EVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN
|
|
- Hans Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr årgang August 2013 SPILDEVANDSKOMITEEN
2 Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 Kalender 7 Klimatilpasning i Holstebro Leif Theilgaard 8 Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring Roland Löwe, Luca Vezzaro, Peter Steen Mikkelsen, Morten Grum, Henrik Madsen 11 Hvor tit må der ske oversvømmelser? Serviceniveau for vand på terræn Birgit Paludan 17 Næste blad forventes udgivet: Næste blads redaktør: Jan Nielsen Deadline for indlæg: 1. november 2013 ISSN: Udgiver Ingeniørforeningen i Danmark Spildevandskomiteen Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken Hjemmeside adresse adresse eva@evanet.dk Dette blads redaktør Jan Scheel, jns@niras.dk Næste blad forventes udgivet Januar 2014 Næste blads redaktør Jan Nielsen, jxn@ramboll Deadline for indlæg 1. november 2013 Redaktion COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Tlf Fax Att.: Margrethe Nedergaard mao@cowi.dk
3 Leder Man skal ikke gå ned på udstyr Sådan er der mange, der tænker, så når ny teknologi gøres tilgængelig, findes tegnepungen frem og der købes smartphones, fladskærme, ipads og hvad der nu ellers er af absolut nødvendige must have gadgets på markedet. Ny teknologi kræver dog tilvænning og tilvænning tager tid. Det er normalt ikke et problem at bruge tid derhjemme i sin sofa på at rode med sin nye ipad mange vil sikkert synes at det lyde ganske hyggeligt men hvis vi snakker arbejdstid, der skal bruges på at lære nye værktøjer, så er der nok en del chefer, der synes, at antal arbejdstimer til dette skal holdes på et minimum. Et teknologiskifte og ændring af fremgangsmåder sker ikke nødvendigvis med det samme. Vanens magt kan desuden også være så stor, at det bliver træls, at omstille sig fra en praksis til en anden. Der er dog nok ikke mange i afløbsbranchen, der i dag vil undvære Mike Urban, DanDas, MicroStation og diverse GIS værktøjer, som er nogle af de daglige værktøjer, vi ikke altid har haft. 3D-projekteringsværktøjer er en teknologi, som har været på markedet et stykke tid. Teknologien er anvendt i andre dele af ingeniørbranchen, men er først nu så småt ved at vinde indpas i afløbsbranchen. Måske skal grunden til den pt. manglende/lille udbredelse ses i lyset af vanens magt? Er der overhovedet en grund til at skifte, og er 2D ikke fint nok? Måske ligger en af forklaringerne i, at der ofte ikke er tilstrækkelig data til rådighed eller kendskab til eksisterende ledningers nøjagtige placering, når der skal etableres nye afløb i eksisterende bebyggede områder? Så længe dette er tilfældet, så kan en væsentlig del af fordelene ved 3D projektering gå tabt. Men står det alligevel så sløjt til med vores muligheder for at anvende 3D som et kraftfuld element i vores afløbs-værktøjskasse? På EVA temamødet den 26. september 2013 vil vi bruge dagen på at se nærmere på 3D værktøjerne og de nye muligheder de giver for samspil mellem projekterings- og anlægsfasen, og hvorledes de kan skabe bedre rammer for udvikling af afløbsprojekter. Vel mødt EVA-udvalget 3
4 EVA-udvalget Indbyder til Temadag Afløbsteknik nu også i 3D Torsdag den 26. september 2013 på Hotel Nyborg Strand Der snakkes så meget om 3D 3D film, 3D fjernsyn, 3D printere og 3D afløb 3D afløb er nok samtale emne for en mere begrænset gruppe, men ikke desto mindre et vigtigt emne. 3D værktøjer er vidt brugt i byggesektoren og vinder større og større indpas i anlægssektoren. Inden for afløbssektoren er det ikke så udbredt at benytte 3D værktøjer, hvilket skyldes flere faktorer. En af de primære årsager skyldes manglende kendskab til placering af eksisterende ledninger. Men man hører jo så meget om, hvor smart disse 3D værktøjer er, og om hvordan man har undgået fejl og om hvordan brugen af dem har resulteret i bedre projekter i andre brancher. Så hvad kan vi afløbsingeniører bruge 3D til!? Fokus for temadagen vil være brug af 3D værktøjer i projektering- og anlægsfasen. Der vil blive sat fokus på hvilke drivkræfter der står bag den omstilling, der sker i øjeblikket, hvor vi går fra 2D til 3D dokumentation og hvad fremtidsperspektivet er. Der vil endvidere blive givet en præsentation af de forskellige 3D værktøjer, der kan benyttes i projekterings- og anlægsfasen, og hvordan disse værktøjer kan snakke sammen. Eksempler på projekter hvor 3D værktøjer er blevet benyttet vil blive givet. EVA udvalget byder jer velkommen til en spændende dag, hvor der er mulighed for at blive inspireret og pleje sit netværk. Vel mødt og husk nu jeres 3D briller! 4
5 Program 9:30 Kaffe/te og rundstykker 10:00 Velkomst og indledning Sanne Lund, EVA-udvalget 10:10 Introduktion til det digitale anlæg Mulighederne i det digital anlæg er store, men indeholder samtidig en masse udfordringer. Mængden af data stiger og der er i større grad behov for dataudveksling mellem projektets parter. Til gengæld opstår der helt nye muligheder for analyse og planlægning under både projektering, udførsel og drift. Indlægget giver en introduktion til hvordan 3d-data anvendes i Vejdirektoratet, samt hvorfor vi i fremtiden vil inddrage flere fagområder. Desuden gives et overblik til organiseringen af branchesamarbejde omkring det digitale anlæg, samt hvilke tiltag der er i gang. Rasmus Fuglsang Jensen, Vejdirektoratet 10:30 3D i projekteringsfasen Mulighederne med 3D projektering Renovering og nye anlæg Fra 2D til 3D 3D det store billede (Import/eksport, BIM, bygherrekrav, Maskinstyrring oa.) Peter Larsson, NTI CADcenter A/S 11:00 Pause 11:20 Anvendelse af projektdata direkte i gravemaskiner Indlæg om de udfordringer og muligheder der ligger i anvendelse af projektdata fra projekttegninger direkte som arbejdsgrundlag i gravemaskiner, dozere og andre anlægsmaskiner. Indlægget gennemgår og viser mulighederne ved brug maskinstyring/gps-styring, både ved ny-anlæg og renoveringssager. Rie Rohde fra Spotland A/S & Poul-Erik Olsen, Barslund A/S 11:50 Frokost 5
6 13:00 Digital 3D projektering giver overblik Afløbssektoren er i lighed med andre brancher i rivende udvikling inden for digital projektering, herunder 3D modeller. Udviklingen går mod fuldstændig digital projektering, 3D modellering af hele projektet og udførelse i marken direkte efter 3D terrænmodellen. Oplægget giver eksempler fra to projekter med digital projektering, hhv. Tankefuld LAR byggemodning i Svendborg samt 3D projektering ifm. dispositionsforslaget til byudviklingsprojektet Thomas B. Thrigesgade i Odense ( Fokus vil være på håndtering af afvandingssystemerne, fordele/ulemper samt diverse erfaringer ved anvendelse af digital projektering i 3D. Uffe Linneberg Gangelhof, Markedschef for klimatilpasning i Grontmij. 13:40 Brug af 3D i projektering af store anlægsprojekter Omstilling fra 2D til 3D, udfordringer, muligheder Brug af Civil-3D i projektering af afløb Brug af 3D til koordinering mellem forskellige faggrupper Kobling fra projekt til udførelse, Maskinstyring N N, MOE A/S 14:20 Pause 14:40 Anvendelse af 3D projektering af ledningsanlæg Præsentationen tager afsæt i anvendelse af 3D projektering af ledningsanlæg i projektet for Nordhavnsvej i København samt den nye jernbane København Ringsted. Det er præsentationens formål at fremhæve de fordele og ulemper der er forbundet ved at arbejde i en samlet 3D model hvor ledningsanlægget blot er en lille brik i de store multidisciplinære anlægskonstruktioner. Brian Guldmann Hansen, Rambøll A/S 15:20 Afsluttende bemærkninger Sanne Lund, EVA-udvalget 15:30 Farvel og kom godt hjem Deltagergebyr: Medlem af EVA: 1300 kr. Øvrige: Ingeniører, ikke medlem af IDA: Studerende gratis 1450 kr kr. Tilmelding: Tilmeld dig på IDAs hjemmeside på arr. nr.: Du kan også sende en mail til: moede@ida.dk, hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., , helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej. (Arrangementet er åbent for alle) 6
7 Kalender Faglige arrangementer for sensommer og efterår 2013 Der henvises i øvrigt til de respektive kursusudbyderes hjemmesider for ajourføring af kursusdatoer, yderligere information samt tilmelding. EVA arrangementer 26. sep. EVA-temadag Danva arrangementer 29. aug. Arbejdsmiljø supplerende kursus 12. sep. Arbejdsmiljø Nye regler og viden okt. Nordiske Spildevandskonference, Malmø nov. Dansk Vand konference, Aarhus Ferskvandscentret (udvalgte) aug. Grundkursus i spildevandsrensning intro aug. Grundkursus i spildevandsrensning sep. Praktisk drift af pumpestationer okt. Afløbsjura hvad er praksis? 21. okt. Rensning af regnvand 5. nov. Svovlbrinteproblemer nov. Administration af spildevandssystemer DHI sep. Vandressourcer og klimaforandringer Grundvand, overfladevand og det lokale arbejde med globale klimaforandringer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. MIKE URBAN CS Introduktion til modellering af afløbssystemer, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. Urban Radar Tool Introduktion til anvendelse af radardata i MIKE URBAN, afholdes hos DHI, Hørsholm sep. Vandplaner og vandkvalitet 30. sep.-2. nov. Klimaforandringer i byer ekstrem regn og oversvømmelse okt. Integreret håndtering af vand i oplandsområder 11. okt. Remote sensing Andre arrangementer sep. Workshops om bedre håndtering af ekstremregn 7
8 Klimatilpasning i Holstebro Af Leif Theilgaard, Holstebro Kommune Dette indlæg præsenterer de erfaringer og synspunkter, der blev fremlagt på EVA-temadag den 30. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand under overskriften Klimatilpasning fra politik til praksis. Indlægget præsenterer mere praksis end politik, idet det først og fremmest blev en gennemgang af hvad vi har gjort for at klimatilpasse Holstebro Kommune efter erfaringer med store oversvømmelser i Holstebro by i 2007 og 2011, - mindre om den procesmæssige del af realiseringen. Holstebro Kommune er beliggende som en centralt ryghvirvel i den jyske rygrad. Mod vest har kommunen ca. 13 km kyststrækning til Vesterhavet og i den nordlige ende en kyststrækning på 10 km til Limfjorden. Storå løber gennem kommunen fra øst til vest, og er en betydelig del af geografien omkring Holstebro by. Klimatilpasningsplanen bliver i første generationsudgaven at samle brikkerne over igangværende og tænkte tanker, om hvad der kan gøres for at forebygge oversvømmelser i Holstebro by samt i de kloakoplande hvor oversvømmelseskortene fra forsyningsselskabet viser, at der er risiko for oversvømmelse. Desuden vil der selektivt blive udvalgt nogle områder udenfor regnvandskloakerede oplande, hvor vi af erfaring ved, at der er fare for oversvømmelser. 8
9 I 2007 og 2011 oplevede Holstebro by oversvømmelser i den centrale del af byen omkring Storå. Foranlediget af disse oversvømmelser fik Holstebro Kommune lavet en folder om hvordan man som husejer kan forbygge skader som følge af oversvømmelser. Denne folder kan betragtes som klimatilpasning i nulte generationsudgaven. Holstebro Kommunes Klimaplan blev offentliggjort i Her introduceres begrebet klimatilpasning, som et af mange tema, der skal arbejdes med. Klimaplanen beskriver kun overordnet de virkemidler som kan tages i anvendelse. Et af virkemidlerne er lokal nedsivning af regnvand. Dette er en udfordring når man bor i et OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser). I kølvandet på oversvømmelserne i 2011 blev der igangsat projekter med at udtænke forskellige tiltag i byen. Disse projekter tager udgangspunkt i hvordan risikoen for oversvømmelser i byen kan mindskes. Løsningsforslagene går i to retninger: At få bedre gennemstrømning i Storåen gennem byen og mindre vandstandsstigninger i byen ved tilbageholdelse af vand opstrøms byen. oprindelige tværsnitsareal under broen. Et af projekterne er således beregninger og overvejelser om at ændre cykelstierne til hylder af tynde bro- plader, der ikke ligger beslag på tværsnitsarealet under broen. Et andet projekt går ud på overvejelser om at ændre et autoværn lags en å-nær vej til en afskærmende mur, der kunne dæmme op for stigende vandstand på en strækning med lavtliggende boliger. I den mere radikale ende er der regnet på hvordan der kan etableres dæmninger og stemmeværker i Storå-systemet. Der er på tankeniveau regnet på to alternative løsningsmuligheder for at gemme vand i oplandet. Bedre gennemstrømning handler mest om en strækning omkring Storebro i den centrale bydel. Under Storebro strømmer den vandmængde, som falder som nedbør i Storå-oplandet øst for Holstebro og som ikke fordamper eller bliver til grundvand undervejs. Normalt liter vand pr. sekund. Problemer med oversvømmelse er situationer hvor vandgennemstrømningen under broen nærmer sig liter pr. sekund. Sker dette i længere tid løber åen over sine bredder og midtbyen står under vand. Gennemstrømningen under Storebro er gennem tiden blevet indsnævret af byens udvikling. De yderste brofag ved begge bredder er inddraget til cykelsti og et hotel bygget hen over broen har yderligere lagt beslag på lidt af det En lokal løsning, hvor der arbejdes med stemmeanlæg placeret indenfor Holstebro Kommune. En regional løsning, hvor der principielt arbejdes med placering af stemmeværker i hele oplandet. I forhold til den optimale placering og effekt, vil der dog være tale om placeringer i den nedre del af vandløbssystemet (opstrøms Holstebro), da en indsats på en side-grenene kun kan have en meget lille marginal effekt på den samlede afstrømning. Der foretaget hydrauliske beregninger med MIKE 11 for at vurdere muligheder og konsekvenser ved opmagasinering af vand i ådalen. 9
10 Vandet i Storå deler vi med nabokommunen mod øst, Herning Kommune og Ikast-Brande kommune, hvor Storå har sit udspring. Storåens opland øst for Holstebro udgør 830 kvadratkilometer, hvoraf Holstebro Kommune kun udgør 25%. Resten kommer fra oplandsarealer, der ligger uden for Holstebro Kommune. 60% af arealet ligger i Herning Kommune, mens de resterende ca. 15% ligger i Ikast-Brande Kommune. Denne sammenhæng har været den naturlige invitation til samarbejde på tværs af kommunegrænser. De tre kommuner omkring Storå har derfor defineret samarbejdet i et kommissorium for Storå samarbejdsforum for klimatilpasning. Hver af kommunerne deltager sammen med deres forsyningsselskaber. Forummets opgave er at sikre, at de tre kommuners klimatilpasningsplaner er indbyrdes afstemte. Det betyder koordinerede initiativer og mulighed for fælles ideudvikling. Det er desuden en målsætning, at arbejdet skal munde ud i en fælles formidlet klimatilpasningsplan for Storå, som bygger på helhedsløsninger og understøtter de 3 kommuners egne klimatilpasningsplaner. Ved store vandføringer går Storå over sine bredder, ikke bare i Holstebro by, men også i andre byområder og i lavtliggende vandløbsnære enge. Derfor er der også store perspektiver i at diskutere muligheder for landbrugets roller i forbindelse med tilbageholdelse af vand og administration af drænvand i oplandende omkring Storå-systemet. Storåkommunerne er bl.a. gennem projektet Landmanden som vandforvalter i dialog om dette. Alle forslagene samles i et idekatalog, som vil blive udgangspunkt for forslag til handlingsplan i klimatilpasningsarbejdet. 10
11 Stokastiske prognoser for afløb og real tids styring Roland Löwe (DTU Compute), Luca Vezzaro (DTU Miljø, Krüger A/S), Peter Steen Mikkelsen (DTU Miljø), Morten Grum (Krüger A/S), Henrik Madsen (DTU Compute) Som spin-off af SWI forskningsprojektet er nye real tids styrings systemer blevet udviklet i dele af de største kloakoplande i Danmark, nemlig i oplandet til Renseanlæg Lynetten, til Spildevandscenter Avedøre og til renseanlæg Marselisborg (DORA, Vezzaro og Grum, 2012). Disse systemer optimerer ydelsen af pumpestationer og udløb af bassiner dynamisk på sådan en måde, at overløb af spildevand bliver minimeret. Dette byder på muligheden for at overholde miljøkrav med ringere investeringsomkostninger og at gøre kloaksystemet fleksibelt i forhold til fremtidige udfordringer. De nye danske styringssystemer bygger på radar regn prognoser over en horisont af 2 timer. Disse prognoser genereres f.eks. fra DMI s C-bånds radarer (Gill et al., 2006; Thorndahl og Rasmussen, 2013a). Regn prognoserne bruges som input til afløbsmodeller for at lave prognoser af flow 2 timer frem i tiden. I dag bruges simple kaskade-modeller, som tilpasses hver andet minut til flow data målt over de sidste 6 timer (Thorndahl et al., 2011, Thorndahl et al., 2013b). Figur 1. Skema Lynettens opland. Simple modeller til flow prognoser anvendes, fordi de kan køre hurtigt i en online styring, og fordi de kan tilpasses automatisk til at minimere prognose fejlen. Hvis regn prognoserne ikke er perfekte (og det er de sjældent), så er det ikke den fysisk perfekte model som leverer de bedste flow prognoser, men den som er tuned til at lave prognoser. Denne type prognoser til online styring blev allerede foreslået af Carstensen et al. (1996, 1998). Flow prognoserne som bruges i dag er deterministiske, og de kalibreres automatisk på en måde, som opdaterer modellens parametre hvert andet minut. De er netop taget i brug i Lynettens opland til varsling af tilstrømningen til renseanlægget for at igangsætte regnstyringen af renseanlægget på det rigtige tidspunkt. Men fordi der er fejl i regn målinger og prognoser, og fordi modellerne ikke er perfekte, så er flow prognoser altid behæftet med fejl. Disse fejl har en effekt på styringen, og i algoritmen skal derfor tages højde for usikkerheden i flow prognoser. Som annonceret i sidste EVA blad har vi tilpasset stokastiske grey-box prognose modeller til 6 deloplande i Lynettens opland. Vi undersøger i denne artikel prognose kvaliteten og effekten af usikkerhed i styringen. Lynetten renseanlægs opland Lynettens opland omfatter den centrale del af København. Oplandets størrelse er ca. 76 km². Styringen i oplandet har minimering af overløb som formål og inkluderer 8 overløbs steder (Figur 1). Den samlede bassin kapacitet er 11
12 ca m³. Vi betragter 6 deloplande af Lynettens opland hvor data var tilgængelig i 2012 (Tabel 1). Delopland Reduceret oplands areal [ha] Bassin volumen [m 3 ] Amager Øst (EAm) Regndata Real tids styringen i Lynettens opland bygger på radar regn prognoser, som er baseret på observationer fra DMI s C-bånds radar i Stevns. Radaren ligger ca. 50 km syd for oplandet. Aalborg Universitet leverer regndata som spatialt gennemsnit for hvert delopland (Thorndahl et al., 2010). Vi betragter 8 regnhændelser i denne undersøgelse (Tabel 2). Alle hændelser resulterer i kraftig afstrømning i oplandet men er ikke ekstreme (gentagelsesperioden for overløbs hændelser i oplandet er mellem 0,03 og 0,84 år). De byder potentiale for realtids styring, idet ikke alle bassiner bliver fyldt fuldstændigt. Hændelserne 1 til 4 bliver brugt til kalibrering og validering af grey-box modellerne, hvorimod hændelserne 5 til 8 kun bliver anvendt til model validering. Colosseum (Col) Kløvermarken (Klo) Lersøledning (Ler) Strandvænget (Str) Amager Vest (WAm) I alt Tabel 1. Deloplande til Lynetten renseanlæg, som indgår i undersøgelsen. Historiske regn prognoser var ikke tilgængelige i Vi antager derfor den fremtidige regn som kendt i alle betragtninger. Thorndahl et al. (2013a) viser i et 80 ha opland at regn prognoser fra C-bånds radaren giver gode flow prognoser op til 60 min prognose horisont. Stokastiske Afløbsprognoser Vi bruger stokastiske grey-box modeller til at generere stokastiske prognoser af afstrømning. Model strukturen for hvert delopland er en kaskade af 3 reservoirer. Den samme model struktur bruges i dag i praksis til at generere deterministiske prognoser af afstrømning. Figur 2 illustrerer, hvordan radar regn prognoser omsættes til flow prognoser Total regn dybde [mm] Maksimal regn intensitet 10min interval [µm/s] Maksimal regn intensitet 30min interval [µm/s] Varighed [t] Tabel 2. Regn hændelser betragtet i undersøgelsen. Regndybder er udledt fra radar regn målinger over hele Kløvermarkens opland. Figur 2. Fra radar regn til flow prognoser med stokastiske greybox kaskade-modeller 12
13 Anderledes end klassiske deterministiske afløbsmodeller, inkluderer grey-box modeller også en fejl model (Figur 3). Denne del beskriver usikkerheden på prognosen lavet af oplandsmodellen. Usikkerheden modelleres dynamisk og den kan f.eks. vokse med flow prognosen (Breinholt et al., 2011, 2012; Thordarsson et al., 2012). En anden vigtig forskel mellem stokastiske grey-box modeller og de deterministiske modeller er at grey-box modellerne inkluderer en tilstands opdatering. Dette betyder at modellen tilpasser sig nye målinger i hvert tidsskridt og at prognoserne altid bliver lavet ud fra en estimeret tilstand som svarer til observationer. Figur 3. Skema stokastisk greybox model Stokastiske grey-box modeller er simplificerede modeller. Det betyder at de ikke kan bruges til f.eks. design eller detaljeret analyse af afløbssystemer. Derimod er de rigtig gode til online formål. De kører hurtigt og kan bruges f.eks. i en optimeringsalgoritme. Ligesom alle simplificerede modeller, kan grey-box modellerne kalibreres automatisk til afløbsmålinger, så at prognosefejlen løbende bliver minimeret. Endelig byder grey-box modeller på muligheden for tilstands opdatering som beskrevet ovenfor. Figur 4 (side 14) viser flow prognoser for valideringshændelse 8 i oplandet til Kløvermarkens pumpestation. I del a) viser vi regn intensiteten for hændelsen. Del b) sammenligner det målte flow med 2 timers flow prognoser fra grey-box modeller og fra autokalibrerede deterministiske modeller som er genereret ud fra 3 forskellige start tidspunkter. Med prognoserne fra grey-box modeller vises også et 90% usikkerheds interval. Del c) viser 120 min prognoser af afløbsvolumen og sammenligner dem med det observerede volumen. Hver punkt i denne figur svarer til en opsummering af en 2 timers flow prognose som vist i del b). Denne type volumen prognose er relevant til styringen, fordi den viser hvor meget vand der forventes i bassinerne indenfor de næste 2 timer. Prognoserne fra de stokastiske grey-box modeller er i del c vist som usikkerhedsinterval fra 1 til 99%. Grey-box modellerne undervuderer det sande flow ved starten af hændelsen som kan ses i Figur 4b (side 14). Denne type fejl er typisk i flow prognoser og har to årsager. Dels er modellen for simpelt til et stort opland og skal have lidt flere detaljer for at tage højde f.eks. for den spatiale fordeling af regn. Dels varierer sammenhængen mellem regn og afløb pga. f.eks. fejl i radar dataene. Model parametrene bliver estimeret sådan, at den gennemsnitlige fejl bliver minimal. Den hurtige reaktion, som i Figur 4b (side 14) ikke bliver beskrevet af modellen i denne hændelse, bliver til gengæld overvurderet i andre hændelser. Ligesom i Figur 4b (side 14), kan vi se i Figur 4c (side 14) at de største prognose usikkerheder opstår i starten af hændelsen og at modellering af usikkerheden skal forbedres for at beskrive denne effekt. Figur 4b og Figur 4c (side 14) inkluderer også flow og volumen prognoser fra de autokalibrerede deterministiske modeller, som bruges i dag. Prognosefejlen for greybox modeller er for denne hændelse klart mindre end for de deterministiske autokalibrerede modeller. Årsagen ligger mest i tilstands opdateringen af grey-box modellerne, som giver et bedre start værdi for prognoserne, og at greybox modellernes parametre ikke varierer lige så meget i tid som for de deterministiske modeller. Tabel 3 (side 14) viser prognose fejlen for 120 min prognoser af afløbsvolumen fra greybox modeller i forhold til observationen. Værdierne er kun evalueret under regn perioder hvor enten prædiktionen eller observationen ligger mindst 20% over tørvejrs spidsen. Grey-box modeller kan i næsten alle tilfælde opnå gode prognoser. Store fejl i model prognosen kan observeres især under hændelser 6 og 7 i oplandet af Lersøledningen. Årsagen til disse fejl er at model beskrivelsen af Lersøledningens opland (et rørbassin som inkluderer flere spjæld som er påvirket af en lokal styring) ikke er detaljeret nok. Derudover kan flow observationerne i udløbet fra Lersøledningen være meget lave. Dette fører til meget store % afvigelser, hvis modellen overvurderer flowet. 13
14 Figur 4. Regn hændelse i Klo opland a) radar regn intensitet målt, b) flow målinger med 120min flow prognoser fra greybox (inkl. 90% prognose interval) og deterministiske modeller (starttidspunkter: 4:30,7:10,9:50), c) 120 min flow prognoser integreret til forventet afløbsvolumen på tidspunkt t+120min, grey-box prognoses er vist som usikkerhedsinterval fra 1 til 99% Tabel 3. Grey-box 120 min volumen prognose fejl i forhold til observationen for 8 regn hændelser. Kun perioder hvor enten prædiktionen eller observationen ligger mindst 20% over tørvejrs spidsen er evalueret. Delopland Gennemsnit EAm 26% 34% 27% 29% 19% 27% 31% 34% 28% Col 34% 28% 63% 32% 34% 122% 31% 38% 48% Klo 46% 30% 33% 23% 27% 21% 27% 27% 29% Ler 80% 86% 37% 53% 3 % 1417% 233% 42% 244% Str 9% 17% 21% 14% 13% 89% 14% 14% 24% Wam 22% 24% 24% 29% 21% 24% 26% 36% 26% 14
15 Figur 5. Modellering af effekten af stokastiske afløbsprognoser på overløbsmænger i Lynettens opland Realtids Styring med stokastiske Prognoser Realtids styrings algoritmen DORA (Dynamic Overflow Risk Assessment, Vezzaro og Grum, 2012) tager højde for usikkerheden i prognoser af afløbsvolumen ved at beregne en risiko for overfløb fra et bassin ud fra sandsynligheden for at en bestemt mængde spildevænd løber ind i bassinen indenfor de næste 2 timer frem i tiden. Grey-box modellerne byder muligheden for at simulere prognose usikkerheden dynamisk i tid. Vi har testet effekten af usikkerheden på afløbsstyring i et første simulations studie med 18 hændelser. Simulationerne sker som vist i Figur 5. Afløbsprognoserne bruges i styringsalgoritmen til at beregne en risiko for overløb for hver bassin. Algoritmen bestemmer spjældåbningen i bassinerne og de ønskede pumpeydelser ved at minimere risikoen for hele oplandet. I en konceptuel model af hele oplandet evalueres så, hvor store overløbsmængderne er for forskellige prognoser som input til styrings algoritmen. De første simulations resultater baseret på 18 regn hændelser viser, at overløbsmængden i hele oplandet reduceres med ca. 20 % i forhold til den nuværende, avancerede regelbaserede styring, hvis vi bruger afløbsprognoser fra greybox modeller uden usikkerhed som input til styrings algoritmen. Hvis vi også giver prognose usikkerhed som input til algoritmen, reduceres overløbsmængen med ca. 40 %. Bruger man deterministisk autokalibrerede modeller til afløbsprognoser, kan overløbsmængden kun reduceres med knap 14 %. Opsummering Som del af SWI (Storm- and Wastewater Informatics) projektet udvikler vi modeller til prognoser af afstrømning i afløbssystemer. Vi bruger stokastiske grey-box modeller for dette formål. I et studie med 6 deloplande af Lynettens opland kan vi for 8 hændelser vise, at modellerne giver gode afløbsprognoser. Alligevel viser det sig også, at en kaskade model som kun består af 3 reservoirer er for simpel til nogle deloplande. Vigtige elementer som overløbspunkter eller spjæld skal der tages højde for også i de simple konceptuelle prognose modeller. Prognosefejl opstår isært i starten af hændelserne. En stor fordel ved grey-box modellerne er tilstands opdatering, som sikrer at modellen altid har en god start værdi til prognoserne. Prognose usikkerheden simuleres dynamisk i grey-box modeller, og den skal fremover beskrives afhængigt af regn prognoserne. I en første simulation studie med 18 hændelser, viser det sig at overløbsmængen i Lynettens opland kan reduceres med ca. 40 %, hvis vi tager højde for prognose usikkerheden i styring. Derimod er reduktionen lavere (ca. 20 %) hvis styringen er baseret på prognoser uden usikkerheds beskrivelse. Vi forventer at prognose usikkerheden vil have en endu større effekt, hvis styringen fokuserer mere på at forhindre overløbshændelser i stedet for at reducere overløbsmængder. 15
16 Literatur Bechmann, H., Madsen, H., Poulsen, N.K., Nielsen, M.K., Grey box modeling of first flush and incoming wastewater at a wastewater treatment plant. Environmetrics 11, Breinholt, A., Thordarson, F.O., Møller, J.K., Grum, M., Mikkelsen, P.S., Madsen, H., Grey-box modelling of flow in sewer systems with state-dependent diffusion. Environmetrics 22, Breinholt, A., Møller, J.K., Madsen, H., Mikkelsen, P.S. (2012): A formal statistical approach to representing uncertainty in rainfall-runoff modelling with focus on residual analysis and probabilistic output evaluation - distinguishing simulation and prediction. J Hydrol, , Carstensen, J., Nielsen, M.K., Harremoës, P., Predictive Control of Sewer Systems by Means of Grey-box Models, Water Sci Technol 34 (3-4), Carstensen, J., Nielsen, M.K., Strandbæk, H., Prediction of hydraulic load for urban storm control of a municipal WWT plant. Water Sci Technol 37 (12), Gill, R. S., Overgaard, S., Bøvith, T., The Danish weather radar network, 4th European Conference on Radar in Meteorology and Hydrology september, 2006, Barcelona, Spain. Thordarsson, F.Ö., Breinholt, A., Møller, J.A., Mikkelsen, P.S., Grum, M., Madsen, H. (2011). Evaluation of probabilistic flow predictions in sewer systems using grey box models and a skill score criterion. Stoch Env Res Risk Ass, 26(8), Thorndahl, S., Rasmussen, M., Neve, S., Poulsen, T.S., Grum, M., Vejrradarbaseret styring af spildevandsanlæg. DCE Technical Report No. 95, Aalborg Universitet, ISSN X Thorndahl, S., Grum, M., Rasmussen, M.R., Schaarup-Jensen, K., Flow forecasting in drainage systems with extrapolated radar rainfall data and auto calibration on flow observations. Proceedings of 12th International Conference on Urban Drainage, september, Porto Alegre, Brazil. Thorndahl, S., Rasmussen, M.R., 2013a. Short-term forecasting of urban storm water runoff in real-time using extrapolated radar rainfall data. J Hydroinf, In Press. Thorndahl, S., Poulsen, T.S., Bøvith, T., Borup, M., Ahm, M., Nielsen, J.E., Grum, M., Rasmussen, M.R., Gill, R., Mikkelsen, P.S., 2013b. Comparison of short term rainfall forecasts for model based flow prediction in urban drainage systems. Water Sci Technol 68, Vezzaro, L., Grum, M., A generalized Dynamic Overflow Risk Assessment (DORA) for urban drainage RTC. 9th International Conference on Urban Drainage Modelling, 3-7 september, 2012, Belgrade, Serbien. 16
17 Hvor tit må der ske oversvømmelser? Serviceniveau for vand på terræn Af Spildevandskomitéens Regnudvalg v. formand Birgit Paludan Alle kommuner skal have en klimatilpasningsplan klar november Denne klimatilpasningsplan vil i langt de fleste kommuner være på screeningsniveau. De vil være baseret på relativt grove antagelser og randbetingelser, og skal alene danne grundlag for kommunerne for at prioritere deres indsatser. Disse klimatilpasningsplaner vil i høj grad fokusere på håndteringen af ekstreme regnhændelser i byområder. Når klimatilpasningsplanerne foreligger, kommer næste spørgsmål: Hvordan skal vi dimensionere afstrømningen i byen? Hvor tit må der ske skadesvoldende oversvømmelser? Figur 1 Ved beregning af afvandingssystemer skal vælges en kombination af ønsket serviceniveau, beregningsmetode og input/randbetingelser, der samlet set udgør Regnudvalget under Spildevandskomiteen i Ingeniørforeningen IDA har de sidste 3 årtier stået for udarbejdelsen af de skrifter som sætter standarden for dimensionering af afstrømningssystemerne i Danmark. Det gælder især Skrift 27, som er udarbejdet i samarbejde med DANVA. Skrift 27 er den centrale anbefaling af dimensionering af afløbssystemer under regn, Skrift 26 / 28, anbefaler dimensionsgivende regndata, og Skrift 29, beskriver forventede fremtidige klimaændringer. grundlaget for dimensioneringen. og case studier. På den baggrund ønsker Regnudvalget at udfærdige et skrift, der giver anbefalinger til støtte for klimatilpasningen i Danmark. Uanset at anbefalinger i Skrift 27, Skrift 28 og Skrift 29 udgør anbefalinger og ikke udgør bindende retsforskrifter, er skrifterne de facto blevet til de normer, der følges ved dimensionering af spildevandsanlæg og dermed udtryk for sædvanlig praksis i Danmark. Derved er overholdelse af skrifterne reelt blevet til en afgørende faktor ved bedømmelsen af, om et spildevandsanlæg er korrekt dimensioneret og rækker ud over betydningen som vejledning ved dimensionering af spildevandsanlæg. Regnudvalget vurderer, at det faglige grundlag for at lave klimatilpasning som en integreret del af spildevandsplanlægningen er tilvejebragt gennem forskning, udredninger Skriftet forventes udarbejdet i tæt samarbejde med alle de centrale aktører herunder KL og DANVA, så der sikres en bred forankring af den nye metode og så erfaringer fra kommuner og forsyninger inddrages i arbejdet. Skriftet vil principielt ikke ændre ved principperne der er beskrevet i Skrift 27, men vil blive udformet som en udvidelse af dette skrift, så man i mange oplande vil kunne lave beregninger som hidtil. Skrift 27 beskriver tre sammenhængende beregningsniveauer i stigende kompleksitet. Et beregningsniveau består af et kriterium for dimensioneringen, dimensionsgivende input af nedbør og andre ekstremer, samt beregningsmetode, se figur 1. 17
18 Overordnet vil det nye skrift beskrive et nyt beregningsniveau, som er mere komplekst end de tre niveauer beskrevet i Skrift 27. Dette analyseniveau skal anvendes, hvor en screening har vist at der er risiko for oversvømmelse eller hvor klimatilpasning af afløbssystemerne er ønsket. Figur 2 Illustration af eksisterende niveauer for defineret serviceniveau Nuværende definition af serviceniveau Figur 2 illustrerer serviceniveauet med en fast grænse for maksimal opstuvning til et vist niveau (som krævet i skrift 27). Med de tekniske værktøjer der nu findes, er det muligt at gennemføre beregninger, ikke alene af maksimal opstuvning til terræn eller en anden kote under terræn, men også at gennemføre beregninger af hvordan strømninger i regnvandsbetingede systemer interagerer med overfladeafstrømninger og således bestemme en maksimal opstuvning på terræn. Den acceptable, maksimale opstuvning på terræn vil variere i oplandet afhængigt af konsekvensen af opstuvningen. Når man anvender det nye beregningsniveau vil punkt 3 i figur 3 (side 19) ikke længere være en fast værdi (som i Skrift 27), men derimod variere efter de lokale forhold. Punktet skal fastlægges ud fra en samfundsøkonomisk analyse af fordele og ulemper ved at lægge niveauet højt eller lavt. Det betyder, at der i fremtiden kan dimensioneres for flere niveauer end hidtil som vist i figur 3 (side 19). 18
19 Figur 3 Illustration af serviceniveau inklusive serviceniveau for vand på terræn. På figur 3 er vist et forslag til hvordan der i fremtiden kan tilføjes et ekstra niveau (punkt 3 herunder): 1) Hverdag hvor alle systemer skal fungere optimal i forhold til omgivelserne (herunder synergi med miljø osv.) 2) Design af systemer til maksimal opstuvning til terræn (eller andet kriterium) for en besluttet gentagelsesperiode (skrift 27) 3) Design af byen i interaktion med afstrømningssystemerne, så der sikres en maksimal opstuvning på terræn for en given gentagelsesperiode. Muligvis skal der sættes et minimum serviceniveau for vand på terræn, men som udgangspunkt forventes det, at der lægges op til at der etableres et beslutningsgrundlag som er baseret på en samfundsøkonomisk optimal situation. 4) Beredskab forstået som de foranstaltninger som iværksættes når nedbøren overskrider serviceniveauet i 3) og det dermed er accepteret, at der vil ske skader på omgivelserne. Beredskabet skal i den forbindelse sørge for, at disse skader mindskes til et acceptabelt niveau. På denne måde lægges der op til, at beredskabet indgår eksplicit i dimensioneringen af afløbssystemerne. 19
20 Ønsket ændring af definition af serviceniveau for vand på terræn I dag definerer Skrift 27 at afløbssystemerne skal dimensioneres for 5 og 10 års gentagelsesperioder, så der ikke kommer vand på terræn. Når der er vand på terræn siger Skrift 27 at der skal foretages en vurdering citat Kommunen bør: Vurdere omfang af skader ved overskridelse af de opsatte funktionskrav. Ved enhver dimensionering er kloakforsyningen nød til at forholde sig til konsekvensen af en overskridelse af kriterierne: Hvor skabes der oversvømmelse? Hvor stort er omfanget? Hvordan kommer vandet videre? Kan der være alternativer? Kan skadernes omfang begrænses eller kontrolleres? Ikke mange kommuner følger Skrift 27 på punktet nævnt ovenfor. Et service niveau for vand på terræn bør defineres i forhold til de skader som vand på terræn fører til. Udfordringen ligger i at få beskrevet klare definitioner af hvornår vand på terræn er skadevoldende og hvornår det ikke er. Yderligere så kan der tales om et passivt serviceniveau (uden aktive handlinger under regn) og et beredskab, som kræver aktive handlinger under regn for at oversvømmelsesskader undgås. Vand på terræn er typisk ikke skadevoldende, når 1. Vanddybden på en vej/parkeringsplads ikke overstiger højden på kantstenen/fortovet og vandet ikke løber meget hurtigt, 2. Vandet står i grønne områder, som ikke er vigtige for offentlig/privat færdsel. Hvorvidt det samfundsøkonomisk kan betale sig at sikre imod skader for et vist maksimalt vandstandsniveau på terræn kan opgøres ved at omkostninger til skader sammenlignes med omkostninger til løsninger. F.eks. kan der gennemføres beregninger der viser hvad det vil koste at indrette veje så de afleder vand i forhold til hvad det vil koste hvis vandet løber ned i husene. De undersøgelser der er foretaget indtil nu tyder på, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at vælge gentagelsesperioder på over 100 år for skader på bygninger i terrænniveau. Såfremt der accepteres oversvømmelser af bygninger på under år må det forventes at det bliver afspejlet i bygningens handelsværdi. Ved analyse af konkrete tiltag skal såvel risikoen ved oversvømmelse som andre elementer inddrages. De økonomiske analyser kan f.eks. opsummeres i en tabel. Den økonomiske analyse (eventuelt opgjort for en række delområder i byen) giver såvel et overblik over hvad der er hovedproblemet og hvem der kan have interesse i at være med til at løse det. Det forventes at der i september afholdes en workshop om de nye skrifter på DTU hvor alle aktører vil blive inviteret. Vand på terræn er ikke nødvendigvis skadevoldende. OM vand på terræn er skadevoldende afhænger af hvilke ting som vandet er i kontakt med og hvordan. Vi glæder os til samarbejdet! Typisk bliver vand på terræn skadevoldende når: 1. Det løber ind i bygninger, installationer, 2. River ting med sig (dvs. hurtigt løbende vand med en vis dybde), 3. Stopper trafik (dvs. når en vis dybde ca cm). 20
21 Adresseliste for udvalgsmedlemmer Jan Nielsen (formand) Rambøll Hannemanns Allé 53, 2300 København S jxn@ramboll.dk Tlf Sanne Lund (kasserer) MOE A/S Buddingevej 272, 2860 Søborg sal@moe.dk Tlf Lene Bassø Aarhus Vand A/S Bautavej 1, 8210 Århus V lba@aarhusvand.dk Tlf Niels Overgaard Vandcenter Syd Vandværksvej 7, 5000 Odense C nio@vandcenter.dk Tlf Mads Uggerby Envidan Vejlsøvej 23, 8600 Silkeborg mau@envidan.dk Tlf Jan Scheel Niras Vestre Havnepromenade 9, 9100 Aalborg jns@niras.dk Tlf Kristian Vestergaard Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Energi- og miljødesign Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C kv@iha.dk Tlf eva@evanet.dk
Miljøeffektiv teknologi
Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem
Læs mereModellering 'State of the future'
Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis
Læs mereHåndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereREGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Læs mereIntelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv.
Intelligente kloakker: Prognose- og model-baseret styring af renseanlæg, overløb, mv. Workshop Nationalt VandTestCenter 1. September 214 Ferskvandscenteret Silkeborg Lektor, PhD (st@civil.aau.dk) Institut
Læs mereURBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage
Anvendelse af Vejrradar i Danmark Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet mr@civil.aau.dk URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Michael R. Rasmussen Dept.
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereKlimatilpasning på afløbsområdet
Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for
Læs mereOMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR
OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi
Læs mereWorkshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve
Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet
Læs mereHvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet
EVA temadag Ude af øje, ude af sind, ude af kontrol Danmarks Tekniske Universitet, 11. marts 2013 Aalborg Universitet, 13. marts 2013 Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig
Læs mereBeregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs merePLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS
PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereEVA. Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken. Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN
Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken EVA Nr. 1 27. årgang Januar 2014 SPILDEVANDSKOMITEEN Indhold Leder 3 Indbydelse til Temadag 4 EVA-årsmøde 7 Kalender 8 Klimasikring håb forude! ISSN: 1901-3663
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mere3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij
1 Copyright 2013 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 3D projektering giver overblik EVA møde d. 26/9 2013 Hotel Nyborg Strand Af: Uffe Gangelhof, Grontmij Agenda 2 Lidt om Grontmij Udvikling mod 3D 3D projektering
Læs mereIDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mereMÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER
MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER PRÆSENTATION VED DANSK VAND KONFERENCE 2015 M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T AMOK
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereRegn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereServiceniveau for regnvand på terræn (SVK31)
Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereMåling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand
Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand Det samlede Vandkredsløb Mange niveauer (Overordnet planlægning til enkelt tilslutning)
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereBeregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering
Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering Peter Elmsted Dreier Camilla Pugholm Lindgreen Vejledere: Professor Peter Steen Mikkelsen, DTU Environment
Læs merebrug af in-situ sensorer i afløbssystemet
URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - ma@civil.aau.dk Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen
Læs mereBilag 4 - Interview COWI
1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereDIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:
Læs mereTeknisk notat. Rev1 29. august 2012
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Rev1 29. august 2012 Nordvand, Håndtering af vand fra Gladsaxe Idrætspark / Marielyst Forudsætningsnotat
Læs mereRecipient og afløbssystemer. - et umage par
Recipient og afløbssystemer - et umage par Indhold af indlæg 1. Studie af risiko for samtidighed (ifm. klimatilpasningsprojekt i Aarhus) 2. Indvinding og udledning til vandløb vs. målopfyldelse i vandløb
Læs mereKlimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereSønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereOversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen
Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,
Læs mereForholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet
Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet eller Delresultat af projekt IP09 Integreret Vandforvaltning eller Indhold af nye skrifter fra Spildevandskomiteen Karsten Arnbjerg-Nielsen
Læs mereTILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER
TILPASNING TIL KLIMAÆNDRINGER SKYBRUDSVEJE I STØRRE BYER - eller hvad det er vi prøver at gøre, for at forhindre at ekstremregn ødelægger vores bygninger og infrastruktur! INTRO Klimaforandringer og udfordringer
Læs mereHåndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS
Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure
Læs mereGodsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities
Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereSamarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter
Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereMiljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering
Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering Heidi Birch, PhD-studerende Peter Steen Mikkelsen, Hans-Christian Holten Lützhøft, Anitha Sharma, Luca Vezzaro Blå-grønne løsninger til håndtering
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereIntegreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger
Integreret modellering i Odense. En ny tilgang til udvikling af langsigtede og integrerede spildevands- og regnvandsløsninger IDA Miljø 3. april 2017 C. Ammitsøe*, P. Hallager*, A. Brink-Kjær*, J. Hénonin*,
Læs mereOversvømmelser og klimatilpasning i Danmark
Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,
Læs mereBilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske
HOLSTEBRO KOMMUNE Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske beregninger og styrestrategi for klimatilpasningsprojekt i Storå ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereTeknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereklimatilpasning Steen Ravn Christensen
Kommunernes og forsyningsselskabernes udfordringer med klimatilpasning 17.06.2014 - Steen Ravn Christensen Fordele ved klima ændringer Varmere klima: dejligt for de fleste Fordel for landbruget, formodentlig
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs mereProjektområde og problemstilling
Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereHåndtering af. ved LAR
EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)
Læs mereKapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.
Notat Dato: 18.06.2014 Projekt nr.: 6529-003 T: +45 2540 0246 E: sal@moe.dk Projekt: Separatkloakering i Strøby Egede Etape 2 Emne: Regnvandsbassin - Åstedsforretning Notat nr.: 2 Fordeling: Heidi Kjær
Læs mereReferat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V
Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Følgende deltog i plenarmødet: Carsten O. Rosted Petersen
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereNOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold
NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereGRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV
GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.
Læs mereVANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV
VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 revideret 2018.01.12. Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereGIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO
GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO ATV Vintermøde 2013 6. marts 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA Ph.d. Peter Møller Duch, ALECTIA Baggrund
Læs mereHvad er problemet med vandet?
PRIMO seminar 23. oktober 2009 Klædt på til fremtidens klima Hvad er problemet med vandet? Jacob Høst-Madsen Direktør, DHI Solutions DHI Vand, miljø og sundhed Privat GTS virksomhed 850 ansatte i 26 lande
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereMålrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS
Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere
Læs mereLAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER
LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereDen sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger
Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.
Læs mereUsserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm
Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Læs mereÖversämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?
Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mere»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb. MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning
»MODFLOW-LID til simulering af LAR og vandkredsløb MODFLOW-LID (Low Impact Development) Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning DANVA temadag D. 25. februar 2015 »Baggrund: Vi skal holde
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mere