arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Transkript

1 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

2 Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr

3 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 (2. udgave) over anmeldte arbejdsulykker indeholder generelle oplysninger om skadetyper, branchegrupper, skademåder, køn og aldersgrupper samt skadelidtes statsborgerskab for arbejdsulykker, der er anmeldt i perioden Desuden findes oplysninger om antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til beskæftigelsen (incidenser). Arbejdstilsynet offentliggjorde i marts udgave af årsopgørelsen, som ikke indeholdt opgørelser med fordelinger på aldersgrupper, statsborgerskab og beregnede incidenser. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, for perioden er der bl.a. mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for særlige branchegrupper eller jobgrupper. Arbejdstilsynet, november

4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER... 5 DEFINITIONER OG FORKLARINGER ANMELDTE ARBEJDSULYKKER SKADETYPER Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Andre arbejdsulykker ANMELDTE ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT DØDEN BRANCHEGRUPPER ANSÆTTELSESPERIODE SKADEMÅDE ALDERSGRUPPER KØN STATSBORGERSKAB

5 INDLEDNING Anmeldte arbejdsulykker Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter første fraværsdag. Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker, der er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, til Arbejdstilsynet, selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet opgør arbejdsulykkerne efter det år, hvor ulykken er anmeldt og registreret, dvs. registreringsår. Årsopgørelsen omfatter de arbejdsulykker, der er anmeldt fra 1. januar 2004 til 31. december Arbejdstilsynet kan udarbejde særskilte opgørelser af arbejdsulykker efter det år, hvor ulykken er sket. Opgørelserne omfatter anmeldte arbejdsulykker på land i Danmark. Det betyder bl.a., at arbejdsulykker til søs, i luften eller på off-shore anlæg ikke er omfattet af statistikken. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere end antallet af anmeldelser. Undersøgelser 1 viser, at der anmeldes under halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed. Ved brug af ulykkestallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Definitioner og forklaringer Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet modtager årlige beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er en opgørelse over antallet af personer, der i november måned året før har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Det betyder fx, at beskæftigelsen 2009 er fastsat ultimo november Beskæftigelsestallene omfatter såvel ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende og er beregnet ud fra personernes hovedbeskæftigelse. 1 Underrapportering af arbejdsulykker en undersøgelse af 5 skadestuers registrering af behandlede arbejdsulykker. At-rapport nr. 16, Arbejdstilsynet Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr Danmarks Statistik Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet Se: 5

6 Incidens Incidenser for anmeldte arbejdsulykker beregnes ved at sammenholde antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal (RAS) fra Danmarks Statistik. Årets ulykkesincidens beregnes således ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede i november året før. Til belysning af langsigtede tendenser i udviklingen af antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til beskæftigelsen har denne metode vist sig velegnet i analysearbejdet. Den afspejler dog ikke faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 fuldt ud. I tabellerne angives incidenser som antallet af anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede for de enkelte år. Der er udarbejdet tabeller, der viser incidenser for skadetyper, branchegrupper, køn og alder. Incidenser er angivet med to betydende cifre. For at undgå for stor usikkerhed i de beregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsulykker, hvis den beregnede incidens er under én anmeldelse pr beskæftigede pr. år. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr beskæftigede pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne synes som om, der ingen skader var anmeldt for kvinder. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Incidenser er beregnet på baggrund af RAS-beskæftigelsen, der ikke afspejler faldet i beskæftigelsen fra 2008 til Køn Anmeldte arbejdsskader fordeles på køn. Oplysninger om køn stammer fra skadelidtes CPRnummer. Alder Skadelidtes alder bestemmes ud fra CPR-nummeret og ulykkesdatoen. Anmeldte arbejdsulykker fordeles på 17 aldersgrupper. Statsborgerskab Anmeldte arbejdsulykker fordeles på statsborgerskab. Skadelidtes statsborgerskab på anmeldelsestidspunktet findes ud fra CPR-nummeret. I opgørelserne kan der figurere lande, som ikke længere findes. Skadetyper mv. Anmeldte arbejdsulykker fordeles på skadetyper. Skadetypen beskriver ulykkens fysiske/fysiologiske konsekvenser for skadelidte og er en kombination af anmeldelsernes oplysninger om skadens art (fx knoglebrud, sårskade eller forstuvning), om skadet legemsdel og i tilfælde af skadelidtes død om skadens følger (arbejdsudygtighedens varighed). I opgørelserne inddeles skadetyper i henholdsvis 3, 10 og 23 grupper. 3-delingen omfatter dødsulykker, alvorlige arbejdsulykker og andre arbejdsulykker, hvor Arbejdstilsynet definerer alvorlige arbejdsulykker som alle ampu- 6

7 tationer, alle knoglebrud samt skader på flere legemsdele. 10-delingen er en forenkling af skadens art, og i 23-delingen indgår en gruppering af den skadede legemsdel. Branchegrupper Anmeldte arbejdsulykker fordeles på 36 branchegrupper, der er dannet ved gruppering af de brancher, som virksomheden hvor skadelidte var ansat, da ulykken skete er tildelt i henhold til Dansk Branchekode 2007 (DB07). Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i de 36 grupper, der fremgår af årsopgørelsens tabeller. Oplysninger om virksomhedens branchetilhørsforhold stammer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Ansættelsesperiode Årsopgørelsen indeholder tabeller over anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode, dvs. perioden fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. I opgørelserne betegnes personer med en ansættelsesperiode på et år eller derunder som nyansatte. Skademåder Anmeldte arbejdsulykker fordeles på skademåder. Skademåden beskriver, hvordan skaden skete under ulykkens hændelsesforløb og betegner det trin i forløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. I årsopgørelsen er skademåder inddelt i 9 grupper. 7

8 1 Anmeldte arbejdsulykker Der er i 2009 anmeldt arbejdsulykker. Det er det laveste antal siden 2003 (42.139). Fra 2008 til 2009 er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet med 14 pct. Et så stort fald i antallet af anmeldelser fra et år til et andet er ikke set siden , hvor karensdagen blev afskaffet. Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet afspejler dels antallet af faktisk skete arbejdsulykker dels andelen af disse ulykker, der bliver anmeldt, - to forhold, der ikke umiddelbart kan skelnes imellem i ulykkestallene. Faldet fra 2008 til 2009 er sandsynligvis udtryk for, at der er sket færre arbejdsulykker, idet underrapporteringsgraden i 10-års perioden har været nogenlunde konstant. Der er ingen grund til at antage, at underrapporteringsgraden skulle været steget markant i Beskæftigelsen er faldet med 1 pct. fra 2008 til 2009 ifølge RAS-beskæftigelsen, dvs. de beskæftigelsestal som normalt anvendes til beregning af incidenser. Som tidligere nævnt afspejler RASbeskæftigelsen ikke faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 fuldt ud. Foreløbige beskæftigelsestal for 4. kvartal 2008 og 4. kvartal 2009 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 5 pct. fra 2008 til , - altså et fald i beskæftigelsen, der ikke fuldt ud kan forklare et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 14 pct. Der er dog tale om foreløbige beskæftigelsestal, der især på brancheniveau er meget usikre, og som derfor ikke kan anvendes til incidensberegninger. Under forudsætning af, at underrapporteringen er uændret, og at de endelige beskæftigelsestal viser et fald i beskæftigelsen på 4-5 pct., er der sket et reelt fald i antallet af arbejdsulykker på knapt 10 pct. fra 2008 til Skadetyper Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveauer) og registreringsår. Arbejdsulykker, der har medført døden, er omtalt i kapitel 1.2. Tabel 1: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på alvorlighed og registreringsår Alvorlighed Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Danmarks Statistik, Statistikbanken 2010, 3 Ifølge årsopgørelsen 2008, blev der i 2008 anmeldt arbejdsulykker. Dette tal er i år blevet justeret med anmeldelser, der ved en teknisk fejl ikke var blevet overført korrekt til sidste års statistik. 8

9 Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og registreringsår. Incidenser fordelt på skadetyper er angivet pr beskæftigede i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Skadetypen beskriver, hvad der er sket med skadelidte, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer hentes fra anmeldelsernes oplysninger om skadens art, skadet legemsdel og skadens følger. Sidstnævnte giver oplysningen, om skadelidte er død. Tabel 2: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens *), fordelt på alvorlighed og registreringsår Alvorlighed * Død 0,17 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 Andre alvorlige ulykker Andre ulykker *) Ulykkesincidensen beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Danmarks Statistiks beskæftigelsestal opgøres året før i november. Det vil fx sige, at beskæftigelsen 2009 er opgjort i november Dette betyder, at incidensen for 2009 ikke er udtryk for de faktiske forhold Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Tabel 3: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 10 skadetyper og registreringsår Skadetype (10 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet Ifølge Arbejdstilsynets definition omfatter andre alvorlige arbejdsulykker ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på flere legemsdele. Der er i 2009 anmeldt andre alvorlige ulykker (tabel 1). Dette svarer til, at hver ottende anmeldte arbejdsulykke (ca. 11 pct.) i 2009 var så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet, hvilket svarer til niveauet de foregående år. 166 af de anmeldte arbejdsulykker i 2009 medførte amputationer (ca. pct.). Heraf var 84 pct. amputation af én eller flere fingre (tabel 3 og5). 9

10 I 2009 udgjorde knoglebrud 9 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. Heraf udgjorde knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 55 pct. (tabel 3 og 5). Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 33 pct. Kategorien Uoplyst og andet i tabel 3, 4 og 5 omfatter bl.a. chok. Andelen af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Chok er steget fra 3 pct. i 2004 til 5 pct. i 2009 svarende til en stigning på 53 pct. Chok inkluderer såvel chok som følge af aggression (fx vold) og trusler som traumatisk chok (fx overværelse af ulykke). Tabel 4: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede, fordelt på 10 skadetyper og registreringsår Skadetype (10 grupper) * Død 0,17 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet *) Ulykkesincidensen beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Danmarks Statistiks beskæftigelsestal opgøres året før i november. Det vil fx sige, at beskæftigelsen 2009 er opgjort i november Dette betyder, at incidensen for 2009 ikke er udtryk for de faktiske forhold Andre arbejdsulykker I 2009 udgjorde forstuvninger mv. 42 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 13 pct. og bløddelsskader udgjorde 7 pct. (tabel 3). Andelen af bløddelsskader i 2009 er på samme niveau som i 2007, medens andelen af sårskader er faldet lidt. Andelen af forstuvninger har været jævnt stigende fra 42 pct. i 2004 til 44 pct. i 2008, hvorefter den er faldet til 42 pct. i Andelen af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Uoplyst og andet er steget fra 14 til 26 pct. gennem de seneste 5 år. Dette slører billedet af udviklingen inden for de forskellige typer af skader. Antallet af anmeldte forstuvninger mv. er i 2009 faldet lidt i forhold til Af de anmeldte forstuvninger mv. i 2009 udgjorde forstuvning mv. af ryg og rygrad 34 pct., forstuvning mv. af nedre ekstremiteter 34 pct. og forstuvning mv. af øvre ekstremiteter 24 pct. (tabel 5). Andelen af sårskader har været jævnt faldende i hele perioden fra 18 pct. i 2004 til 13 pct. i pct. af de anmeldte sårskader i 2008 var sårskader på finger/fingre (tabel 5). Af de anmeldte bløddelsskader i 2009 udgjorde bløddelsskader på øvre ekstremiteter 30 pct. og bløddelsskader på nedre ekstremiteter 26 pct. (tabel 5). 10

11 Tabel 5: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 23 skadetyper og registreringsår Skadetype (23 grupper) Død Amputation af finger, fingre Amputation af håndled, hånd Amputation af nedre ekstremiteter Amputation af andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter Forstuvning af ryg og rygrad Forstuvning af andre kropsdele Sårskade på finger, fingre Sårskade på håndled, hånd Sårskade på nedre ekstremiteter Sårskade på andre kropsdele Termisk skade Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Bløddelsskade på andre kropsdele Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet

12 1.2 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden I 2009 blev der anmeldt 44 arbejdsulykker, der medførte døden (dødsulykker), til Arbejdstilsynet. I perioden har antallet ligget mellem 44 tilfælde i 2008 og 2009 og 66 tilfælde i 2007, hvilket svarer til et gennemsnit på 53 tilfælde om året. Det er langt færre end i slutningen af 1990 erne, hvor antallet lå på næsten 80 tilfælde om året. Tabel 6 viser antallet af arbejdsulykker, der har medført døden, og som er anmeldt i perioden fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabellen er rangeret som top 10 efter branchegrupper med flest dødsulykker i de 3 år. Bygge- og anlægsområdet omfatter branchegrupperne anlægsarbejde, opførelse og nedrivning af byggeri samt færdiggørelse af byggeri, der tilsammen tæller ca. 20 pct. af dødsulykkerne, der er anmeldt i perioden I tabel 6 er arbejdsulykker, der har medført døden, opgjort efter det år, hvor de er blevet anmeldt. Arbejdstilsynet kan efter anmodning udarbejde særskilte opgørelser over dødsulykker, hvor ulykkerne opgøres efter det år, hvor de er sket, dvs. ulykkesår. Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker med døden til følge , fordelt på branchegrupper (top 10) og registreringsår. Branchegrupper (36 grupper ifølge DB07) Landbrug, skovbrug og fiskeri Transport af gods Opførelse og nedrivning af byggeri Anlægsarbejde Metal og maskiner Kontor Politi, beredskab og fængsler Engros Færdiggørelse af byggeri Plast, glas og beton Øvrige branchegrupper Uoplyst og andet

13 1.3 Branchegrupper Danske virksomheder kategoriseres fra 2007 efter den nye brancheklassifikation Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2). Tabel 7 viser såvel antallet af anmeldte arbejdsulykker og antallet af beskæftigede i årene som den beregnede incidens pr beskæftigede fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabel 8 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på 36 branchegrupper og 10 skadetyper. Da den nye brancheklassifikation blev indført i 2007, omfatter tabel 7 og 8 kun årene 2007, 2008 og Fra 2008 til 2009 er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet med 14 pct., men faldet i antallet af anmeldelser varierer i forskellige branchegrupper. Det procentvise fald i antallet af arbejdsulykker fra 2008 til 2009 er størst inden for branchegrupperne Metal og maskiner (41 pct.), Slagterier (38 pct.), Transportmidler (37 pct.), Træ og møbler (36 pct.), Plast, glas og beton (35 pct.) samt Bygge- og anlægsbranchegrupperne (17 23 pct.). Inden for nogle ganske få branchegrupper er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget fra 2008 til Den største stigning med godt 9 pct. ses inden for Hospitaler. Det er vanskeligt at give forklaringer på det store fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker, der er sket inden for et år, bl.a. fordi antallet ikke kan sættes i forhold til antallet af beskæftigede i det aktuelle år. Den samlede beskæftigelse er faldet med 1 pct. fra 2008 til 2009 ifølge RASbeskæftigelsen, dvs. de beskæftigelsestal som normalt anvendes til beregning af incidenser. Foreløbige beskæftigelsestal for 4. kvartal 2008 og 4. kvartal 2009 indikerer dog, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 5 pct. fra 2008 til , - altså et fald i beskæftigelsen, der ikke fuldt ud kan forklare et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 14 pct. Specielt i enkelte brancher har der været et stort fald i beskæftigelsen. Der er dog tale om foreløbige beskæftigelsestal, der især på brancheniveau er meget usikre, og som derfor ikke kan anvendes til incidensberegninger. I nedenstående tabel er det derfor fortsat RAS-beskæftigelsen, der ligger til grund for incidensberegningerne. 13

14 Tabel 7: Branchegruppe (36 grupper) Anmeldte arbejdsulykker, antal beskæftigede og incidenser , fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår Antal anmeldte arbejdsulykker Antal beskæftigede (Kilde: Danmarks Statistik) Incidens pr beskæftigede * År Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet (Gns. for incidenser) *) Ulykkesincidensen beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Danmarks Statistiks beskæftigelsestal opgøres året før i november. Det vil fx sige, at beskæftigelsen 2009 er opgjort i november Dette betyder, at incidensen for 2009 ikke er udtryk for de faktiske forhold. 14

15 Tabel 8: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 36 branchegrupper og 10 skadetyper Skadetyper (10 grupper) Ter- Blød- For- Uop- Branchegruppe (36 grupper - DB07) Amputatiobrud ning mv. skade ning Knogle- Forstuv- Sår- Æts- Død misk dels- gift- lyst & skade skade ning andet 01 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet

16 1.4 Ansættelsesperiode Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Ansættelsesperiode er perioden fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Tabel 10 viser årlige andele af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Andelen af arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade inden for sit første ansættelsesår (nyansatte), er steget fra 25 pct. i 2004 til 33 pct. i I 2009 er andelen faldet til 24 pct. Der er anmeldt godt færre arbejdsulykker for nyansatte (tilfælde, hvor personen kommer ud for en arbejdsulykke inden for sit første ansættelsesår) i 2009 end i Dette svarer til 72 pct. af det samlede fald (6.976) i antallet af anmeldte arbejdsulykker. Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Ansættelsesperiode års ansættelse eller mindre (nyansatte) Mere end 1 års ansættelse Uoplyst *) *) Uoplyst ansættelsesperiode skyldes manglende oplysning om ansættelsesdato i anmeldelserne. Tabel 10: Andele af anmeldte arbejdsulykker fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Ansættelsesperiode Gns års ansættelse eller mindre (nyansatte) 24,84 27,39 30,47 33,02 31,03 24,27 28,68 Mere end 1 års ansættelse 56,74 55,62 54,84 53,39 55,37 60,19 55,92 Uoplyst 18,42 16,99 14,70 13,60 13,60 15,54 15,40 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100, Skademåde Tabel 11 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skademåde og registreringsår. Figur 1 viser, hvordan de anmeldte arbejdsulykker i 2009 fordeler sig procentvis på skademåder. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning) samt psykisk overbelastning, udgør 30 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i Faldulykker, herunder såvel lodret og vandret fald som støden imod, kollision med (genstand), udgør 25 pct. Ulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af (en genstand eller person) udgør 15 pct. Ulykker, der har medført akut overbelastning, fald eller, at ved- 16

17 kommende er blevet ramt (af en genstand eller lignende) udgør således tilsammen 70 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i Tabel 12 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2009 fordelt på branchegrupper (36 grupper) og skademåder (9 grupper). Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på skademåde (9 grupper) og registreringsår Kontakt / Skademåde Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Klemt, mast etc Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning Bid, spark etc. (fra dyr og personer) Anden kontakt/skademåde Uoplyst Figur 1: Anmeldte arbejdsulykker i 2009 fordelt på skademåder (andele i %) Bid, spark mv. (fra dyr og personer) 3% Anden skademåde 8% Uoplyst 2% Akut/kortvarig kontakt med el, kulde/varme, farlige stoffer 3% Druknet, begravet, omsluttet af 0% Akut overbelastning, herunder psykisk overbelastning 30% Fald (lodret/vandret), stødt imod 25% Klemt, mast 6% Kontakt med skarp genstand o.lign. 8% Ramt af genstand eller person, kolidere 15% 17

18 Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 2009 fordelt på 36 branchegrupper og skademåde (9 grupper) Skademåde Branchegruppe (36 grupper) Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge Fald, stødt imod en stationær genstand (skadelidte er i bevægelse) Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand Klemt, mast etc. Akut overbelastning af legemet eller dele heraf, psykisk overbelastning 01 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet Bid, spark etc. (fra dyr og personer) Anden kontakt/skademåde Uoplyst 18

19 1.6 Aldersgrupper Tabel 13 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og registreringsår. Tabel 14 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og registreringsår. Da beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år er meget usikre, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 15 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 13: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) år år år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst Blandt aldersgrupperne fra 18 år til 59 år, hvor der er flest beskæftigede, udgør de årige og de hver 10 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. De øvrige aldersgrupper mellem 25 og 54 år udgør fra 12 til 13 pct. Der er ingen nævneværdig variation i andele i perioden

20 Tabel 14: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede (incidens), fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) ** * 0-9 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** 15 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år år år år år år år år år år år år *) Ulykkesincidensen beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Danmarks Statistiks beskæftigelsestal opgøres året før i november. Det vil fx sige, at beskæftigelsen 2009 er opgjort i november Dette betyder, at incidensen for 2009 ikke er udtryk for de faktiske forhold. **) Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Incidens er ej heller vist for Uoplyst, da beskæftigelsesdata ikke indeholder uoplyst alder. Tabel 15: Alder (17 grupper) Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 17 aldersgrupper og 10 skadetyper Skadetyper (10 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst Andet 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år Uoplyst

21 1.7 Køn Tabel 16 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skadens alvor, køn og registreringsår. Tabel 17 viser antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fordelt på skadens alvor, køn og registreringsår. Tabel 18 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skadetype i ti grupper og køn. Tabel 16: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Skadetype (alvorlighed) og køn Køn Død Kvinder Mænd Andre alvorlige Kvinder ulykker Mænd Uoplyst Andre ulykker Kvinder Mænd Uoplyst Alle ulykker Kvinder Mænd Uoplyst Tabel 17: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet pr beskæftigede, fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Alvorlighed / Køn * Død Kvinder 0,02 0,02 0,05 0,05 0,01 0,02 Mænd 0,29 0,39 0,38 0,40 0,28 0,28 0,17 0,22 0,22 0,23 0,15 0,16 Andre alvorlige ulykker Kvinder Mænd Andre ulykker Kvinder Mænd Alle ulykker Kvinder Mænd *) Ulykkesincidensen beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede. Danmarks Statistiks beskæftigelsestal opgøres året før i november. Det vil fx sige, at beskæftigelsen 2009 er opgjort i november Dette betyder, at incidensen for 2009 ikke er udtryk for de faktiske forhold. 21

22 Tabel 18: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet, fordelt på 10 skadetyper og køn Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd Uoplyst Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet Statsborgerskab Tabel viser anmeldte arbejdsulykker i årene fordelt på skadelidtes statsborgerskab og registreringsår. I tabellerne er der tale om skadelidtes statsborgerskab på det tidspunkt, hvor ulykken blev anmeldt. Tabel 19: Anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (EU15) Danmark Gamle EU-lande - undt. Danmark (før 2004) * Nye EU-lande (efter 2004) ** Lande uden for EU Statsborgerskab uoplyst *** *) Gamle EU-lande i perioden omfatter: (Vest)Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. **) Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). ***) Statsborgerskab kan være uoplyst, hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, og statsborgerskabet ikke fremgår af anmeldelsen, eller hvis CPR-nummeret er forkert eller ufuldstændigt. I tabel 19 er statsborgerskab opdelt i, om skadelidte er statsborger i Danmark, i de øvrige gamle EU-lande, i de nye EU-lande eller i et land uden for EU. Tabel 20 viser i årlige andele, om skadelidte er dansk statsborger eller andet. Andelen af tilfælde, hvor skadelidte er statsborger i et andet land end Danmark er steget fra 4 pct. i 2004 til 7 pct. i 2008 og Tabel 21 viser anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab (Danmark eller andet land), alvorlighed og registreringsår. 22

23 Tabel 22 viser anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadelidtes statsborgerskab (enkeltlande) og registreringsår. Landene er rangeret som top 10 efter det samlede antal anmeldelser i perioden Tabel 20: Andele af anmeldte arbejdsulykker fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (DK eller andet) Danmark 95,6 95,3 94,7 93,2 91,8 91,7 93,7 Andre lande 4,2 4,4 5,0 6,2 7,4 7,0 5,7 Statsborgerskab uoplyst 0,3 0,3 0,4 0,5 0,8 1,3 0, Tabel 21: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på statsborgerskab, alvor og registreringsår. Statsborgerskab / Alvor Danmark Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Andre lande Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker Statsborgerskab uoplyst Andre alvorlige ulykker Andre ulykker I a l t Tabel 22: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på statsborgerskab og registreringsår. Statsborgerskab Danmark Tyskland, Forb. Rep Tyrkiet Polen Sverige Bosnien-Herzegovina Storbritannien Irak Norge Jugoslavien * Øvrige lande Uoplyst *) Statsborgerskab i et land, der ikke længere findes, kan forekomme, hvis skadelidte på anmeldelsestidspunktet fortsat har det pågældende statsborgerskab.. 23