Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014"

Transkript

1 Resultatkontrakt for Danmarks Meteorologiske Institut 2014

2 2 1. Indledning Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN). DMI har en årlig omsætning på knapt 300 millioner kroner og omfatter knapt 350 årsværk. DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, hav, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet. Aktiviteterne har til formål at sikre menneskeliv og materielle værdier. De danner desuden grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet. Strategiske fokusområder DMI vil løbende udvikle viden, produkter og services så de skaber større værdi for brugerne ved at arbejde efter følgende succeskriterier: være fokuseret på behov og forventninger hos brugere, kunder og samarbejdspartnerne, samt hos departement og minister. sikre DMI s synlighed i samfundet levere resultater af høj international klasse på udvalgte områder handle omkostningsbevidst og forretningsorienteret, og have fokus på forbedret økonomistyring. sikre kvalitet, driftsstabilitet og effektivitet være innovative med hensyn til udvikling af nye produkter, processer og metoder løbende modernisere infrastrukturen aktivt fortsætte og udbygge det nationale og internationale samarbejde løbende udbygge et højt videnniveau gennem forskning, udvikling og uddannelse være en veldrevet og nytænkende arbejdsplads gennem god ledelse med velkvalificerede og engagerede medarbejdere, som trives god intern kommunikation og dialog Brugere og kunder vil fremadrettet stille nye og stigende krav til DMI s tjenester og produkter, og DMI er i konkurrence med andre meteorologiske institutter. DMI skal derfor effektivt og rettidigt være i stand til at opfange og reagere på disse krav. Ligeledes skal DMI proaktivt selv være i stand til at præge sit fremtidige virke. Et igangværende strategiprojekt skal i 2014 opstille forslag til DMI s fremtidige mission, vision, og strategiske målsætninger, samt strategier for opfyldelse heraf. Fokus på klimaændringer Klima og klimaændringer er vigtige områder, både for samfundet som helhed og for DMI.. Ligeledes indgår DMI i forskningssamarbejder som understøtter KEBMIN s pejlemærker. På internationalt plan indgår DMI bl.a. i Danmarks delegation til FN s klimapanel IPCC og understøtter KEBMIN s arbejde med de internationale klimaforhandlinger. DMI vil i samarbejde med departementet planlægge og afholde IPCC's plenarmøde i Danmark i Forbedret varsling af farligt vejr Formålet er at forbedre DMI's varsling af farligt vejr generelt og specielt varslingen af orkan, skybrud og kraftig regn. Aktiviteter omfatter bedre udnyttelse af radar- og satellitdata, forbedring af DMI's vejrmodeller og forbedret beslutningsgrundlag til de vagtgående meteorloger. Det overordnede sigte er at mindske tab af menneskeliv og værdier forårsaget af farligt vejr. DMI vil i 2014 arbejde med planlægningen af udskiftningen af henholdsvis supercomputeren samt radaranlæg.

3 3 Viden og Infrastruktur Aktiviteter, der fremmer udnyttelsen af supercomputeren, radarnetværket og øvrige teknisk infrastruktur, samtænkes, prioriteres og resultaterne heraf eksponeres mest muligt. Formålet er at sikre en optimal udnyttelse af infrastrukturinvesteringerne. Det videre sigte er at optimere den samfundsmæssige nytte af investeringerne, og at styrke DMI s kerneprodukter via inddragelse af ny viden og teknologi. Kommunikation Formålet er at sikre, at DMI s produkter formidles således, at de individuelle brugergruppers behov tilfredsstilles, herunder løbende at indføre nye teknologier og kommunikationskoncepter, hvor det fremmer formålet. Uanset emne og valg af kommunikationskanal skal modtageren opleve DMI s formidling af viden om vejr, klima og hav som korrekt og relevant. Det overordnede sigte er at skabe mulighed for, at DMI s viden om vejr, klima og hav kan inddrages og udnyttes i beslutningsprocesser på alle niveauer i samfundet. Økonomiorganisation og -styring I 2014 vil bl.a. udvikling af en ny strategi og implementering af en række økonomisystemer være i fokus. Formålet er at sikre, at DMI's økonomiorganisation og -styring er rustet til fremtidige udfordringer for DMI's økonomi i form af faldende bevillinger og en højere andel af ekstern finansiering. Klima-, Energi- og Klimaministeriets strategiske indsatsområder DMI tager som en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ligeledes udgangspunkt i det koncernfælles målbillede, når instituttets resultatkontrakt formuleres. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernledelse har i 2013 fastlagt en række strategiske indsatsområder for koncernen, der indgår som baggrund for formuleringen af institutionernes resultatkontrakter for Dette har også været tilfældet på DMI s område, hvor der ifbm formuleringen af kontrakten for 2014 er arbejdet med følgende temaer: - Understøttelse af regeringens klimapolitiske dagsorden - Forskningskoordination - Grønland og arktis - Det internationale engagement Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets koncernfælles koncept for resultatkontrakter og Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

4 4 2. Mål og Key Perfomance Indikators A. Centrale mål Strategisk indsatsområde Forskningskoordina tion A1 DMI's forskning DMI's forskning skal synliggøres og føre til øget nationalt og internationalt samarbejde, blandt andet i form af tilskudsfinansierede forskningsprojekter. DMI s forskning skal spille ind som fagligt grundlag til beslutningsprocesser på klimaområdet Synlighed i danske medier samt nyheder og anden information på dmi.dk skal udgøre et vigtigt element i formidlingen af forskningen til offentligheden, i lighed med populære og videnskabelige præsentationer.. Milepæle kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Mindst 3 præsentationer pr. forskerårsværk Mindst 1 videnskabelig artikel pr. forskerårsværk Mindst 2 forskningsartikler fra DMI danner på DMI s initiativ grundlag for artikler i landsdækkende nyhedsmedier Understøttelse af regeringens klimapolitik A2 Information om FN s Klimapanel (IPCC) DMI skal formidle information til borgere om IPCC s Femte Hovedrapport, og DMI skal varetage rollen som bindeled mellem IPCC, regeringen og danske klimaforskere (IPCC national focal point). DMI skal i samarbejde med departementet bidrage til at udarbejde og implementere en kommunikationsstrategi. Strategien skal sigte mod, at IPCC-mødet medvirker til at fastholde og højne fokus på klimapolitik i Danmark og internationalt. Deltagelse i IPCC s plenarforsamling til godkendelse af Femte Hoverapports delrapport II om klimaeffekter-, sårbarhed- og tilpasning, samt udarbejdelse af ministermateriale og presseberedskab. Afholdelse af klimaforum om dansk formidling af IPCC s Femte Hovedrapport. Deltagelse i IPCC s plenarforsamling til godkendelse af Femte Hoverapports delrapport III om modvirkning af klimaændringer, samt udarbejdelse af ministermateriale og presseberedskab. Deltagelse i IPCC s plenarforsamling til godkendelse af Femte Hovedrapports synteserapport samt udarbejdelse af ministermateriale og presseberedskab.

5 5 Det internationale engagement A3 IPCC mødets logistik IPCC-plenarmødet i Danmark i 2014 skal afvikles logistisk optimalt inden for den økonomiske ramme. Udarbejdelse af kommunikationsstrat egi i samarbejde med departementet. Af strategien vil fremgå milepæle for kommunikationsinds atsen i kvartal i Fyldestgørende afrapportering af status med udboring af særlige udfordringer i form af risikoparametre - skriftlig til den nedsatte styregruppe for værtskabet. Fyldestgørende afrapportering af status med udboring af særlige udfordringer i form af risikoparametre - skriftlig til den nedsatte styregruppe for værtskabet Fyldestgørende afrapportering af status med udboring af særlige udfordringer i form af risikoparametre - skriftlig til den nedsatte styregruppe for værtskabet. Det logistiske værtskab for IPCCmødet er forløbet succesfuldt. Vurderes af departementet. Betjening af departement og minister A4 Orientering af departementet om ny klimaforskning DMI skal holde sig ajour om ny international klimaforskning og i relevant omfang orientere departementet. Afrapporteres på kvartalssmøderne med departementet Afrapporteres på kvartalsmøderne med departementet Afrapporteres på kvartalsmøderne med departementet Vurderes af departementet Betjening af departement og minister A5 DMI skal i god tid orientere departementet før offentliggørelse af egne forskningsresultater med betydning for klimapolitikken og klimatilpasningspolitikken. Bidrag til interne og tværministerielle arbejdsgrupper. DMI skal arbejde målrettet på at skabe fremdrift og resultater i de interne og tværministerielle arbejdsgrupper, der har strategisk betydning for DMI's område. Afrapporteres på kvartalssmøderne med departementet Afrapporteres på kvartalssmøderne med departementet Afrapporteres på kvartalssmøderne med departementet Vurderes af departementet Forretningskritiske DMI-projekter A6 Ny strategi DMI udarbejder i 2014 nye strategiske mål for DMI s fremtid, samt en tidsplan for DMI præsenterer en vurdering af, om der kan identificeres DMI afrapporterer om fremdrift og foreløbige DMI afrapporterer om fremdrift og foreløbige DMI afrapporterer om fremdrift og foreløbige

6 6 implementering heraf. partielle konklusioner, som med fordel kan spilles ind i arbejdet med FFL15. konklusioner i strategiprojektet. konklusioner i strategiprojektet. konklusioner i strategiprojektet. DMI vurderer særligt om strategier vedrørende frikøb af data kan bringes ind i FFL15 processen Forretningskritiske DMI-projekter A7 Projekt Sund økonomi DMI skal styrke økonomistyringen. Dette sker ved implementering af projekt Sund økonomi. Projektet skal styrke økonomistyringen ved at skabe sammenhæng mellem systemer/værktøjer, organisation og processer. DMI har implementeret projekt Sund økonomi inden for de fem spor. DMI foretager en endelig rapportering på baggrund af den samlede implementeringsplan. DMI har etableret fuld systemunderstøttelse og en tilfredsstillende økonomistyringskapa citet. Dette sandsynliggøres ved en skriftlig afrapportering til departementet. B. Key Performance Indicators Strategisk indsatsområde: DMI s kerneydelser KPI nr. B1 Beskrivelse Baseline Resultatkrav Pejlemærker Benchmark Varsler for farligt vejr (JAN DMI s varsler for farligt vejr skal være retvisende AUG) og rettidige. Kvaliteten af varslingen måles ved en SEDS score, der kan være fra 0 til 100. DMI s B2 Vejrudsigter almen, civil luftfart og 80,2 81,3 (JAN

7 7 kerneydelser DMI s kerneydelser militæret DMIs vejrudsigter skal være pålidelige. Pålideligheden måles på et kvalitetsindex, der måler på sigtbarheden i udsigterne til luftfarten og på temperatur og nedbør for udsigterne til almenheden. Index kan variere fra 0 til 100. B3 Almenhedens vurdering af DMI s service Andelen af de adspurgte i Gallups årlige brugertilfredshedsundersøgelse der finder at DMI s service er god eller acceptabel. AUG) 91,7 % 91 % 91 % 91 % 91 % Andelen af deltagere i Userneeds spørgeundersøgelse på der er enige eller meget enige i, at hjemmesiden har alt det indhold, som de behøver. DMI skal ligge i top ti på FDIM's Dansk Internet Indeks-liste over de absolut største sites i Danmark. 91,5 % 90 % 90 % 90 % DMI s kerneydelser B4 Antallet af unikke læsere på smartphone apps og DMI s mobile site i gennemsnit pr. måned. Antallet af sidevisninger på smartphone apps og DMI s mobile site i gennemsnit pr. måned. Prognosenøjagtighed vejrudsigter og varsler Succeskriteriet er at DMI's modeller (DMI- HIRLAM) skal være af bedst mulige kvalitet, således at DMI's udsigter og varsler baseres på det bedst mulige beregningsgrundlag og muliggør en stigende automatisk fremstilling af DMI's ydelser. 112 (nuværende indeks) Gns. aprilseptember Gns. aprilseptember (nuværende indeks) (nuværende indeks)indstil ling om eventuel 113 (nuværende indeks) 113 (nuværend e indeks) NWP-indexet for DMI- HIRLAM og ECMWF sammenlignes.

8 8 Kvaliteten af DMI-HIRLAM kontrolleres løbende ved et NWP-index (Numerical Weather Prediction se bilag 2. overgang til nyt indeks DMI s kerneydelser B5 Benchmark mod de øvrige nordiske landes byvejr DMIs vejrudsigter for Danmark skal være de bedste i Norden. Kvaliteten af DMI s automatiske prognoser for Danmark skal være bedst i Norden, DMI bedst på 3 af 4 parametre for de 5 lokaliteter samlet. Uændret MetNorway og SMHI Grønland og Arktis B6 Meteorologisk betjening af Grønland DMIs vejrudsigter for Grønland skal være de bedste. Kvaliteten af DMI s automatiske prognoser for Grønland skal være bedre end Norges og Sveriges. DMI bedst på 2 af 2 parametre for de 5 lokaliteter samlet. Uændret MetNorway og SMHI God økonomistyring B7 Prognosepræcision Budgetteringen skal være periodiseret og afspejle realistiske forventninger til de fremadrettede omkostninger. Krav om prognosepræcision gælder for alle institutionens hovedkonti, som er underlagt udgiftsloftet. Alle hovedkonti opgøres særskilt. Grundbudget 1. udgiftsopfølgn ing 2.udgiftsopføl gning 3. udgiftsopfølgn ing Benchmark >80 pct. >85 pct. >90 pct. >95 pct. Årets endelige resultat Der henvises til bilag 2 for oversigt over, hvilke konti, som indgår, samt hvordan kontiene vægtes ved opgørelse.

9 9 C. Koncernfælles resultatkrav Strategisk indsatsområde: God forvaltningsskik korrekte sager RK nr. C1 Resultatkrav: Høj kvalitet i departementssager Høj kvalitet i sager til departementet er en forudsætning for at indfri ministeriets vision og strategiske målsætninger; samt en forudsætning for at kunne betjene ministeren og Folketinget bedst muligt. Kvalitetskrav: 1. Sagen er leveret inden for den frist, der er angivet i bestillingen 2. Sagen er klart formidlet med blik for modtageren, formålet med skrivelsen, samt om der fremgår en entydig indstilling 3. Sagen har den rette politiske vinkling 4. Sagen er gennemarbejdet og korrekturlæst De fire kvalitetskrav vægter ved opgørelse ens. Milepæle kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Mindst 90 pct. af Mindst 90 pct. af Mindst 90 pct. af Mindst 90 pct. af de i stikprøven de i stikprøven de i stikprøven de i stikprøven udvalgte sager skal udvalgte sager skal udvalgte sager skal udvalgte sager skal vurderes som vurderes som vurderes som vurderes som værende værende værende værende tilfredsstilende i tilfredsstilende i tilfredsstilende i tilfredsstilende i forhold til de forhold til de forhold til de forhold til de oplistede oplistede oplistede oplistede kvalitetskrav. kvalitetskrav. kvalitetskrav. kvalitetskrav. Ovenstående kvalitetskrav omfatter i udgangspunktet alle sager, der modtages fra DMI, men ved opgørelse udvælges udelukkende sager, som fremsendes til departementet med henblik på umiddelbar forelæggelse for ministeren og/eller departementschefen. Hvert kvartal tager departementet en stikprøve blandt de sager, som er leveret af DMI. Sagerne gennemgås i forhold til

10 10 ovenstående kvalitetskrav. Det er nødvendigt, at sagerne lever op til alle fire krav for at sagen kan vurderes at være tilfredsstillende. DMI får forelagt den udvalgte stikprøve med forklaring på, hvor departementet mener, at de udvalgte sager ikke har levet op til kvalitetskravene, Hvis det vurderes givtigt afholdes et møde mellem departementet og DMI, hvor stikprøven, herunder departementets vurderinger, gennemgås. Herefter foretager departementet den endelige vurdering om, DMI har levet op til resultatkravet i det pågældende kvartal. Risikostyring C2 Systematisk, dokumenteret og ensartet risikostyring DMI skal følge op på risikostyringsprojektet fra 2013 med halvårlige afrapporteringer. DMIs afrapporteringer skal være balancerede, gennemarbejdede, samt afspejle, at der arbejdes systematisk med risikostyring i DMI. Departementet vurderer efter hver afrapportering, om DMI får fuld målopfyldelse for afrapporteringen. God økonomistyring C3 Revisionsbemærkninger fra Rigsrevisionen Der skal følges op på og foretages rettelser af alle væsentlige fejl påpeget i Rigsrevisionens notater. Efterlevelse af alle væsentlige bemærkninger eller anbefalinger fra Rigsrevisionens rapporter omkring institutionens forvaltningspraksis skal håndteres, så snart de bliver kendt. Udvalgte væsentlige revisionsbemærkninger må ikke gentages i to på hinanden følgende revisioner. Departementet udvælger inden for én måned, hvilke, som ikke må gentages. Energieffektivisering C4 KEBMIN prioriterer energieffektivisering i sine bygninger højt Inden 28. februar fremsendes opdateret risikomatrice og strategier til mitigering af risici til departementet. Senest d. 1. april 2014 skal Inden 30. september fremsendes opdateret risikomatrice og strategier til mitigering af risici til departementet. Institutionen skal fremsende en

11 Koncernen skal leve op til kravene i gældende cirkulære om energieffektiviseringer i statens institutioner og de fortsatte krav om en indsats for reduktion af det samlede energiforbrug. Cirkulære 9787 af forventes opdateret i 2014, hvilket vil afstedkomme nye krav. Én gang årligt skal institutionerne indberette hhv. deres energiforbrug og de igangsatte initiativer for at anskueliggøre, at de er på rette spor mod cirkulærets energisparemål. Strategisk it-samarbejde. C5 Koncernfælles it-strategi og itsikkerhedspolitik I 2014 skal der øget fokus på at højne det strategiske samarbejde om it på tværs af koncernen. Der udarbejdes en koncernfælles it-strategi, der sætter rammerne for det fremtidige samarbejde. Den koncernfælles itstrategi skal identificere områder, hvor der kan opnås synergieffekter ved en øget koordination af koncernens it-aktiviteter. Strategien skal indeholde anbefalinger til, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en koncernfælles itsikkerhedspolitik. Arbejdet udføres i regi af Koncern it-forum. institutionen opdatere sin energiprognose med el-, varme- og vandforbrug for 2014 og videresende denne til KEBMIN. Inden 1. maj skal el-, varme- og vandforbrug indberettes til databasen "Energibesparelser i staten". Inden 30. juni foreligger en på alle relevante niveauer godkendt it-strategi for hele koncernen. 11 opgørelse over igangsatte og kommende foranstaltninger på energieffektiviserin gsområdet, som anskueliggør, at institutionen vil overholde gældende cirkulæres energisparemål. I det omfang der i strategien anbefales koncernfælles tiltag for it-sikkerhed, skal sådanne tiltag være godkendt på alle relevante niveauer inden 30. november.

12 12 Underskrift Denne resultatkontrakt tager udgangspunkt i Danmarks Meteorologiske Instituts strategiske grundlag, samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriets strategiske sigtelinjer. De strategiske linjer er omsat til mål og resultatkrav i kontrakten. Denne kontrakt er gældende for perioden 1. januar 2014 til 31. december Resultatkravene i kontrakten udgør det grundlag, hvorpå der beregnes resultatløn for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, jf. bilag 1. Resultatkontrakten afrapporteres årligt i resultatopgørelsen og i årsrapporten. Resultatkontrakten afrapporteres også løbende over året i forbindelse med tilsynsmøder med Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. Resultatkontrakten er ikke en kontrakt i sædvanlig aftaleretlig betydning. Klima-, Energi- og Bygningsministeren har fortsat det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning, internationale konventioner, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er skaffet hjemmel til afvigelse. Kontrakten er således en tilkendegivelse af den ønskede fremtidige udvikling for Danmarks Meteorologiske Institut. Dette betyder, at ministeren til enhver tid kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige underordnelsesforhold, som Danmarks Meteorologiske Instituts har i forhold til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Det indebærer samtidig, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt ansvar gældende overfor ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse. Justering/genforhandling af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag hvorpå kontrakten er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. Dato: 18. december 2013 Dato: 18. december 2013 Thomas Egebo Marianne Thyrring Departementschef Direktør

13 13 Bilag 1 - Resultatløn Resultatlønnen beregnes i overensstemmelse med resultatkontraktens målopfyldelse, jf. nedenstående skema. Departementschefens vurdering af den enkelte direktørs performance og resultater supplerer denne udmåling. Departementschefen kan, hvis særlige forhold taler for det, forhøje den beregnede resultatløn, dog således at den endelige resultatløn højst bliver det dobbelte af den udmålte resultatløn og maksimalt 25 pct. af lønrammen, inkl. varige tillæg fra cheflønspuljen. Den beregnede resultatløn kan nedsættes med 50 pct., hvis Rigsrevisionen, som følge af væsentlige bemærkninger eller anbefalinger om institutionens forvaltningspraksis, i to på hinanden følgende revisioner giver karakteren ikke helt tilfredsstillende eller derunder. Det forudsættes, at institutionen har haft mulighed for at rette op på forholdet før den anden revision. Udgangspunktet for vurderingen vil være Rigsrevisionens løbende revisionsrapporter og den foreløbige beretning om årsrevision. Den endelige beretning om årsrevision foreligger først efter udmåling af resultatløn til direktøren. Der vil ske en genberegning af resultatlønnen ved efterfølgende ændringer i den endelige årsrevision, der har betydning for udmåling af direktørens resultatløn. Departementet vil - udover opfyldelsen af de konkrete resultatkrav - vurdere i hvilket omfang DMI har levet op til formålet med resultatkrav og KPI er. Det vil ske i forbindelse med vurderingen af DMI s afrapportering af målopfyldelsen. Til grund for vurderingen lægges bl.a. sværhedsgrad af resultatkontrakten samlet set, eventuelle resultater uden for kontrakten, forholdet til pressen, direktørens personlige ledelse og gennemslagskraft, direktørens samspil med den resterende koncern, og væsentlige rammevilkår, som var ukendte ved kontraktens indgåelse. Resultatkravenes pointudmåling er vægtet efter antallet af milepæle og tilhørende ressourcetræk. De enkelte milepæle kan være vægtet forskelligt inden for det enkelte resultatkrav. Resultatlønskontrakten ændrer ikke ved de regler, der gælder for ansættelsesforholdet i øvrigt. Kontrakten kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling eller behandling ved de almindelige domstole. Kan der ikke opnås enighed om resultatmålenes efterlevelse, træffes afgørelsen af departementschefen. Ved direktørskifte i løbet af året udbetales forholdsmæssigt.

14 14 A: Centrale mål B: Key Performance Indicators C: Koncernfælles resultatkrav I alt Vægtning: 37 Vægtning: 41 Vægtning: point A1: DMI s forskning Samlet: 5 4. kvt: 5 A2: Information om IPCC A3: IPCC møde - logistik A4: Orientering af dep om ny klimaforskning A5: Bidrag til arbejdsgrupper Samlet: 5 1. kvt: 1 2. kvt: 2 4. kvt: 2 Samlet: 6 1. kvt: 1 2. kvt: 1 3. kvt: 1 4. kvt: 3 Samlet: 5 1. kvt: 1 2. kvt: 1 3. kvt: 1 4. kvt: 2 Samlet: 4 4. kvt: 4 A6: Ny strategi Samlet: 5 1. kvt: 4 4. kvt: 1 A7: Sund Økonomi Samlet: 7 2. kvt: 3 4. kvt: 4 B1: Varsler for farligt vejr Samlet: 7 Resultat 83: 5 Resultat 80: 3 B2: Pålidelige vejrudsigter Samlet: 6 Resultat 82: 4 Resultat 81: 2 B3: DMI s service Samlet: 5 Hvis enkelte delmål ikke nås kan der efter konkret vurdering gives point B4: Prognose-præcision vejrudsigter Samlet: 7 Resultat 112, samt højere end ECWMF-modellen: 4 Resultat 111, samt højere end ECWMF-modellen: 2 Resultat 111, samt lavere end ECWMF-modellen: 0 B5: Benchmark byvejr Samlet: 4 Hvis enkelte delmål ikke nås kan der efter konkret vurdering gives point B6: Prognoser -Grønland Samlet: 4 Hvis enkelte delmål ikke nås kan der efter konkret vurdering gives point B7: Prognose-præcision Samlet: 8 økonomi C1: Kvalitet i sager Samlet: 4 pct. 1. kvt: 1 pct. 2. kvt: 1 pct. 3. kvt: 1 pct. 4. kvt: 1 pct. C2: Risikostyring Samlet: 3 pct. 1. kvt: 1,5 pct. 3. kvt: 1,5 pct. C3: Bemærkninger fra RR C4: Energieffektiviseri ng Samlet: 3 pct. Samlet: 2 pct. 2. kvt: 1 pct. 4. kvt. 1 pct. C5: it- sikkerhed Samlet: 2 pct. 2. kvt: 1 pct. 4. kvt. 1 pct. I alt: 37 pct. I alt: 41 pct. I alt: 22 pct. 100 pct.

15 15 Bilag 2: Uddybende forklaringer vedr. mål og KPI er Vedr. A1 En videnskabelig publikation tæller med, når den er tilgængelig - enten trykt eller elektronisk - og er reviewet (dvs. bedømt af fagfæller jf. normal procedure for publikation af videnskabeligt materiale). I optællingen af forskerårsværk medregnes ikke AC-medarbejdere med it-, udviklings-, driftseller ledelsesopgaver, og medarbejdere tæller først med efter et års ansættelse. Vedr. A3 DMI varetager planlægningen og afviklingen af det danske værtskab for IPCC. Værtskabet og lanceringen af IPCC s femte hovedrapport skal bidrage til at løfte klimadagsordenen. Det logistiske værtskab for IPCC regnes for at være forløbet succesfuldt, når følgende faktorer er opfyldt: Konferencefaciliteterne understøtter en god konference, herunder: o nødvendigt teknisk udstyr og konferencefaciliteter er leveret ifbm. mødet. o nødvendigt medieteknisk udstyr og kommunikationsfaciliteter til pressekonference er leveret. o adgang til forplejning er stillet til rådighed for mødedeltagere. o organisering af frivillige hjælpere til praktiske opgaver under mødet har bidraget til velfungerende mødeforhold. den økonomiske ramme er overholdt relevante myndigheder og interessenter er informeret om arrangementets omfang og udfordringer forbundet med arrangementet. DMI s pressehåndtering er forløbet tilfredsstillende Fyldestgørende afrapportering til styregruppen betyder, at al relevant information som har afgørende betydning for arrangementets planlægning er afrapporteret til styregruppen. I afrapporteringerne skal der foretages en løbende vurdering af risikoparametre og redegøres for DMI s håndtering af dem. Vedr. A7 Projektet skal styrke økonomistyringen ved at skabe sammenhæng mellem systemer/værktøjer, organisation og processer. Der er i projektet særligt fokus på styrket styring på projektniveau og på etableringen af et sammenhængende styringskoncept for DMI s samlede økonomi. Projektet er opdelt i flg. fem spor: 1. Systemer/teknik 2. Projektøkonomi

16 16 3. Styringsmodel 4. Organisation 5. Ledelsesinformation Sporenes udmøntning i en implementeringsplan fremgår af vedlagte bilag 3. Milepæle for Projekt Sund Økonomi i 2014 afspejler, at der i 2014 skabes fundamentet for styrket økonomistyring på DMI, men ikke at projektet ophører dermed. DMI forventer således, at forsætte styrkelsen af økonomistyringen i de kommende år. Vedr. B1 DMI s meteorologer udarbejder varsler for en række områder. Det drejer sig om varsler for farligt vejr, stormflodsvarsler, marine varsler, varsler til luftfarten og havisvarsler. Varsling af farligt vejr for danske landområder omfatter bl.a. varsling af storm og orkan over land, varsling af kraftig nedbør, torden, isslag og tæt tåge. Varslingen er primært rettet mod borgere, erhvervsliv samt diverse myndigheder. Stormflodsvarslingen omfatter varsling af forhøjet vandstand ved de danske kyster langs Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande herunder Limfjorden samt for Østersøen. Marin varsling omfatter varsling til skibsfarten og fiskeriet af kuling, storm og overisning for udvalgte farvandsdistrikter ved Danmark, Grønland og Færøerne. Havis i grønlandske farvande kortlægges løbende, og varsler udsendes i form af iskort til skibsfarten. Opgavevaretagelsen tager udgangspunkt i DMI s mandat, der er fokuseret på betjening af skibsfarten syd for 62. breddegrad. Derudover udarbejder DMI varsler (sigmets) om signifikante forhold i atmosfæren af betydning for luftfarten. Der udsendes fx sigmets for alvorlig turbulens og overisning. DMI har ikke mulighed for ex post at verificere disse varsler på baggrund af konkrete målinger, hvorfor disse ikke indgår i resultatmålet. DMI s beredskaber opnåede i 2007 ISO 9000 certificering, og der bliver til stadighed arbejdet på at fastholde kvalitetsniveauet. Derudover vil DMI fortsat indgå aktivt i bl.a. det danske beredskabsarbejde. Succeskriteriet for varslingen er At sikre varsler som er korrekte og udsendes i tide, som sikrer menneskeliv og materielle værdier, samt sikrer et beredskab i farlige vejrsituationer.

17 17 Definition af resultatkontraktens milepæle For at kunne måle kvaliteten af varslerne, skal de inddeles i fire kategorier som korrekte varsler, falske alarmer, uvarslede hændelser og korrekt negative hændelser, se Tabel 1. Kontingenstabel Observationer Ja Nej Sum Varsler Ja Korrekte varsler (a) Falske alarmer (b) Nej Uvarslede hændelser (c) Korrekt negative (d) Sum Total (n) Tabel 1: Kontingenstabel med fire kategorier af varsler Verifikation af sjældne hændelser giver en særlig udfordring. Det bedste samlede måltal for sjældne hændelser er SEDS, der står for Symmetric Extreme Dependency Score. SEDS beregnes således: SEDS = 50*log[(a+b)*(a+c)/n^2]/log(a/n) SEDS vægter korrekte varsler over korrekt negative og straffer falske alarmer og uvarslede hændelser lige meget. SEDS er robust over for klimatologisk sjældne hændelser. For at opnå højeste score, skal alle situationer være perfekt forudsagt. Hvis der ingen hændelser er og der heller ikke er udsendt forkerte varsler opnår man også højeste score. DMI har lavet en lineær justering af SEDS, så måltallet kommer til at ligge mellem 0 og 100. SEDS er beskrevet i artiklen: Ferro, C. A. T. and Stephenson, D. B. 2011: Extremal Dependence Indices: improved verification measures for deterministic forecasts of rare binary events. Weather and Forecasting 26, Målemetoden for varsling af farligt vejr, stormflod og kulingvarsler beregnes for varselstyperne: Orkan over land Storm over land Kuling over farvandsdistrikterne Kraftig regn Isslag Tæt tåge Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen

18 18 Vedr. B2 DMI s meteorologer udarbejder løbende en række vejrudsigter op til 7 døgn frem. Vejrudsigter til civil luftfart og militæret Udsigter til brug for civil luftfart udarbejdes i henhold til internationale aftaler, der opstiller regler for, hvordan og i hvilken form disse udsigter skal udstedes. Det, der først og fremmest giver problemer for flyvningerne, er dårlig sigtbarhed, hvorfor denne parameter er udvalgt som måleparameter. Almene vejrudsigter Udsigter til brug almenheden omfatter lands- og regionaludsigter, syvdøgnsudsigter, farvandsudsigter, grafiske udsigter m.v. De vigtigste vejrparametre er: dagens maksimumtemperatur nattens minimumtemperatur dagens skydække dagens maksimale vindstyrke døgnets nedbør Her er dagens maksimumtemperatur og nedbør udvalgt som indikatorer for udsigtens kvalitet. Succeskriteriet for vejrudsigterne er At udsigterne er pålidelige for at sikre at vejrafhængige beslutninger i samfundet kan træffes på det bedst mulige grundlag. Definitionen af resultatkontraktens milepæle Der er etableret et kvalitetsindeks, der på en skala fra beskriver pålideligheden af udsigterne. Kvalitetsindeks = (SDK+ SGR + T0 + T3 + T5 + N0 + N3 + N5)/8 Indekset indeholder følgende parametre: Antal korrekte sigtbarhedsudsigter i procent for luftfarten i Danmark kaldet SDK. Antal korrekte sigtbarhedsudsigter i procent for luftfarten i Grønland kaldet SGR. Antal korrekte forudsigelser i procent af maksimumtemperatur for døgn 0, 3 og 5 kaldet henholdsvis T0, T3 og T5. Mål for præcisionen af forudsigelsen af akkumuleret nedbør for døgn 0, 3 og 5 kaldet henholdsvis N0, N3 og N5.

19 19 Vedr. B3 Delmål til målet vedr. Almenhedens vurdering af DMI's service omhandler brugen af apps på smartphones og dmi.dk s mobile side. Baseline for trafik på DMI s apps (Android og ios) er etableret ved gennemsnittet af månederne april-september 2013 rundet til nærmeste For at opnå et repræsentativt gennemsnit vælges disse måneder hvor DMI s læsere fluktuerer mest. Unikke læsere: Sidevisninger: Tallene er et gennemsnit af visninger af både apps og DMI s mobile site og de tal skal regnes med i Det planlægges at ændre strategien for DMI s mobile tilstedeværelse i Det vil påvirke tallene og målet for 2014 er at lande på eller over baseline for Vedr. B4 Definitionen af NWP-indeks, der er grundlaget for mål B4 DMI har i en længere årrække anvendt et NWP-indeks til belysning af kvaliteten af vejrmodeller ved DMI. NWP-indeks udtrykker et mål for kvaliteten af DMI s vejrmodeller anvendt for Danmark, Færøerne og Grønland. Kvaliteten belyses ved at sammenligne DMI s modelprognoser for udvalgte vejrparametre med tilhørende målte værdier ved fastlagte meteorologiske målestationer i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Prognosehorisonten er 1 døgn. For både Danmark, Færøerne og Grønland måles på afvigelse mellem måling og prognose for vind i 10 meters højde og temperatur i 2 meters højde. For Danmark opgøres endvidere kvaliteten af prognoser for nedbør (N) i 12-timers perioder opgjort i 3 nedbørsklasser, som repræsenterer hændelser med hhv. tørt eller næsten tørt vejr (N < 0,3 mm ), mindre eller moderate nedbørmængder (0,3 mm N 5 mm) samt større regnmængder (N > 5 mm ). Kvalitetsmålet udregnes som en sum af 7 led med lige store vægte, der hver især udtrykker hvor stor en del af prognoserne der klassificeres som korrekte. Tre led udtrykker procentvis korrekte temperaturprognoser for hhv. Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturprognoser defineres som korrekte hvis afvigelse mellem prognose og måling er mindre end 2 C for Danmark og Færøerne, og 2,5 C for Grønland. De andre 3 led i summen udtrykker procentvis korrekte vindprognoser for hhv. Danmark, Færøerne og Grønland. Vindprognoser defineres som korrekte hvis afvigelse mellem prognose og måling er under 2.5 m/s for danske målestationer, og under 3,5 m/s for målestationer på Færøerne og i Grønland. Det sidste led i summen udtrykker antallet af korrekte nedbørsprognoser i procent (sum af de tre nedbørsklasser). Der verificeres to sæt af prognoser pr. døgn, fra hhv. 00 UTC og 12 UTC, der angiver begyndelsestidspunkt for prognosen. For at belyse udviklingen af prognosekvaliteten over tid udregnes summen for den pågældende måned i procent af tilsvarende værdi i 2001, hvor opgørelsesmetoden blev påbegyndt. Derved repræsenterer værdier større end 100 en forbedring siden begyndelsen af opgørelserne. For at modvirke udsving forårsaget af variable vejrforhold fra måned til måned udregnes det aktuelle indeks som et løbende middel over de seneste 12 måneder.

20 20 Ved hver årsafslutning opgøres opfyldelse af målet ud fra NWP-indeksværdien ved årets slutning. Samtidig er opgørelsen sat i relation til en helt analog opgørelse for den globale model ved ECMWF (samme målestationer og sammenligninger). Fremtidige behov for måling af kvalitet Der udføres løbende langt flere typer af opgørelser ved DMI til belysning af prognosekvaliteten for de anvendte vejrmodeller end det omtalte NWPindeks. Det mere fyldestgørende materiale er nødvendigt for at forstå modellernes begrænsninger og effekten af nye modelforbedringer. Udviklingen af vejrmodeller mod stadigt mere finmaskede modeller, der bl.a. har til formål at kunne forudsige skybrudshændelser på en tidsskala op 6 timer inden forekomst, gør det relevant at indføre nye mål for kvaliteten af DMI s nedbørsprognoser sat i relation til andre modeller, f.eks. den globale model fra ECMWF. I de seneste år er nye relevante mål under test. Målene følger udviklingen omkring nye opgørelsesmetoder fra den internationale meteorologi. I løbet af 2014 vil et eller flere nye mål bliver foreslået anvendt til opgørelse for KEBMIN fra 2015 med henblik på at sikre en tilstrækkelig relevant belysning af modellernes værdi for det danske samfund. Vedr. B5 DMI s web side indeholder udsigter i skemaform for en række byer. Udsigterne er baseret på modelberegninger. Der er tale om produkter, der leveres af mange meteorologiske institutter og udsigterne kan derfor anvendes som benchmark for DMI mod udenlandske søsterorganisationer. Det bør være benchmark for DMI, at når der måles på danske lokaliterer som DMIs modeller er optimeret til, har DMI s udsigter højere kvalitet end de udenlandske. Udsigterne indeholder forudsigelser af Temperatur Skydække Vind Nedbørmængde Mål B5 Benchmark mod de øvrige nordiske landes Byvejr. Succeskriteriet er DMIs udsigter under Byvejr verificerer bedre end MetNorways og SMHIs på 3 ud af 4 parametre vurderet ud fra de samlede resultater for Kastrup Skrydstrup Karup Billund Aalborg Definition af resultatkontraktens milepæle: Der måles på korrekte forudsigelser i procent. Prognoserne klassificeres som korrekte eller ikke korrekte.

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016 Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2013-2016 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Vandet stod ekstremt højt i bebyggelsen Sluseholmen under

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt 2012-2015 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Side 2 af 26 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag... 3

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Mål- og resultatplan for DMI 2016

Mål- og resultatplan for DMI 2016 Mål- og resultatplan for DMI 2016 Kontor/afdeling Dato 12. april 2016 Indholdsfortegnelse: Strategisk målbillede Side 2 Resultatplan for 2016 Side 4 Sammenhæng mellem mål og resultatplanen samt koncernens-

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Resultatlønsaftale. mellem

Resultatlønsaftale. mellem Resultatlønsaftale mellem departementschef Bo Smith, Beskæftigelsesministeriet og direktør Jan Nielsen, Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC) indgås nedenstående resultatlønaftale (direktørkontrakt)

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017

Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017 Resultatplan KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2017 INDLEDNING KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige

Læs mere

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI Den 8. juni 2016 Danmarks Meteorologiske Institut 1. april 2016 Side 1 Kort om DMI Vi er en statslig myndighed med en

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017

Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017 Resultatplan SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2017 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101 af 1958, som er erstattet af lov nr. 336 af 5.

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Resultatkontrakt 2014. mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Resultatkontrakt 2014. mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Resultatkontrakt 2014 mellem Bygningsstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Indhold Indledning 5 Kontraktgrundlag 5 Vilkår 5 Bygningsstyrelsens strategiske grundlag 7 Baggrund 7 Strategi 7

Læs mere

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Resultatplan CPR - 2017 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til både offentlige myndigheder

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet

Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Direktørkontrakt 2013 Ulrik Nødgaard Finanstilsynet 2/6 Direktørkontrakt for 2013 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Erhvervs- og Vækstministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen.

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005

Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 Resultatlønskontrakt for direktør Anne Lind Madsen for 2005 1. Kontraktens status og grundlag Mellem departementschef Bo Smith og direktør Anne Lind Madsen indgås følgende resultatlønskontrakt. Kontrakten

Læs mere

Den overordnede retning for Moderniseringsstyrelsen er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision.

Den overordnede retning for Moderniseringsstyrelsen er fastlagt i Finansministeriets koncernfælles mission og vision. Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 1. Indledning Moderniseringsstyrelsen blev etableret d. 31. oktober 2011 og samler Finansministeriets arbejde med økonomistyring, overenskomster og ledelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats.

Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt

Resultatkontrakt og resultatlønskontrakt kontrakt og resultatlønskontrakt 2011-2014 mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Klima- og Energiministeriets departement Side 2 af 28 Indhold 1. DMI s strategiske grundlag... 3 1.1. Mission... 3

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring.

For de KPI er, hvor Koncernservice ikke opfylder målet, eller hvor der forekommer en særlig udvikling, gives en kort forklaring. KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariatet NOTAT Koncernservices virksomhedskontrakt KPI er Status august 2014 på Koncernservices KPI er Økonomiudvalget modtager to gange årligt en status

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Resultatkontrakt 2014

Resultatkontrakt 2014 esultatkontrakt 2014 esultatkontrakt for EVA 2014 1. Indledning esultatkontrakten indgås mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Undervisningsministeriet (UVM). 2. Præsentation af EVA Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater DMI Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Politiet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen

Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen Mål- og resultatplan mellem Indenrigs- og Socialministeriet og CPRadministrationen 2016 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Ankestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Socialstyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Socialstyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Socialstyrelsen 2016 Resultatmål Socialstyrelsen er en udviklings-, rådgivnings- og implementeringsvirksomhed for hele det social serviceområde

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb Februar 2014 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement

Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Miljø- og Fødevareministeriets departement det tidligere FVM s departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for Marts 2011

Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for Marts 2011 Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for 2010 Marts 2011 ERKLÆRING OG REVISIONSBERETNING OM REVISION AF IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVNS ÅRSRAPPORT FOR 2010

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Mål- og Resultatplan Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2016 2017 Indhold 1. Indledning...1 2. Strategisk målbillede...1 2.1. Strategiske pejlemærker...2 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...7 5. Påtegning...8

Læs mere

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013

Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2013 Statsrevisorernes sekretariat Christiansborg DK-1240 København K Finansministeren 11. december 2014 Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008 Rapport om revisionen ved Akademiraadet Juli 2008 RAPPORT OM REVISIONEN VED AKADEMIRAADET 1 Udvidet gennemgang af Akademiraadets årsrapport for 2007 i juni 2008 Kontor: D7 J.nr.: 2008-5648-8 Tilfredsstillende

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Erhvervs- og Vækstministeriets departement

Erhvervs- og Vækstministeriets departement Erhvervs- og Vækstministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors)

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Institution. Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres

Institution. Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres Slots og Ejendomsstyrelsen Institution Slots- og Ejendomsstyrelsen Forfattere Malene Gronemann Giorgi, direktionssekretær/specialkonsulent Mads Lyndrup, chefkonsulent Opgavetypen der eksemplificeres Offentlige

Læs mere

Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14

Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14 Udmøntning Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.14 til 31.12.14 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse

Læs mere

Søfartsstyrelsen. Mål- og resultatplan 2016

Søfartsstyrelsen. Mål- og resultatplan 2016 Søfartsstyrelsen Mål- og resultatplan 2016 Indhold 1. Søfartsstyrelsens strategiske målbillede... 3 2. Resultatmål for 2016... 4 3. Målopgørelsesoversigt og budgetmæssige forudsætninger... 8 4. Formalia

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016

PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016 PENSIONSSTYRELSEN RESULTATKONTRAKT 2013-2016 SAMMENFATNING Resultatkontrakten indgås mellem Social- og Integrationsministeriets departement repræsenteret ved departementschefen og Pensionsstyrelsen repræsenteret

Læs mere

Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005

Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005 1 Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005 1. Indledning Resultatkontrakten er en flerårig aftale mellem Socialministeriet og Center for Selvmordsforskning om mål og resultatkrav for centrets

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Januar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Nordjylland Professionshøjskolen University College Nordjylland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement RESULTATKONTRAKT 2015

Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement RESULTATKONTRAKT 2015 Resultatkontrakt mellem Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement RESULTATKONTRAKT 2015 INDLEDNING 2 DET STRATEGISKE MÅLBILLEDE 3 ENERGISTYRELSENS FORMÅL OG STRATEGI 3 SAMMENHÆNGEN

Læs mere