Social- og Sundhedsskolen Syd

Transkript

1 Social- og Sundhedsskolen Syd Årsberetning

2 Årsberetning side 2 Indholdsfortegnelse Påtegninger side 3 Den uafhængige revisors påtegning side 4 Institutionsoplysninger side 7 Hoved- og nøgletal side 8 Ledelsesberetning side 10 Regnskabspraksis side 17 Resultatopgørelse side 18 Balancen side 18 Forklaring af nøgletal side 20 Taldel side 21 Resultatopgørelse side 22 Balance side 23 Pengestrømsopgørelse side 25 Noter side 26 Særlige Specifikationer side 30 Skolens ansatte side 33

3 Årsberetning side 3 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2008 for Social- og Sundhedsskolen Syd. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt regnskabsbekendtgørelsen for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede skøn regnskabsmæssige skøn for forsvarlige. Årsrapporten giver derfor efter vores opfattelse et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af institutionens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning.aabenraa, den 26. marts 2009 Daglig ledelse Joan Jessen, direktør Endvidere erklærer bestyrelsen, at habilitetsbestemmelserne i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er overholdt. 1 Aabenraa, den 26. marts 2009 Bestyrelse Vibeke Svendsen, formand Ebbe Lilliendal, næstformand Jytte Lauridsen Jens Egon Hansen Tony Hansen Anne Kristiansen Trine Lund 1 Revisionen af årsrapporten omfatter ikke bestyrelsens habilitetserklæring

4 Årsberetning side 4 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Syd Påtegning på årsrapport Vi har revideret årsrapporten for Social- og Sundhedsskolen Syd for perioden 1. januar 31. december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsrapporten aflægges efter bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

5 Årsberetning side 5 Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Social- og Sundhedsskolen Syds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af Social- og Sundhedsskolens Syds aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2008 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Socialog Sundhedsskolen Syds årsrapport for 2008 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Social- og Sundhedsskolen, og at oplysningerne i årsrapporten om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ledelsens ansvar Social- og Sundhedsskolen Syds ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsrapporten om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Social- og Sundhedsskolen Syd har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Social- og Sundhedsskolen Syds rapportering i årsrapporten om resultater for Social- og Sundhedsskolen Syd. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsrapporten om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

6 Årsberetning side 6 Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2008 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsrapporten om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Fredericia, den 26. marts 2009 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret revisor Søren Bonde

7 Årsberetning side 7 Institutionsoplysninger Institutionen Social- og Sundhedsskolen Syd Bjerggade 4M, Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon: Telefax: CVR-nr adresse: sosu@sosu-syd.dk Hjemmeside: Regnskabsår: 1. januar december 2008 Hjemstedkommune: Aabenraa Bestyrelse: Formand Næstformand Sekretær Vibeke Svendsen Ebbe Lilliendal Jytte Lauridsen Tony Hansen Anne Kristiansen Agnete Philipsen Jens Egon Hansen Trine Lund Ann Gerber Jeannet Sylvestersen Joan Jessen Repræsentant udpeget af kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommune-repræsentant udpeget af regionsrådet Repræsentant udpeget af FOA i Sønderjylland Underviser, repræsentant udpeget af medarbejdere, med stemmeret Udtrådt medio 2008 grundet stillingsskift Udpeget af bestyrelsen, indtrådt medio 2008 Social- og sundhedsassistentelev, udpeget af elevrådet, med stemmeret Underviser, repræsentant udpeget af medarbejdere, uden stemmeret Social- og sundhedshjælperelev, uden stemmeret Direktør Daglig ledelse Institutionens formål Joan Jessen, Direktør Det overordnede formål er ifølge vedtægterne at udbyde grundlæggende socialog sundhedsuddannelser i overensstemmelse med udbudsgod-kendelser og lovgivningen. Desuden udbyder institutionen uddannelses- og kursusvirksomhed til uddannelsesområderne. Revision PricewaterhouseCoopers, Vesterballevej 27, 7000 Fredericia

8 Årsberetning side 8 Hoved- og nøgletal 2008

9 Årsberetning side 9

10 Årsberetning side 10 Ledelsesberetning 2008 Social- og sundhedsskolen Syd fremlægger hermed årsberetningen for 2008 skolens andet år som selvejende institution. Hvor vi sidste år ved samme tid kunne se tilbage på det første år som selvejende institution, og hvor vi virkelig følte os meget unge og sårbare - der var så mange løse ender - kan vi i år sige, det har vi prøvet før. De løse ender er blevet samlet. Det giver sikkerhed og en lyst og interesse til fortsat at udvikle vores hverdag. Vi er begunstiget af stor søgning til uddannelserne og mange henvendelser om efteruddannelsesaktiviteter; så der er råderum til nye spændende aktiviteter. I de følgende afsnit vil de forskellige aktiviteter blive beskrevet mere detaljeret. Jeg håber, at årsberetningen kan give læserne et indtryk af den hastige udvikling, vi stadig er midt i. Den kan ikke give det samlede billede af skolens mangeartede aktiviteter, men den kan sammenlignes med et kik ind af vinduet - den giver et lille indblik og siger en masse om stedet og dets beboere. Sådan håber jeg i alle tilfælde, at læserne vil have det efter at have læst dette års beretning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som har været med til at skabe 2008-resultaterne. Først og fremmest dygtige og engagerede medarbejdere, men også skolens bestyrelse, uddannelsesudvalg, eksterne samarbejdsparter og sidst, men ikke mindst, de mange praktiksteder, der hver på sin måde har bidraget til et godt uddannelsesmiljø for vores elever og kursister. Kun sammen kan vi løfte opgaven: At sikre dygtige og kvalificerede medarbejdere til sundhedssektoren i Sønderjylland. Joan Jessen direktør marts 2009

11 Årsberetning side 11 Året der gik Skolen er, som en del af erhvervsskolesystemet, godkendt til at udbyde dele af indgangen: Sundhed, omsorg og pædagogik nemlig socialog sundhedsuddannelsen trin 1 og trin 2 og den pædagogiske assistentuddannelse. I forhold til kursusområdet har skolen udbudsgodkendelse til kompetencebeskrivelserne for: Pædagogisk arbejde med børn og unge Patientrelateret service på sygehusene Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde Sundheds og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Hvilke konkrete kurser der kan udbydes, kan ses på Der er frit skolevalg. Skolen er derfor glad for, at de 4 sønderjyske kommuner, samt dele af Vejen og Kolding, overordnet har valgt at samarbejde med Social- og sundhedsskolen Syd omkring uddannelsen af social- og sundhedshjælpere og -assistenter. I forbindelse med etableringen af den pædagogiske assistentuddannelse har skolen ligeledes fået tilsagn om, at de 4 sønderjyske kommuner ønsker at anvende Social- og sundhedsskolen Syd som uddannelsessted. Søgningen til social- og sundhedsuddannelserne I 2007 blev der ved trepartsaftalen afsat midler til en øget dimensionering på social- og sundhedsområdet. Udmøntningen heraf har på forskellig vis været i fokus i Via de fora, hvor skolen er repræsenteret, ved vi, at man, fra de ansættende myndigheders side, ønsker at uddanne elever, men en travl hverdag, opgaveglidning, ændret sygehusstruktur sammenholdt med ønsket om kvalitet i uddannelsestilbuddet i perioder gør det svært at se, hvor der kan oprettes flere uddannelsespladser. Skolen har et godt og konstruktivt samarbejde med såvel kommuner som Region Syddanmark om løsning af disse problemer. Skolen har i 2008 oplevet en stor søgning til alle skolens uddannelsestilbud. (Se grafisk fremstilling på side 12) Skolen har et godt samarbejde med områdets UU ere. De gør et stort arbejde for at få de unge interesserede i vores uddannelser. Blandt andet derfor er antallet af unge stigende. I 2008 blev der oprettet 8 grundforløbsklasser det er en stigning på 3 i forhold til året før, og det blev muligt igen at oprette en klasse for personer med anden etnisk baggrund end dansk et tilbud som både elever, skole og de ansættende myndigheder er meget glade for. Der har ligeledes været stort fokus på de tilbud, som den ændrede lovgivning i forhold til uddannelsesvejledning, brobygning m.m. giver. Mange elever fra folke- og efterskoler - i alt 9,2 årselever - har deltaget i kortere eller længerevarende vejledningsforløb. En del af disse elever søger efterfølgende ind på grundforløbet. Skolen har desuden deltaget i kombinationsforløb med produktionsskolerne og har også i 2008 deltaget i afklaringsforløbet Uddannelsesdetektiverne i samarbejde med EUC Syd. På såvel social- og sundhedshjælper som assistentuddannelsen er der mange ansøgere. En grund hertil er muligheden for voksenelevløn, men også den begyndende stigning i arbejdsløshedstallet har indflydelse herpå. Allerede i efteråret blev skolen via repræsentant i det lokale efteruddannelsesudvalg bedt om at arbejde på muligheder for rotationsprojekter og jobkvalificeringsforløb m.h.p. kvalificering til senere optagelse på uddannelserne. Disse forløb planlægges at starte i Højt aktivitetsniveau præger hverdagen Overalt på skolen har man kunnet mærke stigningen i aktivitetsniveauet, men særligt i skolens uddannelsesvejledning har man kunnet mærke den øgede interesse for uddannelsestilbuddene. Specielt har vejledningen oplevet, at flere ansøgere syd for grænsen er blevet interesseret i en dansk sundhedsuddannelse. Også skolens bibliotek har mærket, at der er kommet flere elever og kursister. Efter et par stille år hvor alle skulle vænne sig til, at biblioteket var flyttet fra den

12 Årsberetning side 12 Søgningen til uddannelserne Social- og sundhedshjælpere Dimensionering Optagne Antal ansøgere Antal elever Antal ansøgere i forhold til dimensionering/ optagne S ocial- og S undhedshjælper År Dimens ionering Optagne Antal ans øgere Social- og sundhedsassistenter Dimensionering Optagne Antal ansøgere Antal elever Antal ansøgere i forhold til dimensionering/ optagne Social- og sundhedsassistent Dimens ionering 100 Optagne 0 Antal ans øgere År

13 Årsberetning side 13 centrale placering midt i skolen til nye dejlige lokaler på 3. sal, bruges biblioteket igen flittigt. Tilbuddet om læsevejledning og andre støtteforanstaltninger er ligeledes et tilbud, der bruges flittigt af eleverne. 154 elever valgte at lade sig læsescreene og 77 blev efterfølgende indkaldt til samtale og hjulpet på en eller anden måde. såvel i det pædagogiske som det administrative arbejde. Blandt andet er skolens samarbejde med de ansættende myndigheder om elevernes ansættelsesforhold blevet ændret. Skolen har tidligere haft en meget aktiv rolle i forhold til social- og sundhedsassistentelevernes ansættelse, men opgaver desangående blev pr. 1.februar overgivet til de ansættende myndigheder. De konsekvenser, det har givet, er blevet drøftet, og der er lavet samarbejdsaftaler herfor. Personaleomsætning Pr var der i alt 79 ansatte. Dette er en stigning i medarbejderstaben på 9 i forhold til sidste år, hvor der pr. 31. december 2007 var 70 ansatte. Skolen har fortsat medarbejdere ansat under sociale klausuler. Der er sket en lille stigning i antallet. I alt er der ansat 4,4% svarende til 5 personer. Sygefraværet er opgjort til 4,4%. Hvis langtidssygemeldingerne - mere end 100 dage - er fratrukket, er fraværet som følge af sygdom opgjort til 2,6%. Lokal arbejdstidsaftale Ved overenskomstforhandlingerne i foråret fik også det pædagogiske personale en overenskomst indgået mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer. De havde siden kommunalreformen haft en midlertidig ordning. Der er indgået ny lokal arbejdstidsaftale, hvor der som noget nyt er indgået aftale om differentieret forberedelsesfaktor. Uddannelserne Trepartsaftalen satte atter fokus på uddannelse inden for det pædagogiske område, og i august 2008 trådte en ny bekendtgørelse til den pædagogiske assistentuddannelse i kraft. Uddannelsen er afløseren for den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Skolen ville gerne have startet uddannelsen i 2008, men kun enkelte kommuner var klar hertil, og uddannelsesstarten er blevet udskudt til EUD-reformen har også i 2008 præget skolens hverdag Flere skal gennemføre uddannelsen En stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne er arbejdet med at reducere frafaldet. Skolen har gennem flere år arbejdet hermed, og i dag arbejder alle i større eller mindre grad med fastholdelsesaktiviteter. Skolen blev i 2008 omfattet af kravet om at skulle udarbejde handlingsplaner. I marts måned indsendte skolen derfor Handlingsplan for øget gennemførelse til Undervisningsministeriet. Planen blev godkendt uden bemærkninger. Handlingsplanen har været styrende for skolens arbejde med at reducere frafaldet i Skolen valgte i sommeren at ansætte en projektleder, som skal koordinere tiltag for øget gennemførelse. Dette og kravet om handlingsplaner har gjort, at der på skolen er kommet et øget fokus på dette arbejde. Vi efteruddanner mange Skolen har også i 2008 haft en tilfredsstillende kursusaktivitet. Der er afviklet såvel gammelkendte kurser, som der er blevet udviklet nye tilbud tilpasset den enkelte bestillers behov og ønsker. Dette stiller nye og anderledes krav til kursusunderviserne bl.a. om en mere opsøgende rolle i forbindelse med kursussalg, viden om mulighederne i forhold til de udbudsgodkendelser skolen har, om konstant at være parate til at tilpasse et kursus præcist til den enkelte virksomhed, ligesom de skal kunne agere som sparringspartner, processkaber og formidler af viden og holdninger, som de nødvendigvis ikke er enige i. Kompetenceudvikling var et tema i overenskomstforhandlingerne i foråret Medarbejdere fik ret til efteruddannelse. Der er blevet oprettet kompetencefonde og der er blevet indgået aftaler om sammenhæng mellem kompetenceudvikling og løntillæg. Disse overenskomstmæssige aftaler har bevirket, at

14 Årsberetning side 14 skolen bliver inddraget i kompetenceudvikling ude i virksomhederne på en mere strategisk og systematisk måde. Kompetenceudviklingen er ikke længere kun i fokus, når man tilfældigvis falder over et spændende kursus, eller når man akut står og mangler bestemte kompetencer. I stedet arbejdes der systematisk med kompetenceudvikling og udviklingsforløb. Udviklingsaktiviteter Skolen har også i 2008 deltaget i forskellige udviklingsaktiviteter og prioriterer dette arbejde højt. Det har i år primært været de interne projekter, der er blevet vægtet i form af arbejdet med de ændringer, som EUD-reformen medfører. Eksternt har skolen også i 2008 deltaget i det sønderjyske voksenvejledningsnetværk kaldet Kompetence Nu. Erfaringer fra dette samarbejde forventes at indgå i etableringen af de fremtidige Voksenog efteruddannelsescentre. Skolen har også deltaget i det lokalt forankrede projekt UTA Uddannelse til Alle som er et projekt, hvis overordnede formål er at udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer m.h.p. at nedbringe antallet af unge uden uddannelse. Projektet løber frem til 31. dec Endelig deltager skolen i et landsdækkende socialog sundhedsskolesamarbejde om kvalitetssikring. Dette arbejde har afdækket et behov for, at der bliver udarbejdet en kvalitetsstrategi. Der arbejdes hermed, og strategien forventes færdig medio Efter- og videreuddannelsesaktiviteter for personalet Veluddannede og fagligt dygtige medarbejdere prioriteres fortsat højt. Mange medarbejdere har deltaget i efter- og videreuddannelsesforløb. For det pædagogiske personale prioriteres den pædagogiske videreuddannelse, men mange deltager også på kortere eller længerevarende uddannelsesforløb af anden faglig karakter. Som en konsekvens af EUD- reformen er kravet om pædagogisk videreuddannelse blevet skærpet. Hovedparten af skolens undervisere opfylder kravene, men for de få, som ikke opfylder kravene, er skolen i samarbejde med regionens øvrige social- og sundhedsskoler i gang med at planlægge et fælles opkvalificeringsforløb. Der er i 2008 brugt ,- kr. på efter- og videreuddannelse excl. transportomkostninger og udgifter til personaledage og aktiviteter i forbindelse med reorganisering. Dette svarer til ca. 8800,-kr. pr. årsværk. Organisering Der er i 2008 arbejdet på en ændret organisering af det pædagogiske personale. Skolen har i mange år været teamorganiseret, og ønsker ikke at forlade den organiseringsform, men behovet for hurtigt at kunne omstille os har øget behovet for en organisering, som kan imødekomme kravet om fleksibilitet og hurtige ændringer, men også til sikring af at kompetencer og samarbejde udnyttes optimalt. Med den nye organisering er der sat fokus på skolens fremadrettede udvikling, ligesom der er sat fokus på den daglige kvalitet og driftssikkerhed. Den nye organisering forventes at træde i kraft medio Lokalesituationen Det øgede antal elever og kursister har givet skolen pladsproblemer. Der er umiddelbart behov for minimum 4 klasseværelser, grupperum og lærerkontorer. Dette har gentagne gange været drøftet med Universitets- og bygningsstyrelsen (UBST). De er enige i behovet og vil finde en løsning herpå senest medio I samarbejde med skolen er der derfor blevet udarbejdet et oplæg, som beskriver forskellige løsningsmodeller. I øjeblikket drøfter UBST muligheder for samarbejde med Aabenraa kommune, da det er ønskeligt, at udvidelsen af skolen kan ske i Aabenraa. En forlægning af undervisningen til andre byer drøftes dog løbende i bestyrelsen.

15 Årsberetning side 15 Kantinen Skolens kantinedrift blev sendt i offentligt udbud i Skolens forpagter siden 1999 valgte at fortsætte samarbejdet, men ved indgåelse af den nye forpagtningsaftale ændredes konceptet for kantinen. Forpagter ønskede at skabe en kantine, som lægger op til sund levevis med et gennembearbejdet udbud af kvalitetsvarer og årstidens frugt og grønt. Kantinen fremstår i dag med et grønt og varieret tilbud af varer, og der er blevet taget godt imod de nye tiltag. Skolen oplever at både elever, kursister og personale i langt højere grad end hidtil gør brug af kantinen og dens tilbud. Samtidig er kantinen blevet et naturligt samlingssted. Vedligeholdelse Skolen har også i 2008 foretaget løbende indvendig vedligeholdelse. Dette er sket ud fra den fastsatte vedligeholdelsesplan. Der er i 2008 i alt brugt ,- kr. på vedligeholdelsesopgaver. Administrative fællesskaber Skolen deltog i den landsdækkende undersøgelse, som skolelederforeningen bad PricewaterhouseCoopers om at iværksatte, og som skulle kvalificere den undersøgelse, som Deloitte lavede om besparelsespotentialet ved etablering af administrative fællesskaber. Efterfølgende blev det muligt at få lavet et benchmark for en lang række områder herunder personaleforbrug. Benchmarken, som omfatter 16 social- og sundhedsskoler, viste tilfredsstillende resultater for skolen, specielt viste rapporten et mindre personaleforbrug indenfor ledelse og administration. Etablering af administrative fællesskaber har i forskellige fora været drøftet. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutninger om, at skolen skal indgå heri, men i 2008 er samarbejdet med de øvrige sosu-skoler i regionen blevet udbygget, og denne udvikling ønsker alle skal fortsætte. Bestyrelsen ønsker i øvrigt, at skolen fortsat er åben for samarbejde med andre skoler, når dette findes relevant. Skolen valgte at opsige IT-samarbejdet med VUC pr og i stedet indgå et IT-samarbejde med EUC Syd; dette ud fra et ønske om at kunne få faglig og teknisk support samt sikre gode og stabile driftsløsninger fra en erhvervsskole, som kender de krav, der stilles i forhold til erhvervsskoleområdet. IT Også på IT-området har året været præget af travlhed. Skolens netværk er blevet renoveret og opdateret for at vi kan være bedre rustede til fremtidens behov, idet der hele tiden kommer flere elever og IT-udstyr, som skal tilsluttes netværket. Skolen skal kunne tilbyde moderne IT-faciliteter, og derfor udbygges de eksisterende muligheder. I efteråret er der blevet etableret Smartboards i nogle klasseværelser, grupperum og mødelokaler og denne udbygning fortsætter de kommende år. I løbet af efteråret er alle skolens kopimaskiner blevet udskiftet med nye og mere funktionsanvendelige maskiner. Årets sidste store arbejdsopgave har været arbejdet med at få etableret IT-samarbejdet med EUC Syd. Kommentarer til skolens resultat 2008 Skolen er kommet ud af 2008 med et yderst positivt resultat. Hvor der i 2007 var stor usikkerhed med hensyn til økonomistyringen herunder aktivitetsindberetninger, har skolens økonomifunktion i 2008 fået opbygget gode og velfungerende systemer. Skolen har således kunnet følge økonomien tæt gennem hele året. Der blev i løbet af året udmeldt ændringer i tælleprincipperne, men da ingen kunne angive den afledte effekt heraf, resulterede det i, at der blev udvist forsigtighed og påholdenhed; hvilket har påvirket regnskabet i en positiv retning. Den tvungne ½% opsparing er blevet tilbageført skolen i På baggrund af ministeriets anbefalinger er det indtægtsført i regnskabsåret

16 Årsberetning side Usikkerhed om, hvor mange uddannelseskontrakter de enkelte kommuner ville oprette i sidste halvår, gjorde, at der ikke i efteråret tids nok blev ansat et tilstrækkeligt antal undervisere. Der manglede i gennemsnit 2 undervisere. Problemet blev dog afhjulpet ved brug af eksterne undervisere, men gav en samlet besparelse. Den store stigning i grundforløbselever har desuden bidraget til det positive resultat, ligesom den øgede gennemførelse har medvirket til det positive resultat. Desuden har gunstige vilkår på bankernes erhvervskonti og de deraf øgede renteindtægter påvirket budgettet i positiv retning. Skolens kursusaktiviteter har også i år levet op til de budgetterede forventninger. Skolen har også ønsket en fortsat konsolidering således, at skolen kan være parat til en evt. bygningsovertagelse. Dette har kunnet ske uden kvalitetsforringelse af skolens kerneydelser skolen bidrager med store beløb til udligningsordningen og får derfor hvert år øgede midler. Vi har valgt kun at anvende disse midler i driften, hvor det er skønnet nødvendigt. Ligeledes har det på nuværende tidspunkt ikke været nødvendigt med større nyanskaffelser, da skolen, som beskrevet i årsberetningen for 2007, det sidste år i amtsligt regi foretog store IT-anskaffelser og afsluttede et nybyggeri, der sikrede gode tidssvarende undervisningsfaciliteter. Undervisernes villighed og fleksibilitet til at omlægge undervisningen ved sygdom, nye opgaver m.m. har også i år medvirket til at undervisningsomkostningerne har kunnet holdes nede. Som nævnt i afsnittet vedr. administrative fællesskaber viste benchmarkrapporten et lavt personaleforbrug i forhold til ledelse og administration. Dette afstedkom en analyse af arbejdsfunktioner og resulterede i ansættelse af yderligere administrativt personale og plan om tilførsel af ekstra ledelsesmæssige ressourcer. Dette er først sket så sent på året, at de økonomiske konsekvenser heraf først vil komme i Forventninger for det kommende år Skolen står overfor store udfordringer de kommende år. Der tales meget om fremtidens organisationsstrukturer inden for undervisningsområdet. Social- og sundhedsskolen Syd er en lille organisation, og vil vi på sigt kunne leve op til de klare udfordringer og trusler, som de mange politiske signaler forventes at ville stille os overfor? Signaler og forlig om indkøbseffektivisering, etablering af administrative fællesskaber, trepartsaftaler og forankringen af AMU/ VEU områder i nationale kompetencecentre. Alle uddannelsesinstitutioner under statens område stilles også snart overfor krav om ressourceregnskaber, hvor ønsket er en fælles standard som dokumentation for institutionernes faglige kvalitet, effektiv institutionsdrift, udviklingsorientering og hvorledes opfyldelse af kravet om at 95% af en ungdomsårgang skal afslutte en erhvervsuddannelse tilgodeses. Trepartsaftalen og den øgede dimensionering som følge heraf, vil også i det kommende år øge skolens aktiviteter. På skolen glæder vi os til at byde de første pædagogisk assistentelever velkomne på skolen, ligesom vi fortsat håber på, de unge elever vil strømme til. De er i høj grad med til at præge miljøet på skolen. Desværre ser vi en stigende arbejdsløshed, og det ved vi vil øge behovet for kvalificeringsforløb for ledige, som ønsker at gå i gang med en sundhedsuddannelse. Det er vi glade for, men det er også en balancegang. De unge skal sikres et sammenhængende uddannelsesforløb for ikke at opleve grundforløbet som en blindgyde, men vi skal også sikre, at de ledige, der har fået interesse for området, ikke ender i en blindgyde på grund af manglede praktikpladser. Vi håber, at det kommende år vil give skolen mulighed for at overtage bygningerne og dermed ligestille os med de øvrige erhvervsuddannelser. Inden da håber vi, der er fundet en løsning på skolens akutte lokaleproblemer, og da UBST er langt i bestræbelserne herpå, forventer vi, at der er en løsning på problemet i første halvår Endelig vil diskussionen om at forlægge dele af undervisningen vil sandsynligvis i den forbindelse igen blive aktuel. Lige meget hvordan rammerne er/ bliver, så vil skolen også i 2009 sikre gode og tidssvarende rammer og inventar - og dermed rammer for gode uddannelsesforløb for elever og kursister. Skolen forventer også et positivt resultat i dog under dette års resultat.

17 Årsberetning side 17 Regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Social- og Sundhedsskolen Syd for 2008 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om regnskab for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder dele af årsregnskabslovens bestemmelser for store virksomheder i regnskabsklasse C. Årsrapporten for 2008 er aflagt i danske kroner. Indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med nedennævnte undtagelser: Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Tilskud er dels baseret på forskud, hvorfor indregning løbende er foretaget når faktiske aktivitetsopgørelser er revisionsgodkendt og indsendt til ministeriet. Forskud er indregnet som gældsforpligtelser. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb

18 Årsberetning side 18 Resultatopgørelsen Balancen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, samt at beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift IT-udstyr AV-udstyr Inventar og andet udstyr 3-5 år 3-5 år 5-15 år Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter. Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK omkostningsføres i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt i forbindelse med årsafslutningen for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og

19 Årsberetning side 19 kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Dette udgør typisk forudbetalte omkostninger vedrørende husleje, forsikringspræmier, abonnementer og renter. Periodeafgræsningsposter opført som forpligtelser udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning.

20 Årsberetning side 20 Forklaring af nøgletal Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster x 100 Omsætningen Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever inkl. kort- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årselever pr. årsværk = Årselever Årsværk

21 Årsberetning side 21 Velkommen til taldelen