Skød urmageren i lovligt nødværge? Foto: fra Nordisk Kriminalreportage 2008

Transkript

1 Foto: Skød urmageren i lovligt nødværge? juli 2012

2 Skød urmageren i lovligt nødværge? Af politikommissær Erik Ornebjerghus, Københavns Politi. At være udsat for røveri kan være en psykisk meget stor belastning. Langt de fleste, der bliver truet med pistol og afkrævet sine værdier, efterkommer røverens krav. I denne sag, hvor urmager Michael Woolhead blev forsøgt røvet af tre serbiske røvere, valgte han at gøre modstand. Da røverne kom ind i hans forretning, havde han i forvejen bevæbnet sig med en skarpladt pistol. Han trak pistolen, skød og sårede dem alle tre. Røverne flygtede, men to af dem blev kort tid efter anholdt. Det helt store spørgsmål var herefter. Forøvede urmageren lovligt nødværge, eller havde han forøvet drabsforsøg. Udsat for røveri igen Tirsdag den 16. januar 2007 mødte urmager Michael Woolhead i sin urmagerforretning VINTAGEURE Kompagnistræde 10. Han afmonterede sikkerhedsgitrene og låste sig ind i forretningen cirka klokken og gjorde klar til dagens arbejde. Forretningen er beliggende i en høj kælder i den ældre del af København, og området er præget af smalle stræder og gamle bygninger. Det er et kvarter præget af gågader og mange særprægede forretninger. Michael Woolhead har haft forretningen gennem mange år. Han bor i Kerteminde på Fyn og rejser frem og tilbage mellem Kerteminde og København tirsdag, onsdag og torsdag, hvor forretningen holder åbent. Da klokken var cirka ankom Ulrik til forretningen. Ulrik er gift med Michaels niece Sara, der i Urmagerforretning VINTAGEURE, Kompagnistræde 10, København.

3 12 år har arbejdet i forretningens bogholderi. Sara ankom til forretningen cirka klokken Hun havde Ulriks og hendes søn Håkon på 2 1/2 år med. Håkon blev sat til at sove til middag i sin barnevogn i baggården. Sara satte sig herefter ved bordet i baglokalet og begyndte at ordne regnskabet. Det virkede, som om det skulle blive en stille og rolig dag. I løbet af dagen var der kunder i forretningen. Nogle spurgte til varer, og andre skulle have udført nogle småreparationer. Ingen af dagens kunder kunne forbindes med det voldsomme røveriforsøg, der samme dag skete kort før lukketid. Michaels gode ven og kollega Jørgen Rasmussen, der er indehaver af guldsmedeforretningen Perlen beliggende på Strøget ved Jorcks Passage, kom ned i forretningen cirka klokken Jørgen skulle afregne for nogle urmagerreparationer, som Michael havde udført for ham. Da Jørgen kom til forretningen, var Michael ved at rådgive et ældre ægtepar, der skulle have nogle råd om et Bornholmerur. Da det ældre ægtepar var gået, satte Michael og Jørgen sig ved et lille bord i butikslokalet. Sara befandt sig i baglokalet, hvor hun fortsat ordnede regnskab. Ulrik og Håkon var kort forinden gået ud for at foretage nogle indkøb. Michael skænkede en cognac op til sig selv og Jørgen, og de begyndte at gennemgå afregningen for urmagerreparationerne. Jørgen sad, så han kunne se ud gennem butiksruden. Michael sad tættest på døren, men med ryggen til ruden. Udenfor var det nu næsten helt mørkt, og gadelyset var blevet tændt. Nogle få minutter senere, klokken var blevet cirka 16.45, bemærkede Jørgen gennem butiksruden tre mænd, der gik ned ad trappen til forretningen. Han syntes i første omgang, at de så mistænkelige ud, men han bemærkede også, at ingen af dem var maskerede eller bar handsker, så han slog det hen. Jørgen havde selv tidligere været udsat for røveri både i sin guldsmedeforretning og på sin privat adresse, så han var nok mere årvågen end de fleste. Michael havde siden år 2002 været udsat for syv røverier i forretningen, så døren var derfor altid låst, og Michael låste selv op for alle kunder. Kort efter bankede den forreste af mændene på døren. Michael rejste sig op og låste døren op. Straks, da døren var åbnet, stormede de tre mænd ind i det lille forretningslokale. Alle mændene var bevæbnet med pistoler, som de holdt truende frem for sig samtidigt med, at de højt og kommanderende råbte: Down down, der blev gentaget mange gange. Der blev også råbt på et sprog, som vidnerne betegnede som russisk eller et andet slavisk sprog. Røverne var fra starten meget truende. De to forreste gik straks til angreb på Michael Woolhead, som de forsøgte at skubbe ind i baglokalet. I starten overså de tilsyneladende Jørgen Rasmussen, der blev siddende ved bordet og forsøgte at gøre sig så ubemærket som overhovedet muligt. Den sidste røver blev dog pludselig opmærksom på Jørgen. Han gik over og tog fat i kraven på Jørgens jakke, pressede en pistol i nakken på ham, gav ham et slag i ryggen og skubbede ham ind mod baglokalet. Det var også lykkedes de to andre røvere at skubbe Michael ind i baglokalet, og i det lille baglokale stod Michael, Jørgen og Sara meget tæt. Det centrale ved røveriet og mediedebat om nødværge. Michael Woolheads forklaring omkring skudepisoden Røverne fortsatte med at råbe og skubbe til Michael Woolhead. Michael havde nu ryggen til røverne, og var foroverbøjet og han stod i baglokalet ved døråbningen til forretningslokalet. Jørgen og Sara stod på hver sin side af ham. Røverne slog gentagne gange Michael på ryggen og i baghovedet med skæftet af pistolen. Det var Michaels indtryk, at de forsøgte at skubbe ham omkuld på gulvet. Han kendte til flere episoder, hvor østeuropæiske røvere havde skudt personalet, og han var derfor sikker på, at han ville blive skudt bagfra. Han så ikke anden udvej end at tage en pistol frem, som han havde i højre lomme. Han holdt pistolen i højre hånd og rakte den skråt over venstre skulder bagud og skød mod røverne. Han så ikke, hvor røverne befandt sig, men han fornemmede, at de var et sted bag ved ham. Han trykkede på aftrækkeren flere gange efter hinanden. Han havde ingen fornemmelse af, hvor mange skud han affyrede. Efter skudafgivelsen vendte han sig om, og så røverne flygte ud af forretningen. Røverne Marko Brankovic og Ivan Milanovics forklaring Urmageren låste døren op, hvorefter de stormede ind i forretningen og råbte down down. Steve var forrest, Ivan derefter og sidst Marko. De havde truet med plastikpistoler for at gøre personerne i forretningen forskrækkede. De ville så tage et ur eller to og så forsvinde. Straks efter, at de var kommet ind i forretningen, skubbede urmageren til Steve, og Steve skubbefra Nordisk Kriminalreportage 2008

4 Oversigtsfoto af forretningslokalet set i retning mod døren ud til gaden. de derefter urmageren. Ivan havde med hånden vist Jørgen Rasmussen, at han skulle gå ud i baglokalet. Både kvinden, Jørgen Rasmussen og ejeren var nu ude i baglokalet. Steve var også ude i baglokalet, men han og ejeren var ikke i håndgemæng, og de rørte ikke ved hinanden. I baglokalet stod urmageren med ansigtet vendt mod røverne, der alle var i butikslokalet. Pludselig trak urmageren en pistol fra bæltet, og fra en afstand på 1 1/2 meter skød han mod røverne. Han affyrede fem seks skud og ramte Ivan i armen, som han holdt op foran sig. De vendte sig alle om for at løbe ud af forretningen, og under flugten blev både Marko og Ivan ramt i ryggen. Efter flugten så de ikke mere til Steve, men de gik ud fra, at også han var blevet ramt. Forklaringer og de tekniske undersøgelser Efter røveriforsøget løb Marko og Ivan først ud af forretningen. De løb til højre ad Kompagnistræde til Frederiksholms Kanal, hvor deres bil holdt parkeret. Uden at vente på Steve kørte de hurtigt fra stedet. Steve løb til venstre ad Badstuestræde til Vimmelskaftet, hvor sporet efter ham foreløbigt forsvandt. I forretningen var Michael, Jørgen og Sara stærkt chokeret over det skete. Sara fik dog hurtigt samlet sig og ringede til Politiets Alarmcentral og foretog anmeldelse. Hendes anmeldelse blev modtaget klokken Den første politipatrulje ankom til stedet kort efter. Det var hundepatrulje med politiassistenterne Kim Christensen og Melgaard. De bemærkede straks, at Michael blødte fra baghovedet. Han forklarede, at han var blevet slået i baghovedet med en pistol. De foretog herefter behørig afspærring af gerningsstedet for at sikre, at tekniske spor ikke blev ødelagt. Politiassistent Kim Christensen foretog herefter en yderligere besigtigelse af urmageren og bemærkede, at der på urmagerens venstre skulder var et hul på hans blå striktrøje. Under dette hul var der et tilsvarende hul i skjorten, og herunder var der et cirka 1,5 centimeter langt snit i huden, der dog kun blødte ganske lidt. Urmageren blev herefter straks i tilkaldt ambulance kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling til nærmere undersøgelse. Klokken indløb der endnu en anmeldelse til Politiets Alarmcentral. Vidnet Per havde netop par-

5 keret sin Toyota Corolla ved Statoil på Sydhavns Plads. Han var på vej over mod kiosken, da en lille grøn personbil samtidigt kørte ind på tanken og helt op foran kiosken. I bilen befandt sig to personer. Bilens fører råbte vidnet an, og på engelsk med østeuropæisk accent sagde han: Call a doctor. Vidnet så, at føreren havde et blødende sår på venstre underarm. Han virkede chokeret. Passageren sad på højre forsæde. Han virkede ved første øjekast uskadt, men var helt passiv og sagde intet. Vidnet fik alarmeret personalet på tanken, der tilkaldte ambulance og politi. Den første politipatrulje, der ankom til Statoil på Sydhavns Plads, var patrulje med politibetjentene Jens Maagaard Pedersen og Brian Bredgaard Agerholm. De bemærkede straks en grøn Nissan Almera, der havde svensk nummerplade med nummer SUX 222. Bilens motor var stadig tændt. Personerne i bilen var røverne, der kort forinden var flygtet ud af urmagerforretningen i Kompagnistræde. Det var Ivan Milanovic, der sad bag rattet, og Marko Brankovic, der var passager. Begge mænd havde problemer med at bevæge sig, og Ivan var den, der var hårdest såret og havde også problemer med at tale. Marko fik på gebrokkent engelsk fortalt politipersonalet, at de kort forinden havde forsøgt at lave et røveri mod en urmagerforretning, men at urmageren havde skudt dem. Marko og Ivan blev i tilkaldte ambulancer kørt til Rigshospitalets Traumeafdeling. De blev straks kørt ind på en dobbelt operationsstue, hvor traume-teams gik i gang med at arbejde med de to mænd. Det blev hurtigt oplyst, at de begge var uden for livsfare. Ivan havde et lille skudsår på ryggen ved højre skulderblad samt to skudhuller på oversiden af venstre underarm. Lægen oplyste, at projektilet, som havde ramt Ivan i ryggen, var vandret op i nakken, hvor det stadig sad under huden tæt ved rygsøjlen. De to skudhuller på underarmen var strejfskud, og lægerne kunne ikke afgøre hvad, der var ind- og udgangshul. Marko havde et skudsår på ryggen ved venstre skulderblad samt et skudhul på brystet, der var ud for skudhullet på ryggen. De to huller var meget ens, og lægerne kunne ikke udtale sig om, hvad der var ind- og udgangshul. Ved undersøgelsen af Michael Woolhead på Rigshospitalets Traumeafdeling blev han behandlet for et sår i baghovedet. Såret blev renset, og der blev ikke Viser indholdet i den sorte rygsæk tre ruller pakketape og en rød og en hvid plasticpose.

6 En legetøjspistol blev fundet under en parkeret bil i Badstuestræde ud for nummer 16. konstateret brud. Han fik også behandlet et sår på venstre skulder. Såret var 1,5 centimeter langt, 0,7 centimeter bredt og 0,2 centimeter dybt. Konklusionen var, at såret var et strejfskud. Der var i urmagerforretningen i Kompagnistræde iværksat gerningsstedsundersøgelse ved tilkaldelse af Kriminal Teknisk Center, og der var i området omkring forretningen og på røvernes flugtrute iværksat vidneafhøringer og sporsøgning. Der blev også iværksat intensiveret søgning i området efter den sidste røver, der kunne ligge tilskadekommen et sted i kvarteret. I forretningen var det første, der sprang i øjnene, en sort Nike rygsæk, der var efterladt af røverne og som indeholdt en plasticpose og tre ruller pakketape. Der fandtes fem afskudte 6,35 mm patronhylstre, der lå på gulv og på bord i baglokalet, og der fandtes i butikslokalet på væggen lige over for døren til baglokalet et anslagsmærke fra et projektil. Anslagsmærket var helt cirkulært, og var cirka 128 centimeter over gulvniveau. Teknikernes konklusion var, at den cirkulære form indikerede, at skuddet var blevet affyret næsten vandret og vinkelret på væggen. I forretningens aflåste pengeskab fandtes der en 6,35 mm belgisk selvladerpistol af mærket Browning samt en æske med 50 skarpe 6,35 mm patroner. Yderligere blev der fundet et dobbeltløbet italiensk oversavet jagtgevær kaliber 12 af mærket Jilas, der var ladt med to skarpe skud. Ved vidneafhøringerne i området blev det konstateret, at flere vidner før røveriet havde bemærket de tre røvere, der havde skilt sig ud for normalbilledet i gaden. Flere vidner havde også hørt skuddene og havde set de tre røvere, da de flygtede fra stedet. Ved sporsøgningen blev der under en bil, der holdt parkeret Badstuestræde ud for nr. 15, fundet en sort attrappistol med brunt skæfte. Efter fundet af våbnene i urmagerens pengeskab fundet af patronhylstrene på gerningsstedet skaderne på røverne, hvor den ene påviseligt var skudt i ryggen, blev det besluttet at foretage anholdelse af urmageren og sigte ham for drabsforsøg. Ved afhøringen henholdt urmageren sig til, at han havde handlet i nødværge. Dagen efter blev både røverne og urmageren fremstillet i Københavns Dommervagt med krav om varetægtsfængsling. Røverne, der blev sigtet for røveriforsøg, og urmageren, der blev sigtet drabsforsøg og overtrædelse af våbenloven, blev alle varetægtsfængslet.

7 Dette anslagsmærke i væggen til højre for døren mod gaden tydede på, at der var skudt i en vandret linie. Stadig meget der skulle afklares Identificering af den tredje røver. Kunne der måske være endnu flere involveret i røveriet. Det var tidligere set, at udenlandske røvere havde en kontakt i Danmark, og at denne kontakt havde foretaget selve planlægningen af røveriet, og straks efter røveriet aftog og afsatte udbyttet. Hvem var ejer af røvernes grønne Nissan Almera. Hvor havde røverne opholdt sig forud for røveriet, og havde de forøvet anden kriminalitet i Danmark eller et andet sted i Skandinavien. Hvilken baggrund havde røverne, og hvilken tilknytning havde de til Danmark og Sverige. Hvad var røvernes baggrund for valg af gerningssted. Indhente de kriminaltekniske erklæringer. Havde urmageren forøvet lovlig nødværge. Hvorfor havde han våbnene. Der kom hurtig tilbagemelding fra Svensk Politi om, at røvernes bil var en udlejningsbil, der var lejet i et udlejningsfirma i Malmø. Indehaveren af udlejningsfirmaet Goran var af serbisk herkomst. Bilen var udlejet til Vlastimir, der havde bopæl i Malmø og også var af serbisk herkomst. Som fører på bilen var påtegnet anholdte Ivan Milanovic. Bilen var udlejet den 27. december 2006, og skulle have været afleveret den 13. januar Der blev iværksat intensiv efterforskning i Sverige, hvor der i samarbejde med svensk politi blev foretaget flere afhøringer og ransagninger.

8 Urmagerens Browning pistol. Yderligere afhøringer Marko Brankovic 24 år fra Beograd i Serbien. Han havde ingen uddannelse, men han havde dog haft arbejde som telefonsælger og på kontor. Han havde haft en indtægt, der svarer til 200 euro om måneden. I Beograd boede han sammen med sine forældre. Han skaffede sig i december 2006 et Schengen visum, idet han havde planer om at rejse til Holland. Dette blev dog opgivet. Han blev i januar 2007 kontaktet telefonisk af Ivan Milanovic, der opholdt sig i Sverige. De aftalte, at han skulle komme til Sverige. Han kørte i bus fra Beograd til Malmø, hvor Ivan ville tage imod ham. Han kørte fra Beograd den 10. januar og ankom til Malmø den følgende dag. Han havde ikke medbragt noget bagage, idet han kun havde planlagt et kort turistbesøg. Han blev som aftalt hentet af Ivan på busstationen, og i bil kørte de til en lejlighed, som Ivan havde nøgle til. I Malmøområdet havde de besøgt andre serbere, og de havde også mødt Steve, der senere deltog i røveriet i København. De havde aftalt at tage på besøg i København. På vej til København havde de besluttet, at de ville lave et røveri mod en urmagerforretning. Marko kendte forretningen fra tidligere. Han vidste, at den lå i en lille gade, og at den blev passet af en yngre kvinde og en ældre mand. De kom til København nogle timer før røveriet, og de var forbi forretningen nogle gange, idet de ventede på, at der ikke var for mange kunder. Ivan Milanovic 25 år fra Beograd i Serbien. Han havde aldrig haft noget egentligt arbejde. Han kørte den 23. december 2006 fra Beograd til Malmø med bus, idet han ville besøge sin ven Vlastimir. Han havde ikke aftalt besøget, men havde først ringet til Vlastimir, da han var ankommet til Malmø. Vlastimir havde kørt ham ud til en lejlighed, hvor han kunne bo. Under sit ophold havde han ikke været sammen med Vlastimir, der havde andre planer. Da han den 27. december 2006 lejede en bil, var Vlastimir dog med, idet udlejeren krævede, at lejeren havde svensk legitimation. Det var efter en tilfældig indskydelse, de havde besluttet at forøve røveriet. Både Marko og Ivan nægtede kendskab til rygsækken, der blev fundet på gerningsstedet, og de tre ruller pakketape som den indeholdt. De henviste til Steve. De nægtede at have haft til hensigt at benytte tapen til at binde de forurettede. Foreholdt, at deres fingeraftryk sad på tapen, ønskede de ikke at udtale sig yderligere om dette. Michael Woolhead oplyste, at han havde købt pistolen til sin personlige beskyttelse, da han tidligere havde været udsat for mange røverier. Jagtgeværet var et fejlkøb. Det blev afholdt rekonstruktion Rekonstruktionen blev afholdt den 28. februar 2007 under overværelse af sagens forsvarer, Statsadvokaten fra København og anklageren. Ved rekonstruktionen fik de sigtede på gerningsstedet mulighed for at vise, hvad der skete under røveriet og drabsforsøget. Hele rekonstruktionen blev videofilmet af Kriminal Teknisk Center. Efter vurdering af rekonstruktion blev det den 5. marts 2007 besluttet at foretage løsladelse af urmageren. Kriminal Tekniske Erklæringer Det fremgik blandt andet, at anslagsmærket i væggen i butikslokalet tydede på, at der var skudt i en vandret og vinkelret linie i en højde af 128 centimeter. Dette skud kan ifølge undersøgelsen ikke passe med urmagerens forklaring om, at han skulle have affyret alle skud hen over skulderen. Der var også foretaget undersøgelse strejfskuddet, der havde beskadiget urmagerens trøje og skjorte.

9 Konklusionen på denne undersøgelse var, at denne skade var forårsaget af flere skud, idet der var to parallelle huller, der var forårsaget af to eller tre strejfskud. Det blev fastlagt, at det var urmagerens Browning pistol, der havde affyret skuddene i forretningen. Tiltalerejsning og dom Røverne blev tiltalt for forsøg på røveri. Urmageren blev tiltalt for overtrædelse af våbenloven samt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Røverne blev dømt for forsøg på røveri. De blev begge straffet med fængsel i to år, og de blev begge udvist af Danmark med indrejseforbud i ti år. Urmageren blev straffet med fængsel i seks måneder. Han blev dømt for overtrædelse af våbenloven, men i øvrigt blev han frikendt. I dommen er i forhold til voldstiltalen mod Michael Woolhead skrevet flg: Der er i sagen afgivet forskellige forklaringer om de enkeltes placeringer, herunder om, hvor mange af røverne, der befandt sig i baglokalet, da tiltalte skød første gang. Retten lægger imidlertid efter den viste rekonstruktion til grund, at tiltalte på dette tidspunkt blev truet af to af de tre røvere, og at den ene herunder havde rettet pistolen mod tiltaltes nakke. Der er således ikke tvivl om, at røverne havde påbegyndt et uretmæssigt angreb mod tiltalte. Under disse omstændigheder måtte Michael Woolhead tro, at de ville skyde ham, hvilket var baggrunden for, at han over skulderen affyrede ikke under to skud. Retten finder herefter, at tiltalte ved afgivelse af de første skud mod røverne handlede i nødværge, og at forholdet derfor er omfattet af straffelovens 13, stk. 1. Det bemærkes herunder, at disse skud ikke går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed var forsvarligt. Efter de tekniske erklæringer kan det ikke nærmere fastlægges, hvor røverne og tiltalte var placeret, da røverne blev ramt. Efter de tekniske erklæringer og forklaringer fra ka. Henrik Jesper Larsen, ka. Egon Poulsen og ka. Michael Øer kan det lægges til grund, at Ivan Milanovic og Marko Brankovic blev ramt på mere end en meters afstand fra tiltaltes pistol. Endvidere kan det lægges til grund, at tiltalte affyrede de første to skud bagud over venstre skulder og herved snittede sig selv i skulderen. Endelig kan det lægges til grund, at et skud blev affyret i en lige linie og vinkelret mod væggen ud mod Kompagnistræde i en højde på 128 centimeter. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte ved afgivelse af det sidstnævnte skud stod med front mod Kompagnistræde. På grundlag af vidneforklaringer lægges det til grund, at skuddene blev affyret umiddelbart efter hinanden og inden for meget få sekunder. Det må endeligt lægges til grund, at tiltalte under hele episoden var truet blandet andet med i hvert fald to pistoler, som han måtte gå ud fra var rigtige våben. Navnlig under hensyn til, at Michael Woolhead var truet med en pistol i nakken, da han begyndte at skyde, og til, at skuddene blev affyret umiddelbart efter hinanden i løbet af kort tid, imens han vendte sig om, finder retten, at tiltalte under hele skudepisoden handlede i nødværge, idet han ikke registrerede, om røverne på et tidspunkt var på vej ud af butikslokalet. Tiltaltes skud mod røverne gik derfor ikke ud over, hvad der i den givne situation var forsvarligt for at afværge det påbegyndte angreb. Tiltalte frifindes derfor i medfør af straffelovens 13, stk. 1, i dette forhold. Afslutning Marko Brankovic legitimerede sig ved anholdelsen med et pas i navnet Dusan Brankovic. Han benyttede sig i de første måneder af varetægtsfængslingen af dette navn, indtil det efter oplysninger fra de serbiske myndigheder lykkedes at fastlægge hans rette identitet. Det blev konstateret, at han havde benyttet sin bror Dusan Brankovics pas, idet hans eget var udløbet. Der fandtes ikke grundlag for at sigte personer hverken i Sverige eller Danmark for meddelagtighed i røveriet, og der fandtes ikke grundlag for at mistænke hverken Ivan, Marko eller Steve for andre røverier forøvet i Danmark eller andre steder i Norden. Efter sporundersøgelsen på flugtruten og i røvernes bil og efter kontakt til de serbiske myndigheder lykkedes det at identificere den tredje røver Steve. Det er blevet oplyst fra de serbiske myndigheder, at han er bosiddende i Beograd. Justitsministeriet har udstedt europæisk arrestordre på ham, men han er endnu ikke anholdt til sagen.