B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998
|
|
- Rebecca Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet. Markblokarealet udgjorde i 1998 den højeste andel af landjorden i Nord-, Vest- og Sønderjylland og den laveste andel i nærheden af de større byer, langs vestkysten og i det centrale Jylland. Et tilsvarende mønster gjorde sig gældende for det dyrkede areal (Figur B-2) og den del af det dyrkede areal, der ikke var braklagt (Figur B-3). Det dyrkede areal er her defineret som det samlede areal af de marker, der indgik i en hektarstøtteansøgning. Det vil sige, at arealer der tilhørte bedrifter, som ikke søgte hektarstøtte, ikke er medtaget, f.eks. kartoffelavlere uden korn- eller grovfoderarealer. Figur B-1 Markblokareal i procent af landareal. Figur B-2 Dyrket areal i procent af landareal 14
2 Figur B-3 Dyrket areal ekskl. brak i procent af landareal 15
3 Udyrkede arealer 1998 Markblokkene omfatter en del arealer, der ikke blev dyrket i 1998 (hegn, mindre vandhuller, vandlidende arealer m.v.). Derudover var der en del dyrkede arealer, som ikke indgik i en hektarstøtteansøgning og dermed ikke blev registreret. Det gjaldt arealer, der blev drevet hobbymæssigt, men også arealer med specialafgrøder, såfremt landmanden ikke fik støtte til reformafgrøder eller kvægpræmier. (Poulsen et al, 2002) De udyrkede arealer er i Figur B-4 vist i procent af landarealet og i Figur B-5 i procent af markblokarealet. Figur B-4 Udyrket areal i markblokke i procent af landareal Disse arealer var i 1998 ikke ligeligt fordelt i landet. Specielt i det centrale Jylland udgjorde arealerne en forholdsvis stor andel, i nogle områder over 20 % af land arealet. Set i forhold til arealet af markblokkene var der især i Midtjylland, men også i Hovedstadsområdet forholdsvis store arealer, der ikke blev dyrket i Hvor årsagen hertil i nogle områder er naturbetinget, skyldes den store andel i Midtjylland formodentlig også, at en del kartoffelavlere ikke søgte hektarstøtte. Figur B-5 Udyrket areal i markblokke i procent af markblokarealet 16
4 Udtagne/braklagte arealer Det udtagne areal er i Figur B-6 vist i procent af landarealet og i Figur B-7 i procent af det dyrkede areal. Opgørelsen omfatter alle udtagne arealer i henhold til hektarstøttereglerne, uanset om disse lå brak eller blev dyrket med nonfood afgrøder (Figur 3-7 i hovedrapporten). Det braklagte areal var nominelt størst i Ringkøbing Amt, dele af Djursland og Kron- Jylland, sydspidsen af Falster og det sydlige Lolland, samt i dele af Vest- og Midtsjælland. Figur B-6 Udtaget/braklagt areal i procent af landareal Den krævede braklægningsprocent er forskellig fra år til år. I 1998 var kravet på 5 procent af arealet med reformafgrøder. Udtagningspligten kunne i 1998 overføres til andre bedrifter. Det er tydeligt, at det udtagne areals andel af det dyrkede areal varierede fra landsdel til landsdel. Andelen var i 1998 størst i Vest- og Midtjylland, samt på Nord- og Midtsjælland. Hvis der sammenlignes med kortet over svineholdet i Figur B-23 kan det ses, at brakarealet udgjorde den mindste andel i områder med et stort svinehold eller med sukkerroer (Lolland og Falster) jf. Figur B-12. Figur B-7 Udtaget/braklagt areal i procent af det dyrkede areal 17
5 Vår- og vinterafgrøder De enårige afgrødearter kan opdeles i vår- og vinterafgrøder. I Figur B-8 og Figur B-9 er vist arealet med henholdsvis vårafgrøder og vinterafgrøder i procent af landarealet. Udbredelsen af vårafgrøderne var i 1998 markant forskellig fra udbredelsen af vinterafgrøderne. Bortset fra sukkerroearealerne på Lolland er mønstret, at lerjorderne havde en overvægt af vinterafgrøder og sandjorderne af vårafgrøder. Figur B-8 Areal med vårafgrøder i procent af landareal Figur B-9 Areal med vinterafgrøder i procent af landareal 18
6 Korn- og grovfoderarealer I Figur B-10 er vist arealet med afgrøder, der blev anmeldt som støtteberettiget korn i hektarstøtteansøgningen. Arealet er angivet i procent af landarealet. I 1998 omfattede de støtteberettigede afgrøder byg, hvede, rug, havre, triticale, majs, boghvede og quinoa. Ikke alle arealer, der blev dyrket med disse afgrøder, blev anmeldt som korn. En del blev anmeldt som foderarealer f.eks. majs til foder og korn til helsæd. I Figur B-11 er vist arealet med afgrøder, der blev anmeldt som grovfoderareal i forbindelse med ansøgning om kvægpræmier. Arealet er angivet i procent af landarealet. De bedrifter, der ikke søgte kvægpræmie, angav eventuelle grovfoderarealer som øvrige afgrøder i hektarstøtteansøgningen. Figur B-10 Areal med afgrøder anmeldt som korn i procent af landareal Grovfoderarealet var i 1998 størst i Hanherred, Himmerland og i Sydvestjylland. Det fulgte naturligt nok mønstret for kvægholdet, som det kan ses ved sammenligning med kortet over kvæghold i Figur B-24. Figur B-11 Areal med afgrøder anmeldt som grovfoderareal i procent af landareal 19
7 Specialafgrøder og permanente afgrøder I Figur B-12 er vist arealet med specialafgrøder (sukkerroer, kartofler til mel, ærter til konsum m.v.). Arealet er angivet i procent af landarealet. Specialafgrøderne havde i 1998 stor betydning i nogle områder; det gjaldt for eksempel sukkerroer på Lolland Falster og kartofler til kartoffelmelsproduktion i Midtjylland. I Figur B-13 er vist arealet med permanente afgrøder (juletræer, energipil, 20-årig udtagning, skovtilplantning m.v., øvrige græsarealer er ikke medregnet). Figur B-12 Areal med specialafgrøder (sukkerroer, kartofler til mel, ærter til konsum m.v.) i procent af landareal De permanente afgrøder udgjorde en meget lille del i Dette skyldes bl.a., at arealerne kun indgår i opgørelsen, hvis disse i 1998 tilhørte en bedrift, der søgte hektarstøtte. Figur B-13 Areal med permanente afgrøder i procent af landareal 20
B.1.3. Ejendomme 1998
B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereIndholdsfortegnelse A. Uddybende omkring visualisering... 5 B. Resultater... 15 C. Litteratur og datakilder... 52
Indholdsfortegnelse A. Uddybende omkring visualisering...5 Visualiseringsfaktorer...5 Opfattelse...5 Visuelle variable...6 Standard klassifikationsmetoder i ArcView (Graduated Color)...8 Eksempler på visualisering...11
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereAnalyser udfra data fra GLR/CHR
Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende
Læs mereDin landbrugsstøtte i 2015
Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser
Læs mereLandbrugs- og gartneritællingen Vejledning
Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereOpmåling af landbrugsarealer
Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...
Læs mereInstruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne Maj, 2016, version 1
Instruks nr. 7 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordningerne 2016 Maj, 2016, version 1 Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Foto: Kenneth Dryden, Enden på Samsø ISBN: 978-87-7120-791-0 4 NaturErhvervstyrelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:
Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion
Læs mereVejledning om enkeltbetaling
Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Januar 2008 Foreløbig udgave - afventer bekendtgørelsesændring om regler for rådighedsdato Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereOFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER
OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereGrønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
Læs mereLandbrugets produktion og arealanvendelse set på baggrund af reformen af EU's landbrugspolitik Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets produktion og arealanvendelse set på baggrund af reformen af EU's landbrugspolitik Hansen, Jens Publication date: 2006 Document Version Også
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereDen geografiske variation i dansk landbrug
Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest
Læs mereKontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Producenter
Kontraktpligtige non-food afgrøder Vejledning og blanketter Producenter Oktober 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD A. Indledning... 3 A1. Vejledninger...
Læs mereAfgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017
Afgrødekoder for miljø- og økologitilsagn 2017 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 September 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Vejledningen er opdateret i september 2018. Foto: Skyfish
Læs mereVejledning om enkeltbetaling 2006
Vejledning om enkeltbetaling 2006 Oktober 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Praktiske oplysninger - Frist for ansøgning, indberetning og ændringer - Frister
Læs mereLandbrugsseminarer 2015 Markkort. Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen
Landbrugsseminarer 2015 Markkort Peter Ritzau Eigaard, Henrik Friis og Jeppe Holm Kristensen 1 Det er vi klogere på efter oplægget Nyt grundprincip: Markindtegning er gældende for ansøgningen Baggrund
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereBilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn
Bilag 3 Relevante r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 December 2018 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i december 2018. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 Januar 2018 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i januar 2018 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard
Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereMulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Mulig modregning i økologistøtte i forhold til det landbrugspolitiske krav om grønning Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mere9. Det dyrkede areal Agricultural area
70 9. Det dyrkede areal Agricultural area A. Generel arealanvendelse i landbruget Frilandsareal Som nærmere omtalt i afsnit 1 er landbrugs- og gartneritællingen i 2001 en stikprøvetælling, hvor et udsnit
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereUdvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter
Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien
Læs mereSupplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005
Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005 Indholdsfortegnelse Forord....................................................................... 4 1. Ændringer og tilføjelser
Læs mereKommentar gældende for Fællesskema 2019
Afgrødekoder, der kan bruges på 5- og 20-ige tilsagnsordninger. e r for miljøtilsagn Kode Navn Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereTabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so
Læs mereVejledning om grøn støtte 2019
Vejledning om grøn støtte 2019 Januar 2019 Vejledning om grøn støtte 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018/2019. Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mere. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling. Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag
Enkeltbetalingsordningen. er blevet til Grundbetaling + Grøn betaling Ansøgningsperiode: 1. febr 21. apr. 22. apr. 18. maj, 1% pr. dag Frist for alle typer ændringer: 11. maj Løbende krav om nedskrivninger
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold 1. Grundbetaling under artikel 32... 1 2 Sådan finder du kortet over tidligere godkendte og afviste arealer for artikel 32... 3 3 Indtegning af marker
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereLandbrugsreformen 2005
Til samtlige landbrugere Vejledning til enkeltbetalingsordningen Landbrugsreformen 2005 (februar 2005 samlet udgave) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Indholdsfortegnelse
Læs mereAfgrødeNyt nr juni Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 12 11. juni 2014 Indhold Aktuelt i marken I vårafgrøderne finder vi nu i en del marker kornbladbillelarver, og bladlusene har udviklet sig i såvel vår- som vintersæd. Hvis du ikke allerede
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereVejledning om enkeltbetaling
Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Juni 2008 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= c ÇÉî~êÉbêÜîÉêî= VEJLEDNING OM ENKELTBETALING JUNI 2008 Kolofon Vejledning
Læs mereKort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014
Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden
Læs mereVejledning om enkeltbetaling
Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereInstruks 6 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018
Instruks 6 5-årig ø-støtte Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2018 Maj 2018, version 1 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs mereTabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso
Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereInstruks 3 Grønne krav
Instruks 3 Grønne krav Krav om flere afgrødekategorier Krav om mindst 5% miljøfokusområder Opretholdelse af permanente græsarealer i miljøsårbare områder Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereMidtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering
Fødevareøkonomisk Institut Afdelingen for jordbrugspolitik Jens Hansen 10.06.03 Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering (baseret på Kommissionens forslag af 22. januar 2003)
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereVejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie
Vejledning om slagtepræmie for kvæg og handyrpræmie Vejledning for 2003 December 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv J.nr. 0617-123-02 Denne vejledning
Læs mereReform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer
Reform af EUs landbrugspolitik Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer Forbehold Endelige gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke vedtaget 2 Reform af EUs landbrugspolitik Flere regler Konkurrenceforvridning
Læs mereVejledning. om enkeltbetalingsordningen. Landbrugsreform Direktoratet for FødevareErhverv. Til samtlige landbrugere.
Til samtlige landbrugere Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005 August 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Vejledning til enkeltbetalingsordningen
Læs mereNon-food afgrøder uden kontraktpligt Vejledning for producenter
Non-food afgrøder uden kontraktpligt Vejledning for producenter August 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD A. Indledning... 3 A1. To ordninger...
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereBrug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.
4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereTabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal
Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereVejledning om grøn støtte 2018
Vejledning om grøn støtte 2018 December 2017 Vejledning om grøn støtte 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2017 Foto: Skyfish Landbrugsstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 9.910 9.573 2.969 6.604 Antal_vejet 34.890 33.822 20.827 12.995 Landbrugsareal, ha 70 72 32 136 Antal årskøer 15 16 0 42 Antal årssøer 32 30 0
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereTabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal
Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Gruppering Gns. Alle Antal 1.129 1.185 293 315 233 344 Antal_vejet 2.979 3.050 588 840 588 1.034 Landbrugsareal,
Læs mereTabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid
Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0
Læs mereMøde 7. oktober 2014 Brønderslev
Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder
Læs mereTabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital
Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereTabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin
Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin Under 2.500 2.500-4.000 4.000-6.000 6.000-8.000 Over 8.000 Alle Gruppering sl.svin
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mere