CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING"

Transkript

1 CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING

2 Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: Nørhaven Book Omslag: Nørhaven Book CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: crf@au.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Året der gik...5 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter...7 Ph.d.-projekter Nyhedsbrevet...32 STOF tidsskrift for stofmisbrugsområdet Undervisning og formidling...33 Nationalt og internationalt udvalgsarbejde...40 Redaktionsarbejde Konferencer...43 Papers præsenteret ved symposier m.v Publikationer...50 Centrets medarbejdere

4

5 Å R E T D E R G I K 2006 bød som sædvanligt på en mængde interessante opgaver og nye udfordringer på CRF. Universitetspolitisk set er det uden tvivl vores stærkere tilknytning til universitetet, som har haft mest indflydelse på vores organisering og dagligdag. Denne tilknytning indebærer bl.a. formulering af en strategiplan, som matcher de universitære krav, som i sig selv i øjeblikket er inde i en forandringsproces. Nogle af de mål, CRF har sat sig selv, og som er blevet accepteret af universitetet, er bl.a. følgende: a) Mindst 30 % af centret er finansieret af eksterne midler. I øjeblikket er dette over 50 %, hvilket er en fordeling, der er sikret de næste 3 år. b) At vi udbyder mindst ét tværfagsforløb pr. semester. Derudover fortsat undervise på relevante uddannelsesforløb på universitetet (f.eks. MSI og MPH). I 2006 havde vi to tværfagsforløb, og der ser ud til at være en tiltagende interesse for tværfagene. c) Fastholde antallet af ph.d.-studerende (ca. 8-10). I 2006 var der 11 ph.d.-projekter tilknyttet CRF. En forsvarede sin afhandling med positiv bedømmelse i oktober 2006, en i juni 2007, og yderligere to forventes at aflevere i løbet af Derudover forventes det, at to nye påbegynder et ph.d. forløb i Antallet på 10 ph.d. studerende fastholdes dermed. d) Flere publikationer i engelsksprogede tidsskrifter med peer review og derudover generelt optjene flere publiceringspoint, som de udregnes ud fra vores publiceringsstrategi (ift niveau). Antallet af engelsksprogede artikler i tidsskrifter med peer review har været stærkt stigende de sidste fem år og forventes at stige yderligere i Endelig har vi på centret et mål for en øget spredning af den viden, som produceres på CRF til bredere interessegrupper end den rent akademiske. Her har ikke mindst bladet STOF spillet en væsentlig rolle. Dette udkommer to gange om året, og oplaget er netop steget fra 3000 til Derudover afholder centret en årlig formidlingsdag, hvor der i 2006 deltog 230 (150 blev afvist) og i 2007 over 400. Derudover deltager centrets medarbejdere i forskellige følgegrupper og rådgivende organer og anvendes på forskellige områder som undervisere og konsulenter. I 2006 var der i alt 30 projekter. Alle disse projekter kan der læses mere om på vores nye hjemmeside på adressen I 2007 forventes det derudover, at de nyeste numre af STOF bliver lagt ud på internettet. Det samme vil ske med de rapporter, der produceres på CRF (herunder ældre 5

6 publikationer). Endelig er der kommet en ny og forhåbentlig mere brugervenlig DanRIS hjemmeside. På centret arbejder der fortsat mange forskellige faggrupper ikke bare parallelt, men også på samme projekter med samme forskningsspørgsmål. Det er medvirkende til at vedligeholde en dynamik, en åbenhed overfor andre perspektiver og et aldrig svigtende engagement, som blandt andet kommer til udtryk i de mange konstruktive energiske diskussioner mellem faggrupperne. Det er således vores erfaring, at det hverken socialt eller fagligt er noget problem at være tværfaglige tværtimod. Vi ser frem til at arbejde med de mange spændende opgaver, der ligger foran os i Mads Uffe Pedersen Centerleder 6

7 Igangværende og afsluttede forskningsprojekter Narkotikapolitik i Danmark med fokus på policy i praksis Vibeke Asmussen Projektet følger udviklingen af den danske narkotikapolitik og lovgivning med særligt fokus på cannabis. Projektet har flere forskellige vinkler: 1) følge udviklingen i dansk narkotikalovgivning, 2) hvilke konsekvenser denne udvikling får i praksis for forskellige grupper, fx cannabis brugere og cannabis dealere, 3) identificere de dominerende forståelser af cannabis, der ligger til grund for udviklingen i dansk cannabispolitik, og hvilke konsekvenser det kan få for fx stofbrugere. Projektet har bl.a. fulgt lukningen af Pusher Street i Christiania. Følgende publikationer vil udkomme som en del af dette projekt: Asmussen, V. (2007). Danish cannabis policy in practice: the closing of 'Pusher Street' and the cannabis market in Copenhagen. In: Fountain, J. & D. J. Korf (eds.) Drugs in Society. European perspectives Radcliffe Publishing. Asmussen, V., Jepsen, J. (2007): Dansk narkotika-kontrolpolitik aktuelt og historisk in Pedersen, J. S. (ed): Ret og samfund 2007, København: Frydenlund. Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og motivationsprogrammer i arresthuse Vibeke Asmussen, Torsten Kolind & Bjarke Nielsen Center for Rusmiddelforsknings (CRF) har i 2006 afsluttet opdraget fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udvikle og implementere et selvevalueringskoncept til brug i behandlingsafsnit i fængsler og motivationsafdelinger i arresthuse. Seks motivationsprogrammer fordelt på otte arresthuse (Esbjerg, Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Odense, Slagelse, Aalborg og Århus) og fire behandlingsprogrammer fordelt på fire fængsler (Horsens, Nyborg, Sdr. Omme og Vridsløse) har deltaget i forsøgsperioden (maj 2005 til efterår 2006). Opdraget fra direktoratets side var, at CRF udviklede en selvevalueringsmodel, der kunne kvalitetssikre og udvikle stofmisbrugsbehandlingen i de involverede institutioner. 7

8 Selvevalueringskonceptet kom til at bygge på fem dokumentationsværktøjer og en selvevalueringsmodel indeholdende syv forskellige områder af behandlingen, som skal beskrives, dokumenteres og reflekteres over af projekterne. Selvevalueringskonceptet bygger således på de elementer, der generelt skal være til stede for at foretage en selvevaluering. Nemlig systematisk at kunne dokumentere egen arbejdspraksis, samle resultaterne heraf, samt overveje, hvad disse resultater betyder, og hvilke konsekvenser de må få for den videre behandling. Med selvevalueringskonceptet har det været muligt at spejle egen praksis, forbedre og målrette den, og endeligt at give den opnåede viden videre til en tredjepart. En udførlig dokumentation, analyse og opsamling af erfaringer er samlet i publikationen: Asmussen, V., Kolind, T., Nielsen, B. (2006). Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse. Århus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. I rapporten fokuserer vi bl.a. på følgende fire faser i udviklingen af selvevalueringsmodellen: Fase 1 (maj 2005): Forudsætningerne for at udvikle modellen er baseret på interview med deltagende projekter. Herigennem afdækkes deres evalueringskapacitet. Fase 2 (juni september 2005): På baggrund af ovenstående udvikles den første selvevalueringsmodel. Denne udsendes med tilhørende guide og digitale værktøjer. Fase 3 (september december 2005): CRF foretager en besøgsrunde og bistår med løbende hjælp i forhold til implementeringen af dokumentationsværktøjer. Endvidere afholdes en Superbrugerdag mht. anvendelse af dokumentationsværktøjer og fortolkning af de fremkomne data. I denne periode er CRF i løbende dialog med projekterne, således at forslag og forbedringer fra praksis kan integreres i den endelige model. Fase 4 (december 2005 september 2006): Projekterne implementerer dokumentationspraksis. CRF afholder temadag for evalueringsteam mht. forslag og guide til skrivning af rapport fra deres side. Projekter afleverer slutrapport til Kriminalforsorgen og CRF. På baggrund af ovenstående faser færdiggjorde CRF selvevalueringskoncept, dokumentationsværktøjer, og afsluttende rapport til Kriminalforsorgen. Rapporten har desuden fokus på de omstændigheder, der skal være til stede, for at en selvevaluering kan lykkes, samt nogle af de dilemmaer, der opstår, når behandling og straf mødes under samme tag. Endvidere beskri- 8

9 ves selve processen med at implementere dokumentationspraksis, og det vurderes, i hvilket omfang og på hvilke måder de involverede behandlingsog motivationsprogrammer lykkes hermed. Rapporten indeholder et omfattende appendix. Heri præsenteres selve selvevalueringsmodellen med de tilhørende dokumentationsværktøjer. Her findes brugervejledninger og manualer udarbejdet af Center for Rusmiddelforskning. Endeligt medfølger en cd-rom, hvor rapport, appendix og dokumentationsværktøjer til indtastning i et simpelt statistikark er samlet. Alkohol & Harm Reduction Vibeke Asmussen og Sébastien Tutenges CRF lavede i 2006 et udredningsarbejde om unge, alkohol og skadesreduktion for International Harm Reduction Association (IHRA). Udredningen udmundede i rapporten: Rapid Appraisal of alcohol consumption, drinking behaviour and related problems among youth in Copenhagen, Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. Rapporten er tilgængelig som pdffil på CRFs hjemmeside: Udredningsarbejdet er lavet til et større projekt kaldet Alkohol og skadesreduktion i Europæiske byer, der organiseres af IHRA og finansieres af alkoholindustrien (information herom findes på Rapporten omhandler unge i alderen 11 til 24 år og beskriver deres forbrugsvaner og alkoholkultur. Der identificeres en række centrale problemer i relation til unges drikkeri, og der redegøres for myndighedernes håndtering af disse problemer. Der redegøres for den danske lovgivning på området. Hvilke holdninger der er til spørgsmålet blandt nøglepersoner, og desuden beskrives den række af interventioner, der sker på området så vel som der diskuteres, hvilke områder der kunne trænge til nye eller bedre præventive tiltag. Rapporten bygger på informationer hentet fra den nyere forskning, offentlige monitoreringssystemer, rapporter fra offentlige og private organisationer, aviser, hjemmesider og interviews med diverse nøglepersoner, der repræsenterer: brancheorganisationer, dørmænd, barer og diskoteker, Folkesundhed København, opsøgende arbejdere, politiet, SSP, samt ikke mindst de unge. Rapporten kommer således ikke med nye forskningsresultater, men samler allerede tilgængelig viden på området. 9

10 Kvinder, stofmisbrug og behandling Helle Vibeke Dahl De overordnede formål med dette projekt er for det første at producere et samlet overblik over den viden, de perspektiver og erfaringer, der foreligger om stofmisbrugende kvinders særlige vilkår, specifikke problemer og behandlingsbehov. For det andet og med udgangspunkt i en analyse af livshistorieinterview med kvindelige stofmisbrugere at sætte fokus på deres livsforløb, erfaringer og oplevede hjælpe- og behandlingsbehov. Der er i løbet af 2006 foretaget et løbende litteraturstudie af den tilgængelige internationale og nationale og overvejende kvantitativt producerede forskningslitteraturs bud på stofmisbrugets kønnede karakter og specifikke udtryk, herunder hvilke indsatsområder og tilbud, der fra en evidensbaseret forskningstilgang menes at være relevant at satse på. Denne forskningsgenre tager imidlertid kun sjældent forbehold for de konkrete nationale narkotika- og socialpolitiske samt socioøkonomiske kontekster, som undersøgelserne er foretaget i. Formålet med det kommende års delstudie er derfor at sætte fokus på kvinders stofbrug/-misbrug og behandlingssystemets udvikling i Danmark, specifikt med vægt på perioden 1960 erne og frem til i dag. Udover en beskrivelse og analyse af de strukturelle, samfundsmæssige og politiske faktorer, der har gjort sig gældende vedrørende såvel rusmiddelbrug generelt som misbrug af illegale stoffer samt deres indflydelse på udviklingen af kontrol- og behandlingsområdet, vil det med grundlag i interview med professionelle og livshistorieinterview med kvinder, som har benyttet behandlingssystemets tilbud gennem denne periode, blive diskuteret hvorvidt samfundsinterventionernes karakter i tilstrækkelig grad forholder sig til køn og kønsspecifikke problematikker eller om køn overhovedet har nogen relevans i denne sammenhæng. Undersøgelsens bagvedliggende forskningsspørgsmål retter sig således ikke alene mod de kvindelige stofbrugere, deres sociale baggrund, misbrugsmønstre, fysiske og psykiske helbred, men i ligeså høj grad mod de samfundsstrukturer og relationer de indgår i det være sig som kvinder og stofmisbrugere; som klienter og aktører i behandlingssystemet og som aktører i samspillet med andre individer og grupper af individer, herunder mandlige partnere, familie og ikke mindst børn. Spørgsmålene er som sådan også rettet mod den omverden, som kvinderne er del af samt mod de forskellige tidsperioders fremherskende forestillinger om kvinder, stofbrug og behandling. 10

11 Evaluering af Projekt Menneskes motivations- og behandlingsindsats for kvindelige indsatte i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel Helle Vibeke Dahl & Mads Uffe Pedersen Den i 2003 påbegyndte evaluering af motivations- og behandlingsindsatsen over for kvindelige indsatte med misbrugsproblemer er efter en treårig periode færdig. Dataindsamlingen afsluttedes ved udgangen af 2005, og resultaterne fra undersøgelsen foreligger nu i rapporten Kvinder i motivationsog stofmisbrugsbehandling i Vestre Fængsel og Horserød Statsfængsel. Rapporten er resultatet af en kombineret proces- og effektevaluering, hvilket også fremgår af, at den består af to dele. Den første del er en kvalitativ beskrivelse af projektets arbejdsvilkår, behandlingsorientering og indsats i forhold til udviklingen af et program tilpasset målgruppens problemer og behov. Denne del baserer sig i overvejende grad på de projektimplicerede aktørers syn på, erfaringer med og for de indsatte kvinders vedkommende udbytte af deltagelse i programmet. Anden del har overvejende fokus på de indsatte kvinder og behandlingseffekten med grundlag i et kvantitativt undersøgelsesdesign. Rapporten indeholder endvidere oversigter over den internationale forskningslitteratur vedrørende effektmålinger og resultater af stofbehandling og kvindebehandlingsprogrammer i fængselsregi. I en dansk sammenhæng er den kombinerede afsonings- og behandlingsform i lighed med kvindespecifik misbrugsbehandling stadig i pionerfasen. Forsøgsprojektet har dermed bidraget med vigtige erfaringer til inspiration for yderligere udvikling og kvalificering af behandlingstiltag ikke blot i forhold til frihedsberøvede misbrugere, men også i forhold til kvinder i behandlingssystemet generelt. Udskænkning i Danmark kultur, regulering og praksis Karen Elmeland I 2002 blev det i regi af Nordiska Nämnden för Alkohol- och Drogforskning (NAD) besluttet at iværksætte et fællesnordisk komparativt forskningsprojekt vedr. offentlig og foreningsbaseret udskænkningspraksis og - kultur i de enkelte nordiske lande. På trods af at antallet af offentlige udskænkningssteder er steget markant gennem de sidste år i alle de nordiske lande, er der kun meget begrænset samfundsvidenskabelig forskning her, der belyser såvel den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis generelt som drikkekultur, adfærdsnormer 11

12 og den sociale funktion mere specifikt i relation til de forskellige typer af udskænkningssteder. Det tilstræbes, at forskningsprojekterne i de enkelte nordiske lande som udgangspunkt centreres omkring tre del-basiselementer: 1) Udskænkningsstedets historiske udvikling 2) Den lovgivningsmæssige regulering af bevillings- og udskænkningspraksis 3) En kvalitativ beskrivelse af forskellige nutidige typer af udskænkningssteder. Projekterne i Island, Finland og Sverige startede i 2003, mens projekterne i Norge og Danmark først blev iværksat i slutningen af Den danske del af det fællesnordiske restaurationsprojekt består af tre del-projekter: a) En kulturhistorisk beskrivelse af alkoholudskænkningsstedet: Udskænkningsstedets sociale funktion og status i det omgivende samfund op gennem tiden, samt Lovgivningen omkring og regulering af offentlig og foreningsbaseret udskænkning. Den lovmæssige regulering af udskænkningspraksis beskrives gennem bevillingssystemets udvikling. Siden 1912 har betingelsen for at drive beværtning været besiddelse af en bevilling med ret til udskænkning af stærke drikke. Udstedelse og bevarelse af bevillingen er betinget af overholdelsen af en række ædruelighedsmæssige hensyn, herunder bevillingshaverens personlige forhold. Op igennem det 20. århundrede er konflikter mellem beværtere og mere restriktivt orienterede interesser kommet til udtryk i en lovgivning der på en gang skal tilgodese turist- og erhvervshensyn, men samtidig er forpligtet på befolkningens sundhed og moralske velbefindende. De vigtigste spørgsmål omhandlende koncentrationen af beværtninger i forhold til befolkningsantal, aldersgrænsebestemmelser, skattepolitiske foranstaltninger, lukketider og den offentlige orden beskrives.. b) Foreningsbaseret udskænkning: Der sigtes i dette delprojekt til såvel permanent som lejlighedsvis alkoholudskænkning indenfor rammer, hvor der enten er begrænset adgang for publikum, eller hvor alkoholsalg og -indtagelse er en del af et samlet kulturelt tilbud. Alkoholudskænkning i form af barer for de studerende på uddannelsessteder populært kaldet fredagsbarer er valgt som fokusområde. c) Alternative/utraditionelle former for udskænkningspraksis: Igennem de seneste år har andre udskænkningspraksis vundet mere og mere indpas. Det gælder især i forhold til udskænkning for 12

13 unge under 18 år her ses flere og flere forældrearrangerede events, hvor de unge selv medbringer alkohol, at vinde indpas. Rationalet og logikken bag denne praksis undersøges. Projektet forventes afsluttet 2007 og bliver afrapporteret i NADpublikationen: Olsson, B. & Törrönen, J. (Ed): Pubs, restaurants and young adults drinking cultures in the Nordic countries. NAD Publication. Alkohol og fodbold Karen Elmeland Projektet blev iværksat 2004 under ledelse af lektor Lau Laursen. Videreføres efter hans død sommeren 2005 af lektor Karen Elmeland. Alkohol (her tænkes primært på øl) har traditionelt haft en central plads i fodboldkulturen, siden fodbold blev en folkesport i begyndelsen af tallet. Forskningen i alkohols betydning i relation til fodbold har primært været centreret omkring supporterkulturen og har således mest interesseret sig for dens forhold til vold og hooliganisme, hvor alkoholforbrug og beruselse er et væsentligt delelement. Men der er ikke lavet meget forskning i alkoholens betydning for alle i den samlede tilskuerkultur, dvs. for også dem, som ikke deltager i volden og balladen. Det er dette projekts formål at undersøge alkohols betydning og rolle for flere relationer i den samlede fodboldverden. En række problemstillinger rejses i den forbindelse: 1) Hvordan fremtræder salg af alkohol og alkoholforbrug på fodboldstadioner, f.eks. i hvor høj grad er tilskuere berusede? 2) Hvilken betydning har alkoholforbrug for de forskellige tilskuergruppers deltagelse og oplevelse af en fodboldkamp? 3) Hvilken rolle spiller alkoholsalg for klubbernes økonomi, og i hvor høj grad forholder klubberne sig til konsekvenser af alkoholsalg/forbrug. Med andre ord har klubberne en alkoholpolitik? 4) Forskellige aktørers syn på alkohols rolle i fodboldverdenen, herunder klubledelser, fanklubber, politi mm. Projektet forventes afrapporteret (CRF-publikation) i

14 Gravide misbrugere efter døgnbehandling Dorte Hecksher og Helle Vibeke Dahl I 2006 iværksattes en undersøgelse af gravide misbrugere efter døgnbehandling. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og er tænkt som en både kvalitativ og kvantitativ opfølgning på den gruppe af misbrugere, der havde været indskrevet i døgnbehandling for enten stofmisbrug ( ) eller alkoholmisbrug (200x 2006). Det viste sig yderst vanskeligt at finde og interviewe de pågældende kvinder registreret i DanRIS, hvorfor det i sommeren 2006 besluttedes at fokusere på de overordnede spørgsmål af relevans for emnet: Hvordan går det kvinder, der har et misbrug i forbindelse med graviditet? Hvilke behandlingstilbud modtager de og hvilke typer behandlingsforløb oplever de, for dermed at belyse centrale problemstillinger og dilemmaer for kvinderne og behandlingstilbudene. Således interviewedes i løbet af sommeren og efteråret 2006 en række kvinder, der havde haft et misbrug samtidig med deres graviditet eller fødsel. Desuden interviewedes personaler fra flere af de særlige tilbud, der eksisterer til gravide misbrugere i Danmark. Status pr. januar 2007: Socialministeriet har i november 2006 modtaget halvvejsrapport. Dataindhentningen afsluttes i begyndelsen af Afsluttende rapport afleveres sommer 2007 Internationalt samarbejde omkring undervisning i stofmisbrugsbehandling Torsten Kolind EU-projekt omkring internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling Center for Rusmiddelforskning deltager i et EU-projekt, hvis formål er at udbyde internetbaseret undervisning i stofmisbrugsbehandling. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem flere forskellige europæiske universiteter (Stirling Universitet, Skotland, Deusto Universitet, Spanien, Maastricht Universitet, Holland, Stockholm Universitet, Sverige og Aarhus Universitet). Projektledelsen foretages af Universitetet i Ghent. Undervisningssproget er engelsk og omfatter kurser i: Community prevention, Diagnosis, Methods in substance abuse treatment, Drug policy, Research methodology, Social networks, The ecological approach, Evaluation of substance abuse treatment. Sidstnævnte kursus står Center for Rusmiddelforskning for. 14

15 Unge, alkohol og social klasse Torsten Kolind Et kvalitativt forskningsprojekt, der undersøger unges forskellige forhold til alkohol og fester. For det første relateres de unges alkoholforbrug og festpraksis til de unges hverdagsliv (fritid, skole, familie) med fokus på forskelle i social klasse. For det andet undersøges alkohol og festlivets rolle i de unges transition fra barndom til ungdom. Projektet, der bygger på interviews og deltagerobservation, startede forår 2005, og i juni 2006 sluttede dataindsamlingen. Vi har således fulgt to niende klasser i en mindre jysk by gennem et helt skoleår ( ). I denne periode er alle elever blevet interviewet to gange i fokusgruppeinterview (i alt 26 interview a ca. halvanden time): et interview i starten af skoleåret og et i slutningen. Som en del af projektet har vi løbende udført deltagerobservation i skoletiden, til fester, elevarrangementer samt forældremøder (i alt ca. fire mdr.), og der er løbende blevet skrevet udførlige feltnoter. Endvidere er udvalgte forældre samt andre relevante voksne blevet interviewet om deres holdninger til de unges alkohol og festpraksis (i alt 12 interview a halvanden til to timer). Projektets sidste fase er databearbejdning og artikelskrivning. Alle data importeres i det kvalitative databehandlingsprogram Nvivo og kodes her. Denne fase påbegyndes sommeren Afhængighed og relationer Helle Lindgaard & Stine Grotkjær I 2004 startede projektet Relationsorienteret alkoholbehandling. Projektet forventes at afsluttes i Ifølge omfattende international forskning (f.eks. Miller & Wilbourne, 2002) er behandling, der involverer en social komponent blandt det mest effektive. Således ser det ud til, at inddragelse af familiemedlemmer og/eller andre i det sociale netværk, kan medvirke til at få den afhængige i behandling og vedligeholde deltagelse i behandling, forbedre såvel misbrugsrelateret out-come som familiefunktion, samt føre til reduktion af indvirkning og skade på familiemedlemmer og andre implicerede parter, herunder ikke mindst børn. I Danmark er det imidlertid snarere undtagelsen end reglen, når familiemedlemmer inddrages i og/eller tilbydes behandling. 15

16 Projektets formål er derfor følgende: Først og fremmest en belysning af betydningen af alkoholmisbrug i familien. Ikke kun hvordan misbruget påvirker den afhængige, men også dennes nærmeste pårørende, især ægtefælle og eventuelle børn. Dernæst en belysning af betydningen af inddragelsen af familien eller andre pårørende i behandlingen. Dels for den afhængiges drikkeophør og tilbagefaldsprognose, samt dennes psykiske tilstand, men også for ægtefællens, børnenes og familiens velbefindende og ikke mindst livskvalitet som en helhed. Endelig en belysning af den relationsorienterede alkoholbehandling i Danmark. I hvilket omfang tilbydes en relationsorienteret alkoholbehandling, især familiebehandling. I hvilken grad og på hvilke områder inddrages familiemedlemmer eller andre nære pårørende i behandlingen af alkoholmisbrug (f.eks. familieuger, parsamtaler, børnegrupper etc.). Og hvilke tilbud gives separat til familiemedlemmer (især ægtefælle og børn), dvs. med den pårørendes velbefindende som fokus og ikke blot som et led i behandlingen af den afhængige. Undersøgelsens resultater uddrages af data fra projektets spørgeskemaundersøgelse og suppleres med viden fra eksisterende forskning og litteratur (projekt Familiebehandling ved alkoholmisbrug familiebehandlingens effekter på de pårørende til alkoholmisbrugere, se nedenfor). Der indsamles data blandt afhængige og pårørende på henholdsvis Majorgården og MinnesotaGruppen Tjele-Taarup / Familiecenteret. Data suppleres, så vidt det er muligt, med data fra DanRIS. Spørgeskema udfyldes ved behandlingens start samt afslutning, ligesom der laves opfølgning 12 måneder efter endt behandling. De områder, der søges afdækket, er misbrugsprofil for såvel den afhængige som pårørende, den psykiske belastningsgrad, herunder bl.a. depression, angst og selvmordsadfærd, selvværdsfølelse, mestringsstrategier, oplevelser af meningsfuldhed og hjælpeløshed og ikke mindst afdækning af den afhængiges og de pårørendes relationelle tilstand, herunder familieinteraktion og funktion, nære relationer i det hele taget, oplevelse af social støtte, følelsesmæssige udtryk og kommunikation samt konfliktniveau. Den pårørende får endvidere mulighed for at vurdere sit udbytte og sin tilfredshed med de(-t) enkelte behandlingstilbud. Herunder også hvilke forandringer den pårørende har oplevet. Status for projektet december 2006: Dataindsamlingen er færdig, og databehandlingen er påbegyndt. 16

17 Familiebehandling ved alkoholmisbrug familiebehandlingens effekter på de pårørende til alkoholmisbrugere Helle Lindgaard I 2005 indledtes på bestilling fra Sundhedsstyrelsen en evidens-rapport med følgende overordnede formål: 1. Dokumentation for effekter af familiebehandlingsmetoder for alkoholmisbrugers familie 2. Belysning af vanskeligheder blandt de pårørende som følge af misbruget 3. Familiebehandlingsindsatser i Danmark Rapporten er færdig og kan downloades via Sundhedsstyrelsens hjemmeside Rapportens resultater vedrørende effekten af familiebehandlingen for alkoholmisbrugers familie blev uddraget via systematisk søgning af eksisterende litteratur på området. Der blev så vidt muligt taget udgangspunkt i sekundær litteratur, dvs. allerede publicerede systematiske reviews, MTV rapporter og lignende. Vanskeligheder blandt familiemedlemmerne som følge af misbruget belyses på baggrund af udvalgt videnskabelig litteratur, medens familiebehandlingsindsatser i Danmark belyses overordnet. Rapportens hovedkonklusioner er: - En inddragelse af familien i alkoholbehandlingen kan påvirke såvel misbrugsadfærd som familiefunktion i en gunstig retning. - Den familieorienterede behandling er lige så god eller bedre end individuel behandling. - Behandlingsmetoder rettet mod familiemedlemmerne alene kan nedsætte misbrugerens alkoholforbrug, samt fremme dennes indtræden i behandling. - Behandlingsmetoder, der inddrager familien sammen med misbrugeren, har positive effekter på misbrugerens familie (f.eks. ift. parforhold, familiefunktion, vold i hjemmet). - Behandlingsmetoder med fokus på familiens funktion kan reducere familiens symptomer på belastning, ligesom de kan forbedre familiens mestringsstrategier og sociale støtte. 17

18 - Familieorienteret alkoholbehandling har en skadesreducerende og forebyggende effekt i forhold til børnene. Med udgangspunkt i den afdækkede viden diskuteres og problematiseres der i forhold til følgende problemstillinger: - Interventionsmæssige perspektiver i forhold til alkoholfamilien generelt samt børnene specifikt - Barrierer for etablering af en familieorienteret alkoholbehandlingspraksis - Etiske overvejelser ift. anvendelse af familiebehandling - Økonomiske aspekter ved familieorienteret alkoholbehandling Evaluering af kontraktafdelinger i Danmark Lisbeth Lodahl & Mads Uffe Pedersen Primo maj 2004 påbegyndte CRF en evaluering af indsatsen overfor stofmisbrugere, der afsoner straffe på henholdsvis kontraktafdelingerne ved Ringe og Nyborg Statsfængsel, den stoffri afdeling ved Horsens Statsfængsel, importafdelingen på Statsfængslet ved Sdr. Omme og Kontraktpensionen på Fyn (udslusning). Evalueringen omfatter: 130 semistrukturerede interview med indsatte (30 fra Sdr. Omme 25 fra hver af de andre afdelinger), struktureret spørgeskema til personale, 20 kvalitative interview med ansatte (to fængselsfunktionærer, en socialrådgiver og en supervisor/behandler/konsulent fra hver afdeling), kvalitative og semistrukturerede interview med lederne, journallæsning på indsatte samt geninterview med op til 130 indsatte et halvt år efter, de har forladt afdelingen. Dertil kommer registerforskning på de deltagende indsatte. Evalueringen publiceres sommeren Status over behandlingsgarantien på stofmisbrugsområdet Marie Konge Nielsen, Mads Uffe Pedersen og Stine Grotkjær Projektets formål er at gøre status over behandlingsgarantien for stofmisbrugere i de nu nedlagte amter. Sigtet er at undersøge, hvordan behandlingsgarantien er blevet forvaltet i amterne med henblik på at skabe et nationalt overblik. Et andet sigte er at afklare, hvilke tilbud stofmisbrugerne tilbydes i de pågældende amter. 18

19 Mere konkret handler den ene del af undersøgelsen om, hvordan man har valgt at tilrettelægge følgende: a) forløbet fra man henvender sig til misbrugsbehandling, til man visiteres til behandlingstilbud b) selve visitationen c) tilbudsviften. Den anden del af undersøgelsen er en gennemgang og bearbejdelse af et antal klientsager eller journaler. Formålet med denne del af undersøgelsen er at se nærmere på forløbet fra første anmodning til og med igangsættelse af tilbud. Undersøgelsen begyndte den og afsluttes den Socialministeriet finansierer undersøgelsen. Effektevaluering af alkohol-døgnbehandling Mads Uffe Pedersen I februar 2004 påbegyndtes en kvantitativ effektevaluering/opfølgningsundersøgelse af behandlingen på seks alkohol-døgninstitutioner i Danmark. Institutionerne er Helios, Minnesotacenter Damgård, Ringgården, Sydgården, Taarup Behandlingscenter og Majorgården. I alt 573 har deltaget i undersøgelsen som indeholder detaljerede data om månederne siden udskrivelsen mht. behandling, beskæftigelse, uddannelse, alkohol- og stofforbrug, graden af afhængighed mm. Dertil kommer en analyse af personens kontakt indenfor de sidste 30 dage til såvel enkeltpersoner som grupper (herunder arbejde, sagsbehandlere, familie mm.). Endelig indgår kortlægning af personlighed, opvækstforhold samt skolegang. Data er indsamlet, og resultaterne forventes publiceret ultimo Implementering af behandlingsplaner i Alkoholrådgivningen i Århus Kommune Mads Uffe Pedersen og Dorte Hecksher I sommeren 2006 besluttede ledelsen i Alkoholrådgivningen i Århus at udvikle og indføre fælles skabeloner for behandlingsplaner. Det besluttedes, at CRF ville følge denne proces både i form af en kvantitativ opfølgning, men også i form af en kvalitativ undersøgelse af processen omkring implementering af behandlingsplaner. 19

20 I forhold til den kvantitative del af projektet indsamles med henblik på opfølgning samtykkeerklæringer på alle nyindskrevne fra efteråret Den kvantitative del vil tage afsæt i de data, som man, via et standardiseret spørgeskema, allerede indhenter på alle nyindskrevne i Alkoholrådgivningen i Århus og vil blive efterfulgt af en egentlig opfølgningsundersøgelse. Den kvalitative del af projektet består først og fremmest i at følge implementeringen af et nyt redskab i behandlingsarbejdet. Dette omfatter både planlægningen, udviklingen og siden implementeringen af behandlingsplaner i Alkoholrådgivningen i Århus Kommune Status på projektet pr. januar 2007 er, at der er foretaget interview med behandlere og ledelse vedrørende deres aktuelle praksis, ligesom DH har deltaget i en række interne planlægnings- og udviklingsmøder. På grund af strukturreformen, hvor Alkoholrådgivningen i Århus overgik til Århus Kommune, er selve implementeringen blevet udskudt til sommeren Oprindeligt skulle behandlingsplanerne have været indført umiddelbart efter årsskiftet 2006/2007. DanRIS Dansk Registrerings- og Informations-System Susanne Villumsen, Mads Uffe Pedersen, Carl Verner Skou & Michael Mulbjerg Pedersen I 2006 var 40 døgnbehandlingsinstitutioner for stofafhængige tilmeldt DanRIS. Heraf indrapporterede 34 institutioner data fuldt ud i 2006, 5 institutioner indrapporterede delvist data i 2006, hvoraf en enkelt institution havde problemer i forbindelse med overgang til kommunalt regi, en enkelt institution blev nedlagt, og de resterende fik af forskellige andre årsager ikke indleveret data. Disse døgninstitutioner dækker langt de fleste institutioner, der behandler stofafhængige i Danmark (skønnet mere end 90 % af de stofafhængige indskrevet i døgnbehandling). Tilbage er der enkelte meget små institutioner, som ikke modtager klienter fra det offentlige behandlingssystem. Døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholafhængige er pr. 1. januar 2006 ikke længere en del af DanRIS. Registrering af alkoholbehandling finder nu sted i det Nationale Alkohol Behandlingsregister under Sundhedsstyrelsen. I foråret 2007 udkommer årsrapporten DanRIS 2006 STOF. Udover at inddele de stofafhængige i tre typer målgrupper henholdsvis forbrugs-, belastnings- og risikogrupper, indeholder årsrapporten også et komplet ydelseskatalog for hver institution (hvilke tilbud til hvem, hvor mange behandlere, deres anciennitet og uddannelse, priser med mere). 20

21 Undersøgelse af implementeringen af værktøjet Udredning & Plan i 94-boformerne i Århus Amt Leif Vind Driftsområdet Voksne Handicappede, Århus Amt, har i perioden indenfor 94 boformerne indført værktøjerne Udredningsskema og Opholdsplan, under et kaldet Udredning & Plan. Implementeringen af Udredning & Plan bidrager med viden på to afgørende områder: Implementeringsprocessen bidrager med væsentlig viden om, hvordan mindre, offentlige organisationer kan etablere en situationsbestemt, høj indførings- og implementeringskapacitet, som man ellers overvejende ser i forholdsvis store organisationer. Implementeringen af Udredning & Plan bidrager med væsentlig viden om, hvordan indføringen af systematisk udredning og (be-)handlingsplanlægning påvirker arbejdet med de hjemløse. Databearbejdningen er afsluttet i 2006, og afrapporteres i foråret Behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer - før kommunalreformen Leif Vind & Katrine Finke Der er i de offentlige systemer i de seneste år kommet en øget opmærksomhed på at udvikle behandlingstilbud til unge unger 18 år med misbrugsproblemer. Samtidig kom der i 2005 en behandlingsgaranti til denne målgruppe, hvilket udløste endnu flere, især ambulante, behandlingstilbud. I dette projekt kortlægges, hvilke ambulante behandlingstilbud der før strukturreformen 1. januar 2007 tilbydes til unge under 18 år med misbrugsproblemer. Undersøgelsen er baseret på kvalitativ og kvantitativ dataindsamling i alle landets amtskommuner samt i de såkaldte delegationskommuner, dvs. de kommuner der har fået uddelegeret misbrugsbehandlingen fra amtskommunen. Undersøgelsens resultater sammenholdes med internationale forskningsresultater vedrørende behandling af unge under 18 år med misbrugsproblemer. Projektet er afsluttet i 2006 og afrapporteringen findes i rapporten Vind, L. og K. Finke (2006): Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (94 sider). 21

22 Indføring af teknologi til udredning af personlighedsforstyrrelser i forbindelse med alkoholbehandling Leif Vind Alkoholrådgivningen i Århus og Randers har påbegyndt indføringen af et værktøj, MCMI, der er udviklet til udredning af personlighedsforstyrrelser. Tre psykologer i behandlergruppen er uddannet i anvendelsen af MCMI, og planen er, at hvis en behandler bliver opmærksom på en mulig personlighedsforstyrrelse i forbindelse med det ordinære behandlingsarbejde, skal man kunne bede MCMI-psykologen om en udredning i forhold til personlighedsforstyrrelser. Udover selve udredningen kan MCMI-psykologen efterfølgende yde løbende intern konsultation til de øvrige behandlere i afdelingen. Forskningsprojektet drejer sig overordnet om at undersøge, på hvilken måde indføringen af MCMI påvirker de eksisterende behandlingssystemer. Dette undersøges i forhold til tre delområder: Hvordan påvirker det behandlingsorganisationen, behandlerne og selve behandlingen, at man nu indfører blød teknologi og arbejdsprocesser, der er målrettet til en problematik, som man hidtil har manglet viden og teknologi til at arbejde med? Hvordan påvirker indføringen af teknologien MCMI fagligheden i behandlingsorganisationen udover de tre psykologer, der har uddannet sig i brugen af værktøjet? I nogle af afdelingerne har man hidtil opretholdt en forholdsvis fagligt flad struktur, hvor socialpædagoger, socialrådgivere og psykologer stort set har varetaget de samme opgavetyper. Indføringen af MCMI bidrager til en forskydning i retning af specialisering for psykologernes vedkommende, og det undersøges derfor, hvordan denne specialisering påvirker behandlingsorganisationen? Dataindsamlingen påbegyndtes i marts 2006 og fortsætter, så længe det er relevant for undersøgelsen. Der forventes en afsluttende rapport i foråret

23 Ph.d.-projekter Forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet i en brydningstid Bagga Bjerge I ph.d.-projektet stilles skarpt på implementeringen af strukturreformen på rusmiddelområdet. Indtil den 1. januar 2007 var amterne hovedansvarlige for behandlingen af stof- og alkoholmisbrugere. Med indførelsen af strukturreformen overgik ansvaret til kommunerne ud fra et argument om, at offentlig service generelt skal rykke tættere på den enkelte borger, og at der kun skal være én adgang til systemet (Aftale om strukturreformen 2004). I praksis synes denne proces dog at indeholde en række ideologiske såvel som organisatoriske dilemmaer og brydninger, som er centrale for forståelsen af forvaltningspraksis indenfor rusmiddelområdet. I projektet undersøges to analytiske niveauer, som er tæt sammenvævede i praksis: For det første et ideologisk niveau, hvor rationalet bag at ville reformere den offentlige sektor og dermed rusmiddelområdet. For det andet et organisatorisk, forvaltningsmæssigt niveau, hvor sociale processer og måder at tilskrive betydning analyseres i praksis i forhold til den overordnede reformproces. Konkret har projektet udgangspunkt i analyser af nøgledokumenter i relation til strukturreformen, interview med relevante personer i det politiske landskab, og endelig er undersøgelsen forankret i to amtslige misbrugsafdelinger, der er blevet omorganiseret. Her er der foretaget interview og observationer, og processen frem til implementeringen af den nye reform er fulgt. Projektet blev påbegyndt 1. juni Dataindsamlingsprocessen er afsluttet og skriveprocessen begyndt. Metadon og hverdagsliv en etnografisk undersøgelse af danske stofmisbrugeres erfaringer med længerevarende metadonbehandling Helle Vibeke Dahl Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har med sin bevilling gjort det muligt at udføre et kvalitativt studie af metadonbehandling med henblik på at undersøge, hvordan behandlingen påvirker klienternes dagligdag og tilværelse. 23

24 Projektet er en udløber af og et kvalitativt supplement til en kvantitativt baseret forløbsundersøgelse af metadonbehandlingens funktioner og effekter udført på CRF. Formålet med undersøgelsen har været at belyse og forstå behandlingen og hverdagslivet ud fra metadonklienternes egne betingelser samt deres oplevelse af de betingelser og muligheder, som behandlingssystemet og det omgivende samfund opstiller. Den primære del af dataindsamlingen er foregået i forbindelse med observation og deltagelse i de miljøer, som metadonbrugerne færdes i og suppleret med kvalitative interviews, herunder livshistorieinterviews. Også ansatte i behandlingssystemet er blevet interviewet med henblik på at inddrage og sætte deres holdninger og syn behandlingspraksis i spil med klienternes. Det empiriske materiale vil i den endelige afhandling blive brugt som fundament for en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem stofmisbruger og samfund, klient og behandlingssystem og klient og behandler. Unges alkohol praktikker imellem fester, alkohol og seksualitet Jakob Demant Projektet er baseret på et større datamateriale indsamlet under forskningsprojekt Unge og alkohol betalt af Rockwool Fonden (se sociology.ku.dk/puna). Materialet består af 38 fokusgrupper med unge i 8., 9. og 10./1.g, omkring deres brug og forståelser af alkohol. De unge er blevet interviewet tre år i træk, og materialet er indsamlet i tre områder af Danmark. Afhandlingen fokuserer på almindelige unges brug i modsætning til misbrug af alkohol. Det er det store flertals relativt høje forbrug, som der har vakt undersøgelsens umiddelbare interesse. I rapporten fra Rockwoolprojektet (Unge, fester og alkohol. Red. af Peter Gundelach & Margaretha Järvinen) dokumenteres der, at den danske alkoholkultur blandt unge er præget af en drukorienteret praksis (binge-drikning). De unge drikker med henblik på rusoplevelsen. Dette forhold forsøger afhandlingen at dykke yderligere ned i, blandt andet igennem analyser af alkoholens betydning for unges indentitetskonstruktioner: Hvordan alkoholen og festerne bliver betydende for de unges kønsidentitet, deres sociale forståelse af alder samt for deltagelse i venskabsnetværker. Der er især fokus på den måde, unge bruger alkoholen i deres eksperimenter med romantiske og seksuelle relationer. Afhandlingen skal munde ud i en række videnskabelige artikler. De første er udkommet og kan findes på CRF's hjemmeside (publikationer 2006). 24

25 Stofmisbrug, metadon, subjektivering. Historiske og aktuelle fremstillinger af stofmisbrug Esben Houborg Afhandling forsvaret ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet 11. oktober Afhandlingen studerer den sociale konstruktion af stofmisbrug og stofmisbrugere historisk og aktuelt særligt hvordan stofmisbrugeres status som kompetente, selvbestemmende individer problematiseres og gøres til genstand for intervention. Afhandlingen fokuserer primært på metadonbehandling og gadeplansarbejde som interventionsformer og restgruppen som målgruppe, og her især hvordan man forholder sig til aktive stofmisbrugere. Afhandlingen består på den baggrund af følgende undersøgelser: En historisk undersøgelse af konstitueringen af den sociale behandlingsdiskurs og det specialiserede behandlingssystem fra slutningen af 1960 erne til begyndelsen af 1970 erne, hvordan dets vigtigste konstitutive elementer blev skabt, og hvilke valg det indebar med hensyn til, hvordan narkotikaproblemet skulle forstås og behandles. En historisk undersøgelse af de forskellige roller metadon har spillet gennem tiden i de dominerende diskurser om narkotikaproblemet, samt hvordan man har fremstillet og behandlet stofmisbrugere, som ikke passede ind i behandlingssystemet. En aktuel undersøgelse af hvordan stofmisbrug og stofmisbrugere fremstilles, problematiseres og håndteres i forbindelse med metadonbehandling og gadeplansarbejde. En aktuel undersøgelse af hvordan stofmisbrug og stofmisbrugere fremstilles, problematiseres og håndteres i klientjournaler. Afhandlingens analysestrategi er konstruktivistisk. Den tager udgangspunkt i begrebet politisk styringsrationalitet ( governmentality ), som er en særlig måde at forstå forholdet mellem viden og magt på. Her forstås magt ikke kun negativt som noget, der forhindrer og begrænser, men også som noget positivt og produktivt, noget, der fx kan gøre mennesker bedre i stand til at klare deres egen tilværelse. Med udgangspunkt i dette begreb studerer man, hvordan bestemte videns- og erkendelsesformer forbindes med bestemte socialteknologier og selvteknologier og med bestemte idealer om det sociale, den gode borger, det kompetente individ osv. Indenfor denne ramme benytter afhandlingen primært analyseredskaber fra materiel semiotik, hvor semiotiske redskaber tages i anvendelse i sociologi- 25

26 ske analyser. Med denne analysestrategi studeres, hvordan stofmisbrug og stofmisbrugeres fremstilles, dvs. skildres og frembringes i de forskellige former for datamateriale, som afhandlingen bygger på, og hvordan bestemte fremstillinger er forbundet med bestemte måder at intervenere på og med bestemte idealer og målsætninger. Afhandlingens analyser kredser om begrebet subjektivering. Det vil sige spørgsmålet om, hvordan mennesker bliver til subjekter for deres egen tilværelse, frem for at være styrede af ting uden for eller inde i sig selv, som de ikke har kontrol over. Analyserne handler også om, hvad det er for en pris stofmisbrugere må betale for muligheden for at opnå herredømme over deres tilværelse med behandlingssystemets hjælp. Hvilke betingelser skal opfyldes for at komme i behandling, hvilke fortolkninger af sig selv og sin situation kan man være nødt til at acceptere osv. Med udgangspunkt i det analytiske apparat undersøges forsøgene på subjektivering af klienterne blandt andet ved at se på, hvordan man forsøger af skabe subjektpositioner for klienterne. Positioner de kan indtage for dermed at opnå et større herredømme over deres egen tilværelse. Disse analyser fokuserede på de forskellige store og små ting, der kan indgå i konstruktionen af sådanne subjektpositioner fx medicin af forskellig art, bestemte regler for fremmøde, bestemte typer samtaler mellem klienter og behandlere, bestemte former for kontrol, redskaber så som handleplaner osv. Analyserne af klientforløbene viser, at det nogle gange lykkedes at etablere behandlingsarrangementer, som kan give klienterne et større eller mindre herredømme over deres egen tilværelse. Men også, at det ofte kræver konstant arbejde at vedligeholde sådanne arrangementer medicinsk, socialt, praktisk, og at de nogle gang bryder sammen, hvorefter man må forsøge at skabe dem igen. Gennem disse analyser får vedligeholdelsesbehandling således en meget bredere betydning, end man normalt tillægger begrebet. Analyserne viser også, at hjælp og kontrol, afhængighed og frihed ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Nogle gange er det gennem kontrol og fysisk og social afhængighed af et behandlingssystem, at man opnår et større herredømme over sin egen tilværelse. Afhandlingen undersøgte mulighederne og betingelserne for etablering af sådanne subjektiverende arrangementer i forskellige institutionelle sammenhænge, og hvordan de var egnede til forskellige klientgrupper. Afhandlingen indeholdt også en kort interviewundersøgelse af gadeplansarbejde med stofmisbrugere og hjemløse. Også i denne undersøgelse var arbejdet med at gøre klienterne bedre i stand til at styre deres egen tilværel- 26

27 se det centrale omdrejningspunkt. Mulighederne og betingelserne for dette arbejde er naturligvis anderledes, når det udføres på gadeplan, ligesom den tilværelse man skal have styr på tit også adskiller sig fra den, man arbejder med i behandlingsinstitutionerne. På gaden kan det således handle om at blive bedre i stand til at klare sig som gadenarkoman og/eller hjemløs, for måske på et tidspunkt at bevæge sig væk fra denne position. Denne delundersøgelsen handler især om forholdet mellem gadeplan og institutionsplan, og hvordan man kan bygge bro mellem de to. Et centralt begreb i den forbindelse er grænseobjekt. Et grænseobjekt er en ting (en materiel eller en immateriel ting, fx en ide), som har den evne, at den kan bygge bro mellem to forskellige sociale verdener, fx mellem stofmisbrugernes verden på gaden og institutionernes sociale verden. En af de ting, som på denne måde kan bruges til at bygge bro mellem gadeplan og institutionsplan med, er metadon. Et af problemerne med at bygge bro mellem gade og behandlingsinstitution kan være, at stofmisbrugerne ikke er villige til at betale den pris, der er forbundet med at være i behandling. Det kan fx være de betingelser og den kontrol, der er forbundet med at modtage metadon. Men i nogle tilfælde kan gadeplansarbejdere lokke stofmisbrugere i behandling ved at i-tale-sætte deres mulighed for at få metadon med udgangspunkt i deres tilværelse som stofbrugere, det vil sige som noget, der kan supplere, men ikke nødvendigvis erstatte deres brug af andre stoffer. Dette strider mod det traditionelle rationale bag substitutionsbehandling, men som det er de fleste, der kender noget til feltet, bekendt, er sidemisbrug udbredt, og tolerancen overfor det kan variere fra institution til institution og fra klient til klient. Det skal in mente bemærkes, at en vigtig funktion ved lægeordineret heroin netop er, at det er en ting, som endnu bedre end metadon kan fungere som brobygger mellem gadenarkomanernes og behandlingssystemets sociale verden. En sociologisk pointe som ofte glemmes i den medicinsk dominerede debat om dette emne. Evidens og etik i sundhedsfremme. En antropologisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod danske teenageres brug af alkohol Morten Hulvej Jørgensen Dette ph.d.-projekt tager udgangspunkt i en etnografisk undersøgelse af sundhedsfremme og forebyggelse rettet mod unges brug af alkohol. Formålet er at undersøge, hvilken betydning det har for de sundhedsfremmende interventioner, der finder sted, at en særlig form for viden bliver tillagt status af evidens. Ved hjælp af deltagerobservation og interviews vil projektet 27

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING 2005 www.crf-au.dk Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: Nørhaven Book Omslag: Nørhaven Book CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS

Læs mere

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense

Læs mere

CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING

CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING ÅRSBERETNING 2007 www.crf-au.dk Udgiver: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tryk: J & R Frydenberg a/s, København CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling til borgere med stofmisbrug efter Servicelovens 101.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol bosat

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Kan døgnbehandlingen af stofbrugere blive bedre?

Kan døgnbehandlingen af stofbrugere blive bedre? registrering Kan døgnbehandlingen af stofbrugere blive bedre? Hvorfor blev DanRIS ikke det kompetenceløft til behandlingsinstitutionerne, man havde regnet med og kan det nås endnu? SCANPIX AF LEIF VIND

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011 ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter 213 Indhold Indhold... 1 Rusmiddelcentret... 2 Lægekonsulenten og medicinsk rusmiddelbehandling... 3 Familieorienteret alkoholbehandling... 3 Alkoholbehandling

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM

SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE OG MØDET MED DET DANSKE VELFÆRDSSYSTEM Bagga Bjerge & Maj Nygaard-Christensen PROJEKTDELTAGERE Bagga Bjerge, ph.d., lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Marie Benkert Holtet

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Marie Benkert Holtet Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Marie Benkert Holtet Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet

Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet STOF NR. 13, 2009 Efteruddannelse af sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet 300 kursuspladser var ikke nok til at dække behovet for efteruddannelse. - I efteråret 2009 oprettes der derfor to nye kurser.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende

Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende Tilfredshedsundersøgelse klienter og pårørende April 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 1.1. Baggrund og formål side 3 2. Metode og undersøgelsesdesign side 3 2.1. Undersøgelsestidspunkt side

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse. Proces, implementering og evaluering

Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse. Proces, implementering og evaluering Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse Proces, implementering og evaluering Selvevaluering af stofmisbrugsbehandling i fængsler og arresthuse Proces, implementering og evaluering

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter

DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter SERVICEDEKLARATION DAGBEHANDLING: Stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter Adresse: Jyllandsgade 5, 9700 Brønderslev Telefon: 99454464 Afdelingsleder: Rikke Hessel Sørensen E-mail: rikke.hessel.sørensen@99454545.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens familiekurser

Sundhedsstyrelsens familiekurser Sundhedsstyrelsens familiekurser Hvad er den overordnede hensigt? Hvad er essensen af det, behandlerne skal lære? Vingstedseminaret 21.05.14 Kirsten Mundt, projektleder Ill. Pia Thaulov Familieorienteret

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Handicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011

Handicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011 Opsamling på de politiske mål for perioden 2010-13 på handicap-, psykiatri- og misbrugsområderne Opsamling på hvert af de tre politikområder, ultimo 2013 Beskæftigelse, Social, Økonomi Voksen Handicap,

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende

Læs mere

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Strategiens overordnede mål Delmål / middel Status Fremtidige indsatser Visionen fra Strategi for mere sundhed og mindre misbrug: I Odense er der et godt børne- og ungdomsliv uden alkohol og stoffer. Vi

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere