Danmarks natur på nettet

Transkript

1 Danmarks natur på nettet 1

2 natur.dk natur.dk Danmarks natur på nettet Projektbeskrivelse september 2008 Museum Sønderjylland afd. Naturhistorie og Palæontologi Lergravsvej Gram Tekst (red.): Wilhelm L Fabricius Layout: Michael B Bladt kontakt: wifa@museum-sonderjylland.dk Tryk: Søe-Knudsen Kopiering, 7850 Stoholm, Jylland Oplag: 275 Kan downloades fra 2

3 Danmarks natur på nettet natur.dk - Danmarks natur på nettet natur.dk er en virtuel præsentation af alle aspekter af den danske natur. Ved en national satsning bliver natur.dk den største og mest alsidige samling af informationer om Danmarks natur, der nogensinde er set. natur.dk vil i international sammenhæng bringe Danmark helt i front med hensyn til digital formidling af naturen og dens kompleksitet, med de mange arter, levesteder, fossiler, sten, landskaber, vejr, klima og lokaliteter. De forskellige emner præsenteres for sig men altid på en måde, der formidler forståelse for naturens mange sammenhænge. Formidlingen kan vælges på to niveauer: et elementært og et avanceret niveau. Da der samtidig er lagt vægt på stor brugervenlighed kan natur.dk bruges af alle, uafhængig af forudgående viden om det valgte emne. natur.dk henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for Danmarks natur og udforskningen af den. Dette vil ikke mindst gælde uddannelsessystemet, hvor natur.dk i kraft af sin niveauopdeling vil blive en uomgængelig del af undervisningen fra folkeskolen til de videregående uddannelser og dermed styrke interessen for de naturhistoriske fag hele vejen op gennem uddannelsessystemet. natur.dk vil give borgerne en grundig information om naturens mangfoldighed, udbrede kendskabet til beskyttelsen af den, og øge bevidstheden om de klimatiske forandringers konsekvenser for mennesker og natur. natur.dk vil desuden stimulere oplevelsesøkonomien ved at stille information til rådighed for turisme og friluftsliv. natur.dk vil samle specialister og førende fagfolk fra alle områder af naturhistorien og bygge på såvel eksisterende som nyt materiale. Projektet etableres i et tæt samarbejde mellem alle danske naturhistoriske museer og en række forskningsinstitutioner inden for natur, pædagogik og fagkommunikation. På de deltagende institutioners vegne Orla Madsen Direktør Museum Sønderjylland Flemming Roth Overinspektør Museum Sønderjylland Naturhistorie og Palæontologi 3

4 natur.dk Indhold Institutionerne bag natur.dk... 8 Projektbeskrivelse...10 Resume del: Struktur og indhold Strukturen på natur.dk...18 Hovedkomponenterne i natur.dk, Niveauerne, Materialerne, Hovedsamlingerne, Temaartiklerne, Kildedatabasen, Persondatabasen, Fagordbog Brugere og natur.dk...22 Målgrupperne, Bidrag fra brugerne, De professionelle brugere, Aktiviteter, Brugernes eget natur.dk, Det vil vi ikke Indhold på natur.dk...26 Taxonomisk stof, Prioriteringsprincipper, Materialets oprindelse, Tekster og niveaudeling, Navnestof og skrivemåder, Illustrationer, 3D illustrationer, Magasinet, Tool-tip, Geografisk reference, Billederne i denne projektbeskrivelse De biologiske arter De enkelte afsnit: Introduktionssiden, Beskrivelse, Udbredelse, Årstiderne, Levesteder, Næring og føde, Formering, Systematik, Beskyttelse, Evolution, Kulturhistorie, Galleri, Mere information, Fremmedsprog Tidsplan Geologien Tiden og processerne Det geologiske tidsbegreb, Palæogeografien, Palæoklimaet, Fauna og flora, Geologiske processer, Pladetektonik og vulkanisme, Jordskælv, Erosion, Mineraler Tidsplan Sten og Landskab Formationer, landskab Tidsplan Fossilerne Søgningen, De enkelte afsnit: Introduktionssiden, Biologisk oprindelse, Evolution, Lokalitet, Kronostratigrafi, Matrix, Fremmedsprog Tidsplan, Udvælgelse af fossiler, Hvor mange fossiler skal med? Referenceemner til fossilsamlingen, Kronostratigrafi, Matrix, Fossileringsprocesser, Fossile naturtyper, Danekræ Færøerne og Grønland 4

5 Danmarks natur på nettet Levesteder Søgning, Hovednaturtyperne, Naturtyperne De enkelte afsnit: Introduktionssiden, Beskrivelse, Landkort, Planteliv, Dyreliv, Svampeliv, Bakterier, Chromister, Geologi, Kulturhistorie, Naturbeskyttelse, Mere information, Galleri, Fremmedsprog Tidsplan, De enkelte naturtyper Vejr og Klima Vejrelementerne, Vejrtaxanomi, Vejrets forudsætninger, Fortidens vejr og klima, Nutidens vejr og klima, Fremtidens vejr og klima, Begrebsafklaring, Vejr og klimaleksikon Tidsplan Lokaliteter De enkelte afsnit: Introduktionssiden, Kort og afgangsforhold, Beskrivelse, Naturtyper, Biodiversitet, Geologi, Beskyttelsesforhold, Kulturhistorie, Galleri Områder af national betydning med varieret naturindhold, Områder med speciel eller lokal betydning, Findesteder m.v. Samarbejde med eksterne partnere om lokalitetsbeskrivelserne, Skov og Naturstyrelsen (SNS), Kommunerne, Grønne organisationer Tidsplan Temaartikler Opbygges gennem CMS eller layoutes uafhængigs, Redaktionen Tidsplan Eksempler Særudstillinger Danmarks natur fra istid til nutid, Fremtidens klima og dets konsekvenser for Danmarks, Færøernes og Grønlands natur, Evolutionen Eksempel Det nordatlantiske aspekt på natur.dk natur.dk i undervisningen Naturfagsdidaktik, Naturfagsdidaktisk bredde Undervisningsmateriale i sig selv, Autentisk integration af it i undervisningen, Den interne skoletjeneste, Ekstern skoletjeneste på SkoleIntra, EMU, natur.dk med i felten, Udveksling af undervisningsmaterialer, De medvirkende museers egne skoletjenester Skoletjenesten placeres på uddannelses og forskningsinstitution, Naturfagsdidaktisk udviklingspulje natur.dk og folkeskolens Fælles Mål II, Natur/teknik klasse, Biologi klasse, Geografi klasse Tidsplan Sådan bliver natur.dk til Produktionsplaner, Arbejdspakker, Produktionsoversigt på natur.dk s interne side, Copyright natur.dk som virtuel arbejdsplads natur.dk s arkitektur, Sådan virker CMS, Sådan virker TopicMap, Sådan virker stylesheet, Sådan virker HTML Status for udviklingen af det virtuelle museums arkitektur, Nogle dele laves i html, Hosting og anden drift, Manualer og dokumentation 5

6 natur.dk 2. del: Organisation og økonomi Konsortiet natur.dk natur.dk ejes af et konsortium, Konsortiet er natur.dk s koordinationsudvalg, Forretningsudvalget, Sekretariatet, Projektledelse, Web, Redaktør, Billedredaktør, Sekretær, Systemudvikling Fordeling af stofområder, Kuratorfunktion Økonomi og regnskab, Årsrapport, Projektevaluering Konsortiets organisation, diagram Skoletjenestens arbejdsform, diagram Femårigt projekt i to faser Opbygningsfasen (1. januar 2009 til 31. juli 2010) Udbygningsfasen (1. august 2010 til 31. december 2013) Økonomiske aspekter ved natur.dk natur.dk er et gratis web-site, Viden og erfaring stilles til rådighed, Ensartet beregning af omkostninger Pilotprojektets økonomi, Udviklingsfasens økonomi, Software ressourcer, Indholdsressourcer Udgiftsbudget Oversigt, De enkelte udgiftsområder, Sekretariat, Artssamling, Fossiler, Sten og Landskab, Levesteder, Vejr og Klima, Lokaliteter, Grønland og Færøerne, Skoletjenesten, Mødeaktivitet, Udvikling og Evaluering, Illustrationer Totalberegning Det længere perspektiv Den videre drift og udvikling, Teknologisk udvikling, Komplet indhold, Nye partnere, Samarbejde om registrering, Nye samlinger, Internationalisering Appendix 1, Genstandsregistrering på natur.dk Appendix 2, Noter til artsgrupperne Appendix 3, Noter til sten og landskab Appendix 4, Noter til fossilerne Appendix 5, Noter til levestederne Appendix 6, Noter til folkeskolens formål i de naturfaglige fag

7 Danmarks natur på nettet 7

8 natur.dk Institutionerne bag natur.dk Pilotprojekt og sekretariat Museum Sønderjylland Naturhistorie og palæontologi Lergravsvej Gram Syddansk Universitet Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, IFKI Engstien Kolding Museer Statens Naturhistoriske Museum Botanisk Have, Botanisk Museum og Centralbibliotek, Geologisk Museum og Zoologisk Museum Københavns Universitet Østervoldgade København K Naturhistorisk Museum Wilhelm Meyers Allé 210 Universitetsparken, 8000 Århus C Naturama Dronningemaen Svendborg Fiskeri og Søfartsmuseet Tarphagevej Esbjerg V Museum Salling, Naturhistorien Nederby 28, Nederby 7884 Fur Østsjællands Museum Højerup Bygade 38, Højerup 4660 Store Heddinge Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Folehavevej Hørsholm 8

9 Danmarks natur på nettet Forskningsinstitutioner Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Grenåvej Rønde Danmarks Meteorologiske Institut Danmarks Klimacenter Lyngbyvej 100, 2100 København Ø University College Syd Læreruddannelsen, Haderslev Lembckesvej 3-7 DK-6100 Haderslev DanBIF - Danish Biodiversity Information Facility Dansk afdeling af GBIF - Global Biodiversity Information Facility c/o Zoologisk Museum, Københavns Universitet Universitetsparken København Ø Partnerinstitutionerne bag dette projekt udgør det ypperste, Danmark har at byde på inden for deres respektive specialer. Museernes samlinger og publikationer afspejler i tid og rum Danmarks natur. Gennem den omfattende udstillings- og publikationsvirksomhed er her opbygget ekspertise i formidlingen af alle felter indenfor naturhistorien og den tilgrænsende kulturhistorie. Forskningsinstitutionerne udgør hver på sine felter den højeste sagkundskab inden for de områder, der behandles på natur.dk, hvad enten det er økologi, meteorologi, pædagogik, biodiversitet eller virtuelle museer. Det brede, nationale samarbejde er etableret ud fra ønsket om at bidrage til én og samme formidling og i bevidstheden om, at der i den tværfaglige konstellation ligger muligheder for et projekt af hidtil uset kvalitet og omfang. 9

10 natur.dk Projektbeskrivelse I denne projektbeskrivelse fremlægges resultaterne af næsten tre års forberedende arbejde, hvor hensigten har været at sætte helt nye standarder for naturhistorisk formidling på nettet. natur.dk er bygget op om et koncept, udviklet af Museum Sønderjylland, Naturhistorie og Palæontologi og Syddansk Universitet i årene Med støtte fra bl.a. Kulturministeriets Provinspulje, Sønderjyllands Amt, Museum Sønderjylland og Haderslev Kommune har en projektgruppe designet og programmeret det virtuelle museum. Siden præsentationen af idé og prototype har yderligere syv museer og fire forskningsinstitutioner tilsluttet sig ideen og deltaget i den videre udvikling af form og indhold. Pilotprojektet blev afrapporteret i oktober Rapporten kan downloades fra Samarbejdet har resulteret i nærværende projektbeskrivelse. Til udarbejdelsen udpegedes en gruppe, der har arbejdet i perioden februar til maj Fmd. projektleder Wilhelm Lorenzen Fabricius, Museum Sønderjylland Web-designer Michael Bonefeld Bladt, Museum Sønderjylland Institutleder Lotte Weilgaard, Syddansk Universitet, IFKI Vicedirektør Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Vildtbiolog Thomas Bjørneboe Berg, Naturama Museumsinspektør Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet Lektor Henning Knudsen, Botanisk Museum, SNM Konceptet for Danmarks største websted om natur er udviklet over 3 år. 10

11 Danmarks natur på nettet Gruppen har i perioden suppleret sig med Lærer Simon Marker Petersen, University College Syd, Læreruddannelsen Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Danmarks Miljøundersøgelser Informationschef Bjarne Siewertsen, Danmarks Meteorologiske Institut Klimamedarbejder Mai Maskell Andersen, Danmarks Klimacenter, DMI I perioden er der endvidere holdt separate møder med eller modtaget bidrag fra Direktør, professor Henrik Enghoff, DanBIF Node manager Isabel Calabuig, DanBIF Formidlingsmedarbejder Lotte Endsleff, DanBIF Database manager Christian Lange, DanBIF Professor Niels Peder Kristensen, Zoologisk Museum, SNM Lektor Svend Stouge, Geologisk Museum, SNM Lektor Jan Audun Rasmussen, Geologisk Museum, SNM Ph.d stip. Maria Liljeroth, Geologisk Museum, SNM Lektor Annelise Grinsted, Syddansk Universitet, IFKI Ph.d stip. Jonas Granlie, Syddansk Universitet, IFKI Lektor Carl-Henrik Nielsen, Syddansk Universitet, IFKI Institutleder Eva Roth, Syddansk Universitet, Inst. for Miljø- og Erhvervsøkonomi Lektor Alex Schou, University College Syd, Læreruddannelsen Fotograf Roberto Fortuna, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Museumspædagog Martin Abrahamsson, Museum Sønderjylland Museumsinspektør Frank Jensen, Naturhistorisk Museum Naturvejleder Lars Bøgh, BioX, Naturhistorisk Museum Redaktionschef Henrik Schneider, UNI C Chefkonsulent Ole Windeløv, UNI C 11

12 natur.dk natur.dk et resumé I denne projektbeskrivelse findes planerne for det største formidlingsprojekt om Danmarks natur på internettet nogensinde. natur.dk tænkes etableret over en projektperiode på 5 år, museer og 5 forskningsinstitutioner bag projektet Ny datamodel skaber overskuelighed 2 niveauer Formidling på tværs af discipliner Generelt om indholdet I tekster, billeder, video og lyd vil natur.dk formidle den nyeste viden om tusinder af biologiske arter og fossiler, hundredvis af bjergarter og andre sten, naturtyper, landskabselementer og vejrfænomener. Hundreder af større og mindre artikler vil fortælle om naturens kompleksitet og vores udforskning af den. Forskere og formidlere fra otte naturhistoriske museer og fem forskningsinstitutioner bidrager med beskrivelser af både de enkelte elementer i naturen og de sammenhænge, de indgår i. På flere måder er natur.dk enestående i både dansk og international målestok. Takket være en nyudviklet datamodel vil de besøgende opleve overskuelighed og sammenhæng, på trods af den enorme informationsmængde. Overalt præsenteres muligheden for yderligere fordybelse med relation til netop det emne, man søger viden om. Den dynamiske model sikrer løbende opdatering af informationer om, hvad natur.dk indeholder af relevans for et givent emne og sørger for, at det kun er ét klik væk. natur.dk skrives for alle. Store dele af indholdet vil derfor findes på 2 niveauer, et elementært folkeligt niveau (Niv I) og et avanceret naturfagligt niveau (Niv II). Begge trækker på de bedste traditioner for formidling af naturhistorie. På den måde kan både borgere og undervisnings- og uddannelsesverdenen drage nytte af det gratis websted, uanset forkundskaber. natur.dk er et virtuelt museum, der bygges op over en række samlinger af biologiske arter, fossiler, sten, landskabets og vejrets elementer, der kædes sammen med en række tværgående beskrivelser af levesteder og lokaliteter. Overalt perspektiveres informationerne af temaartikler og særudstillinger. Der indgår en fagordbog og store referencedatabaser med kilder og personer. Der lægges den største vægt på betjenings- og læsevenlighed. Indholdet på natur.dk afspejler den bedste og nyeste viden, der er tilgængelig. Museer og forskningsinstitutioner lægger deres faglige autoritet bag hver tekst og illustration, og det er således nogle af landets fremmeste eksperter, der udarbejder indholdet. natur.dk skal give en sammenhængende beskrivelse af Danmarks almindelige natur og give et grundigt indblik i den mere specielle del. Inden for hvert område foretages en prioritering, der afspejler natur.dk's målgrupper og kernefunktion. Højeste prioritet har det almindelige, det iøjnefaldende og det vigtige med hensyn til forståelse 12

13 Danmarks natur på nettet af sammenhænge og aktuelle emner. Materialet vil for en stor dels vedkommende være enten nyskrevet eller bearbejdet til mediet. I det redaktionelle arbejde vil der blive lagt vægt på, at der skrives til to forskellige målgrupper, og at dette afspejles i såvel teksterne som i udvalget af illustrationer. natur.dk vil betjene sig af alle former for digital formidling. Blandt Danmarks mellem og forskellige biologiske arter udvælges ca , der tilsammen giver et alsidigt indblik i den biologiske mangfoldighed i Danmark. Ved udvælgelsen lægges der vægt på de generelle kriterier, herunder hvad der må forventes at være stor interesse for. Således vil alle landets hvirveldyr og karplanter være beskrevet, mens udvalget blandt de hvirvelløse dyr, mosser, alger og svampe vil være mere selektivt. Ca arter behandles både på Niv I og Niv II af arterne behandles særligt indgående. Hver art behandles i en række afsnit, der beskriver dens udseende, udbredelse, livscyklus, levesteder, næring og føde, formering, systematik, behov for beskyttelse, evolution og dens betydning i kulturhistorien. Overalt så rigt illustreret som muligt. Projektbeskrivelsen indeholder en detaljeret oversigt over de påtænkte arter. Geologien behandles i tre hovedområder: de geologiske formationer, landskabets elementer og de fossile organismer. Dertil kommer tiden og processerne. Det geologiske tidsbegreb illustreres gennem nedslag i Danmarks geologiske fortid, og processer som pladetektonik med vulkaner og jordskælv, erosion og aflejring beskrives med eksempler fra de seneste 2 mia. år. Istidernes enorme betydning for det aktuelle Danmarks overflade og undergrund behandles, og de enkelte landskabstyper sættes ind i denne sammenhæng. Undergrundens elementer af formationer af bjergarter, aflejret materiale og de øverste jordlag behandles hver for sig og relateres til fx deres oprindelse i Sydskandinavien eller deres mineralske sammensætning. Endelig behandles udnyttelsen af undergrunden som forskellige typer råstoffer som gas og olie, grus og granit. natur.dk vil beskrive flere hundrede typer af bjergarter, sten, mineraler og formationer. Fossilerne behandles både som vidnesbyrd om tidligere tiders biologiske liv og den evolution, der har fundet sted og som vigtige brikker i forståelsen af undergrundens alder og tilblivelse. Der lægges ved udvælgelsen af fossiler vægt på alsidighed i biologi, alder og oprindelse. Projektbeskrivelsen indeholder en detaljeret oversigt over det påtænkte geologiske indhold. Danmark består af en mosaik af økosystemer, levesteder for planter, svampe og dyr. På natur.dk vil man finde den hidtil mest indgående beskrivelse af Danmarks natur, hvor moser, heder, klitter, overdrev, græsland, kyster, skove, søer, vandløb, hav, fjorde og en hel stribe mere eller mindre kulturpåvirkede levesteder vil blive beskrevet. Inddelingen baseres på vegetationen, og hver naturtype beskrives Biodiversiteten Geologien Levestederne 13

14 natur.dk Vejr og klima også med henblik på dyr, svampe og alger, geologiske forhold, udbredelse og naturbeskyttelse og sammenhæng med kulturhistorien. Det bliver blandt andet i behandlingen af Danmarks ca. 160 forskellige naturtyper, at natur.dk udfolder sine styrkesider som tværgående formidlingsprojekt. Vejr og klima er både den del af naturen, vi oftest stifter bekendtskab med og en uløselig del af hele Jordens geologiske og biologiske evolution. Solens opvarmning af atmosfæren danner grundlag for alt liv, bestemmer fordeling af varme og kulde, nedbør og tørke. På natur.dk vil man kunne finde Danmarks nutidige vejr, fremtidige klima og dets elementer beskrevet, både som enkelte elementer (skytyper, nedbørformer og vind) og som dynamiske vejrtyper. Fortidens vejr og klima beskrives og der gives en grundig indføring i klimaforandringernes forudsætning og virkning, ligesom der opstilles en klimamodel, der kan anskueliggøre fremtidens klima og konsekvenserne af forandringerne. Det bliver muligt at få en fornemmelse for elementerne i fremtidens klimaforandringer gennem de scenarier, som FN-organet IPCC har opstillet. På den måde vil natur.dk også være en aktiv medspiller, når skoleelever skal forstå effekten af klimaforandringer på naturen. Lokaliteter Temaartikler Særudstillinger Den nordatlantiske natur 150 naturlokaliteter af national betydning vil blive beskrevet med fuld udnyttelse af natur.dk's muligheder. Lokaliteternes naturtyper, biodiversitet, geologi, fredning og kulturhistorie vil blive rigt illustreret. Udvælgelsen vil ske efter både naturhistoriske og geografiske kriterier. Til de 150 naturperler vil føje sig hundredvis af mindre lokaliteter, der beskrives ud fra andre kriterier, fx som vigtige voksesteder, fugletræk eller geologiske forekomster. Som i resten af natur.dk anvendes Google Maps som geografisk referencesystem. Til beskrivelse af de bredere, perspektiverende emner vil der på natur.dk findes hundredvis af større og mindre temaartikler, der beskriver fænomener, processer og komplekse begreber. Temaartiklerne integreres med natur.dk's funktioner. Der planlægges tre store, sammenhængende fremstillinger, natur.dk særudstillinger. Emnerne er "Danmarks natur fra istid til nutid", "Fremtidens klima og natur" og "Evolutionen". Disse store satsninger kan først iværksættes når væsentlige del af natur.dk er etableret, da de skal udvikles til at udnytte natur.dk's funktioner og indhold optimalt, samtidig med at de tilføjer helt nyt materiale. Naturen på Færøerne og i Grønland inddrages i første omgang på natur.dk til illustration af en række forhold ved den danske natur. Vandrende arter og vejrsystemer binder de nordatlantiske lande sammen, og på Grønland findes en række dyr, planter, økosystemer og geologiske formationer, der minder om forhold, der herskede i Danmark lige efter istiden. 14

15 Danmarks natur på nettet Samtidig er de nordatlantiske dele af rigsfællesskabet dér, hvor man først oplever konsekvenserne af den globale opvarmning. Også dette aspekt gør det indlysende og nødvendigt at beskrive dele af den færøske og grønlandske natur fra begyndelsen. natur.dk's software-arkitektur tillader en senere, mere omfattende beskrivelse af den nordatlantiske natur. natur.dk vil blive et uvurderligt indslag i undervisningen i de naturfaglige fag. Niveaudelingen gør det muligt at anvende materialerne fra folkeskolens 5. klassetrin og op gennem uddannelsessystemet til de videregående uddannelser. Der indrettes en skoletjeneste, der både udvikler egne undervisningsmaterialer og forslag til undervisningsforløb, der helt eller delvis baseres på natur.dk. I disse år arbejdes der på en udvikling af naturfagsdidaktikken, og natur.dk bliver et laboratorium, hvor muligheder for it-baseret undervisning kan afprøves på et materiale, alle skoler og uddannelsesinstitutioner har gratis til rådighed. Undervisning Der indgås samarbejde med UNI-C om indretning af en række funktioner til brug i undervisningen, og der oprettes en funktion, der gør det muligt at anvende natur.dk i lokalområdet ved hjælp af mobilteknologi og GPS. natur.dk føjer sig til folkeskolens Fælles Mål II som et materiale af stor relevans, hvad enten det er direkte som undervisningsmateriale eller som baggrundsstof for både elever og undervisere. I projektbeskrivelsen findes en gennemgang af sammenhænge mellem slutmålene i natur/teknik, biologi og geografi i folkeskolen og indholdet på natur.dk. De medvirkende fordeler opgaverne imellem sig efter et aftalt system, der forbinder opgaver og ressourcer i arbejdspakker. De medvirkende institutioner afgør selv, hvem der løser opgaven med hensyn til tekst og illustration. Som hovedregel går flere sammen om løsningen af opgaverne. Forfattere og illustratorer kan være egne medarbejdere eller ad hoc tilknyttede specialister, fotografer, borger-videnskabsfolk fra grønne organisationer osv. natur.dk er en projektorganiseret virtuel arbejdsplads, hvor et system af software gør det muligt at arbejde direkte på webstedet fra enhver arbejdsplads med internetadgang. Arkitekturen består af en kæde af software med en TopicMap (semantisk database), hvor indholdet lagres og forbindes gennem relationer et indholdsstyringssystem (CMS), hvorigennem den enkelte med -arbejder placerer informationerne i de rigtige segmenter og, en brugerflade, der sørger for at brugerne altid møder det samme mønster af informationer og relationer mellem dem. Tilsammen skaber disse programmer det virtuelle museum. Opgavernes fordeling Virtuel arbejdsplads 15

16 natur.dk Programkomplekset er udviklet af Syddansk Universitet i Kolding og Museum Sønderjylland og ved denne projektbeskrivelses affatning er det så langt fremme, at de mest komplicerede dele er prøvekørt tilfredsstillende. Organisation Sekretariat og kuratorer Opgavernes fordeling og løsning Der etableres et konsortium bag natur.dk, der ejer og driver projektet. Medlemmer kan være 1) statslige og statsanerkendte museer, hvis arbejdsområder inkluderer naturhistoriske emner og 2) offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis virksomhed i væsentlig grad berører naturhistorie, informationsvidenskab og naturfagsdidaktik. Den aktuelle kreds tæller 13 museer og institutioner, der udgør bestyrelsen. Der åbnes for deltagelse af ministerier, styrelser m.v. Konsortiet udpeger et forretningsudvalg på 3. Der etableres et sekretariatet med projektleder, webdesigner, redaktør, billedredaktør og sekretær, som tilknyttes direkte til én af partnerinstitutionerne. For hvert fagligt område udpeges kuratorer. Projektet vil tage 5 år, hvor de første 1½ år udgør opbygningsfasen, efterfulgt af udbygningsfasen på 3½ år. Af projektbeskrivelsen fremgår en plan for arbejdet i de to faser. Projektet tænkes påbegyndt 1. januar 2009 med premiere 1. august Ved premieren skal natur.dk rumme eksempler på alle områder, bortset fra særudstillinger. Der vil være biologiske arter og 700 fossiler. De geologiske processer, landskabet og stenene vil være beskrevet, og beskrivelsen af vejr og klima vil være langt fremme. Levesteder og lokaliteter vil være beskrevet i bredden men ikke i dybden. Der bliver tale om et websted, der er gratis for brugerne. Ved projektets start rådes over et færdigt koncept, herunder en funktionsdygtig demo-version af TopicMap, CMS og brugerflade. Udviklingsomkostningerne i perioden 1. august 2005 til 1. august 2008 har været knap 2,4 mio. kr. Økonomiske aspekter Udgiftsbudgettet viser en samlet sum på godt 80 mio. kr., fordelt over de 5 år. 15 mio. går til projektets fælles infrastruktur, mens hovedparten af resten går til direkte produktion af indhold. Af projektbeskrivelsen fremgår et samlet udgiftsbudget med fordeling på de respektive udgiftsområder, år for år i det omfang det på forhånd lader sig gøre. 16

17 Danmarks natur på nettet 1. del Struktur og indhold 17

18 natur.dk Strukturen i natur.dk natur.dk s præsentationer af tusinder af biologiske arter og fossiler, hundredvis af bjergarter, naturtyper, landskabselementer og vejrfænomener samt hundreder af andre større og mindre artikler om relevante emner skal ikke alene bringes ud til de besøgende på nettet, men de skal også forbindes indbyrdes, så brugeren oplever en afspejling af naturens sammenhænge. Det kræver en kompleks, velstruktureret datamodel, et betjeningsvenligt indholdsstyringssystem og en brugerfokuseret disponering af betjeningsfladen. Kun derved bliver det muligt at bringe så mange informationer i spil, som det bliver tilfældet på natur.dk. natur.dk er opbygget ved hjælp af en række sideordnede hovedsamlinger af informationer, som er opdelt efter de overordnede kategorier i naturhistorien og derved afspejler traditionerne i både sproget og fagene. Brugeren oplever derfor en let adgang til det område, der har den aktuelle interesse. Hovedsamlingerne forbindes gennem enhedernes indbyrdes relationer. Derudover præsenteres de mere komplekse forhold i tematiserede artikler. Temaartiklerne kan omhandle større eller mindre felter i naturhistorien og trækker på en eller flere af de faglige discipliner. Det gennemgående træk er, at de enten beskriver noget fælles for en række emner fra hovedsamlingerne eller sætter emnerne ind i en større sammenhæng. 2 niveauer natur.dk skrives for alle. Det er derfor muligt at formulere indholdet på to niveauer: Niveau I (Niv I) er et elementært populærvidenskabeligt niveau Niveau II (Niv II) er et avanceret naturfagligt niveau. Begge trækker på de bedste traditioner for formidling af naturhistorie hos museer og forskningsinstitutioner. Brugere af natur.dk kan med et enkelt klik vælge, hvilket niveau de ønsker. Fagord forklares, så læsningen lettes. Til alle samlinger knyttes et Magasin, hvor der kan gives adgang til digitaliserede museumssamlinger, rapporter, afhandlinger og andet, der kan have interesse for det pågældende emne. I dette afsnit beskrives den indre struktur i natur.dk. Selve indholdet af de enkelte samlinger beskrives i efterfølgende afsnit. 18

19 Danmarks natur på nettet Hovedkomponenterne i natur.dk Syddansk Universitet og Museum Sønderjylland har udviklet den bagvedliggende struktur, der gennem et samspil mellem 3 typer software sikrer kæden fra datafiler til den besøgendes oplevelse. Forfattere og redaktører benytter et indholdsstyringssystem (CMS, Content Management System) til at placere alle elementer i en TopicMap, der organiserer data, så de er forbundne med datamodellens relationer. Det skærmbillede, de besøgende ser på hjemmesiden styres dels af et typografiark (CSS, Cascading Style Sheets) der bestemmer de enkelte elementers placering, baggrund, tekstudseende m.m. - en slags internettets typografiark, og af sider kodet i HTML (HyperText Markup Language) den side brugeren henter ned i sin browser. HTML-siden hælder så at sige det rigtige indhold ned på de rigtige pladser på skærmen. Systemet er nærmere beskrevet side 77. Niveauerne natur.dk skal kunne bruges af alle. Strukturen er derfor indrettet til at formidle informationer på to niveauer. Niv I er til det brede, folkelige publikum, mens Niv II er til den avancerede bruger med større, faglig indsigt. Tilsvarende sigtes bredt inden for uddannelsessektoren, således at Niv I svarer til folkeskolens kl, mens Niv II kan bruges på gymnasiet, læreruddannelsen og andre videregående uddannelser. Brugerfladen er derfor struktureret med funktioner på de to niveauer. Forskellen er kun indholdets sproglige og faglige kompleksitet. Niveauvalget finder sted på det konkrete opslag, man befinder sig på, og videre læsning fortsætter på det senest valgte niveau. Men man kan til hver en tid skifte niveau igen. En del arter vil dog kun blive beskrevet på Niveau II. Det skyldes et pædagogisk begrundet ønske om overskuelighed på Niveau I. Materialerne natur.dk kan formidle alle typer af digitaliserbare informationer som tekster, fotos, tegninger og anden grafik, levende billeder eller lydoptagelser. Langt det meste vil blive bragt som almindelig hjemmeside, men enkelte ting vil blive placeret som pdf-filer. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil der være interaktive elementer i fremstillingerne, fx objekter der kan vendes og drejes af brugerne eller redskaber, der kan anvendes i undervisningen, fx til analyse af et områdes vegetation. Hovedsamlingerne I disse samlinger er fokus Hovedsamlinger lagt på en grundig beskrivelse af hver enkel enhed Fossiler Arter (Brunstokket rørhat, Nexø Sten og landskaber -sandsten, Torden). For Levesteder hver hovedsamling er der Vejr og klima fastlagt en række kategorier af informationer, der Lokaliteter skal eller kan tages i anvendelse ved beskrivelsen. For de biologiske arter fx udseende, formering, udbredelse eller årscyklus; for bjergarterne fx mineralindhold, forekomst, istransport eller anvendelse. 19

20 natur.dk På den måde lettes disponeringen af beskrivelsesarbejdet, og den besøgende på natur.dk bliver hurtig fortrolig med, hvilken type information man kan finde. Emnerne er, som altid i naturhistorien, grupperet i hierarkiske taxonomier, der præcist strukturerer videnskabens opfattelse af ligheder, forskelle og sammenhænge. De taxonomiske niveauer vil også blive beskrevet, og samlingerne bliver således både en række sideordnede emner i hovedsamlingerne og en række over/underordnede emner. Dyr og planter er organiseret i det gængse naturlige system af riger, rækker osv. Levestederne er opdelt i afgrænsede naturtyper, der er karakteriseret ved plantesamfund, men de er også knyttet til landskabsformationer og klimatiske forhold. Fossilerne er både organiseret efter deres biologiske oprindelse og de perioder i Jordens historie, de er knyttet til. Bjergarterne er organiseret efter deres dannelse i forskellige geologiske processer, deres alder og geografiske oprindelse. Hvert emne kan læses for sig, men man kan også gå på opdagelse i de komplekse sammenhænge. Hele strukturen i natur.dk er baseret på den idé, at relationerne mellem emnerne gør det uhyre enkelt at fremsøge næste led i informationskæden og stadig bevare overblikket. Temaartiklerne Naturen beskrives også gennem tematiske artikler. Det kan være træk ved bestemte enheder af hovedsamlingerne, der beskrives så man kan illustrere lighed og variation, fx kødædende planter eller insekters forvandling, eller det kan være emner af mere bred karakter, fx fotosyntese eller vandets kredsløb. Endelig kan temaartiklerne tage form af større fremstillinger, hvor den tidsmæssige dimension spiller en rolle, fx klimaforandringers indflydelse på Danmarks natur siden den sidste istid. Kildedatabasen natur.dk indeholder et centralt kilderegister, hvor alle værker registreres efterhånden som de anvendes, anvendt litteratur, tidsskrifter, web-links eller andre kilder. Det gør det enkelt for forfatterne at oprette kildehenvisninger ensartet og korrekt. Kildehenvisninger, citater m.v. vil som minimum opfylde de ophavsretslige standarder og akademiske normer for citat og henvisning. Eksempel på Temaartikel 20

21 Danmarks natur på nettet Gennem henvisningerne oprettes en tovejsrelation mellem artiklen og kilderegistret. Ved søgning på kilden kan man derfor se, hvor den i øvrigt er anvendt i hele natur.dk. Hver kilde har sit eget opslag med angivelse af alle relevante data og med plads til billede, lektørudtalelse og stikord. Grafisk udformes kildehenvisningerne således, at kildens data fremkommer i en tool-tip, når markøren blot holdes over titlen. Ved klik på titlen åbner kildens stamblad. Persondatabasen Eksempel på opslag i Persondatabasen Alle forfattere, naturhistorikere, illustratorer, fotografer m.v., der nævnes i teksterne, registreres i en persondatabase. Navnene fungerer ligesom kildehenvisningerne, idet man standardiserer noteapparatet og etablerer overblik over hvor personen figurerer i det samlede projekt. Man kan forsyne databasen med oplysninger, fx curriculum vitae, link til fotografers websted eller forfatternes arbejdsplads. Kortfattet information om nævnte personer kan fås som tool-tip-oplysninger, når markøren peger på kilden, mens en grundigere omtale vises i selvstændige artikler ved klik. Fagordbogen Der etableres en fagordbog, hvor man kan slå ord op uden at forlade den side man læser. En kort ordforklaring i en tool-tip kan ved ét klik efterfølges af en mere uddybende forklaring. Fra fagordbogen kan der endvidere henvises til et eller flere andre opslag i samlingerne. eller vejrforhold. Fagordene registreres i et struktureret bibliotek, således at søgefunktionen til hele natur.dk giver adgang til fagspecifikke segmenter i fagordbogen, fx plantemorfologi Alle definitioner eller forklaringer på fagord afstemmes med niveauerne. Forfatterne kan vælge om de vil lave en eller to ordforklaringer. Tooltip med forklaringen fra fagordbogen. Her er det på Niv I. 21

22 natur.dk Brugerne og natur.dk Et så stort projekt som natur.dk må nødvendigvis have en meget bred målgruppe, omfanget og ressourceforbruget taget i betragtning. Da der samtidig er tale om et indhold, brugerne opsøger af engagement, er der særlig grund til at reflektere over brugernes interesser. Institutionerne bag natur.dk har valgt en autoritativ afsenderform, der tager afsæt i de medvirkendes omfattende viden om Danmarks natur og erfaring med formidlingen af denne viden. I en vis forstand kan projektet kaldes encyklopædisk, men der åbnes for dialog med og inddragelse af brugerne på længere sigt. I dette kapitel findes nogle betragtninger om målgrupperne og webstedets anvendelse, der næppe er udtømmende men som forholder sig til nogle af de spørgsmål, informationssamfundet kunne rejse til dette projekt. Målgrupperne Med niveaudelingen er natur.dk på mange måder et to-i-et projekt. Undervejs i udviklingen af konceptet har arbejdsgruppen haft to grupper i tankerne til hvert niveau. Niveau I Niveau II Undervisnings- og uddannelsessektoren Borgere og organisationer Grundskolernes elever Ungdomsuddannelserne, kurser på 1-4 klasse: Som illustrationer og erhvervsuddannelser og de videre- supplerende materiale. gående uddannelser 5-10 klasse: Som undervisningsmateriale til klasseundervisning, for- kildemateriale til opgaver, selvstu- Som undervisningsmateriale og som beredelse og som baggrundsmateriale for selvstudier, projektopgaver naturvejledere, forst- og vildtomdier m.m., til fx gymnasiet, HF, m.v. rådet, læreruddannelsen. Niv II er desuden anvendeligt som forberedelses- og fordybelsesmateriale for undervisere på samtlige uddannelsesinstitutioner. Alment naturinteresserede borgere Niv I vil med sit målrettede sprog og reducerede kompleksitet være egnet for den, der gerne vil vide mere om et emne uden at have de store naturhistoriske forudsætninger. Niv I vil fungere som opslagsværk for informationssøgende til artikler, hvor det naturvidenskabelige indhold ikke nødvendigvis er det bærende, fx turistbureauer, lokalblade m.fl. Særligt interesserede borgere, grønne organisationer, kommunale og statslige forvaltninger, professionelle formidlere og undervisere Niv II vil være rettet mod borgervidenskabsfolk og de grønne foreningers mere avancerede medlemmer. Kommunale og statslige forvaltninger vil have et værk, der både tjener til egne opslag og som referencemateriale i forbindelse med sagsbehandling til både udvalg og borgere. For naturvejledere, ekskursionsledere er det forberedelsesstof. 22

23 Danmarks natur på nettet Danske naturhjemmesider med store brugerbidrag. Bidrag fra brugerne natur.dk udformes af institutionernes forfattere med intention om at skabe et samlende hele - vi har valgt at kalde det et virtuelt museum og ikke en encyklopædi af samme grund. Indholdet afspejler en femklang i den museale verden: indsamle, registrere og bevare, forske og forklare. Dette skal imidlertid ikke udelukke, at offentligheden kan blive endog meget betydningsfulde bidragydere til projektet - direkte og indirekte. Direkte gennem en stående opfordring til at bidrage med optegnelser, billeder, film og lyd, således at museets samlinger kan vokse - langt mere end det ville kunne lade sig gøre alene ved institutionernes arkiver og produktion til natur.dk. Indirekte gennem et strategisk samarbejde med nogle af de eksisterende webstedet for naturfotografer. Blandt disse skal særligt fremhæves (udførligt omtalt i årsberetning 2007, Naturhistorisk Museum) og som drives i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Så snart projektet er søsat, vil natur.dk gå aktivt ud gennem medierne, og bede befolkningen om hjælp. 23

24 natur.dk Inden for alle områder af naturhistorien findes særdeles kyndige borger-videnskabsfolk som fx insektsamlere eller fossilsamlere, der gerne stiller deres viden og materiale til rådighed. Disse vil blive opfordret til at bidrage til natur.dk efter nærmere aftale med natur.dk's specialist inden for et givent felt. De professionelle brugere Som der redegøres for i afsnittet om natur.dk i undervisningen, vil der blive indledt et samarbejde med UNI C om et forum for undervisere og udveksling af undervisningsmateriale. Tilsvarende muligheder for naturvejledere, naturskoleledere og kursusholdere vil blive overvejet. Aktiviteter Rundt om i Danmark iværksættes spændende naturaktiviteter, der inddrager borgerne. Blandt de kendteste i de senere år har været projekter, der skulle øge vores viden om sommerfugle, snegle og muslinger, edderkopper og vinterfugle. Det er projekter der omfatter en række både offentlige og private aktører, og som nu benævnes "Obsnatur" ( natur.dk vil naturligvis søge samarbejde med og om denne type aktiviteter. Overalt i verden høstes erfaringer med de virtuelle aspekter ved museumsdrift. natur.dk har fra starten, som virnatmus, været i berøring dette arbejde via Syddansk Universitets Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab (IFKI). Her har forskningen på instituttet været tilknyttet et internationalt miljø, og i december 2006 blev der afholdt en international konference om emnet, hvor også virnatmus blev præsenteret under positiv opmærksomhed (se Klaus Robering (Ed): Information Technology for the Virtual Museum, LIT Verlag 2008). På konferencen blev en række perspektiver og erfaringer præsenteret. Ikke mindst Victoria and Albert Museum i London har haft en række aktiviteter, der har kombineret de fysiske udstillinger med net-baserede aktiviteter. Et nærmere studie vil være til inspiration for natur.dk. Brugernes eget natur.dk Som et åbent, gratis websted har natur.dk ingen log-in for brugene. Men på lidt længere sigt er det meningen, at brugerne skal kunne rekvirere et log-in, der sætter dem i stand til at registrere, hvor de har været, lægge bogmærker ind, gøre notater til siderne, samle materialer sammen og dele dem med andre, fx klassekammerater eller en studiegruppe. Der er i udgiftsbudgettet afsat midler til udvikling af it, og blandt de ønskede emner er inddragelse af webteknologi, der hjælper den besøgende personligt med at søge og sortere. 24

25 Danmarks natur på nettet Det vil vi ikke Arbejdsgruppen har også taget stilling til og valgt visse aspekter af brugerinddragelse fra. Blandt disse er wikipedia-konceptet. Den demokratiske og inkluderende tankegang bag wiki er sympatisk, og erfaringen viser, at der over tid sker en udmærket korrektur på indlæggene, navnlig de naturvidenskabelige. Men konceptet matcher ikke ideen om et hele, hvor hver enkelt enhed skal kunne indgå i samlende helheder, fx særudstillinger eller forslag til sammenhængende forløb af læsning og undervisning. Diskussionsforum, blog og chat er andre fravalg. På Danmarks to vigtigste fora for naturfotografering, Danmarks Fugle og Natur ( og netfugl ( har denne mulighed eksisteret i årevis, og erfaringen derfra viser, at det kræver en meget stor indsats som moderator, når gemytterne fra tid til anden kommer i kog. netfugl har netop lukket for debatterne, da personlige animositeter har kunnet afspore ellers lødige diskussioner. Arbejdsgruppen ønsker ganske enkelt ikke at løbe den risiko, at redaktøren eller institutionerne bag natur.dk skal bruge tid på lange polemikker, der vil være skadende for det helhedsindtryk, man ønsker for natur.dk. Det vil derfor hverken være muligt at skrive kommentarer online til de enkelte artikler eller til fotos. Der findes andre muligheder for disse debatter. Danmark har fossiler fra de sidste 540 mio. år. På natur.dk vil du kunne finde tekst og billeder om 1600 fossiler. 25

26 natur.dk Indholdet på natur.dk natur.dk er formidleren, der bevæger sig frit mellem samlingerne - både i udstillingerne og magasinerne - i biblioteket og arkiverne. I det følgende gives en detaljeret oversigt over det påtænkte indhold. Selv om dispositionen af indholdet kan virke detaljeret allerede på nuværende tidspunkt, så skal det understreges, at der kun er tale om en første sortering og stillingtagen til det endelige omfang. Der forestår fortsat et betydeligt arbejde med at udvælge og prioritere inden for både de biologiske arter, fossiler og bjergarter, og for levestedernes vedkommende forestår endnu et pionérarbejde med at klassificere den danske natur. Taxonomisk stof Eksempel på hvordan taxonomien illustreres på natur.dk I naturvidenskaben er fastlæggelse af taxonomiske standarder og hierarkisk organisering af data altafgørende for, at man kan orientere sig. Da der hersker forskellige skoler inden for alle grene af naturhistorien med hensyn til taxonomi, vil natur.dk fastlægge taxonomiske standarder, der er obligatoriske for redaktionen. Til de forskellige områder (arter, naturtyper, geologi og klima) foreslås standarderne af samlingernes kuratorer. Taxonomierne oprettes af redaktionen som baggrundsstof i TopicMap og kan ikke ændres af de forfattere der arbejder via nettet. (se side 77) 26

27 Danmarks natur på nettet Eksempel: De biologiske arters taxonomi foreslås af kuratorerne inden for de forskellige grene af biologien (ornitologer, entomologer, botanikere, mykologer osv.) i dialog med Danish Biodiversity Information Facility (DanBIF). Sammen med natur.dk s redaktion opretter og vedligeholder DanBIF det overordnede taxonomiske hierarki (kerne), der organiserer alle arterne og deres relationer til resten af materialet. Den medarbejder, der skriver om arterne, skal altså ikke selvstændigt tage stilling til taxonomien, da kun redaktionen kan oprette og tilrette denne. Alternative opfattelser kan diskuteres i teksten eller afspejles i optagelse af synonymer i natur.dk s taxonomiske kerne. Prioriteringsprincipper Inden for hvert område (arter, naturtyper etc.) foretages en prioritering, der afspejler natur.dk s målgrupper og kernefunktion. Højeste prioritet har det almindelige, det iøjnefaldende og det vigtige med hensyn til forståelse af sammenhænge og aktuelle emner. Det antages, at disse principper vil kunne gælde for en sammenhængende beskrivelse af Danmarks almindelige natur og give plads til at bringe informationer om forhold, der i kraft af aktuelle problemstillinger påkalder sig opmærksomhed (fx arter der kommer og går, naturtyper der undergår forandringer, eller lokaliteter der gøres til genstand for naturforvaltning). Selvom der ved udvælgelsen af de biologiske arter skulle være en god dækning, vil der løbende være brug for at arter, der ikke i første omgang er optaget på listen, alligevel behandles. Hvis fx en ny art kommer til landet og påkalder sig stor opmærksomhed i medierne, eller når medarbejdere fra museer og forskningsinstitutioner bag natur.dk gør nye opdagelser, vil der altid være mulighed for at supplere med henvisning til aktualiteten. Materialets oprindelse Materialet på natur.dk er nyskrevet. Der kan være tale om helt nye tekster eller tekster, forfatteren tidligere har bragt i en anden publikation men bearbejdet til natur.dk. Store dele af natur.dk vil blive baseret på viden, der indsamles fra et utal af kilder publiceret over mange år. Andet vil være helt nypubliceret materiale, hvor natur.dk bliver den originale kilde. Det gælder fx hele samlingen af danske naturtyper. Alle tekster tilføjes hovedforfatters initialer, og dato for seneste faglige ændringer registreres. Tekster og niveaudeling På Niv I bør alle oplysninger skrives i et sprog, der tilpasses målgruppen med en pædagogisk afvejet brug af fagord. Forbilleder for teksterne kan være populærvidenskabelige håndbøger eller naturleksika. Da natur.dk skal kunne indgå i undervisningen i biologi, geografi og andre naturfaglige discipliner fra 5. klasse, indgår teksterne også 27

28 natur.dk i den almene naturvidenskabelige dannelsesproces og bidrager til indføringen i den naturvidenskabelige terminologi. Gennem fagordbogen kan læsningen lettes. På Niv II kan der anvendes længere tekster med større sproglig kompleksitet og faglig dybde, herunder udstrakt brug af relevante fagord. Teksterne skal kunne forstås af studerende ved de naturhistoriske fag på gymnasiet og i læreruddannelsen, og informationerne skal kunne opfylde behovet hos de borgere, som allerede besidder en vis naturhistorisk viden. Forbilleder for Niv II kunne være publikationerne Natur og Museum og Naturens Verden eller artikler i de naturhistoriske foreningers medlemsblade. Egentlige fagtidsskriftsartikler kan bringes i pdf-format under Magasinet, hvis det skønnes relevant, men de indgår ikke i museets hovedsamlinger. Oplysninger på Niv I skønnes at blive af så almen karakter, at de kan bringes alene med henvisning til forfatterens faglige troværdighed. På Niv II bringes en fortegnelse over citerede kilder efter artiklen. Kildehenvisninger i selve teksterne skal undgås, hvilket er i overensstemmelse med traditionerne i populærvidenskabelige publikationer. Navnestof og skrivemåder Danske navne og fagord (termer) og deres skrivemåde følger anvisninger fra redaktøren efter anbefaling fra de respektive faggrupper. Navnene bør således være i overensstemmelse med traditionen for naturhistorisk litteratur på dansk, som den er registreret i anerkendte værker. En lang række biologiske arter (en stor del af de hvirvelløse dyr) har endnu ikke danske navne. På Center for Curriculumforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet har der i en lang årrække være arbejdet på at skabe passende navne for disse smådyr. På natur.dk vil dette projekts anbefalinger til danske navne være retningsgivende, ligesom der vil blive søgt et tæt samarbejde med relevante personer og institutioner vedr. de resterende mange tusinde arter uden dansk navn. Illustrationer Illustrationer i form af fotografier, grafik, film- og videosekvenser, lydoptagelser og animationer spiller en stor rolle i formidlingen. Den digitale teknik gør det muligt at udvide illustrationers virkning betydeligt i forhold til trykte medier. natur.dk illustreres rigt. Det er det endelige mål, at alle arter på den danske liste med tiden illustreres med mindst ét billede, der samtidig er dokumentation for artens forekomst i landet, dvs. at det afbillede eksemplar er fundet her. Hensynet til sjældne og sårbare arter står dog højere, og for en del arters vedkommende vil billeder fra Danmark ikke være eller blive tilgængelige. Fotografier kan være af levende organismer optaget i naturen, i fangenskab eller under kultur. Eller det kan være indsamlede og præparerede eksemplarer fra naturhistoriske samlinger. Det skal altid fremgå af billedet, hvilke omstændigheder billedet er optaget un- 28

29 Danmarks natur på nettet der, og hvilken naturhistorisk samling eksemplaret stammer fra. Der vil i billedvalget blive lagt vægt på såvel naturhistoriske som æstetiske kvaliteter. Alle billeder vil blive forsynet med tilgængelige oplysninger om tid, sted, fotograf m.v. Redaktionen udarbejder nærmere krav til motivernes autenticitet og regler for angivelse af korrigerende billedbehandling. Rotation og zoom har sit helt eget vindue på natur.dk 3D illustrationer Der arbejdes med planer om at illustrere naturhistoriske genstande som falsk 3D. Ved at sammenkæde 24 billeder, optaget under en 360 graders rotation kan man med et Flash program gøre det muligt for den besøgende på natur.dk at se genstanden fra alle sider. Da optagelserne foregår i den højest tænkelige digitale kvalitet, kan man zoome ind på de mindste detaljer. Teknikken er fuldt udviklet og afprøvet og egner sig til mange for- Sammenkædning af 24 billeder danner baggrunden for en 360 graders rotation. Her er det Musvåge. Billedserien er lavet af Roberto Fortuna, Nationalmuseets Bevaringsafdeling, Brede. 29

30 natur.dk skellige typer emner i den virtuelle udstilling: fx udstoppede fugle, kranier, fossiler, planter og svampe. natur.dk har et godt samarbejde om konceptet med fotograferne på Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede. Et eksempel kan ses på forsiden af Der er tilbud om samarbejde med et tysk firma, der laver ægte 3D ved hjælp af scanninger. Disse scanningsoptagelser kan ligeledes placeres som interaktive illustrationer og egner sig til fx illustrationer af insekter og andre leddyr, hvor man vil kunne skille dyret ad elektronisk og studere hver legemsdel for sig. Magasinet Sammen med knapperne til niveauvalg finder man også knappen til Magasinet. Her kan der placeres adgang til museernes registre, pdfversioner af rapporter og artikler, digitale samlinger som fx fugleskind, fossiler eller en billedsamling af alle knogler fra et dyr. Magasinet vil således kunne indeholde det registreringssystem, de naturhistoriske museer skal anvende i lighed med de kulturhistoriske museers Regin. Systemet bør udvikles i samarbejde med Kulturarvsstyrelsens dokumentationsenhed. Der henvises i øvrigt til Appendix 1, side 109. Hvor musen føres hen over fx et artsnavn, fremkommer et tooltip med billede og navn. Tool-tip Overalt, hvor arter nævnes, kan man ved at holde cursoren over ordet få en tool-tip frem, der viser et lille billede af arten samt en angivelse af navnet på latin. Det letter læsningen betydeligt for folk, der ikke har et artskendskab i forvejen. Tilsvarende kan man få angivet en lokalitet ved hjælp af et lille Danmarkskort, hvor lokalitetens beliggenhedskommune vises. Funktionen vil blive anvendt på alle samlinger. Geografisk reference natur.dk anvender overalt Google Maps som geografisk referencesystem. Billederne i denne projektbeskrivelse De biologiske arter i natur.dk er i skrivende stund under prøvekørsel. Webportalens udseende er på plads og kodet i html; det samme gælder fx hele artssegmentet. Det er således muligt at lave nøjagtige billeder der viser, hvordan den aktive side vil komme til at se ud. Det er skærmbilleder fra sådanne prøver og designelementer fra hjemmesiden i øvrigt, der i vid udstrækning illustrerer de næste kapitler om indholdet. 30

31 Danmarks natur på nettet De biologiske arter Der findes formentlig mellem og arter af dyr, planter, svampe og alger i Danmark samt et utal af encellede organismer. På natur.dk vil man efter planen i 2013 kunne finde beskrivelser af arter, hvor der ved udvælgelsen er lagt vægt på det almindelige og iøjnefaldende. Ved udvælgelsen medtænkes også kriterier som naturbeskyttelse, økologiske sammenhænge, bredde (biodiversitet), sammenhæng med klimaet og ikke mindst pædagogiske aspekter. Målet med præsentationen er at give et samlet billede af biodiversiteten i Danmark. Ved omhyggelig udvælgelse vil det være muligt at skabe et billede af den store spændvidde vi har, trods landets udstrækning. Enkelte organismegrupper er så populære i brede dele af befolkningen og indgår i så megen undervisning, at alle kendte arter i Danmark vil blive præsenteret. Det gælder fx pattedyr, fugle, padder, krybdyr, dagsommerfugle, karsporeplanter og blomsterplanter. Alle arter behandles på Niveau II, og af disse udvælges arter til behandling på Niveau I. Udvælgelsen af arter til Niveau I sker således, at bredden bevares, men der lægges særligt vægt på arter, der er relevante for skoleverdenen og for de borgere, der færdes nysgerrigt i naturen, men ikke nødvendigvis fordrer den store detaljerigdom. Den biologiske mangfoldighed præsenteres overvejende ved fokus på enkeltarter, men for visse, meget artsrige grupper vil det være mere fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, at basere fremstillingen på artsgrupper eller højere taxonomiske enheder (slægt, familie osv.). Der lægges vægt på et brugervenligt søgesystem, der hjælper den mindre vidende på vej. Man kan søge gennem Det naturlige system (Rige, Række, Klasse osv), godt hjulpet af billeder og tips undervejs. Man kan også komme direkte til den ønskede art ved at skrive dens navn i et traditionelt søgefelt. Alle arter indledes med en introduktionsside, hvor en illustration og en kort tekst giver en førstehåndsbeskrivelse af arten. Herfra vil man kunne vælge mere uddybende afsnit, hvor fx artens udseende og adfærd, udbredelse og forekomst eller dens årscyklus og formering beskrives. Der vil kunne læses om dens næring og føde og de levesteder, hvor man kan finde den. Der vil være et afsnit om dens placering i det naturlige system og i mange tilfælde også om den evolution, den er et led i. Der vil også kunne være afsnit om fredning og beskyttelse eller om artens betydning i vores kulturhistorie. Inden for alle grupper udvælges et lille antal, der får en særlig uddybende behandling. Disse arter repræsenterer det mere generelle ved gruppen. Rød skovmyre, Honningbi og Almindelig gedehams beskrives i dybden for derved også at illustrere forskellige typer samfund blandt de årevingede insekter. Andre arter har stor betydning i 31

32 natur.dk hverdagen og fortjener derfor særlig opmærksomhed, fx Iberisk skovsnegl, der under navnet Dræbersnegl hærger de danske haver som invasiv art. Alene denne samling af arter vil være det største populærvidenskabelige opslagsværk, der nogen sinde er udkommet om Danmarks natur. De enkelte afsnit Her gives et kort grundrids af det planlagte indhold. Alle afsnit står åbne for alle arter. Det er dog op til hver enkelt forfatter og redaktøren at afgøre, om der er tilstrækkeligt brugbart materiale til, at et afsnit skal benyttes. Det gælder for samtlige afsnit, at brugeren kun får valgmuligheden, hvis afsnittet har et indhold. Eksempel på en speciel faktaboks vedr. anvendelse Introduktionssiden Med en illustration og en tekst på max 900 tegn er introduktionssiden den obligatoriske forside for alle arter. Teksten giver en kortfattet beskrivelse af artens udseende, optræden i Danmark og gerne en egenskab ved arten, der fungerer som appetitvækker til at søge mere information. Artiklen skal, i det mindste midlertidigt, kunne stå alene. Til introduktionssiden knyttes to faktabokse, der vises ved valg. Den ene viser biometriske mål og fakta vedrørende køn og alder. Den anden viser beskyttelse, anvendelighed og giftighed. Til begge bokse er knyttet en række piktogrammer. Beskrivelse Beskrivelsen omfatter artens udseende og mål. Dertil kommer, alt efter hvilken slags organisme det er, kønsforskelle, stemmeytringer, spor, dragtskifte, udviklingsstadier osv. Detaljeringsgraden afhænger af begreber som det nødvendige og det tilstrækkelige. Generelt vil der altid være plads til at beskrive de træk, der støtter bestemmelsen af arten og derved adskiller den fra andre, lignende arter. Illustrationerne kan foruden de obligatoriske fotos være grafik, stemmeoptagelser, videosekvenser, animationer og objekter, der interaktivt kan vendes og drejes af brugerne. Til beskrivelsen hører også en illustreret liste over eventuelle lignende arter. Udbredelse Artens udbredelse i Danmark (også Færøerne og Grønland, hvis den forekommer dér), gerne ved hjælp af kort og angivelse af hvor almindeligt, den forekommer. Bestandsudviklingen berøres også på denne plads. Hvis det er relevant behandles også artens globale forekomst eller fx udbredelse i nærområdet. I disse år kommer en række nye arter til landet, både som følge af den øgede transport i en globaliseret verden og som følge af klimaændringerne. Nogle af disse arter optræder invasivt med negativ indflydelse på den oprindelige biodiversitet. På natur.dk vil disse nye arter blive sat i perspektiv. Projektet har fået råderet over de nyeste udbredelseskort for Danmarks ynglefugle. Der udvikles en online korttegningsfunktion, der kan benyttes af de enkelte forfattere. 32

33 Danmarks natur på nettet Årstiderne De fleste arter har en form for årscyklus, hvad enten det er fugletræk, løvspring eller gydetid. Årets gang kan illustreres af en standardiseret cirkel. Levesteder Afsnittet benyttes til at sætte arten ind i forskellige økologiske sammenhænge, fx det plantesamfund den vokser i eller den naturtype den besøger under trækket. Artens foretrukne levesteder knyttes til samlingen af Levesteder (økosystemer) andetsteds i natur.dk. Næring og føde Afsnittet handler om artens krav til jordbund eller lys, dens foretrukne fødeemne eller de træstubbe, den nedbryder. Det handler også om dens fødesøgningsteknik, dens mellemvært som parasit eller dens ædespor i skovbunden. Kort sagt handler det om alt, hvad der vedrører fødeindtagelse og omsætning. Illustreres meget gerne med videosekvenser. puppetid, spiring, yngelpleje, og alt hvad der hører den kønnede eller ukønnede formering til. Systematik Afsnittet drejer sig om artens systematiske tilhørsforhold. Det illustreres som faneblade, der fører læseren gennem det systematiske hierarki fra rige over række, via klasse og orden til familie, slægt, art og underart. Siden genereres automatisk, når arten er inddateret. Ikke kun selve arten, men også de højere niveauer vil blive beskrevet. Den moderne systematik er i disse år i centrum i storstilede biodiversitetsprojekter. Fra natur.dk vil der på Niv II være links til de to vigtigste: Encyclopedia of Life (EoL) der på globalt plan samler information om alle klodens arter og Global Biodiversity Information Facility (GBIF), der er det internationale samarbejde om at gøre alverdens information om biodiversitet tilgængelig på internettet. Beskyttelse Her behandles den danske lovgivning vedrørende beskyttelse som fx fredning, jagttider eller mindstemål. Informationen kan evt. være suppleret med beskrivelse af sammenhængen mellem bestandsudvikling og fredning eller internationale perspektiver, fx for fisk, hvaler eller trækfugle. Det vil ligeledes blive inddraget, hvordan arten kan være afhængig af bestemte naturtyper, fx gamle skove, eller om den er indikator for særligt værdifuld natur. Evolution Her drejer det sig om en beskrivelse af artens placering i Livets Træ. Der skal udvikles en særlig evolutionssektion, hvor den enkelte art kan trække på en samlet fremstilling af vores fælles afstamning. Formering Afsnittet handler om kønsmodning, sporangier, territorialadfærd, parring, kuld -størrelse, drægtighed, rugeperiode, 33

34 natur.dk Kulturhistorie Her beskrives artens betydning i kulturhistorien som mad eller byggemateriale, læhegn eller påklædning, som prydbusk, jordforbedring eller medicin, som kæledyr, skræmmebillede eller følgesvend for guder. Galleri Galleriet kan fremvise alle billeder, der er knyttet til en art. Nogle billeder har været anvendt til illustrationer, andre er placeret alene med henblik på galleriet. Galleriet kan rumme korte tekster til forklaring på hvert billede. Det vil kunne køre som dias-show eller gennemsøges ved hjælp af thumb-nailbilleder. Mere information Her findes de informationer knyttet til arten, der ikke passer ind i de øvrige opslag, fx links, forslag til litteratur m.v. Fremmedsprog For hver art er der mulighed for at placere et engelsk og/eller tysk resumé af informationerne. Der er dog ikke tale om en engelsk version af hele hjemmesiden. Det overvejes at lave en liste med navne på flere sprog. Tidsplan Det samlede artsantal på natur.dk, i den 5 årsplan der arbejdes med, er 6.131, heraf på begge niveauer. Som grundregel beskrives alle udvalgte arter på Niv II, da alle arter er relevante for den avancerede bruger. Arbejdsgruppen vurderer at det vil virke overvældende på Niv I med så mange arter, og der udvælges derfor repræsentative, almindelig og iøjnefaldende arter til det mere folkelige niveau. Til beregning af den nødvendige arbejdstid er arterne inddelt i kategorier: Særlig behandling gives arter, der enten nyder stor folkelig og pædagogisk bevågenhed (fx alle hvirveldyrene eller visse invasive arter) eller på anden måde kalder på en mere indgående beskrivelse, fx fordi de har stor betydning i et økosystem eller fremstår som eksemplariske for en større gruppe. Der er arter inden for alle grupper. Til disse arter afsættes 2 arbejdsdage pr. art pr. niveau. Almindelig behandling gives arter, der er udvalgt som repræsentative for Danmarks biodiversitet. Til denne kategori regnes langt de fleste hvirvelløse dyr, planter, tang og svampe. Til disse arter afsættes 1 arbejdsdag pr. art pr. niveau. Oversigtspræget behandling gives arter, der enten er sjældne eller spiller en mindre rolle i den store sammenhæng, men som alligevel er uomgængelige, fx i beskrivelsen af formrigdommen i en artsgruppe eller bestemte økosystemer. Til denne kategori regnes bl.a insektarter og 160 fuglearter. Til disse arter afsættes en halv arbejdsdag pr. art pr. niveau. 34

35 Danmarks natur på nettet Årsværkberegningen er baseret på et detaljeret forslag til, hvor omfattende de enkelte organismegrupper og enkeltarter behandles, hvilket fremgår af tabellerne efter noterne til hver enkelt artsgruppe. I de tilfælde, hvor artsgrupper frem for enkeltarter beskrives, afmåles en konkret arbejdstid inden for den samlede ramme. Artsgruppe Arter i På Heraf på Årsværk Danmark natur.dk Niveau I Spongier (svampedyr) ,1 Polypdyr ,2 Orme ,8 Mosdyr ,1 Bløddyr ,3 Krebsdyr ,3 Tusindben etc ,2 Spindlere ,2 Insekter ,1 Pighuder ,4 Fisk ,6 Padder ,2 Krybdyr ,2 Fugle ,9 Pattedyr ,2 Zoologi diverse Mange! ,6 Tang ,5 Encellede, alle riger? ,9 Svampe (Fungi) ,5 Laver ,8 Mosser ,9 Karsporeplanter ,5 Frøplanter ,5 Kvartærtidens dyr? ,1 Buffer ,0 I alt ,8 Antallet af årsværk er tilnærmede. For nærmere oplysning om de enkelte artsgrupper henvises til Appendix 2, Noter til artsgrupperne, side

36 natur.dk Geologien Geologien i Danmark falder, groft inddelt, i tre hovedemner: de geologiske formationer i form af bjergarter, sten og aflejringer landskabet med dets forskellige elementer de fossile organismer. Emnerne hænger i vid udstrækning sammen, takket være de geologiske processer, der har formet og omformet området gennem millioner af år. Fremstillingen af Danmarks geologiske natur på natur.dk vil have to hovedspor: samlinger af enheder som fx et fossilt dyr, en bestemt stentype, en formation i undergrunden eller et landskabselement temaartikler om processer, begivenheder og geologiske helheder, der giver sammenhæng og perspektiverer. Brugerne af natur.dk vil møde to geologiske hovedsamlinger: Fossiler og Sten og landskab. I Fossiler finder man en samling, der både repræsenterer fossiler fra Danmarks faste undergrund og fra det istransporterede materiale langs kysterne, på markerne og i grusgravene. I Sten og landskab findes samlinger af bjergarter, aflejringer, ledeblokke og andre sten samt landskabselementerne. Temaartiklerne beskriver vidt forskellige processer og fænomener: istidens bearbejdning af landskabet, hvordan fossiler bliver til, jordskælv og vulkaner, erosion, mineraler osv. En række emner har betydning for forståelsen af geologien eller fungerer som klassifikationsgrundlag for alle samlingerne og som referencestof for temaartiklerne. Geologien på natur.dk vil bestå af flere samlende artikler, end vi ser ved de biologiske arter. Det er derfor vanskeligere at opsætte en beregningsfaktor, ligesom det kræver en mere detaljeret planlægning at afgøre præcist hvilke artikler, der skal skrives. På de områder, hvor der er tale om små enheder, fx en fossilart, en stentype eller en jordart, er der lavet en beregningsfaktor i arbejdsdage. På de brede områder er der - på grundlag af museernes enorme erfaring med publikations- og udstillingsvirksomhed - skønnet et tidsforbrug. Behandlingen inkluderer som regel både en generel klassifikation og en beskrivelse af enkeltelementerne i den geologiske natur. I det følgende beskrives emnekredsen og den beregnede arbejdstid for de geologiske områder på natur.dk, inddelt i: Tiden og processerne, hvor der redegøres for planerne om behandling af nogle af de grundlæggende geologiske fænomener, 36

37 Danmarks natur på nettet der på forskellig vis indgår i beskrivelserne af Danmarks geologiske natur. Sten og landskab, hvor der redegøres for indholdet af samlingerne af formationer, bjergarter, sten og jordarter. Fossilerne, hvor der redegøres for indholdet af fossilsamlingen Hvert område beskrives og beregnes for sig. Tiden og processerne De geologiske processer har fundet sted siden Jordens dannelse for næsten 5 mia. år siden. Målt med vores alen er det en svimlende tid. På natur.dk er det vores ambition at gøre den geologiske tid forståelig gennem beskrivelse af de processer, der former Jordens overflade. I en stribe artikler vil disse forhold blive beskrevet, både fordi de er interessante i sig selv, og fordi de danner grundstammen i den geologiske systematik. En fremstilling af det geologiske tidsbegreb udgør en væsentlig reference for alle geologiske emner på natur.dk. Den geologiske kronologi er grundlag for forståelsen af alle geologiske fænomener. Det geologiske tidsbegreb beskrives på natur.dk ved palæogeografien, palæoklimaet og fossilernes indbyrdes fordeling. Processerne (den geologiske dynamik) beskrives ved pladetektonik, vulkaner, jordskælv, glaciale processer, transport og aflejring samt vand- og vinderosion, illustreret med eksempler fra det sydskandinaviske område. Klipper, sten og aflejringer, består alle af forskellige mineraler. Det er sammensætningen af disse, der udgør hovedhjørnestenen i bestemmelse af materialets natur og oprindelse. Mineralerne behandles både gennem den tilknyttede taxonomi med selvstændige, illustrerede opslag og som et fagordbogssegment. For mange økosystemers vedkommende er jordbundens sammensætning af mineraler den væsentligste enkeltfaktor for hvilke planter, der kan vokse hvor. Guadalupian Lopingian Tidlig Mellem Sen Tidlig Mellem Sen Tidlig Sen Paleocæn Eocæn Perm Trias Jura Kridt Palæogen Paleozoicum Mesozoicum Cænozoicum Oligocæn Det geologiske tidsbegreb Tidsangivelser i geologien refererer både til absolut tid (datering gennem måling, fx. af forholdet mellem radioaktivt henfaldende isotoper og deres henfaldsprodukter) og i relativ tid (gennem lagenes rækkefølge og tolkning af fossilindholdet). På natur.dk organiseres artikler om emnet i en tidslinie, der samler de forskellige dateringsformer og sætter dem i relation til fossilerne, artiklerne om de geologiske begivenheder og processer og de danske lokaliteter, der repræsenterer de forskellige epoker. 37

38 natur.dk Palæogeografien Ændringerne i Jordens udseende over de sidste 540 mio. år har været dramatiske. Kontinenter er opstået og gået til grunde, bjergkæder er skudt op og eroderet bort, have er opstået og tørlagte gennem landhævninger, udtørring eller opfyldning. Også i Danmark er der spor af tidligere tiders geografi, og gennem tematisk opbyggede artikler, interaktive tidslinier og eksempler fra det danske landskab beskrives forandringerne og deres betydning for det landskab, vi har i dag. Palæoklimaet Klimaets motor er Solens opvarmning af Jorden. Men fordelingen af land og vand har, sammen med sammensætningen af atmosfæren, ansvaret for hvordan vejret fordeler sig på kloden. Tolkningen af havaflejringer som sandsten, kridt og ler giver os et indblik i tidligere tiders klima. På natur.dk beskrives de tidligere klimaforhold, fordi det er spændende naturhistorie, men også fordi det kan være med til at perspektivere nutidens klima og den aktuelle debat om forandringerne i det. Fauna og flora Dyr og planters vekslen gennem tiderne er resultater af den biologiske evolution i samspil med de geologiske forandringer. Over tid har Jorden som levested forandret sig voldsomt. På natur.dk vil man kunne finde artikler om livet på superkontinentet Pangæa, om flora og faunas sammenbrud under indtryk af pludselige forandringer og meget mere. I Danmark, på Stevns Klint, findes i fiskeleret den direkte reportage fra det store sammenbrud ved Kridttidens ophør for 65 mio. år siden. Konsekvenserne af en eller flere voldsomme begivenheder i Jordens atmosfære var et totalt økologisk sammenbrud, hvor hovedparten af datidens arter uddøde. Beskrivelsen af den geologiske tid i tekst og billeder antages at kræve 2 årsværk. Geologiske processer Jorden er under konstant forandring. En række processer, der er mere eller mindre direkte indbyrdes forbundne, indgår i denne forandring. På natur.dk beskrives i rigt illustrerede temaartikler, hvordan disse processer foregår, og hvilke konsekvenser de har for Jordens overflade og det liv, der leves på den. Pladetektonik og vulkanisme Jordskorpen består af plader, der forskyder sig indbyrdes. På natur.dk vil fænomenet blive illustreret således, at dets betydning for alle andre geologiske processer bliver tydelig. En animation skal vise, hvorledes pladetektonikken er ansvarlig for kontinenternes indbyrdes drift og de afledte virkninger i form af vulkanisme, jordskælv, biologisk evolution og klimaforandringer. Pladernes bevægelser er ligeledes ansvarlige for dannelsen af nogle af vores vigtigste bjergarter, nemlig granitterne. Vulkaner former landskabet, danner klipper og udspyr aske og røg. Disse geologiske fænomener er væsentlige aktører i Jordens dynamik. Også i nærheden af det, der nu er Danmark, har vulkansk aktivitet fundet sted og haft indflydelse på det, vi finder i den danske natur. Talrige lag af vulkansk aske findes i moleret på Fur og Mors. Sten som vi finder i landskabet, fx porfyr, basalt og diabas, er dannet af udflydende magma fra ofte gigantiske vulkaner i Jordens tidlige ungdom. Jordskælv Mens vulkanudbrud ikke længere hører til de naturfænomener vi oplever i Danmark, sker det af og til at jordskælv dybt under os kan måles og endda mærkes. Jordskælvenes natur og deres konsekvenser for den øvrige natur beskrives. 38

39 Danmarks natur på nettet Erosion, transport og aflejring Isen, vinden og vandet nedbryder klipperne og efterlader bjerge som sand og ler. Nedbrydningsprodukter i alle størrelser transporteres og aflejres som nye formationer. Det danske landskab er formet af disse processer. Beskrivelsen på natur.dk vil understøtte forståelsen af landskabets dynamiske karakter. Beskrivelsen af de geologiske processer i tekst og billeder antages at kræve 1 årsværk. Mineraler Mineralerne er bjergarternes byggesten, og når de gennem erosionen frigives, er de basis for planters og dyrs næring. De er også råstof i store dele af vores produktion og repræsenterer derfor store værdier. Disse mineraler findes i sten og blokke, i aflejringer og udfældninger som koncentrerede eller diffuse forekomster, opløste eller faste. På natur.dk beskrives mineralerne ved deres kemiske sammensætning og fysiske egenskaber, deres oprindelse i de forskellige bjergarter og geologiske processer. Gennem TopicMap forbindes de til økosystemerne, planterne og kulturen. De beskrives både ved selvstændige artikler og som forklaringer i fagordbogen. En oversigtsmæssig fremstilling af grundstofferne og det periodiske system indgår i beskrivelsen. Beskrivelsen af mineralerne antages at kræve 2 årsværk. Tidsplanen Emne Antal Arbejdsdage Årsværk Geologisk tid 2,0 Geologiske processer 1,0 Mineralsamlingen 2,0 Tid og processer i alt 5,0 Forslag til tidsforbrug er baseret på overslag. Sten og Landskab De danske landskaber er alle præget af den seneste istid, men her og der er der langt ældre elementer. Bornholms grundfjeld er mere end en milliard år gammelt, og på øen kommer klipper og aflejringer fra mange af de senere perioder frem i dagens lys. Andre steder i landet er det skrivekridtet, der som resultat af talrige geologiske processer er endt med at være en del af den synlige overflade. Langt det meste er dog istidslandskaber skabt af isens bevægelser og afsmeltning. 39

40 natur.dk På natur.dk vil alle landskabselementerne blive præsenteret, således at de forstås som stadier i en geologisk og klimatisk forandringsproces. Fremstillingen vil bestå af såvel oversigtsartikler som beskrivelser af de enkelte landskabselementer. Formationer Landskabet er bygget op af formationer. Det kan være bjergarter og andre stentyper som faststående klipper eller aflejrede lag af ler, sand, grus eller sten. En del løse stykker af bjergarter kan genfindes som klipper i den sydlige del af Skandinavien og er således vidnesbyrd om de veje, isen har taget mod syd. Disse ledeblokke behandles med kortmaterialer. Beskrivelserne af bjergarter, sten og aflejringer knyttes sammen med beskrivelsen af de geologiske processer, der har frembragt dem og de mineraler, de indeholder. De øverste lag, jorden, behandles traditionelt af geograferne. På natur.dk vil alle de kendte jordarter blive behandlet og deres relation til geologiske, klimatiske og biologiske forhold beskrevet. Trods landets beskedne udstrækning er der stor variation i de landskabelige forhold. Typelokaliteter dækker tilsammen denne variation og vil blive beskrevet og illustreret med selvstændige artikler. Landskab Det meste af Danmark er formet af istidernes materialetransport, smeltevandsfloder og aflejringer. Når vi ser et landskab, ser vi måske en ås, en tunneldal eller en hedeslette. Disse grundkomponenter i landskabet, i alt ca. 50, beskrives på natur.dk med eksempler fra hele Danmark. Råstoffer udvindes mange steder i landet i form af ler, sand, grus, kridt, belægnings- og byggematerialer, olie og naturgas. Råstoffernes geologi behandles på natur.dk. Tidsplan Geologernes overslag over tidsforbruget samler beskrivelser til begge niveauer. Det skønnede tidsforbrug til Sten og landskab fremgår af nedenstående oversigt: For nærmere oplysning om de enkelte elementer henvises til Appendix 3, Noter til sten og landskab, side 117. Emne Antal Arbejdsdage Årsværk Bjergarter, aflejring og jordarter ,75 Bjergarter, klassifikation 0,25 Geologiske lokaliteter og landskaber ,50 Råstoffer ,10 Geologi i alt 4,60 40

41 Danmarks natur på nettet Fossilerne Sporene af tidligere tiders liv, hvad enten de er afsat i sten, rav, ler eller kul, er vidnesbyrd om de forandringer, Jorden har undergået. Både i Danmarks egen undergrund og i de sten, isen har bragt hertil, findes et utal af fossiler, der tidsmæssigt spænder over mere end en halv milliard år. På natur.dk vil man finde en stor samling fossiler beskrevet. De afspejler bredt de danske og sydskandinaviske forekomster og den biologiske, geologiske og klimatiske evolution, der har fundet sted her. Blandt de mange tusinde arter, der er fundet i Danmark, udvælges Ved udvælgelsen lægges der vægt på, hvor almindelige og karakteristiske de er, eller hvor vigtige de er for datering af lag og for forståelse af geologiske processer. Fossilerne fortæller hvordan urtidens organismer så ud og om fortidige økosystemer, om isens transport af materiale fra hele Sydskandinavien, og om hvor vi kan finde gas og olie i undergrunden. Fra Danmarks egen undergrund beskrives fossiler fra en række vigtige lokaliteter. På Bornholm findes mange af Jordens geologiske perioder repræsenteret, fra Kambrium og frem til i dag. På Møns Klint og Stevns Klint findes kalkklipper med en rigdom af fossiler fra et hav, der eksisterede for 65 millioner år siden. I lergraven i Gram findes resterne af et havmiljø med hvaler, hajer og alskens bløddyr. I Vestjyllands brunkul findes spor af et floddelta med rester af en rig flora, der mest ligner noget man i dag kan finde i det sydlige USA. På Fur og Mors gemmer moleret vidnesbyrd om et havmiljø præget af iltsvind, om talrige vulkanudbrud i Nordatlanten og om en lang række landdyr og planter, der drev til havs og blev til enestående velbevarede fossiler. På natur.dk vil man finde beskrivelser af såvel den fossile organisme selv, som det miljø den levede i, og den evolution, den var et led i. Overalt, hvor det er muligt, vil der blive draget paralleller til de fossile organismers nulevende slægtninge. Søgningen Brugerne vil kunne søge på flere parametre i fossilsamlingen: navn, artsgruppe, alder og lokalitet. På den måde lettes søgningen i en samling, der af natur er flertydig, fordi enhederne både indeholder biologiske, aldersmæssige og geologiske karakteristika på en gang. De enkelte afsnit De geologiske dele af natur.dk er endnu ikke blevet så detaljeret behandlet som de biologiske og økologiske. Nedenstående er derfor en skitse til afsnittene for fossilerne. Introduktionssiden Alle fossiler indledes med en introduktionsside, der redegør for arten, alderen, forekomsten og oprindelsen. Biologisk oprindelse Langt de fleste fossiler er aftryk eller anden bevaringsform af organisk liv fra mikroskopiske alger til hvaler. I det omfang, det lader sig gøre, vil fossilerne blive præsenteret med en relation til tilsvarende, nulevende organismer. Fossilerne forbindes til Det naturlige system, der også rummer alle nulevende arter. 41

42 natur.dk Evolution Fossilets evolutionsmæssige karakteristika beskrives. For større organismegrupper henvises der til oversigtsartikler, der redegør for det evolutionære perspektiv på gruppen. Lokalitet Fossilerne kan både henføres til lokaliteter, hvor de er dannet og hvor de findes hyppigt. Endelig kan de afbillede eksemplarer henføres til konkrete lokaliteter. Alle lokaliteter relateres til Google Maps. Kronostratigrafi Fossilet henføres kronostratigrafisk ved reference til en standardfremstilling af lagene. Matrix I dette afsnit beskrives, hvilke materialer fossilet findes i. Fremmedsprog Der kan bringes en kort tekst på engelsk og tysk. Tidsplan Alle fossiler beskrives til Niv II. Blandt disse udvælges 525 til Niv. I, mens 100 udtages til særligt grundig behandling, fordi de er eksemplariske for nogle fælles træk ved en større gruppe. Disse laves både til Niv I og II. Der afsættes én dag til hver beskrivelse Niv II, (Niv I forventes at kunne inkluderes heri), og 2 dage til de uddybende behandlinger. Når der afsættes mindre tid pr enhed til fossilerne end til de biologiske arter, skyldes det, at mange af de biologiske aspekter ved de fossile organismer ikke er kendte. Udvælgelse af fossiler Udvælgelsen af fossilerne foretages af alle de geologiske museer. Det er formålet at vise bredden i Danmarks fossiler, når det gælder organismetyper og alder, og give eksempler på de danske museers undersøgelser på udvalgte lokaliteter. Fra den faste undergrund: For hver lokalitet fastlægges et antal fossiler, der karakteriserer lokaliteten. Ved udvælgelsen skal der lægges vægt på fossilernes betydning for vores forståelse af både arternes og økosystemernes evolution. Fra det istransporterede materiale: Der udvælges fossiler således, at både geokronologiske og biosystematiske forhold belyses gennem udvælgelsen. Der lægges endvidere vægt på de almindelige og karakteristiske fossiltyper, som de findes langs kyster og i grusgrave. Der laves desuden et lille udvalg af fossiler, der ofte findes i ral til gårdspladser og i kalkfliser til haver og gulve. 42

43 Danmarks natur på nettet Hvor mange fossiler skal med? Fossiltype På natur.dk Heraf på Niv I Arbejdsdage Årsværk Vertebrater Invertebrater Mikrofossiler Sporfossiler Planter I alt ,4 For nærmere oplysning om de enkelte artsgrupper henvises til Appendix 4, Noter til fossilerne, side 119. Referenceemner til fossilsamlingen Der laves en række fremstillinger af emner, der har relevans for alle fossiler. Nogle relaterer til klassificeringen, andre til processerne. Kronostratigrafi Fossilerne findes i lag og blokke, der strækker sig over perioden fra Kambrium (540 mio. år) til Kvartærtiden ( år før nu). Den tid, hvor der har været højere liv, opdeles i 13 perioder, der hver især opdeles i serier og igen i etager. Hver periode beskrives i et opslag med karakteristik af geologiske, evolutionære og klimatiske begivenheder efterfulgt af en beskrivelse af de serier og etager, hvor der er danske fund. Der udvælges karakteristiske lokaliteter og fossiler. På grund af istransporten vil enkelte lokaliteter være sydskandinaviske og baltiske. Fremstillingen vil blive baseret på en interaktiv tidslinie, der også perspektiverer den danske natur til de globale, evolutionære begivenheder. Matrix Fossilerne findes i sten af vidt forskellig art, dvs. fossilernes matrix som er en parameter i klassifikationen af fossiler. Skrivekridt, flint, kalksandsten, brunkul og skiffer er eksempler på matrix. Der opbygges en database i TopicMap med matrix-typer, der beskriver dannelse, mineralsammensætning og tid. Fossileringsprocesser Fossiler bliver til under vidt forskellige forhold. Det kan være som simple aftryk i finkornet materiale, ved mineralisering af knogler og skaller, ved udfyldning af hulrum osv. På natur.dk vil de forskellige processer blive forklaret ved hjælp af animationer. 43

44 natur.dk Fossilt strandopskyld. Fossile naturtyper Nogle gange bevares hele naturområder for eftertiden: koralrev og mosdyrkolonier i de store klinter, et floddelta i brunkulsområderne, en urgammel kystlagune på Bornholm eller et blandet opskyl af muslingeskaller på en strand i en fjern fortid. Også fra nyere tid kendes fossile naturtyper, fx flod- og kystskrænter fra Istiderne. De fossile naturtyper giver et enestående indblik i fortidens økologiske og klimatiske forhold. Danekræ Danekræordningen har til dato fremdraget næsten 500 geologiske stykker af enestående betydning. Disse vil være rigt repræsenteret på natur.dk, og mange af dem vil være blandt de fossiler, der beskrives særligt indgående. Færøerne og Grønland Der er ved denne beskrivelse alene taget højde for de geologiske forhold i Danmark. En beskrivelse af de nordatlantiske landes geologi er en så omfattende opgave, at det ikke er realistisk i den første 5- årsperiode. Geologerne, der har bidraget til nærværende projektbeskrivelse oplyser, at en faktor 3-4 for hver af ovennævnte kategorier vil give en idé om, hvilket omfang en beskrivelse af den nordatlantiske geologi vil kræve. Det svarer til omkring årsværk arter af dyr, planter, svampe, tang, og encellede organismer bliver beskrevet på natur.dk 44

45 Danmarks natur på nettet Levesteder Naturen består af en mosaik af økosystemer, hvis sammensætning er bestemt af forhold som alder, jordbund, vand, lokalt klima og naboskab med andre økosystemer. I modsætning til arterne, der kan behandles som veldefinerede enheder, er økosystemerne komplekse størrelser, der genkendes på mønstre i artssammensætning og landskabstype. I daglig tale inddeles naturen i meget overordnede begreber, som fx skove, søer og marker, hvor vegetationen og landskabselementerne blandes. I de naturhistoriske fag bruger man, i det mindste på land, vegetationsøkologien til at differentiere med langt større præcision og taler om naturtyper. Både i den folkelige og den videnskabelige klassificering skeles der til graden af kulturpåvirkning. På natur.dk gøres der på den ene side meget ud af den videnskabeligt korrekte inddeling. På den anden side skal den folkelige forståelse af naturbegrebet og landskabet sidestilles med den videnskabelige. For langt de fleste brugere af natur.dk vil det være dagligsproget, der anvendes når man søger oplysninger. Hver overordnet gruppe af økosystemer vil derfor blive behandlet grundigt med eksempler fra den danske natur. Her fra vil man have mulighed for at søge videre i de videnskabeligt klassificerede naturtyper. På natur.dk præsenteres alle Danmarks ca. 160 naturtyper på både Niveau I og II. Miljøbeskyttelseslovene og vores internationale samarbejde om beskyttelse af habitaterne er i vid udstrækning knyttet til disse naturtypeklassificeringer. Med natur.dk får den enkelte borger nu mulighed for at få større indsigt i det grundlag, som myndighederne træffer afgørelser på. Selv om plantesamfundene er det vigtigste grundlag for inddelingen af naturen i økosystemer, spiller dyr, svampe og alger også en stor rolle både for oplevelsen af naturen og for økosystemernes sammensætning. I natur.dk s beskrivelser af levestederne vil der derfor også være omtale af karakteristiske dyr og svampe. På den måde bliver natur.dk s levestedsbeskrivelser en indføring i hele økologien. Der er aldrig tidligere foretaget en videnskabelig klassificering af alle Danmarks naturtyper. natur.dk bliver derfor det første sted, hvor hele Danmarks natur er beskrevet. De data, der bliver lagt til grund for beskrivelserne, er indsamlede men endnu ikke færdigbehandlede. Når analysen og beskrivelserne er færdige i 2013, vil alle arealer, måske bortset fra ren asfalt og fortovsfliser, kunne henføres til beskrivelser på natur.dk. 45

46 natur.dk Hovednaturtyperne: 1. Moser 2. Heder og klitter 3. Græslandet (overdrev, brakmarker og græsmarker) 4. Kysterne (strand, strand-eng og vade) 5. Skove, plantager og krat 6. De ferske vande (søer og vandløb) 7. Hav og fjord (under havets overflade) 8. Småbiotoper 9. Byens natur (haver, parker og ruderater) 10. Marker i omdrift Søgningen Søgefunktionen under Levesteder skal både fungere for det daglige sprog og for den naturvidenskabelige taxonomi. TopicMap-teknologien understøtter arbejdet med at sideordne de to klassificeringer, således at natur.dk kan vise respekt for den almene naturforståelse uden at gå på kompromis med den videnskabelighed, der danner fundament for projektet. Søgningen kan støttes af billeder. Hovednaturtyperne Danmarks natur inddeles i 10 hovednaturtyper, der beskrives ved de fælles træk, der binder underliggende naturtyper sammen. I beskrivelserne vil der blive lagt vægt på det samspil mellem natur og kultur, der er så vigtigt for forståelsen af den danske naturs sammensætning. Naturtyperne Klassificeringen af naturtyperne efter Corine-databasen resulterer i grupperinger under hovedgrupperne. Naturtyperne vil hver i sær blive beskrevet, så der lægges vægt på de parametre, der indgår i klassificeringen. De enkelte afsnit: Herunder gives et kort grundrids af det planlagte indhold. Introduktionssiden Teksten giver en kortfattet beskrivelse af naturtypens karakteristika og dens forekomst i Danmark. Beskrivelse Naturtypen beskrives med hensyn til landskabsmæssige forudsætninger for dens dannelse, udviklingsstadier, naboskab til andre naturtyper og variationsbredden i de danske forekomster. Landkort Fund af naturtypen kan gengives på Google Maps. Der bliver tale om referencepunkter til undersøgelser men ikke egentlige udbredelseskort. Det giver materialerne endnu ikke grundlag for. Planteliv I beskrivelsen af plantelivet lægges først og fremmest vægt på de arter, der indgår i klassifikationsgrundlaget. Der vil i illustrationsmaterialet blive lagt vægt på at vise planterne i miljøet. Specielt arter, der indgår i klassificeringen eller som findes på bilagslisterne til naturovervågningsprogrammerne, vil have høj prioritet. Dyreliv For hver naturtype udvælges en række dyrearter, der kan siges at være særligt knyttet til naturtypen. Der lægges vægt på, at dyr man kan forvente at finde når man besøger naturtypen, beskrives. Men det er også vigtigt, at sjældne eller fåtallige dyrearter kommer med, hvis de er afhængige af naturtypen. Svampeliv Langt de fleste svampe er knyttet til helt særlige naturforhold, idet de stiller specifikke krav til næring, jordbund, plantearter, de kan leve i symbiose med osv. I det- 46

47 Danmarks natur på nettet te afsnit redegøres for svampearter, knyttet til de enkelte naturtyper, og naturtypens betydning for deres forekomst og udbredelse. historiske tilbageblik og de nuværende forhold. Naturbeskyttelse Bakterier I nogle naturtyper spiller bestemte bakterier en stor rolle i den samlede økologi. Hvor det er tilfældet, skal der være mulighed for at beskrive det. Flercellede alger Mange naturtyper er beskyttede efter dansk lovgivning og internationale aftaler. I dette afsnit er der plads til beskrivelse af beskyttelsesforanstaltninger og evt. links til relevante eksterne ressourcer. Specielt i de marine naturtyper spiller store alger (tang) en fremtrædende rolle i det samlede billede. Geologi Mange naturtyper er knyttet til specifikke geologiske forhold. Afsnittet benyttes til at beskrive disse sammenhænge med fx landskabsform, jordarter, grundvand, landhævning, aflejringer osv. Kulturhistorie Danmarks natur er i vid udstrækning kulturpåvirket, ja mange af vore naturtyper eksisterer kun i kraft af denne. Afsnittet benyttes til at beskrive både Mere information Her gives der plads til litteraturforslag m.v. Galleri Vi vil råde over mange flere billeder end dem, der indgår som illustrationer til teksterne. I gallerierne vil der være mulighed for at vise eksempler på hver enkelt naturtype fra forskellige egne af landet og på den måde illustrere variationerne. Fremmedsprog For hver beskrivelse er der mulighed for at placere et engelsk og/eller tysk resumé af informationerne arbejdsdage til at skabe natur.dk 47

48 natur.dk For nærmere oplysning om de enkelte naturtyper henvises til Appendix 5, Noter til levestederne, side 121. Tidsplan Forudsætningen for at der kan skabes en samling af økosystemer er en forudgående analyse af (allerede indsamlede) data fra hele landet. Der afsættes 3 dage med analyse/klassifikationsarbejde til hver naturtype. Efter klassificeringen beskrives naturtypen på Niveau I. Til dette afsættes 4 arbejdsdage, inkl. illustrationsudvælgelse. Til endelig beskrivelse til Niveau II afsættes 3 dage. Når der afsættes Moser 20 Heder og klitter 20 Græslandet 15 Kysterne 15 Skove, plantager og krat 30 De ferske vande 15 Hav og fjord 10 Småbiotoper 15 Byens natur 10 Marker i omdrift 10 Estimeret antal naturtyper under hver hovedtype færre ressourcer til Niv II, skyldes det genanvendelse af illustrationer og grafik. De enkelte naturtyper Naturtyperne adskiller sig på afgørende punkter fra arterne. Mens arterne i hovedtræk er velafgrænsede enheder (morfologisk og genetisk), som på forhånd er beskrevet videnskabeligt og indordnet i et bredt anerkendt hierarkisk system, så er naturtyperne mere flydende og overlappende enheder, hvor der ikke på forhånd foreligger et alment accepteret klassifikationssystem, og hvor der endnu ikke ligger empiriske beskrivelser, som man kan tage afsæt i ved beskrivelsen til natur.dk. Det betyder at man ikke på forhånd kan angive et nøjagtigt antal naturtyper. Antallet af naturtyper, som er nødvendigt for at beskrive variationen i den danske natur, åbenbares først under analyserne. Konsekvensen af denne forskel er, at der forud for registreringen til natur.dk skal foretages et analysearbejde der består i en klassifikation af danske vegetationsdata. Arbejdet målrettes den naturtypeopdeling som findes i det internationale system Corine. Dernæst anvendes oplysningerne fra den danske natur (planter, geologi, miljø og geografi) til beskrivelse af de typer som er blevet identificeret i analysedelen. For mange af naturtyperne eksisterer der allerede omfattende vegetationsdata fra den nationale naturtypeovervågning, men for nogle typer vil der skulle hentes supplerende data fra andre kilder. En anden afgørende forskel er, at mens arterne skal tælles i tusinder, så vil et betydeligt lavere antal naturtyper skulle bruges til at give en komplet beskrivelse af det danske naturareal. Til gengæld er naturtyperne mere komplekse end arterne, og de vil have en betragtelig variation i flora og fauna. Tidligere arbejder med klassifikation af dansk natur antyder, at et antal på naturtyper er et realistisk bud på en meget omfattende beskrivelse af dansk natur. Ambitionen med naturtypebeskrivelsen er således, at alle typer af naturarealer bliver repræsenteret i natur.dk. 48

49 Danmarks natur på nettet Naturtypeklassifikationer og beskrivelser udføres med et gennemsnitligt antal arbejdsdage på 10 pr. naturtype. Tidsforbruget fordeles på originalt analysearbejde på danske vegetationsdata, inddragelse af relevant litteratur med beskrivelser af danske naturtypers flora, fauna, funga og økologiske forudsætninger, og beskrivelser af naturtypernes vegetation, geomorfologi, jordbund, arealanvendelse og med reference til udvalgte karakteristiske dyr og svampe samt eksempler på vigtige naturarealer. Danmark er bygget op af 50 forskellige landskabsformer. Læs hvordan de blev til på natur.dk 49

50 natur.dk Vejr og klima Vejret er den del af naturen, vi oftest stifter bekendtskab med. Alt liv og al geologi, ja al evolution, er uløseligt forbundet med vejret og det klima, vejret over tid former. På natur.dk vil vejr og klima være integreret på lige fod med arter og naturtyper både som interessante naturforhold og som del af økosystemerne og den geologiske dynamik. Vejret består af forskellige elementer, der gensidigt påvirker hinanden og er bestemmende for, hvordan vejret udvikler sig. De enkelte vejrelementer består af skydække, luftfugtighed, temperatur, nedbør, lufttryk, og vind, og de vil blive beskrevet og forklaret på natur.dk. Vejrelement Skydække Temperatur Vejrtype Høje skyer: Cirro Mellemhøje skyer: Alto Lave skyer Skyer med vertikal opbygning Middel Maksimum Minimum Døgn Luftfugtighed Tåge Havgus Sørøg Lufttryk Nedbør Vind Kombination af forskellige vejrelementer Højtryk Lavtryk Regn Slud Sne Hagl Regnbue Himmelens farver Luftspejling Nordlys m.m. Generelle vindforhold Føhn Søbrise Landbrise Lyn og torden Optiske fænomener Der opbygges, på linie med de biologiske og geologiske områder, en taxonomi, der kan understøtte de indbyrdes relationer, både internt for meteorologien og klimatologien og i samspil med de øvrige hovedsamlinger. Inden for hvert vejrelement er der forskellige klassifikationsmodeller, fx klassificeres skyer efter hvordan de dannes (skyhøjder), mens temperatur klassificeres efter hvordan den måles (middeltemperatur, månedsmaksimum, døgnminimum osv.). Desuden resulterer kombinationen af vejrelementer i dannelsen af vejrfænomener som fx tordenvejr, hvilket tilsvarende vil blive gennemgået. Endelig kan forskellige optiske fænomener som fx regnbue ingå på natur.dk med forklaring på, hvordan disse fænomener opstår. Man vil kunne slå op under skydække og se de forskellige typer i forhold til hinanden, eller man kan slå en bestemt skytype op og se en beskrivelse. 50

51 Danmarks natur på nettet Vejrtaxonomi Beskrivelserne af vejret vil indlejres i en taxonomi på samme måde som arter, fossiler, bjergarter og naturtyper. Der er i virkeligheden tale om en række sideordnede og ind i mellem tværforbundne taxonomier. Vejrets forudsætninger De forskellige vejrtyper kan kun eksistere som følge af tilførsel af energi fra Solen. Energimængden varierer dog hen over året, da Jorden bevæger sig rundt om Solen, hvilket har betydning for vejret. Derfor vil der i dette afsnit blive sat fokus på Solen og Jordens bevægelse om denne for at kunne forklare årstider, dagslængde m.m. Fortidens vejr og klima På natur.dk vil fortidens klima og vejr blive beskrevet ud fra observationsdata, der foreligger fra vejrstationer tilbage til omkring 1870 erne. Stationerne er dog undertiden blevet fornyet eller har ændret placering og det betyder, at fortidens vejr og klima kun kan beskrives for dele af Danmark ud fra klimaparametrene sol, nedbør og temperatur. Observationer og beskrivelser af vejret og klimaet gennem de sidste 100 år behandles med udgangspunkt i de forskellige måleinstrumenter, der er anvendt til formålet. Usikkerhedsfaktorer ved de historiske observationsdata som følge af datidens måleudstyr vil endvidere blive diskuteret. Nutidens vejr og klima Nutidens vejr beskrives ud fra klimaparametrene temperatur, vind, nedbør og solskinstimer. Parametrene bliver gennemgået på regionsniveau og for forskellige årstider. Det bliver således muligt at relatere det lokale vejr og klima med planters udbredelse og tidspunktet for forårsblomstring. Fremtidens vejr og klima Et af disse års vigtigste og mest debatterede emner er de igangværende klimaændringer. natur.dk vil rumme de bedste, tilgængelige bud på, hvorfor og hvordan klimaforandringerne finder sted, lige som der vil være scenarier, der giver bud på mulige udviklingsforløb. Hvilke ændringer sker? Fremtidens klima kan inddeles i lag, hvor det første lag vil være de klimaændringer, der er et resultat af forskellige emissionsscenarier fra FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). Der kan i første ombæring inddrages IPCC s emissionsscenarier A2 og B2, hvor klimaændringer for to tidsperioder henholdsvis fra 2006 til 2035 og fra 2071 til 2100 vil fremstå. IPCC s emissionsscenarier vil således blive brugt til at vise, hvor forskellige fremtidige klimaudviklinger kan blive. Klimaændringerne kan illustreres i form af mulige udviklinger i temperatur, nedbør, vind og vandstand Fremstillingen af klimaændringerne sammenkædes med de ændringer af flora og fauna, der allerede nu har fundet sted, både arter der kommer til og arter der forsvinder som følge af ændringerne. Flere af institutionerne bag natur.dk arbejder med scenarier for udviklingen i flora og fauna i fremtiden. Hvordan udvikler man et klimascenarie? Andet lag i fremtidens klima er forklaringer på, hvad IPCC s emissionsscenarier er. Forudsætningerne for scenarierne, der udgøres af komplekse dynamiske systemer som f.eks. demografisk udvikling, socioøkonomisk udvikling og teknologisk forandring, behandles, og de mange usikkerheder, der knytter sig til scenarierne, bliver tilsvarende belyst. Hvad er klimamodeller? En stor del af vores forståelse af klimaets dynamik stammer fra klimamodeller. Forklaring på, hvad en klimamodel er, hvordan den er bygget op og bruges til at simulere egenskaber ved klimaet i fremtiden, vil indgå i det tredje lag. 51

52 natur.dk Forskellige modeltyper, globale såvel som regionale, vil endvidere blive diskuteret. På natur.dk kan der præsenteres et grafisk værktøj, hvor brugeren bliver i stand til at visualisere resultaterne af en klimasimulation. Det vil sige, at brugeren kan se hvilke klimaændringer, der vil komme til at ske i fremtiden på et verdenskort. Fx kan der laves kort over fordelingen af temperaturstigninger baseret på klimadata fra IPCC-scenarierne. Der er tale om endog meget vanskelige områder, hvor usikkerhedsmomenterne kræver lige så stort pædagogisk arbejde som selve de klimaforandrende parametre. Det er imidlertid natur.dk s ambition at kvalificere brugernes forståelse af klimaspørgsmålet. Der vil med andre ord blive gjort meget ud af Niv I. Begrebsafklaring Beskrivelse af vejr og klima indeholder, lige som biologien og geologien, begreber af betydning for forståelsen. I en række temaartikler vil begreber som drivhusgas, drivhuseffekt osv. blive behandlet. Antallet af disse er endnu ikke afklaret, og der vil være en flydende overgang til vejr- og klimaleksikonet. Vejr- og klimaleksikon Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udarbejder til natur.dk et illustreret leksikon, der design- og funktionsmæssigt integreres i fagordbogen. Der forventes godt 330 opslagsord, der beskrives med alt fra få ord til små, illustrerede leksikonartikler. Tidsplan Der udarbejdes et antal artikler til hvert af hovedemnerne: vejr og vejrtaxonomi (herunder selve leksikondelen), fortidens vejr og klima, nutidens vejr og klima samt fremtidens vejr og klima, så den foreløbige tidsplan ser ud som følger: Emne Årsværk Vejr og vejrtaxonomi (begge niveauer + artikler) 1,00 Fortidens vejr og klima (begge niveauer + artikler): 1,25 Nutidens vejr og klima (begge niveauer + artikler): 1,25 Fremtidens vejr og klima (begge niveauer + artikler): 1,50 Leksikon og temaartikler 0,50 I alt 5,50 Danmarks natur er en mosaik af ca. 150 forskellige naturtyper. natur.dk bliver det første sted hvor de alle er beskrevet. 52

53 Danmarks natur på nettet Lokaliteter Danmark har fortsat et væld af store og små naturperler, der tilsammen viser spændvidden i både den biologiske og den geologiske mangfoldighed. Lokalitetssamlingen i natur.dk skal fremhæve de bedste eksempler på den danske natur og give inspiration til oplevelser i naturen både for det almene publikum og for dem, der anvender natur.dk som led i undervisningen. Til natur.dk udvælges 150 lokaliteter, der repræsenterer det ypperste, den danske natur kan byde på. Udvælgelsen sker efter naturhistoriske kriterier men de kombineres med geografiske hensyn, så alle dele af landet bliver inddraget. Beskrivelsen tager afsæt i både publiceret og nyt materiale. Der udarbejdes en skabelon og det er tanken, at lokaliteterne skal illustreres overdådigt. Lokaliteterne præsenteres ved deres geologi, naturtyper, særskilte afsnit om plante- og dyreliv, forslag til ture i området og med plads til illustrerede beskrivelser af lokalitetens kulturhistoriske aspekter Grundlaget for beskrivelserne vil være relativt let tilgængelige, da mange af disse lokaliteter vil være velundersøgte både biologisk og geologisk. Med afsæt i en skabelon sikrer vi os, at alle natur.dk s faciliteter bliver integreret. Som overalt på natur.dk anvendes Google Maps som geografisk referencesystem, så der på kort/luftfotos kan angives interessepunkter i området og skabes links til andre opslag i natur.dk. De enkelte afsnit: Herunder gives et kort grundrids af det planlagte indhold. Introduktionssiden Hver lokalitet forsynes som minimum med en introduktionsside. Til introduktionssiden knyttes faktaboks med angivelse af placering, areal og ejerforhold. Der tilknyttes et piktogramsæt, der angiver særlige interesser (dyr, planter, geologi, landskabelig skønhed og fredning). Kort og adgangsforhold Placeringen af lokaliteten angives ved koordinatsæt, UTM-net (Universal Transverse Mercator), og en indtegnet polygon angiver lokalitetens afgrænsning. Endvidere angives særlige interessepunkter og evt. forslag til ture, placering af publikumsfaciliteter m.m. Opslaget indeholder også oplysninger om ejendoms- og adgangsforhold og fx handicapvenlighed. Hvis der er offentlig adgang linkes til vejledningerne for færdsel i hhv. offentlige og private naturområder. Beskrivelse Lokaliteten beskrives i en velillustreret topografisk oversigtsartikel. Naturtyper Naturtyper på lokaliteten beskrives med links til de angivne typer. Hvis der er basis for det, kan naturtyper angives på kort som enten markerede arealer eller hotspots. 53

54 natur.dk Biodiversitet Der gives et grundrids af biodiversiteten på lokaliteten opdelt efter riger og med vægten på det, der enten er karakteristisk for området (rige forekomster) eller årsag til speciel interesse (sjældne forekomster). Her, som alle andre steder på natur.dk, vejer hensynet til bevaring af naturarven den største rolle. Forekomst af sjældne og sårbare arter angives kun, hvor det skønnes ikke at kunne skade. Der er overalt links til beskrivelser af arterne, og fokus i teksten bliver sat på artens forekomst på den behandlede lokalitet. Til denne sektion knyttes muligheden for at oprette en egentlig artsliste. Der er tale om tovejsrelationer, hvorfor angivelse på lokaliteten automatisk tilføjes under artens udbredelsessektion. Geologi De geologiske karakteristika beskrives, herunder hvordan denne lokalitets geologiske forhold hænger sammen med egnen som helhed. Der vil derfor kunne være henvisninger til andre områder, der ellers ikke behandles på natur.dk Beskyttelsesforhold Lokaliteten kan være fredet eller beskyttet på anden vis. Den kan indeholde beskyttede naturtyper i henhold til forskellige love, cirkulærer og direktiver, og der kan være bestemmelser om pleje eller naturgenopretning. Kulturhistorie Mange naturlokaliteter er også præget af kulturelle forhold. I dette afsnit kan forhold som opdyrkning, råstofudnyttelse, historiske og forhistoriske anlæg, begivenheder og fortællinger beskrives. Afsnittet skal både tjene til beskrivelse af menneskets samspil med naturen og som nyttigt element for turister, der besøger lokaliteten. Kulturhistoriske elementer kan angives på kort. Galleri Mange af vore store naturlokaliteter er usædvanligt fotogene. I galleriet er der mulighed for at placere billeder, filmsekvenser osv. fra stedet, der ikke anvendes i de beskrivende afsnit. Områder af national betydning med varieret naturindhold Der er ved denne projektbeskrivelse ikke udfærdiget en endelig liste over lokaliteter, men der kan antydes nogle valg. Danmark vil i årene fremover blive beriget med en række nationalparker. Disse er naturligvis selvskrevne. Foreløbig er 5 områder i Thy, Kongernes Nordsjælland, Mols Bjerge, Vadehavet og Skjern Å udpeget. Det er endnu ikke klart, hvorledes de kommende nationalparkers informationspolitik skal lægges tilrette, men det vil være oplagt at stille natur.dk til rådighed som reference for arter og naturtyper inden for nationalparkerne. 54

55 Danmarks natur på nettet Naturperlerne kan være store, sammenhængende områder med stort og varieret naturindhold, fx Almindingen, Rold Skov, Møns Klint, Haderslev Tunneldal, Vejlerne, Arresø, Tipperne og Lille Vildmose. Eller det kan være mere afgrænsede lokaliteter med enestående god natur som fx Draved Skov, Bulbjerg og Saltholm. Det er under alle omstændigheder naturlokaliteter af national betydning. Områder med speciel eller lokal betydning Ulempen ved kun at koncentrere sig om perlerne i den danske natur er, at der beskrives en idealnatur, der kan synes lidt fjern fra den, de fleste mennesker har inden for rækkevidde til søndagsturen eller undervisningsforløbet. Der skal derfor, sideløbende med beskrivelsen af de store, nationalt betydningsfulde lokaliteter, også beskrives en lang række mindre lokaliteter. Disse kan have betydning på et smallere biologisk eller geologisk felt, og de kan være af stor lokal betydning for biodiversiteten og befolkningens adgang til gode naturoplevelser. Forfatterne til natur.dk s samlinger kan løbende, efter aftale med redaktøren, oprette beskrivelser af mindre lokaliteter i samlingerne med specielle formål. Det kan være fugletræklokaliteter, klassiske voksesteder for særlige planter eller gode eksempler på randmoræner. Findesteder m.v. Overalt på natur.dk vil der være behov for at nævne lokaliteter for en lang række forhold fra et enkelt fund (Danmarks eneste Krøltoppede pelikan) til eksempler på udbredte fænomener (5 typiske tunneldale). Sådanne lokaliteter kan oprettes med et minimum af oplysninger, således at deres placering vises på en tool-tip som en lille rød angivelse af kommunen og ved opslag som placering på et kort. Der kan så senere udbygges med flere oplysninger. Samarbejde med eksterne partnere om lokalitetsbeskrivelserne Kendskabet til Danmarks natur er den samlede partnerkredses speciale. Det kan således synes overflødigt at henvende sig uden for kredsen. Der findes imidlertid en række potentielle samarbejdspartnere, offentlige såvel som private, der kunne være interessante at samarbejde med om lokalitetsbeskrivelserne. Der er på dette stade i projektet ikke taget stilling til om eller i hvilket omfang eksterne forfattere skal knyttes til natur.dk s lokalitetssamling, men indholdsstyringssystemet indrettes således, at der kan gives afgrænset autorisation til beskrivelse af lokaliteter. Der kan derfor åbnes for, at natur.dk kan indgå samarbejdsaftaler med andre interessenter, fx styrelser, kommuner eller foreninger, hvor disse selv står for skrivningen på samme måde som natur.dk s egne forfattere. Der vil være de samme krav til kvaliteten af oplysningerne på disse sider som til de internt producerede materialer. 55

56 natur.dk Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er blandt de største forvaltere af Danmarks natur. De er hovedaktører i oprettelsen af nationalparkerne, og kendskabet til naturindholdet er meget stort. Ikke mindst gennem statsskovdistrikterne er der en omfattende informationsvirksomhed, der bl.a. kommer til udtryk gennem de velkendte turfoldere, talrige arrangementer med uddannede naturvejledere og engagement i naturskoler m.m. Det vil være oplagt at drøfte et mere eller mindre formaliseret samarbejde. Kommunerne Kommunerne er siden kommunalreformen blevet betydningsfulde aktører i overvågning og forvaltning af Danmarks natur. Samtidig er kommunerne engageret i den lokale udvikling af undervisning, uddannelse og fritidstilbud. Det er derfor oplagt, at der fra kommunal side vil være stærke interesser i, hvilke lokaliteter der findes på natur.dk. Der skal derfor udvikles et koncept for lokal oprettelse af natur.dk-lokaliteter, der kan danne platform for lokalt udviklede undervisningsmaterialer eller turismefremstød i kommunen (jfr. afsnit om Skoletjenesten, side 67) Grønne organisationer En række grønne organisationer og fonde udviser et enestående privat og folkeligt engagement i udbredelsen af kendskabet til og bevarelsen af Danmarks natur. Frivillige inden for alle fagområder bidrager til vores kendskab til naturen med deres undersøgelser og iagttagelser. Flere af organisationerne har større programmer til registrering og beskyttelse af lokaliteter over hele landet. Det vil indgå i strategien for formidlingen på natur.dk at søge samarbejde med disse private foreninger og fonde om såvel brug af data (som det allerede er tilfældet med Dansk Ornitologisk Forening) som om beskrivelse af vigtige lokaliteter inden for de respektive fagområder, de grønne foreninger og organisationer beskæftiger sig med. Tidsplan Beskrivelserne af de store naturperler kan samles hos én eller flere forfattere med allround indsigt i naturhistorie. Rammerne baseres i høj grad på, at de mange detaljer om arter og naturtyper, der findes på lokaliteten, allerede er beskrevet andetsteds på natur.dk. De store lokaliteter, der udgør grundstammen i lokalitetssamlingen, beskrives på grundlag af eksisterende materialer og undersøgelser. Der afsættes samlet 10 arbejdsdage til research, skrivning og illustrationer pr lokalitet. Nationalparkerne og andre komplekse områder kan om nødvendigt opfattes som to eller flere lokaliteter. Der skrives både til Niv I og II, og det forudsættes at Niv I baseres på den research, der laves til Niv II. 150 lokaliteter á 10 dage svarer arbejdsdage eller 7½ årsværk. Til de mindre lokaliteter etableres en timebank i redaktionen. Der afsættes 2 arbejdsdage til en mindre lokalitet, der oprettes med afsæt i ét specielt naturforhold. På årsbasis afsættes 100 arbejdsdage, svarende til 2½ årsværk over de 5 år. Disse ressourcer vil typisk følge med ud i en arbejdspakke, således at fx opgaven med beskrivelse af trækfugle også indeholder beskrivelse af de udvalgte træklokaliteter. 56

57 Danmarks natur på nettet Samlet afsættes derfor 10 årsværk over den planlagte 5 års periode. Det overvejes om en del af disse ressourcer kan placeres som en gennemgående medarbejder, der både er forfatter for en del af de store lokaliteter og kurator for lokalitetssamlingen med ansvar for geo-reference arbejdet (angivelser på kort m.v.). På natur.dk vil du altid kunne finde den nyeste viden om klimaforandringerne. 57

58 natur.dk Temaartikler Organismer, sten og skyer lader sig beskrive som enheder i faste rammer, mens sammenhænge, processer og komplekse begreber kræver et andet medie. Temaartiklerne på natur.dk skal belyse naturens sammensatte og dynamiske karakter. Funktionen kan være at forbinde eksisterende emner ved at fælles tema, fx en række planter under betegnelsen "kødædende planter". En temaartikel vil beskrive fænomenet fra alle sider, anatomisk, biokemisk, evolutionært og økologisk. På den måde får man en rationel beskrivelse (fælles for en halv snes danske arter) og et perspektiverende syn på fænomenet, der også kan inddrage eksempler på andre måder at være kødædende, end de danske arter. Andre eksempler kunne være "insekters forvandling" og "hvalstrandinger i Danmark". En anden funktion kan være at beskrive baggrundsfænomener, der ikke indgår i selve samlingerne, men som kan være af stor betydning for forståelsen af naturen: Hvad menes med "iltsvind" og hvor i dyrenes verden forekommer "yngelpleje", eller til udforskningen af naturen: Hvad gemmer der sig under betegnelsen "geologi" og hvordan inddeles grundstofferne i Det periodiske system. Temaartiklernes indhold vil ofte, men ikke altid, hvile på flere discipliner. Det er et vigtigt træk ved dem, at de altid refererer til eksempler fra natur.dk. På den måde bliver de et bærende element i formidlingen af naturens sammenhænge. Opbygges gennem CMS eller et uafhængigt layout Temaartiklerne kan skrives og illustreres direkte gennem CMS. Det giver store fordele med en kendt og rationel teknik. Denne form vil kunne bruges i mange tilfælde. Men nogle emner vil blive bedre præsenteret, hvis de får et andet layout, der adskiller sig fra den normale brugerflade og efterfølgende integreres med TopicMap i afgrænsede felter. Det forsinker og fordyrer processen lidt, men det kan give nogle spændende brud i det grafiske udtryk og tjene som eksperimenter med formen. Redaktionen Behovet for temaartikler vil variere fra samling til samling. Nogle af samlingerne består næsten udelukkende af de segmenterede og standardiserede beskrivelser, mens andre mest vil have karakter af sammenhængende fremstillinger, der ikke er skematisk opbygget. Til den første kategori hører de biologiske arter, fossilerne og levestederne, til den sidste fx mange af de geologiske og klimatologiske artikler. Præcis hvilke (og hvor mange) artikler der bliver behov for, står ikke klart på dette stade i det projektforberedende arbejde. I tekstboksen ses eksempler fra A til Å, der illustrerer hvor stor variation der kan være i graden af tværgående formidling. 58

59 Danmarks natur på nettet Arter Arter Arter Arter Fossiler Fossiler Fossiler Fossiler Sten Sten Sten Sten og landskab landskab landskab landskab Levesteder Levesteder Levesteder Levesteder Vejr Vejr Vejr Vejr og klima klima klima klima Lokaliteter Lokaliteter Lokaliteter Lokaliteter Andre Andre Andre Andre temaartikler temaartikler temaartikler temaartikler Atlas Flora Danica Biodiversitet Charles Darwin Danmarks fredede landskaber Evolutionen Fiskeri Geologi Hvalstrandinger i Danmark Iltsvind Jagt i Danmark Kvælstofkredsløbet Løvfald Minedrift i Danmark Naturgenopretning Orkanen 1999 Pollenanalyse Ringmærkning Symbiose Trafikdræbte dyr Uglegylp Vandmiljøplaner X & Y-kromosomer - hvad er køn? Yngelpleje Zoologi Æg eller fødsel Økologi - hvad er det? Ålens mystiske vandring Eksempler fra A til Å, der illustrerer hvor stor variation der kan være i graden af tværgående formidling. Arbejdet med at fordele og prioritere temaartiklerne vil blive indledt, så snart redaktøren er i funktion. Temaartikler kan indgå i arbejdspakker eller aftales enkeltvis. De kan figurere på en redaktionel liste fra starten eller blive til ad hoc i forlængelse af arbejdet med samlingerne. Initiativet kan komme fra redaktionen eller fra kuratorer og forfattere. 59

60 natur.dk Tidsplan Arbejdsgruppen bag projektbeskrivelsen foreslår derfor, at der afsættes 1 årsværk årligt, i alt 5 årsværk i projektperioden. Temaartiklerne takseres med 1-5 arbejdsdage (2.500 til kr.), afhængigt af omfang (tekst, illustration og TopicMap-programmering). Med et gennemsnit på 3 dage vil der kunne produceres temaartikler om året. Tænkt eksempel på oplæg til temaartikel Det periodiske system Artiklen skrives til Niveau II. Der gives en fremstilling af grundstoffernes periodiske system (DPS) og principperne bag det. Artiklen omfatter også et leksikon med summarisk beskrivelse af de 118 grundstoffer, hvori indgår faktaboks med ordenstal, massefylde, hårdhed, relativ atommasse, atomradius, oxidationstal, elektronegativitet, elektronkonfiguration, smeltepunkt, kogepunkt og naturlig forekomst på Jorden. Udvalgte grundstoffer beskrives uddybende ved kemiske egenskaber, fysiske egenskaber, forekomst, fremstilling, anvendelse og opdagelse. Der udformes en grafisk fremstilling af DPS med interaktive funktioner som tool-tipgengivelse af faktaboksen, når cursoren svæver over grundstoffets celle i skemaet og opslag i leksikon ved klik. Hovedartiklen laves i html, mens der etableres et TopicMap baseret CMS-segment til grundstofferne. Herved muliggøres en søgning i natur.dk, der angiver hvor de enkelte grundstoffer er inddraget i artiklerne. 60

61 Danmarks natur på nettet Tænkt eksempel på oplæg til temaartikel Iltsvind i vandmiljøer Artiklen skrives til begge niveauer Der gives en fremstilling af iltsvind i marine og ferske vandmiljøer, der belyser årsager og virkning. I fremstillingen inddrages eutrofiering, algevækst, aerob og anaerob nedbrydning. Der gives eksempler på konsekvenser for fastsiddende og mobile organismer. Samfundsmæssige konsekvenser berøres, herunder bestræbelser på at bekæmpe iltsvind. Artiklen skrives i CMS. Tænkt eksempel på oplæg til temaartikel Insekters forvandling Artiklen skrives til begge niveauer En rigt illustreret artikel om insekters forvandling frem til reproduktivt individ. I artiklen beskrives insekter der er levendefødende og arter med hhv. ubetydelig forvandling, ufuldstændig forvandling og fuldstændig forvandling. I tilknytning til artiklen fremstilles opslag til fagordbogen, der både kan nås via danske og videnskabelige benævnelser. Artiklen skrives i CMS. I tilknytning til artiklen etableres en TopicMap-søgning i artssamlingen, der oplister insekterne i samlingen efter forvandlingstypen. 61

62 natur.dk Særudstillinger Enkelte emner egner sig til egentlige særudstillinger. På natur.dk vil det sige store, sammenhængende fremstillinger, der trækker på såvel indholdet i natur.dk's samlinger og temaartikler som på helt nyskrevet materiale. Særudstillingerne vil fungere som komplekse udstillinger, der guider den besøgende gennem en række sammenstillinger. Særudstillingerne vil altid være forsynet med helt eget layout, således at den gennemgående fortælling fremstår grafisk genkendelig fra natur.dk's normale udseende men med brug af de velkendte funktioner. Det bliver således et nyt og spændende sted, hvor man alligevel vil opleve at færdes hjemmevandt selv første gang. Til projektperioden forberedes tre store særudstillinger. "Danmarks natur fra istid til nutid", der beskriver de klimatiske, geologiske, botaniske og zoologiske forandringer Danmark har være igennem, siden isen begyndte at trække sig tilbage. Udstillingen bygges op om en tidslinie, der periode for periode beskriver de naturlige forhold og forandringernes betydning for landskabets udseende, biodiversiteten og den menneskelige kultur. " Fremtidens klima og dets konsekvenser for Danmarks, Færøernes og Grønlands natur". Særudstillingen tager udgangspunkt i den viden, man har om klimaforandringernes størrelse og hastighed, og beskriver hvilke konsekvenser det vil få naturen. Hvilke arter forsvinder og hvilke kommer til? Hvordan vil Danmarks kystlinie se ud med en anden vandstand? Hvordan vil fiskeriet ved Færøerne blive berørt, og hvordan vil fuglelivet i et stadigt varmere Nordøstgrønland forandre sig? Særudstillingen vil bygge på opstillede scenarier på grundlag af den internationale forskning. "Evolutionen" beskriver fænomenet evolution fra både geologiske og biologiske synsvinkler. Med afsæt i hvad den Sydskandinaviske undergrund kan fortælle os beskrives evolutionens mekanismer og resultater. Fra de sydskandinaviske forhold forgrener fortællingen sig ud til perioder, dyre- og plantegrupper, begivenheder og geologiske processer, der ikke direkte er repræsenteret i dette geografiske område. Andre dele af særudstillingen er evolutionen som erkendelsesmæssigt gennembrud i den moderne naturvidenskab, dens betydning for vores religiøse og filosofiske tankegang og dens perspektiver i den aktuelle klimaforandring. Videnskabsfolk med betydning for udviklingen af evolutionserkendelsen portrætteres. 62

63 Danmarks natur på nettet Denne side erstattes af dobbeltsidet opslag vedr. særudstillingerne uden sidetal 63

64 natur.dk Denne side erstattes af dobbeltsidet opslag vedr. særudstillingerne side 63 og 64 64

65 Danmarks natur på nettet Det nordatlantiske aspekt på natur.dk Grønland og Færøernes natur er meget forskellige fra hinanden og fra den danske. Men der er også ting, der binder dem sammen. Derfor ønsker vi på natur.dk at bringe et nordatlantisk aspekt. Med bidrag fra biologi, geologi og klima fra de to lande vil vi i første omgang uddybe forståelsen for, hvordan disse forskellige økosystemer hænger sammen. Samtidig vil det afspejle de stolte traditioner for naturhistorisk forskning i Nordatlanten, der eksisterer på de medvirkende museer og forskningsinstitutioner. natur.dk kan ikke, på samme måde som med den danske natur, tilbyde en dækkende beskrivelse af de to lande. Opgaven er, særligt for Grønlands vedkommende, umådeligt stor, og kendskabet til store dele af navnlig biologien er slet ikke så detaljeret. Følgende eksempler kan illustrere nogle nordatlantiske perspektiver: Fugle, hvaler og fiskearter vandrer ad ruter, der fører dem forbi alle tre lande. Disse arter kan tjene som eksempler på, hvorledes økosystemerne er forbundne trods store afstande. Grønland rummer nutidige eksempler på klimatiske forhold, geologiske processer og biologiske økosystemer, der i fortiden også fandtes for foden af de gletschere, der dækkede Skandinavien. Vi kan dér få en idé om, hvordan tundraen så ud, da den strakte sig milevidt ved Tønder, og indlandsisen tårnede sig højt op over Vejle. Moskusokse, Ren og Isbjørn er fundet i istidslagene i Danmark. Klimaforandringerne i disse år slår særligt tydeligt igennem i de polare og subpolare egne. Konsekvenserne for fx vadefuglenes ynglemuligheder kan aflæses både i Grønland og langs Jyllands vestkyst. Færøerne har helt egne underarter af flere fugle, der også findes i Danmark. Ved sammenligning kan man se, hvordan evolutionen finder sted på isolerede øer. Danmark og Færøerne hører til én faunazone (den vestpalæarktiske), mens Grønland hører til en anden (den neoarktiske). Sammenligningen mellem livet i de tre lande kan give gode eksempler til undervisning i, hvordan Jordens dyre- og plantearter er blevet udbredt. Udnyttelse af Grønlands naturlige ressourcer spiller en væsentlig rolle for landets grad af økonomisk selvstændighed. På natur.dk vil man kunne læse om rubiner, hvalkvoter og invaderende kæmpekrabber. Den nordatlantiske natur ønskes inddraget fra begyndelsen. natur.dk s infrastruktur kan umiddelbart anvendes med enkle justeringer. Der er et vist overlap i arterne, hvor dele vil kunne genanvendes (taxonomi, beskrivelser m.v.), men langt de fleste andre informationer skal være originale for de to lande. 65

66 natur.dk Uden nærmere opgørelse over hvilke arter, naturtyper og andre forhold, der eksakt skal behandles, ansættes udgiften til 10 årsværk over de 5 projektår. Udgiften kan synes beskeden sammenlignet med de øvrige indsatsområder, men der tages højde for en alt andet lige mindre efterspørgsel. Med denne beskedne åbning af det nordatlantiske aspekt er vejen banet for en mere omfattende beskrivelse i senere faser af natur.dk s udvikling. 150 af Danmarks naturperler beskrives på natur.dk Blandt dem vores nye nationalparker 66

67 Danmarks natur på nettet natur.dk i undervisningen Indsigt i naturvidenskabelige emner øger den enkelte borgers muligheder for at orientere sig i en kompliceret nutid. Vi skal ofte forholde os til spørgsmål af global betydning for både vores og naturens fremtid. Indsigten er samtidig væsentlig for, at et tilstrækkeligt antal studerende vælger de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og dermed bidrager til fremtidens økonomi og sikring af naturgrundlaget. De naturvidenskabelige fag i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser vies i disse år en betydelig opmærksomhed. Behovet for et stigende antal fagligt uddannede inden for hele denne sektor er et påtrængende problem. Der arbejdes derfor på udvikling af både indhold og metoder, der på én gang kan øge interesse og rekruttering og højne det faglige niveau i såvel input som output i undervisningen. Helt centralt i denne debat står fokus på de centrale kundskabsområder og anvendelsen af IT i alle faser af undervisning og uddannelse. natur.dk er først og fremmest de medvirkende museer og forskningsinstitutioners formidling af Danmarks natur. Men det er også et undervisningsmateriale, der vil yde et væsentligt bidrag til interessen og forståelsen for de naturvidenskabelige fag. Direkte gennem den samlede formidlingsvirksomhed og indirekte gennem den understøttende funktion af undervisningen - hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Der etableres en skoletjeneste, hvis opgaver består i at udvikle undervisningsmaterialer på grundlag af natur.dk s materiale. at producere didaktisk baggrundsmateriale til brug for (uddannelse af) undervisere og formidlere. at udvikle vejledning i brug af natur.dk som integreret del af undervisningen, først og fremmest i folkeskolens naturfaglige fag. at udvikle forslag til undervisningsforløb, der integrerer natur.dk som ét blandt flere elementer. Skoletjenestens undervisningsmaterialer vil altid tage udgangspunkt i natur.dk s formidling og de unikke muligheder, det giver. Der laves fremragende undervisningsmaterialer mange andre steder, både baggrundsstof og forslag til øvelser og andre aktiviteter. Det er ikke intentionen at konkurrere med disse, men at inspirere til brug af natur.dk i undervisning og uddannelse. Naturfagsdidaktik I disse år arbejdes der på at udvikle naturfagsdidaktikken. natur.dk vil yde bidrag til denne udvikling. Skoletjenesten forankres i et naturfagsdidaktisk udvalg, hvortil der udpeges repræsentanter for pro- 67

68 natur.dk fessionshøjskolerne, universiteterne, andre pædagogiske forskningsog udviklingsinstitutioner og fra natur.dk s eget bagland af formidlere. natur.dk bliver et laboratorium for udvikling af naturfagsdidaktik med udgangspunkt i et materiale, alle skoler og uddannelsessteder har til rådighed. Karakteristiske træk ved natur.dk i en naturfagsdidaktisk sammenhæng Synoptisk naturformidling På natur.dk afspejler fremstillingen af enhederne i naturen altid den sammenhæng, de indgår i. Det er mødet mellem beskrivelsen af de enkelte elementer i naturen og udforskning og fortolkning af de processer og sammenhænge, de indgår i. Det er et natursyn, der anskuer naturen som både ophav og omgivelser, som værdsætter den umiddelbare sansning og som opfatter den videnskabelige fortolkning af det iagttagede som én blandt flere dimensioner i tilegnelsen af viden om naturen. Kontinuitet Med omfanget af information og faglige vinkler, med niveaudelingen og den fleksible mulighed for perspektivering af ethvert emne, kan natur.dk medvirke til kontinuitet i undervisningen i fagene biologi, geografi, natur/ teknik og fysik/kemi fra 5. kl. til de videregående uddannelser. Motivation Gennem den betjeningsvenlige opbygning og den målrettede tilpasning af sprog og illustrationer vil natur.dk bidrage til at gøre elever og studerende fortrolige med søgning af naturvidenskabelig information. Dette bidrager positivt til motivationen for at søge de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige fag. Integration af ÍT Bestræbelserne på at integrere IT i undervisningen får en konkret håndsrækning fra natur.dk. Integrationen finder sted på to planer:1) løsning af opgaver, søgning af data og anvendelse af interaktive redskaber, 2) formidlingen af de naturhistoriske emner fremstår sammenhængende og reflekterer den naturvidenskabelige tankegang i kraft af natur.dk s datamodel og arkitektur. IT mediet tilføjer således noget særligt til formidlingen. Integration med alternative læringsmiljøer Undervisning og studier uden for klasseværelse og laboratorium fremmer indlæringen, fordi den binder den sansende erfaring af naturen sammen med den analyserende erfaring. natur.dk vil ikke alene indgå i forberedelse og efterbehandling af arbejdet i felten, men også kunne bruges direkte i naturen. natur.dk er ikke blot data af højeste kvalitet, men også en ressource der er let at få til at arbejde sammen med både primæroplevelsen i felten og den undervisningsmæssige bearbejdning. Integration med eksisterende it-løsninger på uddannelsesområdet Der udvikles brugerflader i samarbejde med skolekommunikationssystemerne under UNI C, Danmarks it-center for uddannelse og forskning. der når ud til næsten alle skoler i landet. Her vil den enkelte skole kunne oprette lokale opgaver, gallerier og ekskursionsforslag. 68

69 Danmarks natur på nettet Naturfagsdidaktisk bredde Niveaudelingen af informationerne på natur.dk giver i sig selv bredde i målgrupperne. Den kan imidlertid øges betydeligt gennem den planlagte undervisning, der hægter artiklerne sammen i perspektiverende kæder. Fra Musvit på Niv I læst for sig, til Musvit på Niv II, perspektiveret i en hel stribe relaterede artikler om evolution, adfærd, valg af levesteder, økologiske nicher, træk- og standfugle m.v. er der er kontinuum af abstraktionsniveau og kompleksitet. I skoletjenesten på natur.dk skal både folkeskolen og gymnasieskolerne kunne finde relevante materialer og vejledninger. Det er derfor af stor vigtighed, at der sker en forankring af arbejdet i den allerede eksisterende forskning og udvikling inden for naturfagsdidaktikken. Undervisningsmateriale i sig selv natur.dk kan betragtes som den største materialesamling om Danmarks natur, der nogensinde er stillet til rådighed for undervisnings- og uddannelsessektoren. Et unikt værk, der altid er til rådighed for fordybelse, en kilde til baggrundsviden for undervisningen. natur.dk kan bruges direkte som undervisningsmateriale. Med niveaudelingen bredes materialet ud til mange alderstrin. Med den indre struktur af relationer mellem emner fra hele naturhistorien, giver materialet indsigt i de naturhistoriske sammenhænge. Samlingerne vil være så velillustrerede og ofte komplette, at natur.dk vil kunne bruges som en virtuel samling af arter, fossiler og bjergarter ikke mindst i takt med at 360-graders illustrationer vinder frem. Elever og lærere kan frit benytte illustrationer m.v. til præsentationer i forbindelse med såvel undervisning som opgaveløsning, blot logo og navnet på rettighedshaveren bevares på billedet. Autentisk integration af IT i undervis- ningen natur.dk er ikke alene en stor datasamling af højeste kvalitet, men tillige et konkret IT-redskab i undervisningen. Online redskaber som fx naturtypeanalyseprogram, vandkvalitetsanalyse gennem et biologisk makroindeks, nøgler til organismer af forskellig art og faciliteter til etablering af egne ITsamlinger af sten, planter eller vejrtyper er eksempler på, at IT integreres direkte i undervisningen. Opbygningen af webstedet afspejler tillige vigtige strukturer i vores måde at tilegne os viden om naturen, og den måde, vi systematiserer denne viden. De taxonomiske strukturer, de sammenhængsgivende relationer mellem emnerne og den generelt tværfaglige belysning af hvert emne er eksempler på, hvorledes IT-baseringen af natur.dk bidrager til forståelse for den naturvidenskabelige tilgang. Dette kan, i sidste ende, medvirke til den naturhistoriske dannelsesproces, samfundet sætter så højt i disse år. Den interne skoletjeneste natur.dk får sin egen skoletjeneste med forslag til undervisningsforløb og tilhørende undervisningsmaterialer. En type materialer foreslår, hvordan en bestemt række udvalgte opslag kan bruges sammenhængende til et undervisningsforløb. En anden type holder sig helt snævert til én samlet fremstilling af et emne i en stor temaartikel og består af forslag til aktiviteter i undervisningen. Der vil både kunne arbejdes med htmlbaserede præsentationer, der direkte indlæser ressourcerne fra natur.dk og pdf-baserede printbare uddelingsark eller posters til undervisningslokalernes vægge. Når natur.dk producerer undervisningsmaterialer til hjemmesiden, er disse fuldt integrerede med alle de funktioner, der er til rådighed. Når en konkret artikel udvælges som link til et undervisningsmateriale, sker det som en tovejs relation. Derfor kan man under et emne se, om der er undervisningsmaterialer relateret til det. Alle undervisningsmaterialer vil som en naturlig del, blive direkte tilgængelige via e-museum.dk (Danske museer og science-centres undervisningsmidler under EMU, Danmarks undervisningsportal). Ekstern skoletjeneste på SkoleIntra Der etableres samarbejde med UNI C om oprettelse af redskaber, der gen- 69

70 natur.dk Eksempler på undervisningsforløb, der trækker på ressourcerne i natur.dk En introduktion til insekternes verden kan kombinere evolution (med eksempler fra fossilsamlingen), leddyrenes systematik (fra taxonomikernen) og morfologi (fra fagordbogen) over forskellige former for forvandling (fra en temaartikel) til eksempler på en vifte af arter fundet i Danmark (fra artssamlingen). Danmarks natur siden istiden, Da skoven kom tilbage eller Biller i kokassen - en historie om små møgdyr kunne være eksempler på temaartikler, hvortil der kunne laves en række undervisningsmaterialer. nem UNI-login (skolernes adgang til det lukkede system) og SkoleIntra giver lærere og elever mulighed for at udnytte natur.dk maksimalt i undervisningen. Disse redskaber er tilgængelige for alle med abonnement på SkoleIntra / Skole- Kom. Der oprettes færdige arbejdsrum i SkoleIntra til brug for lærere og elever. De fungerer som online-opgaveforløb, der er skræddersyet til forskellige emner. I disse virtuelle arbejdsrum kan man kombinere link til eksterne kilder (fx natur.dk) med interne faciliteter (opgavebeskrivelse, samlemapper, afleveringsmapper m.m.) og på den måde oprette færdige undervisningsforløb, der løses på skærmen. Der indrettes endvidere et særligt galleri til elevernes egne billeder, hvor det er muligt at forbinde billedet med links til natur.dk og på den måde perspektivere egne indsamlinger. Disse natur.dk-relaterede gallerier vil kunne vises på skolernes egne hjemmesider og fungere som udstillinger af elevernes arbejde med naturhistorien. Undervisningsmaterialerne i SkoleIntras arbejdsrum kan indeholde links ind i natur.dk, men der oprettes - i modsætning til skoletjenestens egne materialer - ikke henvisninger på natur.dk, når links i lokale materialer etableres, da SkoleIntra er et lukket system. EMU Som et led i fremstødet over for undervisningssektoren vil natur.dk kunne få 70

71 Danmarks natur på nettet en plads på Danmarks undervisningsportal, Elektronisk Mødested for Undervisere (EMU). Dette er det centrale mødested for undervisere på alle klassetrin, og natur.dk vil kunne præsenteres i sammenhæng med de relevante fag: natur og teknik, biologi og geografi. natur.dk vil desuden, som virtuelt naturhistorisk museum, finde sin naturlige plads på e-museumsportalen, der er en del af EMU. Her er museernes skolerelevante tilbud samlet. natur.dk med i felten På læreruddannelsen i Haderslev, University College Syd, arbejdes der med en applikation, der kombinerer natur.dk s skoletjeneste med Google Maps, et redskab til det feltbiologiske og feltgeografiske arbejde. I Google Maps oprettes en række interessepunkter på en lokalitet. Det kan være en opgave som: Undersøg og bestem bevoksningen på dette punkt eller tips: Mose med karakter af Ekstrem fattigkær. Til det sidste er der link til natur.dk s beskrivelse af naturtypen Ekstrem fattigkær. Ved hjælp af en mobiltelefon, PDA eller andet håndholdt medie med internetadgang kan elever eller studerende på egen hånd finde rundt på en lokalitet og løse opgaver eller GPS-markere et undersøgelsesfelt eller slå op på natur.dk. Der er til natur.dk designet et særligt format af hjemmesiden til håndholdte medier, der gør det muligt at indlæse og betjene hjemmesiden fra skærmen på fx en mobiltelefon i en brugervenlig opsætning. 71

72 natur.dk Udveksling af undervisningsmaterialer Efterhånden som der udvikles undervisningsmaterialer lokalt, vil der opstå behov for kommunikation med underviserne. Det vil derfor være naturligt, at der i SkoleKom oprettes en natur.dkkonference, hvor lærere kan udveksle ideer og egne materialer. natur.dk s skoletjeneste er med i konferencen og kan ad denne kanal både få opfordringer til at udvikle nye materialer og se eksempler på lokalt udviklede materialer, der måske kan vinde større udbredelse gennem skoletjenesten. De medvirkende museers egne skoletje- nester Alle de medvirkende museer har egne skoletjenester, der udvikler materialer og tilbud med afsæt i deres udstillinger og øvrige virksomhed. Disse er allerede i vid udstrækning tilgængelige gennem e-museum under EMU-portalen. Museerne vil fremover kunne udvikle deres materialer således, at elevernes møde med de fysiske udstillinger både kan forberedes og efterbehandles på natur.dk. Skoletjenesten placeres på en uddan- nelses- og forskningsinstitution Udvikling af koncept, materialer, vejledninger etc. til natur.dk s skoletjeneste er en stor opgave, der både kræver indgående kendskab til naturfagsdidaktik og natur.dk s struktur og funktioner. Ved at placere opgaven i et uddannelses- og forskningsmiljø inden for konsortiet sikres både den didaktiske ekspertise og nærheden til de øvrige aktiviteter. Professionshøjskolerne rummer mulighed for afprøvning af materialerne, dels gennem praktikforløb, dels gennem den omfattende kursusvirksomhed inden for efteruddannelse. Naturfagsdidaktisk udviklingspulje Til funktionen knyttes en udviklingspulje på kr. årligt, i alt 2,5 mio. kr. for projektperioden. Puljen anvendes til udvikling og produktion af materialer, film og animationer til undervisningsbrug og til oprettelse og vedligeholdelse af et netværk af undervisningssagkyndige inden for hvert af natur.dk s arbejdsområder. Puljen dækker også afgifter til UNI C, abonnementer til håndholdte medier og anskaffelser af hardware. Fælles Mål er betegnelsen for de to vigtigste sæt af natur.dk og folkeskolens Fælles Mål II faglige tekster til skolens fag og emner, der tilsammen Folkeskolens undervisning er beskrevet beskriver de nationale mål for børnehaveklassen og i en række bestemmelser og vejledninger for hvert fag. Da natur.dk må for- læseplanerne for folkeskolens fag, jfr Undervisningsministeriets hjemmeside modes at komme til at spille en stor rolle i undervisningen fremover som kilde, som undervisningsmateriale og som reference, er det af stor vigtighed, at skoletjenesten tager udgangspunkt i disse bestemmelser og vejledninger. En kort gennemgang viser sammenfaldet mellem de kundskabsområder, Fælles Mål opstiller og indholdet på natur.dk. I Appendix 6 (side 123) sammenlignes slutmålene for fagene natur/teknik, biologi og geografi fra Fælles Mål (version II, der har været i høring i foråret 2008) med indholdet af natur.dk. Her skal de blot resumeres kort. Natur/teknik klasse Målgruppen for Niveau I på natur.dk er alment naturinteresserede borgere og folkeskolen fra ca. 5. klasse. Faget natur/teknik starter allerede i 1. klasse, men børnenes læsekundskaber og abstraktionsniveau vil som regel først være udviklet tilstrækkeligt omkring 5. klasse til at forstå natur.dk ved selvstændig læsning. natur.dk vil alligevel være til gavn for de yngre elever og deres lærere: som kilde til illustrationer, som forlæg til læse-let tekster og som direkte kilde til fx fuglestemmer, videoklip osv. 72

73 Danmarks natur på nettet For de større elever (5.-6. klasse) vil samlingerne kunne fungere som grundlag for undervisning og selvstudie. Det er målet med natur/teknik at give basalt kendskab til naturens kategorier. På natur.dk kan læreren sammensætte de ønskede elementer, evt. med inspiration fra skoletjenesten. Det kan være læsestof, illustrationer til opslagstavlen eller PowerPoint og det kan være som forberedelse til ekskursioner. Der vil være materialer til alle de grundlæggende kundskabsområder inden for biologi, geologi og vejret, og i skoletjenesten vil der være forslag til emner, der kan opøve naturfagenes arbejdsmetoder og tankegange hos eleverne. Biologi klasse På natur.dk vil man kunne finde beskrivelser af alle folkeskolerelevante organismer i den danske natur, herunder deres systematiske tilhørsforhold, beskrivelser af deres livsytringer og altid sat i relation til de naturgivne vilkår i form af de biologiske, geologiske og klimatiske naturforhold, de lever under og er tilpasset til. Samlingen af levesteder vil blive den første komplette fremstilling af de danske økosystemer, der også retter sig mod folkeskolens niveau. Evolution og artsdannelse vil blive beskrevet i en stor temaartikel / særudstilling, der trækker særligt på de danske eksempler fra fortid og nutid. natur.dk vil kunne indgå i såvel forberedelse som efterbehandling af feltarbejde. Indsamlingsresultater vil kunne ordnes, bestemmes og vurderes med stor støtte i materialet. natur.dk vil indeholde redskaber til brug for feltundersøgelser inden for fx vegetationsøkologi og vandkvalitet samt på længere sigt bestemmelsesnøgler til forskellige organismer. Den tilknyttede mobilteknologi gør det samtidig muligt at anvende natur.dk under selve undersøgelsen i naturen. Samarbejdet mellem UNI C og natur.dk vil give undervisere gode redskaber til tilrettelæggelsen. Geografi klasse På natur.dk vil der være beskrivelser af vejrsystemer, havstrømme og sammenhængen mellem klimatiske, biologiske og geologiske forhold. Pladetektonik med vulkaner, jordskælv, bjergkædedannelse etc. vil være beskrevet. Det danske landskabs tilblivelse og de geologiske processer bag vil være pædagogisk beskrevet og relateret til lokaliteter overalt i landet. På natur.dk vil man kunne finde beskrivelser af forvitring, erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse, alt relateret til danske forhold men med blikket løftet mod det globale. Råstoffernes betydning fra stenalder til nutid vil blive berørt. Klassiske eksempler på forurening vil blive beskrevet sammen med samfundets indsats for at sikre en bæredygtig udvikling. Vejret vil være indgående beskrevet, også på folkeskoleniveau, både ved dets enkeltkomponenter, som vejrtyper og som klima. Klimaets udvikling, både den naturlige variation og de menneskeskabte forandringer, vil være behandlet med årsager og konsekvenser på kort og lang sigt. Menneskets påvirkning af landskabet og dets naturindhold ved opdyrkning, regulering, dræning og skovrejsning indgår i natur.dk. Grundvandet, dets dannelse, udnyttelse og beskyttelse vil være beskrevet. Tidsplan Der er ikke sat samme konkrete målsætninger for udviklingen af skoletjenesten som for det øvrige indhold på natur.dk. Det skyldes at det derfor ikke er muligt på nuværende tidspunkt at sige noget præcist om omfang og produktionstid. Arbejdsgruppen bag denne projektbeskrivelse anbefaler i stedet, at der afsættes ét årsværk pr. år til opgaven og at dette, efter aftale med relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for naturfagsdidaktikken, indgår i én eller flere kombinationsstillinger på institutionerne. 73

74 natur.dk Sådan bliver natur.dk til natur.dk frigives på nettet den 1. august På det tidspunkt er alle hovedsamlingerne oprettet med et repræsentativt udvalg. Der vil være temaartikler, fagordbog og et væld af andre funktioner, så brugerne fra første dag har en klar fornemmelse af, hvad natur.dk er. natur.dk skrives og illustreres af de medvirkende museers og forskningsinstitutioners eget personale eller af freelanceforfattere og illustratorer, der knyttes til projektet via partnerinstitutionerne. Der vil fra første færd blive søgt etableret samarbejde med eksterne, frivillige, både emeriti fra museer og læreranstalter, freelancefotografer, borger-videnskabsfolk og grønne organisationers medarbejdere, der kunne tænke sig at bidrage til dette store projekt. Navnlig på illustrationsområdet vil donationer til det virtuelle museums samlinger være af uvurderlig betydning. Undervejs i udviklingen af natur.dk vil det blive testet i forskellige miljøer. Brugerfladens indretning og indholdets relevans vil blive forelagt testgrupper af skoleelever i Haderslev Kommune i samarbejde med læreruddannelsen. Der vil endvidere blive samlet et panel af brugere, både sagkyndige og lægfolk, der kan gennemteste funktionalitet og layout og foretage stikprøver af læsbarheden på indholdet. Etableringen af natur.dk er en stor opgave, og opbygningen af materiale vil strække sig over hele projektets levetid. Der vil fra starten være opstillet produktionsmål, som i hovedtræk fremgår af denne projektbeskrivelse. Med afsæt i en fordeling af fagområderne mellem de medvirkende museer og forskningsinstitutioner prioriteres emnerne efter nærmere fastlagte kriterier, jfr. redegørelserne under de forskellige hovedsamlinger. Produktionen opdeles i arbejdspakker med mål, tidsplan og ressourceforbrug. Partnerinstitutionerne har erklæret: Med denne erklæring bekræfter vi at ville oprette og drive det fælles formidlingsprojekt natur.dk som beskrevet i projektbeskrivelsen af 18. august Tilsagnet gives under forudsætning af den tilstrækkelige finansiering og enighed om opgavernes omfang og fordeling. Det er ved samme lejlighed konstateret at alle områder vil kunne dækkes fagligt med forfattere og kuratorer. Det er de medvirkende museer og forskningsinstitutioner, der sikrer, at det er fagligt kvalificeret viden, der formidles. Materialer, der leveres af eksterne forfattere og illustratorer bliver revideret af en faglig evaluator udpeget af natur.dk. 74

75 Danmarks natur på nettet Dette skema viser institutionernes dækning af de enkelte områder. Ingen af institutionerne kan påtage sig arbejdet med de 100 arter af encellede organismer, og der vil derfor blive rettet henvendelse til et universitetsinstitut. Danish Biodiversity Information Facility (DanBIF) Danmarks Meteorologiske Institut Danmarks Miljøundersøgelser Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum Fiskeri- og Søfartsmuseet Museum Salling, Naturhistorien Naturama Naturhistorisk Museum Museum Sønderjylland, Naturhistorie og palæontologi Statens Naturhistoriske Museum Syddansk Universitet, IFKI University College Syd Østsjællands Museum Taxonomisk grundstruktur Encellede organismer Hvirvelløse dyr Fisk Padder og krybdyr Fugle Pattedyr Flercellede alger (tang) Svampe og laver Mosser Karsporeplanter Frøplanter Kvartærbiologi Dyrefossiler Mikrofossiler Sporfossiler Plantefossiler Geologiske grundsamlinger Landskaber Geologiske lokaliteter Levesteder, Danmarks naturtyper Vejr og klima Lokaliteter Fagordbog Nordatlanten Temaartikler Særudstilling Sekretariat IT-Systemudvikling Skoletjenesten 75

76 natur.dk natur.dk udkommer i blokke hver tredje måned. Når redaktøren har godkendt en side til udgivelse, parkeres den til næste udgivelsesdag. På denne dag udsendes en meddelelse til alle, der abonnerer på nyhedsbrevet, og der udsendes en pressemeddelelse. Med den følger en artikel, der egner sig til dagblade og ugeaviser og tilhørende billeder til fri afbenyttelse. Normalt vil udgivelserne rumme emner fra alle arbejdende fagområder, men der vil også være nyhedsmarkeringer, når delsamlinger udgives som samlede blokke. På natur.dk er der fra forsiden altid adgang til en log over samtlige udgivelser efter hovedsamling og dato. Produktionsplaner Når projektet begynder er indholdet i alle hovedsamlinger og en stor del af temaartiklerne fastlagt. Ved hjemmesidens åbning 1. august 2010 vil man således kunne stifte bekendtskab med alle samlinger og funktioner. Der er med denne projektbeskrivelse ikke fastsat, hvilke forfattere inden for de enkelte områder, der vil skulle arbejde i den første fase. Af afsnittet Femårigt projekt i to faser (side 88) fremgår planlægningsgruppens forslag til tidsplan. Arbejdspakker Produktionsplanerne opdeles i præciserede arbejdspakker med beskrivelse af, hvilke opgaver der løses inden for hvilken tidsramme. For hvert område udarbejdes nogle standarder for den arbejdstid, der afsættes til hvert emne. Biologiske arter gives fx fra 0,5 til 2 arbejdsdage pr. niveau. Emner/artikler angives i hele arbejdsdage osv. Når en af parterne har taget ansvaret for en arbejdspakke, fremgår det af arbejdsplanerne hvem, der udfører hvilke opgaver, og om illustrationer er omfattet. Der udarbejdes delpolitikker for aflønning af både interne og eksterne bidragsydere. Produktionsoversigt på natur.dk s interne side Når forfattere til arbejdspakkerne er fundet, opføres de på den interne produktionsoversigt. Her kan de skrivende medarbejdere følge med i hinandens delprojekter, og man kan fx efterlyse illustrationer og andet ved hjælp af opslagstavlen. Copyright Copyright-reglerne for materiale på natur.dk følger gældende regler. Der indgås en skriftlig aftale mellem natur.dk og forfattere / illustratorer om anvendelsen af materialet. Alt materiale forsynes med copyrighthavers navn. natur.dk må frit kopieres og citeres til undervisnings og uddannelsesformål med tydelig angivelse af forfatters og illustrators navn og med angivelse af natur.dk som kilde. 76

77 Danmarks natur på nettet natur.dk som virtuel arbejdsplads Hele det virtuelle museum er en projektorganiseret arbejdsplads, hvor bidragyderne arbejder fra egen internetadgang. Teknikken sørger for korrekt placering - både lagringen i TopicMap og visningen på brugerfladen. natur.dk er baseret på en kæde af IT-programmer, der letter arbejdet for den enkelte medarbejder ved museerne. Et indholdsstyringssystem (Content Management System, CMS) sikrer korrekt placering af de udvalgte ressourcer og at relationerne mellem dem. Det betjenes over internettet af den enkelte medarbejder fra egen arbejdsplads. CMS placerer indholdet i en såkaldt TopicMap, et program der håndterer hele indholdet dynamisk. Programmet fungerer som en intelligent database, der genkender og forbinder ressourcetyperne og relationerne mellem dem. Brugerfladens udstyr og grafiske layout styres af et overordnet design ved hjælp af stylesheet og html. Indholdet for hvert emne hentes ind fra TopicMap og placeres på samme måde hver gang. Brugeren oplever derfor overskuelighed og funktionalitet trods store informationsmængder. De samarbejdende programmer skaber en uhyre dynamisk hjemmeside, hvor udvidelser og ændringer kan gennemføres for hele natur.dk på én gang. 77

78 natur.dk natur.dk s arkitektur Den indre struktur i en hjemmeside, der skal rumme tusinder af artikler, som hver især kan have 50 eller flere grænseflader og links, vil altid være en kompliceret affære. Når man derefter betænker, at snesevis af bidragydere med vidt forskellige ITforudsætninger skal kunne redigere direkte i hjemmesidens indhold, og at dette skal kunne ske fra skriveborde overalt, så kræver det en arkitektur ud over det sædvanlige. Syddansk Universitet i Kolding og Museum Sønderjylland har struktureret og kodet det virtuelle museum på grundlag af kendt teknologi og prøvekører i juli/ august den mest komplicerede del, artssektionen. Et samarbejde med Naturhistorisk Museum i Århus, hvor teknologien anvendes i et lille sideprojekt, vil give værdifulde erfaringer. Sådan virker CMS Indholdsstyringssystemet (Content Management System, CMS) fungerer praktisk som et elektronisk skema, hvor en række skrivefelter til tekst og valgmuligheder til relationer og kategorier fra lister kombineres med forespørgsels-, søge- og bekræftelsesprocedurer. Den skrivende opnår derved at placere de forskellige elementer de rigtige steder og forbinde elementerne i overensstemmelse med natur.dk s indre struktur. Der kan skrives direkte i CMS eller man kan indsætte Word-tekst i skrivefelterne. Illustrationer placeres også via CMS. CMS vil indeholde en brugervejledning og er samtidig indgang til natur.dk s interne kommunikationssystem. Sådan virker TopicMap TopicMap er både den strukturerede lagerenhed, der opbevarer filerne som en klassisk database, og det styresystem, der indeholder de betydningsbaserede relationsstrukturer, der holder styr på relationerne mellem forskellige kategorier af indhold. TopicMap er programmeret forud for CMS, der således er en afspejling af TopicMaps struktur. TopicMap i natur.dk er baseret på det norsk udviklede program Ontopia Knowledge Suite (OKS), der læses, styres og ændres ved hjælp af værktøjet Omnigator. OKS er skrevet med åben kildekode i xml (Extensible Markup Language) Sådan virker stylesheet Brugerfladen, dvs. det grafiske billede af natur.dk som brugerne møder på webstedet, er disponeret ved hjælp af en form for typografiark - CSS (Cascading Style Sheets). Til hvert segment på hele hjemmesiden er der lavet en overordnet forskrift for placering, baggrund, skrifttypens font, størrelse og farve, billedplacering, margener m.m. Hver enkelt del på en side vil således altid have det samme udseende, så man kan rette interessen mod indholdet. Brug af CSS betyder samtidig, at der (hvis ønsket skulle opstå) hurtigt kan ændres i f.eks. et enkelt elements skrifttype, og det vil straks slå igennem på hele natur.dk. Udseendet bestemmes af redaktionen og ikke den enkelte forfatter. Sådan virker HTML Når man skriver en adresse i sit browser -vindue eller klikker på et link, retter man en forespørgsel efter et htmldokument, der så hentes ind i vinduet. På natur.dk sørger html-dokumentet, i løbet af en brøkdel af et sekund, at hente det rigtige indhold på det valgte niveau og vise det de rigtige steder med det rette udseende. Kort sagt sørger html-dokumentet for at sammenflette det ønskede indhold (fra CMSdelen) med det forud bestemte udseende (fra CSS-delen). Status for udviklingen af det virtuelle museums arkitektur I pilotprojektperioden udviklede SDU og Museum Sønderjylland i løbet af 5 måneder en prototype af det virtuelle museum baseret på samme teknologi. Modellen gav erfaring med de datamodeller, der skal danne grundlag i TopicMap og med betjening af CMS og brugerflade. Erfaringerne var overordnet set positive, men der afsløredes også enkelte alvorlige børnesygdomme. 78

79 Danmarks natur på nettet Hovedproblemerne har ligget i at bevare en entydig struktur i den elektroniske version af Det naturlige system. Der var problemer med dobbeltregistrering af taxonomiske enheder, alt for kompliceret struktur i databasen og et meget langsomt arbejdende CMS, hvor der var gjort for meget ud af redigeringsmulighederne. Der er siden arbejdet med alle tre typer software og en række sikkerhedsmekanismer og forenklinger har nu løst problemerne. I august 2008 afprøves en ny version af artssektionen. Ved udarbejdelsen af nærværende projektbeskrivelse er artssektionen færdigprogrammeret i alle tre led, idet der dog må forventes en række justeringer efter test i større skala. Artssektionen forventes taget i anvendelse til sideprojektet NaturLex i juli/august 2008 med et begrænset antal arter (ca. 130) af alle riger. Afprøvningsfasen forventes afsluttet 1. oktober I tilknytning til arterne færdigudvikles også persondatabasen og kildedatabasen. I pilotprojektet ( ) blev hovedlinierne til samlingen af levesteder (naturtyper) og lokaliteter også lagt, mens fossiler, sten og landskab samt vejr og klima ikke var en del af pilotprojektet. Erfaringerne med opbygning af datamodeller, indretning af CMS og grundtrækkene i designet af brugerfladen kan imidlertid yde væsentlig støtte til udviklingen af de resterende sektioner. Meget går igen, andet kan modificeres, og ingen af de resterende hierarkiske, taxonomiske strukturer er tilnærmelsesvis så komplicerede som Det naturlige system. Der er et lavere antal niveauer i hierarkierne for fx naturtyper, stenarter og vejrelementer, typisk 2-3 i forhold til 8 til de biologiske arter. Og nok så vigtigt er det, at disse taxonomier er statiske, mens de biologiske arter og andre taxonomiske niveauer ofte skifter status i takt med at forskningen kaster nyt lys over slægtskabsforhold og variationens betydning. Der forventes dog en del udfordringer i opbygningen af datamodellen for fossilernes taxonomi, der skal forholde sig til både de biologiske, geologiske og tidsmæssige aspekter. natur.dk s software skal afspejle de datamodeller, der udvikles i dialog mellem systemudvikler, redaktion og fagfolkene inden for de forskellige grene af naturhistorien. Først når datamodellerne er opstillet, dvs. der er skabt et overblik over hvilke emner, der skal bringes i relation med hinanden, og hvilke hierarkier, emnerne skal indordnes under, kan der modelleres en TopicMap. Når webdesigner har disponeret kategorierne af information på brugerfladen, indrettes CMS så det afspejler indholdet af TopicMap, organiseret i overensstemmelse med brugerfladen. Herefter kan der fyldes indhold på, og resultatet kan ses med det samme. Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsteknologi, Syddansk Universitet i Kolding, har stået for udviklingen af de første sektioner, og her skønner man, på baggrund af erfaringerne hidtil, at udviklingen af de resterende sektioner til det virtuelle museums arkitektur vil kunne udføres således, at alle samlinger er i spil til pre- 79

80 natur.dk mieren 1. august Programmeringen af det virtuelle museum kan uproblematisk foregå sideløbende med research, skrivning af tekster og fremstilling af illustrationer. TopicMap-teknologien tillader, at der løbende kan tilføjes nye dele, og systemudviklingen kan derfor fortsætte, selv om der er fyldt betydelige mængder indhold på. Til afviklingen af gallerier, lyd, levende billeder, interaktive 3Danimationer og tidslinier udestår fortsat en del softwaretilpasning og betjeningsrutiner i CMS. Alt kommer dog til at bygge på kendt teknologi, og udfordringen består mest i at gøre det betjeningsvenligt for ikke alt for IT-kyndige naturhistorikere. Nogle dele laves i html Dele af natur.dk vil med fordel kunne laves uden om TopicMap. Den stringente opbygning af TopicMap, der er den direkte årsag til, at man kan holde styr på det meget store materiale, betyder samtidig, at der er visse snævre rammer for brugerfladens disposition. Der er, populært sagt, ikke plads til individuel staffage. Det rådes der bod på ved at kombinere de TopicMap-genererede sider med individuelt opbyggede sider, hvor flere af webteknologiens mange muligheder kan tages i anvendelse. Dette kan være særudstillinger eller meget komplekse temaartikler. TopicMap-baserede links ind i resten af natur.dk kan så placeres i afgrænsede felter, der håndkodes. Hosting og anden drift natur.dk vil med sin størrelse komme til at lægge beslag på betydelig server- og lagerkapacitet. I forbindelse med udfærdigelsen af nærværende projektbeskrivelse har der været sonderinger blandt offentlige udbydere af hosting. Arbejdsgruppen er ikke i stand til, ved denne projektbeskrivelses udfærdigelse at anbefale en bestemt løsning, men understreger, at der er tale om kendt teknologi, og at der derfor kan stilles høje krav til driftssikkerheden, ligesom en hosting-løsning skal indeholde en kompromisløs back-up-funktion. Manualer og dokumentation Der udarbejdes en dokumentationshåndbog for hele natur.dk, således at arbejdet gøres personuafhængigt. Til TopicMap dokumenteres arkitekturen så detaljeret, at andre med kendskab til Ontopia Knowledge Suite kan overtage arbejdet. CMS dokumenteres med hensyn til forbindelser med TopicMap, og brugermanual for de enkelte segmenter i CMS indarbejdes i skærmbilledet. Brugerfladens arkitektur og principperne for dens kodning dokumenteres, og der udarbejdes en designmanual. Der udarbejdes en manual med angivelser af standarder for billeder, lyd, video m.v. med hensyn til filhåndtering, bearbejdning og formater. Manualerne indarbejdes i selve CMS og placeres som printbare filer. 80

81 Danmarks natur på nettet 2. del Organisation og økonomi 81

82 natur.dk Konsortiet natur.dk Samarbejdet mellem de 8 museer og 5 forskningsinstitutioner er helt unikt. De medvirkende har vidt forskellige kompetenceområder, størrelse og tradition for formidling. Det har derfor været nødvendigt at finde en struktur, der på én gang er kompleks nok til at rumme det store projekt på en økonomisk og fagligt forsvarlig måde og samtidig enkel nok til, at den kan fungere i dagligdagen ved siden af alle de medvirkendes øvrige arbejdsindsats. natur.dk ejes af et konsortium Ved projektets begyndelse overdrages idé, indhold og ressourcer fra pilotprojektet virnatmus til Konsortiet natur.dk. Selve webadressen overdrages til konsortiet af en kreds af institutioner, der har indstillet et tidligere projekt med denne eftertragtede adresse. Ved projektets begyndelse indgås en korsortieaftale der beskriver samarbejdets rammer og indhold. I konsortieaftalen indgår også de juridiske forhold der knytter sig til indholdet på natur.dk. Aftalen indgås for en femårig periode og fornyes næste gang i Medlemmer af Konsortiet natur.dk kan være statslige eller statsanerkendte museer, hvis arbejdsområder inkluderer naturhistoriske emner. offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvis virksomhed i væsentlig grad berører naturhistorie, informationsvidenskab og naturfagsdidaktik. Betingelser for optagelse af nye medlemmer i konsortiet vil blive behandlet i den kommende konsortieaftale. Følgende museer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der deltager i etableringen af natur.dk er, med forbehold for de respektive beslutningsprocedurer, en del af Konsortiet natur.dk: Museer Museum Sønderjylland Statens Naturhistoriske Museum Naturhistorisk Museum Fiskeri og Søfartsmuseet Naturama Østsjællands Museum Museum Salling, Naturhistorien Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum Forsknings og uddannelsesinstitutioner Syddansk Universitet, Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab UC Syd, Læreruddannelsen Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Meteorologiske Institut Danish Biodiversity Information Facility (DanBIF) Konsortiet er natur.dk s koordinationsudvalg Én repræsentant for hver af partnerinstitutionerne indtræder i Konsortiet natur.dk, og udgør natur.dk s koordinationsudvalg. Konsortiet har det overordnede ansvar for projektet, herunder forholdet til bevilligende myndigheder. 82

83 Danmarks natur på nettet Konsortiet natur.dk træffer endelig beslutning om fordeling af opgaver og ressourcer mellem de medvirkende parter, og der vedtages et årligt budget og produktionsplan, og året afsluttes med regnskab, der godkendes her. Repræsentanter for de ministerier og andre aktører, der står bag de medvirkende institutioner, kan udpege repræsentanter til Konsortiet natur.dk. Forretningsudvalget Konsortiet natur.dk vælger/udpeger et forretningsudvalg, som projektleder refererer til. Der er 3 medlemmer, der nedsætter sig med formand og næstformand. Født medlem af forretningsudvalget er direktøren for det museum, der huser sekretariatet. Forretningsudvalget mødes efter behov med sekretariatet. Sekretariatet natur.dk er projektorganiseret og har ingen ansatte. Konsortiet natur.dk bemyndiger et af de medvirkende museer til at ansætte et sekretariat, bestående af projektleder, web-designer, redaktør, billedredaktør og sekretær. Der indgås endvidere aftale om systemudvikling med Syddansk Universitet. Konsortiet natur.dk anviser det økonomiske grundlag for sekretariatsfunktionen. Sekretariatet er en fysisk arbejdsplads. I alle ansættelsesforhold refererer sekretariatets medarbejdere til ledelsen på værtsmuseet. I alle forhold vedrørende projektet refereres der til forretningsudvalget. Sekretariatet kan medvirke som forfattere, illustratorer og kuratorer m.v. i det omfang det kan indpasses i sekretariatets øvrige funktioner. Der kan ved ansættelse indgås nærmere aftale herom. I det daglige er der kontakt direkte mellem sekretariatet og forfatterne, men opstår der problemer, fx med levering af materiale, henvender projektleder sig til forretningsudvalget, således at referenceforholdene kan respekteres. Projektledelse Projektleder har til opgave at styre den samlede produktion og udviklingen af natur.dk og fungere som bindeled mellem Konsortiet natur.dk og projektet. Til funktionen knyttes ansvar for udarbejdelse og opfølgning på produktionsplaner og forhandling på vegne af projektet med eksterne parter. Projektleder har funktion af chefredaktør i sekretariatet og fungerer ellers som primus interpares i det øvrige projekt og er ansvarlig for pressekontakt m.v. Stillingen er fuld tid. Web natur.dk s webfunktioner designes og vedligeholdes af en web-designer. Hovedopgaven er at tilrettelægge grafisk og funktionsmæssigt. Ved projektets begyndelse er der fastlagt rammer med hensyn til brugerfladens disponering, funktioner, grafiske elementer, farver og logo. Webdesigner assisterer systemudvikler. Til stillingen knyttes funktionen som vejleder for forfatterne med hensyn til indholdsstyringssystemet (CMS) og billedbehandling. Stillingen er fuld tid. 83

84 natur.dk Redaktør natur.dk kommer skønsmæssigt til at rumme ca artikler i løbet af de første 5 år, hvoraf mange er opdelt i 5-10 undersider til de respektive emner. For at sikre en ensartet sværhedsgrad og et konsistent sprogbrug mellem de enkelte artikler - og ikke mindst læsevenlighed på Niv I ansættes en redaktør. Redaktøren fastlægger standarder for dansk navnestof, kildehenvisninger, citater m.v., der som minimum skal opfylde de ophavsretslige standarder og akademiske normer for citat og henvisning. Redaktørens forslag til ændringer skal godkendes af forfatterne. Redaktøren sikrer at relevante links er etableret og at opslag, fagord, artikler etc. fungerer. Der sigtes ikke kun mod en reaktiv kvalitetskontrollør, men også en kreativt deltagende redaktør, der tager selvstændigt initiativ og er sparringspartner for såvel forfattere som resten af sekretariatet. Stillingen er fuld tid. Billedredaktør Sekretariatet ansætter en billedredaktør til håndtering af de mange billeder/ fotos og anden grafik. Alle billeder skal gemmes særskilt i originalfilen (som den modtages), og til selve natur.dk gemmes i 3 størrelser (thumpnail, normal, fuld skærm). Alle billeder får natur.dk-logo og fotografens navn indlagret. Det sikres, at alle data vedr. billedet (dato, sted m.m.) bevares i billedets exif-del. Stillingen er fuld tid. Sekretær Sekretariatet ansætter en sekretær med ansvar for den daglige kommunikation i projektet, for vedligeholdelse af projektets interne websted med nyhedsbrev, elektronisk oversigt over opgavernes fordeling, løsning og deadlines, oversigt over forfattere og illustratorer, projektkalender, system til brug for kommunikationen på tværs i projektorganisationen (opslagstavle, blog, konference) økonomisk oversigt og årsrapport. Sekretæren deltager som referent ved projektinterne møder og assisterer redaktør og projektleder. Stillingen er fuld tid. Systemudvikling Udvikling og vedligeholdelse af Topic- Map og CMS varetages af en systemudvikler, ansat af Syddansk Universitet i Kolding på vegne af projektet. Ved projektets start er hovedarkitekturen på plads og væsentlige dele af TopicMap og CMS udviklet og kodet. I projektperioden vil opgaverne være at færdigudvikle TopicMap og CMS til de nytilkomne emner at vedligeholde og kvalitetssikre det udviklede at udvikle på det virtuelle museumskoncept gennem praktisk og forskningsmæssig engagement Den endelige udformning af opgaveløsningen (en eller flere personer, en eller flere discipliner) vil afhænge af natur.dk s behov og SDU s medarbejderprofil. Funktionen, der er en del af sekretariatet, er normeret til ¼ årsværk. Fordeling af fagområder Deltagerne dækker tilsammen de fagområder, der kommer under behandling på natur.dk (se side 74-76). Nogle områder dækkes kun af en af de medvirkende, andre områder dækkes af mange. Den endelige fordeling af opgaverne sker som følge af en aftale i Konsortiet natur.dk på grundlag af ønsker fra de deltagende museer og institutioner og efter indstilling fra forretningsudvalg og projektleder. Den endelige fordeling vil afspejle de medvirkendes faglige kompetencer under hensyn til en balanceret fordeling til sikring af såvel kompromisløs kvalitet som medansvar. 84

85 Danmarks natur på nettet Når gennemførelsen af projektet er sikret, udarbejdes et detaljeret opgavekatalog. Der indhentes forslag og tilbud fra de medvirkende, og den endelige fordeling kan finde sted inden for de første par måneder af Kuratorfunktion Til hovedsamlingerne knyttes i forbindelse med opgavefordelingen en kurator. For nogle store samlingers vedkommende (fx biologiske arter og fossiler) fordeles kuratorfunktionen på flere. Kurators opgave er i samråd med fagkollegerne i hele natur.dk, at foretage den endelige udvælgelse af emnerne (arter, typer osv.) ved projektets begyndelse at bistå natur.dk s redaktion og Dan- BIF med udviklingen af en taxonomisk standard til brug for TopicMap. Også i dette forhold rådfører kurator sig med fagkolleger ved andre medvirkende institutioner. gennem projektperioden at overvåge samlingernes vækst og fungere som specialist til støtte for redaktionen. Økonomi og regnskab Økonomistyring og regnskabsaflæggelse følger de af staten fastlagte regler. Årsrapport Der aflægges årsrapport - første gang i december 2009 som internt papir og som orientering til bevilligende myndigheder - og fra december 2010 og årene fremover som offentlig rapport. Der udarbejdes en resumerende papirudgave og en omfattende elektronisk udgave. Projektevaluering Der udpeges en ekstern evaluator, der følger og evaluerer projektet. Evalueringsrapport fremsendes til Konsortiet natur.dk. Danmarks urskove var en gang befolket af elg og bison. På natur.dk behandles 100 forhistoriske arter. 85

86 natur.dk Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke KONSORTIET natur.dk 1 fra hvert museum/ institut/ministerium Konsortiets organisation Arter Fossiler Sten og landskab Levesteder Vejr og klima Lokaliteter FORRETNINGSUDVALG Formand for natur.dk 1 valgt medlem Leder af værtsmuseet SEKRETARIAT Projektleder WebDesigner Redaktør Billedredaktør Sekretær Taxonomisk udvalg Palæontologisk udvalg Geologisk udvalg Økologisk udvalg Klima- udvalg Lokalitets- udvalg Kurator A1 Kurator A2 Kurator A3 Kurator A8 Kurator F1 Kurator F2 Kurator F3 Kurator F.. Kurator S1 Kurator S2 Kurator S3 Kurator S.. Kurator Lev1 Kurator Lev2 Kurator V1 Kurator V2 Kurator Lok OMRÅDE A1 Forfattere Illustratorer Faglig sparring Inst. I Inst. II Inst. III Inst. IV Arbejdspakke Inst. III OMRÅDE S3 Forfattere Illustratorer Faglig sparring Inst. VII Arbejdspakke Arbejdspakke OMRÅDE V2 Forfattere Illustratorer Faglig sparring Inst. I Inst. V Inst. V Kokkolitter (20 arb.dage) Foraminiferer (40 arb.dage) Diatomerer (20 arb.dage) Pollen (15 arb.dage) MIKROFOSSILER Forfattere Illustratorer Faglig sparring Geologisk Museum (SNM) Østsjællands Museum Fur Museum Fiskeri og søfartsmuseet Statens Natur- historiske Museum Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke Arbejdspakke OMRÅDE Lev1 Forfattere Illustratorer Faglig sparring Inst. I Inst. II Inst. III Inst. VIII Inst.XI Arbejdspakke Arbejdspakke OMRÅDE Lok1 Forfattere Illustratorer Faglig sparring Inst. I Inst. II Ekstern partner Ekstern partner 86

87 Danmarks natur på nettet Skoletjenestens arbejdsform Skoletjeneste Arter Fossiler Sten og landskab Levesteder Vejr og klima Lokaliteter Sekretariat Naturfagsdidaktisk udvalg Taxonomisk udvalg Palæontologisk udvalg Geologisk udvalg Økologisk udvalg Klima- udvalg Lokalitets- udvalg Kurator A1 Kurator A2 Kurator A3 Kurator A8 Kurator F1 Kurator F2 Kurator F3 Kurator F.. Kurator S1 Kurator S2 Kurator S3 Kurator S.. Kurator Lev1 Kurator Lev2 Kurator V1 Kurator V2 Kurator Lok Temaartikler Skoletjeneste- koordinator Fagordbog Arbejdspakke PROJEKT 1 Undervisningsmateriale Didaktisk baggrundsmateriale Vejledninger Forslag til undervisningsforløb Forfatter Interne medarb. natur.dk Naturfagsdidaktiske inst. Eksterne leverandører Eksterne leverandører Arbejdspakke FØDEKÆDER Interaktivt fødekædeprogram Didaktisk baggrundsmateriale Elev og lærervejledning Materialeoversigt til natur.dk Biologilærer UC Syd Naturvejleder Softwarefirma Kaskelot Skoletjenestens arbejdsform: Skoletjenesten arbejder med afsæt i hele natur.dk 's materialesamling og på baggrund af de naturfagsdidaktiske målsætninger. Kuratorerne yder sparring. Når materialer eller undervisningsforslag skal udarbejdes, sammensættes ad hoc en projektgruppe, der løser opgaven. En arbejdspakke definerer mål og ressourcer. Inden for rammen aftaler de medvirkende fordeling af delopgaver og ressourcer. Et eksempel: Et undervisningsmateriale om fødekæder udarbejdes med afsæt i et konkret forslag fra en biologilærer. Sammen med læreruddannelsen på UC Syd og en naturvejleder udarbejder hun drejebogen til et interaktivt program, der både kan anvendes i undervisningen i folkeskolen og på science centre. Selve programmet udvikles af et softwarefirma med erfaring i animation og interaktive spil. Projektet ledes af en forfatter (skoletjenestens egen koordinator, en medarbejder fra det øvrige natur.dk eller en ekstern samarbejdspartner) og opgaven løses med bidrag fra fx interne medarbejdere fra konsortiet, fra naturfagsdidaktiske institution og en eller flere leverandører, fx illustratorer, museumspædagoger, naturvejledere, tidsskrifter. Biologforbundets tidsskrift "Kaskelot" inddrages med henblik på supplerende undervisningsmaterialer til forskellige klassetrin. Skoletjenestens koordinator følger processen tæt og udarbejder en materialeoversigt til natur.dk, der indgår i det samlede materiale. 87

88 natur.dk Femårigt projekt i to faser Til at etablere et natur.dk med de emner, der peges på i nærværende, kræves 5 år. Arbejdsgruppen foreslår, at det opdeles i to faser, således: Arbejdet tilrettelægges med henblik på en premiere på internettet den 1. august Til den tid vil der være etableret et fuldt funktionsdygtigt natur.dk med rig repræsentation af alle samlinger og tværgående formidling. Ved premieren vil webstedet fuldt ud kunne demonstrere alle funktioner. Ved udvælgelse af de dele, der indgår i opbygningsfasen, er der lagt vægt på at Niv I gøres næsten færdigt, således at natur.dk vil have sin fulde styrke som folkeligt og folkeskolerelevant projekt fra starten. Fordelingen af ressourcer på de to faser fremgår af skema side 104. Heraf fremgår at 34 mio. kr. ud af et samlet budget på 80 mio. kr. til det virtuelle museums etableringsomkostninger foreslås anvendt inden for det første 1½ år. I det følgende beskrives oversigtsmæssigt, område for område, hvordan etableringsarbejdet fordeles på de to faser. Opbygningsfasen (1. januar 2009 til 31. juli 2010) Infrastruktur Sekretariatet etableres Projektleder, web-designer, redaktør, billedredaktør og sekretær etablerer sekretariatet i værtsmuseet. Startkonference med fordeling af fagområder og arbejdspakker Startkonference over to dage sidst i januar 2009, hvor arbejdet fordeles i henhold til specialer og principperne for fordeling af områder og arbejdspakker. Kuratorer for de forskellige dele af samlingerne udpeges. Etablering af intern kommunikation På natur.dk s CMS etableres et internt kommunikationssystem for hele projektet. Dette skal være fuldt udbygget senest 1. maj Områdekonferencer om datamodeller For alle hovedområder afholdes 1- eller 2-dags seminarer med systemudvikler og sekretariat. Målet er tilrettelæggelse af det resterende arbejde med TopicMap, CMS og brugerflade. Der udarbejdes datamodeller på grundlag af områdernes taxonomier og den valgte segmentering af brugerfladen. 88

89 Danmarks natur på nettet Færdigudvikling af TopicMap, CMS og brugerflade De resterende områders softwaresegmenter i TopicMap, CMS og brugerflade klargøres i henhold til datamodellerne fra områdekonferencerne. Der åbnes for skrivning i CMS i henhold til følgende tidsplan: 2009 Område 1. januar Biologiske arter (frigives løbende af DanBIF) Temaartikler 1. februar Levesteder Lokaliteter 1. marts Landskaber Bjergarter Aflejringer Jordarter Fagordbog 1. april Fossiler Mineraler 1. maj Vejr og klima januar Særudstillinger Indtil et område er frigivet til arbejde i CMS kan der skrives i Wordskabeloner, udarbejdet af sekretariatet. Fagordbog CMS for inddatering og rubricering af fagord klargøres til 1. marts Fagordbogen struktureres og klargøres over perioden med deltagelse af Syddansk Universitet, IFKI, redaktøren og systemudvikler og ad hoc kuratorer inden for alle fagområder. Faglige fællesområder Lokaliteter og lokalitetspulje 150 naturperler udvælges på grundlag af forslag fra institutionerne, alle oprettes på kort, søgefunktion via kort og lokalitetsnavn, 25 lokaliteter beskrives. Mindre lokaliteter oprettes løbende efter behov. 89

90 natur.dk Nordatlanten Arbejdet med nordatlantisk natur relateres i opbygningsfasen primært til særudstilling om Danmarks natur fra istid til nutid. Arter, naturtyper, geologiske og klimatologiske emner udvælges på områdekonference i forbindelse med særudstillingen. Særudstillinger I opbygningsfasen påbegyndes særudstillingen om Danmarks natur fra istid til nutid, således at den kan få premiere 1. januar 2011 som den første store begivenhed efter premieren. Temaartikler Redaktøren udarbejder, på grundlag af forslag fra institutionerne, en liste over temaartikler til udarbejdelse i opbygningsfasen. Artiklerne beskrives med hensyn til omfang, ressourcer og deadline. Ressourcerne koncentreres således, at halvdelen af midlerne til temaartikler er tilgængelige i opbygningsfasen. Økologi Biologi Levesteder Der skabes et overblik over Danmarks natur. Alle naturtyper præsenteres på Niv I, enten på hovedtypeniveau som en oversigtsartikel eller, hvis datagrundlaget er tilstrækkeligt, på naturtypeniveau. Alle arter, der anvendes i beskrivelserne, indgår samtidig i artssamlingen. Taxonomi Med udgangspunkt i DanBIF s anbefaling fastlægger DanBIF og redaktionen den taxonomiske standard for alle de biologiske arter i samråd med kuratorerne over de første 2 år. Der regnes med tilføjelse af ca. 15 arter om dagen og beregningen forudsætter, at redaktionen tager del i det praktiske arbejde med inddateringen ud over de 2 årsværk arter til opbygningsfasen prioriteres højest, svarende til ca. 150 arbejdsdage. De sidste arter til opbygningsfasen skal være frigivet til skrivning i CMS senest 1. september Biologiske arter I opbygningsfasen beskrives arter, således at hovedparten af de, der både behandles på Niv I og Niv II, vil være beskrevet ved premieren. Arter, der udtages til grundig beskrivelse, behandles også i opbygningsfasen, således at de bredere aspekter ved arterne er med fra starten. Behandlingen af de højere taxonomiske niveauer vil i opbygningsfasen blive oversigtsmæssig og primært sigte på Niv I. Buffer på 100 arter budgetteres for opbygningsfasen men overføres, hvis den ikke bliver forbrugt. 90

91 Danmarks natur på nettet Område Niv I Niv II Niv II Niv II, I alt oversigt udvidet Encellede Hvirvelløse dyr Hvirveldyr Svampe & lav Planter Flercellede alger Sum Fossiler I opbygningsfasen beskrives et udvalg af fossiler, der bredt repræsenterer de danske typer med hensyn til biologiske arter, tidsaldre, findesteder og evolution. Palæontologi Område Niv I Niv II Niv II Niv II, I alt oversigt udvidet Vertebratfossiler Invertebratfossiler Mikrofossiler Sporfossiler Plantefossiler Sum Tid og processer Den geologiske tid beskrives i en række artikler med samme format som temaartikler. Alt laves på både Niv I og Niv II. De nærmere rammer med hensyn til fordeling og rækkefølge fastlægges ved projektets begyndelse. Den kronostratigrafiske fremstilling i form af interaktiv tidslinie udarbejdes dog så tidligt som muligt i opbygningsfasen. Geologi De geologiske processer inddeles og beskrives i artikler. Arbejdet tilrettelægges så de første processer, der beskrives, er de der understøtter udarbejdelsen af fossilerne, landskabselementerne og levestederne og derefter processer, der ikke i samme målestok indgår i natur.dk s øvrige områder. Mineraler Mineralerne beskrives ved enkeltartikler inden for et samlende hierarki. Alt laves på både Niv I og Niv II. Efter etableringen af den taxonomiske kerne for mineralerne prioriteres de mineraltyper, der indgår i beskrivelse af de økologiske forhold (jordbund), bjergarter og fossilers matrix. 91

92 natur.dk Sten og landskaber Bjergarter, aflejringer og jordarter beskrives. Alle laves på både Niv I og Niv II. Første led er en klassifikation af bjergarter, derefter kommer beskrivelse af undergrundens formationer i form af bjergarter, aflejringer og jordarter. Landskaber Landskabselementerne beskrives alle i opbygningsfasen. Geologiske lokaliteter De geologiske lokaliteter afstemmes med de landskabselementer, formationer og fund-steder, der omtales i ovenfor nævnte materiale. Område Niv I Niv II Niv II, udvidet Formationer Stentyper Ledeblokke Jordarter 32 Landskaber Geologiske (type) lokaliteter 100 Råstoffer Arbejdet med beskrivelse af udnyttelsen af danske råstoffer påbegyndes sidst i opbygningsfasen. Meteorologi Vejret I opbygningsfasen etableres oversigt over vejrets elementer og deres optræden i form af vejrtyper. Fortidens og nutidens vejr beskrives. Alle laves på både Niv I og Niv II. Klima Fortidens og nutidens klima påbegyndes, idet indholdet prioriteres i relation til særudstilling om Danmarks natur fra istiden til nutiden. Leksikon påbegyndes. Alt laves på både Niv I og Niv II. Pædagogik Skoletjenesten Skoletjenesten oprettes fra begyndelsen med 1 årsværk pr år, fordelt på én eller flere stillinger ved pædagogisk(e) forskningsinstitution(er). Der udarbejdes undervisningsmaterialer og vejledninger med henblik på premieren, således at alle natur.dk s hovedområder er inddraget. 92

93 Danmarks natur på nettet Naturfagsdidaktisk udviklingspulje Af den naturfagsdidaktiske udviklingspulje afsættes 1 mio. kr. ud af 2,5 mio. kr. til opbygningsfasen. UNI C I opbygningsfasen etableres de grundlæggende funktioner i UNI C s skolekommunikationssystemer, herunder bl.a. redskab til feltarbejde. Udbygningsfasen (1. august 2010 til 31. december 2013) Sekretariatet Fortsætter uændret. Infrastruktur Systemudvikling Optimering af funktioner, udvikling af interaktive former, undersøgelse af brugernes færden på webstedet. Erfaringerne opsummeres eventuelt som et forslag til version 2 af det virtuelle museums softwarearkitektur. Fagordbog Fagordbogen udvides med bidrag fra forfatterne og er underlagt den almindelige redaktion. Faglige fællesområder Lokaliteter og lokalitetspulje De resterende 125 naturperler beskrives. Mindre lokaliteter oprettes løbende efter behov. Nordatlanten Arbejdet med nordatlantisk natur intensiveres i udbygningsfasen med mere sammenhængende fremstillinger med særligt henblik på at perspektivere Danmarks natur og på forhold af makroøkonomisk betydning for de nordatlantiske samfund, dvs. udnyttelse af de naturlige ressourcer og turismen. Særudstillinger I udbygningsfasen etableres 2 særudstillinger. Fremtidens klima og dets konsekvenser for Danmarks, Færøernes og Grønlands natur, med premiere 1 januar Evolutionen, med premiere 1. januar Temaartikler Redaktøren udarbejder årligt, på grundlag af forslag fra institutionerne, en revideret liste over temaartikler. Levesteder I udbygningsfasen beskrives alle naturtyper i dybden på såvel Niv I som II. Analyseredskab til online klassificering af naturtyper på grundlag af plantelister etableres. Økologi 93

94 natur.dk Biologi Taxonomi De sidste arter frigives til indtastning i CMS senest med udgangen af DanBIF fungerer herefter som taxonomisk rådgiver og vedligeholder den taxonomiske struktur i TopicMap og opdaterer løbende, som følge af anerkendte taxonomiske revisioner, i samråd med kuratorerne. Biologiske arter I udbygningsfasen beskrives de resterende arter, der hovedsageligt retter sig mod Niv II. Behandlingen af de højere taxonomiske niveauer vil i udbygningsfasen blive mere uddybende og sigte på Niv II. Område Niv I Niv II oversigt Niv II Niv II, udvidet Encellede I alt Hvirvelløse dyr Hvirveldyr Svampe og lav Planter Flercellede alger Kvartærtid Sum Eventuelle rester af bufferpuljen på 100 arter overføres til denne fase. Palæontologi Fossiler Område Niv I Niv II Niv II Niv II, I alt oversigt udvidet Vertebratfossiler Invertebratfossiler Mikrofossiler Sporfossiler Plantefossiler Sum I udbygningsfasen beskrives de resterende fossiler. Geologi Tid og processer Den geologiske tid beskrives færdigt med udgangen af Mineraler Mineralsamlingen gøres færdig med udgangen af

95 Danmarks natur på nettet Sten og landskaber Bjergarter, aflejringer og jordarter afrundes. Landskaber Landskabselementerne er færdigbeskrevne. Geologiske lokaliteter De geologiske lokaliteter er færdigbeskrevne. Råstoffer Arbejdet med beskrivelse af udnyttelsen af danske råstoffer afsluttes med udgangen af Vejret I udbygningsfasen færdiggøres vejrets elementer. Fremtidens vejr beskrives. Alle laves på både Niv I og Niv II. Meteorologi Klima Fortidens og nutidens klima afsluttes. Fremtidens klima beskrives med henblik på særudstillingen Fremtidens klima og dets konsekvenser for Danmarks, Færøernes og Grønlands natur, med premiere 1. januar 2012 Leksikon gøres færdigt. Online klimasimulator. Alt laves på både Niv I og Niv II. Skoletjenesten Skoletjenesten fortsætter uændret med 1 årsværk pr år fordelt på én eller flere stillinger ved pædagogisk(e) forskningsinstitution(er). Der udarbejdes fortsat undervisningsmaterialer og vejledninger med inddragelse af alle natur.dk's hovedområder. Pædagogik Naturfagsdidaktisk udviklingspulje Samarbejdet med eksterne undervisningsaktører udvikles på grundlag af erfaringerne med natur.dk. Der resterer 1,5 mio. kr. i puljen der anvendes til individuelle delprojekter og det naturfagsdidaktiske udvalgs arbejde. UNI C I udbygningsfasen arbejdes med at udvide funktionerne i UNI C s skolekommunikationssystemer, herunder bl.a. erfaringsudvekslingsforum og nye funktioner til undervisningsbrug. Der afholdes en undervisningskonference i samarbejde med centrale aktører på det naturfagsdidaktiske område. Når der er høstet erfaringer nok, udarbejdes et kursusprogram for folkeskolelærere, gymnasielærere og naturvejledere. 95

96 natur.dk Økonomiske aspekter ved natur.dk natur.dk er en stor satsning det hidtil største IT-baserede formidlingsprojekt om naturhistorie her i landet. Det er forbundet med betydelige omkostninger og vil påvirke arbejdet på både museer og forskningsinstitutioner betragteligt i årene fremover. De medvirkende er indbyrdes blevet enige om en række principper af betydning for økonomien i projektet. natur.dk er et gratis websted natur.dk stilles gratis til rådighed for brugerne. Det grundlæggende mål for projektet er at give indblik i den danske natur i al dens mangfoldighed at øge indsigten i arbejdet med at undersøge og forstå naturen at give landets borgere adgang til information om vores natur og derigennem styrke grundlaget for stillingtagen og handling i stadigt mere aktuelle samfundsspørgsmål at bidrage til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed at øge interessen for de naturhistoriske fag og derved bidrage til, at flere søger den vej i uddannelse og erhverv at stimulere oplevelsesøkonomien ved at stille information til rådighed for turisme og friluftsliv Disse mål er investeringer i fremtiden - det er public service i ordets bedste betydning. Deltagerkredsen er overbevist om, at en abonnementsordning blot vil reducere antallet af brugere og dermed det potentielle udbytte af projektet. Viden og erfaring stilles til rådighed De museer og forskningsinstitutioner der deltager i projektet, besidder en stor kapital af viden om og erfaring med formidling af naturhistorie. Denne viden og erfaring stilles til rådighed for projektet og, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre, vil man trække på egne medarbejdere, materialer og institutionelle ressourcer til oprettelsen af natur.dk. Ved projektets start vil natur.dk råde over en række ressourcer, fremkommet gennem udviklingen af design/software og indhold, der enten er produceret direkte til projektet eller som stilles til rådighed af de medvirkende museer og institutioner. Ensartet beregning af omkostninger De medvirkende har vidt forskellige måder at beregne og fakturere arbejdstid, administration og andre omkostninger. Det skyldes først og fremmest de uensartede finansieringsforhold. Nogle indregner en mindre procentdel til afledte administrationsomkostninger, og andre skal indregne totale driftsomkostninger i et årsværk. Forskellene kan være faktor 2 eller 3. 96

97 Danmarks natur på nettet I projekteringen af natur.dk er der imidlertid enighed om, at arbejdet skal betragtes som et internt projekt på alle institutioner. natur.dk er med andre ord ikke en rekvireret ydelse men vores eget, fælles vindue udadtil. De medvirkende museer og forskningsinstitutioner har derfor indvilliget i at sætte den eksterne finansiering af et årsværk (200 beregningsdage, jfr. s. (om produktionsplaner og arbejdspakker)) til kr. Dette beløb dækker alle omkostninger ved produktion af det beregnede materiale til natur.dk, herunder løn, pension og ferie, uanset anciennitet. De medvirkende institutioner kan herefter tilrettelægge opgavens løsning i overensstemmelse med de lokale forhold. Institutionerne forestår selv lønudbetaling og anden administration, samt afholder udgifter til rejser i forbindelse med møder, seminarer m.v. natur.dk har en central pulje til finansiering af øvrige udgifter i forbindelse med projektet. Det kan være speciel software, seminarer, årsmøde, kurser eller workshops. Pilotprojektets økonomi Pilotprojektet (1. august juli 2006) blev finansieret af hhv. Sønderjyllands Amt ( kr.), Kulturministeriet, Provinspuljen ( kr.) og Museum Sønderjylland ( kr.). Efterfølgende afrapportering m.v. beløb sig til 1/6 årsværk, finansieret af Sønderjyllands Amt (69.000). De samlede omkostninger i pilotprojektperioden beløber sig til 1,182 mio. kr. Udviklingsfasens økonomi og ressourcer Ved amternes nedlæggelse tilbød Haderslev Kommune at sikre projektet i en overgangsfase ved at påtage sig udgiften til projektleder. For perioden til (hvor ordningen udløb) beløber dette engagement sig til i alt ca kr. Museum Sønderjylland har for perioden til genansat webdesigner, en udgift svarende til ca kr. Museum Sønderjylland har ligeledes anvendt til fortsat systemudvikling ved SDU i Kolding. Dette engagement beløber sig til i alt ca kr. Syddansk Universitet har i udviklingsfasen bidraget til projektet med arbejde og konsulentbistand til opbygning af TopicMap og CMS. Dette engagement beløber sig til i alt ca kr. De samlede omkostninger i udviklingsfasen beløber sig således til 1,501 mio. kr. Software ressourcer Det virtuelle museum er baseret på en kæde af samarbejdende softwaretyper, der tilsammen håndterer indholdet og dets visning på Internettet. Ved projektets begyndelse overdrager Museum Sønderjylland det udviklede programkompleks til konsortiet. Den grundlæggende arkitektur i TopicMap og ind- Pilotprojektfasen: Sønderjyllands Amt kr Kulturministeriet kr Museum Sønderjylland kr Pilotprojekt i alt Udviklingsfasen: Haderslev Kommune kr Museum Sønderjylland kr Kulturarvsstyrelsen kr Syddansk Universitet kr I P Nielsen Fonden kr Udviklingsfasen i alt Udviklingsomkostninger i alt kr kr kr 97

98 natur.dk holdsstyring vil være opbygget for webstedets grundfunktioner, artssamlingen og naturtyperne. Der henstår dog en række vigtige udviklingsarbejder, jfr. side 78ff. Ved projektets begyndelse rådes over en række softwarelicenser: webstedet opbygges i programmet HTML-Kit, (1 licens) TopicMap afvikles af programmet Ontopia Knowledge Suite (TopicMap). Pilotprojektet indkøbte en developer licens til programmet og Friluftsrådet har bevilliget kr. til indkøb af runtime licens og div. andre programmer. Til billedbehandling er indkøbt Photo- Shop CS3 (1 licens), Corel Paint Shop Pro X (2 licenser), Zoomify (1 licens), VRToolbox (1 licens). Indholdsressourcer Til selve indholdet har projektet modtaget tilsagn om materialer til afbenyttelse. Der skal ikke her gøres forsøg på en eksakt værdiansættelse men blot skitseres hvilket værdifuldt materiale, der allerede rådes over. Museum Sønderjylland stiller med et billedarkiv på min. 700 arter (200 dyr og 500 planter), i alt min billeder. Dertil kommer billeder af 200 arter fossiler fra lergraven. Der stilles endvidere et betydeligt arkiv af landskabsog naturtypebilleder (1.500+) til rådighed, i alt ca fotos. Naturhistorisk Museum i Århus stiller med manuskriptet til et naturleksikon, der aldrig er blevet udgivet. Indholdet, der repræsenterer en værdi på ca kr., kan danne researchgrundlag for mange Niv I-beskrivelser. Desuden tilføres projektet et billedarkiv på ca billeder. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg stiller en omfattende billedsamling af havdyr til rådighed. Samlingen omfatter tusindvis af billeder fra museets forskning og formidling. En række private naturfotografer har desuden givet tilsagn om at ville levere billeder gratis til projektet. Den danske natur overvåges og beskyttes. På natur.dk kan man se alle de beskyttede arter. 98

99 Danmarks natur på nettet Udgiftsbudget Denne projektbeskrivelse er hverken en ansøgning eller et forhandlingsoplæg og tager derfor ikke stilling til finansieringen af udgifterne. Område Sum Års- Mio. mio. værk kr. Kr. Post Infrastruktur 15,13 25,00 12,50 Sekretariat, løn 0,50 Sekretariat, drift 1,63 0,81 Systemudvikler 1,63 0,81 Startmøder 0,50 Mødeaktiviteter Faglige fællesområder 15,69 0,38 0,19 Fagordbog 10,00 5,00 Nordatlanten 3,00 1,50 Særudstillinger 5,00 2,50 Temaartikler 2,50 Udviklingspulje 4,00 Illustrationer Lokaliteter 5,00 7,50 3,75 Lokaliteter 2,50 1,25 Lokalitetspulje Økologi 4,00 8,00 4,00 Levesteder Område Sum- Års- Mio. mio. værk kr. Kr. Post Biologi, fælles 2,59 2,75 1,38 Taxonomi 0,30 0,15 Encellede org. 0,53 0,26 Chromister 1,10 0,55 Kvartærbiologi 0,50 0,25 Arter, buffer Zoologi 12,68 17,33 8,66 Hvirvelløse dyr 8,04 4,02 Hvirveldyr Mykologi 2,63 5,25 2,63 Svampe Botanik 6,92 13,84 6,92 Planter, mosser Palæontologi 4,18 8,35 4,18 Fossiler Geologi 4,00 3,00 1,50 Tid og processer 2,00 1,00 Mineraler 2,00 1,00 Sten og landskab 1,00 0,50 Råstoffer Meteorologi 2,75 5,50 2,75 Vejr og klima Pædagogik 5,00 5,00 2,50 Skoletjeneste 2,50 Pæd. Udv. pulje 99

100 natur.dk Infrastruktur Sekretariat - 25 årsværk Sekretariatet funktion fremgår af side 83. Sekretariatet ansættes samlet med Museum Sønderjylland som værtsinstitution og består af 5 stillinger pr år, som dækker projektleder, webdesigner, redaktør, billedredaktør og sekretær i fuldtidsstillinger. Estimatet for sekretariatets bemanding er baseret på erfaringerne fra udviklingsperioden ( ). Systemudvikling - 1,625 årsværk IT-udviklingen placeres på SDU i Kolding, og den konkrete arbejdstid vil variere over projektperioden, mest intensivt i det første halvår, derefter gennemsnitligt kvart tid. Startmøder - 1,625 årsværk Startmøder kompenseres med 25 arbejdsdage pr deltagende institution. Infrastruktur øvrig drift + 0,5 mio. kr. Der afsættes årligt til licenser og opgradering af software, driftsaftaler og hosting af det virtuelle museum, hardware til fælles billedlager, back-up af ikke publiceret materiale og til drift af sekretariatet i øvrigt. Fagligt fællesstof Fagordbog - 0,375 årsværk Udviklingen af fagordbogen placeres på IFKI (SDU) og udgifterne afholdes over opbygningsfasen med kvart tid. Lokaliteter 10 årsværk Arbejdet med at beskrive lokaliteter falder i to afsnit. 150 store lokaliteter, svarende til 7½ årsværk, og en pulje på 2½ årsværk til beskrivelse af ca. 250 smålokaliteter, der knytter sig til andre samlinger. Nordatlanten 10 årsværk Grønland og Færøerne på natur.dk skal i den første 5-årsperiode give en oversigtspræget beskrivelse af de to landes natur og eksemplificere vandrende dyrebestande, Danmarks forhistoriske natur og illustrere klimaforandringernes store indflydelse på de nordlige naturområder og deres befolkninger. Arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes 10 årsværk til nærmere fordeling. Særudstillinger - 3 årsværk Der afsættes 3 årsværk, fordelt på tre særudstillinger hhv. Danmarks natur fra istid til nutid, Fremtidens klima og dets konsekvenser for Danmarks, Færøernes og Grønlands natur, og Evolutionen. 100

101 Danmarks natur på nettet Temaartikler - 5 årsværk Til temaartikler afsættes 5 årsværk, fordelt med 2,5 i opbygningsfasen og 2,5 i udbygningsfasen. Taxonomisk grundstruktur 2,75 årsværk Den taxonomiske grundstruktur for artssamlingen etableres af DanBIF og redaktionen over de første 2 år. Til dette formål tilføres 2 årsværk til DanBIF. Der regnes med tilføjelse af ca. 15 arter om dagen og beregningen forudsætter, at redaktionen tager del i det praktiske arbejde med inddateringen ud over de 2 årsværk. Herefter indregnes ¼ årsværk pr. år i budgettet de sidste tre år til DanBIF s bistand til forfattere og redaktion. (Udvælgelse af arter er arbejdstidsmæssigt indregnet under hhv. de enkelte arter og sekretariatet og vedrører ikke denne post). Biologi Artssamlingen - 47,45 årsværk Sammensætningen af arter, deres fordeling på de to niveauer og de beregningsdage, der afsættes til beskrivelsen af dem, fremgår af den detaljerede oversigt side 31. Det samlede antal arter i perioden er knap 6.200, heraf på begge niveauer. Zoologi - 25,36 årsværk Omfatter hvirvelløse dyr (17,325 årsværk) og hvirveldyr (8,035 årsværk). Mykologi - 5,25 årsværk Omfatter svampe (4,5 årsværk) og laver (0,75 årsværk). Botanik - 13,84 årsværk Omfatter mosser (0,875 årsværk), karsporeplanter (0,45 årsværk og frøplanter (12,515 årsværk). Arter i øvrigt - 3 årsværk Omfatter Encellede (0,875 årsværk), Chromister (0,525 årsværk) kvartærbiologi (1,1 årsværk) og en buffer på 100 arter (0,5 årsværk). Fossiler 8,35 årsværk Artssammensætningen af fossilsamlingen på natur.dk er ikke konfereret mellem de medvirkende geologiske museer og der er derfor alene tale om en ramme som grundlag for beregning. Der regnes med arter, heraf 525 også på Niv I. Tid og processer - 3,5 årsværk Til beskrivelsen af den geologiske tid og de geologiske processer afsættes 3,5 årsværk. Palæontologi Geologi 101

102 natur.dk Mineraler - 2 årsværk Mineralsamlingen er estimeret til 2 årsværk. Sten og landskab 2 årsværk De danske landskabers form og oprindelse, indhold af formationer, bjergarter, sten og ledeblokke beskrives i såvel egentlige samlinger som artikler. Råstoffer - 1 årsværk Udnyttelsen af råstofferne i den danske undergrund. Økologi Meteorologi Pædagogik Øvrige udgifter Levesteder 8 årsværk Arbejdet med beskrivelse af de danske naturtyper forudsætter en klassificering. Arbejdet med at klassificere, beskrive og illustrere er beskrevet side 45. Det samlede antal naturtyper der forventes beskrevet i perioden , er Vejr og klima 5½ årsværk Arbejdet med det danske vejr og klima er beskrevet på side 50. Det fremgår af oversigten, at samlingen kommer til at omfatte vejrets elementer, klimaet, klimamodeller og et vejr-leksikon. Skoletjeneste - 5 årsværk + 2,5 mio. kr. Skoletjenesten formes som to parallelle spor. Det ene spor er en intern funktion, og det andet spor opbygges i samarbejde med UNI C. Funktion og indhold er beskrevet side 67. Arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes 1 årsværk pr år til skoletjenesten. Til skoletjenesten knyttes en udviklingspulje på kr. årligt, i alt 2,5 mio. kr. for overslagsperioden. Mødeaktivitet - 0,5 mio. kr. Der afsættes midler til den fælles udvikling af projektet gennem seminarer, arbejdslejre og årsmøder. Der regnes med institutionernes egenbetaling til transport, mens indkvartering, forplejning og oplæg er projektets udgift. Opstartsmøde for alle institutioner afholdes januar dages arbejdslejre for fagområderne med deltagelse af alle kuratorer, februar-april Årsmøde i oktober for alle medvirkende det pågældende år. Der er generalforsamling i Konsortiet natur.dk den første dag. Konsortiet afholder 1-2 ordinære møder mellem årsmøderne. Der afholdes faglige seminarer 1-2 gange om året med 3-4 beslægtede emner på programmet. Kurser for nye medarbejdere efter behov. Arbejdsgruppen foreslår at der afsættes årligt i 5 år, svarende til 0,5 mio. kr. 102

103 Danmarks natur på nettet Udvikling og evaluering - 2,5 mio. kr. Der afsættes midler til udvikling af en række funktioner, fx interaktive formidlingsformer i 3D, personligt log-n, der gør det muligt at indsamle resultater og gemme fundne sider fra besøg til besøg, udvikling af fagordbog og søgesystemer. Der afsættes midler til en pr-strategi rettet mod undervisningssektoren, biblioteker og andre relevante steder med plakater, skriftlig vejledning etc. Der afsættes midler til en ekstern evaluering af projektet. Illustrationer 4 mio. kr. natur.dk skal i vid udstrækning illustreres med de medvirkende institutioners egne billeder m.v. Der må alligevel påregnes betydelige udgifter til illustrationer. Planlægningsgruppen er ikke nået til helt at vurdere omfanget, men peger på indkøb af software til 3Danimationer, udvikling af levende billeder, produktion af animationer til illustration af forskellige processer i naturen m.m. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der afsættes 4 mio. kr. til en illustrationspulje, fordelt over de 5 projektår. Total beregning i 5 års perioden Af arket side 104 "Totalberegning af arbejdstid og udgifter" fremgår de samlede forventede udgifter. Totalberegning natur.dk s skoletjeneste understøtter de naturvidenskabelige fag fra folkeskolen til de videregående uddannelser. 103

104 natur.dk Totalberegning af arbejdstid og udgifter Faseopdelingen er udførligt beskrevet side På siderne findes en gennemgang af de enkelte poster, mens der henvises til de enkelte kapitler for detaljerne. For yderligere detaljer om arbejdstiden til de biologiske, geologiske og økologiske emner henvises til Appendix 2, 3, 4 og 5 side Beregningen af udgifter til arbejdstid baseres på 200 projektorienterede dage pr arbejdsår á kr. alt inkl. For øvrige detaljer henvises til siderne og de enkelte kapitler. Beregningen af finansieringsbehovet for de enkelte år relateres til faseopdelingens delmål. I finansieringsbehovet er alene medtaget de omkostninger, der fremgår af projektbeskrivelsen. Der beregnes intet overhead til de medvirkende institutioner. 104

105 Danmarks natur på nettet Det længere perspektiv natur.dk vil efter 5 års projekt udgøre et samlet hele, der med passende kvalitetssikring vil kunne stå mange år frem. Men i et længere perspektiv er det nødvendigt, allerede under denne første periode, at sikre den videre drift og udvikling. Den videre drift og udvikling Opretholdelse af natur.dk som et driftssikkert og videnskabeligt pålideligt produkt kan ske gennem en betydeligt slankere organisation end den, der forestår oprettelsen. De medvirkende institutioner vil efter 1. januar 2014 sikre kvaliteten gennem vedligeholdelse og opdatering ved at opretholde et korps af kuratorer for de etablerede samlinger. Sekretariatet vil efter 1. januar 2014 kunne reduceres til en projektleder, en IT-ansvarlig og en redaktør, nu i høj grad også som skrivende og illustrerende medarbejdere. Institutionerne vil være rede til at sikre kvaliteten som led i den løbende formidlingsaktivitet. Det anbefales at der etableres en pulje til den løbende udvikling, så der kan medfinansieres nye delprojekter som fx nye særudstillinger, nye materialer m.v. 3 stillinger, hosting, opdatering m.v. og en udviklingspulje på 1 mio. vil give sammenlagte driftsomkostninger på ca. 3 mio. årligt. Større tiltag finansieres ved særbevillinger. Teknologisk udvikling Udviklingen af webteknologierne og vore egne erfaringer med konceptet gør det nærliggende at forberede en anden version, en 2.0. Allerede nu er natur.dk sporet ind på det semantiske web, der regnes for det næste store gennembrud inden for informationssøgning Web 3.0. Den stadigt øgede båndbredde i fremføringsteknologien vil desuden øge mulighederne for formidling af levende billeder og interaktive, grafiske applikationer. Direkte transmission fra naturen og laboratorierne ved hjælp af webcams er allerede muligt nu, men kvaliteten vil blive betydeligt forbedret inden for en kort årrække. Komplet indhold Ved udvælgelse af stof til natur.dk er der foretaget en lang række fravalg. Inden for biologien gælder det særligt de hvirvelløse dyr, mosser, svampe, alger, laver og encellede organismer. Inden for geologien er der foretaget store fravalg inden for fossiler og geologiske typelokaliteter. 105

106 natur.dk Den valgte softwarearkitektur har ingen begrænsninger med hensyn til håndtering af materiale, og det vil derfor principielt være muligt at beskrive og illustrere enhver organisme, der er fundet i Danmark. Nye partnere natur.dk har altid en åben dør for nye partnere. Kredsen bag konsortiet kan efter en konkret vurdering udvides, fx med institutioner der har andre vinkler på udforskning, overvågning og formidling af naturen end de, der p.t. står bag. Mest oplagt er Skov- og Naturstyrelsen (SNS) under Miljøministeriet, hvis opgaver med arealforvaltning, naturovervågning og naturgenopretning spiller en hovedrolle i dansk naturforvaltning. SNS har endvidere en betydelig formidlingsvirksomhed både skriftligt og i felten. Også andre grene af Miljøministeriets virksomhed kunne tænkes optaget. Også kredsen af forskningsinstitutioner vil med fordel kunne udvides på længere sigt, fx inden for naturgeografiske områder og inden for udnyttelse og forvaltning af naturressourcer. Mediepartner Det er nærliggende at drøfte samarbejde med Danmarks Radio (DR), der som en af landets stærkeste medievirksomheder med stolte public service traditioner råder over betydelig erfaring med brug af interaktive massemedier i den brede formidling. DR råder endvidere over et enormt arkiv af dokumentation af Danmarks natur på film og video, der kunne komme befolkningen til gode i en ny kontekst gennem et samarbejde mellem DR og natur.dk. Samarbejde om registrering Der udfoldes store bestræbelser på at indrette pålidelige systemer, hvor alle kan indberette observationer. I Danmark er med observationer per 1. juli 08 og med observationer fordelt på mere end lokaliteter. For svampe findes på fund indberettet i Danmarks Naturfredningsforening er på vej med endnu et stort projekt. I offentligt regi samarbejder en lang række instanser (Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, styrelser og forskningsinstitutioner) om Danmarks Miljøportal, om registrering af alle slags miljødata. Under denne portal findes hvortil observationer tilføjes. I Sverige er og i Norge succeser med indrapporteringer i hundredtusindvis. Allerede 7 uger efter premieren i Norge rundede portalen observationer. 106

107 Danmarks natur på nettet Selv om fugle spiller langt den største rolle, er observationer af andre dyregrupper og karplanter ved at komme med. Noget lignende forsøges etableret i Danmark som et samarbejde mellem ovennævnte. natur.dk er ikke indrettet til at fungere som registreringssystem, og det kræver et endog meget stort apparat at kvalitetssikre observationernes pålidelighed og indtastningernes korrekthed. Men natur.dk vil være det oplagte referencemateriale til sikring af artsbestemmelse og det sted, hvor de bearbejdede resultater af indrapporteringerne kan publiceres - i tilknytning til alt det, man i øvrigt ved om en art, et fossil eller en bjergart. Nye samlinger Samlingerne i natur.dk er organiseret i veldefinerede grupper og tværgående temaer. I fremtiden vil man også kunne rumme samlinger med andre organisationsprincipper. Det kan være en bestemt digitaliseret samling af arter, et elektronisk bibliotek, en samling billeder, film eller video, optaget i et bestemt område eller af en bestemt person. Samlingerne skal kunne besøges som de er, men samtidig relateres til natur.dk's samlinger i øvrigt gennem TopicMap. Internationalisering natur.dk er et koncept, der som informationsteknologisk platform kan anvendes af andre landes naturhistoriske museer. Når teknologien er afpudset, vil det være oplagt at fremstille en matrix, der blot kræver de nødvendige kommercielle softwarelicenser for at andre kan lave noget tilsvarende. Alle de medvirkende institutioner har tætte internationale forbindelser, og der er talrige fora, hvor natur.dk vil blive omtalt og præsenteret. Hvis der opstår interesse for det, kan natur.dk indgå i internationale samarbejder. I Danmark er naturhistorie også kulturhistorie. På natur.dk giver de hinanden perspektiv. 107

108 108 natur.dk

109 Danmarks natur på nettet Appendix 1 Genstandsregistrering på natur.dk Der har længe været et ønske om at etablere et fælles genstandsregistreringssystem for de naturhistoriske museer. De kulturhistoriske museer i Danmark har den fælles registreringsdatabase, Regin. Dette system finder ikke anvendelse på de naturhistoriske genstande, da disse har en anden karakter end de kulturhistoriske genstande. En arbejdsgruppe med deltagelse fra de naturhistoriske museer har tidligere afdækket konkrete behov og undersøgt forskellige muligheder for anvendelse af eksisterende software. I Rapport om fælles databasesystem for de naturhistoriske museers samlinger i Danmark. (Århus 28. Marts 2007) redegøres for mulighederne. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Kulturarvsstyrelsen i Frank Jensen, Naturhistorisk Museum i Aarhus, har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen, der i øvrigt bestod af Fedor Steeman, Geologisk Museum (SNM), Svend Tougaard, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Thomas Pape, Zoologisk Museum (SNM), Christian Lange, DanBIF og Botanisk Museum (SNM) og Thomas Bjørneboe Gomes Berg, Naturama. Gruppen når til den konklusion, at én fælles database for coredata med anvendelse af allerede kendt software vil være at foretrække. Statens Naturhistoriske Museum og DanBIF har undersøgt markedet og fundet Specify mest anvendelig. Specify: Arbejdsgruppen bag denne projektbeskrivelse peger på den selvfølgelige fordel i, at man fra natur.dk kan rette forespørgsel til en fælles genstandsdatabase. TopicMap-teknologien understøtter denne type integration af databaser. Af Rapport om fælles databasesystem for de naturhistoriske museers samlinger i Danmark fremgår en coredata-model. At dømme efter denne model vil det være muligt enten at lave en grænseflade mellem Specify og natur.dk, eller at integrere et genstandsregistreringssystem i selve natur.dk. Fordelene ved at anvende Specify og forbinde den med natur.dk gennem en grænseflade, (der retter forespørgsler fra natur.dk til Specify uden at brugeren skal gøre andet end at klikke i et felt) er, at brugerne af Specify på museumssamlingerne kan arbejde uafhængigt af natur.dk. Der kommer således taxon-lister fra flere udenlandske universiteter og museer, der er forberedt til integration i Specify, men som ikke skal indgå i natur.dk. Fordelene ved at integrere genstandsregistreringen i natur.dk, er mulighederne for at integrere de taxonomiske funktioner og derved opdatere synonymlisterne begge steder, at smidiggøre arbejdsgange- 109

110 natur.dk ne, når genstandene inddrages i fremstillingerne på natur.dk og endelig at man kun har én portal for den digitale fælles-formidling for de naturhistoriske museer. Uanset hvilken model man måtte foretrække, ligger der et betydeligt stykke software-bearbejdning forude, der vil koste mindst ét årsværk til en systemudvikler og et ukendt antal møder om museernes krav. Anbefalinger Arbejdsgruppen mener, at det ligger uden for kommissoriet, at komme med en egentlig anbefaling og vil derfor blot pege på mulighederne for at udvikle natur.dk og et genstandsregistreringssystem parallelt. Om der skal udvikles et fælles registreringssystem er en beslutning, der skal tages uafhængigt af natur.dk. 110

111 Danmarks natur på nettet Appendix 2 Noter til artsgrupperne Encellede, alle riger arter på natur.dk De éncellede organismer findes inden for flere biologiske riger. Mange har stor betydning for økologien eller som sygdomsfremkaldende. Der forekommer et fuldstændigt uoverskueligt antal, formentlig mere end bakterier alene i Danmark, og det falder uden for natur.dk, at optage dem på samme repræsentative måde som de flercellede organismer. Til beskrivelse af biodiversiteten og vigtige økologiske funktioner udvælges 100 encellede arter til Niv II og heraf 50 til Niv I blandt bakterier, svampe, amøber, encellede dyr og alger. Også virus kan indgå. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Spongier (svampedyr) - 15 arter på natur.dk Min. 80 arter i Danmark. Overvejende marine arter, nogle få karakteristiske findes på lavt vand og i opskyl. Til natur.dk udvælges 15 efter hvor almindelige/ repræsentative de er og hvor stor en rolle de spiller i marine økosystemer. Til Niveau I udvælges 5 almindelige arter. Ferskvandssvampe skal også repræsenteres. Arter på Niveau I Polypdyr - 20 arter på natur.dk Min. 180 arter i Danmark, overvejende marine. Til natur.dk udvælges 20, således at både fastsiddende marine former (fx søanemoner og dødningehånd) og ferskvandsformer (Hydra) er repræsenteret. Blandt de fritsvømmende (gopler) beskrives de mest almindelige marine og enkelte ferskvandsformer. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Orme arter på natur.dk Orme uformel samlebetegnelse for adskillige dyrerækker (fimreorme, rundorme, ledorme m.fl.), der ikke er nærmere beslægtede. Antallet af arter i Danmark er uoverskueligt. Til natur.dk udvælges arter efter følgende kriterier: biologisk mangfoldighed, økologisk betydning, chancen for at træffe dem og eksempler på samspil med mennesket (igler, snyltende orme). Blandt de 100 arter på natur.dk skal de karakteristiske arter fra havet, ferskvandet og jordbunden være repræsenteret: fladorme (planarier, bændelorme), rundorme (kartoffelål, børneorm, spolorm, hageorm), børsteorm (Sandorm, Nereis, regnorme, Tubifex) og igler (lægeigle, fiskeigle m.fl.). 25 arter udvælges til Niveau I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Arbejds- dage

112 natur.dk Mosdyr - 15 arter på natur.dk Der opgives arter i Danmark. 15 karakteristiske arter udvælges til natur.dk, heraf 5 til Niveau I. Ved udvælgelsen lægges vægt på arter fra lavt salt- og brakvand, der fx kendes fra strandopskyllet. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Bløddyr arter på natur.dk Stor og formrig dyregruppe. Blandt de mindst 500 arter i Danmark udvælges 150 til natur.dk, således at snegle, muslinger og blæksprutter er godt repræsenteret. Snegle fra saltvand, ferskvand og land, muslinger fra salt- og ferskvand og nogle få blækspruttearter. Til Niveau I udvælges 75 af disse med vægt på almindelige arter fra skov og have og fra strandopskyllet. Arter på Niveau I Krebsdyr arter på natur.dk Stor gruppe med danske arter. Til natur.dk udvælges 150 arter, bredt repræsenterende gællefødder, vandlopper, muslingekrebs, storkrebs og bænkebidere, både salt- og ferskvand og land. Blandt disse udvælges 50 til Niveau I. Der lægges vægt på forekomst, økologisk betydning, diversitet og kommerciel/kulturel betydning. Arter på Niveau I Tusindben, skolopendre etc arter på natur.dk Blandt de 75 arter mangeben udvælges 15 arter, af disse behandles de 10 også på Niv I. Der udvælges efter forekomst og biologisk variation (tusindben, dværgtusindben og skolopendre). Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Arbejds- dage Arbejds- dage Insekter arter på natur.dk Kæmpeklassen inden for leddyrenes række omfatter her i landet mere end arter. Af disse er over halvdelen fluer og hvepse og måske hver fjerde en billeart. Mange arter ligner hinanden og de færrestes forekomst er godt kendt. Der udvælges arter, så alle ordner er repræsenteret, enkelte grupper gøres komplette (guldsmede, dagsommerfugle og græshopper), mens andre behandles oversigtsmæssigt. Der lægges vægt på såvel de overordnede kriterier om almindelige, iøjnefaldende og betydningsfulde (også skadevoldende) arter, som kriterier for levested, diversitet og klima. Blandt de arter behandles 800 arter på Niveau I. På Niv II udvælges 100 særligt interessante eller repræsentative arter til en grundigere behandling, mens udvælges til en oversigtspræget behandling. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage

113 Danmarks natur på nettet Spindlere arter på natur.dk Spindlerne omfatter i Danmark omkring 500 arter edderkopper, 20 arter af mejere, et lignende antal mosskorpioner og, formentlig, ca arter mider. Til natur.dk udvælges 75 arter edderkopper, af hvilke 30 også beskrives til Niv I, alle 20 arter mejere med 5 på Niveau I, 5 arter mosskorpioner med 3 på Niv I og 50 arter mider med 10 på Niveau I. Blandt edderkopperne lægges der ved udvælgelsen vægt på diversitet, forekomst og biotopvalg. Mejerne gøres komplette i én omgang. Blandt miderne, der for de flestes vedkommende er under 1 mm lange, udvælges en række betydningsfulde arter for fx jordøkologien, arter der danner spind og galler. Til udvalget hører også Skovflåt og iøjnefaldende vand- og jordmider. Havedderkopper er strengt taget ikke spindlere, men behandles her. Af de måske 24 arter i landet behandles 4 arter på natur.dk på begge niveauer. Niveau I Arter på Niveau II Artsgruppe, antal arter á 1 dag á 1 dag á 2 dage Edderkopper, Mejere, Mosskorpioner, Mider, Havedderkopper, I alt Pighuder - 40 arter på natur.dk Med blot 40 arter i Danmark kan denne velafgrænsede dyregruppe gøres komplet. Blandt søstjerne og søpindsvin udvælges 15 arter til Niveau I, hvor der lægges vægt på diversitet og forekomst. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Fisk arter på natur.dk 200 arter af fisk forekommer regelmæssigt i Danmark, heraf små 40 overvejende i ferskvand. Alle regelmæssigt forekommende arter beskrives på natur.dk, heraf 60 også på Niveau I. Ved udvælgelsen til Niveau I lægges vægt på at både salt- og ferskvandsarter er med, at der er repræsentanter for hajer, rokker og benfisk og at arter af interesse for såvel sports- som erhvervsfiskeri prioriteres højt. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Arbejds- dage Arbejds- dage

114 natur.dk Padder - 14 arter på natur.dk Der forekommer 14 paddearter i Danmark, 3 salamandre og 11 frøer og tudser. Disse beskrives alle, også på Niveau I. Denne dyregruppe er godt dokumenteret og interessant ud fra såvel pædagogiske som naturbeskyttelsesmæssige synsvinkler. Alle arter gives derfor 2 dages behandling på Niveau II. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Krybdyr - 10 arter på natur.dk I Danmark finder man i alt 10 arter krybdyr, blot 6 arter findes regelmæssigt mens 4 (skildpadde-) arter findes indslæbte eller tilfældigt. Alle arter behandles på natur.dk. De er velbeskrevne og interessante ud fra såvel pædagogiske som naturbeskyttelsesmæssige synsvinkler, lige som hugormen, vores eneste giftslange, folkeligt anses for farlig. Det er der bestemt ikke mange danske dyr, der gør. Alle arterne behandles derfor med 2 dage på Niveau II. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Fugle arter på natur.dk Der er i Danmark registreret ca. 458 fuglearter efter Af disse forekommer 299 arter årligt i landet, mens resten ses sjældent og uregelmæssigt (1 ca. 75 fund). Fugle er den bedst dokumenterede dyreklasse i Danmark, der er stor folkelig og mediemæssig bevågenhed på dem og de spiller en større rolle i naturhistorieundervisningen i skolen end nogen anden dyregruppe. Gruppen som helhed prioriteres derfor højt. Alle arter behandles, idet alle 299 regelmæssigt forekommende arter gives 2 dage på Niveau II og alle behandles på Niveau I. De sjældent eller uregelmæssigt forekommende arter gives 0,5 dage på Niveau II og blandt disse udvælges 20 til kortfattet omtale på Niveau I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage ,5 Pattedyr - 89 arter på natur.dk Der er registreret 88 pattedyrarter i den danske natur, 89 hvis Huskat medregnes og 90, hvis Homo sapiens også medregnes ganske udbredt er den jo. Af disse findes 51 arter regelmæssigt med mere eller mindre naturlige bestande, mens 8 arter har selvbærende bestande som følge af udsætninger. 31 arter er registreret som strejfende gæster (heraf 17 hvaler) eller som jævnligt undvegne med potentiale for fritlevende bestande. Pattedyr vil være efterspurgte af mange grunde (undervisning/uddannelse, folkelig popularitet og jagtinteresser) og alle arter behandles derfor med 2 dage på Niv II. Blandt disse udvælges 60 arter til beskrivelse på Niv I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage

115 Danmarks natur på nettet Zoologi (diverse) - 55 arter på natur.dk Dyreriget omfatter en mængde andre former, end dem, der er nævnt oven for. Hele rækker (phylae) er udeladt. Mange af disse dyrerækker rummer små og uanseelige dyr, der falder uden for prioriteringsprincipperne. Det vil dog være i modstrid med projektets formål ikke at give et samlet overblik over dyreriget i Danmark og der er en del arter, der kan have betydning for fx økologiske sammenhænge. De naturhistoriske museers forskning er desuden internationalt førende inden for visse af disse grupper, hvilket også bør afspejles i samlingernes udvalg. Der afsættes derfor en pulje til Nemertiner, Kæbemundede, Kradsere, Hjuldyr, Mudderdragere, Korsetdyr, Pølseorme, Bjørnedyr, Armfødder, Ringbærere, Phoronider og Entoprocter. Puljen skal sikre, at hele dyreriget er repræsenteret på et forsvarligt niveau. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Tang - 50 arter på natur.dk De flercellede marine alger, hvoraf mange kaldes tang, omfatter mindst 300 arter i Danmark. Udvalget af arter, skal være repræsentativt med hensyn til biodiversitet, hyppighed og økologiske sammenhænge. 50 arter skønnes tilstrækkeligt i projektet. Af disse gives 5 arter en særligt grundig beskrivelse. Alle 50 arter beskrives også på Niv.I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Svampe (Fungi) arter på natur.dk Svamperiget omfatter i Danmark mindst kendte arter. Blandt disse udvælges 600 repræsentative for biodiversitet, hyppighed, spiselighed, giftighed, naturtyper og økologisk betydning. Heraf beskrives 200 arter også på Niv I. 100 arter gives en særligt grund behandling på Niv II. Et samarbejde med det forestående atlasprojekt om de danske basidiesvampes udbredelse kan ændre på artstallet i opadgående retning. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Laver arter på natur.dk Der er fundet ca. 950 arter af lav (lichener) i Danmark. Disse organismer har stor formrigdom og økologisk betydning. Desuden indgår flere arter som indikator-arter for luftbåren forurening. Der udvælges 100 arter, med afsæt i biodiversitet, hyppighed, naturtyper og økologisk funktion. Af disse behandles 25 særligt indgående. 50 arter udvælges til Niv I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage

116 natur.dk Mosser arter på natur.dk Listen over mosser i Danmark er på ca. 600 arter. Formrigdommen er stor, de forekommer i mange naturtyper og påkalder sig en vis folkelig interesse. Prioriteringen gælder biodiversitet, naturtyper og hyppighed. Der udvælges 100 arter hvoraf 25 gives en grundigere beskrivelse. 50 arter heraf udvælges til Niv I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Karsporeplanter - 50 arter på natur.dk Listen over bregner, padderokker m.v. er forholdsvis kort i Danmark, ca. 50 arter. Alle arter beskrives på Niv II, heraf 20 indgående. 20 udvælges til Niv I. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Frøplanter arter på natur.dk Listen over Danmarks frøplanter, der omfatter alle blomstrende, frøsættende arter, er på ca Blomster, træer og buske har stor betydning og prioriteres derfor som organismegruppe højt arter beskrives, idet en række sjældent indslæbte arter kan udelades. 231 af disse gives en særligt grundig behandling. Der udvælges 668 arter til behandling på Niv I med prioritering af biodiversitet, hyppighed, naturtyper og formrigdom. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Kvartærtidens natur arter på natur.dk Til belysning af naturens udvikling under de seneste istider og frem til nu, beskrives en række successionsstadier ved deres dominerende plantesamfund. De fleste arter vil allerede figurere i den ovenfor nævnte opgørelse, men en stribe nu uddøde dyr og planter skal beskrives. Arter på Niveau I Arter på Niveau II á 0,5 dag á 1 dag á 0,5 dag á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage

117 Danmarks natur på nettet Appendix 3 Noter til sten og landskab Formationer på natur.dk Formationerne er de større komponenter i undergrunden og kan være både fjeld og aflejringer, omlejringer osv. De inddeles hierarkisk. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Stentyper - 80 typer på natur.dk Ved stranden, på marken og i grusgrave findes en del sten, der er dannet ved krystallisering, omdannelse af sedimenter og ved andre geologiske processer. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Ledeblokke - 30 typer på natur.dk Bjergarter, hvis oprindelse kan bestemmes nøjagtigt regnes som ledeblokke for gletschernes bevægelser under istiderne. 30 af disse ledeblokke og deres oprindelse beskrives. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Jordarter - 32 arter på natur.dk De øverste lag, hvor organiske og uorganiske materialer mødes kaldes jordarter. I det danske landskab regnes der med 32 forskellige jordarter, der danner grundlag for alle former for vegetation, både den vilde natur og det kultiverede landskab. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Arbejds- dage Samlet påregnes 354 arbejdsdage til beskrivelsen af de danske geologiske formationer, løse blokke, ledeblokke og jordarter. Til sammen udgør det 1 ¾ årsværk. Der afsættes desuden ¼ årsværk til beskrivelse af de generelle og overordnede klassifikationer. I alt udgør området 2 årsværk. 117

118 natur.dk Geologiske lokaliteter og landskabselementer Danmarks geologi er grundigt kortlagt og klassificeret. Klassifikationen baseres på en række typelokaliteter, hvorefter tilsvarende geologiske forhold på en anden lokalitet benævnes. Geologiske landskaber - 50 på natur.dk De geologiske elementer, der danner landskabet, inddeles efter de processer, der har formet dem som moræner, tunneldale, hedesletter osv. Hvert landskab beskrives for sig og der henvises særligt gode eksempler. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Geologiske lokaliteter på natur.dk De geologiske typelokaliteter findes fordelt over hele landet og behandles i selvstændige artikler med fotos og kort. Blandt 800 danske typelokaliteter udvælges 100, der repræsenterer bredden. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Det danske landskab beskrives over sammenlagt 300 arbejdsdage, svarende til 1,5 årsværk. Opgørelsen inkluderer illustrationer og klassifikationsbeskrivelser. 118

119 Danmarks natur på nettet Appendix 4 Noter til fossilerne Vertebratfossiler arter på natur.dk Hvirveldyr, hvor knogler og tænder er bevaret, enten som forsteninger eller som aftryk. I Danmark er havlevende hvirveldyr som hvaler, sæler, hajer, rokker og benfisk repræsenteret. Sjældnere findes fx svaneøgler, skildpadder, fugle og landlevende pattedyr. Sammenlignende studier af hvirveldyrenes knogler fortæller om de forandringer i evolutionens løb, der er fundet sted. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Invertebratfossiler arter på natur.dk Den store gruppe af hvirvelløse dyr findes i et utal af former: mere eller mindre omdannede skaller af de oprindelige dyr, hvælvede aftryk eller skulpturelle udfyldninger af hulrum, efterladt af dyrene. Der er forstenede kolonier af koraller og mosdyr. Langt de fleste er havdyr, men også enkelte landlevende dyr, fx insekter, er kendt fra moleret eller indesluttet i rav. Sammensætningen af bløddyrsfaunaen kan fortælle om havdybde, temperatur og livsbetingelserne i fortidens have. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Mikrofossiler arter på natur.dk Mikrofossilerne udgør en særlig gruppe af overvejende encellede organismer med skaller. Kokkolitter (encellede alger med kalkskal) udgør hovedbestanddelen i skrivekridt, diatoméer (encellede kiselalger) og foraminiferer (encellede dyr ) spiller en stor rolle i flere slags ler. De er mikroskopiske, men forstørrer man dem, ser man stor formrigdom og skønhed. Foraminifererne findes i et utal af arter. Artssammensætningen fortæller om lagenes alder og oprindelse. Det spiller en stor rolle, bl.a. i jagten på olie. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage Sporfossiler arter på natur.dk Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Dyrenes aktiviteter kan sommetider findes som sporfossiler, fx gravegange eller fodaftryk, afsat i blød bund. Der er eksempler på fossile ekskrementer og spor efter hajtænder i fossile hvalknogler. Arbejds- dage

120 natur.dk Plantefossiler arter på natur.dk Plantefossiler er ikke nær så udbredte i Danmark som dyrefossilerne, men i bl.a. moler og glimmerler findes blade, stammer og frugter af forskellige planter. En enkelt undtagelse er Vestjyllands brunkul, hvor flodlejer og søer har gemt aftryk af mange slags planter, både de der levede i sumpene og arter fra nærliggende mere tørre områder. En helt særlig type plantefossil er rav, den fossile harpiks fra eocæne skove. Materialet i sig selv har stor skønhed, men indlejret i det engang klistrede harpiks findes af og til utroligt velbevarede plantedele og dyr fra de skove i Eocæn-tiden (55,8-33,9 mio. før nu), der voksede i Litauen. Arter på Niveau I Arter på niveau II Beskrivelse ink. á 1 dag á 2 dage Arbejds- dage

121 Danmarks natur på nettet Appendix 5 Noter til levestederne Moser - 20 naturtyper i Danmark Moserne inddeles bl.a. efter mængden af næringsstoffer. Mange mosetyper er artsrige kær, mens højmose er et specielt næringsfattigt plantesamfund og Danmarks ældste natur. Foruden talrige planter rummer moserne også et rigt dyreliv. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 200 Heder og klitter - 20 naturtyper i Danmark Heder og klitter er naturtyper på sandbund. Det er sårbare økosystemer som Vestkystens høje klitter, den atlantiske klithede, Sønderjyllands polder og de sidste rester af lynghederne, der engang dækkede en tredjedel af Danmarks areal. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 200 Græslandet - 15 naturtyper i Danmark Overdrev, brakmarker og græsmarker er ofte gamle kulturlandskaber, hvor græsning gennem århundreder har holdt vegetationen lysåben. De rummer mange arter, der i dag er sjældne og genstand for naturpleje. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 150 Kysterne - 15 naturtyper i Danmark Danmarks kyster varierer med sand- og stenstrande, strandenge med barske vækstbetingelser og tidevandets daglige aflejringer af materialer i vadehavsregionen. Nøjsomme planter, bunddyr, fisk og spændende fugleliv. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 150 Skove, plantager og krat - 30 naturtyper i Danmark Skoven er noget af vores gamle natur. Variationen er stor, fra urskovslignende naturskove til juletræsplantager, fra små lunde til mægtige statsskovsarealer, fra vindblæste krat til ranke flådeege. Variationen i planter, dyr og svampe er stor. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt

122 natur.dk De ferske vande - 15 naturtyper i Danmark Fra vandet vælder frem af undergrunden, gennem bække og åer til udløbet i ådeltaet. Søer, damme og sumpe i landskabets lavninger. De ferske vande og deres bredder vrimler af liv, tilpasset de højst forskellige vilkår. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 150 Hav og fjord - 10 naturtyper i Danmark Danmarks natur under havet rummer mange naturtyper, fra lavvandede områder med blød bund til mægtige stenrev på stor dybde. Havets rigdom af liv er en verden, skjult for de fleste og tættere på, end mange aner. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 100 Småbiotoper - 15 naturtyper i Danmark Grøftekanter, levende hegn, gravhøje og fritstående træer udgør små, men betydningsfulde levesteder. Det samme gør vandløbsbræmmerne, markskellene og de midlertidige vandhuller. Det er den upåagtede, men dog vigtige natur. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 150 Byens natur - 10 naturtyper i Danmark Byen rummer ofte en forbløffende frodighed af liv, ikke kun i haver og parker, men også på havne og ved industriområder, på jernbaneterræner og overalt på bygningernes mure og tage. Byræve, mursejlere og indslæbte planter. Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 100 Marker i omdrift - 10 naturtyper i Danmark De dyrkede områder omfatter størsteparten af Danmarks landareal. De rummer, trods de årlige forstyrrelser, en variation af økosystemer, ofte et kortfristet voksested og spisekammer. Her lever naturen og kulturen sammen og i konflikt. 122 Klassificering i Corine--systemet Corine Beskrivelse Niv I Beskrivelse Niv II á 3 dag á 4 dag á 3 dage Arbejdsdage i alt 100