STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL)"

Transkript

1 STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL) SEPTEMBER 2013 REVIDERET JANUAR 2015

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN... 4 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN Pædagogik Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Gennemsigtighed og kvalitetssikring Møde- og deltagelsespligt Fravær på grund af sygdom Erstatningsopgaver Andet fravær Progression Orientering af studerende... 8 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING... 9 Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD SEMESTER Medieproduktion Branchekendskab og metode Ledelse & Organisation Økonomi og forretningsforståelse SEMESTER Projektstyring Erhvervsjura Markedsføring og reklame Premedie årsprojekt SEMESTER Trykt medieproduktion Trykt medieprojektledelse Digital medieproduktion Digital medieproduktion SEMESTER Fælles valgfag MPL-specifikke valgfag Engelsksprogede MPL-specifikke valgmoduler SEMESTER Praktik SEMESTER Innovation- og entreprenørskab Bachelorprojekt Kapitel 6 EKSAMENER Oversigt over eksamener Eksamenssprog Tilmelding til eksamen Dispensation i forbindelse med eksamener Anonymitet ved eksamen Krav til eksamensopgaver Reeksamen Sygeeksamen

3 6.9 Spærreregler Generelle bestemmelser vedrørende eksamen Klage og anke over eksamen Karaktergivningssystemet Eksamensbevis og karakterudskrift Merit Kapitel 7 GENERELLE BESTEMMELSER Orlovsregler Hovedregel Sygeorlov Udformning af ansøgninger Studieaktivitet Ikrafttræden

4 Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN Studieordningen angiver de overordnede mål for uddannelsen og for de enkelte forløb, ligesom den fastslår de overordnede pædagogiske principper. Studieordningen fastsætter også regelsættet for de studerendes rettigheder og pligter. Kvalitetschefen og uddannelseslederen fører tilsyn med, at studieordningen efterleves, og sikrer, at godkendelse af fagbeskrivelser og evalueringer foregår med inddragelse af de relevante undervisere samt De Studerendes Råd (DSR) Kvalitetschefen vedligeholder studieordningen med de krav og inden for de frihedsgrader, der gives af lovgivning og bekendtgørelser. Dog foretages formelle ændringer i forhold til ny bekendtgørelse af uddannelsesadministrationen. Væsentlige ændringer i studieordningen skal godkendes af bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bestyrelsen har dog for tiden uddelegeret denne godkendelse til rektor. Kvalitetschefen kan dispensere fra visse bestemmelser i studieordningen, for eksempel eksaminationsformer og fagbeskrivelser. En dispensation kan ikke række ud over et semester og kan ikke forlænges. Via DSR sikres de studerende fuld indsigt i arbejdet med studieordning, evalueringer, fagbeskrivelser, meritsansøgninger og dispensationer. Det er afgørende for skolen, at al sagsbehandling på området gennemføres i en gennemskuelig arbejdsproces, som sikrer tillid til, at de studerende får en ensartet og hurtig behandling, samt at beslutninger tages på et sagligt og velfunderet grundlag. Denne studieordning er gældende fra 1. september 2013, for studerende som starter uddannelsen i 2013 eller senere. Studerende, som er startet uddannelsen i 2011 eller 2012, fortsætter på tidligere studieordninger. 4

5 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL Uddannelsen i Medieproduktion og Ledelse har til formål at kvalificere den uddannede til at selvstændigt kunne varetage udvikling af medieproduktioner, projektledelse og kommunikation i jobpositioner, hvor der arbejdes med medier eller medieteknologier under hensyntagen til organisationens øvrige interne forretningsprocesser og strategi. Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse inden for medie- og kommunikationsfunktioner som koordinator, projektleder og mellemleder i forbindelse med medieproduktioner og kommunikationsopgaver. (Bekendtgørelse nr.510 af 24.maj 2013). Se også målene for læringsudbytte, som de er beskrevet i bekendtgørelse nr.510 af 24.maj

6 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN 3.1 Pædagogik MPL-Uddannelsens mål søges nået ved en pædagogik, der lægger vægt på både proces og produkt i form af bl.a. mundtlige præsentationer, rapporter, artikler, og essays. Vellykketheden i arbejdsprocessen frem mod læringsmålet måles på, om de studerende i arbejdsprocessen er i stand til at træffe bevidste valg og kan gøre rede for dem, og bagefter kan tage ved lære af både positive og negative erfaringer, så de konstant udvider deres kompetence. Der lægges stor vægt på de studerendes deltagelse og engagement i refleksion, coaching og efterkritik samt udvikling af personlige egenskaber. Et vigtigt element i pædagogikken er learning by doing, forstået som en cyklisk proces. Oplæg om teorier og metoder følges så vidt muligt op af øvelser med bestemte mål set i forhold til indlæring af de teoretiske kompetencer. Nogle gange vil teorien blive præsenteret før en given øvelse, andre gange vil de studerende, som en del af den pædagogiske tilgang, først skulle gøre sig erfaringer, og derefter blive præsenteret for en teoretisk eller metodisk ramme. Gruppearbejde er et vigtigt element i undervisningen. Dels fordi det træner ansvarlighed og samarbejdsevne, som er en nødvendighed for at kunne opnå bedre læring, dels fordi det ofte afspejler virkelighedens verden. Diskussioner, coaching og efterkritik er en integreret del af alle forløb. Det styrker de studerendes bevidsthed om de valg, de træffer, og deres evne til at reflektere over og argumentere for disse valg. Undervisningen skal give de studerende en vidensmæssig ballast og styrke evnen til at kunne reflektere på baggrund af konkret indhentet viden. Endelig er der pensum, som de studerende må tilegne sig ved selvstudium, herunder arbejde i studiegrupper, og gennem forelæsninger, der kan være såvel fysiske som e-læringsbaserede. De studerende kommer til uddannelsen med forskellige kompetencer og viden. Derfor forventes det, at de studerende løbende ved egen, medstuderende og underviseres hjælp søger indsigt i, hvor de har brug for at gøre en individuel indsats ved enten læsning af sekundær litteratur, opsøgende videnarbejde om medie og samfundsforhold, eller gennem fx de muligheder for e-learning på software siden, som skolen tilbyder, samt træning af rutine i praktiske færdigheder Uddannelsen og studieaktivitetsmodellen Danmarks Medie og Journalisthøjskole bruger professionshøjskolernes Studieaktivitetsmodel, som ramme for dialog med de studerende om studieaktiviteter og arbejdsbelastning. Modellen inddeler den studerendes aktiviteter i fire domæner, som bl.a. omfatter skemalagt holdundervisning, individuel forberedelse, praktik, selvstudie og videnindsam- 6

7 ling. I introduktionen af uddannelsens enkelte forløb vil underviserne redegøre for belastningen i forhold til modellens fire domæner. 3.2 Gennemsigtighed og kvalitetssikring Det er studieordningen, der definerer de enkelte forløb, men kun overordnet. De beskrives semestervist i kapitel 5. Hvert semester godkendes en fagbeskrivelse for hvert enkelt forløb. Det foregår i et samarbejde mellem uddannelseslederen, relevante undervisere, DSR og kvalitetschefen. Fagbeskrivelsen udfylder de rammer, der står i studieordningen med angivelse af undervisningsformer, læringsmål, opgavetyper, litteratur og eventuelle temaer, der skal arbejdes med. Programmet er den endelige konkretisering, der angiver tider og indhold på de enkelte dage. Den enkelte underviser har ansvaret for, at programmet fremlægges senest to uger før forløbet begynder. Samtidig skal materialer, der forventes læst forud for forløbet, ligge klar til salg, udlevering eller linkning mv. Opgaver bedømmes løbende af undervisere eller undervisningsassistenter eller i grupper af studerende som led i undervisningen. I forbindelse med større obligatoriske opgaver har de studerende krav på konkret og konstruktiv kritik, enten skriftligt eller mundtligt. Medstuderende kan inddrages, men det er underviserens ansvar at sikre kvaliteten i kritikken. Underviseren kan forlange en opgave helt eller delvist omarbejdet, hvis den ikke lever op til de stillede krav. For alle forløb udarbejdes et sæt læringsmål, der konkret angiver, hvad den studerende forventes at vide og kunne på forløbets delområder, når forløbet er slut. Formålet er først og fremmest at give de studerende lejlighed til at vurdere, om de på alle områder er på det forventede niveau, således at de kan arbejde på at afhjælpe eventuelle mangler. Men formålet er også at give undervisere på kommende forløb et klarere billede af, hvor de studerende må forventes at stå fagligt samt at tydeliggøre progressionen i undervisningen. Alle forløb evalueres. Evalueringen er dels de studerendes mulighed for at gøre status over, hvor de fagligt befinder sig, dels en vigtig informationskilde for den enkelte underviser, dels et vigtigt redskab i kvalitetschefens og uddannelseslederens kontrol med kvaliteten af uddannelsen. Derfor er der pligt for alle involverede studerende til at deltage i evalueringen. Senest to uger efter afslutningen af det enkelte forløb skal underviseren eller koordinatoren sammenskrive og konkludere på de studerendes skriftlige og så vidt muligt også mundtlige evaluering af forløbet, herunder hvad der eventuelt skal ændres til næste semester. Evalueringerne godkendes i et samarbejde mellem relevante undervisere, DSR og kvalitetschefen og uddannelsesleder. Kvalitetschef og uddannelsesleder påser, at varslede ændringer faktisk indarbejdes i næste fagbeskrivelse. 7

8 3.3 Møde- og deltagelsespligt Undervisningen tager udgangspunkt i, at de studerende er aktive medspillere. Der kan derfor være mødepligt til skemalagte undervisningstimer og deltagelsespligt til gruppearbejde. Deltagelsespligt indebærer pligt til aktiv deltagelse i gruppearbejde samt løsning af opgaver. Møde- og deltagelsespligten fremgår i detaljer af de enkelte fagbeskrivelser Fravær på grund af sygdom Fravær på grund af sygdom eller eget barns sygdom meldes inden undervisningen begynder til underviser. Uden rettidig sygemelding betragtes fraværet som udgangspunkt som ulovligt. Ved sygdom/barns sygdom i mere end tre undervisningsdage kan der kræves dokumentation fra læge. Ved sygdom/barns sygdom på prøve- og eksamensdage kræves altid dokumentation fra læge. Studerende skal selv betale for udstedelse af lægeerklæring Erstatningsopgaver Der kan gives erstatningsopgave undervejs i et forløb, hvis den studerende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær er gået glip af undervisning. Erstatningsopgaven skal vise, at den studerende har tilegnet sig den viden eller de færdigheder, resten af holdet har fået. Fraværet kan have et omfang, så det ikke er muligt at kompensere med en erstatningsopgave. Dette beror på et skøn fra underviser og uddannelsesleder. Konsekvensen er, at forløbet ikke kan bestås. En sådan afgørelse kan indbringes for rektoratet inden 14 dage Andet fravær Fravær af andre grunde end sygdom skal på forhånd tillades af underviseren for at være lovligt. Ikke-lovligt fravær kan efter undervisers konkrete skøn medføre, at forløbet ikke kan bestås. En sådan afgørelse kan indbringes for rektoratet inden 14 dage. 3.4 Progression Uddannelsen er tilrettelagt, så der er et stadig stigende krav til de studerendes viden, færdigheder og kompetencer. For at sikre denne progression i den samlede uddannelse skal den studerende bestå visse forløb, før han/hun kan deltage i overbygningsforløb. Samtlige forløb og eksamener på semester skal være bestået for at den studerende kan starte i praktik. For at påbegynde vejledningen til bachelorprojektet skal samtlige forløb og eksamener forud herfor være bestået. 3.5 Orientering af studerende Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles intranet, Moodle, samt mail bruges til opslag af alle studierelevante oplysninger. Den studerende har pligt til at holde sig orienteret. Uddannelsesadministrationen udarbejder forud for hvert semester en oversigt over eksamener, prøver og andre vigtige datoer for det kommende semester. 8

9 Kapitel 4 UDDANNELSENS OPBYGNING Uddannelsen i Medieproduktion og Ledelse varer tre år og er delt op i: 1. del: semester / Grundfag 2. del: 4. semester / Valgfag og udveksling 5. semester / Praktik 3. del: 6. semester / Grundfag og Bachelorprojekt Studiestart er 1. september. Der er uddannelsesafslutning for 6. semester ultimo juni. Uddannelsens opbygning er baseret på følgende faglige hovedfag: Medieteknologier og medieproduktion. Medieprojektledelse og projektkoordinering. Markedsføring, reklame og kommunikation. Økonomi, ledelse og jura set i forhold til mediebrancherne. Anvendt videnskabelig metode, databehandling og branchekendskab. En anden dimension i uddannelsen er et løbende fokus på analyse og refleksion i såvel de enkelte løbende opgaver som eksamensopgaver. Målet med dette er, at sætte den studerende i stand til at udvikle egne kompetencer gennem forståelse af anvendt teori og udført praksis. På sigt skal det sætte den studerende i stand til at kunne udarbejde en bacheloropgave som lever op til kravene beskrevet opgaveformuleringen for bacheloropgaven. I forlængelse af refleksionen over anvendelsen af teori og praksis, vil den studerende løbende skulle reflektere over egen rolle. Det kan handle om, hvordan den studerende håndterer krævende situationer, samarbejde med andre mv. Fjerde semester har internationalt fokus. Der vil være udveksling af studerende, og der udbydes en række valgfag på dansk og engelsk. I løbet at fjerde semester skal de studerende finde en praktikplads (afsnit 5.5). På sjette semester arbejder den studerende gradvist mere og mere selvstændigt og kravet til akademisk tænkning øges. 9

10 Kapitel 5 UDDANNELSENS INDHOLD Uddannelsen er delt op i en række forløb, som beskrives i dette kapitel. Et forløb kan enten afsluttes med en eksamen eller med en delprøve, som i juridisk forstand også er en eksamen og samtidig kan være en forudsætning for senere at kunne gå op til en egentlig eksamen. Der skelnes mellem intern censur, i praksis ved underviseren eller anden intern kompetence, og ekstern censur, som er bedømmelse ved en ministerielt beskikket censor i samarbejde med underviseren. Undervejs i et forløb vil der typisk være opgaver, som skal godkendes, og en afsluttende opgave, der skal bestås enten som en delprøve eller som en eksamen. Det er et krav til de studerende, at aflevering af opgaver i både forløb og til eksamener sker rettidigt. Reglerne er uddybet på Studieservice: Hvert enkelt forløbs relative del af arbejdsbelastningen på det enkelte semester er angivet ved ECTS (European Credit Transfer System). Hele uddannelsen er angivet til 180 ECTS, fordelt med 30 i hvert semester SEMESTER For studerende, der begynder på uddannelsen i september 2014 eller senere, er Ledelse og Økonomi 1 (5 ECTS) og Ledelse og Økonomi 2 (10 ETCS) ændret til Ledelse & Organisation (10 ETC) samt Økonomi og forretningsforståelse (5 ECTS). Medieproduktion Formålet med forløbet Medieproduktion er at give de studerende et grundlæggende kendskab til virksomhedens kommunikationsbehov og til de processer, der indgår i produktion af trykte og digitale medier. Herunder et basalt kendskab til de software programmer der typisk anvendes i forbindelse hermed. Forløbet afsluttes med en individuel online test under tilsyn, som varer 1 time og løses uden hjælpemidler. Til denne test skal den studerende medbringe computer. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. ECTS: 5 Branchekendskab og metode Formålet med forløbet er at sætte de studerende i stand til at beskrive et delelement af mediebranchen rapportteknisk og retorisk korrekt, via resultaterne af en undersøgelse. De studerende får en introduktion til mediebranchen og de videnskabelige metoder man kan anvende, når man skal undersøge problemstillinger i mediebranchen. 10

11 I forløbet undervises også i, hvordan man argumenterer akademisk og skriver rapporter. Beskrivelsen sker ud fra en grundlæggende indføring i mediebranchen, med udgangspunkt i en konkret case problemstilling som kontekst for vidensproduktion. Udbyttet af faget er et basalt kendskab til mediebranchen og skabelsen af viden, herunder forskellige dataindsamlingsmetoders fordele og ulemper. Faget danner desuden det metodemæssige og rapporttekniske fundament for resten af MPL-uddannelsen. Forløbet afsluttes med en individuel skriftlig opgave. Opgaven bedømmes bestået/ikkebestået med intern censur. ECTS: 10 Ledelse & Organisation Forløbet Ledelse & Organisation har til formål at give de studerende grundlæggende viden om hovedtemaer og nøglebegreber inden for ledelses- og organisationsteori. Forløbet omhandler bl.a. ledelsesroller, organisationskultur, strategi, beslutningsteori samt kommunikation og projektledelse. Forløbet vil udover teoriindsigt styrke den aktive studerendes evne til at identificere ledelses-, organisations- og forretningsspørgsmål i medie- og kommunikationskontekster og vurdere forskellige handlingsmuligheder ud fra forskellige typer af viden og data. Forløbet afsluttes med en 3 timers skriftlig eksamen under tilsyn, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Den skriftlige eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. ECTS: 10 Økonomi og forretningsforståelse Forløbet Økonomi og forretningsforståelse har til formål at give de studerende grundlæggende indsigt i og forståelse af økonomiske sammenhænge, omkostningsstruktur samt budgettering i virksomheder generelt såvel som i forhold til medie- og kommunikationsfunktioner. I forløbet undervises i relevante nøgletal i årsregnskab, resultatopgørelse, balance, likviditet samt økonomiske ejerforhold i virksomheder. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: SEMESTER For studerende, der begynder på uddannelsen i 2014 eller senere, er forløbene Digital Asset Management (DAM) (5 ECTS) og Digitale billeder og farvestyring (5 ECTS) slået sammen til forløbet Premedie (10 ECTS). 11

12 Projektstyring Forløbet Projektstyring introducerer styringstilgange og udvalgte planlægnings-, budgetterings- og opfølgningsværktøjer i forhold til koordinator-, projekt- og mellemlederopgaver. Der arbejdes både med praktiske opgave-, projekt- og budgetstyringsværktøjer og med refleksion over egen og andres praksis. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 5 Erhvervsjura Formålet med forløbet er at den studerende får indsigt i problemstillinger og relevant lovgivning og praksis indenfor erhvervsjura, specielt rettet mod medierelaterede problemstillinger og jobfunktioner. Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 5 Markedsføring og reklame Formålet med forløbet er, at den studerende får overblik over og kendskab til relevante grundlæggende begreber, teorier og modeller inden for markedsføring i et tværfagligt perspektiv. Herunder at opnå indsigt i og forståelse for markedsføringsplaner, markedsanalyse, målgruppeanalyse. Prøveform Forløbet bedømmes bestået/ikke-bestået. For at bestå skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret og godkendt, den afsluttende opgave være bestået, og den studerende skal have været aktiv og have opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. ECTS: 5 Premedie Formålet med forløbet er at give den studerende indsigt i de processer og teknologier der anvendes indenfor premedieområdet, forstået som de arbejdsprocesser der sker mellem den rent kreative designfase og det endelige output til en eller flere medieplatforme. Dette omfatter tekst- og fontteknologi, billedbehandling, tekniske facetter ved publicering af fotografier og video, farvestyring, brand color management, Digital Asset Management, layout, publicering og PDF standarder. Forløbet bedømmes i forbindelse med 1. årsprojektet, efter 7-trinsskalaen, ekstern censur. Der gives en selvstændig bedømmelse for Premedie. ECTS: 10 12

13 1. årsprojekt Forløbet skal afprøve de studerendes evner til at anvende faglig viden og teori fra forløbene på det første studieår, herunder deres evne til at udarbejde en empirisk forankret rapport, der inddrager relevante tværfaglige emner. Rapporten skal tage udgangspunkt i forløbet Premedie og analysere og dokumentere arbejdsprocesserne i en selvvalgt case-virksomhed. Rapporten skal derudover inddrage viden og færdigheder fra mindst et andet relevant forløb fra 1. år. Forløbet afsluttes med en tværfaglig projektopgave, der skal inddrage viden og færdigheder fra Premedie og mindst et andet forløb fra 1. år, som er relevant for opgavens indhold. Den tværfaglige projektopgave udarbejdes i grupper af 3-4 studerende. Opgaven eksamineres ved en mundtlig eksamen, der varer 60 minutter ved 3 personer (75 minutter for 4 personer) inkl. votering. Den skriftlige rapport og det individuelle forsvar danner grundlag for bedømmelsen. Opgaven bedømmes bestået/ikke-bestået, ekstern censur. Der gives en selvstændig bedømmelse efter 7-trinsskalaen for Premedie. Opgaven udgør 1. års prøven. ECTS: SEMESTER For studerende, der begynder på uddannelsen i 2014 eller senere, er forløbet Trykt Medieproduktion (15 ECTS) ændret til Trykt Medieproduktion (10 ECTS) og Trykt medieprojektledelse (5 ECTS). Forløbet Projektledelse af digitale produktioner er ændret til Digital medieproduktion 1 (10 ECTS) og Digital medieproduktion 2 (5 ECTS). Trykt medieproduktion Formålet med forløbet er at den studerende opnår et kvalificeret overblik over typiske trykte produkter (som fx etiketter, emballager, magasiner og bøger), de anvendte materialer og de forskellige tekniske processer der indgår i fremstilling af de trykte produkter. Forløbet afsluttes med en individuel online test uden tilsyn, som varer 1 time og kan løses med hjælpemidler. Til denne test skal den studerende anvende en computer. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. ECTS: 5 Trykt medieprojektledelse Formålet med forløbet er at den studerende bliver i stand til, i en stilling/funktion som fx tryksagsindkøber, at opstille konkrete og relevante krav til materialer og delprocesser, herunder at sikre at det digitale forarbejde bliver hensigtsmæssigt fremstillet. Endelig er det målet, at den studerende skal blive i stand til at undersøge, hvorvidt det endelige produkt lever op til aftalegrundlaget og til relevante internationale processtandarder. 13

14 Den studerende skal bestå den afsluttende opgave, som er udarbejdelsen af en skriftlig grupperapport, som forsvares ved en individuel mundtlig eksamen, der varer 20 minutter inkl. votering. Den skriftlige rapport og det individuelle forsvar danner grundlag for karakteren, som bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. ECTS: 10 Digital medieproduktion 1 Kravspecifikation, brugerbehov og prototyping: Formålet med forløbet er at give de studerende kompetencer til at afdække, visualisere og dokumentere brugerbehov til digitale medieproduktioner. De studerende får en gennemgang af gængse metoder til afdækning af brugerbehov. Der arbejdes dernæst med at visualisere løsninger med prototyper og slutteligt sættes der fokus på, hvordan man dokumenterer sin viden og løsning med en kravspecifikation. Forløbet afsluttes med en individuel skriftlig opgave. Opgaven bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. ECTS: 10 Digital medieproduktion 2 Teknologier til interaktiv medieproduktion: Formålet med forløbet er at give de studerende et overblik over de gængse teknologier til interaktiv medieproduktion. Hvad er forskellen på client og server? Hvad er HTML, CSS og JavaScript? Hvordan virker internettet? I forløbet stiftes bekendtskab med forskellige platforme og nogle af de udfordringer der ligger i, at skulle udvikle til forskellige skærmstørrelser og operativsystemer. Forløbet afsluttes med en individuel online test uden tilsyn, som varer 1 time og kan løses med hjælpemidler. Til denne test skal den studerende anvende en computer. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. ECTS: SEMESTER 4. semester er et valgfagssemester. Den studerende kan enten vælge imellem at tage på internationalt udveksling i udlandet, tilmelde sig MPL s internationale semester eller at vælge en række valgfag internt på højskolen. Fælles valgfag De studerende kan vælge mellem en række valgfag, der udbydes på tværs af professionsbacheloruddannelserne på DMJX og giver de studerende mulighed for selv at tone deres uddannelse. De studerende får via de udbudte valgfag mulighed for enten at tilføje fagligt relevante kompetencer, som ellers ikke er en del af uddannelsen, eller specialisere sig på områder som tidligere har været berørt på uddannelsen. Semesterets udbud af valgfag offentliggøres senest tre måneder før 4. semesters start. 14

15 Forløbene bedømmes bestået/ikke-bestået. De specifikke krav for at bestå fremgår af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. ECTS: 5 MPL-specifikke valgfag Efter i tre uger at have deltaget på et af de fælles tværorganisatoriske valgfag, skal den studerende vælge imellem de MPL-specifikke valgfag. Der vil for nogle af valgfagene være krav om et minimum af tilmeldinger, for at forløbet bliver oprettet. De specifikke krav vil fremgå af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. Udbuddet af valgfag offentliggøres i oktober, ca. tre måneder før semesterstart. I foråret 2014 blev følgende valgfag oprettet: Miljø- og kvalitetsledelse, Designledelse, Optimeret medieproduktion og Kommunikation, reklame & projektledelse. Forløbene bedømmes bestået/ikke-bestået. Enkelte forløb kan blive vurderet efter 7- trinsskalaen. De specifikke krav til prøveformen fremgår af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. ECTS: 5 og 10 Engelsksprogede MPL-specifikke valgmoduler MPL-studerende og internationale studerende kan vælge et antal engelsksprogede valgfag. De internationale studerende melder sig for et helt semester, mens MPL-studerende kan udvælge enkelte valgfag. Der vil for nogle af valgfagene være krav om et minimum af tilmeldinger, for at forløbet bliver oprettet. De specifikke krav vil fremgå af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. Udbuddet af engelsksprogede valgfag offentliggøres i ca. tre måneder før semesterstart. ECTS: Samlet 30 Forløbene bedømmes bestået/ikke-bestået, og de specifikke krav for at bestå fremgår af fagbeskrivelserne for de enkelte valgfag. ECTS: 5 og SEMESTER Praktik Formålet med faget er at øve de studerende i at anvende indlærte metoder og modeller fra tidligere fag på MPL-uddannelsen til løsning af konkrete arbejds- og udviklingsopgaver i virksomhederne. Endvidere skal faget hjælpe de studerende set i forhold til erhvervsparathed og karriereafklaring i det hele taget. Faget indledes med praktikforberedende undervisning på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvorefter den studerende kommer i individuel virksomhedspraktik. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Godkendelse forudsætter, at praktikstedet skønnes at kunne give den studerende muligheder for at få viden, færdigheder og kompetencer indenfor professionens praksis. 15

16 Prøveform Praktikken afsluttes med en individuel udarbejdet praktikrapport, der bedømmes med bestået/ikke-bestået. Intern censur. ECTS: 30 point SEMESTER Overgangsordning: For studerende, der er påbegyndt uddannelsen i september 2014 eller senere, ændres prøveformen i Innovation og entreprenørskab til følgende: Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, der kan laves individuelt eller i en gruppe på to. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen, intern censur. Det er en forudsætning for at kunne lave den afsluttende eksamensopgave, at den studerende har fået godkendt den skriftlige gruppeopgave ca. midtvejs i forløbet. Innovation- og entreprenørskab Formålet med forløbet er at give de studerende viden om teorier om entreprenør-, innovations- og forandringsledelse samt indblik i anvendelse af disse i form af: Produkt- og service- og koncept innovation med henblik på at skabe nye virksomheder (entreprenørskab) eller nye produkter/koncepter i eksisterende virksomheder (innovation). Forløbet giver indføring i teorier og værktøjer i projektledelse i forbindelse med innovationsprojekter, herunder om beslutninger, teknologi, økonomi, kommunikation samt struktur- og kulturanalyser. Forløbet har fokus på at forstå mellemleder- og projektlederopgaver og udfordringer i relation til koordination af forandringsarbejde i en strategisk kontekst. Undervisningen foregår som et samspil mellem forelæsninger, projekter i samarbejde med virksomheder, empiriske studier/feltarbejde og case-arbejde. Prøveform Den studerende skal bestå den afsluttende opgave, som er udarbejdelsen af en skriftlig grupperapport, som forsvares ved en individuel mundtlig eksamen, der varer 20 minutter inkl. votering. Den skriftlige rapport og det individuelle forsvar danner grundlag for karakteren, som bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. ETCS: 15 Bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende gennem selvstændigt arbejde viser, at de har tilegnet sig den centrale viden og de centrale færdigheder og kompetencer, uddannelsen har tilbudt. I projektet behandles en selvvalgt empirisk medierelevant problemstilling, med forankring i en virksomhed eller organisation. Der skal anvendes videnskabelig metode og relevant teori. Problemstilling og problemformulering skal godkendes af vejleder. Projektet skal vise at den studerende er i stand til at løse en kompleks empirisk forankret medierelateret problemstilling. Projektet skal indeholde elementer fra fagområderne fra tidligere fag på uddannelsen. Bachelorprojektet skal indeholde tværfaglige elementer, men vægten kan efter aftale med vejleder lægges forskellige steder inden for uddannelsens områder. Temaet vælges af den/de studerende. Bachelorprojektets tema og problemformulering skal godkendes af vejleder, inden projektet sættes i gang. Uddannelseslederen fastsætter til enhver tid de gældende retnings- 16

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer.

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer. Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne for uddannelserne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2014 De overordnede rammer for denne studieordning,

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Godkendt af professionshøjskolernes rektorkollegium d. 29. januar 2014 Indhold 1. Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse...

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier

Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION...3 2. FORMÅL...3 3. KVALIFIKATIONER...4 4. INDHOLD...4 5. ADGANGSKRAV...4 6.

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse

Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Bilag 1-59: Læreplaner for fagene i den gymnasiale uddannelse Oversigt: Alle fag: 1 Afsætning A... 13 2 Afsætning B... 17 3 Arktisk teknologi B... 22 4 Arktisk teknologi C... 29 5 Billedkunst B... 34 6

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del

Studieordning PBA softwareudvikling fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Uddannelsens struktur... 2 3. Uddannelsens kerneområder... 2 3.1 Kerneområdet Udvikling af store systemer... 2 3.2 Kerneområdet Databaser for udviklere...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Projektforløbet Fra start til slut

Projektforløbet Fra start til slut Projektforløbet Fra start til slut 1 1 Indledning Hvad er et projekt? Et projekt er en arbejdsform, som bruges i virksomheder og institutioner, når udgangspunktet for en opgave er kompliceret og uoverskuelig,

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE Akkrediteringsrapport 2014 SUPPLERENDE AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDBUDSSTED UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE Uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Modul 12 Tværfaglighed og psykomotorik

Modul 12 Tværfaglighed og psykomotorik Modul 12 Tværfaglighed og psykomotorik 15 ECTS point Modulet begynder i uge 17/46 Modulbeskrivelse 12 Gældende for forårssemestret 2015 Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Den militære diplomuddannelse, Forsvarsakademiet Side 2 Den militære diplomuddannelse Forsvarsakademiet 14/017062

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

kandi- Sendt pr. e-mail:.dk februar 2011. 19. juni 2013 31. juli 2019 Sprog: ingeniøruddannelsen/ /elektroretning. Udbudssted: Aalborg versiteter.

kandi- Sendt pr. e-mail:.dk februar 2011. 19. juni 2013 31. juli 2019 Sprog: ingeniøruddannelsen/ /elektroretning. Udbudssted: Aalborg versiteter. Aalborg Universitet Rektor Finnn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau..dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandi- datuddannelse

Læs mere