Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Kjølskegårds Å AAL-868. Vandplan

Transkript

1 Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Kjølskegårds Å AAL-868 Vandplan

2 Kolofon: Thorsten Møller Olesen og Lars Nørgaard Bach, Limfjordssekretariatet. 2. juli 2015 Rekvirent: Brønderslev Kommune i forbindelse med gennemførelse af indsats i Vandplan 1.2 Limfjorden ( ). Rapporten beskriver en forundersøgelse og detailprojektering for en vandplanindsats i Vandplan Indeholder data fra Geodatastyrelsen. Forsidefoto: Kjølskegårds Å ved indsats AAL-868, som er en rørbro, hvor der er frit fald gennem røret. Faunapassage er ikke mulig uden at gennemføre indsats. Vandløbet opstrøms er en kildebæk, med varierede fysiske forhold og med en udpræget rentvandsfauna. 2/24

3 Indholdsfortegnelse 1. Vandplanindsats og planforhold Vandplanindsats Oversigtskort - placering af indsats Planforhold Beskrivelse af vandløbet Redegørelse for anlægstekniske muligheder Beskrivelse af indsatsen Opmålinger af vandløb m.v Løsnings alternativer på indsats Anbefalet løsning på indsats Konsekvenser for natur Vandløbs biologi Beskyttede arter og naturtyper Berørte lodsejere og deres holdning Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Afvandingsforhold Beskyttet natur Kulturhistoriske interesser Andre forhold Budget for indsatsen Referenceramme for indsats Budget for projektet Erstatninger Opsummering for det videre arbejde Bilag 1 - Vurdering af beskyttede arter bilag 3 i Lov om Naturbeskyttelse Bilag 2 - Vurdering af beskyttede arter i bilag 5 i Lov om Naturbeskyttelse /24

4 1. Vandplanindsats og planforhold 1.1 VANDPLANINDSATS Den udpegede indsats, AAL-868 er åbning af en 130 meter lang rørlagt vandløbsstrækning i Kjølskegårds Å som ligger i Ry Å vandsystem og er omfattet af Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. Der er ikke overensstemmelse mellem indsatsen angivet i Vandplanen og de faktiske forhold på lokaliteten. Det rørlagte forløb af vandløbet ligger således forskudt for den placering der er angivet i vandplanen og store dele af rørlægningen findes ikke. Indsatsen er en rørbro med styrt. 1.2 OVERSIGTSKORT - PLACERING AF INDSATS Oversigtskort der viser placeringen af indsats AAL /24

5 1.3 PLANFORHOLD Der er foretaget en gennemgang af samtlige planforhold, der kan tænkes berørt ved gennemførsel af indsatsen. I dette afsnit er kun de væsentligste planforhold, som vurderes at have betydning for projektet beskrevet. Samtlige planforhold der er gennemgået ses af samlerapportens bilag 1. Vandplan Vandløbet er både op- og nedstrøms den udpegede indsats, målsat God økologisk tilstand i hhv. Vandplan 1.2 Limfjorden ( ) og i den nye Vandområdeplan Det følger af Vandplanens målsætning om God økologisk tilstand, at der også skal sikres kontinuitet (passage) i vandløbet, således at faunaen har mulighed for at vandre. De nærmere kriterier til, at opfylde kravene til kontinuitet fremgår af bilag 7 i Vandplan 1.2 ( ). Indsatsen er en forudsætning for, at sikre God økologisk tilstand i Kjølskegårds Å. Regulativ Vandløbet har status som privat vandløb. Der er således ikke udarbejdet et regulativ med nærmere beskrivelser af vandløbets skikkelse, dimensioner og vedligeholdelsespraksis mv. Beskyttet natur Kjølskegårds Å er udpeget som beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kort der viser placeringen af indsats AAL-868, genåbning af rørlagt vandløbsstrækning i vandplanen (lilla). Grøn cirkel angiver hvor indsatsen reelt er placeret. Registrering af beskyttet natur viser, at vandløbet er eneste beskyttede naturtype. 5/24

6 Kulturhistoriske interesser En gennemgang af kulturhistoriske interesser i projektområdet viser, at der ikke er registreret kulturhistoriske interesser, som der skal tages hensyn til. Vendsyssel Historiske Museum er tillige bedt om en udtalelse i forbindelse med projektet. Museet har ikke oplyst, at der skulle være specielle interesser i området. Tekniske anlæg Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregisteret LER.dk, graveforespørgsel nr Der er ikke registeret oplysninger om tekniske anlæg i projektområdet. 1.4 BESKRIVELSE AF VANDLØBET Opland og hydrologi Oplandsarealet ovenfor den rørlagte strækning er 1,26 km 2 og der findes ca. 1,4 km højkvalitets vandløb opstrøms rørlægningen, som indgår i Vandplan Beregnet vandføring ud fra oplandets størrelse og typisk afstrømning ses herunder: Type vandføring (l/s) / km 2 l/sek Medianminimum 3,9 4,9 Medianmiddel 10,6 13,4 Medianmaksimum 42,2 53,2 Karakteristiske vandføringer beregnet i projektområdet ud fra rapporten afstrømningsmålinger 2002, Nordjyllands Amt, Vandmiljøkontoret 2003 i perioden Beregningerne er baseret på målinger af vandføringen ved Ry Å, Manna bro. Fundet af en imponerende rentvandsfauna opstrøms indsatsområdet viser, at vandløbet aldrig er udtørrende. Faldet på vandløbsstrækningen omkring rørlægning AAL-868 meget stort og i gennemsnit 18 fra vandløbets start til ca. 820 meter nedstrøms. Rørbroen ligger på station fra vandløbets spids. Rørbroen findes i et område med jord i omdrift. Vandløbets vandspejl ligger ca. 1 meter under terræn i henhold til opmåling udført af LE34 A/S i foråret /24

7 Tilstand og fysiske forhold Kjølskegårds Å er en særdeles fin kildebæk på ca. 2 km med udspring fra kilder i Allerup Bakker. Kjølskegårds Å er på strækningen fra udspring til rørlægningen ved Fældenvej karakteriseret ved, at have et delvist reguleret forløb med et meget stort fald. Kildebækken løber på strækningen gennem krat, skov og agerjord. Hvor kildebækken løber gennem skov/krat er grødevæksten begrænset og hvor den løber gennem agerjord er der en frodig undervandsvegetation af bl.a. korsandemad, mærke, tykbladet ærenpris, med en grødedækning på %. Vandløbsbunden er varieret og består af sand, gydegrus og sten. Nedstrøms rørlægningen får vandløbet på en strækning af ca. 500 meter karakter af en stærkt nedreguleret bæk med en vandløbsbredde på ca. 80 cm, hvor vandløbets fald er delvist udjævnet. Vandløbet har på denne strækning forholdsvis dårlige fysiske forhold med en bund af sand og mudder og enkelte partier med fint grus. Nedstrøms AAL-868 får vandløbet et større fald og bunden får her et betydeligt større islæt af grus. Vandløbet bærer præg af jævnlig vandløbsvedligeholdelse der gør, at levestederne for smådyr, planter og fisk er forringede og i dag ikke fremstår med de store naturværdier. På trods af de forringede fysiske forhold blev der observeret en fattig fauna bestående af rentvandsarterne Gammarus og Ephemera. Rørlægningen ved AAL-868 hindrer passage (kontinuitet) for fisk og smådyr. Der er ud over spærringen (rørlægning) ved AAL-868 fundet 3 spærringer i Kjølskegårds Å, som hindrer kontinuitet. Der er således fundet 2 spærringer ved opstemning af kildebækken ved to søer i det øvre løb, og der er fundet en spærring nedstrøms ved en rørlægning af vandløbet. Der bør gøres en indsats for at fjerne alle spærringerne i Kjølskegårds Å for at sikre, at målet om god økologisk tilstand kan efterleves. Af Udsætningsplan for Ry Å (DTU AQUA 2007) fremgår ingen beskrivelser, og vandløbet er tilsyneladende ikke undersøgt ved DTU AQUA s undersøgelser. Den nederste del af Kjølskegårds Å er dog et meget vigtigt gydeområde for ørred, hvor der ses stor gydeaktivitet. I Vandplan angives tilstanden vurderet på baggrund af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til God økologisk tilstand. Det betyder, at der er fundet en faunaklasse 5 efter DVFI systemet. I Vandområdeplan angives tilstanden til Dårlig økologisk tilstand. I denne plan er tilstanden udover DVFI også vurderet efter kvalitetselementerne fisk og vandplanter. En gennemgang af data fra Danmarks Miljøportal ( viser, at vandløbet ikke er undersøgt. Der blev ved tilsynet fundet en imponerende bestand og artssammensætning af udprægede rentvandskrævende invertebrater (smådyr), blandt andet; Helodes, Goeridae, Isoperla, Sericostoma, Nemoura, Ephemera, Leuctra, hvilket vidner om en i særklasse god vandkvalitet. Den imponerende artsliste fortæller også, at vandløbet aldrig er sommerudtørrende trods relativ lav vandføring. Opsummeret er Kjølskegårds Å en kildebæk med store biologiske værdier. Udskiftning af rørbroen ved AAL-868 vil skabe kontinuitet i en fin kildebæk. Vandløbet er med sin fine smådyrsfauna (invertebratfauna) en meget vigtig spredningskorridor for faunaen i vandsystemet. 7/24

8 Kort der viser placeringen af indsats AAL-868, genåbning af rørlagt vandløbsstrækning (lyserød linjeføring). Vandløbet er forkert optegnet i Vandplan 1.2 Limfjorden ( ). Den grønne cirkel angiver hvor indsatsen reelt findes. Indsatsen er en rørlægning (overkørsel) 5 meter, hvor der er høj vandhastighed gennem røret og frit fald i nedre ende. 2. Redegørelse for anlægstekniske muligheder 2.1 BESKRIVELSE AF INDSATSEN Indsats AAl-868 er som tidligere omtalt fejlplaceret. Der henvises til kort i afsnit 1.4, der viser placering af indsatsen. På stedet hvor rørlægningen er placeret i vandplanen findes ingen rørlægning. Rørlægningen med indsats er ifølge Vandplan 1.2 Limfjorden 130 meter lang. Den reelle rørlagte vandløbsstrækning er kun en 5 meter bred rørbro der benyttes til overkørsel mellem marker. Rørlægningen ligger omgivet af omdriftsjord. Rørlægningen ved AAL-868 har en rørdiameter på 15 cm. Der er derfor stor risiko for tilstopning. Der er gennem rørlægningen stor vandhastighed og i udløbet fra rørlægningen findes et frit vandspejlsfald på ca. 20 cm. 8/24

9 Ende af rørlægning i Kjølskegårds Å ved indsats AAL-868, fotograferet i opstrøms retning. Gennem rørlægningen er der høj vandhastighed og for enden findes et frit fald på ca. 20 cm. Længere opstrøms huser vandløbet en imponerende stor bestand af forskellige rentvandsarter tilknyttet kildebække. Høj strømhastighed samt frit fald i rørbroen ved AAL-868 hindrer kontinuitet (passage) i vandløbet. 2.2 OPMÅLINGER AF VANDLØB M.V. LE34 A/S har i foråret 2015 foretaget en opmåling af vandløbsstrækningen omkring indsats AAL-868. Der er registreret kote på terræn af vandløbsbredderne, vandløbsbunden og vandspejlet. Terrænet ligger ca. 1 meter over vandspejlet ved AAL-868. Der ligger ca. 0,7 meter jord over rørlægningens top. Vandløbet ligger terrænnært. Faldet på vandløbsstrækningen omkring rørlægning AAL-868 er overordentligt stort i henhold til opmåling foretaget af LE34 A/S.: Beskrivelse St. Bundkote Start vandløb (opmåling) 1,18 46,167 Indløb rørbro 737,17 31,692 Udløb rørbro 741,98 31,779 Slut vandløb (opmåling) 820,73 31,021 9/24

10 Fald Længde (m) Højde (m) Fald ( ) Start-slut vandløbs stræk (v. opmåling) 819,6 15,1 18,5 Indløb rørbro - udløb rørbro 4,81 0,087 18,09 Det store fald ses specielt i vandløbsspidsen. Herefter bliver faldet mindre og neden for rørbroen er faldet mere moderat og er her beregnet til 8,1. For enden af rørbroen er der et niveauspring i vandløbsbunden med frit fald. Af opmålingen ses også at røret ligger med bagfald. Længdeprofil for den opmålte vandløbsstrækning ses af nedenstående. Længdeprofil for Kjølskegårds Å ved indsats AAL-868. Kote for opmålt terræn, vandspejl og vandløbsbund. 10/24

11 2.3 LØSNINGS ALTERNATIVER PÅ INDSATS Af løsninger kan skitseres de løsningsmuligheder, som fremgår af nedenstående: 1. Scenarie 1: Udskiftning af rørbro til større dimension i eksisterende forløb, med udjævning af fald ved udlæg af gydegrus, primært nedstrøms den rørlagte strækning. Scenarie 1 er eneste scenarie, der er beskrevet. Et alternativt og miljømæssigt bedre scenarie ville være at genslynge vandløbet og hæve vandløbsbunden på en længere vandløbsstrækning. Dette er ikke valgt, da løsningen vil kræve en udvidet økonomisk ramme for Vandplanprojekterne. 2.4 ANBEFALET LØSNING PÅ INDSATS I det følgende beskrives den løsning Limfjordssekretariatet anbefaler (scenarie 1). Anlægsarbejde Projektet består af følgende: Fjernelse af 5 meter rørlægning i eksisterende forløb, opgravede rør bortskaffes eller bruges som fyld i overkørsel. Etablering af 6 m overkørsel med min. 60 cm rørdiameter. Genetablering af vej over rørbro, så den er farbar i forhold til almindelig markdrift. Nyt rør etableres vandret med udbrudt bund. Vandløbsbund i rør etableres i kote 31,69 m DVR90 med 10 cm grusbund Nyt rør etableres med bund (indvendig) i kote 31,59 m DVR90 Udskiftning af de øverste 20 cm vandløbsbund med grus på 55,8 meter. Udlæg af spredte sten på 55,8 m vandløb, også i nyt rør. 11/24

12 Projektområde med angivelse af hvor der sker udskiftning af rørbro. Grøn stiplet linje angiver, hvor der udlægges grus og sten. Vandløbsstrækningen der restaureres, etableres med en gennemsnitlig hældning på 8,4 og med en høl/stryg struktur. Dette er særdeles vigtigt for at holde på vandet på grund af den forholdsvis beskedne vandmængde i vandløbet. Bundbredden i vandløbet skal være 50 cm 100 cm; bredest hvor der etableres stryg. Vanddybden varieres fra ca cm, lavest på stryg og størst i høllerne. Det tilstræbes at udforme varierede dybdeforhold i vandløbets tværsnit. 12/24

13 Station [m] Beskrivelse Bundkote eksisterende opmålt 2015 DVR90 [m] Bundkote projekteret DVR90 [m] 670,40 32,80 32,80 675,68 32,72 32,72 679,05 32,67 32,67 694,44 32,43 32,43 704,11 32,29 32,29 712,50 32,16 32,16 721,04 32,03 32,03 724,23 31,96 31,96 727,49 31,89 31,89 732,03 31,80 31,80 733,96 31,76 31,76 Strækning der udlægges grus/ sten 735,50 31,73 31,73 * 736,67 Åbent tilløb 31,71 736,68 31,71 737,17 Broindløb 31,69 31,59 Udlæg grus og sten 741,98 Broudløb 31,78 31,59 742,70 31,65 791,27 31,26 31,26 * Stationering og bundkoter i Kjølskegårds Å. Resultaterne er baseret på opmålinger foretaget af LE34 A/S i foråret Vandløbsbunden på projektstrækningen etableres med et jævnt fald fra station 735,5 791,27. Der etableres en ubrudt vandløbsbund gennem røret ved at lægge 10 cm grus i bunden af røret. Med henblik på at udjævne faldet ved rørlægningen, udlægges grus og spredte sten på en 55,8 m lang vandløbs strækning. Stenene udlægges som skjul for fisk/smådyr og for at skabe varierede strømforhold. For udlæg af grus og sten henvises til ovenstående tabel og kort. Vandløbsbunden hæves op til 20 cm på en kortere strækning nedstrøms rørbroen. Dette vurderes ikke at forringe afvandingen af de omgivne arealer. Jordarbejde Indenfor projektområdet foretages gravearbejde på 55,8 m som beskrevet i ovenstående afsnit. Der henvises også til nedenstående tekst og figurer for detaljer. Den eksisterende rørbro opgraves og bortskaffes eller knuses og bruges som fyld i overkørslen. Rørbroen udskiftes med en ny rørbro på 6 meter med rørdiameter på 60 cm, således, at alle vandføringer kan gå uhindret gennem røret og der kan sbakes en ubrudt vandløbsbund i røret. 13/24

14 Markvejen over rørbroen genetableres i eksisterende terræn og således, at den bliver farbar i forhold til almindelig markdrift. Det nye rør etableres med vandret med udbrudt bund for at sikre faunaens passage. Vandløbsbunden i rørbroen etableres i kote 31,78 m DVR90 med 10 cm grusbund og spredte sten. Det nye rør etableres med en bund (indvendig) i kote 31,68 m DVR90. Der graves på hele projektområdets 55,8 m 20 cm under projekterede vandløbsbund. Herefter udlægges der grus på hele strækningen. Der opgraves optil ca. 0,2 m 3 jord pr. løbende meter på strækningen. Overskudsjord placeres og udjævnes umiddelbart ved siden af vandløbet fra vandløbets kronekant inden for projektområdets afgrænsning (se kort). Der er således ikke behov for anden plads til jorddeponi. Kørselsvej, oplag og reetablering af arbejdsareal Nedenstående oversigt over projektområdet angiver kørselsvej, oplagsområder, placering af overskudsjord. Projektområdets arbejdsareal angivet med lyseblåt, samt kørselsvej fra Fældenvej.Oplag skal ske inden for arbejdsområdet og her udjævnes jorden også langs vandløbets bredder. 14/24

15 Da det er almindelig jord i omdrift der omgiver indsatsten kan det må forventes at arbejdsområdet ikke er specielt blødt og at der vurderes ikke behov for at anvende køreplader. Der er indgået aftale med lodsejeren om, at det opgravede materiale kan udjævnes i langs vandløbsbredden. Lodsejeren kontaktes inden kørsel. Før arbejdets igangsættelse skal entreprenøren kontakte lodsejeren og aftale kørsel, tidspunkt for arbejdet, adgangsvej og oplagsplads. Arbejdsarealer, veje, afhændelsesarealer og naturarealer skal efterlades i reetableret stand. Tekniske anlæg Tekniske anlæg i projektområdet skal respekteres og må ikke beskadiges ved gravearbejdet projektet. Der skal altid foretages en graveforespørgsel i LER.DK inden igangsætning af gravearbejdet. Som en del af forundersøgelsen er der lavet en graveforespørgsel. Resultatet heraf ses i afsnit 1.3 Arbejdsperiode Af hensyn til kørsel med tunge maskiner til og fra og i projektområdet anbefales det, at anlægsarbejdet udføres i en periode hvor arealerne er tørre eller i en periode med frost. Materialer Mængden af grus der skal udlægge beregnes ud fra, at der skal lægges grus på 50 meter vandløb, med en vandløbsbredde på i gennemsnit 1,0 meter og i et 20 cm tykt lag. Der udlægges skjulesten for fisk ud på hele den 55,8 meter lange strækning. Disse sten spredes rodet med forskellige størrelser på strækningen. Der anvendes i gennemsnit 3 sten pr. løbende meter vandløb. Det er ikke nødvendigt at foretage brinksikring. Materiale Specifikation Mængde Mængde (inkl. Sikkerhedsfaktor 1,5) Grus Sten - skjul til fisk/smådyr 85 % nødder (16-32 mm) 15 % singels (32-64mm) 3 skjulesten pr m. (10-15 cm) 11 m 3 17 m stk. 168 stk. Sten brinksikring Paksten (20-60 cm) 0 m 3 0 m 3 Rør til rørbro Rør a 6 meter, Ø=0,60 m 1 stk. 1 stk Oversigt over materialer til brug for projektet. Den anvendte grusblanding og lagtykkelse følger anbefalingerne fra DTU Aqua. Ved mængden af grus, regnes der med en sikkerhedsfaktor, da der erfaringsmæssigt bruges mere 1,5 gange så meget som beregnet. Gydegrus skal være blandet homogent og være med maksimalt 25 % flint. 15/24

16 3. Konsekvenser for natur 3.1 VANDLØBS BIOLOGI Gennemførelse af projektet er en forudsætning for, at sikre Vandplanens krav om God økologisk tilstand i Kjølskegårds Å. Projektet skaber således forbedrede forhold for fisk og smådyrs op- og nedstrøms vandring, herunder sikres således passage til de opstrøms liggende vandløbsstrækninger. Udskiftning af rørbroen og udlægning af gydegrus vil bevirke forbedrede fysiske forhold i vandløbet. Dette vil have en positiv effekt på vandløbet som levested for planter og dyr tilknyttet vandløb, herunder vil der være mulighed for, at strækningen kan benyttes som gyde- og yngelopvækstområde for ørred. Projektet bidrager positivt til at øge tilgængeligheden af de generelt få egnede gydeområder i Ry Å vandsystem. Samtidig er området med sin meget fine kildefauna meget vigtig som spredningskorridor til andre vandløb i Ry Å vandsystemet. Med ovenstående projektforslag er DTU Aquas vejledning til gydebanker fulgt. Vandplanskriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalgets anbefalinger er også fulgt. 3.2 BESKYTTEDE ARTER OG NATURTYPER Beskyttet natur Udskiftning af rørbroen og udlæg af gydegrus og sten sker i et område, der er udpeget som beskyttet natur i medfør af Lov om Naturbeskyttelse. Udpegningen af beskyttet natur omfatter kun selve vandløbet. Gennemførelse af projektet kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Natura2000 Der er ingen Natura2000 områder i projektområdets nærhed, hvorfor det vurderes at projektet ikke har indflydelse på bevaringsstatus for arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget i Natura2000 områder. Beskyttede arter Projektet vurderes ikke at beskadige eller ødelægge yngel- og rastepladser for arter opført i hhv. bilag 3 og 5 i Lov om Naturbeskyttelse. Bilag 3 indeholder arter der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Bilag 5 indeholder en liste over danske plantearter der nyder særlig beskyttelse. Projektet vurderes ikke, at indvirke negativt på nogen af de beskyttede arter. Grundlaget for vurderingen er beskrevet nærmere i rapportens bilag 1 og 2. Her udover er der konstateret ål og bæklampret i Ry å vandsystem. Vandremulighederne for disse arter forbedres ved projektets gennemførelse. 16/24

17 Samlet vurdering Brønderslev Kommune er indstillet på, at give dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til projektet. Gennemførelse af det beskrevne naturgenopretningsprojekt i vandløbet vurderes, at have en positiv effekt på de dyr og planter, der er tilknyttet vandløbet. Det vurderes, at naturværdierne i området samlet styrkes ved projektet. Det vurderes heller ikke, at nogle af beskyttede arter opført i bilag 3 og 5 i Lov om Naturbeskyttelse vil påvirkes negativt ved projektet. Tværtimod vil projektet have en positiv indvirkning på eksempelvis odder. 4. Berørte lodsejere og deres holdning Lodsejeren har anvist en adgangsvej til området, et areal, der kan fungere som oplagsplads til projektmaterialer i realiseringsfasen og et afhændeareal, hvor overskudsjord kan udjævnes. Lodsejeren ønsker ikke at beholde rørene, hvorfor de skal bortskaffes som del af projektet. Arbejdsområdet og adgangsvejen skal retableres til minimum samme stand som før opstart. Lodsejeren forudsætter at der genetableres en rørbro, så der kan køres mellem to marker der ellers deles. Oplysninger lodsejer Matr. 11a, Allerup by, Hellum. Christian Sørensen, Fældenvej 5,9320 Hjallerup, telefon: , mail; vesterfaelden@gmail.com Lodsejerholdning Lodsejer er positiv overfor udskiftningen af rørbroen og udlæg af grus/sten der udjævner faldet. Han vil gerne underrettes inden arbejde igangsættes. 17/24

18 Matrikulære forhold omkring projektområdet (arbejdsareal). 5. Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Afsnittet beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger der indgår i projektet. 5.1 AFVANDINGSFORHOLD Der er ikke registreret drænudløb på den strækning der er opmålt. Der sker ingen hævning af vandstanden i vandløbet ved gennemførelsen af projektet, som kan medføre ringere afvanding af landbrugsjord i omdrift, end den eksisterende afvanding. Der vurderes således ikke, at være nogen afvandingsmæssige gener, som følge af projektet. Det er derfor heller ikke nødvendigt, at iværksætte afværgeforanstaltninger BESKYTTET NATUR Der iværksættes ingen afværgeforanstaltninger. 5.3 KULTURHISTORISKE INTERESSER Det vurderes ikke nødvendigt med afværgeforanstaltninger. Såfremt der findes kulturhistoriske spor i anlægsfasen, skal der rettes henvendelse til Vendsyssel Historiske Museum. 18/24

19 5.4 ANDRE FORHOLD Da rørlægningen fungere som overkørsel mellem to marker er det forudsat i projektet, at der etableres en 6 meter bred overkørsel. Overkørslen laves som rørbro med rørdiameter på 60 cm. 6. Budget for indsatsen 6.1 REFERENCERAMME FOR INDSATS Referencerammen til genåbning af den rørlagte vandløbsstrækning, hvor detailprojektering har indgået i forundersøgelsen: Indsats Vandløb der åbnes op til (km) Referenceramme (kr./km) Referencebeløb (kr.) Omkostningseffektivt (5*referencebeløb) (kr.) AAL-868 1, Vandløbslængden der åbnes op til ved indsatsen er længden angivet i Vandplanen (miljoegis). Referencerammen (kr./km) er taget fra Bekendtgørelse. nr. 370 af , Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Det bemærkes at der reelt åbnes op for mere vandløb opstrøms og at der er tale om en kildebæk af meget høj klasse. 6.2 BUDGET FOR PROJEKTET Budget til gennemførelse af ovenstående projekt. Anlægsudgifter Beskrivelse Enheder Enhedspris Pris (kr. ex. moms) Grus, leveret 17 m kr./ m Skjulesten, leveret 168 stk. = 2 m kr./ m Sten til brinksikring, leveret 0 m kr./ m 3 0 En rørbro a 6 meter Ø 60 cm, samt div. materialer til etablering af overkørsel 1 stk Dumper, Traktor med vogn 16 timer 550 kr./time /24

20 Bortkørsel af 5m Ø cm betonrør Gravemaskine 16 timer 700 kr./time Læssemaskine 2dage Køreplader, leje samt håndtering Arbejdsmand 16 timer 300 kr./time Arbejdsplads mm Reetablering af arbejdsområde og afhændeareal Afholdelse af byggemøder og tilsyn med anlægsarbejdet Kontrolopmåling efter gennemført projekt mhp. indarbejdelse af ny skikkelse i regulativet timer 350 kr./time Licitation 10 timer 350 kr./time I alt Budgettet er lavet som overslag på baggrund af erfaringstal. Dokumentation for rimelige priser laves som del af realiseringen, hvor opgaven udbydes til minimum 2 entreprenører. Projektet vurderes, at kunne gennemføres for et beløb svarende til ca. 1,6 gange referencerammen. Gennemførelse af projektet er derfor omkostningseffektivt. Endelig pris for projektet vil imidlertid først foreligge efter at projektet har været i udbud. Det bemærkes i den sammenhæng at ovenstående projekt budget er vurderet konservativt. Projektet vurderes som beskrevet, at have stor betydning for miljøet, herunder findes en usædvanligt fin rentvandsfauna tilknyttet kildebække, hvorfor det indstilles til Staten, at projektet gennemføres. En forudsætning for projektets gennemførelse er, at der både opnås 100 % tilskud til gennemførelsen af projektet, samt til erstatning som beskrevet i skemaet herunder. 20/24

21 6.3 ERSTATNINGER Lodsejeren er indforstået med projektet og har ikke udtrykt erstatningskrav 7. Opsummering for det videre arbejde Realisering På baggrund af ovenstående detailprojektering med tilhørende udbudsmateriale er der grundlag for at søge realisering af projektet. Tilladelser og dispensationer I ovennævnte projekt vurderes, at være behov for en række tilladelser og dispensationer. Oversigt over nødvendige tilladelser/dispensationer: Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3. Tilladelse til regulering af vandløb i henhold til Vandløbslovens bestemmelser. Screening efter habitatdirektivet - vurderes af kommunen VVM screening - vurderes af kommunen Endelig aftale om projekt med lodsejer, herunder aftale om kørsel og arbejdstidspunkt Øvrige forhold af betydning for miljøtilstanden - opsummering Der er fundet følgende forhold i forbindelse med projektet, som er af betydning for miljøtilstanden i Kjølskegårds Å: Der er konstateret spærringer opstrøms herværende indsats. Det drejer sig om to søer etableret i øvre ende vaf Kjølskegårds Å og en 275 meter lang rørlægning neden for Fældenvej (AAL-867). Der bør findes løsninger, således at spærringerne fjernes og der kan sikres kontinuitet (passage) i vandløbet. Vandløbsvedligeholdelsen kan med fordel lægges om således, at der skabes større variation i vandløbet end i dag. Rørlægning under Fældenvej bør udskiftes til en større diameter ved lejlighed med henblik på at sikre faunapassage og undgå tilstopning med afledte afvandingsmæssige konsekvenser. 21/24

22 Bilag 1 - Vurdering af beskyttede arter bilag 3 i Lov om Naturbeskyttelse Af nedenstående er vurderet om arter beskyttet efter Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013, bilag 3, er fundet i området og om projektet indvirker på arter. Vurderingen er fortaget efter: faglig rapport fra DMU, nr. 457, faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Rapport fra DCE nr. 124, Arter , NOVANA. Dansk navn Latinsk navn Ikke relevant PATTEDYR SMÅFLAGERMUS Alle arter, herunder MICROCHIROTERA Relevant - ikke væsentlig Vandflagermus Myotis daubentoni (X) Damflagermus Myotis dasycneme (X) Skægflagermus Myotis mystcinus X Brandts Flagermus Myotis brandtii X Frynseflagermus Myotis nattereri X Bechsteins Flagermus Myotis bechsteini X Skimmelflagermus Vespertilio murinus (X) Sydflagermus Estesicus serotinus (X) Brun Flagermus Nyctalus noctula X Bredøret Flagermus Barbastella barbastellus X Langøret Flagermus Plecotus auritus (X) Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus (X) Troldflagermus Pipistrellus nathusii X Pipistrelflagermus Pipistrellus pipistrellus X Gnavere Rodentia Hasselmus Muscardinus X avellanarius Birkemus Sicista betulina X Rovdyr Carnivora Odder Lutra Lutra X Hvaler Cetacea Alle arter, herunder Marsvin Phocoena phocoena X KRYBDYR Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Emys orbicularis X Firben Markfirben Lacerta agilis X Snoge Coronella austriaca X Glatsnog Elaphe longissima X Relevant - væsentlig 22/24

23 Æskulapsnog X PADDER Salamandre Stor vandsalamander Triturus cristatus X Skivetungede frøer Klokkefrø Bombina bombina X Løgfrøer Løgfrø Pelobates fuscus X Løvfrøer Løvfrø Hyla arborea X Ægte frøer Spidssnudet frø Rana arvalis X Springfrø Rana dalmatina X Tudser Bufo calamita Strandtudse Bufo viridis X Grønbroget tudse X FISK Laksefisk Snæbel Coregonus oxyrhynchus X INSEKTER Biller Bred vandkalv Dytiscus latissimus X Lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus X Torbister Eremit Osmoderma eremita X Sommerfugle Sortplettet blåfugl Maculinea arion X Guldsmede Grøn.mosaikguldsmed Aeshna viridis X Stor kærguldsmed Leucorrhinia pectoralis X Grøn kølleguldsmed Ophiogomphus cecilia X BLØDDYR Muslinger Tykskallet malermusling Unio crassus X 23/24

24 Bilag 2 - Vurdering af beskyttede arter i bilag 5 i Lov om Naturbeskyttelse Af nedenstående er vurderet om arter beskyttet efter Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013, bilag 3, er fundet i området og om projektet indvirker på arter. Vurderingen er fortaget efter: faglig rapport fra DMU, nr. 457, faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Rapport fra DCE nr. 124, Arter , NOVANA. Planter Latinsk navn ikke relevant Relevant - ikke væsentlig Enkelt månerude Botrychium simplex X Liden najade Najas flexilis X Fruesko Cyripedium calceolus X Mygblomst Liparis loeselli X Vandranke Luronium natans X Gul stenbræk Saxifraga hirculus X Krybende sumpskærm Helosciadium repens (Apium repens) X Relevant - væsentlig 24/24