Open Source i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Open Source i Danmark"

Transkript

1 Open Source i Danmark - udvikling og anvendelse Rapport udarbejdet af E-Source Development ApS for Patent og Varemærkestyrelsen 2001

2 Resume Open Source er et princip for softwareudvikling, der i modsætning til kommercielt udviklet software giver brugerne mulighed for at deltage i softwarens videreudvikling og for frit at videredistribuere softwaren i oprindelig eller i modificeret form. Open Source software, særligt operativsystemet Linux, har i de seneste år været genstand for stor opmærksomhed fra presse og politikere. Flere analyser tyder på, at Open Source software vil få stigende betydning de kommende år, og i visse kredse menes Open Source ligefrem at kunne udkonkurrere kommerciel software. Open Source Software har i dag ikke nogen betydelig udbredelse i Danmark. Kun 8 procent af danske virksomheder anvender Open Source, og 54 procent har aldrig hørt om begrebet. Inden for særlige brancher og virksomhedstyper er udbredelsen dog større. Dette gælder særligt Internetbranchen, hvor 41 procent af virksomhederne anvender Open Source 1. Anvendelse af Open Source produkter i dag sker særligt inden for følgende områder: som platform for hardwareprodukter som platform for Internetløsninger i virksomheders back-end systemer (f.eks. fil og printerservere) Anvendelse af Open Source produkter som software for slutbrugere (operativsystemer, tekstbehandling m.v.) er til gengæld meget lidt udbredt, og inden for virksomhedernes forretningsmæssige systemer (økonomi, lagerstyring m.v.) er Open Source produkter stort set ikkeeksisterende. Begrundelsen for at anvende Open Source på ovennævnte områder skal findes i de økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, som opnås ved den særlige udviklingsmodel. Særligt er den høje sikkerhed og driftsstabilitet, der opnås gennem brugernes deltagelse i udviklingen,en væsentlig faktor. Samtidig er muligheden for selv at tilrette software attraktivt - ikke mindst hvis software skal integreres i et produkt eller en tjeneste, f.eks. i en set-top box til digital tv eller en webløsning. Endelig betyder den frie distribution, at softwaren ofte er (stort set) gratis i anskaffelse og brug. Fordelen ved at anvende Open Source frem for kommerciel software afhænger af de konkrete forhold. Kommerciel softwareudvikling har en række alternative metoder til at opnå samme kvalitet som Open 1 I henhold til PLS Rambøll Managements undersøgelse om Open Source udbredelse fra sommeren

3 Source, og det kan ikke konkluderes, at Open Source generelt er kommerciel softwareudvikling overlegen (eller omvendt). Open Source har særligt sine styrker på områder, hvor software skal anvendes af teknisk kyndige brugere, der har reel mulighed for at deltage i softwarens udvikling. For produkter rettet mod ikke-tekniske brugere, f.eks. teksthandling eller økonomisystemer, vil den kommercielle udviklingsmodel derimod ofte være mere hensigtsmæssig. Samtidig er den lavere pris for Open Source software i mange situationer ofte af mindre betydning i forhold til de øvrige omkostninger ved anskaffelse og anvendelse af software, f.eks. udgifter til uddannelse og daglig drift. Ovennævnte tendens i Open Source udbredelsen må på den baggrund forventes at fortsætte i de kommende år. Markedsandelen for Open Source produkter inden for servere, hardwareløsning og Internetløsninger kan forventes at stige, idet kommercielle produkter dog stadig vil bevare betydelig markedsandele, særligt inden for løsninger til større virksomheder. Anvendelse af Open Source som software for slutbrugere kan forventes at få en vis stigning, men vil dog stadig høre til undtagelsen blandt virksomhederne. Open Source som platform for virksomhedernes forretningsmæssige systemer vil ikke ses i nævneværdigt omfang. I kraft at den begrænsede udbredelse har Open Source software næppe nogen større erhvervsøkonomisk betydning i Danmark i dag. I udvalgte brancher - særligt Internetbranchen - har Open Source produkter dog betydning for mindre virksomheder og start-ups, som i kraft af fleksibiliteten og den lave pris får lavere barriere for markedsadgang. Idet disse virksomheders udgør fundament for væksten i den højteknologiske brancher, bør Open Source softwarens betydning for at mindske barriererne for etablering af denne type virksomheder ikke undervurderes. 3

4 1 Indledning Om rapporten Om indholdet Introduktion til Open Source software Hvad er software? Hvad er Open Source Software? Hvorfor Open Source software? Open Source i praksis Softwareudvikling i praksis Kommerciel softwareudvikling i praksis Organisering og styring Brugerinddragelse Kvalitetssikring og test Fejlretning af det færdige produkt Support Open Source udvikling i praksis Communitystyret Open Source udvikling Styring af et community projekt Brugerinddragelse i et community projekt Fejlretning og kvalitetssikring i et community projekt Support i et community projekt Kommercielt styret Open Source udvikling Mellemformer Drivkræfter for softwareudvikling Kommerciel software udvikling Open Source software udvikling Community udviklet Open Source Kommercielt styret Open Source udvikling Mellemformer Eneretssystemet og Open Source Eneretssystemet Ophavsretten Patentret Markedsførings- og varemærkeret Open Source Vurdering af fordele ved Open Source Driftsstabilitet Kvalitet gennem peer-review Bedre inddragelse af brugernes behov Højere udviklingshastighed Bedre kvalitet gennem interesse Mulighed for tilretning Support Leverandøruafhængighed Sikkerhed Prisen Samlet vurdering

5 7 Open Source som ideologi Open Source som rettighed Open Source som samfundsstrategi Kommerciel udnyttelse af Open Source Distribution af Open Source produkter Distribution af særlige Open Source varianter Embedded Open Source software Open Source i Internettets infrastruktur Open Source som platform for websites Open Source som platform hos IT-leverandører Open Source som strategi for hardwareleverandører Udvikling af Open Source software produkter Open Source i virksomheders interne IT-systemer Opsamling Barrierer for Open Source udbredelsen Softwarepatenter og Open Source Juridiske barrierer Praktiske barrierer Den generelle diskussion om softwarepatenter Manglende kendskab Manglende interoperabilitet Manglende tid og ressource til omstilling Open Source udviklingen fremover Alt bliver Open Source Open Source fænomenet driver over Sameksistens Embedded Open Source Open Source i Internettets infrastruktur Open Source som platform for web-tjenester og hos IT-leverandørerne Open Source som platform for virksomheders servere...86 Systemer til slutbrugere Open Source i større forretningsmæssige systemer Open Source Softwareudvikling Erhvervsmæssige konsekvenser Konsekvenser for den enkelte virksomhed Erhvervsmæssige konsekvenser bredt set...92 Bilag 1 - Gennemførte Interviews...94 Bilag 2 - Anvendt litteratur...95 Juridisk litteratur...95 Open Source nyheder...95 Analyser og artikler...96 Open source licenser

6 1 Indledning 1.1 Om rapporten Nærværende rapport er udarbejdet for Patent og Varemærkestyrelsen af E-source Development ApS i perioden maj til september Rapporten er udarbejdet som et led i styrelsens projekt om Open Source, der har som formål at analysere Open Source udviklingen i Danmark mhp. at vurdere behovet for initiativer til understøttelse eller regulering af området. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en række interviews med virksomheder og personer, der arbejder med Open Source software, gennemført i juni-juli 2001 (oversigt over gennemførte interviews er givet i bilag 1). Derudover indgår resultaterne fra en kvantitativ undersøgelse af Open Source udbredelsen i Danmark udført af PLS Rambøll Management i juni Hvor intet andet er angivet er rapportens cases og kvantitative vurderinger baseret på disse kilder. 1.2 Om indholdet Formålet med rapporten er at give en kvalitativ vurdering af udvikling og anvendelse af Open Source software. Idet rapporten skal danne baggrund for formuleringen af en erhvervspolitisk strategi over for Open Source fokuseres der på erhvervsmæssige aspekter af Open Source software. Anvendelse af Open Source software i det offentlig eller i private hjem er således ikke behandlet i rapporten. Rapporten giver i kapitel 2 en introduktion til Open Source software, forskellen mellem Open Source udvikling og kommerciel softwareudvikling samt argumenterne for Open Source udviklingsmodellen. Herefter gives en kort introduktion til de mest udbredte Open Source produkter og deres anvendelse. Med henblik på at vurdere de to udviklingsmodeller over for hinanden gives i kapitel 3 en mere grundig beskrivelse af kommerciel softwareudvikling og Open Source udvikling i praksis. Herefter beskrives i kapitel 4 drivkræfter for Open Source og kommerciel softwareudvikling - dels de økonomiske drivkræfter, dels alternative drivkræfter, som har betydning i Open Source miljøet. I kapitel 5 gennemgås forholdet mellem eneretssystemet og Open Source. Herefter diskuteret i kapitel 6 på baggrund af ovenstående kapitler de fordele, som traditionelt fremhæves ved Open Source softwareudvikling over for kommerciel udvikling. I kapitel 7 gives efterfølgende en 6

7 kort diskussion af de bredere ideologiske mål, som dele af Open Source miljøet lægger vægt på i deres støtte af Open Source principperne. I kapitel 8 gives en beskrivelse af den kommercielle udnyttelse af Open Source software: fra udvikling af Open Source software over udnyttelse af softwaren i produkter og tjenester til anvendelse af Open Source i virksomheders interne IT-systemer. Herefter gennemgås i kapitel 9 de barrierer, som i de gennemførte interviews og i den kvantitative undersøgelse er identificeret for Open Source udbredelsen. Endelig gives i kapitel 10 et bud på den fremtidige udvikling i anvendelsen og udviklingen af Open Source software, hvorefter der i kapitel 11 gives en kort vurdering af de erhvervsmæssige konsekvenser af Open Source fænomenet. 7

8 2 Introduktion til Open Source software 2.1 Hvad er software? Selvom de fleste formodentlig har en fornemmelse af, hvad software er, kan det være hensigtsmæssig at indlede med en nærmere analyse af begrebet software - særligt med henblik på at forstå bredden i fænomenet. Kort beskrevet er et stykke software - også kaldet et program - en samling kommandoer, der bestemmer, hvordan en computer skal opføre sig. Når brugeren igangsætter softwaren, afvikles kommandoerne, og computeren udfører de tiltænkte funktioner: billeder kommer frem på skærmen, tekst bliver skrevet ud på printeren eller en bliver afsendt. For almindelige computerbrugere er de mest synlige eksempler på software de kontorprogrammer, der anvendes på arbejdet eller på den private PC: tekstbehandlingsprogrammer, programmer, Internetbrowsere, regneark og lignende. Brugen af software omfatter dog meget andet og mere end de programmer, man møder i det daglige på sin PC. Andre væsentlige områder, hvor software anvendes er: Elektroniske apparater Langt det fleste elektroniske apparater indeholder software. Det gælder f.eks. mobiltelefoner, lommeregnere, Internetmodems, TV-settop bokse og spillekonsoller. Selvom softwaren er usynlig for brugeren, er den en væsentligt komponent i disse apparater. Ofte er det således softwarens udformning og kvalitet snarere end elektronikken, som adskiller det enkelte produkt fra konkurrentens. Software der er integreret i elektronik kaldes embedded software. IT-funktioner i virksomheder Mange virksomheder bruger software til at udføre en række grundlæggende IT-funktioner: f.eks. bruges filservere til at opbevare virksomhedens fælles dokumenter og printerservere til at styre brugen af fælles printere på virksomhedens netværk. Forretningsmæssige systemer Større virksomheder anvender ofte software til at styre en række forretningsmæssige funktioner, f.eks. bogholderi og regnskab, personaleadministration og kundeadministration. Denne type software kaldes ERP-systemer (Enterprise Resource Planning). Driftsikkerheden og kvaliteten af virksomhedens ERP-systemer er ofte kritisk for den forretningsmæssige drift. 8

9 Internettjenester Alle de tjenester der tilbydes på Internettet er baseret på brug af software. Når brugeren går ind på en hjemmeside, er det et stykke software - en webserver - som præsenterer siderne. På større websites bruges derudover typisk en database til at opbevarer de bagvedliggende informationer, og et Content Management System til at vedligeholde sidens tekster. Tilsvarende er Internettets grundlæggende tjenester baseret på software, f.eks. mailservere, som sender og modtager brugerens s Ad-hoc programmer Ud over den professionelle software eksisterer der en stor mængde software, der er udviklet ad-hoc. I en virksomhed kan det f.eks. være en database til at holde styr på virksomhedens eksterne kontakter, et system til rejseafregning eller lignende. Hos private kan det være særligt tilrettede regneark til at holde styr på privatøkonomien. Ofte er denne type ad-hoc programmer udviklet af brugerne selv. I diskussionen af Open Source Software er det således væsentlig at holde sig for øje, at software er et meget bredt begreb og forholdene omkring anvendelse af Open Source Software kan være meget forskellige alt efter om man diskuterer anvendelse til tekstbehandling hos slutbrugeren, eller om der er tale om software, der skal integreres i en mobiltelefon. 2.2 Hvad er Open Source Software? Open Source er betegnelsen for et princip for at stille software til rådighed. Open Source er et alternativ til at stille software til rådighed på traditionelle kommercielle betingelser - ofte betegnet som Closed Source. En af de væsentlige forskelle mellem de to principper handler om brugernes adgang til softwarens kildekode. For at beskrive denne forskel må det forklares, at software eksisterer i to versioner: kildekoden og den kompilerede version. Kildekoden består af de kommandoer, programmøren har skrevet. Kildekoden er skrevet i et programmeringssprog, f.eks. C++, Pascal eller PERL, som er forståeligt for andre programmører. Via kildekoden kan en udenforstående programmør altså direkte se, hvordan programmet fungerer. For at softwaren kan afvikles på en computer, skal kildekoden oversættes til binære koder, som kan "forstås" af computeren. Denne oversættelse kaldes kompileringen, og resultatet kaldes den kompile- 9

10 rede version (eller den binære version). Kompileringen sker via et særligt stykke software, en såkaldt compiler 2. Den kompilerede version af softwaren er den version, brugeren skal have for at anvende programmet - "den der starter, når man dobbeltklikker på ikonet". Den kompilerede version er ikke læsbar for mennesker men fremstår som en uforståelig række af nuller og ettaller. Mens enhver, som har adgang til en compiler, kan skabe den kompilerede version udfra kildekoden, er det som hovedreglen meget vanskeligt at gå den modsatte vej (dekompilere). Med en lidt misvisende analogi kan man sige, at kildekoden svarer til konstruktionstegningerne til en maskine, mens den kompilerede ve r- sion er maskinen selv. Når der er tale om software,er der blot den forskel, at enhver udfra konstruktionstegningerne på få minutter og uden noget ressourceforbrug kan bygge en ny kopi af maskinen. Forskellen mellem Open Source software og kommerciel Closed Source software ligger i, hvem der har adgang til kildekoden, og hvilke betingelser softwaren bliver frigivet under. Ved distribution af kommerciel (Closed Source) software holdes kildekoden hemmelig, og brugeren får udelukkende adgang til den kompilerede version af softwaren. Brugeren kan altså anvende programmet, men har ikke adgang til at se, hvordan det fungerer, rette fejl eller modificere det. Kommerciel software er endvidere underlagt licensbetingelser, som betyder, at brugeren typisk kun har ret til selv at anvende programmet. Brugeren kan dermed ikke låne eller videregive programmet til en ven. Tilsvarende skal virksomheder typisk betale licens for hver enkelt bruger, der skal anvende softwaren. Brugeren må naturligvis heller ikke sælge kopier af programmet til andre brugere. Hovedbegrundelsen for at holde kildekoden hemmelig er at beskytte softwaren mod kopiering samt at sikre, at kun den oprindelige udvikler kan tjene penge på at videreudvikle programmet og på at udvikle særligt tilpassede versioner til kunderne. 2 Det er ikke al software, som skal kompileres på forhånd. I nogle programmeringssprog sker kompileringen samtidig med at programmet afvikles. Dette gælder f.eks. Java og PERL. Programmer skrevet i disse programmeringssprog eksisterer altså kun som kildekode. 10

11 Closed Source kan siges at svare til det normale princip for distribution af kommercielle produkter. Køber man en maskine, får man ikke typisk konstruktionstegningerne med, da maskinens konstruktion ofte er en forretningshemmelighed. Selvom en konkurrent kom i besiddelse af konstruktionstegningerne, ville det i de fleste tilfælde ikke være tilladt at producere kopier af maskinen til videresalg. Open Source Software indebærer, at der er åben adgang til kildekoden. Brugeren får således kildekoden udleveret, når softwaren anskaffes eller får oplyst en Internetadresse, hvorfra kildekoden kan hentes. Brugeren har dermed adgang til at rette i kildekoden med henblik på at forbedre programmet eller tilrette det til sine egne behov. Samtidig frigives Open Source software under en licens, som tillader at softwaren videredistribueres. Enhver har således ret til at videregive softwaren - enten i oprindelig eller i modificeret form. En virksomhed kan dermed frit installere så mange kopier, den ønsker på medarbejdernes computere og har samtidig mulighed for at tilrette softwaren til eget brug. Virksomheden kan endda vælge Microsofts operativsystem Windows er et eksempel på kommerciel Closed Source software. Når man køber Windows får man udelukkende adgang til den kompilerede version af programmet. Brugeren kan installere softwaren og anvende den på sin computer men har ingen mulighed for sætte sig ind i, hvordan softwaren fungerer eller for at modificere softwaren. Opdager man en fejl i softwaren, kan man ikke på egen hånd rette den men må henvende sig til Microsoft og bede om at få fejlen rettet. Windows sælges under en kommerciel licens, der forbyder kopiering og videredistribution af softwaren. Private brugere af Windows må således kun installere softwaren på deres egen computer. Tilsvarende skal virksomheder, som anvender Windows, betale licens for hver ny bruger, der skal anvende systemet. Operativsystemet Linux er et eksempel på Open Source software. Linux kan downloades gratis fra Internettet. Alternativt kan man for et mindre beløb købe en af Linuxdistributionerne, hvor operativsystemet distribueres på CDrom sammen med en række andre Open Source programmer, og hvor der medfølger særlig software, der letter installationen af operativsystemet. I begge tilfælde får brugeren adgang til kildekoden og kan dermed rette eventuelle fejl eller foretage andre ændringer i kildekoden og derefter kompilere programmet på ny. Operativsystemet kan frit installeres på alle de computere, brugeren måtte ønske at anvende det på. Anskaffer en virksomhed en CD-rom med en Linux-distribution, kan virksomheden således installere operativsystemet på alle computere i virksomheden. Det står endda virksomheden frit for at lave sin egen distribution af Linux og begynde at sælge denne - så længe det blot sker under en Open Source licens. at udvikle sin egen version af softwaren, som herefter stilles til rådighed for virksomhedens kunder. Betingelsen herfor er dog som hovedregel, at den nye version af softwaren også stilles til rådighed under en Open Source licens, således at virksomhedens kunder opnår samme frie adgang til softwaren som virksomheden selv 3. Idet enhver har ret til at videredistribuere Open Source software, er Open Source programmer normalt tilgængelig i gratis form - f.eks. ved at kildekoden kan downloades fra nettet. Open Source Software 3 De konkrete betingelser for anvendelse og videregivelse af Open Source software afhænger af hvilken licens softwaren er underlagt. Der eksisterer således en række forskellige Open Source licenser, der opstiller varierende betingelser. En nærmere gennemgang af Open Source licenserne er givet i kapitel 5. 11

12 distribueres dog derudover ofte i pakker - kaldet distributioner - hvor der er samlet en række programmer, der med fordel kan anvendes sammen, og hvor der er tilføjet software der gør installation og opsætning af Open Source softwaren lettere for brugeren. Disse distributioner bliver solgt af kommercielle virksomheder for mindre beløb. Mens distributionen af Closed Source software kan sidestilles med salg af kommercielle fysiske produkter kan Open Source sammenlignes med udveksling af ideer inden for forskningsverdenen. Her lægger forskerne åbent resultatet af deres arbejde frem i de internationale tidsskrifter, således at enhver frit kan bygge videre på den forskning, de har udført, blot den oprindelig kilde refereres. 2.3 Hvorfor Open Source software? Argumenterne for at stille software til rådighed som Open Source i stedet for at markedsføre det kommercielt som Closed Source er dels ideologiske og dels praktiske. De ideologiske argumenter for Open Source tager udgangspunkt i en opfattelse af software som værende ideer eller information snarere end kommercielle produkter. Ligesom ideer og information - og i modsætning til et fysisk produkt - kan et stykke software deles mellem to brugere, uden at nogen af dem mister noget derved. Tilhængerne af Open Source mener på den baggrund, at software bør behandles som et "public good", der kommer alle til gode i samfundet og spredes frit uden ophavsrettens snærende bånd. Samtidig opfattes det som en indskrænkning af brugerens rettigheder at forhindre modificering eller videregivelse af softwaren. Brugeren bør ikke være bundet til at anvende softwaren i den form, som leverandøren har leveret den i, og muligheden for at modificere og videregive softwaren bør ses som en rettighed på linie med f.eks. ytringsfriheden. Dertil mener man, at den udvikling som samfundet kunne opnå ved at lade alle få adgang til at udvikle og videregive softwaren vil overgå den udvikling, som i dag opnås gennem økonomiske incitamenter skabt via ophavsretten på software. De praktiske argumenter for Open Source software koncentrerer sig om kvaliteten og udviklingshastigheden for software. For det første menes fejlretning at ske hurtigere og mere effektivt i Open Source software, idet alle brugere gennem den åbne adgang til kildekoden kan medvirke til at finde og rette fejl frem for at skulle afvente, at leverandøren retter fejlene. Som effekt af dette mener tilhængerne, at Open Source programmer i sidste ende bliver mere driftsikre end Closed Source programmer. 12

13 Adgangen til kildekoden og til at videredistribuere softwaren åbner desuden mulighed for, at alle interesserede brugere kan deltage i udviklingen af Open Source software. Et populært Open Source program, som mange brugere har interesse i at få videreudviklet, kan derfor samle en stor mængde udviklere omkring sig, og programmet menes dermed at kunne udvikle sig hurtigere end et kommercielt Closed Source program, hvor udviklingsteamet er begrænset til leverandørens ansatte programmører. Samtidig - fremhæver tilhængerne - giver Open Source software større fleksibilitet for brugeren, idet denne ikke er bundet til den leverandør, som har leveret softwaren, man kan vælge selv at videreudvikle softwaren eller at betale en virksomhed for at videreudvikle softwaren, i den retning brugeren har behov for. Endelig fremhæves det ofte, at Open Source software er mere sikker end Closed Source, idet sikkerhedsfejl eller bevidste sikkerhedshuller (bagdøre) i softwaren lettere vil blive opdaget, når der er åben adgang til kildekoden. Historisk har den ideologiske tilgang til Open Source særligt været fremherskende i de tidlige faser af Open Source udviklingen. Dette gælder ikke mindst miljøet omkring Richard Stallman på MIT, som i 1984 iværksatte GNU-projektet, der havde til formål at udvikle en fri version af operativsystemet Unix og i 1985 stiftede Free Software Foundation. Siden midten af halvfemserne er der i Open Source miljøet blevet lagt stadig større vægt på de praktiske argumenter for Open Source, mens der er blevet lagt afstand til ideologien. Dette skyldes bl.a., at man i miljøet anser de praktiske argumenter for at være mere velegnede til at overbevise erhvervslivet om fordelen ved Open Source. En fortaler for den mere pragmatiske indgangsvinkel til Open Source er Eric Raymon, som skrev essayet The Cathedral and the Bazar om Open Source udvikling og som i 1998 var med til at stifte Open Source Initiative (OSI) 4. I den danske debat om Open Source er det hovedsageligt de praktiske argumenter for Open Source, der er blevet fremført 5. 4 Den pragmatiske og den ideologiske indgangsvinkel afspejles i de anvendte betegnelser. Mens den pragmatiske fløj foretrækker betegnelsen Open Source (med fokus på åbenheden af kildekoden) foretrækker den ideologiske fløj betegnelsen Free Software, der tydeligere markerer frihedsaspektet. 5 Dette gælder bl.a. i argumentationen for SF's beslutningsforslag om Open Source fra 3. marts 2000, Linux brugergruppen SSLUG's kronik i Information den 21. januar 2000 samt Forbruger Informations Open Source strategi. 13

14 Idet nærværende rapport fokuserer på de erhvervsmæssige forhold omkring Open Source udviklingen, vil der i det følgende hovedsageligt blive diskuteret de praktiske argumenter for Open Source. I kapitel 6 diskuteres disse argumenter i detaljer. For fuldstændighedens skyld gives der efterfølgende i kapitel 7 en kortere diskussion af de ideologiske overvejelser bag Open Source. 2.4 Open Source i praksis Open Source har i de seneste år udviklet sig til at være mere end blot et teoretisk princip for softwareudvikling. Særligt efter Internettets fremkomst er der sket en eksplosiv stigning af udviklingen og anvendelsen af Open Source software. På en lang række områder findes der således Open Source produkter, der kan anvendes som alternativ til kommercielle produkter, dette gælder f.eks. operativsystemer (Linux, FreeBSD), webservere (Apache), databaser (MySQL, PostgreSQL), filservere (SAMBA) m.v. I mange tilfælde er kvaliteten af Open Source produkterne på højde med kommercielle produkter - på nogle områder er kvaliteten af udvalgte Open Source produkter endda højere end tilsvarende kommercielle produkter. Anvendelse af Open Source Bredt set er anvendelsen af Open Source software endnu meget begrænset. Ved PLS' undersøgelse af Open Source udbredelsen i sommeren 2001 angav kun 8 procent af de adspurgte virksomheder og offentlige institutioner, at de anvender Open Source software. Herudover havde 39 procent af virksomhederne hørt om Open Source software uden selv at anvende det, mens 53 procent aldrig havde hørt om Open Source. Kender du til Open Source Software? Blandt de mest kendte og udbredte Open Source programmer er operativsystemet Linux og webserveren Apache. Linux er et operativsystem udviklet til brug på PC'er af en række frivillige programmører på initiativ af den finske udvikler Linus Torvalds. Linux er udviklet med udgangspunkt i UNIX, som traditionelt har været et operativsystem til brug på servere. Linux har derfor en række af de samme karakteristika som UNIX systemerne, f.eks. høj driftsikkerhed, gode muligheder for kontrol med brugerrettigheder, afvikling af programmer, hardware- og softwarekonfiguration m.v. Nej, jeg har ikke hørt om OSS 53% Antal besvarelser: Ja, vi anvender OSS 8% Ja, jeg har hørt om 39% I udvalgte brancher er anvendelsen af Open Source dog mere udbredt. Dette gælder særligt i Internetbranchen, hvor Open Source produkter anvendes som platform for webtjenester m.v. I PLS Rambøls undersøgelse "Danmark Dot- Com 2.0" fra sommeren 2001 angav 41 procent af virksomhederne i Internbranchen, at de anvender Open Source software. 14

15 Linux kan dels ses som et alternativ til at anvende Microsofts Windows som operativsystem på personlige computere. I forhold til Windows tilbyder Linux umiddelbart større driftsikkerhed og fleksibilitet. Omvendt vil Linux for de fleste almindelige mennesker opleves som vanskeligere at anvende end Windows. Dette skyldes primært, at operativsystemet oprindeligt er udviklet til brugere med teknisk indsigt - f.eks. er der først for nyligt fremkommet velfungerende grafiske brugergrænseflader til Linux som alternativ til den oprindelige tekstbaserede brugergrænseflade. I forhold til Windows stiller Linux typisk mindre krav til den anvendte hardware. Linux kan derfor anvendes på computere, som man ellers ville have kasseret på grund af forældelse. Mere væsentlig er dog brugen af Linux som operativsystem til servere. Her har Linux i kraft af sin høje driftsstabilitet vist sig at være en god platform for f.eks. filservere og printerservere i virksomheders interne IT-systemer samt for webservere og andre Internettjenester. Anvendelse af Linux er i den forbindelse et alternativ til Microsofts Windows NT eller en af de kommercielle UNIX varianter, og særligt den lave pris og mulighed for tilpasning gennem adgang til kildekoden har gjort Linux til et attraktivt valg. Apache er en Open Source webserver udviklet af en række frivillige udviklere i Internetbranchen. Målt som antallet af installerede servere er Apache den mest udbredte webserver på nettet foran konkurrerende produkter fra Microsoft, Netscape m.v. Særligt for mindre virksomheder og webtjenester er Apache et attraktivt valg, da det giver adgang til en webserver, der er driftsikker, højtydende og på samme tid gratis. Inden for kontorprodukter: tekstbehandling, regneark mv., er der først for nylig kommet Open Source produkter på markedet. Mest kendt er SUN's, Open Office og Netscapes Browser. I begge tilfælde er der tale om produkter, der oprindeligt blev udviklet som kommerciel software, og som først siden er blevet stillet til rådighed som Open Source. Hvad angår ERP-systemer (økonomisystemer m.v.) findes der ikke i dag velfungerende Open Source produkter. Flere producenter af ERP-systemer, herunder danske Navision og tyske SAP, har dog tilrettet deres produkter, så de kan køre på en Linux platform. Anvendelse af Open Source til ERP-systemer er således mulig, hvis Open Source kombineres med kommercielle produkter. 15

16 3 Softwareudvikling i praksis Mens de principielle forskelle på Open Source og kommerciel softwareudvikling er relativt lette at sætte sig ind i, er det mere vanskelig at få et præcist billede af, hvordan de to udviklingsmetoder konkret adskiller sig fra hinanden. For at få et dækkende billede af forskellen mellem Open Source og kommerciel softwareudvikling er det derfor nødvendigt at gå bagom principperne og se nærmere på, hvordan softwareudvikling - dels Open Source, dels kommerciel softwareudvikling - foregår i praksis. 3.1 Kommerciel softwareudvikling i praksis Organisering og styring Organisering af kommerciel softwareudvikling afhænger af hvilke typer softwareprojekter, der er tale om og hvilken type (og størrelse) virksomhed, der er ansvarlig for udviklingen. Større udviklingsprojekter i professionelle softwarevirksomheder foregår ofte velplanlagt og velorganiseret. Udvikli n- gen sker i mange tilfælde efter en fastlagte udviklingsmodel, som beskriver hvilke arbejdsgange, der skal følges i udviklingsprocessen, f.eks. opstilling af krav, udarbejdelse af design, gennemførelse af test og udarbejdelse af dokumentation. Som baggrund for udviklingen vil virksomheden typisk have udarbejdet en designstrategi, der fastslår, hvordan softwaren bør struktureres, og hvordan grænseflader mellem forskellige dele af softwaren udformes og dokumenteres. Typisk struktureres softwaren i mindre moduler (objekter) med veldefinerede grænseflader, således at forskellige dele af softwaren kan modificeres, videreudvikles og testes uafhængigt af resten af produktet. Nogle virksomheder anvender særlige værktøjer til at udforme det overordnede design af softwaren og til at teste sammenhængen mellem de fo r- skellige komponenter (såkaldte Caseværktøjer). Softwareudvikling i Navision Navision er en international softwarevirksomhed, der udvikler ERP systemer, såsom finans, bankstyring, valutahåndtering, ordrestyring, kundestyring, indkøbsstyring, kreditor styring m.v. Navision har mere end medarbejdere i 26 lande og er gennem sit netværk af godt partnere repræsenteret i 60 lande. Navisions produkter sælges udelukkende gennem partnere, idet Navision leverer den grundlæggende software, mens partnerne tilretter software til den enkelte virksomheds specifikke behov for ændringer af standard softwaren eller tilføjelse af ny funktionalitet. Udviklingen af Navision produkter er underlagt en høj grad af planlægning og styring. For softwareproduktet Navision Axapta planlægges udviklingen af et særligt product management team, og udviklingen ledes af en særligt udpeget director for Navision Axapta, der er ansvarlig for overholdelse af projektplanen. Udviklingsteamet, der består af omkring 120 udviklere, er inddelt i teams opdelt efter softwarens funktionsområder: finans, debitorstyring, kreditorstyring m.v. I udviklingen følges en særlig udviklingsmodel, Microsoft Solution Framework (MSF), der fastlægger de enkelte faser af udviklingen: planlægning, kodning, stabilisering og release. En ny version (release) af Navision Axapta udsendes ca. hvert halvandet år. 16

17 Udviklingen, der i større projekter kan involvere flere hundrede programmører, organiseres ofte i mindre teams, der hver er ansvarlige for en udvalgt del af softwaren. Styringen af udviklingen varetages af en overordnet projektleder (eller planlægningsafdeling) udfra en detaljeret projektplan. Ofte anvender virksomhederne særlige udviklingsværktøjer, som stiller fælles funktioner til rådighed for udviklerne og som automatiserer visse dele af udviklingen, f.eks. design af grafiske brugergrænseflader. I mindre softwareprojekter (og i mindre virksomheder) foregår udviklingen typisk mere ad-hoc. En mindre gruppe programmører kan f.eks. arbejde sammen om udviklingen af et stykke software, idet man løbende fordeler opgaverne mellem sig, efterhånden som forskellige dele af softwaren bliver færdig. Udviklingen sker typisk uden nogen fastlagt metode, idet man blot "bliver ved med at programmere indtil det virker." Professionel softwareudvikling er et emne, som er genstand for stor opmærksomhed blandt forskere og analytikere. På universiteter og i industrien anvendes således mange ressource på at udvikle principper og metoder for effektiv softwareudvikling, ligesom der tilbydes en lang række kurser indenfor emnet af universiteter og kursusvirksomheder. Samtidig må det dog bemærkes, at en stor del af den software, der udvikles til intern brug i virksomheder, udvikles adhoc og uden brug af professionelle metoder Brugerinddragelse Et afgørende kendetegn ved kommerciel softwareudvikling er adskillelsen mellem de mennesker, som udvikler softwaren, og de mennesker der bruger den. For software, som markedsføres af en kommerciel softwareleverandør, vil udviklingen f.eks. foregå i virksomhedens udviklingsafdeling, mens softwaren anvendes hos de privatpersoner eller virksomheder, der anskaffer softwaren. For intern softwareudvikling i en virksomhed vil udviklingen typisk foregå i virksomhedens IT-afdeling, mens softwaren anvendes i virksomhedens driftsenheder: på kontorerne, salgsste- Brugerinddragelse hos Navision Navision har en fast model for brugerinddragelse og indhentning af krav til nye versioner af softwaren. Modellen indeholder følgende elementer: Navisions partnere indhenter krav og ønsker fra kunderne. Partnerne indgiver disse i prioriteret form til Navisions landekontorer. Landekontorerne foretager en prioritering i samarbejde med et produkt råd de ønsker, partnernes har opsamlet, og indgiver dem til Navisions udviklingsafdeling. Parallelt hermed indgiver en særlig udvalgt gruppe af teknologiske eksperter og trendsættere deres vurdering af fremtidige behov til Navisions software - f.eks. nye krav om håndtering af e-handel, mobil computing mv. Navisions udviklingsafdeling prioriterer de indkomne forslag og afstemmer den planlagt funktionalitet med landene inden der planlægges en udviklingen fase. Indhentningen af ønsker og behov sker i en fast cyklus. Allerede når den seneste version af softwaren er under færdiggørelse, igangsættes indhentning af ønsker og behov til den næste version. 17

18 derne, produktionslokaliteter eller lignende. Kommunikationen af ønsker og behov fra brugerne til de udviklere, som skal udvikle softwaren, er derfor et væsentlig element i kommerciel softwareudvikling. Hvordan dette foregår i praksis afhænger af, hvilken type softwareprojekter der er tale om. Er der tale software, som specialudvikles af en softwareleverandør til en større professionel kunde, vil man ofte involvere brugerne direkte i udviklingen gennem interviews, fokusgrupper eller ved direkte at gennemføre dele af udviklingen (f.eks. design af skærmbilleder), mens brugerne kigger på. Er der tale om software, som markedsføres over for en bredere kundegruppe, vil man ofte have faste procedurer for, hvordan information om brugerens ønsker til den næste version af softwaren indhentes. Dette kan f.eks. ske ved møder med udvalgte kunder, via softwarevirksomhedens forhandlere eller gennem traditionelle markedsanalyser. Derudover gennemføres i nogle tilfælde brugervenlighedstest i særligt indrettede laboratorier (usability-labs), hvor man nøje overvåger brugerne, mens de afprøver nye produkter. I mindre softwareprojekter eller i software, der udvikles internt i virksomheder, er brugerinddragelse ofte ikke økonomisk eller praktisk muligt. I denne type projekter indrettes softwaren derfor typisk udfra programmørernes (eller projektlederens) fornemmelse af brugerne behov. Blandt mennesker, der arbejder med softwareudvikling, er der bred enighed om, at brugerinddragelse er et væsentligt parameter for succesfuld softwareudvikling. Metoder for brugerinddragelse er derfor også genstand for stor opmærksomhed blandt forskere i softwareudvikling Kvalitetssikring og test Ud over anvendelse af faste udviklingsmodeller og designstrategier sikres kvaliteten af kommercielt udviklet software typisk gennem test. Ligesom organiseringen af softwareudvikling afhænger omfanget og tilrettelæggelsen af testprocedurer af, hvilken type og størrelse softwareprojekt, der er tale om. I større professionelle softwareprojekter er der omfattende procedurer for test. Testprocedurer kan f.eks. indeholde følgende elementer: Navision: test Testning ved frigivelse af Navisions produkter sker efter faste procedurer, der involverer både partnere og slutbrugere. Når softwaren er stabil og testet internt udsendes således først en alfa version til landekontorerne. Disse tester herefter softwaren i samarbejde med udvalgte partnere. Når alpha versionen er testet og fejlrettet udsendes en alpha 2, der evt. kan indeholde yderligere funktionalitet, til partnerne for yderligere test. Derefter bygges en beta 1, der kan installeres i test hos udvalgte kunder, og der eventuelle problemer indrapporteres. På den baggrund udsendes en beta 2, som partnere kan installere i fuld drift hos udvalgte kunder. Først herefter udsendes den endelige version af produktet. 18

19 Delelementer af softwaren testes løbende af udviklingsteamet, efterhånden som de færdiggøres Når det samlede produkt er færdiggjort gennemføres en intern test. Testen gennemføres ofte af en særligt testafdeling udfra fastlagte testprocedurer Efter den interne test udsendes produktet i en alfa-version til nære samarbejdspartnere - f.eks. udvalgte kunder eller forhandlere. Samarbejdspartnerne afprøver produktet og indsender fejlrapporter. Når alle identificerede fejl i alfa-versionen er rettet, udsendes produktet i en beta-version, som stilles til rådighed for en bredere kreds af kunder. Er der tale om et massemarkedsprodukt lægges beta-versionen ofte på Internettet, så de brugere, der ønsker at tage et nyt produkt hurtigt i brug, kan gøre det - til gengæld for at acceptere (og indrapportere) eventuelle fejl. Efter alle fejl i beta-versionen er rettet udsendes det endelige produkt. Mindre softwareprojekter følger typisk mindre omfattende testprocedurer. Inddragelse af brugere gennem udsendelse af beta-versioner er dog blevet meget udbredt, i takt med at Internettet har muliggjort hurtig og stort set omkostningsfri distribution af software til kunderne Fejlretning af det færdige produkt Procedurer for fejlretning i det færdige produkt aftales i forbindelse med indkøbet af softwaren. Er der tale om et produkt, som er udviklet særligt til en enkelt kunde, vil kunden typisk indgå en aftale med leverandøren om udbedring af eventuelle fejl. Alt efter aftalens udformning kan dette ske mod betaling eller som en del af anskaffelsesprisen. Er der tale om et produkt, som markedsføres over for en bredere kundeskare indrapporteres fejl typisk gennem forhandlere eller over Internettet. Leverandørens behandling af fejlrapporter afhænger af fejlens karakter og alvorlighed. Er der tale om en alvorlig fejl - f.eks. en fejl som giver risiko for tab af data eller for sikkerheden af brugerens system - vil fejlen blive rettet med det samme, og der vil blive udsendt en særlig programstump, som brugeren kan anvende til at opdatere produktet (en såkaldt patch). Er der tale om mindre alvorlige fejl vil fejlretningen ikke nødve n- Fejlretning og support i Navisions produkter Indrapportering af fejl i Navisions produkter sker gennem partnere via landekontorerne. Er der tale om en alvorlig fejl, der giver risiko for tab af data, rettes fejlen så hurtigt så muligt gennem udsendelse af en hotfix, som partnere kan installere hos kunden. Navision har en intern norm, som siger at det pågældende landekontor skal have hotfix'et senest 24 timer efter at fejlen er indrapporteret og godkendt som en fejl der giver risiko for tab af data. Mindre alvorlige fejl rettes løbende. Fejlretninger bliver opsamlet i servicepacks, der testes og frigives til partnere, der kan installere service packen hos kunden Idet Navisions produkter sælges gennem partnere, der tilrettet produkterne til kunden, sker al support gennem partnerne. Kunden rapporterer evt. fejl til partneren, hvis der er tale om fejl i det leverede produkt fra Navision rapporterer partneren fejlen til landekont o- ret der verificere, at der er tale om en fejl. Derefter meddeles fejlen til HQ, for fejlrettelse. 19

20 digvis ske umiddelbart. Leverandører vælger ofte at opsamle et antal fejl og efter et vist stykke tid udsende en samlet pakke, hvori fejlene er rettet (en service pack). Alternativt kan leverandøren vente med at rette fejlen, til den næste version af programmer udsendes Support Support er en væsentlig parameter ved anskaffelse og brug af software. Ofte er velfungerende support en afgørende forudsætning for at kunden får succes med at anvende den indkøbte software. Betingelser for support aftales typisk i forbindelse med anskaffelse af softwaren. For massemarkedsprodukter, der markedsføres over for private brugere, kan supportaftalen indebære, at kunden har ret til telefonisk support i det første år efter softwaren er anskaffet. For specialudviklet software - f.eks. større systemer udviklet for en virksomhed - vil der oftest ligge en præcis aftale om, hvordan supporten foregår: hvilke krav kunden kan stille, hvor hurtigt svar skal foreligge, hvordan supporten afregnes, hvor længe supportaftalen løber m.v. Support er en ydelse, som mange softwarevirksomheder har særskilt indtjening på. For massemarkedsprodukter er det f.eks. almindeligt, at kunder, som har behov for hurtig support, tilbydes at ringe til en særlig hot-line, som har åbent hele døgnet og hvor der ikke er ventetid, men hvor der til gengæld opkræves en minuttakst for opkaldet. For større specialudviklede systemer er det ikke ualmindeligt, at de indtægter der opnås gennem supportaftalen i den sidste ende bliver større end indtægterne ved det oprindelige salg af systemet. Omvendt er levering af support også en krævende opgave for softwareudvikleren - en opgave der ikke altid afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til at løfte. For massemarkedsprodukter er det derfor tit meget vanskeligt at få den support, man har krav på, idet telefonliner er optaget, ikke besvares o.s.v. Supporten leveres typisk af den virksomhed, som har udviklet softwaren eller af dennes forhandlere. I nogle tilfælde kan supporten dog blive leveret af en helt tredje virksomhed, som har opbygget sin forretning på at levere support for udvalgte softwareprodukter. 3.2 Open Source udvikling i praksis Med den åbne adgang til kildekoden kan alle i princippet deltage i udviklingen af et Open Source program. Det står endvidere enhver frit for at distribuere sin egen version af programmet. Traditioner og normer blandt de personer, der deltager i udvikling af Open Source software - det såkaldte Open Source Community - betyder dog, at udviklingen i praksis foregår knap så anarkistisk. 20

Drupal. Hvad er Drupal?

Drupal. Hvad er Drupal? Drupal Verdens bedste Content Management System Drupal er to år i træk blevet kåret som det bedste Open Source CMS i den såkaldte CMS Award, som årligt afholdes af det anerkendte IT-bogforlag Packt Publishing.

Læs mere

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Velkommen! V/ Carsten Agger, agger@c.dk Fri software for Microsoft Windows Hvorfor bruge fri software? Hvad er fri software? Hvad kan man med fri software? Hvad kan man

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning DK CERT Sårbarhedsdatabase Brugervejledning Februar 2003 Indhold Velkommen til DK CERTs sårbarhedsdatabase...3 Kom hurtigt i gang...4 Gode råd om masker...7 Mangler jeres applikation?...8 Generel vejledning...9

Læs mere

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring

EffEKTIvISER hverdagen AMPAREX brugervenligt OG InTEGRERET SOfTWARE TIl OPTIKERE Kunde håndtering KASSe (POS) MArKedSføring Effektiviser hverdagen AMPAREX brugervenligt og integreret software til optikere dtering Kunde hån S) KASSE (PO øring Markedsf DU BEHØVER IKKE VÆRE PÅ KONTORET FOR AT SERVICERE DINE KUNDER AMPAREX s unikke

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration

NEMT OG EFFEKTIVT - Ejendomsadministration Ny Unik Bolig 4 version på trapperne Det er nu ca. 2 år siden, at første version af Unik Bolig 4 blev lanceret. Siden da er der blevet arbejdet hårdt på at forbedre versionen og finde på nye smarte ting

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Al opstart er svært lad os hjælpe dig

Al opstart er svært lad os hjælpe dig Al opstart er svært lad os hjælpe dig Vi kan gøre din hverdag nemmere At vælge det rigtige kan være svært lad os hjælpe dig frem til dine mål og behov. I denne brochure finder du de produkter vi har. Vi

Læs mere

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print)

IT Support Guide. Installation af netværksprinter (direkte IP print) IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Microsoft Windows Vista Program sprog version: ENG (US) Guide emne: Installation af netværksprinter (direkte IP print) Publikationsnr.:

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen. KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Kristian Langborg-Hansen KAPITEL ET... 9 I gang med App Inventor Installation af App Inventor... 10 Trådløs installation... 11 Installation af emulator (Windows)...

Læs mere

Om Open Source. Er Open Source et alterativ til proprietære (kommercielle) løsninger? Er Open Source moden til virksomhedsbrug?

Om Open Source. Er Open Source et alterativ til proprietære (kommercielle) løsninger? Er Open Source moden til virksomhedsbrug? Om Open Source Disse sider er blevet til efter at jeg gennem flere år har testet et utal af Open Source løsninger. Selvom det umiddelbart har været gode løsninger, er følgende spørgsmål altid dukket op,

Læs mere

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux

New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux New ventures based on open innovation - an empirical analysis of start-up firms in embedded Linux Marc Gruber Joachim Henkel Entrepreneurship 12. september 2010 Fokus Der undersøges hvordan typiske udfordringer

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere

En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere En open source løsning til bibliotekernes publikumspc ere Dokument: bibos installationsvejledning bibos version: 2.1.0.1 released 25. oktober 2013 Senest redigeret: 5. februar 2014 af Niels Schmidt Petersen,

Læs mere

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning

MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning MobileCTI Dialer Installations og konfigurations vejledning Vejledning i Installation og konfiguration af MobileCTI Outlook Dialer / MobileCTI TAPI Dialer Version 2.10 December 2005 www.blueposition.com

Læs mere

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur Cloud i brug Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur 02 Indhold > Executive Summary............................................................... 03 Digitaliser.dk.....................................................................

Læs mere

HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC

HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC HOSTINGPLANER DDB CMS HOS DBC Indhold Hostingplaner DDB CMS hos DBC... 1 1 Hostingplaner... 3 2 Definitioner... 4 2.1 Miljøer... 4 2.2 Support... 4 2.2.1 DDB CMS - 1. line support... 4 2.2.2 DDB CMS -

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software.

Formålet med vejledningen er at bistå primært offentlige institutioner, der ønsker at bruge, udvikle eller videredistribuere open source-software. Notat Høringsnotat høring om "Vejledning om offentlige myndigheders anskaffelse af open source-software - retlige forhold" Den 10. marts 2008 iværksatte en høring om "Vejledning om offentlige myndigheders

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Fujitsu Siemens Computer

Fujitsu Siemens Computer Ivan Warrer Kongsager 12 2620 Albertslund Tlf. 43 64 44 13 Erhvervserfaring genereret indenfor IT over 20 år. Profilresume: Jeg har mere end 20 års erhvervs erfaring indenfor IT som havde sin begyndelse

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Ubuntu og fri software

Ubuntu og fri software Ubuntu og fri software I anledning af frigivelsen af Ubuntu 8.04 Hardy Heron Hvad er fri software, og har det noget med Ubuntu at gøre? Hvordan fungerer Ubuntu som projekt, og hvad kan jeg selv gøre? Præsentation

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Kort om NemHandelsprogrammet Hvis du har et økonomisystem, som kan skabe NemHandel-dokumenter, kan du kombinere økonomisystemet med det gratis NemHandelsprogram,

Læs mere

Statistisk Softwareudvikling

Statistisk Softwareudvikling Statistisk Softwareudvikling Peter Dalgaard Biostatistisk Afdeling Københavns Universitet IT og Sundhed, september 2008 Introduktion Statistisk software Open Source / Free Software R projektet Værktøjer

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault Karl Lausten Bright Ideas Tlf.:+45 98 62 28 37 Mejsevej 8 Email: klausten@bright-ideas.dk DK-9600 Aars www.bright-ideas.dk CVR 26 85 59 69 12.02.2014 Installation og ibrugtagning af Geomagic Alibre Vault

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Indholdsfortegnelse Vejledning... 3 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6 2.4 Fysiske

Læs mere

3. Menuen Start -> Programs -> OpenVPN åbnes, og "My Certificate Wizard" vælges:

3. Menuen Start -> Programs -> OpenVPN åbnes, og My Certificate Wizard vælges: Opsætning af VPN forbindelse til DRC En VPN forbindelse gør det muligt for en hjemmecomputer, eller en bærbar computer, at få adgang til DRCs interne lokalnet fra en vilkårlig internetforbindelse. Forudsætninger

Læs mere

Oktober 2001. Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software

Oktober 2001. Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software Oktober 2001 Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008

IT Support Guide. Indledning. Program: Microsoft Office Outlook 2007. Publikationsnr.: 281208.01.03. Udgivet af: Michael Spelling 2008 IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Microsoft Office Outlook 2007 Program sprogver.: Guide emne: ENG (US) Opsætning af POP3 e mail accounts Publikationsnr.: 281208.01.03 Udgivet af:

Læs mere

Oktober 2001. Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software

Oktober 2001. Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software Oktober 2001 Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software Patent- og Varemærkestyrelsen og Teknologirådet Anvendelse og udvikling af Open Source Software

Læs mere

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED

MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5. FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED MICROSOFT C5 LIGHT MICROSOFT C5 FÅ ET lettilgængeligt ØKONOMISYSTEM, DER KAN VOKSE MED DIN VIRKSOMHED ET EFFEKTIVT økonomisystem SPARER BÅDE TID OG PENGE Der er nok at se til i en mindre virksomhed. Og

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme

Din telefoncentral. Din klinik. Din stemme Din telefoncentral Din klinik Din stemme Indhold 3 A-DATA - Professionel softwareleverandør til det danske sundhedsvæsen. 4 IP-telefoni - Hvad er det og hvordan virker det i praksis? 5 Telefoncentralen

Læs mere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet

Læs mere

IBM IT Manager Konference 2006. John Leadbetter

IBM IT Manager Konference 2006. John Leadbetter John Leadbetter Soft Design A/S Soft Design kunder på IBM konferencer: Fra 2001-2006: SGS (nu DHL pioner i mobilløsninger) Dansk Shell (self service) Nomeco (Online apoteker) Sanistaal (Shop & varekatalog)

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Visma NemHandel. Indhold

Visma NemHandel. Indhold Visma NemHandel Indhold 1 Introduktion... 1 2 Installation... 2 3 Daglig brug - følg status for dokumenter... 5 3.1 Leverede dokumenter... 6 3.2 Fejlede dokumenter... 6 3.3 Modtagne dokumenter... 7 3.4

Læs mere

NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål. Version 3.2

NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål. Version 3.2 NSi Output Manager Hyppigt stillede spørgsmål Version 3.2 I. Generelle produktoplysninger 1. Hvad er nyt i Output Manager 3.2? Der er flere nye forbedringer i NSi Output Manager 3.2 på serversiden, først

Læs mere

Forhandlermøde, juni 2007 Søren Vallø Business Development Manager

Forhandlermøde, juni 2007 Søren Vallø Business Development Manager Forhandlermøde, juni 2007 Søren Vallø Business Development Manager Præsentation gennemgang Gennemgang af de nye ting i version 2.5.2 Mamut ServiceSuite Planning Næste service release 15. august Mamut ServiceSuite

Læs mere

START FINDES DER EN LØSNING TIL MIN VIRKSOMHED HOS HANS TØRSLEFF MANAGEMENT SYSTEMS? Har du brug for et enkelt system til timeregistrering?

START FINDES DER EN LØSNING TIL MIN VIRKSOMHED HOS HANS TØRSLEFF MANAGEMENT SYSTEMS? Har du brug for et enkelt system til timeregistrering? FINDES DER EN LØSNING TIL MIN VIRKSOMHED HOS HANS TØRSLEFF MANAGEMENT SYSTEMS? START Har du brug for et enkelt system til timeregistrering? Er det ultravigtigt at beskytte dine data? Har du brug for at

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Internethandel en Oversigt. Hvordan kan infrastrukturen se ud på en Internethandelsløsning? Internet Butik. Internet Salgsafdeling

Internethandel en Oversigt. Hvordan kan infrastrukturen se ud på en Internethandelsløsning? Internet Butik. Internet Salgsafdeling Internethandel en Oversigt Når man overvejer internet handel skal man først beslutte sig for om man ønsker at åbne en butik, hvor alle har adgang eller, om man ønsker at åbne en salgsafdeling uden for

Læs mere

Din Open Source partner

Din Open Source partner Din Open Source partner 2 Vi udvikler og supporterer professionelle Open Source løsninger til private virksomheder og det offentlige. Her er et udpluk af vores kunder. Om Casalogic Vi er en nichevirksomhed,

Læs mere

Kravspecifikation for bibos1

Kravspecifikation for bibos1 Oktober 2011 Projekt for Århus Kommunes Biblioteker i samarbejde med Odense Centralbibliotek og Silkeborg Bibliotekerne Indhold 1. Baggrund for projektet... 2 1.1 Projektets formål... 2 2. Tilbud... 3

Læs mere

IT OG LOGISTIK. It som salgsværktøj i butikken 2. It som forretningsunderstøttelse 3. Hjemmesiden 4. HTH er ordreproducerende 5

IT OG LOGISTIK. It som salgsværktøj i butikken 2. It som forretningsunderstøttelse 3. Hjemmesiden 4. HTH er ordreproducerende 5 IT OG LOGISTIK It som salgsværktøj i butikken 2 It som forretningsunderstøttelse 3 Oms 3,9b Hjemmesiden 4 HTH er ordreproducerende 5 It i administrationen 6 1 IT SOM SALGSVÆRKTØJ I BUTIKKEN Kunder gribes

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning

Én IT løsning, mange fordele AX TRAVEL. - fremtidens rejsebureauløsning Én IT løsning, mange fordele - fremtidens rejsebureauløsning Privatejet virksomhed Etableret i 1987 100 % danskejet Hovedkontor i Allerød og kontor i Århus +80 medarbejdere Solid og positiv økonomi gennem

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

Kom i gang med Course Tool 1.2

Kom i gang med Course Tool 1.2 Kom i gang med Course Tool 1.2 Indhold Indledning...2 Pris beregning...2 Anvendelse...2 Open Source...2 Anbefalinger...2 Installation...3 USB-Pen...3 Download Libre Office (Draw)...3 Indstil makrosikkerhed...4

Læs mere

Indholdsfortegnelse for kapitel 1

Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Indholdsfortegnelse for kapitel 1 Forord.................................................................... 2 Kapitel 1.................................................................. 3 Formål............................................................

Læs mere

Linux og Open Source historie og status

Linux og Open Source historie og status Linux og Open Source historie og status Peter Toft Free Software Foundation Dannes i 1984 og ledes af Richard M Stallman Mål -> GNU-systemet GNU's Not UNIX Free Software Software skal

Læs mere

IT - Opgave. Produkt til Læring

IT - Opgave. Produkt til Læring IT - Opgave Produkt til Læring Navn: Ugur Kitir Skole: Roskilde - HTX Klasse: 2.4 Vejledere: Karl Afleveringsdato: 03/03 2009 0 Indholdsfortegnelse Planlægning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering...

Læs mere

PCSYS Label Print Server. Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere.

PCSYS Label Print Server. Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere. PCSYS Labeludskrift på fælles platform til alle virksomhedens printere. PCSYS Overordnet set sørger en Label Print Server for, at en virksomheds etiketter har en høj kvalitet. Løsningen sørger for at berige

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen.

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III til Microsoft Navision Axapta forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III Produktionsserien til Microsoft Navision Axapta gør det muligt for producenter at styre hele Fordele

Læs mere

Panda Antivirus + Firewall 2007 NYT Titanium Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af

Læs mere

Overvejelser ved valg af IT system

Overvejelser ved valg af IT system Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation

Læs mere

Administrator - installation og brug i Windows

Administrator - installation og brug i Windows 1 Administrator - installation og brug i Windows Grundforfattet af Allan, OZ1DIS, redigeret/udgivet af Palle, OZ6YM Det her beskrevne er IKKE noget nyt, og har været gældende siden Windows NT og version

Læs mere

SAP R/3. Henrik Kroos

SAP R/3. Henrik Kroos SAP R/3 Henrik Kroos Velkommen.. Spørg undervejs Præsentation af mig Præsentation af jer Hvad er SAP?? SAP er et tysk firma startet af 5 tidligere IBM-folk i 1972 Hjemsted i Waldorf Tyskland, (nær Frankfurt)

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet

Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Vejledning i opsætning af NemHandelsprogrammet Kort om NemHandelsprogrammet Hvis du har et økonomisystem, som kan skabe NemHandelsfakturaer, kan du kombinere økonomisystemet med det gratis NemHandelsprogram,

Læs mere

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4

IT opgave. Informationsteknologi B. Vejleder: Karl. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 2,4 IT opgave Informationsteknologi B Vejleder: Karl Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 2,4 Dato:03-03-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Planlægning... 3 Kommunikationsplanlægning... 3 Problemstillingen...

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows 8.1... 5. KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO... 23 Internet, e-mail, kontakter og kalender INDHOLDSFORTEGNELSE Windows 8.1... 5 KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade Sådan får du Windows 8.1 på din pc... 8 Startskærmen... 9 Skrivebordet... 10 Kvikguide til den nye brugergrænseflade... 11 Amulet-menuen...

Læs mere

Styring af testmiljøer almindelig god praksis

Styring af testmiljøer almindelig god praksis White paper Styring af testmiljøer almindelig god praksis Søren Beyer Nielsen Ph.D., M.Sc. Pragmatic Consult A/S v. 1.2 Pragmatic Consult A/S Stadagervej 42 2730 Herlev Danmark Tel: 44 92 23 77 Fax: 44

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER

HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER Tilsted Web HJEMMESIDER OG avancerede WEBLØSNINGER Nye muligheder med Content Management Systemer (CMS) til vedligeholdelse af hjemmesider, web- og intranetløsninger. CMS betyder nem vedligeholdelse og

Læs mere

Hosted løsning... 3. Hosted produkter... 4. Dedikeret server hosting... 5. Virtuel server hosting... 6. Shared Office hosting... 7

Hosted løsning... 3. Hosted produkter... 4. Dedikeret server hosting... 5. Virtuel server hosting... 6. Shared Office hosting... 7 2011 Indhold Hosted løsning... 3 Hosted produkter... 4 Dedikeret server hosting... 5 Virtuel server hosting... 6 Shared Office hosting... 7 Exchange hosting... 8 Remote Backup... 9 Hosted løsning Hosting

Læs mere

Om ONEBox... 2 Faciliteter i ONEBox... 2 Overordnet teknisk overblik... 2 Multiple servere... 3 Backup... 4 Sikkerhed... 5 Domæner... 6 Web...

Om ONEBox... 2 Faciliteter i ONEBox... 2 Overordnet teknisk overblik... 2 Multiple servere... 3 Backup... 4 Sikkerhed... 5 Domæner... 6 Web... Om ONEBox... 2 Faciliteter i ONEBox... 2 Overordnet teknisk overblik... 2 Multiple servere... 3 Backup... 4 Sikkerhed... 5 Domæner... 6 Web... 7 Mail... 8 Fildeling... 9 Brugere og grupper...10 Teknisk

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

NYT. Få en ny Formular i PakIT Helt gratis

NYT. Få en ny Formular i PakIT Helt gratis NYT April 2004 Tema: Gør det selv: Ny formular Total- er sponsor for en ny webside for amatørkunstnere. Se side 3 Få en ny Formular i PakIT Helt gratis Mangler du en formular til en transportør som US-Mail,

Læs mere

RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger. 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1

RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger. 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1 RCS Autogenbrug Se vejen frem med RCS løsninger 13-02-2014 RCS Autogenbrug - Infomøde -- RCS IT A/S 1 RCS hvem er vi? Autogenbrugsbranchen Kundefordeling Hvorfor et nyt program? Programmodel Skalérbar

Læs mere

Printerstyringsprogrammet MarkVision

Printerstyringsprogrammet MarkVision Printerstyringsprogrammet MarkVision Printersoftware og -tilbehør 1 MarkVision til Windows 95/98/2000, Windows NT 4.0 og Macintosh leveres sammen med printeren på cd'en Drivers, MarkVision and Utilities.

Læs mere

Kom godt i gang KMD VALG. Digital Valgliste Installationsvejledning Version 2.4.0

Kom godt i gang KMD VALG. Digital Valgliste Installationsvejledning Version 2.4.0 KMD VALG. Digital Valgliste Installationsvejledning Version 2.4.0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Programmer og krav... 3 1.1 Installér og konfigurer udstyr... 3 1.2 Lukket netværk...

Læs mere

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server

Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Sådan installeres og teste WordPress på en lokal server Det gratis WordPress blog værktøj er vokset gennem årene til et fuldgyldigt CMS-system content management system). WordPress har forenklet processen

Læs mere

Lærevejledning. - en introduktion til maskinarkitektur. faraz@butt.dk Faraz Butt mads@danquah.dk Mads Danquah doktor@dyregod.dk Ulf Holm Nielsen

Lærevejledning. - en introduktion til maskinarkitektur. faraz@butt.dk Faraz Butt mads@danquah.dk Mads Danquah doktor@dyregod.dk Ulf Holm Nielsen Lærevejledning - en introduktion til maskinarkitektur faraz@butt.dk Faraz Butt mads@danquah.dk Mads Danquah doktor@dyregod.dk Ulf Holm Nielsen Roskilde Universitetscenter Naturvidenskabelig Basisuddannelse

Læs mere

Internet Information Services (IIS)

Internet Information Services (IIS) Internet Information Services (IIS) Casper Simonsen & Yulia Sadovskaya H1we080113 06-11-2013 Indholdsfortegnelse Problemformulering... 2 Hvorfor:... 2 Hvad:... 2 Hvordan:... 2 Problembehandling... 3 Introduktion...

Læs mere

KRAV TIL INFRASTRUKTUR

KRAV TIL INFRASTRUKTUR KRAV TIL INFRASTRUKTUR VERSION 4.2.8 SEPTEMBER 2015 Indholdsfortegnelse 1 Generelt... 1 2 Servermæssige krav til -modulerne... 1 2.1 Systemmæssige krav i servermiljø... 1 2.2 Hardwaremæssige krav i servermiljø...

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

Navision i undervisningen

Navision i undervisningen Navision i undervisningen Side 1 af 8 Indhold Indledning...3 Eleverne...3 Skolemæssige forudsætninger...3 Elevernes alder...3 Arbejdserfaring...3 IT forudsætninger...3 IT på grundforløbet...4 Hvornår vi

Læs mere

Artikel om... Digital signatur. OpenOffice.org

Artikel om... Digital signatur. OpenOffice.org Artikel om... Digital signatur OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne, som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan distribuere og/eller ændre det

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7 Windows 7-udgaver... 10 32- eller 64-bit version af Windows 7... 11 Hardware...

Læs mere