MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark. GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet
|
|
- Thomas Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet
2 Nye løsninger - nye muligheder. For alle mælkeproducenter har 2016 været et år præget af markedsmæssige dårlige vilkår. Her ved indgangen til 2017, er der dog positive tegn at spore. En mindre produktion af mælk, både i Danmark og i resten af EU, sammenholdt med en stigende global efterspørgsel efter mælkeprodukter, gør at vi har lov til at være optimistiske. Det giver os troen på at afregningsprisen på mælk vil stige, til et niveau der igen gør det rentabelt at producere mælk i Danmark. Som leverandører til dansk landbrug stiller den økonomiske situation store krav til os. Vi er forpligtede til hele tiden at tilbyde nye og bedre produkter og løsninger til vore kunder, der kan hjælpe med at sikre de bedste produktionsresultater i mark og stald. Siden 2004 har LINDS AS i samarbejde med Barenbrug tilbudt græsblandinger til det danske marked. Gennem et intensivt udviklingsprogram fra Barenbrug og via danske forsøgsresultater, står vi nu 13 år senere med et stærk produktprogram, som passer til de krav der stilles til en foderplan anno Fokus i vores græssortiment er på fordøjelighed, protein- og energiudbytte samt holdbarhed. Et godt eksempel på det, er vores GreenSpirit Struktur blandinger med NutriFibre. Kvalitetsblandinger med blødbladet strandsvingel, som har været med til at sætte nye standarder for græsmarksblandinger i Danmark. I dette nr. af Frø & Foder kan du læse mere om de muligheder vi tilbyder dig og din produktion, i jagten på forbedringer i græsmarksproduktionen. Det rigtige svar på efterspørgslen fra danske landmænd GreenSpirit-blandinger med dokumenteret kvalitet Forudsætningerne for at producere mere mælk med foder fra egne græsmarker, er et højt udbytte og en høj kvalitet. Forsøgsresultater bekræfter, at Barenbrugs græssorter giver de rigtige svar på efterspørgslen fra det danske marked. Hermed ses resultatet af mere end hundrede års græsforskning på danske bedrifter. På baggrund af vores omfattende sortsudvalg kan vi tilbyde tilpassede græsblandinger, der opfylder landmandens behov uanset lokalitet, om det skal anvendes til slæt eller afgræsning og ønsker til sammensætning af den totale foderration. Inden sorterne anvendes i en blanding, afprøves de lokalt med henblik på at identificere deres potentiale i en specifik geografisk region. Kvaliteten i Barenbrugs sorter er siden 2009 blevet bekræftet ved officielle forsøg i Danmark. Det betyder, at Barenbrug kan levere GreenSpiritgræsblandinger med den bedst mulige sammensætning til danske landmænd. Ved at vælge GreenSpirit-blandinger med den nyeste og bedste genetik, er grundlaget lagt for at opnå maksimalt udbytte fra egne marker. Derved spares der penge på indkøbt foder, hvilket i sidste ende øger bedriftens lønsomhed. Testet i tre år De officielle forsøg udføres af SEGES i Aarhus, hvor sorterne testes i tre år. Her inddeles græssorterne i forsøgsgrupper baseret på tidlighed. I samtlige kategorier er det dokumenteret, at Barenbrugsorterne leverer topresultater, både med hensyn til udbytte, kvalitet og vinterfasthed. ressourcer, kan opnås et højere udbytte og et større afkast fra marken, når der vælges græsblandinger med de nyeste højtydende sorter. Kløverens rolle Kløver har ligeledes en stigende betydning i græsblandinger over hele Europa. Når en græsblanding tilsættes kløver, har det en velkendt effekt på tørstofproduktionen takket være det ekstra kvælstof kløveren optager fra luften. Barenbrug tilbyder produktive sorter af både rød- og hvidkløver, som er vist i tabel 2. Blandingerne i GreenSpirit-serien har den bedst mulige sammensætning til det danske marked. I de kommende år vil nye spændende græssorter blive tilmeldt de danske afprøvninger. Dermed sikrer vi, at der fortsat findes nye højkvalitets sorter til fremtidens græsblandinger med dokumenterede resultater. Danske landmænd vil således kunne producere mere kvalitetsfoder fra egne marker, som omsættes til mere mælk i stalden. Tabel 1: Resultater af slætforsøg med sorter af alm. rajgræs Index NEL20 a.e. Sortsnavn Tidlighed 2N/4N 100 NEL20 MJ pr kg TS (måleblanding/ afprøvet sort) Overvintring Bargizmo alm rajgræs middeltidlig 2N 112 6,29/6,38 9 Barflip alm rajgræs sildig 2N 111 6,34/6,46 9 Dromara alm rajgræs sildig 4N 104 6,34/6, Barcampo alm rajgræs middeltidlig 4N 108 6,17/6,20 9 Barimero alm rajgræs sildig 2N 102 6,19/6,15 9 Stig Lind Adm. Direktør LINDS AS Blandinger der indeholder disse sorter, resulterer med andre ord i højtydende marker år efter år. I tabel 1 ses en oversigt over de seneste forsøgsresultater med Barenbrug-sorter. På en udbytteskala (100 = gennemsnit) lå samtlige af de anvendte Barenbrug-sorter over gennemsnittet i NEL20 a.e. pr. ha. De populære græsblandinger GreenSpirit Effekt og GreenSpirit Kombi, indeholder en høj andel af disse græssorter. Som det ses, har Barenbrug et omfattende udvalg af sorter med en kvalitet, der er dokumenteret under danske forhold. Fordelen for landbruget i praksis er, at der med de samme Dunluce alm rajgræs middeltidlig 4N 109 6,29/6,38 10 Tabel 2: Resultater af slætforsøg med sorter af kløver Calimero hvidkløver Spurt rødkløver
3 Maksimalt energi- og proteinudbytte pr. hektar GreenSpirit Struktur NutriFibre Danmarksmester i udbytte alm rajgræs Mælkeproducenter er altid på udkig efter græsblandinger, der giver topudbytte i op til fem år. Målet er at høste maksimalt udbytte i FE pr. hektar med det optimale energi- og proteinindhold. Det er en bekostelig affære at omlægge et græsareal, og derfor er det vigtigt at opnå den størst mulige tørstofproduktion. Den eneste blanding der kan opfylde disse strenge krav, er GreenSpirit Struktur med NutriFibre-teknologi. efteråret. Således optages alt det frie kvælstof, der er tilbage i jorden fra november til januar. Strandsvingel overvintrer i dvale over jorden og er ikke følsom over for temperatursvingninger, hvilket forklarer den fortræffelige vinterfasthed. Om foråret starter den tidligt med at vokse, og det opsamlede kvælstof giver forårsvæksten et boost og resulterer i et meget højt tørstofudbytte. Klare fordele Fordelene ved GreenSpirit Struktur NutriFibre for danske landmænd er åbenlyse: Et højt tørstofudbytte i op til 5 år Højt udbytte både i kg protein og FE pr. ha Letfordøjeligt, næringsrigt græs med fibre, der er fortræffeligt at kombinere med majsensilage Maksimalt optag af næringsstoffer i jorden, selv fra dybere jordlag Fortræffelig vinterfasthed og persistens Høj tørketolerance på grund af det dybe rodnet Velegnet til lave og fugtige arealer Christian Nielsen, Ribe 220 malkekøer, 130 ha græsareal Jeg begyndte at bruge GreenSpirit Struktur NutriFibre, fordi vi har klægjord, der oversvømmes af åen næsten hvert år. Vi har nu syv års erfaring med GreenSpirit Struktur NutriFibre, og den er meget udbytterig i hele sæsonen. Markerne ligger i 5 år, og vi høster mellem FE i gns. De senere år har vi ligeledes oplevet en stor produktion selv i de tørre perioder. Da vi startede med blandingen var vores motivation manglende udbytte i de gængse græsblandinger, som maksimalt holdt i tre år. Den væsentligste forskel mellem GreenSpirit Struktur NutriFibre og alm. rajgræs er tendensen til stængelsætning. Den er meget større i rajgræs. GreenSpirit Struktur NutriFibre er meget mere bladrig end de andre blandinger, og blade er jo nemme at sælge til koen. Mælkeydelsen er stigende. Vi ligger p.t. på kg pr. ko, og målet på kg som blev sat for et par år siden, er ved at være nået. GreenSpirit Struktur NutriFibre giver køerne en rigtig god sundhed og vi ligger væsentligt under det gennemsnitlige behandlingsindex. Det er en nem ensilage at arbejde med, da der aldrig går varme i den. Ensilagen på 6,1 megajoule blander vi med en minimal mængde halm, da de gode cellevægge fra GreenSpirit Struktur NutriFibre har struktur nok i sig selv. Korrekt etablering er vigtig Barenbrug anbefaler at bruge kg frø pr. ha af blandingen GreenSpirit Struktur NutriFibre ved såning i dæksæd i foråret og kg ved såning i renbestand i august. Strandsvingel udvikler ikke sideskud ligesom alm. rajgræs. For at opnå en god tæthed er det derfor vigtigt at have det rigtige antal planter pr. m2 fra starten. Det er med til at sikre blandingens gode egenskaber og en høj tørstofproduktion i mange år. Når der anvendes såmaskine med en bred rækkeafstand (>12 cm), anbefales det at så to gange med krydssåning. Da GreenSpirit Struktur NutriFibre blev introduceret i Danmark i 2004, bemærkede de første brugere af blandingen straks, at dette var en anden type græs end den, der normalt bruges af mælkeproducenter. I udlægsåret udviser GreenSpirit Struktur NutriFibre samme adfærd som en almindelig blanding, men efter den første vinter udviser den en fantastisk vækst, der først slutter sent på sæsonen. GreenSpirit Struktur NutriFibre kan sammenlignes med en dieselmotor, der først skal varmes op, for derefter at levere toppræstationer. I de efterfølgende år giver GreenSpirit Struktur NutriFibre et tørstofudbytte på %, i forhold til de gængse blandinger med alm. rajgræs som hovedbestanddel samt blandinger med rajsvingel. I SEGES-forsøgene udviste NutriFibre-sorten Barolex tydeligt denne egenskab. I nyere forsøg i Nordtyskland har blandingen GreenSpirit Struktur NutriFibre endvidere bevaret sin ydeevne i fem år, mens tørstofudbyttet faldt efter det tredje år hos andre blandinger. Forskellen mellem GreenSpirit Struktur NutriFibre og rajgræsblandingerne var i 5 års perioden på kg tørstof. 30 års forskning Det er længe siden Barenbrug fik øjnene op for de positive egenskaber hos strandsvingel, der er hovedsorten i GreenSpirit Struktur NutriFibre. Mere end 30 års forskning har resulteret i udviklingen af blødbladede sorter (Barolex, Barelite, Bariane og Bardoux) med en forbedret fordøjelighed og et højt proteinindhold. På grund af strandsvingels evne til at danne dybe rødder (+100 cm) kan arten optage næringsstoffer i jorden, som ikke kan optages af andre græsarter med mere overfladiske rødder. Forsøg udført om efteråret på marker i områder hvor der indvindes drikkevand, udviste et nulindhold af frit kvælstof i jorden under GreenSpirit Struktur NutriFibre. Det skyldes at strandsvingelplanternes rødder forbliver aktive, når væksten stopper om 4 5
4 God driftsledelse og de rette græsblandinger er et must 6 tips til, hvordan du får maksimalt proteinudbytte fra din græsmark Udgifter til indkøb af protein er en væsentlig post på foderbudgettet hos danske mælkeproducenter. Derfor er det nødvendigt at producere mest muligt protein på egne marker. Græs er den afgrøde, der bidrager mest til hjemmeavlet protein, men det kræver viden, god driftsledelse og de rigtige græsblandinger at opnå det maksimale proteinudbytte fra marken. Nedenfor får du seks tips til, hvordan du opnår græs med det størst mulige proteinindhold. 1. Sørg for, at næringsstofferne er til stede For at få det størst mulige udbytte af både FE (energi) og protein er det vigtigt, at jorden er i topform. Den skal indeholde de grundlæggende næringsstoffer. En jordbundsanalyse giver et indblik i næringsstofindholdet og viser, om det er nødvendigt at tilføre kalk. Gødningsplanen sikrer derudover, at der tilføres den rigtige mængde kvælstof, fosfor og kalium og svovl, enten i form af gylle eller mineralske gødningsstoffer. Om foråret skal man være særlig opmærksom på, om der skal tilsættes svovl. Undersøgelser har vist, at der kan høstes % mere protein, hvis der tilføres 25 kg svovl pr. hektar. De vigtigste mikronæringsstoffer for slætgræs er kobber, mangan og zink. 2. Sørg for luft til rødderne Jorden skal være luftig, så der skabes optimale forhold for dens mikrobiologi. Det bidrager til den cyklus, hvor der dannes organisk stof og frigives næringsstoffer til jorden. Set i dette perspektiv er det logisk, at trykskader i marken på grund af tung trafik medfører et mindre udbytte. For at tilføre jorden og græssets rødder mere luft har der i de senere år været gode erfaringer med at bruge en græsbelufter. Luft i jorden fremmer udviklingen af et dybere, stærkere og sundere rodsystem. Som følge heraf kan der registreres et øget udbytte i såvel kvantitet som kvalitet. 3. Vælg den rigtige slætstrategi Græssets proteinindhold afhænger i høj grad af græssets vækststadium. Slætstrategien skal derfor fastlægges, før vækstsæsonen begynder. Hvis målet er at opnå et maksimalt proteinudbytte pr. hektar, bør man gå efter at høste fem slæt. Danske undersøgelser udført af SEGES i har vist, at det ikke påvirker det samlede FE-udbytte pr. hektar, om man vælger fire eller fem slæt, men at det kun har indflydelse på kvaliteten af den høstede afgrøde. En strategi med fem slæt forbedrer energi- og proteinindholdet pr. kg tørstof og øger samtidig det samlede proteinudbytte pr. hektar. Hvis kvalitet er nøgleordet, er det afgørende at være klar til første slæt på det rigtige tidspunkt se figur 2. Kommer man for sent i gang, kan det påvirke resten af græssæsonen. 4. Udlæg GreenSpirit Struktur NutriFibre Blandingen indeholder en stor andel blødbladet strandsvingel. Græssets rodsystem når ned i mere end 100 cm dybde, hvilket gør det muligt at udnytte alle næringsstofferne i de dybere jordlag. Strandsvingel er den mest effektive græsart, når det gælder kvælstofeffektivitet. Det betyder i praksis, at der på marker med GreenSpirit Struktur NutriFibre kan høstes op til 20 % mere råprotein pr. hektar. 5. Brug kløver hensigtsmæssigt Med % kløver i græsmarken kan der opnås et højere proteinindhold. Kløver kan i gennemsnit binde 150 kg kvælstof fra luften, svarende til 900 kg råprotein pr. hektar. Den rette brug af kløver er dog forbundet med visse udfordringer. Kløverblandinger må ikke sås for dybt. Der skal tilføres tilstrækkeligt med fosfor (P) og kalium (K), og Figur 1. Sojapris (Kr./ton) Sojapris (DKK/ton) Tørstofudbytte(kg TS/hator) kvælstoftilførslen (N) skal tilpasses. Da en stor kvælstoftilførsel er mere gunstigt for græsset end for kløveren, risikerer man, at kløveren med tiden forsvinder. Hvis kløverandelen derimod bliver for stor, kan græsset igen få overtaget, hvis det skårlægges højere end normalt. En klippehøjde på 8-9 cm giver en større græsandel, så græsvæksten igen kan overhale kløvervæksten. 6. Brug ensileringsmidler Brugen af ensileringsmidler kan påvirke proteinindholdet i græsensilage i positiv retning. Hvis der tilsættes homofermentative mælkesyrebakterier under græshøsten, sker der et hurtigt fald i ensilagens ph. Konserveringsprocessen fremskyndes, og tabet af let nedbrydeligt protein mindskes. Proteinkvaliteten i græsensilagen stiger. Det betyder, at man kan spare ¼ kg sojaskrå/rapsskrå i foderrationen ved den rigtige brug af ensileringsmidler. Kilde: Indexmundi.com Figur 2. Sammenhæng mellem slættidspunkt og proteinindhold ved 1. slæt Tørstofudbytte Optimalt tidspunkt Råprotein Råprotein (g/kg TS) 6 7
5 Større udbytte, frugtbar jord, foder i høj kvalitet Sædskifte har mange fordele de fleste danske markplaner indgår I græsmarker i et sædskifte med andre afgrøder. Motivationen for dette system er den positive effekt, græsset har på den efterfølgende markafgrøde. Fordelene består i øget frugtbarhed, færre plantesygdomme og mindre ukrudt. Disse fordele anses for at være afgørende, hvis man vil bevare et tilstrækkeligt afgrødeudbytte. Majs i sædskifte med græs Når en mark udelukkende bruges til majsdyrkning, som er den mest almindelige markafgrøde for mælkeproducenter, vil jordens frugtbarhed gradvist blive forringet. En sådan monokultur fører til et faldende udbytte. Det anbefales derfor at dyrke majs i sædskifte med græs med det formål at forbedre udbyttet og kvaliteten fra egne marker. Det bedste resultat opnås ved sædskifte med græs i 2-5 år og majs i 2-3 år. Majs efter græs giver mulighed for at høste en sund kvalitetsafgrøde med efterfølgende maksimal grovfoderoptagelse. Sædskifte fremmer jordens frugtbarhed og foderproduktionen Ifølge den nuværende lovgivning er det ikke tilladt at tildele så meget gylle, som det er nødvendigt for at opretholde jordens frugtbarhed, når der dyrkes majs på den samme mark år efter år. Den reducerede frugtbarhed medfører ikke kun et fald i udbyttet, men gør også afgrøden mere modtagelig over for sygdomme. Majs i sædskifte med græs er en god løsning, da det fremmer jordens frugtbarhed og stimulerer foderproduktionen. I de år, hvor der dyrkes græs, akkumuleres der kvælstof i jorden i mængder svarende til kg N/ha/år. Det fikserede kvælstof er tilgængeligt for den næste afgrøde, der således udviser en bedre vækst. En yderligere fordel er, at uønskede græssorter som alm. rapgræs og tokimbladet ukrudt som butbladet skræppe kan udryddes i de år, hvor der dyrkes majs. Brugen af nye græssorter med en højere ydeevne og hurtig etablering kombineret med bekæmpelse af uønskede arter giver en højere foderkvalitet. Jordbundsstrukturen forbedres i de år, hvor der dyrkes græs, og jordens indhold af organisk stof bliver suppleret op. Barenbrug tilbyder forskellige produkter til sædskifte, som er udviklet med henblik på at øge foderproduktionen. GreenSpirit-blandinger til græsarealer i omdrift I GreenSpirit sortimentet tilbydes en bred vifte af forskellige græsblandinger. I omdrift med majs vælges GreenSpirit Intermezzo, hvis der kun er brug for en græsafgrøde i en enkelt sæson. For perioder af 3-5 år vælges GreenSpirit Effekt, GreenSpirit Kombi eller GreenSpirit Struktur NutriFibre. Ved at vælge kløvergræsblandinger fikseres der kvælstof i jorden til gavn for både den nuværende og kommende afgrøde. Når der udelukkende dyrkes majs på et areal, vil jordens frugtbarhed gradvist blive forringet. En løsning er at dyrke majs i sædskifte med græs. Barenbrug tilbyder forskellige produkter til sædskifte, som er udviklet med henblik på at øge foderproduktionen. 8 9
6 Optimer kvaliteten og undgå tab i din græsensilage Målet i kvægfodringen vil oftest være maksimal grovfoderoptagelse, og det stiller krav til kvaliteten af det grovfoder vi tilbyder køerne i den daglige ration. Det lykkes desværre ikke altid at opnå den ønskede kvalitet. Årsagerne til det kan være mange. Dog spiller det til tider ustadige danske klima en afgørende rolle for, at græsensilagen ikke altid kan høstes på det rigtige tidspunkt med den optimale tørstofprocent. Maksimal grovfoderoptagelse nøglen til succes Når årets græshøst er overstået, er det tid at evaluere. Er de opnåede resultater lig med de ønskede mål? Passer de givne kvaliteter ind i foderplanen, så grundlaget er lagt for maksimal mælkeproduktion? Er svaret ja, så er strategien lykkedes. Er svaret nej, skal der justeres så næste års høst rammer plet. Nøglen til en god økonomi i mælkeproduktionen, ligger i høj grad i maksimal grovfoderoptagelse. Kvaliteten i græsensilagen er derfor altafgørende i forhold til den øvrige ration. I dette nummer af Frø & Foder har vi givet flere bud på, hvordan du kan tilpasse din græsmarksproduktion, så du høster kvalitetsfoder i fremtiden. Et foder med et højt indhold af energi, protein og struktur, til gavn for både produktion og sundhed. Den optimale tørstofprocent for høst af græsensilage vil for mange være omkring 33-35%. Det er det rigtige niveau i forhold til korrekt komprimering, for at undgå saftafløb og for en optimal ensileringsproces. En god sammenkørt stak og efterfølgende hurtig afdækning minimerer risikoen for tab i starten, og senere varmedannelse i stakken. For tør eller fugtig risiko for kvalitetsforringelse Høstes græsensilagen for tør, giver det udfordringer på flere områder. Det er sværere at komprimere afgrøden optimalt i stakken, hvilket øger risikoen for varmedannelse ved udtagning. Hold øje med de lokale vejrudsigter når tidspunktet for græshøsten besluttes. Blæst og høj sol får hurtigt afgrøden til at blive for tør. Er vejret derimod ustabilt med udsigt til regn er risikoen i stedet, at der høstes en fugtig afgrøde. Udsættes græshøsten i forhold det optimale tidspunkt forringes kvaliteten og proteinindholdet falder. I en fugtig afgrøde går ensileringsprocessen derimod langsommere, med risiko for produktion af clostridier og efterfølgende smørsyredannelse en proces der betyder sygdomsrisici og dårlig lugt og smag fra ensilagen. Ensileringsmiddel gør en god ensilage bedre En vellykket ensileringsproces er afgørende for at næringsstofferne fra marken efterfølgende kan findes og udnyttes til mælkeproduktion. Ved at tilsætte aktive mælkesyrebakterier optimeres kvaliteten. Mælkesyrebakterier inddeles i 2 grupper homofermentative og heterofermentative. Homofermentative bakterier medvirker til, at ensileringsprocessen i starten speedes op, sukkeret omdannes til mælkesyre, som hurtigt får ph til at falde til et niveau omkring 4. Det betyder en kraftigt reducering i tabet af næringsstoffer. Proteinnedbrydningen standser desuden hurtigere, så den tilgængelige del øges. Praktiske erfaringer viser, at der i mange rationer kan spares g sojaprotein. De heterofermentative mælkesyrebakterier producerer eddikesyre, som bekæmper gær- og skimmelsvampe. Gær- og skimmelsvampene er uønskede, fordi de bliver aktive, når der åbnes for stakken og der tilføres ilt. De vil æde af mælkesyren så ph begynder at stige med risiko for varmedannelse. Ved at undgå varmedannelse sikres kvaliteten af grovfoderet. Er ensilagen inficeret med uønskede bakterier, bliver de gode vombakterierne sat på overarbejde. Resultatet er nedsat produktion og større risiko for sygdomstilfælde hos køerne. BONSILAGE PLUS Ved tilsætning af BONSILAGE PLUS optimeres kvaliteten på flere parametre. Indholdet af både homo- og heterofermentative mælkesyrebakterier minimerer ensileringstabet, samt risikoen for varmedannelse. Der kalkuleres i det danske rådgivningssystem med et grovfodertab på min. 5-6 %, men erfaringer viser, at for nogle forsvinder der % - svarende til kr. pr. årsko. Et stort beløb, som kan reduceres ved godt håndværk og ændret management. BONSILAGE PLUS er et af vejene til at formindske tabet. Valget af den rigtige blanding er fundamentet for succes. Med GreenSpirit-sortimentet fra Barenbrug får du mulighed for at vælge blandinger med de nyeste sorter og en genetik, der sikrer dig maksimal værdi fra græsmarken i de kommende år. Carsten Holmgaard Produktchef, Fodergræs LINDS AS 10 11
7 GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs BæredygtigtGræs FiberGræs NutriFibre er græs med et stærkt og omfattende rodnet og letfordøjelige blade med et højt proteinindhold. Det gør græsblandinger med NutriFibre bedre end de græsblandinger, mange mælkeproducenter bruger i dag, på fire punkter. NutriFibre er: UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Du kan købe GreenSpirit græsblandinger med NutriFibre hos: Great in Grass Tlf:
Vi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereSidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2018/1 Danmark. Dyrk selv dit protein!
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2018/1 Danmark Dyrk selv dit protein! Større indtjening med godt græs Fire trin til en bedre proteinudnyttelse 2017 var et godt græsår. De rigelige nedbørsmængder
Læs mereKære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV
Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereOverblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereFRØ & FODER. Altid sikker på godt græs. MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2019/1 Danmark. Enhver landmand er en NutriFibre-landmand
FRØ & MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2019/1 Danmark FODER Altid sikker på godt græs 3 4 6 8 Fokus på høstsikkerhed Ny græsmark trin for trin Enhver landmand er en NutriFibre-landmand
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereGod (majs)ensilage hvad er fup og fakta?
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereNyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?
GrovfoderNyt NR. 5-18. juni 2015 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen? Bedriften lige nu Sommeren lader vente på sig. Der er ikke meget varme i luften
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereHvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereBEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark. Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen Se efter mulighederne: udbytte og effektivitet For de fleste mælkeproducenter er det for
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereErfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning
Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark. Mere mælk fra GreenSpirit Struktur
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark Mere mælk fra GreenSpirit Struktur Med begge ben på jorden Der er fortsat nogle måneder før mælkekvoten bliver afskaffet og selv om vi
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereSTÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING
NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger
Læs mereNr. 6 - uge 21. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke?
Nr. 6 - uge 21 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Mikronæringsstoffer til majs Hvedehelsæd, skal-skal ikke? GrovfoderNyt 22. Maj 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereForskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen
Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mere