Venø og Venø Sund N 62 Indholdsfortegnelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venø og Venø Sund N 62 Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Venø og Venø Sund N 62 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området Udpegningsgrundlag Foreløbig trusselsvurdering Modsatrettede interesser Naturforvaltning og pleje Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Manglende viden og yderligere Vidensbehov Kortbilag Kildehenvisning... 16

2 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Venø og Venø Sund (nr. 62) er udpeget som habitatområde (nr. 55) og Fuglebeskyttelsesområde (nr. 40). Habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet dækker de samme områder, og består af det lavvandede brakvandsområde omkring Venø. Natura 2000-området er således identisk med habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Det samlede areal af Natura området er ha (se tabel 1.1). Tabel 1.1. Oversigt over de habitat-, fuglebeskyttelses- og RAMSAR-områder, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom det samlede Natura 2000-områdes areal er oplyst. Kilde: Nr. Område Areal (ha) H 55 Venø og Venø Sund F 40 Venø og Venø Sund Samlet areal Af områdets samlede areal på ha, består ca ha af fjord, mens 135 ha er land. Den ca. 8 km lange og op til 1,5 km brede Venø er beliggende i Limfjorden umiddelbart nord for Struer i den sydvestlige del af Limfjorden. I området indgår endvidere enkelte strandenge på strækningen nord for Struer og langs Venøs vestkyst, især i området omkring den lavvandede Nørskov Vig, der er beliggende på Venøs nordspids.(tekst fra: Figur 1. Kort over Natura2000-områdets afgrænsning. Indenfor natura 2000-området er der et fredet område (se kort). Her følger en kort beskrivelse af fredningen. Vejsbjerge fredningen (Venø Præstegård, 1971) omfatter tre arealer på i alt 4,4 ha, hvoraf ca. 1,5 er beliggende indenfor natura 2000 området. Området er fredet på foranledning af en tidligere ejer, som ønskede at bevare området med den naturtilstand, der fandtes ved fredningens ikrafttræden. 2

3 Inden for natura 2000-området findes der en række arealer som er beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. På kortmaterialet kan man se, hvilke arealer der pr var registreret som 3-beskyttede. Det skal bemærkes at 3-registreringen er en vejledende registrering, og at det til enhver tid er de aktuelle forhold som er gældende. Det er den lokale kommune, der har ansvaret for at vedligeholde 3 registreringen. 2. Udpegningsgrundlag Venø er udpeget på grundlag af 6 fuglearter, 2 dyrearter samt 5 naturtyper, hvoraf 1 er prioriteret. I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper indenfor habitatområderne (Fredshavn 2004). Oversigter over de udpegede naturtyper og arter fremgår af tabel 2.1, 2.2 og 2.3. Her er det også angivet, hvor data stammer fra. Tabel 2.1 Naturtyper som aktuelt udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 62. * = Prioriteret naturtype. Data stammer fra: 1) Foverskov (2004). 2) NOVANA kortlægning ( ) samt Ringkjøbing Amts overvågning i perioden Naturtyperne kan ses i kortmaterialet. Nr. Naturtype Forekomster Areal (ha) Kilde 1150 *Kystlaguner og strandsøer ) 1160 Større, lavvandede bugter og vige ) 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 0 0 3) 1330 Strandenge 5 25,0 3) 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 1 1,2 3) Af de 3 terrestriske naturtyper der findes på udpegningsgrundlaget er der kun fundet 2 ved amtets kortlægning i Herudover er der fundet 3 andre terrestriske naturtyper som pt. ikke er på udpegningsgrundlaget. De kan ses i tabel 6.1. I det følgende materiale er det de kortlagte naturtyper, der er lavet analyser på. Tabel 2.2 Arter som aktuelt udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 62. Data stammer fra: 1)Thy Statsskovdistrikt. Potentiel udbredelsesområde for spættet sæl dækker hele arealet af naturtypen 1160 (Større lavvandede bugter og vige). De potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Nr. Art Areal (ha) Kilde 1103 Stavsild (Alosa fallax) Spættet sæl (Phoca vitulina) ) Tabel 2.3 Arter som aktuelt udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 62. Data stammer fra: 1) DMU og 2) DOFbasen. De potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Nr. Art Status Areal (ha) Kilde A047 Lysbuget knortegås T 203 1) 2) A067 Hvinand T 616 2) A069 Toppet skallesluger T 616 2) A070 Stor skallesluger T 616 2) A132 Klyde Y 187 A195 Dværgterne Y

4 3. Foreløbig trusselsvurdering På baggrund af de tilgængelige data om naturtyper og arters forekomster (se kort) er der foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i N62. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået i de følgende afsnit. Samlet beskrivelse af de terrestriske naturtyper De terrestriske naturtyper har en meget begrænset udbredelse i habitatområdet Venø (i alt 26 ha). Det blev konstateret at afvanding ikke er noget problem på strandengene. Hydrologien på de to største strandenge er reguleret af konstruktioner. Formentlig har disse konstruktioner en gavnlig effekt på vandudvekslingen mellem Limfjorden og strandengene. Invasive arter blev konstateret på strandengene, og i begrænset omfang på de tørre dværgbuskesamfund (hederne). Det er hovedsageligt rynket rose som er et meget stort problem for især strandvolde og forland langs kysten, mens opvækst af bjergfyr er et begrænset problem for hederne der græsses. Strandengsarealerne og de tørre dværgbusksamfund er sårbare overfor evt. ophør af græsning eller øvrige plejeforanstaltninger. Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160) En foreløbig trusselsvurdering for de marine naturtyper i Natura 2000-område nr. 62 kan udmøntes i at de åbne vandområder er følsomme overfor næringsstofbelastning, og fremstår grundet en sådan påvirkning i dag med en forringet vandkvalitet. Der mangler data til at vurdere strandsøernes tilstand. Flere invasive arter optræder i naturtyperne, herunder Butblæret Sargassotang, Tvedelt Bændelalge, og Tøffelsnegl. Butblæret Sargassotang er hurtigvoksende, og kan true udbredelsen af de naturlig forekommende brunalgearter som for eks. Savtang, Sukkertang og Fingertang. Tøffelsneglen er føde konkurrent til Blåmusling, og kan hvor den optræder i stort antal forringe udbyttet for muslingefiskeriet og opdrættet. Miljøfarlige stoffer optræder lokalt i Limfjorden i for høje koncentrationer, men data fra Venø habitatområdet er ikke tilgængelige. Muslingefiskeri og fiskeri efter konsumfisk påvirker bundens struktur og dyresammensætningen i habitatområdet, også fiskeri der foretages i områder tilstødende habitatområdet. Fremtidigt muslingeopdræt i habitatområdet vil muligvis påvirke habitatområdet negativt. Stavsild De væsentligste trusler mod stavsilden vurderes generelt at være: Fiskeri, eutrofiering i vandløb og fjorde, udledning af surt vand og okker fra drænede arealer samt dårlige fysiske forhold i vandløbene. Kendskabet til stavsildens specifikke krav er dog mangelfuldt, og truslerne mod Stavsilden i Natura 2000-område 62 lader sig derfor ikke nærmere vurdere. Samlet vurdering af arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet For de 6 fuglearter der er medtaget på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 62, er der for de fleste arters vedkommende kun bestandsopgørelse fra de seneste 3 år. Dette materiale er indsamlet i forbindelse med Dansk Ornitologisk Forenings caretaker-projekt. Bestanden af Lysbuget Knortegås inden for område nr. 62 vurderes at være af international betydning. For rastefuglene Hvinand, Toppet- og Stor Skallesluger er der kun tilfredsstillende data fra perioden Disse viser tilsyneladende, at antallet nu ligger langt fra det, der blev registreret i starten af 1980erne ved udpegningen af de danske fuglebeskyttelsesområder i For ynglefuglene Klyde og Dværgterne er det på baggrund af det foreliggende materiale ikke muligt at vurdere deres nuværende forekomst og evt. trusler inden for område nr

5 3.1. Beskrivelse af naturtilstanden i de terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de 18 terrestriske, lysåbne habitattyper (Fredshavn 2004) er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tretrins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Tabel 3.1 giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Mørkegrøn farve viser veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nogle nævneværdige trusler, mens mørkerød farve viser dårligt udviklede natur, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere trusler. Tabel 3.1 Procentvis fordeling af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte(s) eller ikke tilstede (I). Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Strandeng (1330) Klithede (2140) Surt overdrev (6230) Strukturer negative Strukturer negative Strukturer negative positive I S U positive I S U positive I S U U U U S S S I I I ,9 ha 1,33 ha 0,51 ha Tør hede (4030) Kalkoverdrev (6210) Strukturer negative Strukturer negative positive I S U positive I S U U U S S I I ,18 ha 0,84 ha Tabel 3.1 viser at langt de fleste naturtyper tilsyneladende har veludviklede naturtyper uden at være nævneværdigt truede. Dette skal ses i lyset af at kortlægningen af naturtyperne er præget af nogen subjektivitet da naturtyperne skal tolkes bredt. Grænsen for naturtypen kan være svær at sætte, hvis området er præget at tilgroning eller påvirkning fra sprøjteskader og eutrofiering. I mange tilfælde er de mest påvirkede områder formentlig ikke taget med i kortlægningen af naturtyperne. Det betyder at oversigten i tabel 3.1 kommer til at vise en bedre tilstand end den der observeres i virkeligheden Eutrofiering Terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de terrestriske naturtyper er der foretaget en registrering af, hvor stor en andel af de kortlagte arealer, der er tydeligt påvirket af landbrugsdrift. Påvirkningerne omfatter gødningsspredning, atmosfærisk deposition, afdrift med sprøjtemidler eller påvirkning med erosionsmateriale fra dyrkede arealer (Fredshavn 2004). I praksis er det vanskeligt at identificere påvirkninger som atmosfærisk deposition og afdrift af sprøjtemidler, hvorfor registreringerne næsten udelukkende dækker over tegn på direkte gødskning. 5

6 Alle arealerne af de kortlagte terrestriske naturtyper i Natura 2000-område nr. 62 er vurderet til at være uden tydelige påvirkninger fra landbrugsdrift. I forbindelse med kortlægningen af de terrestriske naturtyper er der foretaget en registrering af udbredelsen af positive og negative strukturer, der kan relateres til næringsstofbelastning. Blandt de ændringer, der kan indtræffe som følge af næringsstofbelastning er tilbagegang af laver og mosser, da de er lavtvoksende og derfor særligt udsatte for at blive udkonkurreret af kraftigt voksende vegetation. Det samme gælder lavtvoksende og lyskrævende plantearter, der er karakteristiske for artsrige plantesamfund. Blandt de arter, der regnes som indikatorer for øget næringsstofbelastning er græsarterne blåtop, bølget bunke, alm. rajgræs, alm. kvik samt arter som ager-tidsel, stor nælde og vild kørvel. Der er ikke registreret nogen negative strukturer relateret til eutrofiering i de kortlagte terrestriske naturtyper på Venø. Depositionen af atmosfærisk kvælstof (N) for Struer Kommune, hvor Natura 2000-området er hjemmehørende, er beregnet til 16 kg N/ha/år (Skov og Naturstyrelsen 2004). I tabel 3.2 ses tålegrænserne overfor atmosfærisk deposition af kvælstof (N) for de registrerede naturtyper i området. Tabel 3.2 Naturtypernes tålegrænser mht. atmosfærisk kvælstofdeposition (Skov og Naturstyrelsen 2005). Tålegrænsen er angivet i kg N/ha/år. *Prioriteret naturtype. Habitatnaturtype Tålegrænse 1330 Strandenge Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Strandenge *Kystklitter med dværgbuskvegetation Tørre heder Overdrev og krat på kalkholdig bund *Artsrige overdrev på sur bund Det kan ses af tabel 3.2 at de nedre tålegrænser er overskredet for naturtyperne 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation), 4030 (Tørre heder) og 6230 (Artsrige overdrev på sur bund). Det kan konkluderes, at deposition udgør en trussel for de terrestriske naturtyper i Venø Natura 2000-området, da den atmosfæriske kvælstofdeposition alene udgør en væsentlig del af hvad naturtyperne kan tåle, og for naturtyperne 2140 kystklitter med dværgbuskvegetation), 4030 (tørre heder) og 6230 (artsrige overdrev på sur bund) overskrider de nedre tålegrænser Tilgroning Tilgroning er i dag en alvorlig trussel mod opretholdelsen af de lysåbne naturtyper og deres karakteristiske vegetation. Således er ekstensiv udnyttelse i form af græsning og høslæt centralt for en lang række af de terrestriske naturtyper, der er opført på habitatdirektivets bilag I. Såfremt den traditionelle græsning og høslæt på disse naturtyper ophører, vil de hurtigt vokse til i rørsump, højstauder, åbne krat og endeligt skov. På et tidspunkt i denne successionsrække forsvinder de skyggefølsomme arter, hvorved naturtypen ændrer karakter og udvikler sig til en ny type natur (strandengene dog undtaget). Afvanding og eutrofiering kan medføre en accelereret tilgroning. 6

7 Tilgroningen kan vurderes ud fra områdernes udnyttelse til græsning/høslæt (figur 3.1), arealandelen af områderne med vegetation der er højere end 50 cm (figur 3.2), arealandel af områderne med vedplanter (figur 3.3), forekomst af negative strukturer, der har relation til tilgroningen (tabel 3.3) og det vurderede plejebehov (figur 3.4). Arealandel med græsning/høslæt Arealandel med høj vegatation (>50cm) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 0-5% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % Figur 3.1 Den arealmæssige andel af de kortlagte naturtyper so Figur 3.2 Den arealmæssige andel af de kortlagte naturtyper hvor bliver græsset eller slået. 0-5 % og % angiver hvor stor evegetationshøjden er over 50 cm. 0-5 % angiver hvor stor en andel af det kortlagte areal som græsses/slås. andel af det kortlagte areal der har en vegetationshøjde på over 50 cm. Arealandel med vedplanter Areal med akutplejebehov 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 1-10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Mindre indsats i en kortere årrække Ingen nødvendig indsats 0% Figur 3.3 Den arealmæssige andel af de kortlagte naturtyper med vedplanter. 0 % og 1-10 % angiver hvor stor en andel af det kortlagte areal der vokser vedplanter på. Figur 3.4 Den arealmæssige andel af de kortlagte naturtyper med et akut plejebehov. Der er forskel på de forskellige naturtypers følsomhed overfor tilgroning. Det ses af figur 3.2 at strandenge (1330) i habitatområdet for det meste græsses ( %). Ugræssede strandenge består af tagrørssump og successionsstadier af afhøstede rørområder på vej til tagrørssump. Både græssede og ugræssede variationer af strandengen er værdifulde naturtyper. Den eneste af de registrerede naturtyper som er afhængig af græsning er det sure overdrev (6230). Her bliver hele arealet afgræsset (se figur 3.2) og kun 0-5 % af arealerne har en vegetationshøjde på over 50 cm (se figur 3.3). Naturtyper som er truede af tilgroning er tørre heder (4030). 100 % af de tørre heder er tilgroede med vedplanter på 1-10 % af arealerne (se figur 3.4). 7

8 Tabel 3.3 Viser forekomsten af negative strukturere som er relateret til tilgroning i de enkelte kortlagte naturtyper. Negative strukturer relateret til tilgroning Naturtype Strukturer Antal forekomster ud af total forekomster 1330 Tilgroet med tagrør 1 / 5 Det kan konkluderes at tilgroning udgør en mindre trussel for de tørre heder (4030) i Venø habitatområdet Hydrologi Terrestriske naturtyper En naturlig hydrologi uden afvanding eller vandløbsvedligeholdelse vil som hovedregel fremme den mest naturlige udvikling af de forskellige naturtyper. Afvanding samt nærtliggende vandindvinding sænker det naturlige vandspejl, og medfører en gradvis udtørring af arealet. Det vurderes at et stemmeværk på Torsodde har en gavnlig effekt på de omkringliggende strandenge, da vand fra Nørskov Vig strømmer ind over arealet nordvest for stemmeværket ved højvande. Det samme gør sig muligvis gældende ved Rønkær. Det kan konkluderes at afvanding ikke er et problem for strandengene (1330), men at hydrologien på to områder er reguleret af konstruktioner. Formentlig medvirker disse konstruktioner til at frekvensen hvormed områderne overskylles med saltvand er øget. I hvert fald er strandengene bedst udviklet hvor konstruktionerne er tilstede. De øvrige strandenge på Venø har strandvoldsdannelser foran dem således at de kun overskylles ved ekstraordinært højvande Invasive arter Terrestriske naturtyper De invasive arter hører ikke naturligt hjemme i den danske natur. De er typisk blevet indført af mennesket og mange af dem er efterhånden blevet et stort problem, fordi de spreder sig til naturområderne. Her kan de danne store bestande og derved fortrænge det vilde plante- og dyreliv. 8

9 Arealandel m ed invasive arter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 1-10% 0% Figur 3.5 Den arealmæssige andel af de kortlagte naturtyper med invasive arter. 0 %, 1-10 % og % angiver hvor stor en andel af det kortlagte areal der vokser invasive arter på. Figur 3.5 viser at der på områdets eneste sure overdrev vokser invasive arter på % af arealet. Endvidere ses at der på klitheden og den tørre hede (2140 og 4030) vokser invasive arter på 1-10 % af arealerne. Figuren viser desuden at der på 60 % og 6 % af strandengene (1330) vokser invasive arter på hhv % og % af arealerne. Det kan konkluderes at invasive arter er en trussel på det sure overdrev (6230), strandengene (1330), klitheden (2140) og den tørre hede (4030). Samlet beskrivelse af de terrestriske naturtyper De terrestriske naturtyper har en meget begrænset udbredelse i habitatområdet Venø (i alt 26 ha). Det blev konstateret at afvanding ikke er noget problem på strandengene. Hydrologien på de to største strandenge er reguleret af konstruktioner. Formentlig har disse konstruktioner en gavnlig effekt på vandudvekslingen mellem Limfjorden og strandengene. Invasive arter blev konstateret på strandengene, og i begrænset omfang på de tørre dværgbuskesamfund (hederne). Det er hovedsageligt Rynket Rose som er et meget stort problem for især strandvolde og forland langs kysten, mens opvækst af Bjerg-Fyr er et begrænset problem for hederne der græsses. Strandengsarealerne og de tørre dværgbusksamfund er sårbare overfor evt. ophør af græsning eller øvrige plejeforanstaltninger Beskrivelse af naturtilstanden i de marine naturtyper Kystlaguner og strandsøer (1150) Kystlaguner I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig over for effekten af tilførslen af overskud af næringsstoffer (Viborg Amt 2006). Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at hele Limfjorden er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land, i sær af kvælstof. (Limfjordsovervågningen 2005). Det medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer 9

10 ålegræssets dybdeudbredelse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Strandsøer Strandsøerne er mere eller mindre afsnøret fra Limfjorden og tilstanden i de enkelte, ofte små søer vil variere efter lokale forhold. Der er ikke datagrundlag for at vurdere tilstanden af strandsøerne i Venø habitatområdet. Der er givet tilladelse til put and take fiskeri i en strandsø dannet af en afsnøret fjordarm ved Bredalsvig Camping, Humlum. Aktivitetens eventuelle effekt på strandsøens tilstand er ikke dokumenteret. Invasive arter De mest dominerende alger i Limfjorden er indvandret i nyere tid, det drejer sig om Butblæret Sargassotang og Tvedelt Bændelalge (Limfjordsovervågningen 2006). Sargassum muticum (Butblæret Sargassotang), en stor brunalge på op til 3 m i højden, er ikke naturligt forekommende i Limfjorden. Den er blevet introduceret i den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan (Naturrådet 2001). Den har bredt sig nord over og blev først set i Limfjorden i Den er hurtigvoksende, og kan true udbredelsen af de naturligt forekommende brunalgearter som for eks. Savtang, Sukkertang og Fingertang. Dictyota dichotoma (Tvedelt Bændelalge) indvandrede til Limfjorden i 1940, og er nu den næst eller tredje almindeligste makroalge art (Naturrådet 2001 & Limfjordsovervågningen 2006). Herudover er de to rødalger Dasya baillouviana (Dusktang) og Heterosiphonia japonica (Japansk Havlyng) nyindvandrede arter til Limfjorden (Limfjordsovervågningen 2006). Arterne blev fundet for første gang i Limfjorden i henholdsvis 2004 og Japansk Havlyng har udviklet sig invasivt i Norge efter indvandring i Det vurderes, at disse to arter har potentialet for at optræde invasivt i Limfjorden i nær fremtid. Algesamfundet i Limfjorden er altså under stadig og kraftig forandring pga. nye fremmede arter (Limfjordsovervågningen 2006). Crepidula fornicata (Tøffelsnegl) er udbredt specielt i Naturtype 1160, og lever af at filtrere planteplankton (Else Marie Platz pers. komm. & Naturrådet 2001). Den er derfor konkurrent til andre filtrerende arter, for eks. Blåmusling (Naturrådet 2001). Yderligere introducerede arter kendt fra Limfjorden inkluderer Amerikansk Knivmusling og Asiatisk Søpung. Det er uklart hvorvidt stillehavsøsters vil etablere sig og udkonkurrere den naturlige bestand af Østers (Viborg Amt 2006). Samlet konklusion for bevaringsstatus for naturtype 1150 i Natura 2000-område nr. 62 er, at naturtypen hvor den står i åben forbindelse med naturtype 1160 (kystlagune), er påvirket af store udledninger af næringssalte, der har forringet sigtdybden og ændret de biologiske forhold. For områdets strandsøer mangler der datagrundlag for at danne en foreløbig tilstandsvurdering. Tabel 3.4. Invasive arter i naturtype 1150 (dog kun kystlagune), areal af naturtypen samt areal procent af naturtypen i Natura 2000-området. Naturtype Art Areal (ha) Areal (%) 1150 Sargassum muticum (butblæret sargassotang) Crepidula fornicata (tøffelsnegl) Dictyota dichotoma (tvedelt bændelalge)

11 Større lavvandede bugter og vige (1160) Foreløbig trusselsvurdering I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig over for effekten af tilførslen af overskud af næringsstoffer (Viborg Amt, 2006). Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at hele Limfjorden er påvirket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land, i sær af kvælstof. (Limfjordsovervågningen 2005). Dette medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdeudbredelse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Dele af Limfjorden er forurenet med tungmetaller og miljøfarlige stoffer (Viborg Amt, 2006) men eksakte data for Venø habitatområdet mangler, og den generelle viden om udbredelsen og effekten af miljøfarlige stoffer er sparsom. Fiskeri efter konsumfisk kan påvirke det alsidige fiskeliv i Limfjorden (Viborg Amt 2006 & Danmarks Miljøundersøgelser 2005). Anlæg af opdræt af muslinger forventes at stige i omfang og det er uafklaret hvor følsom Limfjorden er overfor disse anlæg (Viborg Amt, 2006). Skrabning efter Blåmusling og Østers Overvågning udført af Danmarks Fiskeriundersøgelser og i forbindelse med NOVANA (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2004) viser at skrabning efter Blåmusling, specielt i naturtype 1160 indtil 3 m vanddybde, har flere kraftige effekter. Dels er der den umilddelbare effekt ved skrabning, at langt de fleste planter og dyr opfiskes eller dør. Dels påvirkes dyrelivet generelt, således at små hurtigt voksende arter favoriseres på bekostning af langsomt voksende arter. Der er endvidere en vedvarende effekt, da skaller og sten varigt fjernes fra bunden. Herved mister makroalger og dyr knyttet til fast substrat deres habitat. Invasive arter Se beskrivelse under naturtypen kystlaguner og strandsøer (1150). Tabel 3.5. Invasive marine arter i Natura 2000-område 62 (Venø og Venø Sund), potentielt udbredelsesområde og dets procentvise areal af Natura 2000-området. Naturtype Art Areal (ha) Areal (%) 1160 Sargassum muticum (butblæret sargassotang) Crepidula fornicata (tøffelsnegl) Dictyota dichotoma (tvedelt bændelalge) Samlet konklusion for bevaringsstatus for naturtype 1160 i Natura 2000-område nr. 62 er, at naturtypen er påvirket af store udledninger af næringssalte, der har forringet sigtdybden og ændret de biologiske forhold. Endvidere forårsager skrab efter muslinger skader på bundsubstratet og dertil knyttet biota. Samlet beskrivelse af de marine naturtyper: En foreløbig trusselsvurdering for de marine naturtyper i Natura 2000-område nr. 62 kan udmøntes i at de åbne vandområder er følsomme overfor næringsstofbelastning, og fremstår grundet en sådan påvirkning i dag med en forringet vandkvalitet. Der mangler data til at vurdere strandsøernes tilstand. Flere invasive arter optræder i naturtyperne, herunder Butblæret Sargassotang, Tvedelt Bændelalge, og Tøffelsnegl. Butblæret Sargassotang er hurtigvoksende, og kan true udbredelsen af de naturligt forekommende brunalgearter som for eks. Savtang, Sukkertang og Fingertang. 11

12 Tøffelsneglen er føde konkurrent til blåmuslingen og kan hvor den optræder i stort antal forringe udbyttet for muslingefiskeriet og opdrættet. Miljøfarlige stoffer optræder lokalt i Limfjorden i for høje koncentrationer, men data fra Venø Natura 2000-området er ikke tilgængelige. Muslingefiskeri og fiskeri efter konsumfisk påvirker bundens struktur og dyresammensætningen i området, også fiskeri der foretages i områder tilstødende Natura 2000-området. Fremtidigt muslingeopdræt i området vil muligvis påvirke området negativt Beskrivelse af Arter Spættet Sæl Bestand: Arten har kun én fast dagrasteplads inden for området, Bradser Odde. Thy Statsskovdistrikt optæller arten hvert år i august (tabel 3.6). Tal for 2002, 2003 og 2005 er gennemsnit af tre optællinger foretaget i august. Der blev ikke talt i Tabel 3.6 Antal rastende sæler observeret i Natura 2000-området under flytællinger af Limfjordens sæler i perioden Rasteplads Bradser Odde Foreløbig trusselsvurdering: Forstyrrelse af arten på rastepladserne i yngletiden juni/juli er formentlig den største trussel. Forstyrrelsens omfang vurderes begrænset (Anton Linnet, Thy Statsskovdistrikt, pers. komm.). Potentielt levested: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet og inkluderer alle de dele af habitatområdet, der udgøres af habitattype 1160 (Større, lavvandede bugter og vige), i alt 2791 ha. Den lavvandede Nørskov Vig antages kun i mindre grad at have betydning som fourageringsområde og er ikke medregnet. Da hele arealet af habitattype 1160 er kortlagt som egnet levested for spættet sæl er der ikke udarbejdet kortbilag over biotoper som i fremtiden kan øge det egnede areal. Stavsild Bestand: Stavsilden har ingen fiskerimæssig betydning, og der foreligger ingen statistikker for fangsten af Stavsild i Limfjorden. Stavsilden er dog fanget i Limfjorden under forsøgsfiskeri (Hoffmann 2005). Bestandsstørrelsen er ukendt. Foreløbig trusselsvurdering: De væsentligste trusler mod Stavsilden vurderes generelt at være: Fiskeri, eutrofiering i vandløb og fjorde, udledning af surt vand og okker fra drænede arealer samt dårlige fysiske forhold i vandløbene. Kendskabet til Stavsildens specifikke krav er dog mangelfuldt, og truslerne mod stavsilden i Natura 2000-område 62 lader sig derfor ikke nærmere vurdere. Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Stavsilden vurderes at kunne opholde sig i hele Natura 2000-området, i alt 2791 ha. Lysbuget knortegås Bestand: De Lysbugede Knortegæs der overvintrer i Danmark og Holland yngler på Svalbard og Nordøstgrønland. Bestanden har efter en voldsom tilbagegang siden starten af århundredet været stigende gennem den sidste årrække. I blev bestanden opgjort til kun fugle, i begyndelsen af 1980erne var der fugle. Bestanden steg langsomt op gennem 1990erne med i begyndelsen, og den nåede i vinteren 2001 (Denny et al. 2004). Om efteråret opholder % af bestanden sig i Danmark, resten i Lindisfarne i det nordøstlige England. I gen- 12

13 nem 1960erne vurderes det, at den samlede europæiske bestand af Lysbuget Knortegås opholdt sig ved Nissum Fjord. Lokalitetens værdi for denne gåseart har været faldende siden (Clausen & Percival 1998). Lysbuget Knortegås lever udelukkende af planteføde. I efterårs- og vinterperioden fourageres der på vandplanter og makroalger i lavvandede fjordområder, men skifter i løbet af senvinteren oftest til at græsse på strandenge (Pihl et al. 2003). Inden for Natura 2000-område nr. 62 har det i forbindelse med denne basisanalyse ikke været muligt at fremskaffe data, der belyser artens forekomst ved fuglebeskyttelsesområdernes udpegning i Som det fremgår af tabel 3.7. er der indikationer på at antallet af rastende fugle inden for området har været stigende i perioden , og antallet er på højde med det der registreres ved Nissum Fjord. Det er derfor tydeligt at område nr. 62 i visse perioder har stor betydning som rastelokalitet for Lysbuget Knortegås. Tabel 3.7. Det maksimale antal af rastende Lysbuget Knortegås inden for Natura 2000-område nr. 62. Data fra stammer fra DMU, data fra stammer fra DOFbasen Foreløbig trusselsvurdering: Det er af afgørende betydning at områdets værdi som rastelokalitet for Lysbuget Knortegås sikres. Lysbuget Knortegås kræver uforstyrrede fourageringsområder om foråret (Pihl et al. 2003). Det bør derfor sikres at raste- og overnatningspladser friholdes for forstyrrelser i forårsmånederne. Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Medtaget er de åbne vandflader samt enge og dyrkede arealer. I alt vurderes det samlede potentielle levested at udgøre ca. 203 ha. Hvinand Bestand: De danske Hvinænder tilhører den nordvest- og centraleuropæiske bestand der i 2002 blev opgjort til fugle, og de årlige tællinger viser, at bestanden på daværende tidspunkt var stigende. I 2000 blev den danske bestand opgjort til ca fugle, ved optællingen i lå bestanden på fugle, og det vurderes, at bestanden af Hvinand har været stigende gennem 1990erne (Pihl et al. 2003). I forbindelse med denne basisanalyse har det ikke været muligt at fremskaffe data der på tilfredsstillende vis belyser artens forekomst inden for område nr. 62 i gennem en længere årrække. Sidst i 1980erne ( ) viste optællinger, at antallet af rastende fugle i Venø området var (Falk & Brøgger-Jensen 1990). I forbindelse med DOF s caretaker-projekt er der i 2004 optalt maksimalt 495 rastende Hvinænder, i fugle, og i rastende Hvinænder (DOF). Dette antal ligger langt fra det der tilsyneladende blev registreret i 1983 hvor der var rastende Hvinænder i område nr. 62 (Miljø- og Energiministeriet 1995). Foreløbig trusselsvurdering: I forbindelse med denne basisanalyse har det ikke været muligt at fremskaffe tilfredsstillende data for Hvinand inden for Natura 2000-område nr. 62. Det vurderes dog, at artens fouragerings-, raste- og overnatningslokaliteter skal sikres for at Hvinand har de bedste betingelser inden for område nr. 62. Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet og vurderes at være sammenfaldende med Toppet - og Stor Skallesluger. Medtaget er Nørskov Vig og de kystnære vandområder omkring Venø. I alt vurderes det samlede potentielle levested at udgøre ca. 616 ha. Toppet skallesluger Bestand: Den nordvest- og centraleuropæiske bestand af Toppet Skallesluger har siden 1974 været stigende, og ved den seneste opgørelse blev det vurderet, at bestanden var på fugle. Den danske bestand af rastende fugle er i samme periode faldet fra i

14 1973 til ved den seneste opgørelse i 2000 (Pihl et al. 2003). I forbindelse med denne basisanalyse har det kun været muligt at fremskaffe tilfredsstillende data for de seneste år ( ) indenfor område N62. Sidst i 1980erne ( ) viste optællinger, at antallet af rastende fugle i Venø området var I forbindelse med DOF s caretaker-projekt er der i 2004 optalt maksimalt 412 rastende stor skallesluger, i fugle, og i rastende Toppede Skalleslugere (DOF). Til sammenligning blev der i 1983 tilsyneladende registreret rastende Toppede Skalleslugere i område nr. 62 (Miljø- og Energiministeriet 1995). Foreløbig trusselsvurdering: På baggrund det meget ufuldstændige datamateriale er det ikke muligt konkret at udtale sig om evt. trusler for Toppet Skallesluger inden for Natura 2000-område nr. 62. Det vurderes dog, at artens fouragerings-, raste- og overnatningslokaliteter skal sikres for at toppet skallesluger har de bedste betingelser inden for område nr. 62. Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet og vurderes at være sammenfaldende med Hvinand og Stor Skallesluger. Medtaget er Nørskov Vig og de kystnære vandområder omkring Venø. I alt vurderes det samlede potentielle levested at udgøre ca. 616 ha. Stor skallesluger Bestand: Den nordvest- og centraleuropæiske bestand af Stor Skallesluger blev i 2002 opgjort til fugle, og den har siden 1988 været stigende. Landsdækkende danske midvintertællinger synes at vise en aftagende tendens de seneste 30 år. Der blev sålede registreret fugle i perioden dette antal var i 2000 faldet til Da Stor Skallesluger især registreres i hårde vintre kan milde vintre være medvirkende til de lavere tal i visse år (Pihl et al. 2003). I forbindelse med denne basisanalyse har det kun været muligt at fremskaffe tilfredsstillende data for de seneste år ( ) indenfor område N62. Sidst i 1980erne ( ) viste optællinger, at antallet af rastende fugle i Venø området var I forbindelse med DOF s caretaker-projekt er der i 2004 optalt maksimalt 52 rastende stor skallesluger, i fugle, og i rastende store skalleslugere (Dansk Ornitologisk Forening). Til sammenligning blev der i 1983 tilsyneladende registreret rastende toppede skalleslugere i område nr. 62 (Miljø- og Energiministeriet 1995). Foreløbig trusselsvurdering: På baggrund det meget ufuldstændige datamateriale er det ikke muligt konkret at udtale sig om evt. trusler for Stor Skallesluger inden for Natura 2000-område nr. 62. Det vurderes dog, at artens fouragerings-, raste - og overnatningslokaliteter skal sikres for at sikre stor skallesluger de bedste betingelser inden for område nr. 62. Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet og vurderes at være sammenfaldende med Hvinand og Toppet Skallesluger. Medtaget er Nørskov Vig og de kystnære vandområder omkring Venø. I alt vurderes det samlede potentielle levested at udgøre ca. 616 ha. Klyde Bestand: Den vesteuropæiske bestand af Klyde blev i 2002 opgjort til ynglepar, og det vurderes, at den har været stigende de seneste årtier. Den danske bestand viser den samme tendens i bestanden som blev opgjort til par i og til par i Den danske bestand har vist en mindre stigning i perioden, om end fuglene er blevet koncentreret på færre ynglelokaliteter (Pihl et al. 2003) I forbindelse med denne basisanalyse har det ikke været muligt at fremskaffe data der på tilfredsstillende vis belyser artens forekomst inden for område nr. 62. I slutningen af 1980erne ynglede der 3-5 par Klyder på Venø (Falk & Brøgger-Jensen 1990). Dette er den seneste opgørelse af klydebestanden. Foreløbig trusselsvurdering: Det vides ikke hvor og med hvor mange par Klyden yngler i Nørskov Vig området på nuværende tidspunkt. Det er derfor vanskeligt at komme med en vurdering af trusler mod arten. Antallet af ynglende Klyder inden for fuglebeskyttelsesområderne undersøges i forbindelse med NOVANA programmet i

15 Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Der er medtaget strandengsarealer ved Nørskov Vig. Arealet af det potentielle levested vurderes at udgøre ca. 196 ha. Dværgterne Bestand: Den europæiske bestand af Dværgterne blev i 1997 opgjort til ca ynglepar, og det vurderes at bestanden har været i fremgang siden 1970erne. Den danske bestand er siden 1960erne reduceret fra par til par i 1990erne, der var således 470 par i Arten yngler i større eller mindre kolonier på åbne vegetationsløse sandstrande. Årsagen til tilbagegangen i den danske ynglebestand skyldes formentlig den stærkt øgede rekreative udnyttelse af dværgternernes ynglelokaliteter med deraf følgende forstyrrelser af de ynglende fugle (Pihl et al. 2003). I forbindelse med denne basisanalyse har det ikke været muligt at fremskaffe data der på tilfredsstillende vis belyser artens forekomst inden for område nr. 62. I slutningen af 1980erne ynglede der 6 par Dværgterner på Venø i 1989 (Falk & Brøgger-Jensen 1990). Hvorledes bestanden har udviklet sig siden vides ikke. Foreløbig trusselsvurdering: Det vides ikke hvor og med hvor mange par Dværgternene yngler i Nørskov Vig på nuværende tidspunkt. Det er derfor vanskeligt at komme med en vurdering af trusler mod arten. Antallet af ynglende Dværgterner inden for fuglebeskyttelsesområderne undersøges i forbindelse med NOVANA programmet i Potentielle levesteder: Potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Der er medtaget åbne vandflader som fourageringsområder samt egnede rastelokaliteter på strandengsarealer. Arealet af det potentielle levested vurderes at udgøre ca ha. 4. Modsatrettede interesser Modsatrettede interesser som kan gøre sig gældende for Venø og Venø Sund Natura området. 1. Afgræsning af strandenge i forhold til engfuglene. 2. Forvaltning af skarver i forhold til fiskeri. 3. Rekreativ udnyttelse i forhold til forstyrrelse af dyreliv. 4. Muslingeskrab i forhold levevilkår for bunddyr. 5. Naturforvaltning og pleje I kortmaterialet kan det ses hvilke områder der er tegnet MVJ-aftaler på Tidligere plejeindgreb Ingen Nuværende plejeindgreb Ingen. 15

16 Dataark for havområder Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper 6.1. Terrestriske naturtyper Ud over de naturtyper der er på udpegningsgrundlaget, er der ved Amtets kortlægning i 2005 fundet en række habitatnaturtyper, som kan ses i tabel 6.1. Det bør overvejes at medtage disse naturtyper på udpegningsgrundlaget til Natura 2000-område 62. Tabel 6.1. Naturtyper som er kortlagt i Natura 2000-område nr. 62, men som ikke på nuværende tidspunkt er på udpegningsgrundlaget. *Prioriteret naturtype. 3)Data stammer fra NOVANA kortlægning ( ). Naturtyperne kan ses i kortmaterialet. Nr. Naturtype Forekomster Areal (ha) Kilde 2140 * kystklitter med dværgbuskvegetation 1 1,3 3) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 1 0,8 3) 6230 * Artsrig overdrev eller græshede på mere eller mindre sur bund 1 0,5 3) 7. Manglende viden og yderligere Vidensbehov Beskrivelse af naturtilstanden i de akvatiske naturtyper Indenfor habitatområdet findes en række mindre søer og vandhuller som Ringkjøbing Amt ikke har kortlagt. Amtet kan derfor ikke på det manglende datagrundlag vurdere om søerne eventuelt skal indgå som udpeget naturtype. Data til belysning af forekomsten af internationale beskyttede fuglearter For de fleste af de syv fuglearter (undt. Lysbuget Knortegås) der er medtaget på udpegningsgrundlaget, bør det sikres at der indsamles data der i tilstrækkelig omfang belyser disse internationalt beskyttede fuglearters forekomst inden for området. Specielt for de to ynglefuglearter er datagrundlaget helt utilstrækkeligt til at kunne foretage vurderinger af udbredelse og evt. trusler. Viden om arternes forekomst og krav til yngle- og rasteforhold er af afgørende betydning for at kunne udføre en forsvarlig administration af de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. 8. Kortbilag Kort over naturtyper og arters udbredelse kan ses i kortmaterialet. 9. Kildehenvisning Clausen, P. & Percival, S.M. (1998): Changes in Distribution and Habitat Use of Svalbard Light- Bellied Brent Geese Branta bernicla hrota : Driven by Zostera Availability? In: Mehlum, F., 16

17 Black, J. & Madsen, J.: Research on Arctic Geese. Proceedings of the Svalbard Goose Symposium, Oslo, Norway, September Norsk Polarinstitutt Skrifter 200: Dansk Ornitologisk Forening (2006). ( Denny, M.J.H, Clausen, P., Percival, S.M., Anderson, G.Q.A., Koffijberg, K. & Robinsom, J.A. (2004). Light-bellied Brent Goose - Branta bernicla hrota. East Atlantic population in Svalbard, Greenland, Franz Josef Land, Norway, Denmark the Netherlands and Britain 1960/ Waterbird Review Series, The Wildfowl & Wetlands Trust/Joint Nature Conservation Committee, Slimbridge. Falk, K. & Brøgger-Jensen, S. (1990). Fuglene i internationale beskyttelsesområder i Danmark en undersøgelse af fuglelivet i de danske Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområder Ornis Consult rapport til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Foverskov (2004). Dokumentation for fremstilling af kort over marine naturtyper i habitatområderne. Rapport, Skov og Naturstyrelsen. Fredshavn, J. (2004): Teknisk anvisning til kortlægning af terrestriske naturtyper (TA-N3 version 1.01). Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser. Hoffmann, E. (2005): Fisk, fiskeri og Epifauna. Limfjorden DFU-rapport Danmarks Fiskeriundersøgelser, Charlottenlund. Limfjordsovervågningen, Vandmiljø i Limfjorden Udgivet af Limfjordsovervågningen bestående af Ringkjøbing, Viborg og Nordjyllands amter. Rapporten kan downloades fra Limfjordsovervågningen, Nye rødalgearter i Limfjorden. Upubliceret notat forfattet af Martha Laursen, Ringkjøbing Amt. Miljø- og Energiministeriet (1995). EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og områdebeskrivelser. Skov- og Naturstyrelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Muslingeudvalget. Rapport. II Beskrivende afsnit samt bilag. Naturrådet Invasive arter og GMO`er - nye trusler mod naturen. Temarapport nr. 1. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. (2003). Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Faglig rapport fra DMU, nr

18 Skov og Naturstyrelsen Natura 2000 database ( Skov og Naturstyrelsen (2004). Gennemsnitlige afsætninger på kommuneniveau for 2000, 2003 og 2004 beregnet med DEHM-REGINA. Downloaded fra: Skov og Naturstyrelsen (2005). Harmoniserede tålegrænser. Opdatering af 15. december Downloaded fra: Thy Statsskovdistrikt. Upublicerede data vedrørende forekomster af spættet sæl i Limfjorden fra flytællinger. Venø Præstegård (1971). Fredning af Vejsbjerge, Venø, deklaration af 6. nov Venø Præstegård, nr Viborg Amt (2006). Basisanalysen del II. ( 18

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse

Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse Lønborg Hede N 73 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje... 9 6.

Læs mere

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse

Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse Idom Å og Ormstrup Hede N 64, del 2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 10 5. Nykonstaterede

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Ovstrup Hede med Røjen Bæk N 225 Indholdsfortegnelse

Ovstrup Hede med Røjen Bæk N 225 Indholdsfortegnelse Ovstrup Hede med Røjen Bæk N 225 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 8 5. Naturforvaltning og

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Skjern Å N68 Indholdsfortegnelse

Skjern Å N68 Indholdsfortegnelse Skjern Å N68 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 2 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Naturforvaltning og pleje... 14 5. Nykonstaterede eller nyindvandrede arter

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø N 41 Indholdsfortegnelse

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø N 41 Indholdsfortegnelse Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø N 41 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 4 4. Modsatrettede interesser... 16 5. Naturforvaltning

Læs mere

Ansøgning. Afgørelse. Tilladelse med vilkår til etablering af fire nye søer og oprensning af to eksisterende søer

Ansøgning. Afgørelse. Tilladelse med vilkår til etablering af fire nye søer og oprensning af to eksisterende søer POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Morten Axelsen Birk Centerpark 24 4000 Herning Sendt med mail til max@byggeriteknik.dk DATO 19-05-2014

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen N69

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen N69 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 4 4. Modsatrettede interesser... 33 5. Naturforvaltning

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Karup Å - N40, del 1 Side

Karup Å - N40, del 1 Side Karup Å - N40, del 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...2 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Vandløb...3 3.2 Terrestriske naturtyper...5 3.3 Arter...7 4.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Skånsø og Tranemose - N 61 Indholdsfortegnelse

Skånsø og Tranemose - N 61 Indholdsfortegnelse Skånsø og Tranemose - N 61 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlag...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 4. Modsatrettede interesser...12 5. Naturforvaltning og pleje...12

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

68. Munkebjerg Strandskov

68. Munkebjerg Strandskov 68. Munkebjerg Strandskov 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Munkebjerg Strandskov er udpeget som et habitatområde (nr. 68) med et samlet areal på 307 ha (se tabel 1.1). Nr. Navn Areal (ha)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Vedrørerende den offentlige høring af de danske naturplaner

Vedrørerende den offentlige høring af de danske naturplaner WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 6. april 2011 Vedrørerende den offentlige høring af de danske

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Maglebjerg. Kalvebakke. Kongshøj. Kyversmosegård. Bakkelygård. Bjergene. Råby Sandlodder. Kobbelgård. Kobbelgårdshuse. Borgbjerg

Maglebjerg. Kalvebakke. Kongshøj. Kyversmosegård. Bakkelygård. Bjergene. Råby Sandlodder. Kobbelgård. Kobbelgårdshuse. Borgbjerg Basisanalyse for Natura 2000 område 183, Busemarke Mose og Råby Sø Storstrøms Amt 2006 Flynderbanke hersly Vosgård Torstenbanke Råby Oved Bushøj Harebanke Bobjerg Harebankegård Store Stættebanke Bobjerggård

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 DTU Aqua-rapport nr. 245-2011 Af Per Dolmer, Louise K. Poulsen, Mads Christoffersen, Kerstin Geitner og Finn Larsen Konsekvensvurdering

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Teknik og Miljø Natura 2000-handleplan 2016-2021 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Forsidefoto: Lavvandet vade ved Sprogø Østrev.

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134

Natura 2000-handleplan Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H134 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig Natura 2000-område nr. 153 Habitatområde H134 Fuglebeskyttelsesområde F102 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Havet og kysten

Læs mere

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse Kajbjerg Skov Habitatområde H101 Natura 2000 basisanalyse Fyns Amt 2006 Titel: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 100 5220

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dråby Vig Natura 2000-område nr. 29 Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016-2021 for Natura

Læs mere

Natura 2000 planlægning

Natura 2000 planlægning Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

NATURA 2000 BASISANALYSE

NATURA 2000 BASISANALYSE WEB-rapport Juni 2007 NATURA 2000 BASISANALYSE H 50 Yding Skov og Ejer Skov Vejle Amt Århus Amt 1 Titel: Udgiver: Forfatter: Revidering: NATURA 2000 BASISANALYSE H 50 Yding Skov og Ejer Skov Århus Amt

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af

Læs mere

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver: Varde Kommune

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012

Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri af østers i Nissum Bredning 2011/2012 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Christoffersen, Mads; Geitner, Kerstin; Larsen, Finn

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dråby Vig Natura 2000-område nr. 29 Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016-2021 for Natura 2000 område

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen AFLANDSHAGE FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen AFLANDSHAGE natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Aflandshage, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus.

Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Vestlige del af Avernakø Natura 2000-område nr. 123

Vestlige del af Avernakø Natura 2000-område nr. 123 FORSLAG Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vestlige del af Avernakø Natura 2000-område nr. 123 Habitatområde H107 1 Kolofon Titel Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vestlige del af Avernakø Udgiver

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.

Læs mere

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering

Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Beregning af arealer med beskyttet natur i relation til husdyrregulering Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010

Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 13, 2016 Konsekvensvurdering af fiskeri på blåmuslinger i Lovns Bredning 2009/2010 Dolmer, Per; Poulsen, Louise K.; Blæsbjerg, Mette; Kristensen, Per Sand; Geitner,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N175 Horreby Lyng og Listrup Lyng Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000-basisanalyse

Natura 2000-basisanalyse Natura 2000-basisanalyse Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Kort over den nordlige del af Natura 2000-område nr 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Titel Natura

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 19-10-2016 15:11 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Sønder Ådal Udgiver: Aabenraa Kommune

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Albuen ved Nakskov Fjord

Albuen ved Nakskov Fjord Albuen ved Nakskov Fjord Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning Rapport udarbejdet af Lolland Kommune, juli 2015 Projektet er udført med tilskud fra Den Europæiske

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Habitatområde H158 Fuglebeskyttelsesområde F88 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 for Nakskov Fjord

Læs mere