SMV-Konjunkturvurdering april 2008

Transkript

1 SMV-Konjunkturvurdering april 2008

2 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som IT, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING april 2008 ISSN: Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 25. april Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Jakob Brandt (brandt@hvr.dk) Redaktion: Kristoffer Albers (albers@hvr.dk) Layout: Katja Petersen (petersen@hvr.dk)

3 indhold Festen er forbi, men det er fortsat gode tider... 4 SMV-barometeret dykker... 4 Tilfredshed med egen præstation... 6 Positive forventninger til overskuddet for Regional udvikling... 8 Bilag

4 Festen er forbi, men det er fortsat gode tider De kollektive jubelår, der siden 2005 har præget Danmarks små og mellemstore virksomheder (SMV erne), er ved at være forbi. De mindre virksomheders syn på økonomien er i første kvartal af 2008 styrtdykket. Der fremkommer dog en helt entydig tendens i de over deltagende virksomheders svar. Vurderingen af dansk økonomi er faldet kraftigt, mens der i vurderingen af virksomhedernes egen økonomi kun er sket en beskeden tilbagegang. Hovedparten af de små og mellemstore virksomheder ser fortsat positivt på udviklingsmulighederne i det kommende halve år. Lige knapt halvdelen af virksomhederne forventer både større omsætning og overskud i det kommende halve år. Denne optimisme tegner et noget andet billede af dansk økonomi, end der ellers har været tegnet i medierne gennem de seneste måneder. Det er et sundhedstegn for dansk økonomi, at den rygrad, som de mindre virksomheder er i dansk erhvervsliv, forventer en stabil og fortsat vækst i den kommende tid. Det kan derfor konstateres, at den voldsomme tilbagegang, som virksomhederne mener, der er fundet sted i dansk økonomi, snarere er opstået som følge af den massive mediedækning af krisen i især den amerikanske økonomi end ud fra en vurdering af virksomhedens egen økonomiske virkelighed. Kun omkring 10 pct. af de mindre virksomheder oplever økonomiske problemer og kom ud af 2007 med et negativt resultat, og det er den samme beskedne andel, der forventer at opleve tilbagegang i det kommende halve år. Hvor virksomhederne i de foregående to år har vurderet, at efterspørgslen fra både private forbrugere og erhvervskunder har ligget betydeligt over normalen, så vurderer SMV erne i 1. kvartal 2008, at efterspørgslen fra disse to kundetyper er tilbage til, hvad der kan betragtes som en normal efterspørgselssituation. De offentlige kunder har derimod igennem hele opsvinget glimret ved deres fravær, og lige knapt halvdelen af SMV erne vurderer stadig, at efterspørgslen fra den offentlige sektor er lav. Det er derfor Håndværksrådets anbefaling, at den offentlige sektor begynder at øge sin efterspørgsel for at kompensere for den tilbagegang, der opleves fra de øvrige kundegrupper. Regionalt set er der relativ stor forskel på udviklingen. Bedst går det i region Midtjylland og dårligst i region Hovedstaden. Specielt er der i region Hovedstaden en meget negativ vurdering af udviklingen i dansk økonomi. Den primære forklaring på dette skal formentlig findes i, at det er hovedstadsregionen, der har oplevet de største fald i boligpriserne, og at der i region Midtjylland ligger mange eksportvirksomheder, der ikke er så påvirkelige af udviklingen i dansk økonomi. Med hensyn til forventningerne til fremtiden er der mest optimisme at spore i region Nord og region Syd, mens region Sjælland skiller sig markant ud som den region, hvor der er færrest virksomheder, der forventer at øge overskuddet i det kommende halve år. SMV-barometeret dykker Væsentlig flere virksomhederne vurderer, at den generelle økonomiske situation er markant svækket i forhold til sidste kvartal. SMV-konjunkturbarometeret viser stor nedgang. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at barometeret falder i forhold til de seneste års økonomiske opsving. Faldet i SMV-barometeret er derfor ikke et tegn på, at det går dårligt, men at det går langsommere fremad. Denne vurdering er i høj grad forårsaget af, at Danmarks økonomiske situation ses som alvorligt forværret i forhold til samme tidspunkt året før. Figur 1: Udviklingen i SMV-konjunkturbarometeret Bedre Dårligere Samlet Note: Information om udregningen af SMV-barometeret findes i bilag 1 4

5 Mistilliden til dansk økonomi kan skyldes den store opmærksomhed, der har været på de uroligheder, der i de sidste måneder har fyldt meget i finansnyhederne såsom problemerne i den amerikanske økonomi, der medførte store bankproblemer i udlandet og til dels i Danmark. En anden grund til, at de små og mellemstore virksomheder vurderer, at Danmark går en mørkere tid i møde, kan være den seneste tids megen debat og uenighed om lønstigninger. Store lønstigninger kan være problematiske, hvis der kommer en tid med aftagende vækst, da det kan skabe inflation og dermed skade Danmarks konkurrenceevne. Om end Danmarks økonomi ikke har samme solskinsudsigter som for et år siden, er der dog ikke så alvorlige problemer, at det fuldt ud berettiger den meget pessimistiske holdning. Noget af forklaringen kan derfor være mediernes fokus på negative historier, der har farvet virksomhedernes opfattelse af Danmarks situation. Det er ikke Håndværksrådets vurdering, at dansk økonomi er i overhængende fare. Figur 2. Nettoudviklingen i vurderingen af dansk økonomi og egen økonomi Vurderingen af egen økonomi Vurderingen af dansk økonomi Virksomhedernes vurdering af, hvordan deres egen situation er, har oplevet et fald siden sidste kvartal, men er stadig over middel (3). Dette skyldes, at om end det stadig går rigtig godt i virksomhederne, er der ikke helt så meget gang i butikken som for et år siden. Det ses også i figur 4 at næsten halvdelen af virksomhederne vurderer, at de nu er i en gennemsnitlig periode, mens en tredjedel befinder sig i en fordelagtig situation. Figur 3. Virksomhedernes vurdering af egen tilstand Figur 4. Virksomhedernes vurdering i 1. kvartal ,80 3,75 Rigtig dårligt 1 3,70 3,65 Dårligt 2 3,60 3,55 3,50 Som normalt 3 3,45 3,40 Godt 4 3,35 3,30 Rigtig godt Note: Skala 1-5, hvor 3 er gennemsnitlig og 5 er højest (se figur 4) 5

6 På trods af at det stadig går godt i virksomhederne, mener de, at fordelen ved at investere er faldende, hvilket stemmer overens med, at vækstmulighederne er dårligere i virksomhederne, og at bankerne er blevet mere forsigtige, når de skal låne penge ud. Det skal også ses i lyset af, at manglen på arbejdskraft er aftagende, og at der derfor ikke i så høj grad er grund til at investere i maskiner frem for at ansætte nye medarbejdere, hvis det skulle være nødvendigt. Desuden må det vurderes, at mange virksomheder allerede har foretaget de investeringer, de fandt nødvendige. Figur 5. Investeringsfordelagtighed Bedre Dårligere Samlet Tilfredshed med egen præstation Håndværksrådets analysepanelsdeltagere vurderer, at efterspørgslen lige nu er på et gennemsnitsniveau for både privat og erhvervskunder. Niveauet for den offentlige efterspørgsel er under det normale niveau, hvilket dels skyldes, at kommunernes økonomi er hårdt presset i disse år, samt at presset på byggesektoren har medført prisstigning, der har fået det offentlige til at udskyde en række byggeprojekter. Dertil kommer, at man politisk har søgt at bremse aktiviteten for ikke at medvirke til at skabe inflation og overophedning. Det vil derfor være fordelagtigt, at det offentlige i den nuværende konjunktursituation begynder at øge sin efterspørgsel i takt med, at presset på økonomien aftager, for på den måde at udjævne udsvingene på markedet. Figur 6. Efterspørgslen fra forskellige kundegrupper de seneste 3 måneder Privatkunder Erhvervskunder Offentlige kunder Note: Skala 1-5, hvor 1 er lav, 3 er normal og 5 er høj 6

7 Som det ses af figur 7, er der stadig stor tilfredshed med egne præstationer specielt blandt de større virksomheder. Vi har været i en turbulent periode med mangel på arbejdskraft og produktionsmaterialer. Det har derfor trods den høje efterspørgsel krævet store ledelsesmæssige ressourcer at opretholde indtjeningen og sikre væksten i virksomheden samtidig. Og vækst og indtjening er nødvendigvis ikke to sider af samme sag. I hvert tilfælde ser vi, at de største virksomheder er dem, der mener, det går bedst, selvom det ikke er i denne gruppe, der er flest virksomheder, der forventer at forbedre bundlinjen. At det er i gruppen af virksomheder med 5-9 ansatte, man finder flest med store forventninger til indtjeningen, skyldes formentlig, at mange selvstændige ser en virksomhed af denne størrelse som tilfredsstillende og overskuelig og dermed fokuserer på indtjening i stedet for vækst. Figur 7. Virksomhedernes vurdering af egen præstation Figur 8. Virksomhedernes forventning til årets resultat i forhold til sidste års resultat 4,00 45% 3,90 3,80 3,77 41% 3,70 3,60 3,50 3,40 3,30 3,36 3,49 3,54 3,56 35% 25% 28% 25% 28% 33% 31% 3,20 3,10 3,00 3, Antal ansatte inklusiv ejer Antal ansatte inklusiv ejer Note: Skala 1-5, hvor 1 er lav, 3 er normal og 5 er høj Note: Figuren viser nettoforventningen, der fremkommer ved, at dem, der forventer et bedre resultat, fratrækkes dem, som forventer et dårligere resultat. Positive forventninger til overskuddet for 2008 Højkonjunkturens afslutning er tydelig at se i virksomhedernes forventning til årets resultat, når man sammenligner med tidligere. Selvom der stadig forventes stigende overskud, er andelen, der forventer det, faldet fra netto halvdelen af virksomhederne til en tredjedel. Andelen, der forventer et meget bedre overskud, er også faldet fra sidste kvartal, men ligeledes er andelen, der forventer et meget dårligere resultat, faldet. Dette må selvfølgelig forklares i, at sidste periode afsluttede året, men også i, at vi går en roligere og mere jævn periode i møde. Figur 9. Forventningen til årets resultat i forhold til året før seneste 3 år Figur 10. Forventning til året resultat i butik byggeri industri service SMV'erne samlet 1. kvt kvt kvt. 08 Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt dårligere Meget dårligere Note: Figuren viser nettoforventningen, der fremkommer ved, at dem, der forventer et bedre resultat, fratrækkes dem, som forventer et dårligere resultat. 7

8 Regional udvikling I det regionale SMV-barometer ligger stor set alle regioner lige omkring 0. Dvs. at der er ligeså mange, der mener, at det går bedre nu end for et år siden, som der er, der mener, det går dårligere. Kun region Sjælland skiller sig ud ved et betydeligt mindre fald end i de øvrige regioner, hvilket skyldes, at Sjælland ofte ligger lidt bagved i konjunkturcyklussen, hvor region Hovedstaden ofte er lidt foran. I region Sjælland er det især mere positiv vurdering af investeringsfordelagtigheden, der holder SMV-barometeret oppe. Og de gode takter forventes heller ikke at vare ved i region Sjælland. I virksomhedernes forventning til det kommende halve år skiller region Sjælland sig markant ud som den, hvor der er færrest virksomheder, der forventer at øge overskuddet i det kommende halve år. I 1. kvartal 2008 er det i region Midtjylland, hvor virksomhederne selv vurderer, at det går bedst. Værst ser det ud i region Hovedstaden. Specielt er der i region Hovedstaden en meget negativ vurdering af udviklingen i dansk økonomi. Den primære forklaring på dette skal formentlig findes i, at det er hovedstadsregionen, der har oplevet de største fald i boligpriserne. Forklaringen på midtjydernes optimisme skal findes i, at der i region Midtjylland ligger mange eksportvirksomheder, der ikke er så påvirkelige af den negative udvikling i dansk økonomi. Med hensyn til forventningerne til fremtiden er der mest optimisme at spore i region Nord og region Syd. Figur 11. Udviklingen i det regionale SMV-barometer gennem de seneste 4 kvartaler 35% 25% 15% 1 5% -5% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland Hele landet kvt kvt kvt kvt. 08 Bemærk i øvrigt, at regionerne ikke måles i forhold til hinanden, men i forhold til deres egen sidste periode. SMVbarometeret for de enkelte regioner kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med hinanden, men viser hvordan udviklingen er i den pågældende region over tid. Analyser, talmateriale og grafikker for de enkelte regioner kan fås ved at kontakte cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt på tlf

9 Bilag 1 BEREGNING AF SMV-BAROMETERET Barometeret viser virksomhedernes relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være 0. Det samlede barometer står på 2 i 1. kvartal Det er fremkommet ved, at de virksomheder, der venter tilbagegang (27 %), er fratrukket andelen, der forventer fremgang (29 %). Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, der indgår i panelet, får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. 9