De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?"

Transkript

1 De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes social profil end gennemsnitsdanskeren. I analysen belyses faktorer som køn, etnicitet, boligforhold, uddannelsesmæssig baggrund, samt hvorvidt den indsatte tidligere har været omfattet af en børnesag. af Specialkonsulent Niels Glavind 10. august 2009 Analysens hovedkonklusioner Der er en markant overrepræsentation blandt de indsatte af personer som har en eller flere sociale risikofaktorer. De største risikofaktorer er køn samt hvorvidt personen tidligere har været omfattet af en børnesag. Herefter følger (manglen) på uddannelse og tilhørsforhold til etnisk mindretal. Den hyppigst forekommende indsatte er dog en yngre, etnisk dansk mand som tidligere har haft en børnesag og som ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Mænd fra de etniske minoriteter, der har en børnesag og som ingen uddannelse har, optræder 18 gange hyppigere som indsatte end gennemsnitsmanden på samme alder. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé Den typiske indsatte i de danske fængsler ligner, på en række sociale områder, langt fra den typiske dansker. Denne analyse sætter fokus på disse sociale forhold, og belyser hvilke karakteristika som de indsatte især er (over)repræsenteret ved. Dette er gjort ved at lave en registersamkørsel med data i Danmarks Statistik, hvorefter den sociale sammensætning på de enkelte områder er præsenteret for hhv. de indsatte og befolkningen som helhed. Dette giver et billede af hvilke faktorer spiller ind i risikoen for at havne som en af de indsatte i de danske fængsler. Den typiske indsatte i et dansk fængsel er en mand hele 96 pct. af de indsatte er mænd, mod knap 50 pct. i befolkningen som helhed. Der er samtidig typisk tale om en yngre mand, faktisk er næsten 3 ud af 4 indsatte mænd under 40 år gammel. For netop denne gruppe er opstillet en tabel nedenfor der viser sammensætning på de 3 risikofaktorer, som udover alder og køn viste sig at have den største effekt. Tabellen viser hvor mange ud af mænd, som har de krydsede karakteristika, der er indsatte i de danske fængsler. Indsatte pr blandt årige mænd Etnisk baggrund Ikke fuldført eller igangværende uddannelse Fuldført eller igangværende uddannelse Antal personer Indsatte pr mænd Ingen børnesag minoriteter 5,2 0,8 1, ,3 4,3 6, , minoriteter 24,3 6,6 17, Børnesag 61,7 23,9 47, ,1 7,7 19, minoriteter 9,4 1,1 2, ,3 5,5 10, ,3 1,3 3, Tabellen viser for befolkningsgruppen som helhed er 3,4 ud af 1000 indsatte. Det ses også, at I takt med tilføjelsen af risikofaktorer, stiger frekvensen af indsatte. Mest markant er skiftet fra befolkningen som helhed til mænd der har haft en børnesag hos de sociale myndigheder. Her stiger hyppigheden 5,5 gange til 19,3. De personer, som ikke har fuldført eller igangværende uddannelse har 3 gange så høj frekvens af indsatte, hvilket også gør sig gældende for personer der tilhører etniske minoriteter. Har manden alle tre risikofaktorer stiger frekvensen af indsatte med en faktor 18 til hele 61,7 ud I analysearbejdet er også gennemført en regressionsanalyse, som viser at netop børnesagsspørgsmålet har størst betydning, efterfulgt af uddannelse med etnicitet distanceret længere væk, på en tredjeplads. Dette leder frem til konklusionen, at et større fokus på forebyggende tiltag vil kunne reducere behovet for at sætte folk bag tremmer. 2

3 De indsatte: samfundets fjender eller marginaliserede? Den retspolitiske diskussion de senere år (og den politiske diskussion i det hele taget) har i nogen grad været præget af fjendebilleder: Der skal slås hårdere ned på bander mv. De kriminelle skal bag tremmer, så almindelige borgere kan føle sig tryggere. Men hvem er de egentlig, disse samfundets fjender eller dem af dem, det er lykkedes at få fat på? Denne analyse søger at besvare dette spørgsmål ved at sammenholde de indsatte med den øvrige befolkning ved hjælp af statistiske data. 96 pct. af de indsatte er mænd. 72 pct. er mænd under 40 år. Den statistiske analyse viser, at de indsatte i høj grad kommer fra marginaliserede grupper. Halvdelen har været anbragt eller haft en lignende foranstaltning i barndommen. 5/6 af de indsatte mænd under 40 år er enten personer med en tidligere børnesag eller personer, der er droppet ud af uddannelsessystemet eller personer fra de etniske minoriteter. I samfundet som helhed er det kun 30 pct. af denne aldersgruppe, der har en sådan baggrund. Ser man på, hvilke forhold, der spiller størst rolle for risikoen for, om en person bliver indsat, kommer køn og tidligere børnesag ind som klart de vigtigste faktorer. Herefter er der et stykke vej til etniske baggrund, som indtager tredjepladsen blandt forklarende baggrundsvariable. Det bemærkes i den forbindelse, at unge fra de etniske minoriteter ofte samtidig er belastet med nogle af de andre baggrundsforhold, der øger risikoen for kriminalitet, navnlig manglende uddannelse. Dette gør det naturligt at antage, at behovet for at sætte folk bag tremmer vil kunne reduceres gennem brede forebyggende tiltag: Bedre indsats for truede børn og unge, bedre integration, bedre indsats for at sikre uddannelse til alle. Kriminalforsorgens klienter Kriminalforsorgen omfatter to hovedgrupper af klienter: - personer, der er berøvet deres frihed - personer, der med visse begrænsninger kan bevæge sig frit i samfundet. Tabel 1 viser, hvordan klienterne fordeler sig, hvis vi ser på institutionstype og grundlaget for, at de er indsat/under tilsyn. Det fremgår af tabellen, at der 23. april 2009 i alt var klienter under Kriminalforsorgen. Langt de fleste (7.695 personer) var personer, der ikke var indsat Kriminalforsorgen i frihed. De største grupper er her: - personer med en betinget dom - prøveløsladte - personer, som er idømt samfundstjeneste - personer, der er pålagt behandling, fx af misbrug Personer under tilsyn af Kriminalforsorgen kan være underlagt forskellige restriktioner, fx i forhold til rejseaktiviteter, alkoholindtagelse m.v. 3

4 Tabel 1. Klienter under Kriminalforsorgen Arresthus Lukket fængsel Åbent fængsel Fodlænke i eget hjem Pension Kriminalforsorg i frihed (under tilsyn) Fængselsdom Forvaringsdom Betinget dom Anbringelse på sygehus, institution m.v Strafbestemmelser i færdselsloven (spirituskørsel) Prøveløsladt Samfundstjeneste, straf efter i færdselsloven (spiritudkørsel) Sexologisk beh Samftj, andre Samftj, iøv, Behandlingsdom (Strfl, 68-69) Tilsyn, frivill. Optagne Udlændingeloven Varetægt inden dom Varetægt i øv Andet Anholdte Anm: Opgjort 23. april Felter med mindre end 10 individer er blanket af (-), hvorfor det ikke er alle rækker/kolonner, der summer til totaltallet. Analysen koncentrerer sig om at personer, som faktisk er indsatte, dvs. som opholder sig i arresthuse, fængsler, har fodlænke i eget hjem eller bor på en pension under Kriminalforsorgen i alt 4016 personer. Af disse er de 1126 (28 pct.) indsat uden at der foreligger en dom. Ud over de 1047, som er varetægtsfængslet mens sagen behandles, er der 32 anholdte og 47, som er indsat i henhold til udlændingeloven, uden at det er begrundet i en kriminalsag. Analysen bygger på en registersamkørsel med data i Danmarks Statistik på grundlag af CPR-numre. I den forbindelse må man desværre se bort fra indsatte, som ikke har CPR-nummer, fordi de er udlændinge og ikke tilmeldt folkeregistret i Danmark. Tabel 2 belyser, hvilken gruppe det drejer sig om. 4

5 Tabel 2. Indsatte uden CPR-nummer fordelt på indsættelsesgrund og institutionstype Indsættelsesgrund Indsatte Fængselsdom 110 Udlændingeloven 40 Varetægt inden dom 141 Varetægt i øv. 49 Anholdte er der 350 udlændinge indsat, hvis baggrund ikke kan belyses nærmere (9 pct. af de indsatte). Den overvejende del af disse er varetægtsfængslet. 110 afsoner en fængselsdom (heraf kun én person i åbent fængsel). 40 personer har ikke nogen kriminalsag, men er indsat i henhold til udlændingelovens bestemmelser. 1 Den gruppe på 3666 personer, som er tilbage, er der herefter koblet registerdata på, som viser uddannelsesforhold m.v. Disse data er opgjort pr. 1. januar Herved udgår yderligere 142 personer, helt overvejende udlændinge, som ikke havde dansk CPR-nummer Tilbage er der 3524 indsatte personer, der har dansk CPR-nummer, og for hvem det er muligt at finde nærmere oplysning om en række forhold. Nogle hovedtal for de indsatte I det følgende gennemgås nogle overordnede karakteristika for de indsatte når de sammenlignes med personer, der ikke er indsat. Personer under 15 år sættes ikke i fængsel, og personer i alderen år søges normalt anbragt på en døgninstitution eller lignende, hvis indsættelse kommer på tale. Der var dog 23. april personer i alderen år, som var indsat i fængsel, arresthus m.v. Aldersfordelingen fremgår i øvrigt af Tabel 3. 1 Yderligere 12 personer uden CPR-nummer er ikke indsat, men underlagt Kriminalforsorgens tilsyn. 2 Der kan dog også være en andel af udlandsdanskere, som er vendt hjem til Danmark siden

6 Tabel 3. Aldersfordeling for indsatte og ikke-indsatte over 15 år ,1 3 4,5 4, ,8 2,9 2, ,6 18,6 6,6 6, ,1 12,8 6,7 6, ,3 11,9 7,9 7, ,3 11 8,3 8, ,8 11,3 9,3 9, ,7 8,5 8,5 8, ,1 5, ,5 3,6 7,7 7, ,9 2,3 8,5 8, ,4 1,1 6,3 6, ,2 0,4 14,8 14, Anm.: Alder 1. januar 2009 Det ses, at der er relativt flere i de yngre aldersgrupper blandt de indsatte. Andelen af personer i 20 erne er tre gange så stor som i den øvrige befolkning. Kønsfordelingen fremgår af Tabel 4. Tabel 4. Kønsfordeling Indsat Under tilsyn Ikke-indsat Mænd 95,6 87,1 49,4 49,5 Kvinder 4,4 12,9 50,6 50, Det fremgår, at kønsfordelingen er overordentlig skæv. er der indsat 157 kvinder og 3367 mænd. Tabel 5 viser, hvordan de indsatte/ikke-indsatte fordeler sig, hvis vi ser på tidligere børnesager. Tabellen omfatter kun årige. Det skyldes, at der ikke findes registeroplysninger om anbringelser, som dækker barndommen for ældre indsatte. Desuden ønskes personer under 18 år ikke medtaget, da de kan have en igangværende børnesag. I tabellen skelnes mellem institutionsanbragte og anbragte i familiepleje mv. Børn henregnes til institutionsanbragte, hvis mindst én af deres anbringelser enten er startet på en institution eller er sluttet på en institution. Disse børn kan imidlertid godt være i familiepleje i løbet af et anbringelsesforløb, eller de kan have haft anbringelsesforløb i såvel institution som familiepleje. 3 Til institutioner medregnes såvel 3 Ved udgangen af 2006 var der i alt anbragt børn uden for hjemmet, hvoraf 40 pct. var i institution. 6

7 døgninstitutioner som socialpædagogiske kollektiver/opholdssteder, men ikke fx efterskoler. 4 Bag opdelingen af anbringelserne i anbringelserne i institutionsanbringelser og andre anbringelser ligger en antagelse om, at børn, der anbringes fordi de begår noget kriminelt, normalt ikke kommer i familiepleje, men sendes på institution/opholdssted i hvert fald noget af tiden. Men institutioner/opholdssteder tager i det hele taget størsteparten af de meget behandlingskrævende eller utilpassede børn, ikke kun de kriminelle. 5 Tabel 5. Tidligere børnesager blandt årige Ingen børnesag 49,5 54,8 91,4 91, Har været anbragt på institution 26,5 22,9 3,2 3, Har kun været i familiepleje mv. 7,8 6,7 1,6 1, Har haft en børnesag, men ingen anbringelse 16,1 15,6 3,8 3, Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. Under alle omstændigheder viser tabellen, at halvdelen af de indsatte har været anbragt eller omfattet af en børnesag på anden måde mod 8,8 pct. for unge i samme aldersgruppe i befolkningen som helhed. Overrepræsentationen er størst for den tunge, institutionsanbragte gruppe, men gælder også som personer, der kun har været i familiepleje, haft aflastningsophold m.v. Tabel 6 viser den etniske fordeling. Da den etniske sammensætning i befolkningen som helhed er forskellig for forskellige aldersgrupper, tager tabellen udgangspunkt i personer i alderen år, hvor man finder langt de fleste indsatte. Tabel 6. Etnisk fordeling blandt årige Dansk etniske 75,7 80, , Øvrige Europa, USA, Canada, Australien mv. 4 3,9 4,9 4, Resten af verden 20,3 15,5 7,2 7, Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. Det ses, at personer fra de etniske minoriteter forekommer næsten tre gange så hyppigt blandt de indsatte som i det øvrige samfund. Antager man, at indsatte, der ikke har dansk CPR-nummer i dag, eller som ikke kunne kobles med et dansk CPR-nummer , er udlændinge, udgør gruppen af personer af ikke-dansk herkomst 32 pct., hvis vi ser på alle aldersgrupper. Tabel 7 viser hvilken uddannelse de indsatte har, når man sammenligner dem med ikke-indsatte. 4 Ved udgangen af 2006 var børn omfattet af en forebyggende foranstaltning. Heraf havde 62 pct. tilbud om aflastningsophold, dvs. ophold fx i nogle weekends i en mere ressourcestærk familie. 34 pct. havde en personlig rådgiver/fast kontaktperson, dvs. en ressourceperson, der kan være kommunalt ansat, der følger barnets udvikling. 5 Og i øvrigt anbringes børnene formentlig sjældent p.g.a. kriminalitet alene. Der skal også indgå en vurdering af hjemmets forhold. 7

8 Tabel 7. Uddannelsesbaggrund blandt årige Ingen oplyst uddannelse 71,2 64,1 23, Under uddannelse 14 19,2 22,3 22, Student m.v. 2,2 3, Erhvervsfaglig 11,8 11,6 21,4 21, Videregående/forsker 0,7 1, , Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. Uddannelsesmæssig status er opgjort pr Det ses, at der blandt de indsatte er klar overvægt af personer, der ingen uddannelse har. Tabel 8 sammenholder tilsvarende forældrenes uddannelsesbaggrund blandt indsatte og ikke-indsatte. Tabel 8. Højeste uddannelse hos forældre til årige Ingen oplyst uddannelse 38,8 34,7 18,3 18, Student m.v. 3 2,6 1,9 1, Erhvervsfaglig 41,3 42,3 43,6 43, Videregående/forsker 17 20,3 36,2 36, Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. Det ses, at manglende uddannelse hos forældrene også giver øget risiko for kriminalitet. Men forældrenes uddannelse slår ikke helt så kraftigt igennem som personens egen uddannelse. Tabel 9 viser betydningen af forældrenes samlivsforhold i barndommen. Tabel 9. Forældrenes samlivsforhold 1) i barndommen blandt årige Boede ikke med begge forældre 58,1 57,3 29,4 29, Boede med begge forældre 41,9 42,7 70,6 70, Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. 1) Hvis personen er født i 1985 tages udgangspunkt i samlivsforholdene dette år. Ellers anvendes Det ses, at de indsatte overvejende kommer fra brudte familier modsat ikke-indsatte. 8

9 Tabel 10 viser andelen af indsatte, der bor i almennyttigt byggeri. Tabel 10. Boligforhold for årige Ikke almennyttigt byggeri 66,3 67,2 82,6 82, Almennyttigt byggeri 33,7 32,8 17,4 17, Anm.: Kun indsatte med dansk CPR-nummer. Hvis en indsat har folkeregisteradresse i fængslet, regnes det til kategorien ikke alment byggeri. Det ses, at personer med bopæl i almennyttigt byggeri er overrepræsenteret blandt de indsatte. Regressionsanalyse I tabel 11 er nogle af de vigtigste baggrundsforhold kombineret. Der ses alene på den mandlige befolkning i alderen år, da der er meget få indsatte kvinder, og den overvejende del af de indsatte er i denne aldersgruppe. Tabellen viser herefter, hvor mange indsatte, der er pr personer i den pågældende aldersgruppe. Tabel 11. Indsatte pr blandt årige mænd Ingen børnesag Etnisk baggrund Ikke fuldført eller igangværende uddannelse Fuldført eller igangværende uddannelse Indsatte pr mænd Antal personer minoriteter 5,2 0,8 1, ,3 4,3 6, Børnesag 5, minoriteter 24,3 6,6 17, ,7 23,9 47, ,1 7,7 19, minoriteter 9,4 1,1 2, ,3 5,5 10, ,3 1,3 3, Tabellen skal forstås således: Tager vi fx årige mænd, som har fuldført en uddannelse eller er i gang med én, som ikke har været omfattet af en børnesag i barndommen, og som enten er etnisk dansk eller fra en europæisk kultur, er der 0,8 ud af 1000 mænd, som er bag tremmer. Tager vi omvendt årige fra de etniske minoriteter, som har været omfattet af en børnesag, og som er droppet ud af uddannelsessytemet, er der 61,7 ud af 1000, som har været omfattet af en børnesag. 9

10 Tabel 12 viser de samme forhold i absolutte tal. Tabel 12. Antal indsatte mænd blandt årige Etnisk baggrund Ikke fuldført eller igangværende uddannelse Fuldført eller igangværende uddannelse Antal mænd Ingen børnesag minoriteter Børnesag minoriteter Det ses, at personer, der hverken er droppet ud af uddannelsessystemet, har haft en børnesag eller tilhører de etniske minoriteter tegner sig for 421 ud af 2549 indsatte mænd (17 pct.). De udgør imidlertid 70 pct. af de unge mænd, der i alt findes i denne aldersgruppe. Der er gennemført en regressionsanalyse for at undersøge, hvilke faktorer, der har størst betydning for, om en person i alderen år tilhører gruppen indsatte, hvis man opstiller en samlet statistisk model. Det er klart, at køn spiller en helt dominerende rolle. Ser vi alene på mænd viser en statistisk analyse, at tidligere børnesager spiller klart den største rolle. Herefter kommer manglende uddannelse. Herefter er der et stykke vej til etniske baggrund, som indtager tredjepladsen blandt forklarende baggrundsvariable. Den naturlige konklusion er, at fængselsklientellet i vid udstrækning er en afspejling af den marginalisering, der sker af visse grupper under deres opvækst. Det er sådan set ikke overraskende, men det peger i retning af, at en bedre indsats i forhold til de svage grupper, fx med at sikre, at de ikke dropper ud af uddannelsessystemet, og at der er gode tilbud til udsatte børn, vil kunne reducere behovet for at sætte folk bag tremmer ganske væsentligt. Tager vi specielt den gruppe, som har haft en børnesag, er de enkelte personers forhold nøje beskrevet i de kommunale forvaltninger. Det er ikke muligt entydigt at beskrive, hvilke kriminelle forhold, der er årsag til indsættelserne. En dom kan således afspejle flere typer af forbrydelser, og for de varetægtsfængslede er der ingen endelig dom. Figur 1 viser imidlertid, hvilke typer af sigtelser, de personer, der var indsat den 30. april 2007, har haft i perioden Figuren omfatter kun nogle hovedgrupper af sigtelser. Den samme person kan have været sigtet for flere forskellige typer af kriminalitet. Derfor summer procenterne til mere end

11 Figur 1. Kriminelle sigtelser i perioden for årige Pct Drab eller drabsforsøg 13,3 Vold af farlig karakter mv 27,9 Simpel vold 49 Narko 28,6 Røveri Seksualforbrydelse, voldtægt mv. 8,5 33, Pct. Andel indsatte der har været sigtet Anm.: Opgjort Narkokriminalitet omfatter her alene straffelovens bestemmelser om narkosmugling og handel, ikke strafbestemmelser i rusmiddellovgivningen. Figur 2 viser herefter, hvor stor en andel af de vigtigste grupper af indsatte opdelt efter kriminel baggrund der har de nævnte baggrundskarakteristika. Tidligere børnesag, manglende uddannelse, tilhørsforhold til etniske minoriteter. Figur 2. Andel årige indsatte med forskellige kriminelle sigtelser og baggrund Pct Drab eller drabsforsøg 19,8 55,9 81,6 Vold/alvorlig vold 19,7 54,7 79,3 Narko 15,2 37,8 67,3 Røveri 22,9 61,8 85, Pct. Fra etniske minoriteter Med børnesag Droppet ud af uddannelser Anm.: Opgjort Det bemærkes, at samme person både kan have begået forskellige typer af kriminalitet og opfylde flere karakteristika m.h.t. børnesager, etnisk baggrund, manglende uddannelse. Man kunne tænke sig, at fx de etniske minoriteter i særlig grad tegnede sig for bestemte typer af kriminalitet. Der er dog ikke noget klart mønster i den retning bortset fra, at de narkosigtede måske i højere grad end de øvrige grupper omfatter indsatte, der ikke kommer fra en marginaliseret gruppe. 11

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken

Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Børn bor i opdelte nabolag

Børn bor i opdelte nabolag Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er

Læs mere

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp

Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011 Susanne Clausen Klientundersøgelsen 2011 Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 2 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Opsummering... 9 Kapitel 1. Formål med undersøgelsen og beskrivelse af data... 13 1.1.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2013 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2012 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år

Beskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1411 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 15. september 2010 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2010-792-1407

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere