Syddjurs Kommune skaber attraktive bymiljøer og bosætningsmuligheder.

Transkript

1 Boliger - til alle gennem hele livet Byrådets visioner Syddjurs Kommune skaber attraktive bymiljøer og bosætningsmuligheder. Overordnet skabes sunde boligmiljøer ved at sikre et varieret boligudbud med en blanding af boligtyper og ejerformer, der giver bomulighed for forskellige aldersgrupper, familietyper og økonomi. Der sikres boliger til alle, også til de svageste borgere. Adgang til grønne områder og stier sikrer gode opholdsarealer og let adgang til udendørs motion. Byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag gennem hensyn til natur, landskab, grundvand og kulturmiljøer, og grønne kiler bevares ind i byerne. Boligbyggerierne kendetegnes ved høj kvalitet og bæredygtige løsninger. Nye boligområder bygges med et smukt arkitektonisk udtryk, der forholder sig til områdets natur og landskab, kulturhistorie og byggeskik, samt til udformning af veje, stier og fællesarealer. Syddjurs Kommune fører en aktiv bolig- og jordpolitik, bl.a. ved opkøb af jord til kommende byggemodninger. Udviklingstræk i samfundet Stigende ejendomspriser i Århusområdet skaber øgede muligheder for, at bl.a. børnefamilier flytter til attraktive boligområder i Syddjurs Kommune. Dette skal dog sammenholdes med, at Århus Kommune planlægger nyt, større byområde ved Løgten umiddelbart syd for Hornslet. Mobilitet og pendling øges og giver nye muligheder for bosætning i Syddjurs Kommune. Konkurrence mellem byerne vil styrke behovet for at dyrke de særlige kvaliteter i den enkelte by. Øget pres for at få lov til at bygge tæt på kysten og i naturskønne omgivelser kan true grundlaget for, at Syddjurs kommune opleves som en attraktiv bosætningskommune. Befolkningens ændrede aldersfordeling med bl.a. 50% flere ældre i 2020 vil få stor betydning for boligmarkedet de kommende år. En større gruppe af aktive ældre med god økonomi vil stille krav til boligens og byernes indretning. Kvaliteter i Syddjurs Kommune Unikke natur- og kulturmiljøer, som vi beskytter og behandler med respekt. Forskellige bymiljøer med et stort udbud af detailbutikker. Levende lokalsamfund præget af foreningstraditioner, opmærksomhed og tryghed for alle aldersgrupper. Bredt udbud af bosætningsmuligheder for enhver smag og alder. God infrastruktur med kort afstand til områdets og storbyens mange muligheder. 40

2 P L A N S T R A T E G I Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Der arbejdes løbende på at udvikle nye, attraktive boligområder. Det sker bl.a. via udformning af helhedsplaner for nye, større boligområder, der sikrer, at områderne opnår en smuk beliggenhed i byen/landskabet, og at boligerne kombineres med grønne friarealer og stisystemer med adgang til centerområdets butikker, kollektiv trafik og ud i det åbne land til skov og strand. De førstkommende år vil en stor del af nye boligbyggerier blive planlagt på grundlag af en række eksisterende helhedsplaner, som er under udbygning, men som fortsat indeholder plads til mange nye boliger. Det drejer sig bl.a. om helhedsplanerne for større områder nord og vest for Rønde, øst for Ugelbølle, sydøst for Hornslet, vest og syd for Mørke, øst for Kolind, nordvest for Ryomgård og øst for Nimtofte. Udvikling af alternative boligformer/livsstilområder understøttes, hvor det naturligt kan indpasses. Der skal udarbejdes en langsigtet ældreboligplan med fokus på udvikling af nye, attraktive boligtilbud til ældre. Det er Byrådets hensigt at være en væsentlig aktør i byudviklingen ved at føre en aktiv boligpolitik og ved at sikre kommunal byggemodnet jord. Det private boligbyggeri skabes både gennem private og kommunale byggemodninger. Der udarbejdes hvert år et boligbyggeprogram over forventningerne til de kommende års boligbyggeri fordelt på lokalområder og boligtyper. Boligbyggeprogrammet indbygges som grundlag for befolkningsprognosen, der igen danner grundlag for indsatser i form af børnepasning, skoler, kultur- og fritidsaktiviteter, tilbud til ældre, sundhedsfremme m.m., så der opleves en sammenhæng i den kommunale service. Der udarbejdes lokalplaner og gennemføres byggemodninger af nye områder i takt med behovet og koordineret med sektorplaner og budgetlægning. 41

3 Rønde Kommune Forslag til Lokalplan nr. December Der lægges vægt på bæredygtigt og energibesparende byggeri samt på tiltag, der fremmer motion og aktiv livsførelse. Ved lokalplanlægning skal der bl.a. være fokus på følgende: - Forebygge miljøkonflikter ved velplanlagt lokalisering af forskellige anvendelser. - Mindske risiko for grundvandsforurening. - Respektere natur- og kulturværdier. - Begrænse arealforbruget. - Beskyttelse ved stigning i vandspejlet. - Planlægge for udnyttelse af alternativ energi, bl.a. solenergi. - Udformning af lavenergibebyggelse under hensyn til kollektive varmeforsyningsanlæg. - Fælles vand- og varmeforsyning, hvor det er muligt Adgang til kollektiv trafik. - Gode forhold for fodgængere og cyklister via stier til bl.a. butikker, kollektiv trafik og ud i det åbne land til udsigtspunkter, bænke, skove og strande. - Grønne område og beplantning med friarealer til bl.a. boldspil og rekreative formål. - Eventuel støjafskærmning. - Genanvendelse af overskudsjord. - Affaldscontainere og kompostering af haveaffald. - Bevaring af bebyggelse og beplantning. - Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine.

4 P L A N S T R A T E G I Kortet viser, hvor de kommende års nye boliger planlægges opført. Det viste antal nye boliger angiver et forventet gennemsnit pr. år. Det ses, at de nye boliger primært planlægges opført inden for bymønstrets hoved- og lokalbyer, og at der fra disse byer er let adgang til det overordnede vejnet og kollektive trafikforbindelser (Kilde: Befolkningsprognose 2007). Antal nye boliger Tabellerne viser det historiske boligbyggeri sammenholdt med det planlagte nye boligbyggeri. Det historiske boligbyggeri har i hovedtræk været stigende gennem perioden, og der planlægges et forsat højt antal nye boliger (Kilde: Befolkningsprognose og boligbyggeprogram 2007). 43

5 Erhverv, beskæftigelse og turisme - innovation, initiativer og tænketank Byrådets vision Syddjurs Kommune fører en offensiv erhvervs- og turistpolitik, der sikrer udvikling i kommunens erhvervsliv, så attraktive og dynamiske arbejdspladser fastholdes, og nye tiltrækkes. Eksisterende virksomheder udvikles gennem innovation, og der udvikles nye virksomheder med vægt på viden og oplevelsesøkonomi, herunder kur og wellness. Den nydannede erhvervstænketank bidrager med input, bl.a. i form af udvikling af 4-6 konkrete projektidéer, som har potentiale til markant at løfte standarden for, hvad man kan forvente af Syddjurs som erhvervs- og bosætningsområde. Der skabes gode rammer for iværksætterkulturen. Med Syddjurs Videnpark etableres et brohoved med viden, vækst og udvikling til gavn for hele Djursland. Turistindustrien udvikles med udgangspunkt i bl.a. kommunens mange sommerhuse og de kendte og besøgte turistattraktioner. Turisterhvervet, øvrige erhverv og kommunerne i området arbejder sammen om at udvikle helårsturismen. Der arbejdes på at udbygge områdets infrastruktur og udnytte dette forbedrede ud-viklingspotentiale, herunder bl.a. forbedrede adgangsveje til lufthavnen og færgehavnene, nyt motorvejshængsel og letbane samt planer om et sammenhængende vejnet og kollektiv trafikbetjening. Erhverv og turisme udvikles i respekt for natur og miljø, og arbejdspladser præges af en høj sundhedsprofil og et godt arbejdsmiljø. Udviklingstræk i samfundet Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vores konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. Innovation og værdiskabende løsninger kræver høj kvalitet i uddannelser, forskningsindsatser og iværksættermiljøer. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er under hastig udvikling bl.a. som følge af globaliseringen. Visse opgaver bliver outsourcet til lavtlønslande, men der oprettes endnu flere nye jobs, f.eks. inden for området oplevelsesøkonomi. Arbejdsmarkedet står over for store udfordringer med en befolkningsudvikling med flere ældre og færre unge. Det betyder, at færre skal forsørge flere i fremtiden, og der kan opstå stigende mangel på arbejdskraft. Arbejdsstyrken forventes at falde med 2,1 % i Syddjurs Kommune de kommende 10 år. Godt personer er i beskæftigelse, mens der kun er knap arbejdspladser inden for kommunens område. Det stiller krav om høj mobilitet og betydelig pendling blandt de beskæftigede. Ledigheden i Region Midtjylland var rekordlav i juli 2007 med en ledighedsprocent på 2,6%. På landsplan var 3,2 % af arbejdsstyrken ledige. I forhold til disse tal var der en høj ledighed på 3,4 % i Syddjurs Kommune. Det stigende fokus på behovet for kompetent arbejdskraft betyder, at en attraktiv erhvervspolitik også er at sikre optimale bolig- og uddannelsesmuligheder, god byudvikling, god kulturpolitik osv. 44

6 P L A N S T R A T E G I Kvaliteter i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune har gode udviklingsmuligheder via beliggenheden tæt ved Århus, dvs. i et område præget af vækstvirksomheder, befolkningstilvækst og forventninger om en fortsat betydelig vækst. Syddjurs Kommune har mange samarbejdsrelationer, bl.a. på Djursland og i Århus-området, og dermed potentiale til at indgå i strategiske netværk med erhvervslivet og turismen om en fortsat udvikling af området. God infrastruktur, billige jordog ejendomspriser (i forhold til Århus) samt unikke landskaber, naturområder og kulturmiljøer gør Syddjurs Kommune attraktiv for bosætning, erhverv og turisme. Syddjurs Kommune rummer en lang række erhvervs- og innovationsmiljøer, oplevelsesmiljøer og uddannelsesmiljøer (bl.a. organiseret i Rønde Campus), som kan være omdrejningspunkt for en fortsat udvikling af erhverv og turisme. Attraktioner som bl.a. Djurs Sommerland, Lübker Golf Resort, Skandinavisk Dyrepark, Ree Dyrepark, Fregatten Jylland, Glasmuseet, Ebeltofts bykerne, Mols Bjerge og Kalø Slotsruin er kendt langt ud over kommunegrænsen og bidrager til interesse for området. Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Djurslands Udviklingsråd (DUR). DUR skal styrke erhvervsudviklingen på Djursland. DUR er sammensat af repræsentanter for Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Region Midtjylland, arbejdsgivere, lønmodtagere og Djurslands Landboforening. Syddjurs Kommune vil gennem en aktiv indsats i DUR medvirke til at bl.a. initiativer beskrevet i Djursland Udviklingsprogram muliggøres. Her er beskrevet 5 indsatsområder og heraf mulige initiativer: Indsatsområde 1: Bosætning. Mulige initiativer er at tiltrække flere, nye tilflyttere og fastholde den eksisterende befolkning, bl.a. gennem forbedring af omfanget og kvaliteten af de offentlige serviceydelser. Indsatsområde 2: Rammebetingelser. Mulige initiativer er forbedring og udbygning af bl.a. den fysiske og digitale infrastruktur, men også forbedring af øvrige rammebetingelser for erhvervslivet på Djursland, der bl.a. skal bidrage til en bedre udnyttelse af de erhvervsmæssige fordele af Djurslands naturlige forudsætninger og herunder f.eks. styrke mulighederne for at drive erhverv i tiloversblevne landbrugsbygninger. Indsatsområde 3: Erhvervsudvikling. Mulige initiativer er udvikling af eksisterende virksomheder gennem innovation og udvikling af nye typer af virksomheder gennem iværksætteri indenfor oplevelsesøkonomien og videnbaserede virksomheder. Forbedring af mulighederne for at drive virksomhed i landdistrikterne. Prioritering af indsatsen i forhold til virksomheder med de største vækstpotentialer. Indsatsområde 4: Uddannelse og kompetenceudvikling/menneskelige ressourcer. Mulige initiativer er gennemførelse af anbefalingerne i DURs Masterplan, herunder at forbedre kvaliteten i folkeskolen, mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne og øge efteruddannelsen af voksne, bl.a. i et samarbejde med erhvervslivet og gennem styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Indsatsområde 5: Oplevelsesindustri og turisme. Mulige initiativer er udvikling af flere pakkeløsninger til forskellige målgrupper af gæster på Djursland. Styrkelse af samarbejdet på tværs mellem aktørerne. Styrkelse af kvaliteten i overnatningsbranchen. Udnyttelse af mulighederne i udpegningen af Djursland som pilotområde for Visit Danmarks udbygning af helårsturismen. 45

7 Djursland Erhverv, DE, er DURs drifts- og udviklingsorganisation med domicil umiddelbart over Århus Lufthavn i Tirstrup. DE er opstået som en fusion af de hidtidige medarbejdere i Destination Djursland og Djurslands Erhvervsråd. DE varetager driften af en række turistbureauer på Djursland og den fælles markedsføring af Djursland over for turister. DE står desuden for erhvervsservicen over for iværksættere og små- og mellemstore virksomheder på Djursland. Herudover deltager DE i plan- og analysearbejde for DUR samt tager initiativ til og medvirker i forskellige former for erhvervsudviklingsprojekter sammen med virksomheder, kommuner, uddannelsesinstitutioner og private konsulentfirmaer Djurslands Erhvervsråd, Destination Djursland og de lokale erhvervsforeninger arbejder for at udvikle erhverv og turisme på Djursland og skabe en dynamisk udvikling i kommunerne. Værktøjerne er blandt andet rådgivning, information, møder, kurser, konferencer, netværk og erfagrupper. Syddjurs Udviklingspark og Syddjurs Kommune samarbejder om udvikling af udviklingsparkens potentiale til en selvfinansierende enhed. Det er målet at udnytte udviklingsparkens mange års erfaringer og udbrede konceptet til at dække Syddjurs Kommune og Djursland. Udviklingsparken vil som selvstændigt projekt arbejde med iværksættere og udvikling af vækstpotentiale hos eksisterende virksomheder i relation til udviklingspark og videnparksystemet. Syddjurs Videnpark er tænkt som et vigtigt delelement af den samlede erhvervspolitik i Syddjurs Kommune. Målsætningen er en unik videnpark, som etableres som et meget synligt pejlemærke for erhvervsudviklingen i Syddjurs Kommune og på Djursland, set fra uddannelses og forskermiljøer i Østjylland. Videnparken kan fungere som en platform og mødested for erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Resultatet vil være et væsentligt bidrag til et udvidet kompetenceløft for virksomhederne og samtidig være en åben invitation til samarbejde med videninstitutioner i Århus, Djursland og Region Midtjylland. Videnparken kan optimere forholdene for nye iværksættervirksomheder på tværs af kommunen, samt tiltrække andre innovative virksomheder og initiativer. Videnparken samarbejder med Djursland Erhverv om at udvikle og understøtte iværksætter- og netværksaktiviteter på Djursland. 46

8 P L A N S T R A T E G I Erhvervstænketank. Nationalpark Mols Bjerge. Syddjurs Kommune har nedsat en tænketank bestående af kompetente personer, som kan sparre, inspirere og være igangsætter for erhvervspolitiske initiativer i Syddjurs og herigennem bidrage til udvikling og synliggørelse af Syddjurs attraktivitet som bosætningssted og som et sted at dyrke virksomhed og at besøge som turist. Den nye nationalpark Mols Bjerge danner en attraktiv ramme for tiltrækning af nye grupper turister, og nationalparken vil få markant betydning for investeringer i nye turist- og erhvervsprodukter. Oplevelsesmulighederne er mange og har stor rekreativ betydning både for borgerne på Djursland og i de omkringliggende storbyer som Århus og Randers. En balanceret planlægning vil give rum til, at både naturen og turismen kan udvikle sig til gensidig gavn. Der planlægges bl.a. etableret besøgscentre ved Mols Bjerge og Kalø Slotsruin. Tænketanken skal have fokus på Syddjurs som helhed og ud fra dette perspektiv fungere som sparringspartner for kommunen. I forhold til de eksisterende erhvervsfremmeaktører Djurslands Udviklingsråd, Djurslands Erhvervsråd, Destination Djursland og de lokale erhvervsforeninger skal Tænketanken fungere uafhængigt, men sådan, at disse organer vil opleve den som et konstruktivt supplement i udviklingen af Syddjurs ophold, og dermed skabe mere omsætning i bl.a. turisterhverv, butikker, håndværks- og servicevirksomheder og kunst og kultur. Det må også forventes, at der vil opstå helt nye erhverv i kølvandet på nationalparken. Erhvervsmæssigt forventes Nationalparken at tiltrække flere gæster/turister til Djursland, som vil betyde flere overnatninger og 47

9 Helårsturisme. VisitDenmark har udpeget Djursland som ét blandt syv destinationer til at være lokomotiv for et nationalt udviklingsprojekt om at skabe helårsturisme i Danmark. Destinationerne skal skabe vækst i dansk kystferieturisme. Den overordnede idé med projektet er at få undersøgt muligheden for at skabe et kraftcenter på Djursland, der kan være med til at løfte hele området både i forhold til antallet af gæster og til sæsonlængden - men i lige så stor grad i forhold til kvaliteten af turismetilbuddene. Det vil give større beskæftigelse i det primære turisterhverv og i detailhandelen, men også restauranter og andre serviceerhverv vil få en gavnlig effekt af flere turister, spredt over hele året. Projekt helårsturisme har da også stor opbakning i turisterhvervet på hele Djursland. Projekt helårsturisme har et budget på i alt 1,6 mio. kr. over to år, hvoraf Djurs-kommunerne tilsammen finansierer 25 %, mens resten kommer fra VisitDenmark, Region Midtjylland og andre finansieringskilder. De turistmæssige centre har traditionelt været Ebeltoft, Mols, Kalø og kystområderne videre til Følle Strand samt Djurslands nordkyst, men med stadig flere attraktioner på det centrale Djursland, må hele Djursland betegnes som et turistområde. Djursland råder samlet over ca sengepladser fordelt med ca i sommerhuse, på campingpladser og i hoteller, feriecentre, vandrerhjem og B&B. Samlet besøges Djurslands attraktioner årligt af omkring 1 mio. gæster på de største attraktioner. Erhvervsarealer. I Syddjurs Kommuneplan 2009 vil de kommende erhvervsarealer blive udlagt. Som grundlag for denne beslutning skal der ske en nærmere vurdering og analyse af såvel eksisterende som forslag til nye erhvervsarealer, herunder også arealernes placering og indhold til forskellige typer af erhverv. For at sikre, at arealudlæggene sker på et bæredygtigt grundlag, skal placering og typer af erhverv vurderes på grundlag af bl.a. beskyttelsesinteresser i det åbne 48

10 P L A N S T R A T E G I land og hensyn til nærliggende byformål. Nye, større erhvervsarealer skal udlægges i forlængelse af eksisterende byzone. I landzone kan etableres mindre erhverv i tilknytning til landsbyer eller i tiloversblevne landbrugsbygninger. Syddjurs Byråd er gået i gang med planlægning af et nyt område til Syddjurs Videnpark. I Rodskov overvejes et tidligere udlagt, men ikke udnyttet erhvervsareal, ændret til et kommende nyt boligområde. Arealer til vindmøller. I Syddjurs Kommuneplan 2009 vurderes muligheder for udlæg af arealer til vindmøller. Ved eventuel udlæg af nye arealer til vindmøller skal der sikres balance mellem hensyn til klimapolitik/forsyning, landskaber og naboer. Hensyn til naboer drejer sig bl.a. om at sikre mod ulemper i form af støj, lavfrekvensstøj, påvirkninger af lys og skygge samt visuel påvirkning af omgivende landskaber, udsigter m.m. Lokal Agenda 21 strategi Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune er i gang med at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi for kommunen. Agenda 21 strategien vil bl.a. have fokus på initiativer til at nedbringe energiforbruget og CO2 belastningen. Principskitse af miljøer for erhverv, uddannelse og oplevelser. Hovedbyer med bredt udbud af butikker og øvrige erhverv. 49

11 Uddannelse - livslang læring Byrådets Vision Kommunens unge oplever på grund af færdigheder og kundskaber, at de føler sig godt rustede til at foretage valget om fortsat uddannelse efter grundskolen. Der er høj kvalitet i vores læringsmiljøer fra dagtilbud til grundskoler. Børnene får den bedste undervisning, når målene er klare, og skolerne har en høj grad af frihed til at udmønte dem. Unge får en systematisk og velfunderet vejledning, som sammen med de lokale uddannelsestilbud og nærheden til Århus giver en bred vifte af muligheder. Vi er i konstant dialog med områdets eksisterende uddannelsesmiljøer, og samtidig tiltrækker vi nye. Herunder samarbejder vi med disse og uddannelsesvejledningen om at sikre, at flest muligt får sig en ungdomsuddannelse. Vi udvikler et strategisk samarbejde med Aarhus Universitet om de videregående uddannelser, der allerede er i Rønde og sigter mod afledte effekter ved tiltrækning af nye som bl.a. defineret i planerne om Rønde Campus. Det generelle uddannelsesniveau på Djursland styrkes gennem udmøntning af Masterplanen for uddannelse og kompetenceudvikling på Djursland. Vi giver vores børn globalt udsyn ved at forholde os strategisk til den internationale dimension i uddannelsen Udviklingstræk i samfundet Ungdomsuddannelser. En helt overordnet udfordring for uddannelsesområdet er at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Det er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. I dag får 19 % af de unge på Djursland ikke en ungdomsuddannelse. 98 % af en ungdomsårgang på Djursland påbegynder imidlertid en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, så tallene dækker over en gruppe unge, som afbryder deres uddannelsesforløb. En række centrale initiativer sætter fokus på læring og udvikling for den enkelte i hele spektret fra dagtilbud til ungdomsuddannelse. Masterplan. Djurslands Udviklingsråd (DUR) har besluttet at danne et kompetenceråd på Djursland, der har til opgave at: koordinere forskellige initiativer og skabe kompetenceudvikling på Djursland, internt såvel som i samspil med partnere uden for området, bistå DUR med prioriteringen af den nødvendige indsats på uddannelses- og kompetenceområdet, og bidrage til, at der skabes samhørighed mellem uddannelsesinstitutionerne i området og det lokale erhvervsliv. I den sammenhængende børnepolitik har Syddjurs Kommune beskrevet sit børne- og familiesyn. Forældre og professionelle voksne skal fremstå som rollemodeller for børnene, og børn og unge skal møde anerkendelse og respekt. Uddannelse, sundhed, kulturliv og sociale fællesskaber betragtes som gode aktiver til at sikre udvikling for børn og familier. 50

12 P L A N S T R A T E G I Igennem lærerplaner i daginstitutionerne fokuseres på en målrettet pædagogik, der skal sikre individuel indsats i forhold til udviklingen af det enkelte barn og som grundlag for den pædagogiske indsats. Kvalitetsrapporter. I Regeringens kvalitetsreform er krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Byrådet har i efteråret 2007 godkendt den første kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen. Evaluering. Danmarks nationale Evalueringsinstitut, Eva gennemfører evaluering indenfor undervisningssektoren indenfor hele spektret fra overordnet myndighedsevaluering til intern evaluering på den enkelte undervisningsinstitution. 10. klasse. Der er skærpede krav til indhold i de kommunale 10. klassestilbud. Fokus rettes mod brobygningsforløb ud mod ungdomsuddannelserne. Uddannelsesplaner. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes uddannelsesplaner. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder den enkelte elev i grundskolen med sigte på at give eleven initiativ og kompetence til at udarbejde en uddannelsesplan. Det skal fremgå af uddannelsesplanen, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Kvaliteter i Syddjurs Kommune Syddjurs har på en lang række områder veludviklede tilbud og institutioner, der er fundamentet for den videre udvikling af uddannelsesområdet Dagtilbud. Syddjurs kommunes dagtilbud består af Dagpleje, Vuggestuer, Integrerede institutioner og Børnehaver suppleret af nogle få private ordninger. Gennem følgende tiltag sikrer vi, at der i dagtilbudene arbejdes struktureret med at styrke barnets kompetencer og udvikling, både i gruppemæssige sammenhænge, og på det mere individuelle plan: Lærerplaner. Børnemiljø vurderinger (BMV). Obligatorisk sprogtest (3 årige) Fastsatte mål for læring i aftalestyringen. Familieområdet skal altid have fokus på barnets ressourcer. 51

13 Selv om der kan være vanskelige forudsætninger og måske ingen familiemæssig tradition for uddannelse, vil det altid være et mål at tilskynde barnet og den unge til mest mulig skolegang og uddannelse samt deltagelse i kultur- og fritidstilbud. Sundhedsplejen sikrer, at børnefamilierne tilbydes støtte straks fra barnets fødsel. Forældreskabet understøttes gennem rådgivning om barnets udvikling herunder om ernæring, kontakt, stimulering af sanser, sprog og motorik. Senere følges barnets sundhedstilstand op gennem skoleforløbet. Hvis barnet på grund af handicap eller mistrivsel har brug for særlig indsats, er det ofte sundhedsplejersken, der er den første, der kan sikre dette. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) er med til at udrede et barns særlige vanskeligheder, så der kan sættes ind med en målrettet rådgivning eller indsats det kan f.eks. være taleundervisning således at specifikke vanskeligheder ikke forsinker barnets generelle udvikling og indlæring. Indsatsen kan også rette sig mod de sociale rammer, barnet færdes i for at sikre trivsel og udvikling i hele børnegruppen. Socialrådgiverne i familieområdet kan i samarbejde med forældre og barn undersøge barnets forhold yderligere og eventuelt iværksætte sociale foranstaltninger som familiebehandling eller praktisk pædagogisk støtte i hjemmet. Grundskolen. Syddjurs Kommune har et veldimensioneret skolevæsen. Med 14 folkeskoler, 3 private skoler, 2 specialskoler og en række specialundervisningstilbud er kommunen tilpas overskueligt til at udvikle en sammenhæng og dynamik og stor nok til at rumme udviklingspotentiale i forhold til de mange faglige og ressourcemæssige udfordringer. Samlet set rummer uddannelsesområdet en lang række kompetencer på såvel normalområdet som på specialområdet, og der er potentiale for at udvikle gode samarbejdsrelationer på både det interne som det eksterne plan. Efterskoler. Der er fire efterskoler i Syddjurs Kommune: Helgenæs Naturefterskole, Tirstrup Idrætsefterskole, Femmøller Efterskole og Rønde Efterskole. UU Djursland (Ungdommens Uddannelsesvejledning) fælles for Syddjurs og Norddjurs kommuner. UU Djursland har vejledningsansvaret for unge fra 6. klasse i grundskolen til der er 25 år. Missionen er at UU-Djursland bliver et kraftcenter for vejledning på Djursland i forhold til elever, forældre, kommunale forvaltninger, erhvervsliv, skoler, ungdomsuddannelserne, det regionale arbejdsmarkedsråd, jobcentre med flere. 52

14 P L A N S T R A T E G I Rønde Campus. I og omkring Rønde er der en række skoletilbud i form af folkeskole, Rønde Gymnasiums Grundskole, Rønde Gymnasium, Rønde Højskole, Rønde Efterskole, Den økologisk landbrugsskole på Kalø, Europahøjskolen på Kalø og Danmarks Jægerforbund Kalø-Uddannelser. Denne kreds af institutioner har gennem en årrække arbejdet med ideen om etablering af et sammenhængende uddannelseskoncept (Rønde Campus), der kan blive en væsentlig brik i etablering af Rønde som skole- og uddannelsesby. Det skal bemærkes, at der også i andre byer er væsentlige uddannelsesinstitutioner, bl.a. VUC i Hornslet og Ebeltoft, Amu centret i Kolind og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Den kommunale Ungdomsskole. giver unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber. Den giver de unge forståelse af og dygtiggør dem til samfundslivet og bidrager til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Syddjurs Ungdomsskole er etableret med aktivitetscentre i Ebeltoft, Hornslet, Knebel, Kolind, Rosmus og Rønde. Her tilbydes undervisning og klubvirksomhed. I enkelte centre tilbydes endvidere crossvirksomhed, heltidsundervisning og udvekslingsaktiviteter. SSP-arbejdet er forandret i Ungdomsskolen, herunder med 3 ungdomskonsulenter. 53

15 Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Realisering af visionen om uddannelse i Syddjurs som et livslangt læringsforløb kræver, dels en målrettet analyse og kvalificering af en række nuværende institutioner, foranstaltninger og tilbud og dels en overordnet indsats i forbindelse med etablering af manglende led og sammenhængskraften mellem alle led i kæden. Det skal overvejes at etablere et kommunalt uddannelsesråd, der får ansvar for at følge den samlede udvikling på området og fremkomme med anbefalinger på alle niveauer i processen. En række initiativer iværksættes i forbindelse med de nuværende aktiviteter: Bæredygtighed og sundhed. Det bæredygtige og sundhedsfremmende grundlag skal være fremherskende, når der planlægges overordnet struktur og bygninger i uddannelsessektoren. Denne udvikling tænkes opnået gennem: Miljørigtige bygninger med sundt indeklima samt planlægning af en infrastruktur, der fremmer børns og unges cykling og selvtransport til skolen. Arbejde med elevernes undervisningsmiljø og fokusering på såvel fysisk som psykisk miljø i skolerne. I dagpleje, vuggestue, børnehaver og skoler præges livet af sundhed og miljøforståelse. Initiativer på dagtilbudsområdet. På dagtilbudsområdet skal der arbejdes med følgende udviklingspunkter: Udvikling af personalets kompetencer, specielt med fokus på de svageste børn, i form af en målrettet uddannelsesindsats og en lang række kompetencegivende kurser inden for alle typer dagtilbud. Konkrete modeller for fleksible overgange mellem de enkelte tilbud f.eks. fra dagpleje til daginstitution. Ud over de pædagogiske fordele og udfordringer, der ligger heri, er dette også en brik i den fremtidige kapacitetstilpasning mellem de forskellige pasningstilbud. Gennemførelse af mindst et årligt pædagogisk tilsyn og udarbejdelse af tilsynsrapporter, der efterfølgende kan ses på institutionens hjemmeside. 54

16 P L A N S T R A T E G I Videre udvikling af den sammenhængende børnepolitik. Børn og unge, der har særligt behov for støtte i løbet af deres opvækst, skal have denne støtte så tidligt og nært på deres hverdagsliv i familie, dagtilbud eller skole samt nærmiljø, som det er muligt. Det betyder, at børnene har ret til at være inkluderet i et fællesskab med andre børn, uanset handicap og særlige behov for støtte. Den sammenhængende børnepolitik i Syddjurs Kommune fastslår, at samarbejdet med familierne såvel som det tværfaglige samarbejde mellem de professionelle voksne om disse børn er højt prioriteret for dermed at give børnene de bedst mulige opvækstvilkår. Målet er, at de, på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Derfor er arbejdet med udsatte børn og familier helt afhængigt af tilstedeværelsen af gode almene tilbud, der har mulighed for at tage vare på disse børn. Det fordrer gode fysiske rammer, faglighed og pædagogik samt kompetente voksne. Et rigt udbud af fritids- og kulturaktiviteter er netværksdannende og kan modvirke isolation og ensomhed. Succes på fodboldbane, i musikskole eller bokseklub giver øget selvværd. Netværk og positive oplevelser er en beskyttende faktorer og mindsker børn og unges sårbarhed. Derfor ønsker familieområdet at samarbejde med foreningslivet om udsatte børn og unges fritidsliv. Børn med særlige vanskeligheder fastholdes, så vidt det er muligt, i lokalområdet. Derfor er der udviklingsorienterede undervisningstilbud i henholdsvis i Ebeltoft og i Kolind, som skal være så fleksible, at de kan modsvare behovene for dagbehandling og anden støtte til familierne. En styrket grundskole. Gennem arbejde med kvalitetsrapporter og systematisk udvikling af evalueringsmetoder skal målbarhed, dokumentation og synlighed kvalificere dialogen mellem folkeskolens interessenter. Der skal udarbejdes en egentlig sektorplan på skoleområdet indeholdende såvel overordnede visioner og politikker som konkrete geografiske og bygningsmæssige planer for en sammenhængende udvikling af uddannelsessektoren. Syddjurs Kommune implementerer Læring og pædagogisk analyse (LP), som er en systematisk pædagogisk model, hvor den pædagogiske indsats udvikles ud fra en bevidst ændring af strategi. Målsætningen er at opnå en fælles terminologi og faglig bevidsthed, der skal skabe rammer for en mere kvalitativ dialog om læringens form, indhold og metodik. Generelt iværksættes analyseog udviklingsarbejde på hele det specialpædagogiske felt for dels at højne det faglige niveau, dels at vurdere forholdet mellem behov og udbud af foranstaltninger og endelig for at vurdere normalundervisningens rummelighed. Læseindlæring er et centralt indsatsområde, og derfor uddannes der læsevejledere på alle skoler. Også på læseområdet skal der implementeres systematiske pædagogiske strategier, således at området får et målrettet, kvalitativt løft. 55

17 En styrket Ungdomsvejledning. Fra 1. august 2008 skal vejledningen gives til unge under 25 (i dag er det til de er fyldt 19 år), der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder, vejledningsinstitutioner og civilsamfund (f.eks. gennem foreninger) er fælles ansvarlige for at tage disse udfordringer op og sammen finde og afprøve mulige løsningsforslag. Området styrkes bl.a. ved at indgå aftaler om den konkrete indsats mellem UU og kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter for at sikre målsætningen på indsatsområderne, udmøntet i konkrete, lokale, tværfaglige projekter. UU indgår konkrete aftaler med uddannelsesinstitutionerne om indsatsen i forbindelse med unges frafald. som på landsplan og internationalt, så unge kan erhverve bevis med beskrivelser af undervisningens indhold. Undervisningen skal dermed kvalitetssikres og certificeres Ungdomsskolens undervisningstilbud søges forbedret med henblik på at sikre kvalitet og kompetencer, som dels samfundet og dels de unge efterspørger. Syddjurs Ungdomsskole vil gennem heltidsundervisningstilbudene bidrage til, at alle unge kan tilbydes målrettede og kompetencesvarende undervisning. Gennem klubvirksomheden kan Syddjurs Kommune tilbyde børn og unge sunde aktivitetstilbud, som supplerer grundskoleundervisningen og således, at børnenes mange sanser stimuleres Styrkelse af ungdoms- og uddannelsesmiljøer. Der skal udarbejdes en sammenhængende plan for udvikling af uddannelsesmiljøet i Rønde evt. som et samarbejde med Rønde Campus. I tilknytning hertil udvikles et attraktivt tilbud for 10. klasse, der i samarbejde med 10. klassecenter Djursland i Grenå, vil være et bredspektret, kvalitativt tilbud til unge på hele Djursland. Ungdomsskolen. Syddjurs Ungdomsskoles indsats på uddannelsesområdet kan bl.a. ses i fokus på læring og undervisning gennem styrkelse af dels kompetencerettede undervisningsforløb og dels værdisættelse af den uformelle kompetence. Ungdomsskolen skal indgå i et bredt samarbejde såvel regionalt 56

18 P L A N S T R A T E G I Voksenuddannelse. Behovet for voksenuddannelser kræver et særlig fokus, idet der er fagområder, der har behov for arbejdskraft, f.eks. ældreområdet. Desuden er der fortsat mange ledige i Syddjurs kommune, 718 personer i august Der skal være fokus på behovet for nye uddannelsestyper, bl.a. inden for natur, turisme og IT. Der vil være behov for målrettet at satse på uddannelser indenfor turismeerhvervene, som vil være et af de beskæftigelsesområder, der i de kommende år vil kræve flere og bedre kvalificerede medarbejdere i Syddjurs Kommune. Vi skal som kommune sørge for, at ledige bibringes de faglige og sociale kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi skal være i en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter for at sikre, at vi er opdaterede på, hvad der efterspørges. Udvikling af uddannelse til servicefag til en stigende oplevelses- og sundhedsindustri er et væsentligt fokusområde. Vi skal arbejde for, at specielt ledigheden blandt unge reduceres. Dette kan kun ske ved et intensivt samarbejde mellem forskellige aktører kommune, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk ser vi som en ressource, som skal aktiveres gennem integration på arbejdsmarkedet. Vi vil som kommune understøtte iværksætterkulturen. Aftaler med arbejdsgiverne om formidling af arbejdskraft og uddannelse af ledige skal være en fast rutine i bestræbelserne på at matche virksomhedernes og de lediges behov. 57

19 Ældre - aktive og sundhedsfremmende omsorgsmiljøer Byrådets vision Der udvikles sundhedsfremmende omsorgsmiljøer for de svageste, der integrerer ældre med flere og færre ressourcer. Der udvikles særlige omsorgsmiljøer for de svageste, der ikke kan integreres i almindelige plejemiljøer, og som kræver personale med særlige kompetencer. Der skabes aktive miljøer i form af ældrecentre og sundhedscentre, der aktiverer og involverer, og skaber rammer der fremmer mulighederne for aktørerne omkring befolkningens sundhed. Der udvikles boformer og plejeenheder for ældre, der midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem. Byplanlægningen tager højde for, at der bliver flere ældre. Boliger og service placeres på grundlag af kommunens bymønster. Nye byggerier til ældre skaber gode bo- og omsorgsmiljøer, og der integreres løsninger, der bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet i ældreplejen Udviklingstræk i samfundet I Danmark som helhed vil der blive mange flere ældre de kommende år, fordi de store årgange, født efter krigen, nu nærmer sig pensionsalderen. I Syddjurs Kommune udgør aldersgrupperne over 60 år en større andel af befolkningen end landsgennemsnittet. Der er i gruppen over 60 år 22 % i landsgennemsnit og 24,8 % i Syddjurs Kommune i 2007, stigende til 26,8 % i 2020 i landsgennemsnit og 29,6 % i Syddjurs Kommune. Der forventes et forholdsvist jævnt stigende plejebehov, som det er muligt, gennem planlægning, løbende at tilpasse service og økonomi. Andre forhold kan dog medføre stigende pres: Vi lever generelt længere gennemsnitsalderen er stigende for såvel mænd som kvinder. Gruppen af svage ældre med særlige behov vil blive større, f.eks. vil antallet af demente stige kraftigt, og medmindre der findes en egentlig behandling indenfor de næste 20 år, forventes antallet af svært demente at vokse fra nuværende til personer på landsplan. De kommende ældre, hvoraf flere vil være økonomisk velstillede, forventes at stille større krav til servicen end de nuværende ældre. Der tales tit om 68-generationen s krav til en moderne ældrepleje. Det kan f.eks. dreje sig om større valgfrihed, flere variationsmuligheder, direkte demokrati, selvstyrende enheder og lignende. 58

20 P L A N S T R A T E G I Udvikling i antal pensionister år år Kvaliteter i Syddjurs Kommune Der er i Syddjurs kommune 8 plejecentre. Der er et særligt bofællesskab for de sværeste demente, Frejasvænge og en afdeling ligeledes for demente på Rosengården. På plejecentrene arbejdes der på at skabe miljøer, hvor beboernes selv- og medbestemmelsesret vægtes, og hvor rammer for det gode hverdagsliv prioriteres. De ældre deltager aktivt i daglige gøremål i den udstrækning, ressourcerne rækker hertil. Flere plejecentre er bygget som bofællesskaber, hvor lejlighederne er samlet om fællesarealer som køkken og stue. Mulighederne for det fælles sociale liv og ønsket om privatliv kan tilgodeses. Mange ældre er involverede i frivillige initiativer, der er styrede af deltagerne selv. Kommunen understøtter borgernes muligheder for selv at handle og for at kunne træffe sunde valg. I Rønde ligger Hospice Djursland. 59

21 Trin og handlinger til realisering af Byrådets visioner Sundhed som udgangspunkt. Det er for Syddjurs Kommune vigtigt, i såvel planlægning som i praktisk sammenhæng, at bygge på de menneskelige ressourcer, der i enhver sammenhæng kan aktiveres. Sundhed kan have mange vinkler i hverdagen, og sundhedsfremmende planlægning inspirerer f.eks. til, at der skabes boligmiljøer, der giver muligheder for relationer mellem de svagere og de stærkere. Det er udgangspunktet, at selv hos den svageste ældre, vil der være ressourcer at trække på, og som mål og midler kan og bør tilrettelægges ud fra. Borgerne har forskellige behov, og derfor er det vigtigt med valgmuligheder, så de ældre borgere har mulighed for at træffe gode valg for deres liv. Dette gælder såvel boligforhold som muligheder for at deltage i samfundsliv og sociale aktiviteter og fællesskaber. Udvikling af nye tilbud til demente. Med stigende levealder øges forekomsten af demenssygdomme. Mellem 5 og 8 % af ældre over 65 år rammes af demens i middelsvær til svær grad, og disse ældre kræver plads på institution eller er afhængige af massiv hjælp. Regnes lettere demente med er den samlede hyppighed %. De hjemmeboende demente udgør en stor gruppe, der vil vokse i de kommende år. Indsatsen i forhold til dem vil dreje sig om at kunne tilrettelægge vejledning og støtte i hjemmet og til de pårørende sådan, at indsatsen tager højde både for den dementes og den pårørendes situation. Der vil være behov for særlige aflastningsmuligheder som dageller døgntilbud. Indsatsen i forhold til demente beskrives særskilt i mål og kvalitetsstandarder i en Demenspolitik. Akutstuer og aflastning. En stor del af ældre, der indlægges på hospitaler ved akutte indlæggelser, vil efter behandling kunne flyttes fra hospitalsmiljøet til kommunen og dermed tættere på nærmiljøet, familie og bekendte. Dette ville medføre større livskvalitet og mindre traumatiserende forløb for den ældre. Det vil være hensigtsmæssigt at udvikle en samarbejdsmodel med regionen og andre kommuner, hvor patienten direkte efter behandling i modtagelsen på sygehuset kan sendes til akutstue i kommunen, alternativt til indlæggelse på sygehus. Kommunen har desuden et behov for et antal aflastningsboliger til kronisk syge og ældre, der midlertidigt ikke kan klare sig selv i hjemmet. Udbygning med aflastnings-/akutstuer vil i nogen grad være afhængig af, om der kan indgås aftaler med regionen herom. Boliger og omsorgsmiljøer. I Syddjurs kommune er der, som nævnt, en række plejecentre samt bofællesskaber for de sværeste demente. I den samlede planlægning af nye boligbebyggelser skal der være fokus på, at der bliver flere ældre, og at ældre kan etablere sig i velegnede boliger, herunder fokus på behovet for plejeboliger til de svageste. Plejeboliger kan også planlægges integreret i andet byggeri, kombineret med fælles aktivitetshuse som et aktiv, som alle i en bebyggelse vil kunne have glæde af. Vi kender til fælleshuse kun for ældre, hvor der sker meget lidt. Fælleshuse som en integreret del af en bebyggelse for både yngre og ældre vil kunne styrke fællesskaber. Vi er som mennesker selskabelige og sætter pris på samvær. Skal der skabes miljøer, hvor også de interne fællesskaber styrkes, forudsætter det, at der tages hensyn til beboernes ressourcer. De svageste må så at sige blandes med de, der kan lidt mere, så der er mulighed for fællesskab og nabohjælp. En del af fremtidens ældre vil være økonomisk velstillede bl.a. på grund af gode pensioner og/eller med stor friværdi i ejerboliger. Denne gruppe af velstillede ældre vil, så længe de er raske og rørige, typisk efterspørge større boliger med en god beliggenhed. En anden del af fremtidens ældre vil være mindre velstillede og/eller ramt af sygdom. Det er derfor vigtigt at, der gives varierede muligheder for boliger i form af byudvikling, der giver ældre mulighed for at bygge selv, bo i almennyttigt eller andelsbyggeri. Aktiviteter og fællesskab. I mange nyere undersøgelser viser det sig, at også mennesker med svagt helbred og højt oppe i årerne kan have stor glæde af motion og fysisk aktivitet. Der kan hos ældre ske stor fremme af livskvalitet, hvis blot de fysiske udfoldelsesmuligheder forbedres en smule. Livskvaliteten forstærkes i de fleste tilfælde yderligere, hvis indsatsen kombineres med fællesskab og samvær med andre. Allerede i dag er der friske ældre, der er involverede i at svagere ældre deltager i forskellige fysiske aktiviteter. Det er et område, der kan udbygges yderligere. Der har i Syddjurs Kommune i mange år været gode og forskelligartede tilbud til ældre i kommunens centre, og en stor del af aktiviteterne 60

22 P L A N S T R A T E G I har et forebyggende sigte også i forhold til mange velfungerende ældre. Udviklingen går i retning af mange flere yngre og raske ældre, der gerne vil have muligheder for at udfolde sig. Rammerne er gode på de fleste af Syddjurs Kommunes centre, men der er nogle der trænger til opgradering af faciliteterne for fortsat at kunne tilbyde tidssvarende muligheder. Genoptræning. Genoptræning og vedligeholdelse af funktioner er et særdeles vigtigt element i Syddjurs Kommunes tilbud til ældre. Kommunens forpligtelser til genoptræning er intensiveret som følge af Sundhedslovens bestemmelser. Der er således øgede krav til de fysiske træningsfaciliteter på dagcentrene. For at sikre velegnede lokaler og dispositionsret vil det være nødvendigt, at kommunen finansierer en del af bygningen, et forhold der også gør sig gældende i forhold til særligt tilrettelagte aktiviteter. For nogle af de svageste ældre som f. eks. demente er det ikke muligt at deltage i de almindelige aktiviteter. Her er det nødvendigt med særligt tilrettelagte aktiviteter, ofte med mere personale, som det i dag er muligt på dagcentrene. Med formodning om flere demente i fremtiden, vil det være nødvendigt at opretholde disse, eventuelt endda i en styrket form. Ved fremtidige boligbyggerier til de svageste vil det være nødvendigt, at f.eks. en del af et fælleshus etableres som rammer, kommunens ældreområde kan disponere over. Madservice. Pensionister med behov for at få mad leveret fra Syddjurs Kommune kan frit vælge mellem at få leveret kølevakuum mad ugentligt eller at få leveret varm mad dagligt. Maden leveres fra henholdsvis køkkenet i Rønde og køkkenet på Rosengården i Hornslet til hjemmeboende pensionister og til beboere på Rosengården. Frit valgs lovgivningen giver mulighed for, at andre leverandører kan godkendes. Fremadrettet planlægning bør tage højde for, at mad skal kunne produceres og leveres på forskellige måder og tidspunkter. 61

23 Hidtidig kommune- og regionplanlægning - og beslutning om indhold i ny kommuneplan Indledning. I dette afsnit beskrives kort den planlægning, der har fundet sted i de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde siden sidste vedtagelse af kommuneplanerne i de fire kommuner. Desuden beskrives den planlægning, som er foretaget af det tidligere Århus Amt siden vedtagelsen af Regionplan De fire kommuner, der fra 2007 er sammenlagt til den nye Syddjurs Kommune, har i de senere år alle oplevet en betydelig udvikling i efterspørgslen på arealer til boliger og erhverv. Alle fire tidligere kommuner har derfor udarbejdet kommuneplantillæg og lokalplaner i betydeligt omfang. Alle kommuneplantillæg skal samles op og indarbejdes i den nye kommuneplan for Syddjurs. Kommuneplaner, tillæg til kommuneplaner og alle lokalplaner kan ses på kommunens hjemmeside: Tidligere Ebeltoft Kommune. Den seneste samlede revision af kommuneplanen for tidligere Ebeltoft kommune er fra 1997 og har titlen Kommuneplan 1997, Ebeltoft Kommune. Der er siden da godkendt ca. 50 tillæg til kommuneplanen. I foråret 2004 vedtog Ebeltoft byråd en strategi for kommuneplanrevisionen, som i 2006 førte til udarbejdelse af en turist- og erhvervspolitisk handlingsplan. Tidligere Midtdjurs Kommune. Den seneste samlede revision af kommuneplanen for tidligere Midtdjurs Kommune er fra 2006 og har titlen Midtdjurs kommuneplan Der er siden da godkendt 5 tillæg til kommuneplanen. Midtdjurs Kommuneplan 2006 indeholder udover planens bindende bestemmelser også et bilag med et resumé af en rapport om udnyttelse af herlighedsværdier, der beskriver helhedsplaner for byudvikling i Nimtofte, Kolind, Ryomgård og Pindstrup. Tidligere Rosenholm Kommune. Den seneste samlede revision af kommuneplanen for tidligere Rosenholm Kommune er fra 2001 og har titlen Kommuneplan Rosenholm Kommune - december Der er siden da godkendt 14 tillæg til kommuneplanen. I 2003 vedtog daværende byråd en planstrategi der efterfølgende bl.a. resulterede i en temarevision om byudvikling. Revisionen blev udført som et kommuneplantillæg med titlen Tillæg nr. 7 til Kommuneplan , Tema: Byudvikling Strategien medførte også vedtagelse af helhedsplanerne: Strukturplan for et område vest for Mørke (2003), Vendehøj et nyt byudviklingsområde i Hornslet (2005) og Mørke strukturplan Kildegårdsarealet (2005). 62

24 P L A N S T R A T E G I Tidligere Rønde Kommune. Den seneste samlede revision af kommuneplanen for tidligere Rønde Kommune er fra 2001 og har titlen Rønde kommuneplan Der er siden da vedtaget 4 tillæg til kommuneplanen og 1 forslag til tillæg til kommuneplanen. I 2005 vedtog Rønde Byråd først Planstrategi 2005 og senere Rønde Kommuneplan 2005 tema om byudvikling. Kommuneplan 2005 indeholder en opsamling af tillæg nr. 1-4 til Kommuneplan Kommuneplan 2005 indeholder bl.a. tegninger og beskrivelser af helhedsplaner for nye boligområder i Rønde Vest, Rønde Nord og Ugelbølle Øst. Tidligere Århus Amt. Den seneste samlede revision af regionplanen for Århus Amt er fra 2005 og har titlen Regionplan Der er siden da vedtaget en række tillæg til regionplanen; de fleste med udgangspunkt i et konkret projekt, som er omfattet af VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), f.eks. for svinefarme. Beslutning om ny kommuneplan I slutningen af 2008 skal den første kommuneplan for Syddjurs Kommune vedtages. I tiden frem til vedtagelsen skal de fire tidligere kommuners kommuneplaner, inklusive tillæg revideres og arbejdes sammen til den nye kommuneplan. Den nye kommuneplan skal også omfatte en stor del af den planlægning, som er indeholdt i regionplanen for det tidligere Århus Amt. Derfor skal Århus Amts Regionplan 2005 inklusive tillæg også revideres og tilrettes, så den kan indarbejdes som en del af den nye kommuneplan. Det er planen at revidere de fire gamle kommuneplaner for de tidligere Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde Kommune og skrive en ny, samlet plan. Derimod forventes en del af indholdet i den tidligere Århus Amts Regionplan 2005 at kunne genvedtages. Spørgsmålet om, hvilke dele af Århus Amts Regionplan 2005, der kan genvedtages, vil blive afklaret i forbindelse med udarbejdelse af den nye Syddjurs Kommuneplan. Genvedtagelse kan komme på tale, hvis Syddjurs Byråd vurderer, at denne planlægning fortsat vil styre udviklingen i Syddjurs Kommune på en måde, der svarer til/udtrykker Byrådets visioner og mål for de omhandlede temaer. Genvedtagelserne indebærer, at mål, retningslinier og øvrige bestemmelser i de omtalte afsnit i den tidligere regionplanlægning vil blive fastholdt med uændret indhold. Der vil dog blive foretaget en sproglig bearbejdning, men indholdsmæssigt ændres afsnittene ikke. Der vil også blive foretaget konsekvensrettelser dvs. en opdatering i forhold til nye, bindende bestemmelser, der følger af den overordnede planlægning og/eller lovgivning. 63