DECEMBER 2014 HORSENS KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7

Transkript

1 DECEMBER 2014 HORSENS KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7

2

3 DECEMBER 2014 HORSENS KOMMUNE MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 UDARBEJDET AF COWI PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 04 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 16. december 2014 UDARBEJDET LOJO KONTROLLERET LLKR GODKENDT LOJO

4

5 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Ikke teknisk resume Planmæssige ændringer Miljøvurdering Overvågning 16 3 Metode Grundlag for vurderingen Planmæssig scoping Miljømæssig scoping Høring af berørte myndigheder Miljøvurderingen 20 4 Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Befolkning og samfund Natur og biologisk mangfoldighed Landskab og kulturhistorie Grundvand Miljømål 24 5 Miljøvurdering Natur og landskab Forurening Ressourceanvendelse Befolkning og sundhed 42 6 Referencer 45

6

7 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen omfatter Forslag til Tillæg 7 for Byvækst og fritidsformål til Kommuneplan De ændringer af det eksisterende plangrundlag som foreslås, vurderes at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. Med kommuneplantillægget er der gennemført en række nye/ændrede arealudlæg i forbindelse med byudvikling som alle er konsekvensvurderet i forhold til naturinteresser, arealbindinger, miljømål mv. Der er udført en gennemgang (miljøscoping) af ændringerne i plangrundlaget, som kan ses i Bilag 3, som også vil være med til gøre denne miljøvurdering direkte brugbar i den videre lokalplanlægning. Scopingen udgør den konkrete afgrænsning af miljørapportens indhold. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern scopingproces i kommunen og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7, stk. 4. I sagens natur er konsekvensvurdering af forslag til kommuneplantillæg med udpegning af nye rammeområder, afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Disse efterfølgende planer vil ligeledes skulle screenes iht. miljøvurderingsloven. Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Horsens Kommune.

8 8 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7

9 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Ikke teknisk resume Miljøvurderingen omfatter Forslag til Tillæg 7 for Byvækst og fritidsformål til Kommuneplan 2013 for Horsens Kommune, og er gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det følgende udgør en sammenfatning af miljørapportens vurderinger og er inddelt efter scopingens indholdselementer med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. For nogle af miljøparametrene er det generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen afhænger af den efterfølgende detaljerede planlægning. Afgrænsningen af miljøvurderingen af kommuneplanen er gennemført i 2 trin: planmæssig scoping, der er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. miljømæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer, de kan få væsentlige miljøkonsekvenser, er identificeret. Scopingen og miljøvurderingen er opdelt i 10 hovedelementer. Disse 10 hovedelementer er udgangspunkt for sammenfatningen af miljøvurderingen i afsnit Planmæssige ændringer Miljøvurderingen bygger på ændringerne i forhold til Kommuneplan Med planforslaget er der gennemført ændringer i kommuneplanens retningslinjer og rammer. Som udgangspunkt for vurderingen er der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Nedenfor gives en punktvis oversigt over ændringer i planens retningslinjer og arealudlæg Retningslinjer Der er gennemført følgende ændringer i kommuneplanens retningslinjer og arealudpegninger: 1.1 Byvækst og byzone Der er tilføjet følgende punkter til retningslinjen: - Beregning af arealbehov - Afgrænsningen af byvækstarealer

10 10 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 - Rækkefølgen for byvæksten - Administration af byvækstarealer - Adgang til landskabet - Udpegning af byvækstarealer (13 nye udlæg - 12 til boliger og 1 til en dagligvarebutik i Nim) 1.2 Sommerhusområder Retningslinjen er ikke ændret, men der udpeges to nye sommerhusområder ved Voervadsbro og Fyel Mose (ved Gantrup) Detailhandel Retningslinjen er ikke ændret, men der foretaget en mindre udvidelse af lokalcentret i Nim Afgrænsede landsbyer Retningslinjen er ikke ændret, men der er fastlagt afgrænsning af landsbyen Voervadsbro Skovrejsning Retningslinjen er ikke ændret, men der udpeges to nye skovrejsningsområder på ca. 85 ha. 5.3 Landbrug Retningslinjen er ikke ændret, men arealudpegning er justeret ift. udlæg af nye byvækstarealer og sommerhusområder Sejlads (og generelt for retningslinjer vedr. Ferie og fritid) Der er tilføjet ny retningslinje for sejlads. Der er tilføjet beskrivelse af mål og redegørelse for de enkelte temaer under Ferie og fritid Rammer og arealudlæg Der er gennemført følgende ændringer i arealudlæg: Boligformål Der foretages udlæg af 12 nye boligområder (i alt 194,0 ha). Heraf er et område delvist udlagt til erhvervsformål i det gældende plangrundlag. Fem eksisterende boligområder (i alt 43,9 ha) udtages af planlægningen. Erhvervsformål Fire eksisterende erhvervsområder (i alt 87,7 ha) udtages af planlægningen. Der udlægges et nyt område til detailhandel på ca. 1,0 ha. Sommerhusformål Der foretages udlæg af to nye områder til sommerhuse på 16,8 ha. Rekreative områder Der foretages udlæg af nye rammeområder til bynære rekreative formål, der skal friholdes for bebyggelse. Heraf indgår nogle i udpegning af bynære skovrejsningsområder.

11 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 11 For alle eksisterende lovlige anvendelser til fritidsformål er der fastlagt en selvstændig kommuneplanramme. Samlet planlægges der således for en samlet netto udvidelse af rammeplanlagte områder med til byudvikling og sommerhuse på 80,2 ha. Arealudlæggenes konkrete og samlede miljøpåvirkning vurderes. 2.2 Miljøvurdering Resuméet nedenfor er en sammenfatning af de miljøkonsekvenser, der er beskrevet i miljørapportens kapitel 5 "Miljøvurdering" Klima Temaet klima omfatter energiforbrug, CO2-udledning og klimatilpasning. Retningslinjer og arealudpegninger for nye skovrejsningsområder kan bidrage til CO2-reduktion, fordi skov under vækst binder CO2. Et nyt arealudlæg til boligformål er delvist udpeget som lavbundsareal. Det vurderes, at udnyttelse af arealet til byudvikling vil være forenelig med retningslinjen for lavbundsarealer og potentielle vådområder, da kravet om friholdelse for byggeri og anlæg vil kunne forenes med ønsket om udnyttelse af den øvrige del af arealet. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende klima Ressourcer Temaet ressourcer omfatter arealforbrug, produkter/materialer/råstoffer og affald. Planen fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg, herunder forbrug af produkter/materialer/råstoffer og affald. Konsekvenserne afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af arealudlæggene og er ikke vurderet i denne plan. Miljøvurderingen for temaet ressourcer omfatter derfor kun arealforbrug. Det udlagte arealforbrug til byformål og sommerhuse øges i begrænset med planen, med en nettoudvidelse af rammeplanlagte områder med til byudvikling og sommerhuse på 80,2 ha, jf. afsnit ovenfor. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende ressourcer Vand Temaet vand omfatter grundvand og drikkevand, søer, vandløb og kystvande samt spildevand.

12 12 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder m.v.) udlægger planen 5 nye rammeområder, der er beliggende i OSD-områder og heraf er 3 beliggende i NFI-områder. Endvidere er ny landsbyafgrænsning af Voervadsbro delvist beliggende i ODS/NFI. To områder der udtages af planlægningen er beliggende i OSD/NFI og inden for kildepladszone. Der kan alene planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder. I OSD er der krav om, at der redegøres for planbehov og grundvandsbeskyttelse. I NFI (og ikke kortlagte områder) er der krav om supplerende redegørelse for tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med planforslaget er der udarbejdet en supplerende redegørelse for planlægning i områder med grundvandsinteresser, der fastlægger retningslinjer og bestemmelser, der er med til at hindre en forurening af grundvandet, herunder konkrete tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. Grundvandsredegørelsen foreligger som separat dokument. På baggrund af konkrete vurderinger af grundvandsressourcen, beskyttelsesniveauet mv. i redegørelsen og med den planlagte anvendelse af tekniske tiltag vurderes det, at de planlagte nye rammeområder indenfor OSD/NFI kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen. Afhjælpende foranstaltninger Der skal planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne i de berørte OSD områder. Den statslige udmelding og grundvandsredegørelsen angiver en række tekniske tiltag der kan tages i anvendelse i planlægningen vedrørende befæstede arealer, afledning af regn- og spildevand, samt håndtering af olie og kemikalier. Øvrige afhjælpende foranstaltninger kan omfatte krav til materialer, information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv. Ved byudvikling i OSD-områder skal der indgå særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet. Foranstaltninger i forhold til risiko for grundvandsforurening og begrænsning af oversvømmelse kan dog være modsatrettede og i den videre planlægning er der behov for en afvejning af disse hensyn. Der er fastlagt forslag til overvågning og afbødende foranstaltninger, som sammen med bestemmelser i grundvandsredegørelsen sikrer, at risikoen for grundvandet minimeres. Det er vurderet, at der kan etableres den fornødne overvågning og sikkerhed til at forebygge grundvandsforurening Jord Planen fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg. Konsekvenserne for jordbund, herunder jordforurening, afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af arealudlæggene og er ikke vurderet i denne plan.

13 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 13 Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende jord Luft Temaet luft omfatter emissioner, lugt og diffuse kilder. Planen omfatter ikke arealudpegninger til anlæg mv., hvor der af hensyn til forebyggelse af lugtgener, skal overholdes minimumsafstande til boliger o.l. Konsekvenserne for lugtgener fra landbrug, afhænger af den efterfølgende lokalplanlægning i forbindelse med realisering af arealudlæggene og er ikke vurderet i denne plan. Der kan i rammer for byudviklingsområder fastlægges, at lokalplanlægningen skal tage hensyn til, at sikre afstand fra nye boligområder til eksisterende og planlagte husdyrbrug/drifts-bygninger. Afhjælpende foranstaltninger Der foreslås ikke afhjælpende foranstaltninger vedrørende luft Støj og vibrationer Temaet støj og vibrationer omfatter arealudlæggenes støjpåvirkning af omgivelserne og omgivelsernes støjpåvirkning af arealudlæg. I alt 9 nye arealudlæg vurderes at være påvirket af støj fra veje, jernbane og erhverv og er beliggende i planlægningszone for støj. Der foretages udlæg af 6 nye boligområde, 2 sommerhusområder og et centerområde, der kan være påvirket af støj. Endvidere udtages 6 eksisterende rammeområder 4 erhvervsområder og 2 boligområder - beliggende i planlægningszone for støj. Evt. negative konsekvenser afhænger af i hvilket omfang, der gennemføres afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med detailplanlægningen. Afhjælpende foranstaltninger I områder, hvor støjniveauet overstiger grænseværdierne skal der gennemføres en særlig støjvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen og der skal fastlægges og gennemføres afhjælpende foranstaltninger afhængig af den konkrete sag. Det forudsættes, at gældende grænseværdier for støj overholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning Natur Temaet natur omfatter Natura 2000-områder, flora og fauna - herunder truede arter og biologisk mangfoldighed, beskyttede naturtyper, spredningskorridorer og lavbundsarealer. Arealudpegning for skovrejsningsområder øges med to nye områder på i alt 85 ha., som dels er med til at øge omfanget af bynære skovområder og dels medvirker til opfyldelsen af det nationale mål for skovrejsning.

14 14 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Udpegning af nye skovrejsningsområder, vil kunne øge omfanget af naturområder og grønne forbindelser. Samtidigt berøres nogle få naturområder af arealudlæg til nye rammeområder: Naturbeskyttelsesområde 1 arealudlæg til sommerhuse er beliggende i naturbeskyttelsesområde. Potentielt naturområde 1 arealudlæg til sommerhuse er beliggende i område udpeget som potentiel natur og økologisk forbindelse. 3 områder 2 arealudlæg til boligformål omfatter beskyttede naturtyper. Ved de nævnte arealudlæg er der tale om, at et naturområde/naturværdier indgår som en del af arealudlægget. Konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til naturen indgår i den efterfølgende planlægning. Det forudsættes, at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Afhjælpende foranstaltninger Ved lokalplanlægning kan hensynet til naturnetværk og biotoper varetages ved bestemmelser om bevaring af eksisterende natur og skove i de planlagte områder i forbindelse med disponering af området, fastlæggelse af randzoner mv., evt. på grundlag af en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget Landskab Temaet landskab omfatter landskabelige værdier og særlige beskyttelsesområder, herunder kystnærhedszonen, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Planen inddrager lidt over 210 ha "bar mark" til byudvikling. Dog udtages ca. 130 ha. med eksisterende rammeområder af planlægningen, således at nettoforøgelsen af områder til byudvikling mv. er ca. 80 ha. Dette vil få landskabelige konsekvenser for det bynære landskab ved de pågældende byer. Konsekvenserne afhænger af, hvordan udbygningen disponeres og udføres. Af planens nye arealudlæg er 4 områder beliggende i kystnærhedszonen og 5 i værdifulde landskaber, samt 7 områder beliggende i geologiske interesseområder. Arealudlæg i kystnærhedszonen er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med de statslige udmeldinger, og for planlægning i de kystnære områder er der krav om en særlig planmæssig begrundelse. Alle 4 områder er beliggende bag den eksisterende by og som naturlig udbygning af byområdet. Områderne inddrages for at sikre nødvendige byudviklingsarealer med en placering i tilknytning til eksisterende bymønster byer. For landskabsområderne gælder, at ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets konkrete særkende. Formålet er at ny bebyggelse og placering af anlæg tilpasses bedst mulig i forhold til landskabselementer og -værdier.

15 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 15 Afhjælpende foranstaltninger For anlæg der kan påvirke kysten, værdifulde landskaber og geologiske interesseområder skal byggeriet indpasses i landskabet gennem krav til lokalisering og bebyggelsens omfang, samt valg af materialer. Det forudsættes, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning, redegøres for de visuelle påvirkninger og foretages konkret vurdering af landskabsinteresser Kulturarv Temaet kulturarv omfatter fortidsminder, kirker og deres omgivelser, bygningskulturarv, kulturmiljøer, beskyttede diger og arkæologisk arv. Planforslaget udlægger nye rammeområder, som berører forskellige typer af kulturarvsinteresser: Kirkefredning, samt kirkebyggelinjer og -omgivelser Et mindre areal af nyt rammeområde syd for Tyrsted Kirke er omfattet af arealfredning. 3 nye rammeområde er delvist omfattet af kirkebyggelinjer og 2 nye rammeområder er delvist beliggende i kirkeomgivelser. Beskyttede diger Der findes beskyttede diger inden for 3 af de nye rammeområder. Fredet fortidsminde I to tilfælde findes der et fredet fortidsminde i nyt rammeområde i form af en rundhøj fra oldtiden, som er omfattet af en beskyttelseslinje i en radius på 100 m. Værdifulde kulturmiljøer Planforslaget omfatter 1 nyt rammeområde, som delvist er beliggende inden for værdifuldt kulturmiljø (Agrare miljøer før 1800 Meldrup Landsby). Ved de nævnte arealudlæg er der tale om, at kulturværdier indgår som en del af arealudlægget. For alle arealudlæg, der omfatter kulturarv, gælder det, at planens indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til kulturarven i områderne varetages i den videre planlægning. Den konkrete indvirkning kan derfor først vurderes i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Det bør endvidere sikres, at konkrete kulturarvsinteresser friholdes for tilplantning i forbindelse med ny skovrejsning. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med lokalplanlægning bør hensynet til kirker og kulturværdier varetages ved at tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning, eller ved at disponere ny bebyggelse og placering af anlæg således, at væsentlige sigtelinjer friholdes. Det forudsættes, at beskyttelsesinteresser ved kirker og fortidsminder respekteres/friholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning.

16 16 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Befolkning og samfund Temaet befolkning og samfund omfatter en lang række faktorer, som tager sigte på en vurdering af konsekvenserne af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker, herunder sundhedsfaktorer og gener, erhvervsliv og materielle goder samt rekreative og trafikale forhold. Byudvikling sker fortsat primært ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Udlæg af nye rammeområder til byudvikling, sommerhuse mv., samt arealudpegning for skovrejsningsområder medfører en reduktion i arealudpegning for særligt værdifulde landbrugsområder. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne. Retningslinjen for skovrejsningsområder og udlæg af nye rammeområde til bynære rekreative formål medvirker til at øge tilgængeligheden til bynære skove og rekreative faciliteter i tilknytning til byerne, og forbedrer dermed muligheder for fysisk udfoldelse og rekreation. Planlægning for etablering af ny dagligvarebutik i Nim kan reducere behovet for at handle dagligvarer uden for byen og dermed transportbehov. Planlægningen kan betyde en styrkelse af byens bosætningspotentiale og vil medvirke til at sikre et varieret handelsudbud og lokal butiksforsyning. Afhjælpende foranstaltninger Overgangen mellem by og land skal fastlægges konkret i detailplanlægningen i kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen. I detailplanlægningen bør der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. 2.3 Overvågning Der er ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for kommuneplantillægget. Opfølgningen vil primært ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen. Herunder at Horsens Kommune fører selvfølgelig tilsyn med grundvandskvaliteten i vandværkernes boringer og vandkvaliteten hos kommunens enkeltindvindere, gennem de analyser som vandværkerne og enkeltindvinderne får foretaget af deres vand. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum ske en miljøscreening efter Miljøvurderingsloven og i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter vil der som minimum blive lavet en VVM-screening efter Planloven.

17 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Metode Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven LBK nr. 939 af 03/07/2013 med senere ændringer), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering som stilles til gennemførelse af kommuneplanen. Følgende beskrivelse af miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde er grundlaget for at forstå for rapportens indhold, temaer, detaljeringsniveau mv. 3.1 Grundlag for vurderingen Miljøvurderingen af forslag til Tillæg 7 har til hensigt at belyse de miljømæssige konsekvenser af planens gennemførelse, og derigennem udgøre en del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planforslaget. Udarbejdelsen af planforslaget og miljøvurderingen er foregået sideløbende. Således har det været muligt at indtænke potentielle miljøkonsekvenser i planlægningen allerede i udarbejdelses- og beslutningsfasen af planforslaget. Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og gængse vurderingsmetoder, og til planens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. I sagens natur vil konsekvensvurderingen derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede lokalplanlægning. Miljøvurderingen bygger på dels en planmæssig scoping, der vurderer kommuneplantillæggets ændringer i forhold til det gældende plangrundlag, og dels en miljømæssig scoping, som den indledende kvalitative vurdering og afgrænsning af hvilke miljømæssige konsekvenser planen kan forventes at få.

18 18 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Planmæssig scoping Udgangspunktet for den planmæssige scoping er en gennemgang af planens væsentligste ændringer i forhold til det gældende plangrundlag. Den planmæssige scoping omfatter således de væsentlige ændringer i forhold til gældende Kommuneplan 2013 og de tillæg der er lavet hertil. De planmæssige ændringer i scopingen omfatter både ændrede retningslinjer, nye arealudlæg til byudvikling om rammeområder, som udtages af kommuneplanen. 3.3 Miljømæssig scoping På baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de nye/ændrede arealudlæg. Indikationer af den sandsynlige påvirknings art vises kortfattet med trafiklys: * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Grøn: Påvirkning, afhængigt af udførelse Ingen væsentlig påvirkning Farverne er udelukkende et udtryk for et væsentlighedskriterium for miljøpåvirkningen, og farven indikerer altså ikke om påvirkningen er positiv/negativ. Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der omfatter de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav skal indeholde, dvs. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Scopingskemaets indholdselementer fremgår af skemaet nedenfor. Klima Ressourceanvendelse Vand Jordbund Luft Energiforbrug CO2 udledning Tilpasningsbehov Arealforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald Grundvand og drikkevandsinteresser Søer, vandløb og kystvande Spildevand Jordforurening Risiko for forurening Geologiske særpræg Emissioner Lugt Diffuse kilder

19 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 19 Støj og vibrationer Støj fra omgivelser Støj på omgivelser Vibrationer / komfort Natur Natura 2000 områder Truede arter (Bilag 4-arter) Biologisk mangfoldighed (Flora og fauna) Beskyttede naturtyper Spredningskorridorer Lavbundsarealer Landskab Landskabspåvirkning og landskabelig værdi Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, Bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger osv.) Visuel påvirkning i øvrigt Kulturarv Fortidsminder Kirker og deres omgivelser Bygningskulturarv Kulturmiljøer Beskyttede diger Arkæologisk arv Befolkning og samfund Erhvervsliv, herunder detailhandel Materielle goder Sundhed og Rekreative muligheder Lys- og skyggegener Risiko Sociale forhold Svage grupper/handicappede (tilgængelighed) Trafikale forhold (tilgængelighed, belastning & fremkommelighed) Kollektiv transport Socioøkonomiske effekter Figur 1: Scopingskema med miljøparametre Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau, som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Dette gælder bl.a. for luft, jordforurening, trafiksikkerhed og svage grupper. Den miljømæssige scoping har derfor ikke påvist indvirkning på disse forhold. Et overblik over resultatet af scopingen fremgår af miljørapportens bilag Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer. Der er ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til miljørapporten og dens indhold, men alene til den efterfølgende proces og detailplanlægning.

20 20 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Miljøvurderingen Miljøvurderingen indledes med en beskrivelse af miljøstatus og 0-alternativ. Miljøstatus udgør referencerammen for de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af planen og 0-alternativet beskriver den sandsynlige udvikling af status, hvis planen ikke gennemføres. Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre er nye og ændrede arealudlæg gennemgået. For hvert arealudlæg er miljøpåvirkningen vurderet med angivelse af: hvorvidt der kan være tale om væsentlig påvirkning (væsentlighedsgrad) kort beskrivelse af mulige konsekvenser afværgeforanstaltninger forholdet til kommuneplanens retningslinjer Vurderingen af arealudlæggene er et vigtigt led i ønsket om, at miljøvurderingen skal være et værktøj for det videre planarbejde. Planforslagets miljøkonsekvenser er beskrevet og vurderet for hvert scopingens 7 hovedemner: Natur og Landskab Forurening Ressourceanvendelse Befolkning Sikkerhed Trafik Interessentforhold For hvert emne indeholder miljøvurderingen: Miljøvurdering af plantiltag, der har indvirkning på de enkelte miljøparametre. Afhjælpende foranstaltninger for de enkelte miljøtemaer og forslag til overvågning I det ikke-tekniske resume (kapitel 2) er planens indvirkning på miljøet for scopingskemaets 10 miljøtemaer opsummeret med angivelse af forslag til afhjælpende foranstaltninger og overvågning.

21 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Dette kapitel giver en beskrivelse af den nuværende miljøstatus i Horsens Kommune. Denne miljøstatus udgør en referenceramme for at vurdere de potentielle konsekvenser ved gennemførelse af kommuneplantillægget. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af den sandsynlige udvikling af miljøstatus uden implementering af planforslaget, dvs. 0-alternativet. Beskrivelsen af 0- alternativet tager udgangspunkt i Kommuneplan og miljøvurderingen af denne. I 0-alternativet forudsættes områderne fastholdt som areal i landbrugsmæssig drift. Dette alternativ sammenlignes med en anvendelse til boligformål med henblik på at vurdere konsekvenserne af en gennemført planlægning. 4.1 Befolkning og samfund Kommunen ligger godt i forhold til store arbejdspladskoncentrationer, både mod nord til Århus og i forhold til Trekantområdet mod syd og med gode trafikforbindelser. Dermed er der god adgang til kraftige vækstområder. Derfor er det vigtigt, at der fortsat er fokus på at sikre en infrastruktur med højt serviceniveau, med henblik på høj tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelsesmuligheder. Adgangen til beskæftigelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Jo flere arbejdspladser, der ligger forholdsvis tæt på en by eller et område, jo bedre ser det ud for byens eller områdets udvikling. Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er en ny udpegning, som skal være med til at sikre en balance mellem jordbrugets udviklingsmuligheder og forbedringer af natur- og miljøforholdene og skal desuden sikre arealer til byvækst, og til rekreative arealer og anlæg m.v alternativet Horsens vokser og der en øget forventning om at antallet af boliger bygget via byomdannelse og fortætning skal stige i forhold til tidligere. Alligevel er der behov for nye byvækstarealer. Der er i alt brug for ca. 625 ha til boligformål på en 12 årig peri-

22 22 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 ode, ud over de boliger der bygges via omdannelse og fortætning. Der er en eksisterende rummelighed i den gældende kommuneplan på knap 400 ha. Det betyder, at der er behov for at udlægge yderligere ca. 225 ha til nye boliger. Rummeligheden til erhverv i den gældende kommuneplan er højere end det reelle beregnede behov, hvorfor der mulighed for at reducere restrummeligheden ved at tage arealer ud af kommuneplanen, som der ikke længere er behov for. 4.2 Natur og biologisk mangfoldighed Horsens Kommunes naturområder ligger spredt ud over kommunen og er præget af fragmentering, hvilket har gjort arterne endnu mere sårbare. Gennem en lang årrække er naturen, såvel i udstrækning, variation og diversitet, blevet fattigere. I de seneste år er udviklingen i nogle sammenhænge vendt. Naturtyper som vandhuller, levende hegn, krat og småskov vinder på ny frem. Der er derfor behov for både en beskyttende indsats i forhold til det, der endnu er tilbage, og en naturudviklende indsats for at genskabe naturområder. I Horsens Kommune findes 5 udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Det drejer sig om Natura 2000-områderne, der er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og naturarter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Vigtigt for beskyttelsen af Natura 2000-områderne er, at myndighederne i deres administration ikke må gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Natura planernes målsætninger er bindende og skal anvendes ved konsekvensvurderinger i forbindelse med planlægning og myndighedsudøvelse. Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer kommunen en lang række andre naturområder og -værdier i form af moser, enge, strandenge, heder, overdrev samt vandløb og søer alternativet Den overordnede vurdering af biologisk mangfoldighed, flora og fauna i Danmark er, at denne er under pres som følge af udviklingen i landbruget, byerne og ferie /fritidsfaciliteter (Landsplanredegørelse 2010). En væsentlig indsats for naturen er at sikre sammenhæng mellem Natura 2000-områderne og andre naturområder ved at forbinde dem med økologiske korridorer. Der er stor variation på naturtyper og kvaliteten heraf og naturen i Horsens Kommune er i vid udstrækning påvirket af menneskers aktivitet, hvilket har forringet levevilkårene for flora og fauna. Som det også ses på landsplan er det kun en mindre del af kommunens natur der er upåvirket af menneskers aktivitet. n videreførelse af de hidtidige kommuneplanrammer vil betyde, at der ikke ændres i beskyttelsen af naturområder samt sammenhængen mellem områderne.

23 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Landskab og kulturhistorie Landskabet i Horsens Kommune består geologisk set af istidernes aflejringer, skabt og formet under flere gletcherfremstød, som resulterede i et frugtbart bakket landskab, gennemskåret af dale og en fjord. Siden istiden er dette landskab blevet påvirket af indvandret flora og fauna og især af menneskelig aktivitet, og det fremstår i dag som et komplekst og detaljerigt kulturlandskab. De landskabelige bevaringsværdier knytter sig til de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber af høj kvalitet, og planlægningen er rettet mod bevaring af de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, dale, bakker og kystområder. Hertil kommer de uforstyrrede landskaber uberørt af byudvikling og tekniske anlæg. Dele af landskabet er endvidere beskyttet af fredninger og naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer. Kystlandskabet er endvidere beskyttet af planlovens regler for den 3 km brede kystnærhedszone. Bevaringsværdige landskaber i Horsens Kommune er i overvejende grad knyttet til kystlandskabet og dal- og randmorænelandskaberne. Kommunens landskab er varieret og rummer mangeartede landskabstyper. Morænelandskaber, kyster og ådale indgår i det afvekslende landskab. Naturen og landskabet er som andre steder præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling igennem tiderne. Skove, plantebælter og marker i jordbrugsmæssig drift præger stadig det åbne land. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidigt store rekreative muligheder alternativ Den overordnede variation af landskabstyper og de udpegede områder med store landskabelige værdier forventes i store træk opretholdt, men landskabet er under pres som følge af byudvikling, hvor uberørte landskabsarealer inddrages til byformål, der skal imødekomme behovet for boliger og erhvervsgrunde mv., samt etablering af store anlæg i det åbne land. Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen, hvor der er lagt vægt på at kunne aflæse samspillet mellem landskab, bebyggelse og menneskers udnyttelse heraf. Genbrug af eksisterende byområder mindsker presset på uberørte landskaber. Men eksisterende rammeområder til byudvikling berører både værdifulde landskaber og kystnærhedszonen. Den fremtidige udvikling, rummer derfor en potentiel negativ påvirkning af landskabet. 4.4 Grundvand Horsens Kommune har udarbejdet forslag til kommunal vandhandleplan med en beskrivelse af planer for realiseringen af de indsatser, der ifølge de statslige vandplaner skal gennemføres inden for kommunens geografiske område.

24 24 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Der er udarbejdet statslige vandplaner, der viser, hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. Horsens Kommune er omfattet af to hovedvandoplande; 1.9 Horsens Fjord og 1.5 Randers Fjord med fastlæggelse af retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. I Naturstyrelsens redegørelse for Vandplan gælder det for begge hovedvandoplande, at der ikke sker overudnyttelse af grundvandet i Horsens Kommune. Den kvantitative tilstand af grundvandet er således god, og Naturstyrelsen foreslår ingen indsats i form af reduceret oppumpning af vand. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 samt Statens udmelding herom fastlægger retningslinjer ift. grundvandbeskyttelse og byudvikling. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er kommunen forpligtet til at arbejde for, at der ikke placeres anlæg, aktiviteter eller arealanvendelse, der kan true grundvandet. Samtidig skal arealanvendelser der sikre godt grundvand fremmes. For størstedelen af kommunens vandværker gælder der, at deres indvindingsopland har status som område med særlige drikkevandsinteresser. Før der kan planlægges nærmere for denne byudvikling, skal der udarbejdes en redegørelse for byudviklingen i forhold til OSD jf. Planlovens 11 e, stk.1, nr.4. Redegørelsen dækker hele kommunen og den skal fremgå af kommuneplanen. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillægget lavet en sådan grundvandsredegørelse på baggrund af det foreliggende datagrundlag og kendt viden i Horsens Kommune. Redegørelsen fastsætter virkemidler til beskyttelse af grundvandet. Grundvandsredegørelse foreligger som separat dokument alternativ Kommuneplan fastlægger, at byudvikling som hovedregel ikke må placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor det ikke er muligt, skal der planlægges med særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet. Grundvandsbeskyttelsen vurderes at være flersidig og byudvikling udgør ikke entydigt en risiko for drikkevandsforsyningen. Med den igangværende indsatsplanlægning, restriktioner for den fremtidige anvendelse i byudviklingsområder og de statslige krav om supplerende redegørelse ved planlægning i OSD/NFI områder mv., vil få en positiv effekt for grundvandsbeskyttelsen. 4.5 Miljømål I forbindelse med afgrænsningshøringen er der blevet gennemført en vurdering af, hvorvidt planen vil udgøre en hindring for opnåelsen af internationale miljømålsætninger. Der ikke er fundet relevante internationale miljøbeskyttelsesmål for planområdet og heller ikke fundet områder, der er beskyttet af internationale målsætninger, som kan påvirkes væsentligt negativt af de indenfor planområdet påtænkte aktiviteter.

25 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Statslige interesser i kommuneplanlægningen Miljøministeriets "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskriver de rammer og krav, som kommuneplanen skal respektere. Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone og denne afgrænsning skal ske ud fra en helhedsvurdering. Der skal være klare grænser for byerne og byvækst skal ske indefra og udad, så der sikres forskel mellem by og land og ny, spredt bebyggelse i det åbne land undgås. Arealudlæg til byvækst skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i kommunen i den kommende planperiode på 12 år. Kommunerne skal inden udlæg af nye erhvervsområder overveje en fornyelse af eksisterende, ældre erhvervsområder, så de fortsat kan udnyttes til erhverv, og ekstensivt udnyttede erhvervsarealer bør søges udnyttet bedre. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støjbelastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsningen af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Ved placering af byudviklingsområder skal alternative beliggenheder til OSD afvejes, viden om den geologiske sårbarhed indenfor OSD skal inddrages, ligesom beliggenhed i forhold til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) tillægges stor betydning. Kommunens vurdering af sårbarhed i forbindelse med planlægning for aktiviteter i OSD eller indvindingsoplande til almene vandværker skal ske på grundlag af Naturstyrelsens grundvandskortlægning, eller hvad der svarer hertil. Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nye anlæg ikke forringer landskaberne. Værdifulde geologiske landskabstræk, deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres. Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunernes planlægning lægges vægt på følgende for at sikre en bæredygtig udvikling.

26 26 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Kommunale mål Kommuneplan indeholder især i retningslinjerne relevante mål for planlægningen af nye byområderne. Disse retningslinjer fremgår af scopingen i bilag 3 for de enkelte rammeområder. Af den kommunale Agenda 21 strategi fremgår følgende relevante mål: At fremme biologisk mangfoldighed ved bl.a. at mindske forureningen og skabe flere grønne områder, øge mængden af natur og i det hele taget gøre byen og Kommunen grønnere. At sikre alle borgere i Kommunen rimelig adgang til oplevelsesrige, rekreative grønne områder. At vurdere miljøpåvirkningen i forbindelse med alle planlægnings - og udførelsesopgaver med henblik på at reducere/minimere negative påvirkninger af miljøet samt spare på arealressourcerne bl.a. gennem en miljøbevidst byomdannelse og byudvikling. At forskønne byens og de mindre lokalsamfunds bygninger og byrum. At skabe sammenhængende grøn infrastrukturer med grønne korridorer fra by til land til gavn for flora, fauna og borgernes rekreative udfoldelse.

27 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Miljøvurdering Det er for nogle miljøfaktorer generelt en begrænsning, at miljøindvirkningen ikke kan vurderes på det overordnede niveau som planen har, fordi indvirkningen alene afhænger af det konkrete indhold i den efterfølgende detaljerede planlægning. Konsekvensvurderingen af planforslagets miljøpåvirkninger er emneinddelt: Natur og Landskab - Bevaringsværdige landskaber - Geologiske bevaringsværdier - Kulturhistoriske bevaringsværdier - Naturbeskyttelse Forurening - Grundvandsbeskyttelse - Eksisterende forurening Ressourceanvendelse - Landbrug - Skovrejsning - Arealressourcer Befolkning og sundhed - Rekreative interesser 5.1 Natur og landskab Temaet natur og landskab omfatter emnerne biologisk mangfoldighed, flora og fauna, beskyttet natur og natur værdier, grønne områder og rekreative interesser, samt geologi, landskab og kulturhistorie. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier, kulturhistoriske bevaringsværdier og naturbeskyttelse Bevaringsværdige landskaber Udlæg af nye rammeområder til byudvikling vil få landskabelige konsekvenser for det bynære landskab ved de pågældende byer. De konkrete konsekvenser afhænger i høj grad af, hvordan udbygningen udføres i den konkrete planlægning, herun-

28 28 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 der den konkrete landskabelige tilpasning i sær til markante landskabselementer i områderne, som f.eks. skove, ådale, markant terræn mv. Værdifulde og uforstyrrede landskaber De værdifulde landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte f.eks. synlige geologiske formationer, særlige udsigtsforhold, kulturhistoriske spor eller særlige karakteristiske landskabstræk. Dele af de bevaringsværdige landskaber er udpeget som uforstyrrede hvilket vil sige at de visuelt og støjmæssigt ikke er påvirkede af større anlæg. De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri eller anlæg tillades på grund af væsentlig samfundsmæssig betydning, fordres høj arkitektonisk kvalitet og samspil med landskabet. For landskabsområderne gælder, at ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets konkrete særkende. Kvaliteterne i de værdifulde landskaber er sårbare overfor større anlæg og bebyggelser. Det er derfor vigtigt, at nødvendige anlæg i værdifulde landskaber tilpasses bedst muligt. Planforslaget indeholder 6 nye rammeområder, som helt eller delvist er beliggende inden for de udpegede værdifulde landskabsområder og heraf er 3 endvidere beliggende i uforstyrrede landskaber. Et af de rammeområder, der udtages af planlægningen er beliggende i værdifuldt landskab. Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsområder (værdifulde og uforstyrrede landskaber), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at placering og udformning af byudvikling skal ske med særlig hensyntagen til landskabet. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Kystnærhedszonen I Planloven er der særlige krav til planlægning i kystlandskabet. Der skelnes mellem kystnærhedszonen udenfor byerne og den kystnære del af byzonen. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten og i kystnærhedszonen stilles særlige krav til planlægningen. Inden for kystnærhedszonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Planforslaget omfatter 4 nye rammeområder inden for kystnærhedszonen, som alle er lokaliseret bag eksisterende by og i områder præget af bebyggelse. Et eksisterende rammeområde i kystnærhedszonen udtages af planlægningen. Indvirkningen på kystlandskabet afhænger af, hvordan hensynet varetages i den efterfølgende detailplanlægning ved tilpasning af anlæg og bebyggelse og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinje for byudvikling i kystnærhedszonen (1.17), indeholder i sig selv afbødende foran-

29 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 29 staltninger med krav om, at det skal sikres, at der ikke opstår en ny signifikant synlig bebyggelsesfront set fra kysten og endvidere (1.16), at inddragelse af nye arealer i byzone kun kan ske såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Skovbyggelinjer Området i en bufferzone på 300 m omkring skove er omfattet af en byggelinje. Skovbyggelinjen er knyttet til alle eksisterende og nye private skove på 20 ha eller derover samt offentlige skove iht. naturbeskyttelseslovens 17. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen er der generelt forbud mod at etablere bebyggelse. Planforslaget omfatter 6 nye rammeområder, som delvist er beliggende inden for skovbyggelinje, hvor nye byudviklingsmuligheder vil kunne påvirke skovene som landskabselementer og vil kunne påvirke deres funktion som levesteder. Dette kan ikke vurderes, før det i den videre planlægning er afklaret, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at reducere eller ophæve skovbyggelinjen i de konkrete arealer. Konsekvenserne for skovbyggelinjerne afhænger af, om lokalplanlægningen sikrer, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til landskabselementer og -værdier varetages ved indpasning af byggeri og anlæg, valg af materialer og farver, samt visuelle forhold. For ny bebyggelse og nye anlæg i kystnærhedszonen forudsættes det, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning, redegøres for de visuelle påvirkninger af kystlandskabet. Ved arealudlæg inden for skovbyggelinje bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Det bør være et vilkår for en reduktion/ophævelse af skovbyggelinjen, at der sikres adskillelse mellem ny bebyggelse og skoven Geologiske bevaringsværdier Landskabet afspejler tydeligt de geologiske processer, der har formet terrænet under isens bortsmeltning i sidste istid. Som følge heraf er en stor del af kommunen udpeget til område af særlig geologisk interesse, hvilket vil sige, at det inden for områderne skal sikres, at der ved større byggerier, råstofindvinding og skovrejsning ikke sker en sløring af de geologiske dannelser. De geologiske interesseområder udpeget i Kommuneplanen udgør i sin helhedet rigt varieret glaciallandskab mellem sidste istids Hovedopholdslinje og den Østjyske Israndlinie. Geologiske interesseområder Af de nye rammeområder er de 9 beliggende inden for det geologiske interesseområde Det midtjyske Søhøjland og heraf er 1 tillige beliggende inden for Hovedgård-

30 30 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Vedslet og 2 andre inden for Vissing Kloster. På den anden side er 7 af de rammeområder der udtages af planlægningen ligeledes beliggende inden for de geologiske interesseområder. Det midtjyske Søhøjland ligger omkring isens hovedopholdslinje i sidste istid. Den østlige og centrale del af området omfatter moræne- og smeltevandsaflejringer, mens den vestlige del, som lå uden for isranden, består af nedslidte, ældre morænebakker - også kaldet bakkeøer. Mellem bakkerne er aflejret tykke lag af sand. Inden for Søhøjlandet findes mindre lokaliteter, herunder; Hovedgård-Vedslet, der er et dødispræget landskab med store lerfladbakker og Vissing Kloster, hvor der er flere lokaliteter med terrasser fra forskellige strømningsstadier i et afsnit af Gudenådalen. Presset på de geologiske værdifulde landskaber er taget til med byudvikling, større vejanlæg, plantning af ny skov, grusgravning og lignende. Udlæg af nye byudviklingsområder og vil lokalt forstyrre udsynet til og oplevelsen af de terrasser der er skabt af istidens smeltevandsafstrømning. Alle de nye rammeområder er udlagt i umiddelbar tilknytning til eksisterende byområder. Der er krav til at landskabsformer og blottede profiler m.v., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Afhjælpende foranstaltninger Der skal planlægges med særlige forholdsregler ved byggeri og anlægsarbejder, beplantning med videre, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal undgås i områder af særlig geologisk interesse. I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til særlige landskabsformer og geologiske profiler varetages ved disponering af byggeri. For ny bebyggelse i geologiske interesseområder forudsættes det, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning redegøres for de visuelle påvirkninger Kulturhistoriske bevaringsværdier Få nye og ændrede arealudlæg til byudvikling påvirker forskellige kulturarvsinteresser. Det kan endvidere ikke udelukkes, at der findes arkæologiske kulturminder i byudviklingsområder. Horsens Museum skal høres med henblik at afdække dette i forbindelse med detailplanlægningen og projekteringen af ny bebyggelse. Kirkefredning De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet. Det centrale fredningsregister omfatter arealfredninger i kirkernes næromgivelser (Provst Ener-fredninger). Disse fredninger er frivillige deklarationer med bestemmelser der skal sikre de nære kirkeomgivelser mod indgreb, der hindrer kirkernes frie beliggenhed.

31 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 31 Et mindre areal af nyt rammeområde syd for Tyrsted Kirke er omfattet af arealfredning. Ingen dele af dette areal må bebygges eller beplantes og der må ikke etableres anlæg af nogen art. Det vurderes, at den øvrige del af rammeområdet vil kunne udnyttes uden at medføre indgreb i fredningen, dette vil dog være afhængigt af den detaljerede disponering af området. Kirkebyggelinje Kirkebyggelinje er knyttet til alle kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet. Den omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen iht. Naturbeskyttelseslovens 19. Formålet med kirkebyggelinjen er at sikre, at der ikke opføres bebyggelse på over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken og byggelinjen administreres restriktivt afhængigt af kirkens karakter og beliggenhed. Planforslaget omfatter 3 nye rammeområder, som delvist er omfattet af kirkebyggelinjer. Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til kirken varetages i den videre planlægning, og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kirkeomgivelser For at sikre kirkernes betydning for oplevelsen af landskabet er der udpeget geografisk afgrænsede områder som kirkeomgivelser. Kirkernes centrale placering i mindre byer og landsbyer bevirker, at kirkens landskabelige betydning kan komme i konflikt med ønsker om byudvikling. Planforslaget omfatter 3 nye rammeområder, som delvist er beliggende i kirkeomgivelser. Indvirkningen afhænger af, hvordan hensynet til kirken varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinje for kirkeomgivelser (3.3), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at ny bebyggelse kun kan opføres, hvis det ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. Beskyttede diger Sten- og jorddiger er af museumsloven ( 29a) beskyttet mod tilstandsændringer. Arealerne til byvækst omfatter 1 areal med ændret anvendelse, der indeholder beskyttede diger. Digerne er vigtige historiske elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Der findes beskyttede diger inden for 3 af de nye rammeområder. Konsekvenserne for digerne afhænger af, hvordan den efterfølgende planlægning tager hensyn til bevaringen, og kan kun vurderes i forbindelse med detailplanlægningen af områderne. Det anbefales, at bevaring af digerne indgår som krav i lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger.

32 32 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Fredet fortidsminde De fredede fortidsminder er med til at give landskabet karakter, og de betyder meget for oplevelsen og forståelsen af kulturlandskabet. Når et fortidsminde er fredet, er det ifølge museumsloven beskyttet mod ændringer og ødelæggelse. I to tilfælde findes der et fredet fortidsminde i et nyt rammeområde i form af en rundhøj fra oldtiden, som er omfattet af en beskyttelseslinje i en radius på 100 m. Der må ikke foretages tilstandsændringer inden for beskyttelseslinjen. Konsekvenserne for fortidsmindet afhænger af, hvordan den efterfølgende planlægning tager hensyn til bevaringen, og kan kun vurderes i forbindelse med detailplanlægningen af området. Det forudsættes som udgangspunkt, at bevaring af fortidsmindet (forbud mod tilstandsændring inden for beskyttelseslinjen) indgår som krav i lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Værdifulde kulturmiljøer Udpegningen af de værdifulde kulturmiljøer fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt. Planforslaget omfatter 1 nyt rammeområde, som delvist er beliggende inden for værdifuldt kulturmiljø (Agrare miljøer før 1800 Meldrup Landsby) og ligeledes 1 rammeområde der udtages af planlægningen (Urbane miljøer - Gedved Landsby). Landsbyer og mindre bymiljøer rummer ofte kulturhistorisk interessante elementer, der er sårbare overfor ændringer i landsbykernens udformning og visuel påvirkning. Hvor nyanlæg eller ændringer tillades, bør det derfor foregå under hensyntagen til bymiljøets gaderum og arkitektur samt eventuelle karakteristiske funktioners fortælleværdi. Den konkrete indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsområder (værdifulde og uforstyrrede landskaber), indeholder i sig selv afbødende foranstaltninger med krav om at bebyggelse, terrænændringer og beplantning skal ske med særlig hensyntagen til værdifulde kulturmiljøer. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til kirkerne og kulturværdier i tilknytning til kirkerne varetages ved tilpasning af bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Det forudsættes, at byggelinjer ved kirker respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Det forudsættes, at det gældende beskyttelsesniveau for den tinglyste kirkefredning respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning.

33 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Naturbeskyttelse De nye og ændrede rammeområder til byudvikling påvirker forskellige naturinteresser. Nye rammeområder omfatter bl.a. beplantning, skov og områder der henlægger i naturtilstand. Etablering af bebyggelse og anlæg vil kunne få negative konsekvenser flora og fauna i disse områder. Natura-2000 områder Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. De planlagte arealudlæg berører ikke direkte Natura 2000-områder og hovedparten er lokaliseret i en afstand herfra, så det vurderes, at planen ikke påvirker disse. Kun et af de nye rammeområder er beliggende mindre end 2 km fra Natura områder. Et nyt område til sommerhuse ved Voervadsbro er beliggende ca. 300 meter fra o Habitatområdet Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå. Ud over natur er der i habitatområdet store arealer, der omfatter dyrkede marker, veje og infrastrukturanlæg, samt huse og haver. Det eksisterende byområde i Voervadsbro er beliggende mellem habitatområdet og det nye sommerhusområde. Det vurderes, at udbygning af området ikke vil påvirke bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget eller naturplanens målsætninger. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H48 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F59. Kun habitatområdet (H48) er beliggende i Horsens Kommune. Figur 5.1: Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Naturområder Beskyttelsen af de udpegede naturområder sker i høj grad gennem national lovgivning. Ændringer i tilstanden af områder omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 kan kun ske på baggrund af en dispensation, som kommunen kan meddele, og skovene er beskyttet af skovloven.

34 34 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Et nyt arealudlæg til boligformål er delvist omfattet af område udpeget som naturområde, som ikke samtidigt er beskyttet af lovgivningen ( 3) og et område til sommerhuse er udpeget som potentiel økologisk forbindelse. I de udpegede naturområder kan der kun undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer naturværdier. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. Et nyt arealudlæg til boligformål (ved Hovedgård) udgøres delvist af et fredskovsareal, som reguleres og beskyttes iht. Skovloven (LBK nr. 678 af 14/06/2013). Dette areal planlægges ikke overført til byzone. Fredskovene rummer med deres lovfæstede kontinuitet gode muligheder for at sikre biodiversitet, forudsat at driften tilrettelægges med dette formål for øje. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. 3 områder (naturbiotoper) Mange naturområder er siden 1940 erne forsvundet fra landskabet. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet ved lov, naturbeskyttelseslovens 3, der omfatter søer, vandhuller, moser, heder, enge strandenge og de fleste vandløb. Disse naturtyper der betegnes 3 områder er beskyttet overalt i Danmark, hvorved omkring 9,5 % af Danmarks areal er beskyttet. Planen indeholder 2 nye rammeområder, hvor en mindre del udgøres af beskyttede naturområder (søer og eng), samt 2 områder, der udtages af planlægningen, med naturbiotop i form af en beskyttet sø. Den konkrete påvirkning af naturbiotoper i nye rammeområder afhænger helt af, hvordan de to områder disponeres i den videre planlægning. Det vurderes, at områderne vil kunne udnyttes til byudvikling uden at påvirke de beskyttede biotoper, hvis de anviste afværgeforanstaltninger iagttages, jf. nedenfor. Lavbundsarealer Lavbundsarealer danner overgangen mellem vandløb, søer og havområderne og de omgivende, tørre landområder. Lavbundsarealer er vigtige levesteder for mange vilde planter og dyr. De kan rumme ganske store mængder vand, og har et stort potentiale for at fjerne kvælstof, som tabes fra landbrugsjord. De udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at de naturlige vandstands- og afstrømningsforhold kan genskabes i området, eller som kan hindre muligheden for at styrke det vilde dyre- og planteliv i området. Et nyt arealudlæg til boligformål og to områder der udtages af planlægningen er delvist udpeget som lavbundsareal. Den konkrete påvirkning afhænger helt af, hvordan området disponeres i den videre planlægning. Det vurderes, at udnyttelse af arealet til byudvikling vil være forenelig med retningslinjen for lavbundsarealer og potentielle vådområder, da kravet om friholdelse for

35 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 35 byggeri og anlæg vil kunne forenes med ønsket om udnyttelse af den øvrige del af arealet. Afhjælpende foranstaltninger I forbindelse med lokalplanlægning kan hensynet til naturnetværk varetages f.eks. ved bevaring af eksisterende beplantninger, etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat eller skovbeplantning eller ekstensive græsarealer som kan forbinde eller udvide eksisterende naturområder. I områder udpeget som potentiel natur skal det sikres at eksisterende natur og mulighederne for at genskabe naturarealer ikke forringes. Ved den konkrete disponering af arealer med naturinteresser bør det udgås at placeres bebyggelse og anlæg på disse arealer ved f.eks. at lade dem indgå i rekreative grønne områder eller som landskabelige elementer. Ved udlæg af byvækst bør det i detailplanlægningen overvejes at udlægge randzoner omkring naturarealer således, at de ændrede arealanvendelser ikke forårsager tilstandsændringer i naturområderne. Ved arealudlæg der omfatter naturbiotoper ( 3), bør der inden lokalplanlægning foretages en nærmere vurdering af udpegningsgrundlaget. Det forudsættes (som udgangspunkt), at det gældende beskyttelsesniveau for naturværdier respekteres i den efterfølgende detaljerede planlægning. Bebyggelse og terræn i lavbundsarealer bør udformes, så de tåler højere vandstand Overvågning Arealudlæg berører en række naturinteresser; 3 områder, beskyttelseslinjer mv. Det foreslås, at der i forbindelse med næste revision af kommuneplanen foretages en gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planperioden for at overvåge om kommuneplanens mål for varetagelse af naturhensyn opfyldes i lokalplanlægningen. Der kan løbende foretages naturovervågning af beskyttede naturtyper ( 3). 5.2 Forurening Temaet forurening omfatter emnerne støj, lys, luft og jord, samt grundvand, overfladevand og spildevand. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af grundvandsbeskyttelse og eksisterende forurening i form af jordforurening og støj Grundvandsbeskyttelse Arealudlæg udpeges på baggrund af en afvejning af mange faktorer, herunder bymønster og de forskellige typer af arealbindinger som f.eks. natur, landskab og kysthensyn. Hensynet til grundvandsinteresser og -beskyttelse indgår som en af faktorerne, men ud fra en samlet betragtning er det i enkelte tilfælde fundet nødvendigt at placere arealudlæg i OSD-områder.

36 36 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Ifølge den statslige udmelding til vandplanerne kan der planlægges for placering af boliger og mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande, herunder nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis der for et givent område er kortlagt og tilstrækkeligt redegjort for både planbehov og grundvandsbeskyttelse. Der planlægges generelt for at byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og at der som hovedregel ikke placeres nye arealudlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser og øvrige tilsvarende områder med grundvandsbeskyttelse. Der er dog nogle arealudlæg der påvirker interesseområderne for drikkevand. Planforslaget udlægger 5 nye rammeområder, der er beliggende i OSD-områder og heraf er 3 beliggende i NFI-områder. Endvidere er ny landsbyafgrænsning af Voervadsbro delvist beliggende i ODS/NFI. To områder der udtages af planlægningen er beliggende i OSD/NFI og inden for kildepladszone. Grundvandsredegørelse Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført eller at planlægningen tager udgangspunkt i, at området har status som NFI. Der kan alene planlægges for boliger og mindre grundvandstruende virksomheder. I OSD er der krav om, at der redegøres for planbehov og grundvandsbeskyttelse. I NFI (og ikke kortlagte områder) er der krav om supplerende redegørelse for tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. Boliger, samt virksomheder og anlæg med lille risiko for påvirkning af grundvandsinteresser, herunder områder til turisme/fritidsformål, kan placeres i OSD-områder med udgangspunkt i redegørelse for planbehov og grundvandsbeskyttelse. Denne type anvendelse er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Den supplerende redegørelse for planlægning i områder med grundvandsinteresser fastlægger retningslinjer og bestemmelser, der er med til at hindre en forurening af grundvandet, herunder konkrete tekniske tiltag til grundvandsbeskyttelse. Grundvandsredegørelsen foreligger som separat dokument. Formålet med redegørelsen er, at sikre fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byudviklingen i Horsens Kommune. Hensynet til grundvandet skal vurderes og håndteres samlet med en overordnet planlægning. Samtidig skal det sikres, at der skabes opmærksomhed omkring planlægning i OSD og konsekvenserne af den jf. de statslige udmeldinger. Denne grundvandsredegørelse sikrer overensstemmelse mellem kommuneplantillægget og de statslige udmeldinger om byudvikling og OSD. Baggrunden for at det er nødvendigt at inddrage arealer i OSD er bl.a., at beskyttelsesinteresser generelt gør det vanskeligt at finde tilstrækkelige byvækst arealer i kommunen. I nogle af kommunens byudviklingsbyer er hele byen udpeget til OSD og derfor findes der ikke reelle alternativer til udpegningerne indenfor OSD. Især kyst-

37 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 37 nærhedszonen indskrænker mulighederne for udlæg af nye byområder med en planlægningsmæssig god beliggenhed. Det er afgørende for kommunen at kunne fordele byvæksten i de enkelte byer og bydele, så denne placeres bedst muligt i forhold til eksisterende byzone og således at denne understøtter og understøttes af eksisterende infrastruktur og servicefunktioner. Eksempelvis er det et ønske, at skabe grundlag for at de enkelte skoler kan opretholde et passende elevtal. Erfaringen viser således, at der skal en vis byvækst til for at undgå et fald i børnetallet. Også eksistensen af børneinstitutioner, butikker og anden service er afhængig af en vis byvækst. Byggemuligheder andre steder i kommunen, udenfor OSD, kan ikke erstatte byvæksten på de fem lokaliteter, der ligger i byer eller bydele som ligger indenfor OSD. Byvæksten skal tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byen. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Med henblik på konkret at beskytte grundvandsressourcen vil kommunen anvende de tekniske tiltag der er listet op og beskrevet redegørelsen i forhold til afledning af husspildevand, tagvand og vejvand samt opvarmning af området. Desuden omdeles informationsmateriale til grundejere om skånsomt havebrug og ukrudtsbekæmpelse. Tiltagene indskrives i kommuneplanens rammer jf. Planlovens 11b og følges op med bestemmelser i den kommende lokalplan i det omfang det kan lade sig gøre jf. Planloven. Listen vil blive udbygget og revideret i takt med at der opnås viden på området. På baggrund af konkrete vurderinger af grundvandsressourcen, beskyttelsesniveauet mv. i redegørelsen og med den planlagte anvendelse af tekniske tiltag vurderes det, at de planlagte nye rammeområder indenfor OSD/NFI kan ske med en lav risiko for påvirkning af grundvandsressourcen. Afhjælpende foranstaltninger Der skal planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne i de berørte OSD områder. Den statslige udmelding og grundvandsredegørelsen angiver en række tekniske tiltag der kan tages i anvendelse i planlægningen vedrørende befæstede arealer, afledning af regn- og spildevand, samt håndtering af olie og kemikalier. Øvrige afhjælpende foranstaltninger kan omfatte krav til materialer, information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv Eksisterende forurening Ved udlæg af nye rammeområder der foretaget vurdering af interessekonflikter ift. registrering af jordforurening og kommuneplanens udpegning af planlægningszone for støj. Jordforurening Inden for de nye og ændrede arealudlæg er der i et af de nye rammeområder registreret/kortlagt jordforurening, både V1 og V2.

38 38 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Der vurderes ikke at være en forureningsrisiko forbundet med den fremtidige anvendelse af nye og ændrede arealudlæg, og det forudsættes at eventuel eksisterende forurening opryddes/oprenses i forbindelse med byggemodningen. Forurenet jord skal håndteres efter Lovbekendtgørelsen nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord med seneste ændringer (Jordforureningsloven). Af jordforureningsloven fremgår at jordflytning fra arealer, der er områdeklassificeret eller kortlagt efter Jordforureningsloven, skal anmeldes til Horsens Kommune. Der foreslås ikke yderligere afbødende foranstaltninger. Støj og vibrationer Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den fælles planlægningszone for støj er af det tidligere Vejle Amt (Regionplan 2005) beregnet som den samlede støjpåvirkning fra en række støjkilder som trafik, erhverv og støjende fritidsaktiviteter. Med planforslaget udlægges 9 nye rammeområder, der helt eller delvist er beliggende indenfor planlægningszonen for støj og vurderes at være påvirket af især trafikstøj. Endvidere er 6 områder som udtages af planen beliggende i planlægningszonen. Nye arealudlæg til byformål og ændret anvendelse af rammeområder kan generelt øge trafikstøjen i lokalområder, når der sker en forøgelse af trafikbelastningen på lokale veje. Dette er ligeledes tilfældet ved udpegning af arealer til andre typer af funktioner og anlæg. Formålet med planlægningszoner vedrørende støj er at sikre, at støjhensynet inddrages i planlægningen og zonerne er udlagt efter de gældende vejledende grænseværdier. Områderne er ikke nødvendigvis støjbelastede, men en placering i nærheden af aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendigt med en særlig støjvurdering i forhold til den planlagte anvendelse. Uanset om et område berøres af planlægningszonen for støj, bør der ved lokalplanlægning altid gennemføres en screening for mulige støjkonflikter fordi støjbelastningen af et område hele tiden ændres på grund af ændringer i trafikken, etablering af nye støjende anlæg eller nedlæggelse/ændring af bestående anlæg. Afhjælpende foranstaltninger Arealudlæg til støjfølsom anvendelse i planlægningszonen for støj kræver en særlig støjvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen. I de dele af rammeområder, hvor støjniveauet overstiger de vejledende grænseværdier for den planlagte anvendelse, skal der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. Mulighederne for at reducere støj afhænger af den konkrete sag, og kan principielt opdeles i 3 metoder: ved kilden; f.eks. støjreducerende belægning på veje eller dæmpning af støjkilder eller begrænsning af driftstid på virksomheder og fritidsanlæg,

39 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 39 under udbredelse; f.eks. afstandsdæmpning ved disponering af arealer så de mest støjfølsomme anvendelser placeres længst væk fra støjkilden eller ved etablering af støjskærme, støjbegrænsning ved modtageren; f.eks. støjisolering af boliger og konstruktivt vha. dobbeltfacader. Det forudsættes, at gældende grænseværdier for støj overholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning Overvågning Horsens Kommune overvåger grundvandet fra de eksisterende boringer og der vil regelmæssigt blive udtaget vandprøver til analyse for at overvåge grundvandsressourcen og for at sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet. Således foretages der løbende overvågning af indvindingsboringerne mht. om drikkevandskravene for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer overholdes. Statens og kommunernes støjhandlingsplaner kortlægger støjbelastede arealer og opgør antallet af støjbelastede boliger fra større trafikanlæg. Mindst hvert 5. år revideres planerne, og der gøres status på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger. 5.3 Ressourceanvendelse Temaet ressourceanvendelse omfatter emnerne arealforbrug, energi- og vandforbrug, råstoffer og affald. I henhold til scopingen er der foretaget vurdering af landbrugsområder, skovrejsning og arealforbrug til byudvikling Råstofindvinding Udpegning af råstofområder og regulering af disse sker i den Regionale råstofplan. Nyt område til sommerhuse er beliggende inden et råstofområde, hvor der p.t. sker udvinding. Området kan ikke tages i brug til anden anvendelse, før udvindingen er afsluttet og arealet er reetableret Landbrug Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder i Kommuneplanen skal sikre en balance mellem jordbrugets udviklingsmuligheder og forbedringer af natur- og miljøforholdene og skal desuden sikre arealer til byvækst, og til rekreative arealer og anlæg m.v. De særligt værdifulde landbrugsområder skal i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter, der kan hindre landbrugserhvervets udviklingsmuligheder. Ved afvejningen i forhold til jordbrugsinteresserne lægges der vægt på, at begrænse arealforbruget til andre formål, og der tages hensyn til arronderingsforholdene og de allerede foretagne investeringer i området.

40 40 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Med planforslaget udlægges 13 nye rammeområder, der er beliggende helt eller delvist i særligt værdifulde landbrugsområder. Endvidere udtages 6 eksisterende rammeområder af kommuneplanen beliggende i særligt værdifulde landbrugsområder. Særligt værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af Statsforvaltningens Analyse af jordbrugserhvervene med henblik på, at understøtte en sammenhængende landbrugsplanlægning, samt en interesseafvejning (byudviklingsbuffer, nabohensyn, landskab, natur og miljø) i det åbne land for det generelle landbrugserhverv, men ikke på bedriftsniveau. Arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, og der skal tages hensyn til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur. Byudvikling sker fortsat primært ved inddragelse af landbrugsjord til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der i forbindelse med planlægning af byudvikling sker en afvejning af de forskellige arealinteresser med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige planlægning af byudvikling. Afhjælpende foranstaltninger Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbruget, herunder at der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder, samt at der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter så vidt muligt undgås Skovrejsning De udpegede skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Skovrejsningsområderne er udpeget i områder, hvor der hidtil har fundet en væsentlig offentlig skovrejsning sted, og hvor der stadig er interesse for at fortsætte skovrejsningen. Med planforslaget udpeges to nye skovrejsningsområder dels ved Gedved og dels ved Hatting. Skovrejsning medvirker til at øge tilgængeligheden til bynære skove, og forbedrer dermed også muligheder for fysisk udfoldelse og rekreation. Desuden vil nye skovområder være med til at fremme hensynet biodiversitet. Med udpegningen af nye skovrejsningsområder er der mulighed for at bidrage til de nationale mål for plantning af ny skov, som under væksten binder CO2 i stammerne. En skov i tilvækst oplagrer årligt 10 tons CO2 pr. hektar. Nye skove har overvejende positiv indflydelse på grundvandet. Skovene beskytter grundvandet mod forurening blandt andet fordi skovbruget kun bruger lidt gødning og pesticider, set i forhold til landbruget. Jorden er dækket af planter hele tiden, og den bearbejdes ikke, når man ser bort fra plantningen og de første års bekæmpelse af ukrudt. Der dannes mindre grundvand under skove end under for eksempel græs og korn. Det skyldes især, at en del af nedbøren bliver hængende i trækronerne og fordamper, når det holder op med at regne.

41 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Arealressourcer Der er indarbejdet nye retningslinjer for planlægningen af byvækst. Det fastlægges, at der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til arealinteresser i det åbne land og sikre let adgang til landskabet fra boligområder. Retningslinjen har potentiale til at optimere arealforbrug til byudvikling, mht. afgrænsning og administration af byvækstarealer, samt sikre at arealbehov til byvækst fastlægges med henblik på at sikre differentieret boligudbygning og sikre natur- og landskabsværdier i tilknytning til nye byområder. Nye og ændrede arealudlæg til byudvikling og byzone fremgår af kortbilag til retningslinjen. Vurderingen af de konkrete arealudlæg foretages i de relevante afsnit, ift. miljøpåvirkningen. Der er fastlagt en afgrænsning af landsbyen Voervadsbro, med mulighed for at der kan opføres i gennemsnit en bolig om året. Udbygningen skal endvidere være hensigtsmæssig ud fra en helhedsbetragtning, hvori indgår landskabelige, arkitektoniske, kulturhistoriske, funktionelle og sociale værdier og kriterier. Afgrænsningen vil give samme muligheder som andre ligeværdige landsbyer, men vurderes ikke at medføre en udbygning med væsentlig påvirkning. Udpegning af to nye indlands sommerhusområder er foretaget i overensstemmelse med retningslinje 1.2 i kommuneplanen. Udpegningen vurderes konkret i forhold til arealinteresser i de to nye rammeområder. Med planforslaget foretages udlæg af 15 nye rammeområder på i alt 211,8 ha, heraf er 12 til boligformål (194,0 ha), 2 til sommerhuse (16,8 ha.) og 1 til detailhandel (1,0 ha.). De nye rammeområder er alle placeret i tilknytning til eksisterende byområder og primært placeret med nærhed til den overordnede infrastruktur og i mindre grad som afrunding af mindre byområder. De nye arealudlæg til boligformål foretages på baggrund af befolkningsprognose og revideret boligbyggeprogram, der viser at der for den kommende 12 årige planperiode er behov for at udlægge yderligere ca. 225 ha til nye boliger. Endvidere udtages 9 eksisterende rammeområder af kommuneplanen på i alt 131,6 ha. Det drejer sig om 4 erhvervsområder der udtages pga. overskydende rummelighed i kommuneplanen til erhverv, samt 5 boligområder der ønskes "relokaliseret" i forhold til den nuværende placering, dels pga. mindre behov for boligudbygning i Brædstrup, Søvind og Østbirk end forventet og dels pga. nærhed til kildepladszone i Gedved. Samlet planlægges der således for en samlet netto udvidelse af rammeplanlagte områder med 80,2 ha. Påvirkningen af arealinteresser og øvrige miljøfaktorer fra nye rammeområder er gennemgået i de foregående afsnit.

42 42 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 Med planforslaget er der endvidere fastlagt rammeområder for eksisterende ferie- og fritidsaktiviteter og anlæg i det åbne land. Kommunens 6 eksisterende lovlige Campingpladser og to Feriehoteller/feriecentre alle i landzone får en præcist afgrænset kommuneplanramme. Derudover opdeles den eksisterende kommuneplanramme HR G.1. i to rammer en for lystbådehavnen og en for det rekreative grønne område ved Langelinje. Den eksisterende lovlige skydebane Østjysk flugtskydningscenter får en kommuneplanramme og fastholdes i landzone. Horsens Golfklubs golfbane ved Silkeborgvej får udvidet sin kommuneplanramme til at omfatte hele golfbanen. Der er alene tale om afgrænsning af områder med eksisterende lovlig anvendelse. Der gives ikke tilladelser til ny bebyggelse eller ændret anvendelse, og dette tiltag vurderes ikke at ville ændre den hidtidige administrative praksis for de pågældende områder og eksisterende aktiviteter Overvågning Det foreslås at udviklingen i nye skovarealer og inddragelse af eksisterende skovarealer opgøres, samt at udviklingen i landbrugsarealer følges. Overvågning af befolknings-, bolig- og erhvervsudviklingen kan ske løbende via statistik. Der foreslås ikke overvågning ud over dette. 5.4 Befolkning og sundhed Temaet befolkning og samfund omfatter en lang række faktorer, som tager sigte på en vurdering af konsekvenserne af den miljømæssige forandring, som påføres mennesker, herunder sundhedsfaktorer og gener, erhvervsliv og materielle goder samt rekreative og trafikale forhold. Rekreative interesser Den planlægges for udlæg af nye grønne og rekreative arealer. Adgangen til det omkringliggende landskab er en vigtig parameter i at skabe attraktive boligområder i kommunen. Adgangen til det omkringliggende landskab er en vigtig parameter i at skabe attraktive boligområder i kommunen. Endvidere fastlægges rammeområder for 37 eksisterende grønne, rekreative områder. Planlægningen ændrede ikke de eksisterende muligheder i disse områder, men vil kunne medvirke til at de friholdes byggeri og anlæg og således vil kunne fastholdes til rekreative formål. Udlæg af nye rekreative områder, og fastholdelse af eksisterende områder, sikrer adgang til naturoplevelser og giver muligheder for fysisk aktivitet og rekreative oplevelser i bynært naturområde og kan være med til invitere til brug og aktiviteter, og derved at fremme borgernes sundhed og livskvalitet generelt.

43 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7 43 Adgang til rekreation, motion, fritidsfaciliteter og grønne områder i og omkring byerne er et vigtigt aspekt for sundhed som påvirkes af kommuneplanlægningen. Kommunens åbne bystruktur rummer landskaber, samt fritidsområder og naturområder i og omkring byerne, som giver gode muligheder for motion og rekreation. Udlæg af nye bynære rekreative områder er med til at sikre adgang til landskabet fra boligområder. Udpegning af arealer til rekreative områder i kommuneplanrammerne skal være med til at sikre at disse ikke bebygges og at de fortsat vil fungere som grønne kiler, samt at der på de konkrete lokaliteter sikres den rigtige overgang mellem by og land på det pågældende sted. Den konkrete indvirkning afhænger af, hvordan hensynet til områderne varetages i den videre planlægning og kan derfor kun vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Der foreslås ikke yderligere afhjælpende foranstaltninger. Der er fastsat ny retningslinje for sejlads, med bestemmelse om, at Sejlads og de heraf afledte aktiviteter må ikke være til skade flora, fauna og vandkvalitet i vandløb og søer og fjord. Retningslinjen er i overensstemmelse med gældende administrativ praksis på området og vurderes ikke at få væsentlig betydning. Detailhandel I Nim gives der mulighed for etablering af en enkeltstående butik for dagligvarer på op til m². Byen har p.t. ikke en lokal dagligvareforsyning, og befolkningstallet taget i betragtning vil der normalt være potentiale for dagligvarehandel i byen. Planlægningen kan betyde en styrkelse af byens bosætningspotentiale og vil medvirke til at sikre et varieret handelsudbud og lokal butiksforsyning i en af kommunens mellembyer (bymønster by). En styrkelse af den lokale dagligvarehandel i Nim, kan reducere behovet for at handle dagligvarer uden for byen. Dermed mindskes afhængigheden af bil til daglige indkøb, hvilket kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen fra transport. Øget trafik på lokale veje ved butikken forventes at være yderst begrænset, da langt hovedparten af kundegrundlaget forventes at være beboerne i nærområdet som i forvejen benytter dette vejnet. Dagligvarebutikken har aktiviteter der kan give anledning til støj, til- og frakørsel ved butikkens parkeringsplads og varelevering. Det forudsættes at der i detailplanlægningen fastsættes bestemmelser for overholdelse af grænseværdier for støj. Afhjælpende foranstaltninger Overgangen mellem by og land skal fastlægges konkret i detailplanlægningen i kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen.

44 44 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 7

45 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR Referencer Naturstyrelsen: Landsplanredegørelse Miljøministeriet, december Naturstyrelsen: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Miljøministeriet Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Miljøministeriet Naturstyrelsen: Natura 2000-plan Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen, Natura 2000-område nr. 52. Naturstyrelsen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr , Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed Råstofplan 2012 for Region Midtjylland. August Horsens Kommuneplan ( Forslag til Tillæg 7 for Byvækst og fritidsformål til Kommuneplan ( Grundvandsredegørelse for byudvikling, Horsens Kommune Screening af kommuneplantematillæg for byudvikling, Horsens Kommune Scopingnotat - Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 7. Horsens Kommune Miljøportalen (

46 BILAG 1 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN 2013 Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper Afdeling: Plan Grønborg Sagsnummer: Dato: 11. november 2013 Beskrivelse af plan: Kommuneplantematillæg for byudvikling der fastlægger retningslinjer og rammer i kommuneplanen vedr. byudvikling og udlægger henholdsvis nye byudviklingsområder samt omdannelsesområder. Kommuneplantematillæg for Fritidsformål der fastlægger retningslinjer og rammer i kommuneplanen vedr. Fritidsformål, Turisme, Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre. Afgørelse om Screeningspligt Fastlæggelse af om planen eller programmet skal screenes Ja Nej A. Er planen eller programmet omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1? (Bilag 3 og 4) Hvis ja, gå til B. Hvis nej, gå til C B. Er planen eller programmet omfattet af lovens 3, stk. 2? (mindre område på lokalt plan eller mindre ændring i eksisterende planer eller programmer) Hvis ja, gå til screening. Hvis nej, gå til Miljøvurdering. C. Er planen eller programmet omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 2? (Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt) Hvis ja, gå til Miljøvurdering. Hvis nej gå til D. D. Planen eller programmet kan være omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 3 (Andre planer og programmer som i øvrigt fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet) Gå til screening. Afgørelse om Miljøvurdering ej screening 3, stk. 1 nr. 1 3, stk. 1 nr. 2 Træffes afgørelsen på baggrund af: Redegørelse ved Afgørelse under pkt. 3 miljøvurderingspligt: 1

47 BILAG 1 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN 2013 Screening af planer og programmer i forhold til miljøvurdering 1. Planernes karakteristika, idet der navnlig tages hensyn til: Ja Nej a. Kan planen eller programmet danne grundlag for projekter og andre aktiviteter med hensyn til beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser eller ved tildeling af midler? Hvis ja, i hvilket omfang og hvordan? Kommuneplantematillæg for Fritidsformål kan danne baggrund for projekter, hvor yderligere planlægning ikke er nødvendig. Byudviklingsog byomdannelsesprojekter skal planlægges nærmere før realisering. Hvis ja, antages ovennævnte at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? Begrundelse: Omfanget er naturligt begrænset til tilladelser til mindre anlæg. I forbindelse med anlægstilladelserne vil der kunne stilles krav. b. Har planen indflydelse på andre planer, herunder også planer, som indgår i et hierarki? (f.eks. Kommuneplan, sektorplaner eller indsatsplaner) Hvis ja, hvilke? Udlæg af nye arealer eller omdannelse af eksisterende byområder til bolig eller erhverv samt placering af sommerhusområder, golfbaner, feriecentre og lign. kan have en indflydelse på sektorplaner for spildevand og affald, Vejplan, Strategisk energiplan samt evt. Natura 2000 planer. Enkelte indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og de områder med særlige drikkevandsinteresser som planerne dækker, kan blive berørt. Derudover kan udlæg af nye arealer eller omdannelse af eksisterende byområder til bolig eller erhverv have indvirkning på kommuneplanens retningslinjer og udpegninger. Hvis ja, antages det at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? Begrundelse: Indvirkningen på drikkevandsinteresserne bør undersøges, hvor disse er i konflikt med nye byudviklingsområder. Andre af kommuneplanens udpegninger med tilhørende retningslinjer der kan blive berørt, er eks. Støjbelastede arealer, Kulturhistoriske bevaringsværdier, Bevaringsværdige landskaber, Geologiske bevaringsværdier, Økologiske forbindelser og skovrejsningsområder. Det bør også vurderes om byudviklingsområder placeres hensigtsmæssigt i en rækkefølgeplan der tilgodeser kommunens energiforsyningsstrategi med udbredelse af fjernvarme. Der vil derimod i udarbejdelsesfasen blive taget højde for eks. Natura 2000 planer, så disse ikke berøres. Andre kommunale sektorplaner tilpasses i overensstemmelse med almindelig praksis og vurderes ikke at blive væsentligt berørt. c. Har planen eller programmet relevans for integreringen af miljøhensyn, specielt med henblik på at fremme bæredygtig udvikling? Hvis ja, hvilke? Transport, klima, energiforsyning, sundhed Hvis ja, antages ovennævnte at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? Begrundelse: Det bør vurderes om byudviklingsområder placeres hensigtsmæssigt i forhold til rekreative muligheder så sundheden styrkes gennem øget bevægelse. Det bør vurderes om klimaet tilgodeses gennem en minimering af transportarbejde og evt. i en rækkefølgeplan, der tilgodeser kommunens energiforsyningsstrategi med udbredelse af fjernvarme. d. Er der miljøproblemer af relevans for planen eller programmet (eksempelvis eksisterende forurening eller udefrakommende miljøfaktorer ikke afledt af planen eller programmet)? Hvis ja, hvilke? Det kan ikke udelukkes, at der kan være jordforurening i eksisterende 2

48 BILAG 1 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN 2013 byområder der udlægges til byomdannelse. Ligeledes kan områder være omfattet af den fælles planlægningszone for støj eller være påvirket af anden udefrakommende støjforurening fra trafik eller virksomheder. Der placeres ikke nye boligområder, sommerhusområder, feriecentre og lign. under 500 m fra risikovirksomheder. Hvis ja, antages ovennævnte at have eller at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? Begrundelse: Kendte forekomster af jord- eller støjforurening i nogen af de udlagte byomdannelsesområder, nyudlagte byudviklingsområder, eller områder til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), skal vurderes, herunder afværgeforanstaltninger e. Har planen eller programmet relevans for gennemførelsen af anden miljølovgivning (f.eks. Naturbeskyttelsesloven, Habitatdirektivet eller planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse) Hvis ja, hvilken? Planerne kan have indvirkning på visse Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som påbegyndes udarbejdet i Hvis ja, antages det at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet? Begrundelse: Indvirkningen på drikkevandsinteresserne bør undersøges, hvor disse er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). Andre kommunale sektorplaner tilpasses i overensstemmelse med almindelig praksis. Delkonklusion Der skal udarbejdes en miljøvurdering. 2. Kendetegn ved indvirkningen og det område, som kan blive berørt, idet der navnlig tages hensyn til: Ikke relevant Ikke væsentlig væsentlig/ Bør undersøges Indgår allerede 1. Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Begrundelse: Den sandsynlige indvirkning samt dennes reversibilitet på de særlige drikkevandsinteresser, hvor disse er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), bør undersøges. 2. Indvirkningens kumulative karakter Begrundelse: Den kumulative indvirkning på de særlige drikkevandsinteresser, hvor disse er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til 3

49 BILAG 1 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN 2013 fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), bør undersøges. 3. Indvirkningens grænseoverskridende karakter Begrundelse: 4. Faren for menneskers sundhed og miljøet (f.eks. på grund af ulykker) Begrundelse: Der placeres ikke nye boligområder, sommerhusområder, feriecentre og lign. under 500 m fra risikovirksomheder. 5. Indvirkningens størrelsesorden (1) og rumlige udstrækning (2) (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, som kan blive berørt) 1: Kan ikke fastlægges på nuværende tidspunkt 2: Kan ikke fastlægges på nuværende tidspunkt 6. Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv Begrundelse: Bør undersøges, hvor byudviklingsområder samt visse områder til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), evt. er beliggende indenfor udpegninger i kommuneplanen samt dennes retningslinjer. Det gælder for udpegningerne Kulturhistoriske bevaringsværdier, Bevaringsværdige landskaber, Kystnærhedszone og Geologiske bevaringsværdier. 7. Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller - grænseværdier Begrundelse: lign. under 500 m fra risikovirksomheder. 8. Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt, som følge af intensiv arealudnyttelse Begrundelse: Der placeres ikke nye boligområder, sommerhusområder, feriecentre og Der bør ske en landskabelig vurdering af nye byudviklingsområders (ikke omdannelse) overgang fra åbent land til byformål samt omdannelse indenfor den bynære del af kystnærhedszonen. Dette er også gældende for områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). 9. Indvirkningen på områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan Begrundelse: Der vil ikke blive udlagt byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), der påvirker områder eller landskaber, som har en anerkendt beskyttelsesstatus på nationalt plan, fællesskabsplan eller internationalt plan. Delkonklusion: Der skal udarbejdes en miljøvurdering. 4

50 BILAG 1 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN Afgørelse efter Screening Ja Nej Skal der udarbejdes en miljøvurdering? Begrundelse: Foreløbig forvaltningsmæssig afgørelse: Hovedhensynet for afgørelsen er grundvandsbeskyttelsen i områder udlagt til byudviklingsformål. De sekundære hensyn er forholdet til kommuneplanens øvrige udpegninger og retningslinjer. Udlæg af byudviklingsområder i områder med særlige drikkevandsinteresser kræver en grundvandsredegørelse jf. Naturstyrelsens notat Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. En sådan grundvandsredegørelse erstatter ikke en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering. Placeringen af områder udlagt til byudviklingsformål vurderes at have potentiale til at kunne påvirke grundvandsbeskyttelsen negativt. Derfor ønskes dette undersøgt, så der evt. kan foretages de nødvendige arealmæssige justeringer og opstilles de nødvendige afværgeforanstaltninger. Horsens Kommune har vurderet, at kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens 3, stk. 1, nr. 3. 5

51 BILAG 2 - TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 KOMMUNEPLAN 2013 Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1 nr. 2, hvor der ikke er gennemført en miljøscreening. Matricen kan dog også bruges som hjælpeværktøj til scoping af planer og programmer, hvor der ér gennemført en miljøscreening. Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper Afdeling: Plan Grønborg Sagsnummer: Dato: 12/ Beskrivelse af plan: Kommuneplantematillæg for byudvikling der fastlægger retningslinjer og rammer i kommuneplanen vedr. byudvikling og udlægger henholdsvis nye byudviklingsområder samt omdannelsesområder. Kommuneplantematillæg for Fritidsformål der fastlægger retningslinjer og rammer i kommuneplanen vedr. Fritidsformål, Turisme, Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre. Scoping Planens indvirkning på miljøet Miljøfaktorer Ikke relevant Forhold, der bør vurderes Forhold, der ikke vurderes yderligere Bemærkninger (hvad der bør undersøges nærmere i en miljørapport) Der gives en bemærkning til hvert punkt. Natur og landskab Biologisk mangfoldighed f.eks. - bevaring af/etablering af nye spredningskorridorer f.eks. vandhuller, levende hegn m.v. Flora og fauna f.eks. - antal og arter af vildtlevende dyr og plant - levesteder for dyr og planter Grønne områder i byområder Geologiske særpræg Relevante vurderinger vil indgå under temaet Naturbeskyttelse. Relevante vurderinger vil indgå under temaet Naturbeskyttelse. Formålet med tematillæg for Fritidsformål er bl.a. at sikre, at der udlægges tilstrækkeligt med grønne områder i forbindelse med eksisterende og ny bydannelse samt sikre tilgængelighed og cirkulation. Grønne områder vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområ-

52 Skovrejsning/skovnedlæggelse Kulturhistoriske forhold (herunder arkitektonisk og arkæologisk arv i relation til Kommuneatlasset samt kirker og deres omgivelser) Friluftsliv/rekreative interesser Beskyttede naturområder / fredning f.eks. - 3 lokaliteter - søer og vandløb Karakteristiske naturtræk og værdier der, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.) Relevante vurderinger vil indgå under temaet Geologiske bevaringsværdier. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.) Relevante vurderinger vil indgå under temaet Naturbeskyttelse. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.) Relevante vurderinger vil indgå under temaet Kulturhistoriske bevaringsværdier. Hvor udpegningerne af nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.) er i konflikt med kommuneplanens øvrige retningslinjer eller temaer der i øvrigt er fundet relevante at vurdere på i nærværende scoping. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). Relevante vurderinger vil indgå under temaet Naturbeskyttelse. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.) Relevante vurderinger vil indgå under temaet Bevaringsværdige landskaber.

53 Forurening Støj og vibrationer Lys og/eller refleksioner Luft Jord Grundvand Overfladevand og oversvømmelsesrisiko Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). Relevante vurderinger vil indgå under temaet Eksisterende forurening. Hvor udpegningerne er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser) og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). Relevante vurderinger vil indgå under temaet Grundvandsbeskyttelse. Planlægningen vil ikke udlægge nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser) og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.), hvor der er en overhængende oversvømmelsesrisiko, der ikke kan håndteres i den efterfølgende planlægning. Sektorplaner vedr. overfladevand konsekvensrettes. Udledning af spildevand Sektorplaner konsekvensrettes. Indvirkning ift. eksisterende forurening/miljøbelastning (f.eks. jordforurening, støjbelastning) Ressourceanvendelse Hvor udpegningerne af jord- og støjforurening er i konflikt med nye byudviklingsområder eller områder udlagt til fritidsformål (hvor disse formål er at ligne med byudvikling, eks. Sommerhusområder, Større ferie- og fritidsanlæg (nye og udvidelser), Golfbaner, Lystbådehavne og Særligt støjende friluftsanlæg samt Feriehoteller/feriecentre og lign.). Relevante vurderinger vil indgå under temaet Eksisterende forurening. Arealforbrug Vurderingen vil indgå under temaet Arealforbrug. Energiforbrug Vurderingen af forholdet til den strategiske energiplan (varmeplanlægning) vil indgå under temaet Energiforbrug. Vandforbrug Vurdering af ny bebyggelses vandforbrug i

54 forhold til den tilstedeværende vandressource. Produkter, materialer, råstoffer Kemikalier, miljøfremmede stoffer Affald, genanvendelse Befolkning Tryghed Sundhedsrisiko Materielle goder Svage grupper (herunder tilgængelighed) Sikkerhed Der placeres ikke nye boligområder, sommerhusområder, feriecentre og lign. under 500 m fra risikovirksomheder. Der vurderes på faktorer som støj og jordforurening hvis det er relevant for det enkelte område. Kriminalitet Brand, eksplosion, giftpåvirkning Trafik Der placeres ikke nye boligområder, sommerhusområder, feriecentre og lign. under 500 m fra risikovirksomheder. Sikkerhed Energiforbrug Trafikmønstre Støj Interessentforhold Borgere Virksomheder Andre myndigheder Foreninger Vurdering af energiforbrug fra transport vil indgå under temaet Energiforbrug Relevante vurderinger vil indgå under temaet Eksisterende forurening. Høres i foroffentligheds- og offentlighedsfasen. Høres i foroffentligheds- og offentlighedsfasen. Inddrages løbende. Høres i foroffentligheds- og offentlighedsfasen. Høres i foroffentligheds- og offentlighedsfasen. Relevante Horsens Agenda 21 mål 1a. At fremme biologisk mangfoldighed ved bl.a. at mindske forureningen og skabe flere grønne områder, øge mængden af natur og i det hele taget gøre byen og Kommunen grønnere. 2a. At sikre alle borgere i Kommunen rimelig adgang til oplevelsesrige, rekreative grønne områder. 3a. At vurdere miljøpåvirkningen i forbindelse med alle planlægnings - og udførelsesopgaver med henblik på at reducere/minimere negative påvirkninger af miljøet samt spare på arealressourcerne bl.a. gennem en miljøbevidst byomdannelse og byudvikling. 3c. At forskønne byens og de mindre lokalsamfunds bygninger og byrum

55 3d. At skabe sammenhængende grøn infrastrukturer med grønne korridorer fra by til land til gavn for flora, fauna og borgernes rekreative udfoldelse. Forslag til temaer der skal vurderes på: Nedenstående er udarbejdet på baggrund af den udarbejdede screening samt scoping og skal ses som en bruttoliste. Kun de relevante temaer for de enkelte, nyudpegede områder vil blive vurderet, herunder med forslag til afværgeforanstaltninger. Når områderne er kendt, vil der, indenfor de enkelte områder, blive foretaget en GIS screening for de nedenstående temaer. Enkelte temaer vurderes dog for alle udpegninger. Grundvandsbeskyttelse Særlige drikkevandsinteresser og NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) Indvindingsoplande Indvindingsboringer Bevaringsværdige landskaber Særligt værdifulde landskaber Kystnærhedszone, herunder den bynære del Kulturhistoriske bevaringsværdier Kulturmiljøer Kirkeindsigtsområder Bevaringsværdige bygninger af høj bevaringsværdi (1-3) Geologiske bevaringsværdier Geologiske interesseområder Naturbeskyttelse Biologisk mangfoldighed (Bilag IV arter) (vurderes for alle udpegninger) Områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 Økologiske forbindelser Skovrejsning/skovnedlæggelse Eksisterende forurening Jordforurening Støjforurening (herunder forhold til den fælles planlægningszone for støj) Arealforbrug (vurderes for alle udpegninger til byudvikling) Bebyggelsens arealforbrug Energiforbrug (vurderes for alle udpegninger til byudvikling) Varmeplanlægning (Strategisk energiplan) Transportforbrug Vandforbrug (vurderes for alle udpegninger til byudvikling) Bebyggelsens vandforbrug Vandforsyningsplanlægning Sundhed (vurderes for alle udpegninger) Sundhed som følge af øget aktivitetsniveau

56 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder en gennemgang af de enkelte arealændringer i kommuneplanen. Der er fokus på væsentlige miljøpåvirkninger og eventuelle interessekonflikter som vurderes at være uden betydning er ikke medtaget. Med udgangspunkt i skemaet med de opstillede miljøparametre i miljøvurderingen, er de enkelte arealer vurderet med angivelse af hvorvidt der kan være tale om en væsentlig påvirkning kort beskrivelse af mulige konsekvenser mulige afværgeforanstaltninger forholdet til planens retningslinjer

57 2 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR A 20 1B 19 3 Figur 1: Kort over nye arealudlæg i kommuneplantillæg for byvækst. 3.1 Metode Planens arealudlæg er af overordnet karakter, og miljøvurderingen kan derfor sidestilles med en indledende screening, der umiddelbart kan danne grundlag for den screening af den efterfølgende detaljerede planlægning som skal gennemføres før arealudlæggene kan realiseres. At screeningen foretages på oversigtsniveau betyder at det er arealudlæggets afgrænsning og den fremtidige (og hidtidige) anvendelse for arealet (boliger, erhverv mv.), der screenes. Screeningen vurderer de særlige plan- og naturmæssige bindinger og hensyn, der måtte være i området, herunder sammenhængen med kommuneplanens retningslinjebaserede arealudpegninger. Screeningen tager udgangspunkt i digitale kortdata, som bygger på data fra vandog naturplaner, plansystem.dk og miljøportalen, samt digitale grundkort. Alle kortudsnit gengivet i det følgende er i målforhold 1:

58 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 3 Indikationer af den sandsynlige påvirknings art vises kortfattet med trafiklys: * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Grøn: Påvirkning, afhængigt af udførelse Ingen væsentlig påvirkning Farverne er udelukkende et udtryk for et væsentlighedskriterium for miljøpåvirkningen, og farven indikerer altså ikke om påvirkningen er positiv/negativ. I forlængelse heraf er det listet hvilke særlige forhold der er gældende for de enkelte parametre. Eksempel Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Lavbundsområde Landskab Skovbyggelinje Kulturarv Beskyttet dige Befolkning og samfund * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurderingen giver en uddybende beskrivelse af påvirkningens karakter og omfang inden for de enkelte parametre. Efterfølgende angives overordnede afværgeforanstaltninger, der kan overvejes inddraget i detailplanlægningen. Afslutningsvist anføres om arealudlægget ligger i et områdetema, der er afgrænset som følge af kommuneplanens retningslinjer. Såvel konsekvensvurderingen og afværgeforanstaltninger er i sagens natur af overordnet karakter, hvor den nærmere vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende, mere detaljerede planlægning. Dette er en følge af kommuneplanens detaljeringsgrad og placering i planhierarkiet. Af samme årsag er der ikke opstillet alternativer til arealudlæggene, da sådanne på dette vidensniveau alene ville udgøres af enten at udtage arealet helt af planlægningen eller at arealudlægget indskrænkes.

59 4 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Ændrede arealudlæg Med planforslaget udlægges 14 nye arealer til bolig-, center- og sommerhusformål på i alt 211,8 ha (nr nedenfor) og der udtages 9 eksisterende rammeområder af planlægningen på i alt 131,6 (nr nedenfor). Nye boligområder ha 1 Østerhåb afrunding af Horsens mod vest (1A og 1B) 35,2 2 Hatting afrunding af Hatting mod øst 24,5 3 Tyrsted udvidelse ved Klokkedalsvej 21,3 4 Nord for Nørrestrand 34,7 5 Provstlund Lund sydøst 19,8 6 Lund nordøst 6,1 7 Gedved Nord 19,2 8 Hovedgård Vest 20,5 9 Stensballe Værvej 7,3 10 Søvind Midt 2,3 11 Yding skal overføres til byzone 3, Nim erhverv/detailhandel 1,0 13 Voervadsbro sommerhuse 9,8 14 Voerladegård sommerhuse 7,0 I alt: 211,8 ha Rammeområder der udtages 15 - HR.07.E.8 (delvist - resten til boligformål, jf. nr. 6) 7, GE.1.B.1 (bolig i Gedved) 19, HR.06.E.12 (erhverv nord for Egebjerg) 26, BR.15.B.5 (bolig i Brædstrup) 6, HR.02.E.33 (erhverv syd for Horsens) 27, HR.08.E.10 (erhverv Hatting) 26, GE.3.B.12 (bolig i Søvind nord) 7, GE.4.B.20 (bolig Østbirk nord) 3, GE.4.B.17 (bolig Østbirk syd) - del af område 7,5 I alt: 131,6 ha

60 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 5 Område 1: Østerhåb - afrunding af Horsens mod vest Anvendelse i dag: Landbrug og rideskole Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 35,2 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD og NFI Jord Luft Kvægbrug med 250DE 700 m mod nord Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur 3 sø Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Beskyttet dige Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Den nordlige del af området ligger inden for OSD-område og en mindre del endvidere inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Støj og vibrationer: Næsten hele området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Natur: I den centrale del af området findes en beskyttet sø. Landskab: Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Beskyttede sten- og jorddige ved områdets østlige kant og i den nordlige del. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: bestemme indretningen af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv., disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning/dobbelt facade, undlade tilstandsændringer af beskyttede naturarealer, men eventuelt inddrage områderne rekreativt, undlade tilstandsændringer af beskyttede diger. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 5.3 Landbrug

61 6 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 2: Hatting - afrunding af Hatting mod øst Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 24,5 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord V1 og V2 registrering Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Beskyttet sø Landskab Kulturarv Bevaringsværdige bygninger Befolkning og samfund Beskyttet dige Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Hele området ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Jord: To mindre arealer er registeret som V1 og V2 iht. jordforureningsloven. Støj og vibrationer: Området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Natur: I den centrale del af området findes en beskyttet sø. Kulturarv: Et beskyttet dige i områdets østlige kant. Landskab: Landskabsbilledet ændres ift. byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: En stor del af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: bestemme indretningen af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv., bestemme at forurening skal oprenses/opryddes i forbindelse med byggemodningen, disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning/dobbelt facade, undlade tilstandsændringer af beskyttede naturarealer, men eventuelt inddrage områderne rekreativt, undlade bebyggelse og anlæg gennem beskyttet dige, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 5.3 Landbrug

62 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 7 Område 3: Tyrsted - udvidelse ved Klokkedalsvej Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 21,3 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Kystnærhedszone Skovbyggelinje Kulturarv Kirkefredning Kirkebyggelinje Kirkeomgivelser Befolkning og samfund Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Den vestligste del af området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj (Bjerrevej). Landskab: Hele området er beliggende inden for kystnærhedszonen og den østlige del er omfattet af skovbyggelinje. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Et mindre arealer er omfattet af kirkefredning for Tyrsted Kirke. Den vestlige del er omfattet af kirkebyggelinje og størstedelen af området er udpeget som kirkeomgivelser. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse til Bjerrevej eller etablere afskærmning/dobbelt facade, tilpasse bebyggelsens beliggenhed i forhold til landskabsværdier, tilpasse bebyggelsens størrelse og udformning i forhold til landskabsværdier, kystnærhedszonen og visuelle forhold, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet, undlade tilstandsændringer inden for de fredede arealer, tilpasse bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindsigten og den eksisterende by, tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.8 Landskaber (Bevaringsværdige landskaber) 3.3 Kirkeomgivelser 5.3 Landbrug

63 8 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 4: Nord for Nørrestrand - udvidelse ved Gl. Århusvej Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 34,7 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Kystnærhedszone Geologisk interesseområde Kulturarv Befolkning og samfund Fredet fortidsminde Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Landskab: Hele området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og den sydlige del inden for kystnærhedszonen. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Ved områdets sydlige spids findes et fredet fortidsminde (gravhøj) og et mindre areal er omfattet af beskyttelseslinjen herfor. Befolkning og samfund: Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning/dobbelt facade, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier og kystnærhedszonen, sikre at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, undlade tilstandsændringer inden for beskyttelseslinje ved fortidsminde. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 5.3 Landbrug

64 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 9 Område 5: Provstlund - udvidelse mod nord Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Størrelse: ca. 19,8 ha Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab Skovbyggelinje Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Landskab: Hele området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og er udpeget som værdifuldt landskab og en østlige del er omfattet af skovbyggelinje. Den sydligste del er omfattet af åbeskyttelseslinje. Landskabsbilledet ændres ift. byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 5.3 Landbrug

65 10 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 6: Lund nordøst - udvidelse ved Silkeborgvej Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 6,1 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Planlægningszone for støj Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab Skovbyggelinje Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj (motorvej E45/Silkeborgvej og erhverv). Landskab: Hele området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og den nordlige del er udpeget som værdifuldt landskab og en stor del af området er omfattet af skovbyggelinje. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning/dobbelt facade, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 5.3 Landbrug

66 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 7: Gedved nord - udvidelse nord for skolen Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 19,2 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD og NFI Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Geologisk interesseområde Kulturarv Bevaringsværdig bygning Befolkning og samfund Beskyttet dige Værdifuldt landbrugsområde Store husdyrbrug * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Hele området ligger inden for OSD og den nordøstlige del endvidere inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Landskab: Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Et beskyttet dige i områdets nordlige og østlige kant. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og det nordøstlige hjørne er udpeget som område til store husdyrbrug. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: bestemme indretningen af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv., tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, undlade bebyggelse og anlæg gennem beskyttet dige, sikre afstand fra boligområde til eksisterende og planlagte husdyrbrug/driftsbygninger. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 2.9 Geologiske interesseområder 5.3 Landbrug 5.4 Store husdyrbrug

67 12 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 8: Hovedgård - udvidelse ved Kirkevej Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD og NFI Jord Luft Støj og vibrationer Natur Fredskov Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Størrelse: ca. 20,5 ha Beskyttet vandløb og søer Skovbyggelinje Geologisk interesseområde Værdifuldt landbrugsområde Store husdyrbrug * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Hele området ligger inden for OSD og størstedelen endvidere inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Natur: Beskyttet vandløb (udpeget som naturområde) forløber ned gennem området og to beskyttede søer. Endvidere findes et fredskovareal i den centrale og sydlige del af området. Landskab: Området ligger i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland og Hovedgård-Vedslet) og den nordvestlige del er omfattet af skovbyggelinje. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og den sydvestlige del er udpeget som område til store husdyrbrug. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: bestemme indretningen af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv., undlade tilstandsændringer af beskyttede naturarealer, men eventuelt inddrage områderne rekreativt, sikre, at eksisterende natur og fredskov, og mulighederne for at genskabe naturarealer, ikke forringes, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet, sikre afstand boligområde til eksisterende og planlagte husdyrbrug/driftsbygninger. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 2.9 Geologiske interesseområder 5.3 Landbrug 5.4 Store husdyrbrug

68 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 9: Stensballe - afrunding mod nord Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Størrelse: ca. 7,2 ha Skovbyggelinje Søbeskyttelseslinje Bevaringsværdigt landskab Kystnærhedszone Kirkeomgivelser Kulturmiljø Bevaringsværdig bygning Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Landskab: Området er beliggende i kystnærhedszonen og udpeget som værdifuldt landskab. En mindre del er omfattet af skovbyggelinje og den nordligste del af søbeskyttelseslinje. Landskabsbilledet ændres ift. byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Området ligger inden for et værdifuldt kulturmiljø (Agrare miljøer før 1800) og området er udpeget som kirkeomgivelse. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier og kystnærhedszonen, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet, undlade bebyggelse og anlæg inden for søbeskyttelseslinje og eventuelt inddrage områderne rekreativt tilpasse bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindsigten og den eksisterende by, tilpasse bebyggelsens udformning i forhold til at sikre oplevelsen af kulturmiljøområdet. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.8 Landskaber 3.2 Kulturhistoriske bevaringsværdier 3.3 Kirkeomgivelser 5.3 Landbrug

69 14 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 10: Søvind - udfyldning/afrunding af landsby Anvendelse i dag: Landbrug/natur Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 2,3 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Lavbundsareal Landskab Kystnærhedszone Kulturarv Kirkebyggelinje Befolkning og samfund * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Natur: Den sydvestlige del er udpeget som lavbundsareal. Landskab: Området ligger i kystnærhedszonen. Kulturarv: Den sydøstlige del er beliggende inden for kirkebyggelinje. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: undlade bebyggelse og anlæg i lavbundsarealer ved f.eks. at lade denne del indgå i rekreativt grønt område, tilpasse bebyggelsens beliggenhed i forhold til landskabsværdier, tilpasse bebyggelsens størrelse og udformning i forhold til landskabsværdier, kystnærhedszonen og visuelle forhold, tilpasse bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindsigten og den eksisterende by, tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 2.1 Lavbundsarealer 2.8 Landskaber

70 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 11: Yding - udvidelse mod sydvest Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Boligformål Størrelse: ca. 3,2 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab Kulturarv Befolkning og samfund Kirkeomgivelser Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Landskab: Området er udpeget som uforstyrret landskab og er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Størstedelen af området er udpeget som kirkeomgivelser ved Yding kirke. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindsigten og den eksisterende by. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 3.3 Kirkeomgivelser 5.3 Landbrug

71 16 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 12: Nim - udvidelse mod syd Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Erhvervs-/centerformål Størrelse: ca. 1,0 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD og NFI Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Geologisk interesseområde Kulturarv Befolkning og samfund Kirkebyggelinje Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Vand: Hele området ligger inden for OSD og størstedelen endvidere inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Støj og vibrationer: Størstedelen af området ligger inden for den fælles planlægningszone for støj. Landskab: Området ligger i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland og Nim). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Den nordlige del er omfattet af kirkebyggelinje ved Nim kirke. Befolkning og samfund: Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning, bestemme indretningen af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt information om brug af pesticider, placering af potentielle forureningskilder mv., tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.9 Geologiske interesseområder 5.3 Landbrug

72 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 13: Voervadsbro - udvidelse mod sydøst Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Sommerhus Størrelse: ca. 9,8 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Planlægningszone for støj Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Naturområde Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab Skovbyggelinjer Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Størstedelen af området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Natur: Det sydvestlige hjørne er udpeget som naturområde. Landskab: Området er udpeget som uforstyrret landskab og er omfattet af skovbyggelinje. Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland og Vissing Kloster). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning, undlade bebyggelse og anlæg inden for naturområde og eventuelt inddrage området rekreativt, sikre, at eksisterende natur, og mulighederne for at genskabe naturarealer, ikke forringes, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.3 Naturområder 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 5.3 Landbrug

73 18 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 14: Voervadsbro - udvidelse mod sydøst Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Sommerhus Størrelse: ca. 7,0 ha Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Potentiel økologisk forbindelse og naturområde Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Afhængig af lokalplanlægningen, kan udbygning af arealet medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Natur: Området er udpeget som potentiel økologisk forbindelse og naturområde. Landskab: Området er udpeget som uforstyrret landskab. Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland og Vissing Kloster). Landskabsbilledet ændres i forhold til afgrænsningen mod det åbne land og Gantrup mod øst. Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Hele området er udpeget til råstof indvinding i den Regionale råstofplan Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved at: disponere arealet med tilstrækkelig afstand for støjfølsom anvendelse eller etablere afskærmning, indtænke ubebyggede strøg i disponering af arealet ift. naturværdier, sikre, at eksisterende natur, og mulighederne for at genskabe naturarealer, ikke forringes, tilpasse bebyggelsens beliggenhed og udformning i forhold til landskabsværdier, sikre, at bebyggelsen omfang og udformning sker i samspil med landskabet og tilpasse bebyggelsens beliggenhed og disponering i forhold til at sikre landskabelige sigtelinjer, tilpasse bebyggelsen i forhold til at sikre indblik til skovbrynet. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: 4.15 Støjbelastede arealer (Planlægningszone for støj) 2.3 Naturområder 2.9 Geologiske interesseområder 2.8 Landskaber 5.3 Landbrug

74 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 15: Lund - HR.07.E.8 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere erhverv) Størrelse: ca. 7,1 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Planlægningszone for støj Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Geologisk interesseområde Bevaringsværdigt landskab * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj (motorvej E45/Silkeborgvej og erhverv). Landskab: Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og den østlige del er udpeget som værdifuldt landskab. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

75 20 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 16: Gedved vest - GE.1.B.1 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere bolig) Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Størrelse: ca. 19,1 ha NFI Indvindingsopland Geologisk interesseområde Værdifuldt kulturmiljø Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Vand: Området ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indvindingsopland til Gedved vandværk og meget kildeplads nært. Landskab: Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Den nordlige del er udpeget som værdifuldt kulturmiljø (Gedved landsby - Urbane miljøer). Befolkning og samfund: Størstedelen af området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

76 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 17: Egebjerg nord - HR.06.E.12 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere erhverv) Størrelse: ca. 26,6 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Potentiel natur Beskyttet sø Landskab Geologisk interesseområde Kulturarv Beskyttet dige Befolkning og samfund * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Den nordlige del af området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj (erhverv og Skanderborgvej). Natur: Den sydøstlige del er udpeget som potentiel ny natur og det sydøstlige hjørne er udpeget som lavbundsområde. Endvidere er der en beskyttet sø i den centrale del af området. Landskab: Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: I den nordlige del findes et beskyttet dige. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

77 22 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 18: Brædstrup - BR.15.B.5 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere bolig) Størrelse: ca. 6,2 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Naturområde Potentiel natur Lavbundsareal Geologisk interesseområde Skovbyggelinje * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Den nordlige del af området er beliggende inden for den fælles planlægningszone for støj. Natur: En lille del er udpeget som naturområde og den omkringliggende del som potentiel ny natur. Endvidere er en mindre del udpeget som lavbundsområde. Landskab: Området ligger i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og er omfattet af skovbyggelinje. Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

78 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 19: Horsens syd - HR.02.E.33 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere erhverv) Størrelse: ca. 27,7 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Den nordlige del af området ligger inden for den fælles planlægningszone for støj (erhverv og Vejlevej) Landskab: Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

79 24 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 20: Hatting - HR.08.E.10 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere erhverv) Størrelse: ca. 26,2 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand OSD Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur 3 sø Landskab Kulturarv Befolkning og samfund Bevaringsværdige bygninger Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Vand: Området ligger inden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Støj og vibrationer: Området ligger inden for den fælles planlægningszone for støj (jernbanen og Vestvejen) Natur: I områdets sydøstlige del findes en beskyttet sø ( 3 vandhul). Landskab: Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Kulturarv: Der er flere bevaringsværdige ejendomme i området (lav bevaringsværdi). Befolkning og samfund: Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

80 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 21: Søvind - GE.3.B.12 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere bolig) Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Kulturarv Befolkning og samfund NFI Størrelse: ca. 7,5 ha Lavbundsareal Potentielt naturområde og økologisk forbindelse Geologisk interesseområde Kystnærhedszonen Skovbyggelinje Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Vand: Områdets østlige del ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Natur: Potentielt naturområde og beskyttet vandløb i områdets vestlige kant. To mindre arealer er udpeget som lavbundsområder. Landskab: Hele området ligger i kystnærhedszonen og er endvidere beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland) og er omfattet af skovbyggelinje. Befolkning og samfund: Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

81 26 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 Område 22: Østbirk Nord - GE.4.B.20 Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere bolig) Størrelse: ca. 3,5 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og vibrationer Natur Landskab Geologisk interesseområde Kulturarv Befolkning og samfund Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Landskab: Området er beliggende i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter

82 BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR Område 23: Østbirk syd - GE.4.B.17 (del af) Anvendelse i dag: Landbrug Planlagt anvendelse: Udgår (tidligere bolig) Størrelse: ca. 7,5 ha Miljøpåvirkning: Parameter * Særlige forhold Klima Ressourcer Vand Jord Luft Støj og Planlægningszone for støj vibrationer Natur Landskab Geologisk interesseområde Kulturarv Befolkning og samfund Værdifuldt landbrugsområde * Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Konsekvensvurdering: Arealets udtagning kan medføre konsekvenser for: Støj og vibrationer: Området ligger inden for den fælles planlægningszone for støj (jernbanen og Vestvejen) Landskab: Området ligger i geologisk interesseområde (Det Midtjyske Søhøjland). Landskabsbilledet ændres i forhold til byens kant mod det åbne land. Befolkning og samfund: Hele området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde. Afværgeforanstaltninger Ovennævnte miljømæssige konsekvenser kan afbødes/afværges ved: Ikke relevant, da området tages ud af planlægningen. Arealudlæg i forhold til kommuneplanens retningslinjer: Ingen umiddelbare konflikter