FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
|
|
- Gustav Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
2 FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup 2
3 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER: ELEVER/STUDERENDE/KURSISTER PÅ ALLE NIVEAUER EFTERSPØRGER FEEDBACK MEN DE BENYTTER DEN IKKE NØDVENDIGVIS I DERES VIDERE LÆREPROCES PASSER DET MED JERES ERFARINGER FRA UNDERVISNINGEN ( TO MINUTTER MED SIDEMANDEN) Helle Bonderup hebs@via.dk 3
4 DEN ANDEN MODSÆTNING UNDERVISERE OPLEVER, AT DE GIVER MERE FEEDBACK, END ELEVERNE OPLEVER AT FÅ HVORDAN KAN DET VÆRE?
5 FINDES DER EN RIGTIG METODE? SYSTEMTEORIEN PÅPEGER, AT FEEDBACK IKKE BARE ER NOGET FX UNDERVISEREN GIVER TIL EN ELEV MEN AT UNDERVISEREN GIVER TILBAGEMELDINGER, SOM SÅ, HVIS DE AF ELEVEN KNYTTES TIL LÆREPROCESSEN, KAN BLIVE FEEDBACK TIL LÆRINGEN. MAN KAN, UANSET HVOR GODT MAN TILRETTELÆGGER FEEDBACK OG FX KNYTTER TILBAGEMELDINGER TIL LÆRINGSMÅL, BASERER PÅ TYDELIGE KRITERIER, GØR DEM FORSTÅELIG OG RETTIDIGE SÅ KAN MAN IKKE FORUDSE ELLER STYRE, HVORLEDES TILBAGEMELDINGERNE IAGTTAGES, FORTOLKES OG ANVENDES AF ELEVEN ( KEIDING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF SYSTEMER ) MEN SELVFØLGELIG SKAL ALLE TILBAGEMELDINGER I VIDEST MULIG OMFANG VÆRE KNYTTET TIL LÆRINGSMÅL, FORSTÅELIGE OG RETTIDIGE, BASERET PÅ TYDELIGE KRITERIER HVAD ELLERS? Helle Bonderup hebs@via.dk 5
6 HVAD SKAL VI SÅ KOMMUNIKERE OG IAGTTAGE, HVORLEDES KURSISTEN ARBEJDER VIDERE MED DET FAGLIGE INDHOLD SPØRGE OS SELV: GIVER KURSISTENS KOMMUNIKATIVE BIDRAG (MDT./SKRFT.SVAR, ARBEJDE MED OPGAVER, GENRE ETC)INDTRYK AF, AT HAN HAR FORSTÅET TILBAGEMELDINGEN? GØR HUN, SOM JEG FORVENTER PÅ BAGGRUND AF MIN TILBAGEMELDING? HVIS IKKE,- SÅ MÅ VI INDGÅ I EN SAMTALE MED KURSISTEN OM LÆREPROCESSEN FX HVORDAN FORSTOD DU OPGAVEN? HVORDAN FORSTÅR DU TILBAGEMELDINGEN HVAD BETYDER DET FOR DIT NÆSTE ARBEJDE? OG DETTE ARBEJDE KAN I HØJ GRAD KNYTTES TIL LOGBOG OG PORTEFOLIEARBEJDE I FVU/OBU. Helle Bonderup hebs@via.dk 6
7 FEEDBACK OG LÆRINGSMÅL FEEDBACK ER ET ELEMENT, SOM AKTUELT SAMMEN MED FORMATIV EVALUERING OG TYDELIGE MÅL, KARAKTERISERER LÆRINGSMÅLSSTYRET UNDERVISNING. Helle Bonderup 7
8 HVAD KAN FEEDBACK I FVU-UNDERVISNINGEN? KURSISTER PÅ FVU/OBU ER UDFORDREDE I DERES SKRIFTSPROG. UDFORDRINGER I SKRIFTSPROG ET SPÆNDINGSFELT MELLEM DE OPLEVEDE KRAV OG KURSISTENS EGEN FORMÅEN. EN DEL KURSISTER HAR DIFFUSE OPLEVELSER AF EGEN FORMÅEN OG AF, HVORDAN SKRIFTSPROGLIGE KRAV HONORERES. ORDBLINDE KURSISTER ER EN MEGET HETEROGEN GRUPPE,- MEN KAN OPLEVE SKRIFTSPROGLIGE KRAV DIFFUSE PÅ MANGE NIVEAUER. Helle Bonderup hebs@via.dk 8
9 DIDAKTISKE SPØRGSMÅL SOM UNDERVISEREN KAN STILLE SIG INTROFASEN: HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM, HVORDAN KURSISTERNE HAR FORSTÅET MÅLET? HVORDAN FÅR JEG VIDEN OM KURSISTERNES FORSTÅELSE AF OPGAVEN OG METODEN? FORDYBELSESFASEN: HVORDAN KAN KURSISTERNE BLIVE HINANDENS LÆRINGSRESSOURCER GENNEM GENSIDIG FEEDBACK TIL HINANDEN? HVORDAN KAN JEG FÅ VIDEN OM, HVORDAN JEG KAN STØTTE DEN ENKELTE KURSIST MED NETOP DET, SOM VEDKOMMENDE HAR BEHOV FOR, FAGLIGT, PROCESSUELT, SOCIALT? EFTERBEARBEJDELSESFASEN: HVILKE FEEDBACKFORMER VIL JEG BRUGE? HVORDAN INDDRAGER JEG KURSISTERNE I FEEDBACKEN? HVORDAN FÅR FEEDBACKEN ET FREMADRETTET PERSPEKTIV FOR KURSISTEN? ( BASERET PÅ BJERRESGÅRD: FEEDBACK OG MOTIVATION) Helle Bonderup hebs@via.dk 9
10 SELF-EFFICACY FAGLIGT SELVVÆRD TROR JEG PÅ, AT JEG KAN KLARE DENNE OPGAVE ELLER LIGNER DEN NOGET, JEG TROR, JEG IKKE KAN? FIRE FAKTORER ER IFØLGE BANDURA VIGTIGE: MESTRINGSERFARINGER IAGTTAGELSE AF ANDRE ( MODELLERING ) VERBALE TILSKYNDELSER FRA OMGIVELSERNE EMOTIONEL TILSTAND Helle Bonderup hebs@via.dk 10
11 FVU-KURSISTERNES BAGGRUND HVIS MAN LÆNGE HAR FØLT SIG UDFORDRET I FORHOLD TIL SKRIFTSPROGET, ER DET MULIGT AT MAN DELS HAR TILLÆRT EN VIS HJÆLPELØSHED ( SWALANDER I DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED SKRIFTSPROGET, PSYKOLOGISK FORLAG 2014) Helle Bonderup hebs@via.dk 11
12 VERBALE TILSKYNDELSER TIL DEN MODLØSE HUSK DEN AFKLARENDE KOMMUNIKATION OG UNDLAD GERNE KOMMENTERING ( HVIS JEG VAR DIG, SÅ VILLE JEG LIGE SKRIVE NOGET ANDET HER ) KOMMANDERE ( STOP STRAKS MED AT SKRIVE MED STORT ) KRITISERE/VURDERE ( DET ER HELT RIGTIGT!/ FORKERT - DEN GRAFISKE OPSTILLING SVARER IKKE TIL EN ARTIKEL) SPØRG HELLERE ÅBENT HVAD../HVORNÅR /HVORDAN. Helle Bonderup hebs@via.dk 12
13 OMSAT TIL LÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING Helle Bonderup Bråten: Læseforståelse Komponenter, vanskeligheder og tiltag, p
14 TEKSTTYPER OG KULTUREL INDLEJRING SOM SÆRLIG UDFORDRING NÅR VI KOMMUNIKERER, VÆLGER VI ALTSÅ EN SOCIOKULTURELT ACCEPTERET FORM TIL AT UDTRYKKE DEN HENSIGT, VI HAR MED KOMMUNIKATIONEN, EN SÅKALDT TEKSTAKTIVITET. SOM REGEL INDGÅR DER FLERE TEKSTAKTIVITETER I SAMME TEKST, DVS. DE FLESTE TEKSTER ER MAKROGENRER SOM FX BREVE, AVISARTIKLER OG HJEMMESIDER. LÆSERE AF ANDETSPROG MØDER DERES FØRSTE LÆSEUDFORDRING I DENNE KULTURINDLEJRING AF TEKST-TYPER, OG ANDETSPROGSLÆSEUNDERVISNING MÅ DERFOR FORHOLDE SIG TIL DETTE ASPEKT AF TEKSTEN, OG HVAD DET BETYDER FOR LÆSEREN, I FORBINDELSE MED FX MÅL MED LÆSNINGEN, VALG AF LÆSEMÅDER, FORVENTNINGER TIL FORM, INDHOLD (FX DISKURSER) OG SPROG. (FORSØG MED FVU-TOSPROGEDE, P.4-5) Helle Bonderup hebs@via.dk 14
15 TEACHING- LEARNING CYCLE ELLER SNEGLEN OPBYGNING AF VIDEN - OM TEKSTENS EMNE. MODELLERING OG DEKONSTRUKTION - ANALYSE AF TEKSTEKSEMPEL: FUNKTION, STRUKTUR, INDHOLD OG SPROG. FÆLLES KONSTRUKTION OPBYGNING AF NY TEKST AF SAMME TYPE MED LÆREREN SOM HØJTTÆNKENDE EKSPERT. SELVSTÆNDIG KONSTRUKTION DELTAGERNE KONSTRUERER SELVSTÆNDIGT ELLER I PAR/GRUPPER EN NY TEKST AF SAMME TYPE. CIRKLEN GENTAGES MED NYE TEKSTER. OG HVOR HAR VI SÅ FEED BACK MULIGHEDER? (GENREPÆDAGOGIK HER FRA FORSØG MED Helle Bonderup hebs@via.dk 15
16 EKSPLICIT UNDERVISNING I FORHOLDET MELLEM GENRER, TEKSTORGANISERING OG SPROG DET SER UD TIL AT EKSPLICIT UNDERVISNING I KULTURSPECIFIKKE GENRER OG DERMED FORHOLDET MELLEM GENRER, TEKSTORGANISERING OG SPROG, HAR EN POSITIV INDFLYDELSE PÅ ISÆR SENT-ANKOMNE TOSPROG- EDE DELTAGERES LÆSEFÆRDIGHEDER TOSPROGEDE FVU-DELTAGERE HAR SOM REGEL UDVIKLET ALLE DE FORMER FOR LITTERACITET, SOM DE HAR HAFT BRUG FOR PÅ DERES FØRSTE- OG ANDRE SPROG, INDEN DE KOM TIL DANMARK, OG SÅLEDES VIL DE FORMENTLIG FÅ GAVN AF EN EKSPLICIT TEKST- OG SPROGBASERET UNDER-VISNING SOM SAMMENKOBLER LÆSNING OG SKRIVNING PÅ ANDETSPROGET. ( FORSØG MED P.6) Helle Bonderup hebs@via.dk 16
17 SYSTEMISKE OG SKEMATISKE KOMPETENCER SOM EKSEMPEL I LÆSNING OG SKRIVNING "SYSTEMISKE KOMPETENCER DREJER SIG OM GRAMMATIK PÅ BÅDE SÆTNINGS- OG TEKSTNIVEAU, ORDFORRÅD OG ORTOGRAFI, OG SKEMATISKE KOMPETENCER VIL SIGE INDSIGT I KULTUR- OG SAMFUNDSSPECIFIKKE TEKSTTYPER, KULTURBUNDNE SKEMAER OG HANDLEPLANER, DOMÆNER OG DISKURSER (HVORDAN DER TALES I BESTEMTE SITUATIONER OG MILJØER OM BESTEMTE EMNER). HELT OVERORDNET ER DER TALE OM AT TILEGNE SIG ENDNU EN RÆKKE LITTERACITETER, NEMLIG ALLE DEM MAN HAR BRUG FOR I SIN HVERDAG OG PÅ ARBEJDE/UDDANNELSE PÅ DANSK. ( FORSØG MED P.13)
18 MÅL, FEEDBACK OG HANDLEPLAN Helle Bonderup 18
19 ET EKSEMPEL UNDERSØGELSE AF HENSIGTSMÆSSIGE MÅDER AT GIVE FEEDBACK PÅ I EN KONKRET UNDERVISNINGSPRAKSIS Helle Bonderup hebs@via.dk 19
20 Helle Bonderup 20 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis,
21 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisnin 21
22 Helle Bonderup 22 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel se2014
23 Gandil og Hauerberg: Opstilling af skriftsproglige færdighedsmål i ordblindeundervisningen i praksis, Uddannel se
24 HVAD SKAL VI VIDE NOGET OM, FOR AT KVALIFICERE FEEDBACKPROCESSEN? KURSISTENS PROCES? TIDLIGERE FEEDBACK? HVILKE KRITERIER? GENRE- OG TEKSTAKTIVITETSFORSTÅELSEN? KONTRASTIVT BEREDSKAB? RETTIDIGHED? FORSTÅELSESNIVEAU? DEN STILLEDE OPGAVE? Helle Bonderup 24
25 REFERENCER FORSØG MED FVU-LÆSNING FOR TOSPROGEDE, TRIN 1-4. KONTOR FOR GYMNASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET JUNI 2014 GANDIL OG HAUERBERG: OPSTILLING AF SKRIFTSPROGLIGE FÆRDIGHEDSMÅL I ORDBLINDEUNDERVISNINGEN I PRAKSIS, UDDANNELSE NR 111,2014 KEIDING, TINA BERING: FEEDBACK I OG PÅ TVÆRS AF SYSTEMER. IN KVAN 105, 2016 BJERRESGÅRD, HELLE : FEEDBACK OG MOTIVATION, IN KVAN 105, 2016 STEFAN SAMUELSSON (RED) DYSLEKSI OG ANDRE VANSKELIGHEDER MED SKRIFTSPROGET. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG 2012 VEDSGÅRD, METTE (RED) GENREPÆDAGOGIK OG ANDRE NYE VEJE IND I LÆSE- OG SKRIVEUNDERVISNINGEN. HANS REITZELS FORLAG 2016 Helle Bonderup hebs@via.dk 25
Strategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen
Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereFælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch
Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch Forenklede Fælles Mål dansk som andetsprog Dansk som andetsprog har fælles mål for basisundervisningen og for supplerende dansk som andetsprog. Workshoppen
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereTeknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College
Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereKORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER
Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...
Læs merelitteracitet hos nyankomne elever
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af litteracitet TRIN 2 Afdækning af litteracitet hos
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereBilag 1. Interviewguide
Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mere19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereTysk (2. fremmedsprog)
Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereUDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2
UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereCo-teaching Andy Højholdt
Co-teaching Andy Højholdt Definition af co-teaching Co-teaching er en undervisningsform, hvor to forskellige undervisere sammen planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning af en heterogen gruppe
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereLæreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret
Læs mereGrammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereUdskolingen. Kompetencecenter for Læsning i Aarhus
Udskolingen Kompetencecenter for Læsning i Aarhus Indhold Hvad? Oplæg med afsæt i vores praksis med fokus på en miljøindsats At blive en aktiv læser og skriver At få gode og brugbare rutiner med it At
Læs mereLæsning til mellemtrinnet
Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas
Læs mereOMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS
PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereLæse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Læs mereLST som inklusionsværktøj
LST som inklusionsværktøj AJ Helle Bundgaard Svendsen Inklusion er et stort og bredt begreb. I denne pakke anlægger vi en pragmatisk inklusionsforståelse (Dyson, 1999). Det betyder, at vi er optaget af
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereSommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor
Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereTysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål
Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt
Læs mereNøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland
Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereVelkommen til Hovedstadens Ordblindeskole
EFTERÅRSKURSER 2018 ... 2 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole... 3 Skema - dansk... 4 Skema - engelsk... 5 Mundtlig engelsk... 6 Dansk for tosprogede... 7 Læs og stav engelsk... 8 Arbejdsrelateret
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mere