UDVIKLINGEN I TELEF'ONANLAGGENE I SONDERJYLLAND SIDEN GENFORENINGEN

Transkript

1 TELETEKNK t954 ledninger i drift). Desuden er etableret en fjernvalgsledning Klbenhavn - Amsterdam. Det ved disse fjernvalg benyttede system, CCF's 2-frekvens system, er mere kompliceret end det ved indlandsledningerne benyttede, idet man for international trafik /nsker mulighed for at kunne udf/re flere manipulationer (indkald af hjrelpetelefonist, hjelpepladser for forskellige sprog etc.). Der benyttes frekvenserne 2040 og 2400 Hz, og ciffersending sker fra tastatur. Denne omtale af fjernvalg ved afslutningen af oversigten over teleteknikken i post- og telegrafvrcsenet i de sidste 50 Ar behandler et emne, hvis videre udvikling utvivlsomt vil fa meget stor betydning for rigstelefonen i de kommende er som et f@rste skridt hen imod det mil, at alle abonnenter i Danmark -- og miske i endnu stlrre omrider - direkte kan kalde hinanden ved selv at velge over et landsomfattende eller internationalt fuldautomatisk system. UDVKLNGEN TELEF'ONANLAGGENE SONDERJYLLAND SDEN GENFORENNGEN En af post- og telgrafvresenets virksomheder er >Lokaltelefonen i de s/nderjyske landsdele<, som derfor ogsfl b/r g/res til genstand for omtale i forbindelse med telegrafvresenets 100-Ars jubilreum i Danmark. Nordslesvig har som bekendt i den omhandlede 10O-flrige periode kun vreret i dansk besiddelse i tidsrummene og Om telegrafens virksomhed i det flrstnrevnte flremil er det ikke lykkedes at skaffe oplysnineer. Dog kan det fortrelles, at der fornylig er opgravet stykker af det i 1853 nedlagte fgrste danske telegrafkabel Helsingflr-Hamborg lige nord for Aabenraa i en rest af den gamle Kongevej; et stykke af kablet opbevares pfl Aabenraa museum. En udredning af telegrafen og telefonen i de s/nderjyske landsdele mi derfor indskrrenke sig til at omhandle tiden siden genforeningen i 1920, og om det f/rste Srti af denne periode findes i >ngeniflren(. (11,, 1933) en interessant oversigt, skrevet af distriktsingeni/r S. A. Petersen, hvis opgave det blev - efter virkningerne af den f/rste verdenskrig - at organisere denne nye, betydelige virksomhed under Telegrafvresenet. Ouertagelsen af anleggene efter genforeningen Det fremgflr af denne oversigt, at telegrafnettet var ret udbredt i landsdelen, idet der selv pa de mindste postkontorer ude pi landet fandtes Dan Jorgensen PogT DK 621.3e5(09) (48e.6) telegrafinstallation. Til gengreld var der kun fi telefoner; telefonnettet havde tilhdrt dels Deutsche Reichspost, dels Haderslev amts Jernbaner i koncession. Det f/rstnrevnte net omfattede 53 magnetocentraler med ialt 2750 abonnenter, medens Amtsbanernes net omfattede 750 abonnenter, fordelt pfl 23 centraler, der med fi undtagelser 16 pi steder, hvor der tillige var reichspostcentral. De samlede overtagne telefonanlag udgiorde s6ledes 76 telefoncentraler med 3500 abonnenter, 3800 km mellemcentralledning og km abonnentledning, heraf 3500 km i jordkabel. Anlreggene overtoges som fplge af den f/rste verdenskrig i mangelfuld vedligeholdt stand. Kun 7 af centralerne havde jordkabler; stangrrekkerne var overbelastede, det mellemcentrale ledningsnet var tyndt og med samling mod syd, centralmateriellet fuldt udnyttet, forreldet og opslidt. Der fandtes endog en central til stflende betjening med 50 jacker med klapper af stlrrelsensxtcm. Der forestod saledes et betydeligt arbejde med at hovedistandsrette og udvide ledningsnettet, skaffe forbindelser mod nord, udvide og forny telefoncentralerne og etablere en restance pi ca nye abonnenter, heraf 500 bestillinger overtaget fra Reichspost. En srerlig vanskelighed ved fremskaffelsen af liniematerial 16 i, at den tyske liniebygningsmide var vresentlig forskellig fra

2 lg54 TELETEKNK ct den danske og af /konomiske grunde ikke lod sig endre. Efter en betydelig arbejdsindsats var abonnentrestancen omkring sommeren 1923 afviklet, abonnentantallet steget til 6000, alle forsynet med dobbeltledning, tradlrensden fordoblet og ceniralernes antal forlget med 29 til 105. Haderslev var oprettet en ny 2000 liniers central, som ses pfl fig. 1. Med genoprettelsen af ordnede forhold i landsdelen voksede behovet for telefoner strerkt, oe allerede i 1926 var mretningsgraden den sarnme som i N@rrejylland, nemlig 56 pr indbyggere; i de efterf/lgende Ar har udvil<linsen veret omtrent som i det lvrige land. \rrel<sten i antallet Fig. 1. Haderslev magnetocentral af telefoner i det omhandlede AremAl ses af kurven i fig. 2; i den undelste kurve er medregnet abonnenterne under alle de i netgruppeplanen (fig. 4) viste automatcentraler med undtagelse af de med *) merkede. Administration og personale Tusr nd o bn tr-gdzl F io AbonneDler monuelle uhder cenfrcler, t9j '94O 1944 t946 /952 '956 Veeksten i antallet af tclefonabonnenter g,-rund er nu efterhinden ganske utilstrrekl<elig til det nldvendige ager af kabler og liniemateriel, og hovedparten af dette materiel opbevares derfor nu pi en i 1945 efter den tyshe vernemagt overtaget lagerplads i Hovslund, velbeliggende ved dcn lstjyske hovedbane. ngeni/rdistriktets anlegsvirksomhed varetages i dag af 6 civilingenigrer, 6 telegrafmestre, 14 honstrukt@rer og tegnere, 2 overassistenter sarnt et hontorpersonale pfl 13 personer, et stationspersonale pa 3 centralmestrc og 64 personer og et liniepersonale pil 75 personer. Endvidere beskreftiges ca. 100 l/st antagne personer. ngeni0rdistriktets bygningstegnestue varetager en del ny- og ombygningsarbejder sarnt vedligeholdelsen af 49 post- og telegrafbygninger, 66 automatcentralbygninger og forsterherstationer sarnt 34 postlokaler og andre bygninger inden for distriktet. Abonnent-, oplands- og mellembgsledningsnettet Ved automatiseringens begyndelse i 1929 (se nedenfor) fordelte abonnenterne sig som f@lge af de dagaldende takster saledes, at abonnenter bo- r- / fbeaeo ) ngenilrdistriktets virksomhed begyndte den 1. juni Distriktsingenilren havde til sin ridighed 2 telegrafmestre og ca. 60 faste folk, af hvilke halvdelen som s/nderjyder gik over i dansk tjeneste, medens resten blev tilflyttet fra det lvrige land; herudover var der i de f/rste 6r beskeftiget ca. 200 ekstraarbejdere. forflret 1923 k/bte man af Aabenraa kommune en 3000 m2 stor grund ved den nyetablerede Havnegade, senere omd/bt til H. P. Hanssensgade, og her opffi,rtes i de f/lgende lrlz ir den i fig. 3 viste bygning til kontorer og materieldepot, garager og automobilvrerksted. Denne Fig. 3. ngeniordistriktets kontor- og lagerbygning i Aabenraa. Opfort 1925.

3 58 TELETEKNK r954 ende i centralernes nrerhed havde egen ledning, medens de /vrige abonnenter havde partstelefon rned indtil 4 abonnenter pfl en dobbeltledning. Da 7D-systemet kun er indrettet for helabonnent- og 2-parts-forbindelser, var en gennemgribende dublering af ledningsnettet npdvendig, og da stangrrekkerne derved ville blive overbelastede, mitte en vresentlig del af luftledningsnettet nere rendret til 20loo). Sidanne stjerneformede net af oplandskabler er etableret i Aabenraa, S@nderborg, T/nder og den /stlige del af Haderslev netgruppe og er under nedlregning i Gram netgruppe etableredes fjernkablet Kolding - Flensburg, og der medtoges heri et antal mellembysledninger pfl strrekningen Koldi.tg - Hadersr i'#,:::e;'""'"-'/\ 5 - i'g'*o i- ;r=--':q);'^. y _ L_l ln E -Jrrde.- Jlst"pp_g \ Hggum LJels i l larendslr'up tterndrupl a \- 't f l \ Sommercled fote --l \ Eni4 sitpdslsted / - ^^r:' :-t-. \ 17.'' Sredebro) sdrl l4a11a i,.' \Dr, JRonorrruo-- 5dr1 -\-J"l!lz...- Y::""tr'"=.)\-"".' Eedsted t^i,*,n( O Automatisk telefoncenlrol l-) Monucl telefoncenlrol Mqnuel lelefoncentrql hvormed der fds forbindelse U ved volg of cenlrolens koldenummer ) Aulomtiseres i lrbet of 1954 Nelgruppeplon Fig. 4. Netgruppeplan for de sonderjydske landsdele erstattes af jordkabler. Til sammenligning rned de forannrevnte ledningsmangder ved genforeningen kan oplyses, at abonnentnettet i dag omfatter 940 km jordkabel med km trfld og km luftledning. Ogsfl oplandsledningsnettet er - bortset fra de resterende magnetoomrider - komplet fornyet. De mellemcentrale ledninger var fremflrt ad nermeste vej mellem de pigaldende centraler i et antal svarende til venteekspedition og skulle som nevnt under nreste afsnit - forbinde oplandscentralen med hovedcentralen som det ses af netgruppeplanen i fig. 4. Endvidere mitte deres antal forlges svarende til straksetablering med en afvisning ph % (seeftertonder centrals automatisering i februar lev - Aabenraa. Samme 6r nedlagdes et mellembyskabel Aabenraa - Sflnderborg, medens Aabenraa - Tlnder fulgte efter i nedlagde vrernemagten et kabel med aluminiumledere pi strakningen Flensburg - Kolding, og dette overgik til post- og telegrafvresenet i Som fllge heraf var strekningen Lundsbjerg - Grrensen af 1931-kablet overflfldig, hvorfor det blev optaget og flyttet til vejen Lundsbjerg - Graasten som oplandskabel Aabenraa - Graasten. Pi strakningen Hader5lsv - Gram er der etableret mellembyskabel successivt i Srrene Endelig er den udsat beliggende stangrrekke T/nder - Ribe, som blev fuldstandig ldelagt af isslag i 1941, erstattet af kabel i 1953.

4 1954 TELETEKNK 59 Fig. 5. Automatcentralbygning for 400 abonnenter (Kollund Sdrj.). Automatiseringen af telef oncentralerne Savnet af d/gntjeneste og samtalehemmelighed ved magnetosystemet vakte tidligt interesse for overgang til automatdrift, srerlig i granseegnene, hvor modsretningsforholdet mellem dansk og tysk var strerkest. Det blev derfor besluttet at udskifte nogle af de sydligste centraler med automatcentraler med udstyr af Siemens Fig. 7. Stelrrekke i en oplandscentral (Ustrup). de andre en centralgruppe, hvis abonnenter alle kunne vrelge hinanden indbyrdes. Systemet var dog ihke indrettet for videregaende valg inden for et st/rre omride endsige inden for hele kongeriget, og eeneraldirektoratet udarbejdede derfor en forel/big automatiseringsplan for hele landet samt opstillede sidanne grundfordringer, som mfltte stilles til en automatcentral af et hvilket som helst fabrikat, for at den skulle kunne indgi i en landsautomatisering. Det s/nderjyske lokaltelefonomrd.de inddeltes if/lge automatiseringsplanen i 5 netgrupper, Slnderborg, Haderslev, Aabenraa, T/nder og Grarn netgrupper med netgruppenumrene , og inden for hver netgruppe projekteredes et stjerneformet oplandskabelnet mellem netgruppens hovedcentral og oplandscentraler som vist i netgruppeplanen fig. 4. Blandt de dengang udviklede automatsystemer valgte man at gfl ind for Standard Electrics 7D-rotarv svstem med Fig. 6. Autom",".",.itlJf#$g for 1000 abonnenter fabrikat, der ogs6. benyttedes i Sydslesvig. Den fprste automatcentral oprettedes i Padborg i oktober 1929, og i blev ogsfl Faarhus, Kollund Sdrj., Egernsund og Krusaa udskiftet med Siemens-centraler. Medens Egernsund kun havdc selvvalg inden for egen central, udgjorde Fig. 8. Haderslev automatcentral efter tilbygningen i 1952

5 60 TELETEKNK 1954 maskindrevne vrelgere, registre og ventenulighed for opkald pa mellembysledninger. Den flrste udbygning efter 7D-rotary systemet blev foretaget i marts- maj 1934 og omfattede centralerne i Hokkerup, Bylderup Bov, Jejsing, Tinglev og Store Jyndevad. septernber iret efter kompletteredes Tinglev centralgruppe med Bolderslev og Ravsted. For dcn videre udbygning af oplandet var det n/dvendiat f/rst at oprette hovedcentralcn, og da Aabenraa maqncto- Ligesom Aabenraa var ogsi den tidlisere omtalte Haderslev magnetoccntral ved krigens begyndelse fuldt udnyttet, og idriftsrctningen af denne landsdelens st/rste central blev gennemflrt den 19. juni Fig. 8 viser Haderslev automatcentrals bygning efter dens udvidelse i 1952, fig. et udsnit af vrelgerhallen. Straks herefter pabegyndtes projekteringen og leveringen af udstyr til S/nderborg, hvis idriftsretning var berammet til 1945; ingen havde denl'is. L Haderslev autonatcentral. Udsnlt af velgernallen. central i slutningen af 30'rne var fuldt udnyttet, tog man fat pi dennes automatisering og satte centralen i drift den 15. marts Herefter var det naturligt at s/ge Aabenraa netgruppe ferdigautomatiseret, og trods krigens materialevanskeligheder lykkedes det at flje R/dekro (1941), Hjordkar, Stubbrek, Bovrup (1943), Felsted, Hovslund, Kliplev (1944), Graasten og Kvars (1946) centraler til systernet. Til oplandscentralerne er siden 1g35 sfl godt som udelukkende benvttet de i fig. 5 og 6 viste standardiserede bygninger for henholdsvis 400 og 1000 abonnenter. Fig. 7 viser en stelrrekke indeholdende udstyr for 200 abonnentledninger i en oplandscentral. gang tankt sig, at denne centrals ibrugtagning som f/lge af krigens tiltagende materialevanskeligheder fprst skulle blive gennemfgrt den 18. juni Dctte skvldtes f/lgende forskellige forhold. Den forbedrede telefon formentlig i forbindelse med den lavere grundtakst m. m. havde forflrsaget sa stor tilgang af automatabonnenter med tilsvarende trafikstigning, at srerlig de to bycentraler Aabenraa og Haderslev var blevet voldsomt overbelastede og n/dvendiggjorde hurtig udvidelse. Med flere Ars leveringstid for lje si man sig n/dsaget til at line de opstillede, men ikke indmonterede vrelger- og relrestel i Sflnderborg, til hvilken central nyt erstatningsudstyr da blev bestilt. Oprindelig var den gamle magneto-

6 1954 TELETEKNK 61 Fig. 10. Sonderborg udenbyscentral. Fig. 12. Tonder automatcentral. central forudset bibeholdt som netgruppens udenbyscentral; men rned forsinkelsen voksede abclnnentantallet sa strcrht, at det garnle centrallokale nldvendigvis rn6.tte inddrages og ltegges til vrelgerhallen, og en ny udenbyscentral mitte projekteres og bygges. Et billede af denne ses i fig. 10. december 1949 blev den ovcnfor orntalte gruppe Siemens-centr:rler udskiftet rned 7D-centraler, og flret efter kompletteredes Aabe nraa netgruppe med centralerne Genner, L/jt-Kirheby og Hellevad ( ). Med henblik pn en fuldst:endig autornatisering af hele ornridet udarbeidedes i 1949 en 9- irig ferdigautornatiseringsplan, som blev vedtaget og har vreret fulgt siden. Plancn gik i hovedtrrekkene ud pi at automatisere hele T/nder netgruppe i irene , Grarn netgruppe i , komplettere Hadcrslev i 1957 og S@nderborg i Af T/nder netgruppe er centra- lerne Skrerba.k, Br/ns og R/m/ automatiseret i februar 1953 og Dlstrup i september Tpnder og Bedsted Ll centralers idriftsetning er berarnrnet til omkring 1. februar 1954, hvorfor dissc 2 centraler og deres abonnentantal er medtaget i kurven over tilva:ksten i autornattelefoner t928 tn' t91j t945 t947 t949 liei, Fig. 13. Lokaltelefonens anlrcgsverdi. i fig. 2, blandt de frerdigautomatiserede centraler i netgruppeplanen i fig. 4 og i tallene i >afsluttende bemrerkninger<, 2. stk. Fig. 11 viser den endnu ihke frerdigmonterede vrclgerhal i Tpnder, fig. 12 centralbygningen. Fig. 11. Tsnder automatcentral. Valgerhallen. Af sluttende b emarkninger LokaltelefonomrAdet trller i februar 1954 ca abonnenter, heraf med egen ledning og 9900 partsabonnenter. alt forefindes ibrugvrerende telefoner, og telefontatheden i landsdelen er pr indbyggere 123 abonnenter og 152 telefonaparater. Det automatiserede ornride treller abonnenter, d. v. s. 60 % af. samtlige abonnenter og

7 TELETEKNK % af samtlige telefonapparater; heraf er med egen ledning og 4365 partsabonnenter. alt forefindes ibrugverende automattelefonapparater. Kurven i fig. 13 viser den bogflrte anlregsvardi af lokaltelefonanleggene. Fig. 14 viser det gennemsnitlige forbrug af samtaleenheder pr. abonnent i det automatiserede omride. Stigningen hidr/rer vresentligst fra overgangen fra kupon- til trellerdebitering under automatiseringens fremadskriden; den srerlige stigning fra 1947 /48 lil 1948/49 skyldes, at man i iret 1947 indf/rte selvvalg af samtaler mellem Aabenraa og Haderslev netgrupper udvidedes dette selwalg til ogsfl at omfatte Slnderborg netgruppe. lttra Fig. 14. Gennemsnitligt forbrug pr. abonnent af samtaleenheder i det automatiserede omride.