FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING"

Transkript

1 FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

2 FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup 2

3 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER: ELEVER/STUDERENDE/KURSISTER PÅ ALLE NIVEAUER EFTERSPØRGER FEEDBACK MEN DE BENYTTER DEN IKKE NØDVENDIGVIS I DERES VIDERE LÆREPROCES PASSER DET MED JERES ERFARINGER FRA UNDERVISNINGEN ( TO MINUTTER MED SIDEMANDEN) Helle Bonderup hebs@via.dk 3

4 DEN ANDEN MODSÆTNING UNDERVISERE OPLEVER, AT DE GIVER MERE FEEDBACK, END ELEVERNE OPLEVER AT FÅ HVORDAN KAN DET VÆRE?

5 FINDES DER EN RIGTIG METODE? SYSTEMTEORIEN PÅPEGER, AT FEEDBACK IKKE BARE ER NOGET FX UNDERVISEREN GIVER TIL EN ELEV MEN AT UNDERVISEREN GIVER TILBAGEMELDINGER, SOM SÅ, HVIS DE AF ELEVEN KNYTTES TIL LÆREPROCESSEN, KAN BLIVE FEEDBACK TIL LÆRINGEN. MAN KAN, UANSET HVOR GODT MAN TILRETTELÆGGER FEEDBACK OG FX KNYTTER TILBAGEMELDINGER TIL LÆRINGSMÅL, BASERER PÅ TYDELIGE KRITERIER, GØR DEM FORSTÅELIG OG RETTIDIGE SÅ KAN MAN IKKE FORUDSE ELLER STYRE, HVORLEDES TILBAGEMELDINGERNE IAGTTAGES, FORTOLKES OG ANVENDES AF ELEVEN ( KEIDING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF SYSTEMER ) MEN SELVFØLGELIG SKAL ALLE TILBAGEMELDINGER I VIDEST MULIG OMFANG VÆRE KNYTTET TIL LÆRINGSMÅL, FORSTÅELIGE OG RETTIDIGE, BASERET PÅ TYDELIGE KRITERIER HVAD ELLERS? Helle Bonderup hebs@via.dk 5

6 HVAD SKAL VI SÅ KOMMUNIKERE OG IAGTTAGE, HVORLEDES KURSISTEN ARBEJDER VIDERE MED DET FAGLIGE INDHOLD SPØRGE OS SELV: GIVER KURSISTENS KOMMUNIKATIVE BIDRAG (MDT./SKRFT.SVAR, ARBEJDE MED OPGAVER, GENRE ETC)INDTRYK AF, AT HAN HAR FORSTÅET TILBAGEMELDINGEN? GØR HUN, SOM JEG FORVENTER PÅ BAGGRUND AF MIN TILBAGEMELDING? HVIS IKKE,- SÅ MÅ VI INDGÅ I EN SAMTALE MED KURSISTEN OM LÆREPROCESSEN FX HVORDAN FORSTOD DU OPGAVEN? HVORDAN FORSTÅR DU TILBAGEMELDINGEN HVAD BETYDER DET FOR DIT NÆSTE ARBEJDE? OG DETTE ARBEJDE KAN I HØJ GRAD KNYTTES TIL LOGBOG OG PORTEFOLIEARBEJDE I FVU/OBU. Helle Bonderup hebs@via.dk 6

7 FEEDBACK OG LÆRINGSMÅL FEEDBACK ER ET ELEMENT, SOM AKTUELT SAMMEN MED FORMATIV EVALUERING OG TYDELIGE MÅL, KARAKTERISERER LÆRINGSMÅLSSTYRET UNDERVISNING. Helle Bonderup 7

8 HVAD KAN FEEDBACK I FVU-UNDERVISNINGEN? KURSISTER PÅ FVU/OBU ER UDFORDREDE I DERES SKRIFTSPROG. UDFORDRINGER I SKRIFTSPROG ET SPÆNDINGSFELT MELLEM DE OPLEVEDE KRAV OG KURSISTENS EGEN FORMÅEN. EN DEL KURSISTER HAR DIFFUSE OPLEVELSER AF EGEN FORMÅEN OG AF, HVORDAN SKRIFTSPROGLIGE KRAV HONORERES. ORDBLINDE KURSISTER ER EN MEGET HETEROGEN GRUPPE,- MEN KAN OPLEVE SKRIFTSPROGLIGE KRAV DIFFUSE PÅ MANGE NIVEAUER. Helle Bonderup hebs@via.dk 8

9 DIDAKTISKE SPØRGSMÅL SOM UNDERVISEREN KAN STILLE SIG INTROFASEN: HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM, HVORDAN KURSISTERNE HAR FORSTÅET MÅLET? HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM KURSISTERNES FORSTÅELSE AF OPGAVEN OG METODEN? FORDYBELSESFASEN: HVORDAN KAN KURSISTERNE BLIVE HINANDENS LÆRINGSRESSOURCER GENNEM GENSIDIG FEEDBACK TIL HINANDEN? HVORDAN KAN JEG FÅ VIDEN OM, HVORDAN JEG KAN STØTTE DEN ENKELTE KURSIST MED NETOP DET, SOM VEDKOMMENDE HAR BEHOV FOR, FAGLIGT, PROCESSUELT, SOCIALT? EFTERBEARBEJDELSESFASEN: HVILKE FEEDBACKFORMER VIL JEG BRUGE? HVORDAN INDDRAGER JEG KURSISTERNE I FEEDBACKEN? HVORDAN FÅR FEEDBACKEN ET FREMADRETTET PERSPEKTIV FOR KURSISTEN? ( BASERET PÅ BJERRESGÅRD: FEEDBACK OG MOTIVATION) Helle Bonderup hebs@via.dk 9

10 SELF-EFFICACY FAGLIGT SELVVÆRD TROR JEG PÅ, AT JEG KAN KLARE DENNE OPGAVE ELLER LIGNER DEN NOGET, JEG TROR, JEG IKKE KAN? FIRE FAKTORER ER IFØLGE BANDURA VIGTIGE: MESTRINGSERFARINGER IAGTTAGELSE AF ANDRE ( MODELLERING ) VERBALE TILSKYNDELSER FRA OMGIVELSERNE EMOTIONEL TILSTAND Helle Bonderup hebs@via.dk 10

11 FVU-KURSISTERNES BAGGRUND HVIS MAN LÆNGE HAR FØLT SIG UDFORDRET I FORHOLD TIL SKRIFTSPROGET, ER DET MULIGT AT MAN DELS HAR TILLÆRT EN VIS HJÆLPELØSHED ( SWALANDER I DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED SKRIFTSPROGET, PSYKOLOGISK FORLAG 2014) Helle Bonderup hebs@via.dk 11

12 VERBALE TILSKYNDELSER TIL DEN MODLØSE HUSK DEN AFKLARENDE KOMMUNIKATION OG UNDLAD GERNE KOMMENTERING ( HVIS JEG VAR DIG, SÅ VILLE JEG LIGE SKRIVE NOGET ANDET HER ) KOMMANDERE ( STOP STRAKS MED AT SKRIVE MED STORT ) KRITISERE/VURDERE ( DET ER HELT RIGTIGT!/ FORKERT - DEN GRAFISKE OPSTILLING SVARER IKKE TIL EN ARTIKEL) SPØRG HELLERE ÅBENT HVAD../HVORNÅR /HVORDAN. Helle Bonderup hebs@via.dk 12

13 OMSAT TIL LÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING Helle Bonderup Bråten: Læseforståelse Komponenter, vanskeligheder og tiltag, p

14 TEKSTTYPER OG KULTUREL INDLEJRING SOM SÆRLIG UDFORDRING NÅR VI KOMMUNIKERER, VÆLGER VI ALTSÅ EN SOCIOKULTURELT ACCEPTERET FORM TIL AT UDTRYKKE DEN HENSIGT, VI HAR MED KOMMUNIKATIONEN, EN SÅKALDT TEKSTAKTIVITET. SOM REGEL INDGÅR DER FLERE TEKSTAKTIVITETER I SAMME TEKST, DVS. DE FLESTE TEKSTER ER MAKROGENRER SOM FX BREVE, AVISARTIKLER OG HJEMMESIDER. LÆSERE AF ANDETSPROG MØDER DERES FØRSTE LÆSEUDFORDRING I DENNE KULTURINDLEJRING AF TEKST-TYPER, OG ANDETSPROGSLÆSEUNDERVISNING MÅ DERFOR FORHOLDE SIG TIL DETTE ASPEKT AF TEKSTEN, OG HVAD DET BETYDER FOR LÆSEREN, I FORBINDELSE MED FX MÅL MED LÆSNINGEN, VALG AF LÆSEMÅDER, FORVENTNINGER TIL FORM, INDHOLD (FX DISKURSER) OG SPROG. (FORSØG MED FVU-TOSPROGEDE, P.4-5) Helle Bonderup hebs@via.dk 14

15 TEACHING- LEARNING CYCLE ELLER SNEGLEN OPBYGNING AF VIDEN - OM TEKSTENS EMNE. MODELLERING OG DEKONSTRUKTION - ANALYSE AF TEKSTEKSEMPEL: FUNKTION, STRUKTUR, INDHOLD OG SPROG. FÆLLES KONSTRUKTION OPBYGNING AF NY TEKST AF SAMME TYPE MED LÆREREN SOM HØJTTÆNKENDE EKSPERT. SELVSTÆNDIG KONSTRUKTION DELTAGERNE KONSTRUERER SELVSTÆNDIGT ELLER I PAR/GRUPPER EN NY TEKST AF SAMME TYPE. CIRKLEN GENTAGES MED NYE TEKSTER. OG HVOR HAR VI SÅ FEED BACK MULIGHEDER? (GENREPÆDAGOGIK HER FRA FORSØG MED Helle Bonderup hebs@via.dk 15

16 EKSPLICIT UNDERVISNING I FORHOLDET MELLEM GENRER, TEKSTORGANISERING OG SPROG DET SER UD TIL AT EKSPLICIT UNDERVISNING I KULTURSPECIFIKKE GENRER OG DERMED FORHOLDET MELLEM GENRER, TEKSTORGANISERING OG SPROG, HAR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ ISÆR SENT-ANKOMNE TOSPROG- EDE DELTAGERES LÆSEFÆRDIGHEDER TOSPROGEDE FVU-DELTAGERE HAR SOM REGEL UDVIKLET ALLE DE FORMER FOR LITTERACITET, SOM DE HAR HAFT BRUG FOR PÅ DERES FØRSTE- OG ANDRE SPROG, INDEN DE KOM TIL DANMARK, OG SÅLEDES VIL DE FORMENTLIG FÅ GAVN AF EN EKSPLICIT TEKST- OG SPROGBASERET UNDER-VISNING SOM SAMMENKOBLER LÆSNING OG SKRIVNING PÅ ANDETSPROGET. ( FORSØG MED P.6) Helle Bonderup hebs@via.dk 16

17 SYSTEMISKE OG SKEMATISKE KOMPETENCER SOM EKSEMPEL I LÆSNING OG SKRIVNING "SYSTEMISKE KOMPETENCER DREJER SIG OM GRAMMATIK PÅ BÅDE SÆTNINGS- OG TEKSTNIVEAU, ORDFORRÅD OG ORTOGRAFI, OG SKEMATISKE KOMPETENCER VIL SIGE INDSIGT I KULTUR- OG SAMFUNDSSPECIFIKKE TEKSTTYPER, KULTURBUNDNE SKEMAER OG HANDLEPLANER, DOMÆNER OG DISKURSER (HVORDAN DER TALES I BESTEMTE SITUATIONER OG MILJØER OM BESTEMTE EMNER). HELT OVERORDNET ER DER TALE OM AT TILEGNE SIG ENDNU EN RÆKKE LITTERACITETER, NEMLIG ALLE DEM MAN HAR BRUG FOR I SIN HVERDAG OG PÅ ARBEJDE/UDDANNELSE PÅ DANSK. ( FORSØG MED P.13)

18 MÅL, FEEDBACK OG HANDLEPLAN Helle Bonderup 18

19 ET EKSEMPEL UNDERSØGELSE AF HENSIGTSMÆSSIGE MÅDER AT GIVE FEEDBACK PÅ I EN KONKRET UNDERVISNINGSPRAKSIS Helle Bonderup hebs@via.dk 19

20 Helle Bonderup 20 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis,

21 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisnin 21

22 Helle Bonderup 22 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel se2014

23 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel se

24 HVAD SKAL VI VIDE NOGET OM, FOR AT KVALIFICERE FEEDBACKPROCESSEN? KURSISTENS PROCES? TIDLIGERE FEEDBACK? HVILKE KRITERIER? GENRE- OG TEKSTAKTIVITETSFORSTÅELSEN? KONTRASTIVT BEREDSKAB? RETTIDIGHED? FORSTÅELSESNIVEAU? DEN STILLEDE OPGAVE? Helle Bonderup 24

25 REFERENCER FORSØG MED FVU-LÆSNING FOR TOSPROGEDE, TRIN 1-4. KONTOR FOR GYMNASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET JUNI 2014 GANDIL OG HAUERBERG: OPSTILLING AF SKRIFTSPROGLIGE FÆRDIGHEDSMÅL I ORDBLINDEUNDERVISNINGEN I PRAKSIS, UDDANNELSE NR 111,2014 KEIDING, TINA BERING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF SYSTEMER. IN KVAN 105, 2016 BJERRESGÅRD, HELLE : FEEDBACK OG MOTIVATION, IN KVAN 105, 2016 STEFAN SAMUELSSON (RED) DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED SKRIFTSPROGET. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG 2012 VEDSGÅRD, METTE (RED) GENREPÆDAGOGIK OG ANDRE NYE VEJE IND I LÆSE- OG SKRIVEUNDERVISNINGEN. HANS REITZELS FORLAG 2016 Helle Bonderup hebs@via.dk 25

Strategisk læsning med læseteknologi

Strategisk læsning med læseteknologi Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

ROAL Kolding 23. januar 2019

ROAL Kolding 23. januar 2019 ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Helle Bonderup 2

Helle Bonderup 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

litteracitet hos nyankomne elever

litteracitet hos nyankomne elever Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af litteracitet TRIN 2 Afdækning af litteracitet hos

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Co-teaching Andy Højholdt

Co-teaching Andy Højholdt Co-teaching Andy Højholdt Definition af co-teaching Co-teaching er en undervisningsform, hvor to forskellige undervisere sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning af en heterogen gruppe

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST

11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST 11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen

Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Udskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus

Udskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

LST som inklusionsværktøj

LST som inklusionsværktøj LST som inklusionsværktøj AJ Helle Bundgaard Svendsen Inklusion er et stort og bredt begreb. I denne pakke anlægger vi en pragmatisk inklusionsforståelse (Dyson, 1999). Det betyder, at vi er optaget af

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsepolitik

Læsepolitik Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål

Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen: Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange

Læs mere

Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole

Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole EFTERÅRSKURSER 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Mundtlig engelsk... 6 Dansk for tosprogede... 7 Læs og stav engelsk... 8 Arbejdsrelateret

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere