3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Appelformerne de tre veje til overbevisning"

Transkript

1 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden, så appellerer både ethos og pathos til følelserne; ethos til de blide og vedvarende følelser der knytter sig til taleren og pathos til de heftige og kortvarige følelser hos publikum. Logos appellerer til fornuften Logosappellen har en høj status i vores vestlige kultur. Det moderne samfund er formet af industrialiseringen og den naturvidenskabelige tankegang, og vi lytter gerne til eksperter der kan oplyse vores diskussioner med tal og videnskab. Derfor er logosappellen meget udbredt og stærk, men den har også sine bagsider. Dém vender vi tilbage til om lidt. Først skal vi se nærmere på hvad logosappel er. Her er nogle eksempler fra hverdagen: Tegn: Det har regnet fordi græsset er vådt Årsag og virkning: Fotohandleren dropper salget af film da de fleste går over til et digital-kamera Generalisering: Kartoflerne er færdige. Den jeg stak i var mør I alle eksemplerne er der en form for følgeslutning; noget erklæres for sandt, sandsynligt eller rigtigt at gøre i kraft af noget andet. Vi har ikke set at det regnede, men vi kan slutte os til det ud fra et tegn, nemlig det våde græs. Fotohandleren 1 1

2 ser kunderne gå over til digitalkamera og ser det som en å r s a g til den fremtidige v i r k n i n g at efterspørgslen på film vil falde og tager derfor filmen af hylderne. Når én af kartoflerne er m ø re, så kan man nok slutte sig til at de andre også er det; her hviler beviset på en g e n e r a l i s e r i n g, det vil sige en følgeslutning fra del (den ene kartoffel) til helhed (alle kartoflerne i gryd e n ). Logos ligner logik, men er det ikke. I logikken fører man uimodsigelige beviser som for eksempel det klassiske: Sokrates er et menneske, mennesker er dødelige, derfor er Sokrates dødelig. I praktisk argumentation er logik imidlertid uinteressant, for hvorfor diskutere det uimodsigelige? Logos etablerer ikke sandhed, men sandsynlighed for eksempel er det ikke helt sikkert at det våde græs skyldes regn; det kunne jo være at plænen netop var blevet vandet! Selvom logos ikke skaber sikre beviser, så er det alligevel en stærk appelform. I det praktiske liv opstår der nemlig hele tiden situationer som kalder på beslutninger, og hvor der ikke kan gives nogen sikre beviser for at den ene beslutning er bedre end den anden. Dette usikkerhedsmoment er for eksempel grundvilkåret i politisk retorik, hvor man drøfter fremtidige handlinger. Ingen kan spå, især ikke om fremtiden, men derfor kan man godt forholde sig fornuftsmæssigt til den. Kvalificerede beslutninger om fremtidige handlinger bygger på en afvejning af gode grunde og sandsynlige konsekvenser af de forskellige beslutningsmuligheder. Bagsiden af logosapellen er at den let keder tilhørerne. Det sker ganske ofte, især når taleren kun betjener sig af logos og glemmer appellen, det vil sige aflirer kendsgerninger uden at ville sige noget med dem. Et eksempel kan være revisoren som 1 2

3 fremlægger et årsregnskab for en virksomhed tal for tal, uden nogen som helst form for stillingstagen. I stedet kunne revisoren anvende logosappel på denne måde: Tegn: Revisor kan spørge hvordan er det så gået i år? og derefter selv besvare dette retoriske spørgsmål: Som det fremgår af resultatopgørelsen har vi brugt mindre end budgetteret færre udgifter end budgetteret er et tegn på at det går bedre end planlagt. Årsag og virkning: Også i år har selskabet afdraget på gælden, det medfører at egenkapitalen er vokset. Der bliver derfor mere til ejerne. Generalisering: Vi har revideret regnskabet og taget en række stikprøver. Ingen af dem gav anledning til bemærkninger. Vi har derfor givet regnskabet en blank påtegning. F o rudsætningen for at bruge logosappel korrekt er naturligvis at de oplysninger, ræsonnementer og så videre man a n v e n d e r, er korrekte. Det hjælper ikke meget at man har store tanker og gode ideer hvis enhver af tilhørerne kan se at man ikke kan lægge to og to sammen. Logos er derfor, på den ene side, en taknemmelig appelform fordi der i næsten alle sager kan fre m s k a ffes oceaner af fakta. På den anden side er logos en farlig appelform fordi den har et ubetinget krav om re d e l i g h e d. Appelformen påvirker også talerens fremtoning. Karakteristisk for logosappellen er at den får taleren til at fremstå saglig, informerende og argumenterende. Ofte påvirker det selve 1 3

4 fremtoningen ved et tilbageholdt og måske tilknappet kropssprog. En tale bør altså ikke udelukkende indeholde logosappel, ligesom de andre appelformer naturligvis også skal blandes hensigtsmæssigt. Ethos talerens troværdighed Til alle mennesker knytter der sig en grad af troværdighed, det vil sige den tillid eller tiltro tilhørerne har over for taleren. Ethos knytter sig ikke blot til personen, men også til det han repræsenterer, for eksempel hans stilling eller fag. Kongehuset er et udmærket eksempel. Uanset hvem der er regent, vil regenten altid have et særligt ethos der er knyttet, ikke til den person der udfylder rollen, men til selve institutionen. Det samme gælder formænd for organisationer, virksomheders administrerende direktører og mange andre. I den offentlige debat bruges ofte såkaldte eksperter der udtaler sig skråsikkert om et hav af spørgsmål. Disse eksperter har fået en del af deres ethos gennem et langt studie afsluttet med en doktorgrad på et særlig område. Personen der udfylder rollen, vil så have ethos både i kraft af sine personlige egenskaber, men også i kraft af det særlige speciale han har kompetence i. En stor ethos-konto Alle mennesker, organisationer, virksomheder og lignende har en vis mængde ethos. Lige fra vi bliver født har vi en ethoskonto, og for hver dag der går, stiger eller falder den mængde ethos den enkelte har. Ethos-kontoen ligger ikke hos personen, 1 4

5 men hos tilhørerne. Det vil sige at talerens ethos beror på tilhørernes opfattelse af personen. Således er den administrerende direktørs ethos ikke en egenskab ved ham selv eller hans stilling, selvom begge dele er med til at forme den; direktørens ethos ligger udelukkende i medarbejdernes, kundernes og aktionærernes bevidsthed. Jo større ethos-konto man råder over, jo nemmere er det at trænge igennem med sin argumentation. Det er derfor af helt afgørende betydning for gennemslagskraften at man som taler får øget sin ethos-konto. Der findes en række dyder der øger ethos-kontoen. Blandt de generelle dyder kan nævnes: Ærlighed Kompetence Velvilje over for tilhørerne Engagement Vedholdenhed Tilhørernes tiltro til taleren stiger således hvis taleren fremstår ærlig, og hvis det er tydeligt at han er kompetent i forhold til det emne der drøftes. Det er også helt afgørende at han brænder for sagen og tør vise det. En vigtig pointe er at dyderne ikke er noget man selv skal fremhæve og prale af. De skal derimod fremgå af talen og den måde den bliver holdt. Det hjælper således ikke at man i talen siger at man har arbejdet med emnet i 20 år, og der herefter afsløres en række huller i éns viden. Så hellere indrømme mangler og demonstrere styrker på andre områder. 1 5

6 Opbygningen af en stor ethos-konto er den vigtigste og mest frugtbare aktivitet for enhver taler. Har man en stor ethos-konto, virker små fejl mindre graverende fordi der er mere at tage af, end hvis ens troværdighed i forvejen er usikker. Talerens ethos-konto har et niveau inden talerstolen bestiges. Mens talen holdes påvirkes ethos af det taleren siger, og Der er plads til flere dyder på ethos-kontoen måden det bliver sagt på. Efter talen har taleren fået en ny saldo på ethos-kontoen hos tilhørerne. Da man ikke får goodwill af at stå og fremhæve sine egne fortræffeligheder på talerstolen, er der også den mulighed at man sørger for at blive præsenteret af mødelederen, den foregående taler eller på anden måde får etableret en god ethoskonto før munden bliver åbnet. I eksemplet med revisoren der fremlægger årsregnskab, kan selskabets formand præsentere revisoren og sige: 1 6

7 Jeg vil gerne byde velkommen til selskabets statsautoriserede revisor, Jørgen Hansen, der igen i år vil fremlægge regnskaberne. På denne måde dokumenteres revisors kompetence. Ærlighed og velvilje over for tilhørerne sikres ved ærlige svar også på ubehagelige spørgsmål. Engagement og vedholdenhed demonstreres ved interesse for selskabets fremtid og ved tilsagn om at komme igen til næste år. Pathos de store følelser med den korte virkning I modsætning til ethos, som er de blide og vedvarende følelser der knytter sig til personen, er pathos de stærkere og mere umiddelbare følelser som en taler kan fremkalde hos sit publikum. De store følelser bruges desværre kun i begrænset form i forbindelse med taler i vores del af verden. Vi har så at sige en lav pathos-tærskel; i det offentlige rum oplever vi hurtigt en glødende og engageret taler som svulstig og påtaget. Men den rette brug af pathosappel i situationen kan skabe en god stemning og målrette et publikums engagement, så det ikke blot bliver overbevist, men også fører overbevisningen ud i handling i eksemplet med re v i s o ren at godkende re g n s k a b e t. Følelser er vel ikke det første man forbinder med revision. Men følelser spiller en stor rolle i alle sammenhænge. Ved valg af revisor for det kommende år kan selskabets formand sige: En enig bestyrelse foreslår genvalg af vor trofaste revisor gennem mange år. Efter valget kan revisor tilføje: Tak for valget. Det er en stor tillid forsamlingen har vist mig, en tillid jeg vil gøre alt for at leve op til. Dette er et eksempel på dæmpet pathosappel uden de store falbelader, og appellen til voldsommere følelser vil da også i 1 7

8 langt de fleste tilfælde være ganske umotiveret under årsregnskabsfremlæggelser. Men hvad hvis nu regnskaberne viser et v i d u n d e r- eller katastro f e regnskab? Så er situationen en anden. Den store og voldsomme pathosappel egner sig bedst til situationer hvor der virkelig er noget på spil. Pathos er således ofte anvendt i forbindelse med krig, kamp, katastrofer, nød, død, fødsel og overlevelse. For at vække den store pathos må man skabe indre billeder hos sine tilhørere, hvor de kan føle nøden eller lykken på egen krop og identificere sig med ofrene eller sejrherrene. Når nogle ulandsorganisationer samler penge sammen og bringer et billede af et underernæret barn, er det således brug af pathosappel. Det vækker medlidenhed i det øjeblik man ser det, og det er afgørende for organisationens indsamling at man straks efter giver sit bidrag pathosappellen virker som sagt kun kortvarigt og derfor er billederne altid fulgt af et telefon- eller gironummer, så man kan give sit bidrag mens man endnu er i affekt. Pathos nås ikke ved brug af mange tillægsord; men ved brug af gode konkrete eksempler og beskrivelser der bliver pakket ud for tilhørerne. Selv om stemningen forsvinder efter talen er holdt, bliver det klare eksempel stående i vor hukommelse. Et eksempel fra H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne : Det var så grueligt koldt; det sneede, og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja, hun havde jo rigtig nok haft tøfler på da hun gik hjemmefra; men hvad kunne det hjælpe! 1 8

9 Summa summarum!!! Dygtige og effektive talere bruger alle tre appelformer og blander dem efter det omstændighederne, emnet og tilskuerne fordrer. Den gode taler bruger således logosappel ved at underbygge sine budskaber og holdninger med kendsgerninger, tal, fortilfælde, eksempler med mere. Han anvender tillige sin ethos-konto og får den til at vokse forud for, under og efter ethvert indslag. Den gode taler anvender naturligvis også pathosappel i pasende omfang, således at følelserne kommer i spil, og gerne i afslutningen på en tale hvor der opfordres til handling: Nu skal vi så stemme for dette forslag! Nu skal vi samle ind til det gode formål! Og så videre Logos Ethos Pathos Knytter sig til sagen Knytter sig til taleren Knytter sig til tilhørerne Fornuft Blide følelser Heftige følelser Langvarig virkning Langvarig virkning Kortvarig virkning 1 9

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd

Åndelig omsorg for døende. Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd DET ETISKE RÅD 2002 Åndelig omsorg for døende Udtalelse fra Det Etiske Råd ISBN: 87-90343-84-0

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

HVAD NATUREN DOG SIGER

HVAD NATUREN DOG SIGER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN HVAD NATUREN DOG SIGER ET MODERNE EVENTYR OM BIOINVASION OG MORAL Af Christian Coff FOTO:BIOFOTO/BAUER Der var engang to riger som lå tæt ved

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Trap ned. lær at takle konflikter

Trap ned. lær at takle konflikter Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere