Bilagsliste. Jensen (Projektleder på Åbn Åen ) Bilag 1 - Resume

Transkript

1 Bilagsliste Oversigt: Bilag 1 - Resume Bilag 2 - Abstract Bilag 3 - Transskriberet interview med Anders Jørn Jensen (mangler at blive sat ind) Bilag 4 - Meningskondensering og Meningsfortolkning af interview med Anders Jørn Jensen (Projektleder på Åbn Åen ) Bilag 1 - Resume En af de mest væsentlige og aktuelle problemstillinger verden står overfor, er inden for klima og miljø. De aktuelle klimaforandringer som global opvarmning giver anledning til, har potentiale til at ødelægge samfundets eksistensgrundlag. København oplevede for alvor effekten af disse problemstillinger med skybruddet der ramte Københavnsområdet d. 2 juli Dette projekt vil undersøge, hvorfor lokale aktiviteter er relevant, i forbindelse med, at tilpasse sig de globale klimaforandringer samt hvilken rolle lokale løsninger spiller i Københavns Kommunes klimatilpasningsstrategi. Indfaldsvinklerne på klimaproblematikken er mange og dette projekt vil som udgangspunkt anskue problemstillingen ud fra et glokalt (lokale løsninger på globale problemstillinger) perspektiv. Projektet hviler på kvalitative metoder såsom dokumentanalyse og interview. Ydermere har vi udarbejdet arbejdsspørgsmål til at besvare vores problemformulering vi vil undervejs i projektet opsummere for at bygge videre på de centrale pointer for, afslutningsvis at konkludere. Vi startede med at beskrive og analysere hvilke samfundsteoriske og -videnskabelig overvejelser klimaforandringerne har givet anledning til. Dette gør vi med Ulrich Becks teori om risikosamfundet med det formål at begrunde og belyse klimaforandringernes baggrund, aktualitet samt alvorlige karakter. Klimaforandringernes alvorlige karakter, 1

2 tilskynder et behov for at tilpasse sig klimaet glokalt. Københavns Kommune er i forlængelse heraf, et eksempel på hvordan man lokalt forsøger at tilpasse lokale forhold til de globale problemstillinger som dilemmaet i klimaforandringerne aktualiserer. Gennem dokumentanalyser af planer relateret til Københavns Kommunes klimatilpasning udleder vi en overordnet klimatilpasningsstrategi. Med inspiration fra Frank W Geels teori om socio-tekniske systemer, anvender vi strategi herefter, i relation til at betragte Københavns Kommune som et socio-teknisk system. Ved at betragte Københavns Kommune som et socio-teknisk system, analysere vi hvordan sporafhængighed, skaber barrierer for aktørerne i systemet. Afslutningsvis, analyserer vi hvordan borgerinddragelse kan anvendes som styringsredskab, samt at vi med projektet Åbn Åen, som eksempel, vil argumentere for at lokale løsningsforslag kan agere som nicheløsning på de globale klimaforandringer. Inddragelsen af borgerne, som lokale bidragsydere til planlægningen af skybrudssikringen, vil derfor være med at bryde eller omgå de barrierer der på nuværende tidspunkt hæmmer sikringen af København. Bilag 2 - Abstract One of the most significant and current issues, the world faces today, are within the field of climate and environment. The present climate change, caused by global warming, raises issues that have potential to destroy our way of life. On July , Copenhagen experienced the serious impact of these issues, with the cloudburst that hit Copenhagen and the surrounding area. This project will examine why local activities are relevant in relation to adapting to the global climate change, and the role local solutions will play in the climate adaptation strategy of the Municipality of Copenhagen. The approach on climate issues are many and this project will initially approach the issue from a glocal (local solutions to global issues) perspective. This project is based on qualitative methods such as document analysis and interviews. Furthermore, we have formulated questions to and we will summarize the key points, which we use for further analysis and finally draw a conclusion. 2

3 We will start by describing and analyzing which socio theoretical and scientific considerations, climate change has caused. We approach this issue by using Ulrich Becks theory of risk society. By using Beck we aim to substantiate and illustrate the background, actuality and the serious issues that climate change entails. The serious nature of climate change, forge a need to adapt to the climate, glocally. The Municipality of Copenhagen is an example of how to locally adapt conditions to global issues, brought forth by the change in climate. Through an analysis of documents related to Copenhagen Municipality adaptation plan, we deduce an overall adaptation strategy. Inspired by the socio-technical system by Frank W. Geels, we use his theory as a strategic tool, to view Copenhagen Municipality as a socio technical system. By considering Copenhagen Municipality as a socio technical system, we will illustrate path dependency creates barriers for actors within the system. Finally, we will analyze how public involvement, can be used as a management tool, and how the project Åbn Åen as an example, can be used to demonstrate how local solutions can act as a niche to climate change. By involving the local public and contributors, in the planning of cloudburst management, they will be able to deviate from the barriers that are currently obstructing the safeguarding of Copenhagen. 3

4 Bilag 3 - Transskriberet interview med Anders Jørn Jensen (mangler at blive sat ind) Respondent: Anders Jørn Jensen Interviewer: Robert Vincent, Frederick Tang og Mathias Bo 00:00-00:08 Respondent: Vil i starte med at fortælle lidt om hvad i tænker og hvad har i brug for og hvad vil i arbejde med og sådan nogle ting tænker jeg ville måske være... 00:08-00:26 Interviewer: Ja ideen med at starte ud med dig, det var at få en lidt større viden omkring selve Ladegårdsåen og hele projektet, fordi vores ambition for vores rapport, er hvis vi kan være med til at skubbe det i en eller anden retning til sidst. 00:26-00:27 Respondent: Ja. 00:28-00:38 Interviewer: Og så er det lige som for os og finde den rigtige vinkel og gå ind til det her på ikke? Og det var egentlig det vi gik ind med og det var derfor vi valgte at tage dig til og starte med ikke? 00:39-00:43 Respondent: Yes, så det er noget om processen også - hvad der sker hvornår og... 00:44-00:53 Interviewer: Ja altså vi har udarbejdet en del spørgsmål. I starten vil det være lidt generelt om hvem du er i forhold til reliabiliteten når vi sidder og skal analysere og sådan noget. 4

5 00:53-00:54 Respondent: Godt nok. 00:54-01:04 Interviewer: Og derudover, ja der kommer nogle lidt generelle spørgsmål som bliver lidt måske lidt tekniske også på et tidspunkt i forbindelse med noget økonomi, og sådan noget omkring 01:04-01:05 Respondent: Fint nok 01:06-01:10 Interviewer: Og hvad du så ellers har af ekstra input det må du meget gerne dele med ikke? 01:11-01:19 Respondent: Jo, jeg kan starte med og.. og ja det kan være at i skal starte og så kan jeg se hvad det er i spørger om. 01:19-01:26 Interviewer: Skal jeg ikke starte? Hvad er din faglige baggrund og hvordan er du blevet involveret i projektet hos Miljøpunkt Nørrebro? 01:27-03:47 Respondent: Jamen altså min faglige baggrund det er at jeg er cand.mag i historie og mellemøststudier - en politologisk orienteret historiker, vil jeg sige, fra KU og så bor jeg lige herovre på Nørrebro og har været lidt involveret i brugerbestyrelser og beboerforeningen og sådan nogle ting ikke? Og vi har haft nogle ting inden for miljøområdet hvor jeg så kom i kontakt med stedet her (red. Miljøpunkt Nørrebro). Indenfor affaldsområdet faktisk sådan med sortering af affald og alt det der. Og også på baggrund af den kontakt, så kontaktede miljøpunkt på et tidspunkt mig og bad mig om at være vejleder for nogle studerende fra Worcester Polytechnic institute i 5

6 Massachusetts som kom her til København og skulle prøve og arbejde ude i virkeligheden. Sådan lidt tværfagligt, det gør de slet ikke derovre, hvor de er lukkede inde på sådan et campus og sidder kun og nørder med tal. De har aldrig været udenfor før. Næsten i bogstaveligste forstand. Det er ret interessant. Det er et helt andet akademisk system de har, og så var de jo teknikere, altså de var ingeniørstuderende. Så det var meget interessant og så kom de hertil og så havde vi stillet en opgave til dem om at Ladegårdsåen skulle åbnes, hvordan kan vi gøre det? Det skulle være med væsentlige naturlige kvaliteter, naturområder, grønne områder og det skulle håndtere skybrud fordi det var jo lige sket der i 2011 og det her var i 2012, at de kom hertil også skulle de på en eller anden måde forholde sig til det her med trafik, fordi vi havde også oplevet at betalingsringen her i København, ikke blev til noget. Så hvad skulle der egentlig ske med trafikken? Vi kunne ikke gå ud fra i projektet, at der vil komme væsentligt mindre trafik på strækningen, overhovedet ikke, tværtimod. Så hvad skulle der ske? Og så blev projektet formet af de tre elementer. Det var udgangspunktet. 03:49-03:57 Interviewer: Hvad har og er din rolle været i Miljøpunkt Nørrebro for projektet omkring åbningen af Ladegårdsåen? 03:57-04:14 Respondent: Ja, men det har jeg så svaret lidt på men det startede da vi havde lavet projektet og kommet med nogle designforslag med hensyn til tunnel og bruge tunnelen som skybrudsløsning, som er inspireret fra østen, hvor man har ja.. 04: Interviewer: Kuala Lumpur? 04:15-05:22 Respondent: Flere steder i østen har de de der systemer med at bruge strukturen til flere forskellige ting. Så vi inviterede nogle embedsmænd fra København og Frederiksberg som kom her og så så de præsentationen sammen med alle de andre 6

7 amerikanere. Der kunne jeg godt mærke at der alligevel var lidt potentiale i det. Fordi det spillede ind i nogle dagsordener som også stod meget højt på kommunens liste, altså skybrud, trafik, rekreative områder og sådan. København som klima metropol, altså de der lidt større dagsordener, og så har jeg arbejdet lidt videre sådan. Op til kommunalvalget brugte jeg meget tid på det. Der var jeg arbejdsløs heldigvis, men andre gange har jeg så haft andre stillinger ind imellem, fordi at der er ikke nogle penge i det her, altså der er ikke nogle penge her på stedet, det er der ikke. 05:22-05:22 Interviewer: Det er der ikke? 05:23-05:29 Respondent: Nej, det er meget få penge. Så det har været sådan lidt hvad det kunne blive til ikke? 05:30-05:37 Interviewer: Ja, hvilken interesse har Miljøpunkt Nørrebro i projektet? 05:39-06:26 Respondent: Jamen altså det er jo os der har opfundet det. Så vi har ikke nogen interesse ud over det. Vi har en interesse i generelt, at være relevante for lokalsamfundet. Og det er vi med sådan et projekt her. Der er rigtig stor støtte til det. Så ikke andre interesser end det. Det har jo udviklet sig lidt og er blevet noget som er godt for Miljøpunkt Nørrebro, hvis det er noget som gør at folk kender Miljøpunkt Nørrebro, så på den måde har vi en interesse i sig selv i at projektet kører videre nu. 06:27-06:43 Interviewer: Jo. Nu nævnte du det med at du har haft nogle embedsmænd inde over og de studerende, men kan du forsøge og skitsere hvilke andre aktører eller organisationer der har været inde over projektet og hvilken funktion de hver især har haft i forbindelse med organiseringen af det her projekt? 7

8 06:44-10:30 Respondent: Jamen der er København og Frederiksberg kommune, som er hoved interessenterne. Det er de ikke altid selv helt enige i at de er, men det er de. Hvorfor er de det? Det er fordi at Ladegårdsåen, den historiske Ladegårds Å er kommunegrænsen i dag. Det er den der udgør kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København. Så selvom der er nogle der tror at åen løber i København og København kan egentlig godt lave det selv og det er et Københavner projekt. Det er der nogle der måske tror. Der er også nogle, der har en interesse i at sige det, hvis de ikke har lyst til at betale eller et eller andet. Og så er det ikke rigtigt. Det kan ikke laves uden Frederiksberg og København - så det er hoved interessenterne og så er der en lille krølle på det og det er Bispeengbuen som i kender, som er den der motorvejsbro i anden/tredjesals højde. Det er en statslig vej og staten er jordejer af selve vejen og under bygværket, under broen og Frederiksberg kommune er kommunal myndighed på hele området. Der går sådan en tange indover og det gør at staten også er en, hvis ikke hovedinteressent, så den næste i rækken, for hvis man fjerner Bispeengbuen, er der rigtig meget areal omkring som kunne udnyttes til forskellige ting, byudvikling for eksempel - bygge en ny bydel. Og det gør at det område er meget vigtigt, fordi at det relativt er så u-attraktivt i dag og det kunne blive så attraktivt fordi at de tre åer de to åer der bliver til Ladegårdsåen mødes der, så det kunne blive et ret unikt område, så det relative løft man kunne få er meget stort i det område. Så derfor tror jeg mest på projektet, hvis det område særligt er med - Bispeengen. Det er et meget stort område. Man forestiller sig at det er rosinen i pølseenden for enden af Ågade og Åboulevard, men det er det faktisk ikke. Den er 1,2 km lang og det samlede forløb er 2,6 km., så Bispeengen er næsten halvdelen, så det er ikke bare et eller andet man kan tage med eller også lade være. Det skal med og så bliver staten ekstrem vigtig, fordi de har et ansvar på området, fordi det er en statslig vej. De har et ansvar for forurening, for alt det beton og det dårlige byrum der er. De vil også kunne tjene en del penge på at man lavede det, fordi det område de ejer, vil blive gravet ned i tunnelen og Bispeengbuen vil blive fjernet. Det vil blive ekstremt meget værd. Så man vil kunne sælge det til developers som gerne vil bygge huse eller lejligheder. Så staten har et ansvar for området, men de har også en mulig gevinst og hente. Så det gør at staten bliver meget vigtig. Og set fra projektets synspunkt vil det 8

9 være en kæmpe gevinst, fordi så er der en til, til at betale og de kan låne penge ekstremt billigt. 10:30-10:35 Interviewer: Ja, hvad med sådan en organisation som Rambøll? Hvordan passer de ind i billedet? 10:35-10:47 Respondent: De bliver hyret ind til at lave udregninger af kommunen. Det er en af flere rådgivere som kommunen benytter. 10:47-10:50 Interviewer: Ja, hvad for nogle andre organisationer har i ellers haft, Orbicon? 10:51-11:28 Respondent: Orbicon var med på en tidligere udgave af projektet kan man sige, for lang tid siden. Og så er jeg i kontakt med alle mulige foreninger også, Danmarks Naturfredningsforening som har en del indflydelse på kommunen og støtter projektet. Jeg har også været i kontakt med FDM, altså bilejernes interesseorganisation, alle de politiske partier og så videre. Folketingsmedlemmer så småt også. 11:28-11:38 Interviewer: Ja, mens vi nu er i den boldgade så vil jeg spørge dig til hvordan du har båret dig ad med at opbygge en politisk opbakning omkring projektet? 11:39-12:21 Respondent: Ved at starte med at gå til embedsmændene og efterfølgende går til politikerne så ved embedsmændene allerede hvad det er og føler også at de har været med fra starten - det er meget vigtigt. Det er en ting som er ret central og dagsordener som gjorde at vi ret tidligt kunne få det med i politikken. Det betød selvfølgelig meget at vi havde en teknik- og miljøborgmester der i politikken bakkede det lidt op. 9

10 12:21-12:23 Interviewer: Og det var Ayfer Baykal på det tidspunkt? 12:23-14:43 Respondent: Det var forvaltningen der bakkede op om det og det viser hvor vigtigt det er at embedsmændene allerede kender til det. De havde allerede været her og hørt om det og det var egentlig meget interessant og så de vidste hvad de skulle svare når politiken pludselig ringede. Hvis de ikke havde vidst det så havde de skudt det ned lige med det samme og sagt at det er fuldstændig urealistisk, men det gjorde, at der var en lille bitte åbning. Og så tror jeg først det var i Lorry lidt senere, at borgmesteren kom på. Hun ville gerne i tv og sige et eller andet pænt. Så forvaltningen har allerede sagt, at der er nogle tanker i det her, der er interessante, og så kan hun sige det samme uden risiko. Og på den måde skal det strenges sammen. Men så skiftede hun desværre mening - borgmesteren på et tidspunkt og blev modstander af projektet af politiske grunde og så har jeg været rundt til de andre partier, og så kom der et alternativt flertal uden om den tidligere borgmester Ayfer Baykal som har bevilget en undersøgelse af projektet her i 2014 og 15. Så det er bare at tage rundt til partierne, det vil de normalt gerne. Når det er sådan nogle projekter, Især når der er valgkamp og når de føler at det er et populært projekt. Så vil de gerne hører noget mere og så er det et godt projekt og de er ikke dumme eller de tænker meget. For eksempel socialdemokraterne - de er ikke bange for at tænke 20 år ud i fremtiden, overhovedet ikke. Det kan de godt, de er vant til at have magten her i byen og de tror ikke den skifter til borgerlige lige pludselig ligesom i landspolitik. Dels ved de rigtig meget om byudvikling, de sidder typisk i nogle bestyrelser hvor de fagligt er rigtig godt klædt på og det kan være metroselskabet, det kan være sund og bælt, det kan være ørestadsselskabet kæmpe store infrastrukturselskaber. Så de er tit ret godt inde i de her problematikker. Det har været en positiv oplevelse generelt at være rundt til politikerne. 14:43-14:57 Interviewer: Ja. Du skrev i mailkorrespondancen at projektudviklingen ikke giver mening uden politisk modstand, i det her tilfælde fra de borgerlige partier i 10

11 borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, vil du uddybe det? Altså vi tænker at politisk opbakning er lig implementering af projektet. 14:57-17:56 Respondenten ønskede ikke at blive citeret for denne besvarelse. 17:56-18:10 Interviewer: Så har vi et spørgsmål der hedder - hvor stor interesse har i fra Miljøpunkt Nørrebro i at projektet langt hen ad vejen følger Københavns Kommunes kommunalplan 11 omkring grønne tiltag i kommunen og fortsat førerposition som grøn metropol? 18:10-18:43 Respondent: Det er en af de overordnede planer som vi har tænkt med ind i projektet fra starten, det er sådan vi har udviklet projektet, ved at se hvad for nogle kommunale planer der er i gang, for så kan vi sige at det bare er kommunens politik. Der er selvfølgelig rigtig mange af de kommunale planer der bliver opfyldt med det her projekt. Alle de her (peger på papir) 18:43-18:51 Interviewer: Vi kan måske fortsætte med spørgsmålet: hvordan ser du så projektet i forhold til Masterplan 1 og 2 som er udarbejdet af Københavns og Frederiksberg Kommune? 18:51-20:45 Respondent: Projektet passer sammen med begge masterplaner. Nu har de valgt at arbejde videre med nummer 1 og det her (peger på papir) var også med i skybrudsplanerne som det der hed Åboulevard-varianten og de skriver at den kan passe med begge masterplaner. Masterplan 1 er den hvor de vil sænke Skt. Jørgens Sø, enten kun den sydlige eller også både den nordlige og sydlige. Man kunne forestille sig at Ladegårdsåen kunne løbe ud i Skt. Jørgens Sø. Det er klart hvis man laver begge projekter, så vil det have en endnu bedre robusthed overfor klimaforandringer og endnu 11

12 større skybrud i fremtiden. Så i forhold til skybrudsplanerne, har forvaltningen jo klart konkluderet at vores projekt det kan løse skybrudsudfordringen i området, men det er så dyrt så det mest skal laves som trafikprojekt det er jo det de skriver. Så det er rigtigt nok og nu er undersøgelsen, den kommunale undersøgelse af det, den er så flyttet over i center for trafik nu, fordi nu er det ikke kun et skybrudsprojekt, nu er det også et trafikprojekt og så er det desuden også flyttet over til økonomiforvaltningen som er relevant i forhold til kommuneplanen, fordi at hvis der skal ændres i kommuneplanen, altså det her med veje og sådan noget. Så er det økonomiforvaltningen. Så det går fint med det. 20:45-20:54 Interviewer: Okay, ja. Springer lige en over ikke? 20:55-20:56 Interviewer: jo 20:56-21:04 Interviewer: Hvad mener du årsagen er til at by og miljøforvaltningen ikke indstillede Ladegårdsåen, Åboulevarden variant forslaget videre, til videre analyse er det allerede belyst? 21:04-21:09 Respondent: Nå men det er som jeg har lige har sagt, så er det fordi det var dyrt. 21:09-21:10 Interviewer: Det var simpelthen for dyrt 21:10-21:24 Respondent: Ja som skybrudsløsning var det for dyrt. Så derfor er det et trafikprojekt nu - det er det korte svar. 21:24-21:34 12

13 Interviewer: Yes. Skal der være en sammenhæng mellem Ladegårdsåen og Grøndal å jf. Konkretiseringens skybrudsoplande København V og Frederiksberg V? 21:34-23:57 Respondent: Jamen, det vil være godt sådan landskabeligt rekreativt, hvis Ladegårdsåen og Grøndals å blev koblet sammen - måske også skybrudsmæssigt. I Frederiksberg Vest og København Vest oplandet er deres plan indtil nu og sende vandet i retning af Damhussøen af Grøndals å og det tror jeg ikke de får lov til fordi at damhussøen er fredet og jeg ved at Danmarks Naturfredningsforening ikke vil. De vil nedlægge fredningssag, hvis der skal sendes vand til Damhussøen. Så heldigvis er det sådan at Grøndals å i princippet kan løbe begge veje. Hvis i forestiller jer (tegner på tavle) - Det er sådan at i en å, generelt i en å er der ikke én hældning i åen, der er to hældninger. Der er overfladen eller hvad hedder det - bunden på åen og så er der også overfladen, og så er der om bunden måske hælder denne her vej, så kan overfladen godt hælde denne vej, fordi at man putter vandet ind herfra. Så det betyder at Grøndals åen løber den vej, som man vil have den til at løbe, så vandet faktisk kan løbe begge veje - det er stort set fladt. Så man vil godt kunne, i stedet for det vand som de planlægger og løbe til Damhussøen som de ikke får lov til. Det kan man godt sende ned i Ladegårdsåen i stedet for, så det kan godt være der kommer nogle muligheder der i det videre arbejde. Og det er da noget som jeg har spurgt den undersøgelse der sidder nu om man vil - altså om man kan kigge på hvad mulighederne vil være. Det ville være fedt og få det koblet sammen altså i kan se billeder af det her (peger på papir). Det her det er jo Grøndalsåen og så løber den sammen med Ladegårdsåen hernede og Lygte å kommer herfra og så Bispeengbuen her i dag ikke? 23:57-24:13 Interviewer: Ja, apropos Bispeengen så skrev du at du arbejder på nuværende tidspunkt på udviklingen af den og kan du beskrive hvilke økonomiske muligheder der vil være udelukkende ved Bispeengen? Vi har været lidt inde over det tidligere, men kan du prøve at uddybe det? 13

14 24:13-26:36 Respondent: Ja, det er lidt området som helhed, hvis man forestiller sig Bispeengbuen forsvinder og det forestiller man sig indtil nu. Så vil man have et område der er måske kvadratmeter som jeg skriver her (peger på papir) og der vil være de tre åer i princippet hvis man ønsker det, og området vil blive meget attraktivt i forhold at forurening og støj vil forsvinde, ikke? Så, så man har reelt kvadratmeter man kan bruge til et eller andet, som man gerne vil. Og det vil være et attraktivt område og det vil være en politisk beslutning hvad man kan bruge det til ikke? Det skal de jo beslutte, men det er jo klart at der, at sådan noget jord generelt at det er en masse penge værd. Som udgangspunkt især hvis man vil bygge huse på det og lejligheder. Der kunne man forestille sig forskellige typer. Forestille sig sådan nogle enkelte huse ikke? (peger på papir) Og så kunne man forestille hvor man ligesom fortsætter den eksisterende karet struktur som her for eksempel. Så der er jo flere forskellige muligheder for hvordan man kunne gøre det og hvor meget - der laver man jo nogle lokalplaner og sådan noget og så afhængig af hvad der står i lokalplanerne så bliver der sat en pris på det. Det er klart jo højere man kan bygge, jo mere vil det være værd og sælge. Så det er sådan en balance - man kan selvfølgelig plastre det hele tiden, men vi vil jo gerne have at der også er de der rekreative ting stadig. Vi er slet ikke afvisende overfor at der skal bygges, fordi det ved vi også her på Nørrebro, at hvis man bygger og sådan noget, så skaber det arbejdspladser og der er brug for boliger på Nørrebro - folk bor meget tæt. Så det er ikke fordi vi overhovedet vil være imod, at man byudvikler, det er ikke det jeg siger. Vi vil gerne, selvfølgelig også have, at der er noget naturområde, men det gør man jo også i dag når man bygger, sørger man for at lave grønne områder til det, så jeg tror der er et meget stort potentiale i området. 26:36-26:54 Interviewer: Tror du Tror du at man vil, ved at man går i gang med sådan et byggeri, hvis det er blevet vedtaget og man laver de her åer og laver noget nyt byggeri. Tror du der kommer til at være en form for videns indtægt, altså tror du vi danner os nogle erfaringer som land og som kommune som vil kunne dele og tage den med? 14

15 26:54-29:00 Respondent: Jamen jeg tror at de virksomheder der skal lave åerne og sådan noget - det vil være et rimeligt enestående projekt. Det er ikke helt unikt, men det er ikke gjort så mange gange før. Det jeg tror det vil give er selvfølgelig, firmaerne noget knowhow og sådan noget, særligt hvis man vil integrere sådan noget som lokalafledning af regnvand og sekundavand - altså genbrug af vandet og sådan noget. Og så kan det godt blive sådan noget der skaber ny viden. Men ellers så vil indtægten for byen også ligge i et øget skattegrundlag, der vil flytte mennesker ind i de her huse. Særligt Frederiksberg som ikke kan yde andre steder, overhovedet. De har ikke andre områder, så for dem vil det være en absolut stigning i deres skattegrundlag. Der vil blive betalt kommuneskat. Og der vil blive betalt ejendomsskatter, grundskyld. Der vil være en engangsindtægt når man sælger det til byudvikling. Hvis man får staten til at betale en del af tunnelen under så vil det blive en rigtig god forretning for kommunerne - så de kan få nogle penge ind ude fra og få skabt arbejdspladser og hvad det ellers giver af afledte effekter. Det vil være rigtig godt for begge kommuner, særligt for Frederiksberg. Det vil være et kæmpe projekt for Frederiksberg og for København vil der være andre projekter der stadig er større. Altså Nordhavn, Refshaleøen, Østlig-Ringvej og Metroen. Frederiksberg, der vil være metroen som er større, men ellers vil det være gigantisk for Frederiksberg og de vil nok kunne tjene ganske mange penge på det. 29:00-29:15 Interviewer: Nu nævnte du tidligere at de borgerlige har en tendens til at sige at, ikke tendens, men de sagde at det var for dyrt, men forventer i at der vil være en tilstrækkelig indtægt ved at overtale de, hvad skal vi sige, de negative stemte i beslutningsprocessen omkring en implementering eller realisering af projektet? 29:15-29:30 Respondent: Jeg tror, det skal komme an på en samfundsøkonomisk analyse. Hvor det skal sammenlignes med alle mulige andre projekter. 29:30-29:32 15

16 Interviewer: Såsom Århus for eksempel? 29:32-31:48 Respondent: Ikke såsom andre projekter man ellers kan bruge pengene på. Og der vil det have en masse positive effekter inden for skybrud og inden for byudvikling, indenfor...det kunne også være inden for offentlig transport, med at der vil blive plads til en letbane ned langs det kunne være det her grøn mobilitet, altså super cykelsti. Biodiversitet er også et område de kigger mere og mere på, forvaltningen, fordi, det er ikke så godt for byen hvis det hele det dør ud. Så der skal også være nogle områder der binder, de eksisterende grønne områder sammen. Det vil det her også gøre ikke? Så alle de steder der kan man sige der skal kommunen bruge penge på de planområder lige meget hvad, men får de mere for pengene her eller får de det et andet sted? Og der tror jeg at det vil have en god samfundsøkonomisk forrentning som man siger, fordi det løser så mange forskellige ting. Så jeg tror at det vil være svært for andre projekter og konkurrere med det her, i virkeligheden. Men selvfølgelig står det ikke alene. Der er en masse ting med trafik, med bilejere, der er en masse politiske spørgsmål som kan trumfe selv samfundet, den samfundsøkonomiske analyse af det. Altså hvad betyder det - hvordan vil bilejerne opfatte det? På den ene side vil de kunne køre igennem en tunnel ubesværet og uden og stoppe på langs. Det vil gå hurtigere, være nemmere, mere behageligt. Men hvordan vil dem der bor på Frederiksberg eller Nørrebro opfatte det? - at man for eksempel kun kan køre ned i tunnelen enten oppe for enden eller et sted, måske på hver side ikke? Vil de se det som noget der bliver opvejet af det flotte område man får og, eller hvordan vil det spille ad? Og det er klart at bilejerne er sådan meget vigtig stemme i den politiske debat. 31:48-31:59 Interviewer: Og i relation til bilejerne der nævner du i den PDF som du sendte, tak for den, at der forventes brugerbetaling på indtægtssiden, hvordan skal det foregå? 31:59-32:14 Respondent: Det er bare, jeg forventer ikke brugerbetaling nødvendigvis, men det er én 16

17 mulighed for at finansiere det. Så det er igen et meget politisk spørgsmål om man ønsker det eller ej. 32:14-32:32 Interviewer: De tal du har vist i den PDF - hvordan er du kommet frem til de tal, fordi vi sad og prøvede og regnede på det og der står at det er 1 krone pr. Bil de over 30 år. 30 år 821 millioner og det fik vi til at skulle være næsten 75 tusinde biler pr. Dag. 32:32-32:33 Respondent: Det er det også. 32:33-32:38 Interviewer: Men vi har vi har så læst i en artikel at der kører dagligt mellem 55 og 60 tusinde biler på Åboulevarden. 32:38-32:43 Respondent: Ja, men i fremtiden vil der kører flere - specielt hvis man laver tunnelen. 32:43-32:52 Interviewer: Okay, det er bare fordi vi har læst en artikel hvor Rambøll de har lavet en forudsigelse at trafikken vil falde med 10% så vi studsede lidt over det. 32:52-32:54 Interviewer: Vi studsede lidt over hvor kommer de ekstra bilister fra? 32:54-32:59 Respondent: Ja altså, trafikken vil ikke falde med 10 %. 32:59-33:07 Interviewer: Det var bare, det læste vi i Politikken med at det var noget Rambøll, de har lavet en undersøgelse hvor de sagde at trafikken den vil falde med 10% i fremtiden. 17

18 33:07-33:09 Respondent: Generelt i hovedstaden? 33:09-33:11 Interviewer: Nej bare på grund af den her strækning. 33:11-33:56 Respondent: Ja, men det er en misforståelse. Det er ikke rigtigt. Den vil - i kan se at den her, at den vil stige med (peger på papir) dér, dér, her er der noget teknisk der gør at den ser mærkelig ud. Det er fordi at, hvad kan man sige Rambøll i deres model, modellering af tunnelen som går herfra og hertil i princippet. Der har de ikke behøvet og modellere den her Bispeengbue, for der er alligevel ikke tilslutninger, så de har ikke behøvet ændre på nettet, så derfor ser det mærkeligt ud, så det skal man lidt ignorere at den her, er grøn (peger på papir). Der vil også komme flere bilister man kan se der kommer flere end hvis man ikke laver tunnelen. Tunnelen vil gøre at der kører flere dernede selvfølgelig, det er klart. 33:56-34:02 Interviewer: Det er også det vi havde tænkt os, at det ville der selvfølgelig gøre. Det var også derfor at vi undrede os lidt over det. 34:02-34:23 Respondent: Ja, så vi er oppe i noget med omkring bilister i døgnet ikke? og det er også fordi man regner i året Hvor der bor måske mennesker mere i byen end i dag. 34:23-34:26 Interviewer: Så vil der selvfølgelig også komme flere biler. 34:26-36:12 Respondent: Det er klart, det betyder meget. Så man regner altid enten i 25 eller i 32 normalt igennem der, alt efter hvad man regner med eller hvad man ønsker at 18

19 sammenligne det med, faktisk mere. Så hvis man vil sammenligne det her med for eksempel en østlig ringvej, altså den her vej fra Nordhavn, Refshaleøen, Amager. Og den er regnet ud i 2033, så regner man også det her i 33. Så kan du sammenligne resultaterne. Så det er derfor man har valgt 33. Det er ikke fordi at man regner med at man først kan have det her klar i 33, det er faktisk for at sammenligne med Østlig ringvej som er et meget større og helt andet projekt i øvrigt, men det er det her med det samfundsøkonomiske og sammenligne tingene. Men der hvor at der er noget med trafikken, det er her (peger på papir). Jagtvej, der kan i se alle de grønne veje, det er der hvor trafikken falder, så det er fasanvej, jagtvej og også ganske meget her på Nørre Allé, Tagensvej det er ret meget, ret store fald og det er fordi folk vælger den her i stedet for. Der er en korridor der går oppe fra Lyngbyvej, så går den ind ad Nørre Allé her, Tagensvej og så drejer den ned langs søerne og kommer ud her. Og så ned ad H.C. Respondentens Boulevard det er en af de veje hvor man rigtig gerne vil have at bilerne kører et andet sted, for det er super bittert fordi Lyngbyvej er også på maks kapacitet, der kan ikke være flere biler. 36:12-36:18 Interviewer: Men det er jo også i forlængelse af at man har lukket Nørrebrogade også, der sker en flaskehals her jo (peger på papir), i det her område her. 36:18-37:16 Respondent: Ja, men det er meget større trafikmængder. Nørrebrogade er det endnu mere Det er rigtigt at der nok er lidt om det, men det er pendlerne der kommer udenfor byen, der kører den her rute. Og hvis man bygger den her, så vil det gøre at der er ligesom et vandskel oppe nord for København vælger man Hillerød motorvejen eller Helsingør eller Lyngbyvejen. Og den burde rykke sig en lille smule det vandskel til at man vælger Hillerød motorvejen fordi det vil gå lidt hurtigere og det vil være lidt nemmere. Så det vil være positivt at man flytter trafikken fra et område hvor der bor mange mennesker som er langs søerne osv. Fra en vej som er på langt over sin kapacitet og så flytter det ned i en tunnel. Det vil have en positiv effekt, siger alle tror jeg. 19

20 37:16-37:31 Interviewer: Til det med Tagensvej, tror du så Københavns kommunes projekt - det her med at de vil lave decideret busbaner og udvide cykelstierne på Tagensvej, tror du ikke det vil have en positiv indvirkning på at de vil fjerne trafikken den vej og det så vil komme hen på Åboulevarden i stedet for? 37:31-37:34 Respondent: Det vil hænge fint sammen med det synes jeg, men 37:34-37:36 Interviewer: Det er de jo i gang med nu allerede. 37:36-37:45 Respondent: Ja det er de i gang med. De vil lave de der hurtige busser og det synes jeg er ganske udmærket og lave de der hurtigbusser det vil ikke være dårligt. 37:45-37:46 Interviewer: Det vil jo helt klart ramme trafikken. 37:46-40:09 Respondent: Nej for der vil være lige så mange baner som nu. De udvider bare vejen, så det er ikke kun godt. De tager nogle af de grønne områder omkring. De tager midterrabatten, som man før kunne krydse vejen gennem, faktisk fordi du kunne gå ud og stå på en midterrabat som var hævet så det var ikke farligt som sådan så farligt i hvert fald. Det vil man ikke rigtig kunne i fremtiden - så kan man sige, bagsiden ved det de laver det er også barriereeffekten vejens barriereeffekt som er kæmpe i forvejen, den vil blive endnu mere massiv. Man vil ikke kunne krydse vejen særlig nemt. Så ja, sagen er at trafikken vil falde omkring, men i tunnelen vil der være mere trafik, men det betyder også at på H.C. Andersens Boulevard der vil være lidt mere trafik også. Fordi der er nogle få bilister som vil vælge og kører den her vej i stedet for at kører udenom, altså ringvejen det vil der være nogle få der gør. Det er igen ikke særlig meget det vil 20

21 stige på H.C. Andersens Boulevard fordi at øgningen man ser her, det er mest nogle biler man tager herfra (peger på papir), som alligevel vil komme. Så det er ikke så meget, men det skal man bare være klar over også - at det er et udtryk for at det bliver mere attraktivt for bilisterne og kører på langs, det er det. Og grunden til det alt sammen kan falde her omkring, er at der ikke vil være drejebaner fra Jagtvej længere. Du vil ikke kunne kører fra Jagtvej og ud på Åboulevarden, du vil kun kunne krydse lige over. Så Jagtvej bliver mindre attraktiv og det er rigtig godt fordi Jagtvej er langt over kapacitet også. Der vil man ikke have biler - det er dårligt. For de biler der ikke skal dreje ind på Åboulevard der, vil Jagtvej blive meget bedre. Så for hver gang det er en ulempe for nogle, er det typisk også en fordel for måske endnu flere. 40:09-40:37 Interviewer: Nu har jeg lige et andet spørgsmål. Du nævnte tidligere at der skulle nok nogle samfundsøkonomiske analyser til og så kom jeg til at tænke på: har i tænkt på eller overvejet at drage paralleller til da man byggede åen i Århus hvad det har gjort for forretningslivet i nærheden? Der ligger jo som udgangspunkt relativt mange. Jeg har for eksempel taget mit kørekort lige her (peger på papir) ved Åboulevarden. Der ligger en masse små forretninger også et par store og sådan noget. Har i overvejet sådan noget? 40:37-43:18 Respondent: Jamen vi taler med forretningslivet og de fleste er meget positive. Der er også nogle der ikke er, fordi de er nervøse for hvad vi kan gøre for deres kundegrundlag. Sådan var det også i Århus, men der steg omsætningen i forretningslivet generelt med en faktor %. Da man først lavede den og det er jo klart det siger vi jo til folk - At det vil blive et område, altså det vil gå fra i dag har hele det her jo karakter af at være sådan en bagkant bagkantsområdet, (peger på papir) hvor de to kommuner ikke investere i området, fordi så kommer det også nabokommunen til gode, så hvorfor skulle man gøre det? Man vil hellere investere i kernen i sin kommune og for at ramme flest mulige af sine egne borgere. Det er sådan det er og så bruger man ellers den her bagkant til at afvikle trafik, skidt med det. Så det 21

22 kan gå fra at være en bagkant til at være sådan et vækstområde for begge kommuner hvor man samles og der er nogle byrum omkring som er ret interessante. Der er Blågårdsplads området. Blågårdsgade med adgang fra Nørrebrogade. Og så er der hele det her (peger på papir) område nede omkring Forum med koncert med en masse cafeliv også på Rolighedsvej eller hvad den hedder. Og så kunne der ligesom komme sådan akse, i hvert fald her hvor der rent faktisk opholder sig rigtig mange mennesker. Så kunne man lave en masse butiksliv, byliv i det her område ikke? Længere ude der ændrer gaden lidt karakter med høje stueetager og ingen butiksarealer og sådan en mere hurtig arkitektur. Der er også noget natur ude i siden, store plankeværk med store billboards, det er beregnet til man skal passere forbi hurtigt - så det er en anderledes type byrum. Det ville være mere egnet til måske og lave noget mere landskabeligt naturligt område. Så kunne man lave det her meget byagtigt (peger på papir) og så lave det her meget naturpræget. Og så måske noget byudvikling herude. Så det vil også blive forskelligt område. Det vil ikke bare blive sådan en naturkilde hele vejen. Herinde er der rigtig mange butiksforretninger, flotte lygte - flotte gamle lygtepæle, meget flotte facader på husene. Det er et område der vil være oplagt og lave sådan et helt nyt byrum af, som jeg ser det. 43:18-43:53 Interviewer: Tidligere så nævnte du, det var bare lige et spring tilbage, at det er en fordel at de partier der sidder på magten i København de sidder længere tid fordi så er det nemmere for dem og planlægge ud i fremtiden. Tror du det er med til at styrke det her med at man skal investere så mange penge i det, fordi jeg læste i den her Copenhagen Cloudburst Plan at en af problemerne med så store projekter, det er at der skal investeres så mange penge i et grønt initiativ og det er så tvivlsomt hvordan og hvorledes, hvad det kommer til at gavne i fremtiden. Tror du de har det er med i deres overvejelser at der kommer til at være en stigende omkostning hvis man ikke gør noget? 43:53-44:23 Respondent: Jeg tror skybrudsplanerne er nærmest vedtaget nu og politikerne er blevet 22

23 enige med sig selv om, at de vil skjule den skattestigning som bliver reel der for borgerne, ved at lade forsyningsselskaberne opkræve pengene via vandafgiften altså det vi betaler for rent drikkevand. 44:23-44:25 Interviewer: Og det er HOFOR du mener med det? 44:25-44:38 Respondent: Ja og Frederiksberg Forsyning. Så de kommer til at opkræve pengene og stå for mange af de her nye anlæg. Og det er en kæmpe fordel for politikerne, at det ikke er en skattestigning. 44:38-44:41 Interviewer: Ja, fordi så bliver det mere politisk attraktivt og få borgernes... 44: Respondent: Ja og så har de ligesom sat i søen nu og der er nogle der bare gør det som politikerne ikke har helt kontrol over selvom de selvfølgelig sidder i bestyrelsen, HOFOR osv. Så skybrudsplanerne tror jeg nok skal, altså der kan jo også komme flere skybrud. Der var den der stormflod her sidste efterår eller hvornår det var, som også er lidt relateret til det der med at vejret bliver vildere og sådan noget, så jeg tror nok at skybrudsplanerne skal gå igennem, men det med at politikerne - det ser jeg mere som at det er simpelthen en tradition i København at socialdemokraterne har siddet på magten så længe og de tænker meget langsigtet tror jeg. De tænker ikke kun til om 4 år fordi de ved at de også sidder der næste gang og desuden er det nogle helt andre typer, det er ikke professionelle politikere eller nogle af dem er, men mange er ikke. Det er nogle som er borgere ligesom alle andre. Og de har et bagland faktisk, de har nogle folk som de er valgt, som stoler på dem og som de skal levere til på en helt anden måde. De er jo tættere på borgerne, hvor jeg tror at de nationale politikere de har måske ikke så meget bagland længere. De er meget inde på Christiansborg og meget opvokset i det politiske miljø. Det er måske også derfor, at man kan finde på og hoppe 23

24 rundt i mellem partier der slet ikke har noget med hinanden at gøre, der har helt forskellige meninger om, det tror jeg bare. Jeg ved godt at kommunalpolitikere er kendt for og gøre det, der er altid nogle der gør det hopper lidt frem og tilbage fordi de gerne vil magten og sådan noget der ikke? Men jeg tror faktisk, jeg tror, jeg opfatter dem som om at de at sådan er de ikke fleste i København. De er egentlig rimelig ordentlige mennesker og de vil noget godt for byen og sådan noget. Jeg er egentlig ganske positiv over, over dem. Det må jeg sige, det er jeg. Også bare de for.. de kan.. de forstår det. De kan godt se at der er noget potentiale her og de de tænker selvfølgelig økonomi rimelig hurtigt - er der nogle finansieringsmuligheder, fordi de skal også være realistisk men det er også fair nok. Det skal de også - det er også deres job. 47:15-47:31 Interviewer: I vedhæng til det her så, jeg sad og læste de her høringssvar igennem og der lagde jeg mærke til at der ikke rigtig var nogle svar fra forsikringsselskaberne af. Har de været inde over det her? 47:31-47:33 Respondent: Ja over skybrudsplanerne. 47:33-47:46 Interviewer: Ja for de har jo en stor interesse i at deres udgift som de skal ind og dække, hvis der sker noget den bliver formindsket. Så er der taget kontakt til dem, eller er det noget i tænker på og drage dem ind og eventuelt få dem til at investere lidt? 47:46-48:07 Respondent: Ja, jeg synes at på en eller anden måde ville det være oplagt hvis de betalte en del af regningen ikke, men det er svært. Fordi det er en helt ny forbindelse og en helt ny situation der skal opstå. Der er ikke tradition for at de gør det. 48:07-48:13 Interviewer: Men man kunne jo sige det på den måde - det ville jo kun være logisk for 24

25 dem fordi... 48:13-49:25 Respondent: Ja på en måde,men på den anden side er der et myndighedsansvar. Der er et serviceniveau som myndighederne sætter, som de har ansvaret for at leve op til. Og så er det lige som det der falder uden for det serviceniveau, der er det jo så at det går galt, og så er det forsikringsselskaberne der dér går ind og forsikringsselskaberne kommer jo til at få en gevinst ved at kommunen investere de her penge i at skybrudssikre byen, men i princippet ud fra sådan en markedslogik så sender de jo den gevinst videre til forbrugerne i området som køber en forsikring, så i sidste ende vil forsikringen falde for borgerne. Så på den måde vil forsikringsselskaberne nok argumentere med at de faktisk er med til at betale den anden vej fordi de sender gevinsten videre til... det tror jeg de vil sige. Men man kan selvfølgelig godt overveje om man kunne få dem til at gå lidt med ud fra politisk, for at få good will i befolkningen, men skulle det så være det enkelte forsikringsselskab som så på den måde fik en konkurrencefordel i forhold til resten eller kunne det være hele branchen - som branche fik et bedere ry. 49:2-50:01 Interviewer: Præcis det var den jeg sad og tænkte på. 50:01-51:40 Respondent: Eller hvad? Og hvad er der sådan i? hvad er det egentlig værd for branchen? Og få et bedre ry?, det er svært at sige. Men det er en vinkel der ville være meget sjov og prøve og forfølge, men der er mange penge der skal findes og der er nogle traditioner for hvordan man gør tingene også. Det ville være en ny grund der skulle brydes der et eller andet sted. En lidt relateret situation er det med pensionskasserne som mere og mere er på vej ind i det her med offentlige og private partnerskaber. Og de har en rigtig stor grund til at gøre sig populære i befolkningen ikke? Og dem der indbetaler pension fordi blandt andet også fordi at der er mange der er tvunget til at være hos et eller andet pensionsselskab i dag, fordi de er i en branche 25

26 og det er knyttet op på fagbevægelsen osv. Så derfor så har de også en interesse i at forsvare det privilegium, de faktisk har en masse tvungne medlemmer, så medlemmer kan se hvad de får. Så det tror jeg og de har også rigtig mange penge. De har, de fem største pensionsselskaber, derfår ca. en milliard ind om måneden hver, som bare skal bruges hele tiden - de skal hele tiden investeres i noget. 51:40-51:43 Interviewer: Ja de ville næsten være ideelle og få med. 51:43-52:59 Respondent: Ja det er bestemt en mulighed. Der er så også nogle politikere der ikke synes det er en god idé hvorfor kan vi ikke bare betale selv? Vi kan låne pengene billigere - det er sådan en diskussion også om risiko, sådan så at hvis man giver det til pensionskasserne så skal man betale en lidt højere rente for projektet. Pensionskasserne tager også noget i risiko, så den højere rente afspejler i virkeligheden mest at kommunen afgiver noget risiko. Sådan er det, det hænger sammen, end at det afspejler at pensionskasserne vil tjene noget særligt på det. Det er sådan egentlig mest et spørgsmål om risiko. Det kan man vælge selv som kommunen - om man vil tage en lidt større risiko selv og så være bygherre på det, selv finansiere det eller om man vil lade nogle andre gøre det og så afgive noget risiko, men det er det det er en reel mulighed som blandt andet radikale venstre er ret stor fortaler for at man laver de der offentlige private partnerskaber. Det kan de godt lide. 52:59-53:12 Interviewer: Nu nævnte du også tidligere at der var nu har vi læst at man har afsat den her million kroner til videre analyse af netop projektet her. Hvad er det man mangler og belyse? 53:12-55:09 Respondent: Det er den samfundsøkonomiske analyse og så er det en del af trafikdelen, hvordan vil det passe ind i kommunens overordnede trafikplanlægning og 26

27 sådan nogle ting og sådan nogle trafikale effekter. De er jo delvist belyst af Rambøll men de stoppede, eller Rambøll stoppede eller forvaltningen stoppede den del af undersøgelsen fordi at det stod klart der, som jeg sagde tidligere, at selvom det vil løse skybrududfordringen så var det mest et trafikprojekt. Så derfor blev den sat i stå, så derfor er det et midlertidigt notat der ligger, så de konklusioner der er her, er sådan rimelig overordnede. Det er de. Det er blandt andet også en ren efterspørgselsanalyse hvor man ikke har forestillet sig egentlig, på overfladen, at man vil ændre ting i øvrigt, altså man vil ikke lukke veje, man vil ikke ligge letbane indover. I en videre analyse kunne man jo begynde og ligge en masse trafikpolitiske lag ovenpå og så se hvad det gav af effekter. Så det her er egentlig meget rent efterspørgselsanalyse hvor man bare forestiller sig, altså gør i princippet det at man tager måske mennesker som er et eller andet tilfældigt sted og så spørger man dem, hvilken vej vil du kører på vejene med ikke. Og så kører man den gange og så får man det her skema, så det er sådan en meget simpel måde at gøre det på. Så det er nok trafik og så er det samfundsøkonomi - det er nok det der mangler. 55:09-55:20 Interviewer: Ja, skal vi. Og så afslutningsvis er vi interesserede i og om du skal fortsætte med at arbejde på det her projekt når du nu skifter stilling i næste uge? 55:20-56:39 Respondent: Ja, men det skal jeg. Jeg kommer til og følge det og kommer til at spille ind på, altså jeg sidder i sådan en følgegruppe på kommunens undersøgelse hvor vi skal komme med indspark til dem om hvad vi synes der er vigtigt at få belyst, men ellers så er det jo især det her med Bispeengen som jeg er langt fremme med, med kontakt til staten. Så kommunens undersøgelse går så sin gang og så gælder det jo måske om at prøve og ligge nogle af de næste sten allerede nu så, så der er fremdrift prøve og komme videre, fordi jeg tror på meget på det der med at staten skal med også. Det er der ikke lagt op til nu, men foreløbig har jeg i det mindste fået undersøgelsen til at invitere Frederiksberg i som en del af styregruppen altså dem der bestemmer faktisk som ligeværdige partnere med København. Det er rigtig fornuftigt, det er et meget godt 27

28 tegn. 56:39-56:54 Interviewer: Nu har Morten Kabell, også givet udtryk for at det er et projekt der imødekommer myriader af interesser og det må man sige det gør. Men har du haft kontakt til ham? 56:54-57:06 Respondent: Ja ja, det har jeg. Altså i valget og sådan noget. Han var ret central i det med at finde et alternativt flertal uden om Ayfer Baykal. 57:05-57:07 Interviewer: Så han var en central aktør eller hvad? 57:07-58:06 Respondent: Ja det var han, fordi han skulle med for at det kunne lade sig gøre. Så på den måde var han ja. Det var dem og socialdemokraterne og dansk folkeparti og radikale der endte med at være flertallet og så SF sagde så ja, sådan okay, så giver vi det en million, men de var modvillige og det var det den siddende borgmester. Så det var sådan lidt mærkelig situation og hun er så ikke borgmester mere Ayfer Baykal - og vi har det fint med hinanden. Vi sidder i bestyrelsen i HOFOR, blandt andet, sammen. Hvor hun sidder i holdingselskabet som ejer, som repræsentant for Københavns Kommune og jeg sidder i vand og spildevandsselskaberne i en bestyrelse lidt længere nede, men vi taler sammen en gang imellem. 58:06-58:24 Interviewer: Yes, og derudover skulle vi også høre dig om du har forslag til andre organisationer eller aktører der kan være behjælpelige til vores projekt her - altså nogle vi kunne interviewe der kunne være interessante. 58:23-58:27 28