KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

Transkript

1 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft

2 Kræftprofil: Endetarmskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Postboks København S URL: Emneord: Kræft; Cancer; Rectum; Endetarm; Cancerregisteret; Dødsårsagsregisteret; Landspatientregisteret; Incidens; Prævalens; Dødelighed; Strålebehandling; Kemoterapi; Operation; Regioner Signaturforklaring:. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme - Nul Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Format: pdf Elektronisk ISBN: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2009

3 Resumé 5. og 8. hyppigste kræftform i Danmark blandt hhv. mænd og kvinder i 2007 Ingen nationale screeningstilbud Incidensen af endetarmskræft uændret blandt mænd, ca. 15 pct. stigning blandt kvinder Prævalensstigninger på ca. 20 og 15 pct. blandt hhv. mænd og kvinder Fald i dødeligheden på ca. 24 og 23 pct. blandt hhv. mænd og kvinder Signifikant stigning i den relative 1-års overlevelse Behandling af endetarmskræft Endetarmskræft er den 5. og 8. hyppigste kræftform i Danmark blandt hhv. mænd og kvinder i Med 811 nye tilfælde blandt mænd og 550 nye tilfælde blandt kvinder i 2007 udgjorde endetarmskræft hhv. ca. 5 pct. og 3 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark. I forhold til dødelighed udgjorde endetarmskræft med i alt 491 dødsfald i 2007 ca. 3 pct. af den samlede kræftdødelighed i Danmark og ca. 1 pct. af den generelle dødelighed. Endetarmskræft er dermed den 6. og 7. hyppigste kræftdødsårsag blandt hhv. mænd og kvinder. Ved analyse af afføringsprøver for blod er det muligt at identificere borgere med øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Efterfølgende koloskopi kan diagnosticere tyk- og endetarmskræft. Der har som forsøg været tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft til personer mellem år i form af pilotprojekter i to amter fra 2005 til Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om indførelsen af et nationalt tilbud om screening for tyk- og endetarmkræft. Antallet af nye tilfælde af endetarmskræft i hele landet har i perioden 2000 til 2007 været relativt stabilt blandt mænd, mens der for kvinder er sket en mindre stigning i antallet af nye tilfælde. Således er antallet af nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd ændret fra 29,1 til 31,1 pr mænd svarende til en ændring på ca. 7 pct., og blandt kvinder steget fra 15,1 til 17,4 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 15 pct. Prævalensen af endetarmskræft har i samme periode for begge køn været stigende. Således er prævalensen steget fra 157,0 til 188,1 pr mænd og fra 103,3 til 119,2 pr kvinder, svarende til stigninger på hhv. ca. 20 og 15 pct. Stigningerne i prævalensen kan tilskrives en faldende dødelighed blandt mænd og kvinder. Således er dødeligheden faldet fra 14,7 til 11,2 pr mænd og fra 7,9 til 6,1 pr kvinder, svarende til fald på hhv. ca. 24 og 23 pct. i perioden 2000 til For den sygehusbaserede relative 1-års overlevelse er tendensen for både mænd og kvinder i hele landet en stigende overlevelse i perioden 1996 til 2007 og samlet for begge køn signifikant stigende fra 1996 til Den stigende relativ 1-års overlevelse blandt mænd og kvinder bidrager til den stigende prævalens. Skønnes patienten at kunne opereres radikalt, tilbydes primært kirurgisk behandling evt. efterfulgt af onkologisk behandling. Er endetarmskræften mere lokalt avanceret tilbydes primært en kombination af kemo- og stråleterapi efterfulgt af operation. Det årlige antal opererede endetarmskræftpatienter pr er i hele landet faldet ca. 10 pct. for mænd, mens der ingen ændring er sket blandt kvinder i perioden 2000 til Blandt både mænd og kvinder er antallet af strålebehandlede pr uændret i perioden 2003 til I samme periode er antallet af kemoterapibehandlede mænd mere end fordoblet, mens der for kvinder er sket en stigning på ca. 83 pct. 3

4 Udvikling i centrale indikatorer National udvikling i centrale indikatorer for endetarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, Incidens antal nye tilfælde (rate pr mænd/kvinder) Prævalens antal personer i live efter diagnosen endetarmskræft (pr mænd/kvinder) Antal opererede personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Antal strålebehandlede (BWGC) personer (rate pr mænd/kvinder) 1,3 Antal kemoterapibehandlede (BWHA) personer (rate pr mænd/ kvinder) 1,3 Antal behandlede personer (rate pr mænd/ kvinder) 1 Relativ sygehusbaseret 1-års overlevelse (%) Mænd 29,1 28,0 28,7 29,5 31,9 31,6 31,5 31,1 Kvinder 15,1 16,3 16,1 15,5 18,0 15,8 20,2 17,4 Mænd 157,0 158,6 162,4 167,1 172,5 179,5 182,9 188,1 Kvinder 103,3 103,6 104,7 106,0 109,3 111,5 116,8 119,2 Mænd 23,3 22,9 22,2 21,6 22,3 20,7 21,7 21,0 Kvinder 12,6 12,1 12,7 11,2 11,9 11,0 13,1 13,0 Mænd... 12,9 12,8 12,8 13,3 13,7 Kvinder... 6,8 7,0 6,1 7,6 6,7 Mænd... 10,5 13,1 16,8 21,5 22,1 Kvinder... 6,1 7,5 7,7 11, 1 11,1 Mænd 65,8 68,5 69,6 68, 7 69,4 70,2 71,6 72,9 Kvinder 38,2 38,4 40,5 38,9 39,4 37,6 40,5 41,7 Mænd Kvinder Dødelighed (rate pr Mænd 14,7 15,1 12,9 13,0 13,7 12,8 13,7 11,2 mænd/kvinder) 2 Kvinder 7,9 9,0 7,3 7,1 7,7 6,7 7,3 6, , 2007, foreløbige tal , foreløbige tal 3 Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i tabellen. Kilder: Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret 4

5 Antal nye tilfælde af endetarmskræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr mænd Endetarmskræft Lungekræft Prostatakræft Tyktarmskræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af endetarmskræft og andre kræftformer pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr mænd Endetarmskræft Lungekræft Prostatakræft Tyktarmskræft Kilde: Dødsårsagsregisteret *2007, foreløbige tal 5

6 Antal nye tilfælde af endetarmskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, Rate pr kvinder Endetarmskræft Brystkræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Lungekræft Tyktarmskræft Æggestokkræft Kilde: Cancerregisteret Dødelighed af endetarmskræft og andre kræftformer pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, * Rate pr kvinder Endetarmskræft Brystkræft Livmoderhalskræft Livmoderkræft Lungekræft Tyktarmskræft Æggestokkræft Kilde: Dødsårsagsregisteret *2007, foreløbige tal 6

7 Indholdsfortegnelse Figur- og tabeloversigt...8 Introduktion...11 Incidens antal nye tilfælde...14 Prævalens forekomst...18 Antal opererede personer...21 Antal strålebehandlede personer...25 Antal kemoterapibehandlede personer...28 Antal behandlede personer...32 Relativ overlevelse...35 Dødelighed...38 Metode...42 Referencer...46 Bilag: Tabelværk til Kræftprofil: Endetarmskræft (34 sider). Forefindes i selvstændigt link på Sundhedsstyrelsens hjemmeside under udgivelser. 7

8 Figur- og tabeloversigt Figurer Figur 1 Antal nye tilfælde af endetarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, Figur 2 Antal nye tilfælde af endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 3 Antal nye tilfælde af endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 4 Prævalensen af endetarmskræftpatienter pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 5 Prævalensen af endetarmskræftpatienter pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Figur 6 Antal opererede mænd med endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...21 Figur 7 Antal opererede kvinder med endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...22 Figur 8 Udvikling i antal nye tilfælde af endetarmskræft og antal opererede personer med endetarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på køn, hele landet, *...23 Figur 9 Antal mænd med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...26 Figur 10 Antal kvinder med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *

9 Figur 11 Antal mænd med endetarmskræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...29 Figur 12 Antal kvinder med endetarmskræft behandlet med cytostatika (BWHA), pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...30 Figur 13 Antal behandlede mænd med endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...32 Figur 14 Antal behandlede kvinder med endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...33 Figur 15 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for personer med endetarmskræft, opdelt på diagnoseår, år efter diagnose og køn, hele landet, Figur 16 Relativ 1-års overlevelse i procent for mænd med endetarmskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 17 Relativ 1-års overlevelse i procent for kvinder med endetarmskræft opdelt på diagnoseår, fordelt på bopælsregioner, Figur 18 Antal personer døde af endetarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, 2007*...38 Figur 19 Dødelighed af endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...39 Figur 20 Dødelighed af endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, *...40 Figur 21 Antal nye tilfælde af endetarmskræft og dødelighed af endetarmskræft pr hhv. mænd og kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, hele landet, *

10 Tabeller Tabel 1 Antal nye tilfælde af endetarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Tabel 2 Prævalensen af endetarmskræftpatienter, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Tabel 3 Antal opererede mænd og kvinder med endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, *...24 Tabel 4 Antal personer med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal, *...27 Tabel 5 Antal personer behandlet med forskellige typer medicinsk behandling for endetarmskræft, hele landet, absolutte tal, *...29 Tabel 6 Antal personer behandlet med cytostatika (BWHA) for endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, *...31 Tabel 7 Antal behandlede personer med endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, *...34 Tabel 8 Antal personer døde af endetarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, *

11 Introduktion Formålet med publikationen Målgruppe Indikatorer I denne publikation samles eksisterende registeroplysninger om endetarmskræft fra Sundhedsstyrelsens cancerregister, landspatientregister og dødsårsagsregister i én publikation. Formålet er at skabe et samlet overblik over Sundhedsstyrelsens statistik for endetarmskræft på tværs af registre. Også fra Dansk Kolorektal Cancer Database (1), udgives publikationer, som bidrager til det samlede billede af forekomst, behandlingsaktivitet, kvalitet, overlevelse og dødelighed af endetarmskræft i Danmark. Kræftprofilen er et supplement til den eksisterende dokumentation på kræftområdet (1-6). Kræftprofilen henvender sig til det politisk-administrative niveau, interesserede borgere og sundhedsfagligt personale. I publikationen præsenteres følgende indikatorer: Incidens antal nye tilfælde Prævalens forekomst Antal opererede personer Antal behandlede personer Antal strålebehandlede personer Antal kemoterapibehandlede personer Relativ overlevelse, 1 år Dødelighed antal personer døde af endetarmskræft Bopælsregioner Udtrækskriterier Indikatorerne er opgjort på bopælsregioner, altså efter hvilken region patienterne er bosat i jf. cpr.-registeret, og ikke hvilken region, de er behandlet i. Dette betyder, at tallene ikke kan benyttes til at drage konklusioner om behandlingskvaliteten i de enkelte regioner eller på specifikke sygehuse. I det omfang de tre registre har gjort det muligt, er data til de enkelte indikatorer udtrukket for perioden Det har dog for en række indikatorer ikke været muligt at få tal, der dækker hele perioden, hvorfor dataperioderne varierer gennem publikationen. Data fra de tre registre er udtrukket på diagnosekoden C20 (kræft i endetarm). I Landspatientregisteret er data udtrukket efter aktions- og bidiagnose. For indikatorer omhandlende operationer er der opgjort efter operationskoderne KJGA70-75 og KJGB inkl. underordnede koder, strålebehandling er opgjort efter koden BWGC og for medicinsk behandling BWHA (for detaljer se metodeafsnit). Aldersstandardisering og befolkningsperspektiv For at kunne sammenligne over tid og geografiske områder er alle indikatorer i publikationen aldersstandardiserede. Herved korrigeres der for forskelle og ændringer i befolkningens alderssammensætning i de enkelte regioner over tid. Det betyder, at tallene i publikationen angives som standardiserede rater pr personer med undtagelse af prævalens, da dette er et punktmål. Aldersstandardisering er foretaget i forhold til den danske befolkningssammensætning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). 11

12 Denne måde at opgøre data på betyder, at fx antallet af opererede personer er sat i forhold til den samlede danske befolkning og ikke kun i forhold til populationen af endetarmskræftpatienter. Dette metodemæssige valg er truffet ud fra ønsket om at give et generelt epidemiologisk perspektiv på udviklingen inden for endetarmskræft. Samme principper for opgørelse af data benyttes fx i NORDCAN (7) samt i øvrige publikationer fra Sundhedsstyrelsen (2-6). Forbehold Tolkning og analysemuligheder af data er påvirket af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. screening, lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, ventetidspukler opstået på baggrund af fx ferieperioder og strejker samt forskelle i risikofaktorer i regionerne og over tid. Det er desuden vigtigt at gøre opmærksom på, at de tre registre ikke indeholder informationer om patienternes generelle helbredstilstand eller livsstil i øvrigt, hvilket er forhold, der kan variere mellem regionerne og have indflydelse på tallene. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle forskelle i registreringspraksis inden for og mellem de enkelte regioner. Patientpopulationerne i de enkelte regioner er relativt små. Det betyder, at stigning eller fald i antallet af patienter på kun få individer kan ændre billedet af den enkelte indikator markant. Regionsopgørelserne er dermed præget af en betydelig statistisk usikkerhed, hvorfor det ikke i alle tilfælde meningsfuldt kan konkluderes, om regionerne adskiller sig fra hinanden. Kræftbehandlingen i Danmark er under konstant udvikling og forbedring, ligesom mulighederne for at følge udviklingen via centrale registre hele tiden forbedres. På samme måde er kræftprofilerne under fortsat udvikling. Principper for afgrænsninger, indikatordefinitioner og profilernes anvendelse, diskussioner af datakvalitet og eventuelle forskelle i registreringspraksis i de enkelte regioner er således under fortsat analyse og drøftelse. Læsevejledning Publikationen er bygget op således, at hver indikator præsenteres i et selvstændigt afsnit. Data er opgjort helårligt og præsenteres som grafer. Alle indikatorer er opgjort for hele landet og bopælsregioner samt opdelt på køn. For udvalgte indikatorer præsenteres i tabelformat ligeledes data opgjort i absolutte tal opdelt på bopæls- eller sygehusregion. I teksten kommenteres tendenser og variationer på landsplan og regionsniveau. Endvidere præsenteres mulige årsagsforklaringer eksempelvis ved sammenstillinger mellem indikatorer. 12

13 Tabelværk Som supplement til publikationen er der udarbejdet et tabelværk indeholdende data, der ligger til grund for de figurer, der præsenteres i publikationen. Tabelværket er tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www. sst.dk under udgivelser. I tabelværket præsenteres data opgjort på både bopæls- og sygehusregion. Endvidere præsenteres følgende supplerede indikatorer: Antal operationer Antal strålebehandlinger Antal kemoterapibehandlinger Relativ overlevelse 3, 5 og 10 år Observeret overlevelse 1, 3, 5 og 10 år 13

14 Incidens antal nye tilfælde Definition af incidens 5. og 8. hyppigste kræftform blandt hhv. mænd og kvinder i Danmark i 2007 Årsager til og screening for endetarmskræft Incidens angiver antallet af nye tilfælde af endetarmskræft pr. år opgjort pr personer. Tallene er baseret på Cancer registeret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af nye tilfælde præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Endetarmskræft er den 5. og 8. hyppigste kræftform i Danmark blandt hhv. mænd og kvinder. I 2007 blev der registreret 811 nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd, hvilket svarer til ca. 5 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt mænd. Blandt kvinder blev der i 2007 registreret 550 nye tilfælde af endetarmskræft, hvilket svarer til ca. 3 pct. af det samlede antal nye tilfælde af kræft i Danmark blandt kvinder. I 2007 døde i alt 491 personer af endetarmskræft. Årsagerne til endetarmskræft er ikke kendt, men arvelige forhold, overvægt, alkohol og kroniske tarmlidelser har vist sig at have betydning for risikoen for at udvikle sygdommen. De hyppigste symptomer på endetarmskræft er blod i afføringen og ændrede afføringsvaner. Ved hjælp af analyse af afføringsprøver er det muligt at screene patienter for tyk- og endetarmskræft med henblik på at identificere forstadier til og tidlige stadier af tyk- og endetarmskræft. Der har som forsøg været tilbudt screening for tyk- og endetarmskræft til personer mellem år i form af pilotprojekter i en to-årig periode. På baggrund af projekterne samt øvrige litteratur på området er der udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV)(8). Rapporten viser bl.a, at man ved indførsel af screening for tyk- og endetarmskræft vil øge antallet af vundne leveår med 4,2 år i gennemsnit. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om indførelsen af et nationalt tilbud om screening for tyk- og endetarmkræft. Flest nye tilfælde af endetarmskræft i aldersgruppen år blandt begge køn i 2007 Figur 1 viser antallet af nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd og kvinder i 2007 fordelt på 5-års aldersgrupper. Af figuren fremgår det, at endetarmskræft forekommer hyppigere hos mænd end blandt kvinder, og at de fleste nye tilfælde i 2007 blandt begge køn forekom i aldersgruppen år. Sygdommen er relativt sjælden før 50-årsalderen. 14

15 Figur 1 Antal nye tilfælde af endetarmskræft, absolutte tal, fordelt på 5-års aldersgrupper og køn, Antal Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret MÆND Ingen ændring i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 2 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 2 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af endetarmskræft i hele landet er relativt stabilt med en svagt stigende tendens. Fra 2000 til 2007 er antallet af nye tilfælde af endetarmskræft således steget svagt fra 29,1 til 31,1 pr mænd, hvilket svarer til en ændring på ca. 7 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde steget fra 673 i 2000 til 811 i 2007, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens for hver af de fem regioner i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af endetarmskræft pr mænd i de enkelte regioner sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af endetarmskræft sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Figur 2 Antal nye tilfælde af endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 15

16 KVINDER Ca. 15 pct. flere nye tilfælde af endetarmskræft blandt kvinder i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 3 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 3 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af endetarmskræft i hele landet er svagt stigende. Fra 2000 til 2007 er antallet af nye tilfælde af endetarmskræft således steget fra 15,1 til 17,4 pr kvinder, hvilket svarer til en stigning på ca. 15 pct. I absolutte tal er antallet af nye tilfælde steget fra 454 nye tilfælde i 2000 til 550 i 2007, jf. tabel 1. Den regionale udvikling i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft er præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens for hver af de fem regioner i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af nye tilfælde af endetarmskræft pr kvinder i de enkelte regioner sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere nye tilfælde af endetarmskræft sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Figur 3 Antal nye tilfælde af endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 16

17 I tabel 1 præsenteres i absolutte tal antallet af nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 1 Antal nye tilfælde af endetarmskræft, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 17

18 Prævalens forekomst Definition af prævalens MÆND Ca. 20 pct. stigning i prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt mænd i hele landet fra 2000 til 2007 Prævalens angiver det totale antal personer med diagnosen endetarmskræft, der ved udgangen af det pågældende år er i live. Dette gælder uanset diagnosetidspunkt, om de er i behandling eller betragtes som helbredt. Prævalensen er bestemt af antallet af nye tilfælde samt af den generelle dødelighed blandt endetarmskræftpatienter. Prævalensen er således uafhængig af dødsårsagerne. Tallene er baseret på Cancerregisteret og er opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Prævalensen af endetarmskræftpatienter præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på bopælsregioner. Figur 4 viser udviklingen i prævalensen af endetarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 4, er der fra 2000 til 2007 sket en stigning i prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt mænd i hele landet. Således er prævalensen af endetarmskræftpatienter steget fra 157,0 til 188,1 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 20 pct. I absolutte tal er prævalensen af endetarmskræftpatienter steget fra mænd i 2000 til mænd i 2007, jf. tabel 2. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner en stigende prævalens af endetarmskræftpatienter blandt mænd i perioden 2000 til Generelt adskiller prævalensen af endetarmskræft pr mænd i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har en højere eller lavere prævalens af endetarmskræftpatienter, sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Figur 4 Prævalensen af endetarmskræftpatienter pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 18

19 Af figur 4 fremgår det, at prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt mænd er stigende, mens udviklingen i antallet af nye tilfælde, jf. figur 2, i samme periode er relativt stabilt. Årsagen til, at prævalensen af endetarmskræftpatienter stiger mere end antallet af nye tilfælde, er bl.a., at den relative 1-års overlevelse blandt mænd i samme periode er stigende og dvs. dødeligheden faldende. KVINDER Ca. 15 pct. stigning i prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt kvinder i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 5 viser udviklingen i prævalensen af endetarmskræftpatienter pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 5, er der fra 2000 til 2007 sket en stigning i prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt kvinder i hele landet. Således er prævalensen af endetarmskræftpatienter steget fra 103,3 til 119,2 pr kvinder svarende til en stigning på ca. 15 pct. I absolutte tal er prævalensen af endetarmskræftpatienter steget fra kvinder i 2000 til kvinder i 2007, jf. tabel 2. Figur 5 viser, at den generelle udviklingstendens for alle regioner er en stigende prævalens af endetarmskræftpatienter blandt kvinder i perioden 2000 til Generelt adskiller prævalensen af endetarmskræftpatienter pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har en højere eller lavere prævalens af endetarmskræftpatienter sammenlignet med de øvrige regioner fra 2000 til Af figur 3 og 5 fremgår det, at både antallet af nye tilfælde af endetarmskræft og prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt kvinder er stigende. Også den relative 1-års overlevelse blandt kvinder er stigende, ligesom dødeligheden er faldende, hvilket bidrager til den stigende prævalens af endetarmskræftpatienter. Figur 5 Prævalensen af endetarmskræftpatienter pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Cancerregisteret 19

20 I tabel 2 præsenteres i absolutte tal prævalensen af endetarmskræftpatienter blandt mænd og kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Tabel 2 Prævalensen af endetarmskræftpatienter, fordelt på bopælsregioner og køn, absolutte tal, Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet Mænd Kvinder Kilde: Cancerregisteret 20

21 Antal opererede personer Definition af antal opererede personer Kirurgisk behandling af endetarmskræft Antallet af opererede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med en kombination af endetarmskræft som aktions- eller bidiagnose og mindst én af udvalgte operationskoder for endetarmskræft med en operationsdato på et offentligt dansk sygehus i det pågældende år. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af opererede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Behandlingen af endetarmskræft afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er på diagnosetidspunktet. For størstedelen af patienterne vil operation være den primære behandling. I de tilfælde hvor sygdommen er mere fremskreden, tilbydes patienten evt. præoperativ kemoterapi og strålebehandling med henblik på efterfølgende operation. Ved sene stadier af endetarmskræft, hvor sygdommen har spredt sig, vil operation i nogle tilfælde ikke være mulig. En stor andel opererede personer kan således bl.a. være et udtryk for, at en stor andel af de nye tilfælde af endetarmskræft er blevet diagnosticeret på et tidligt stadium, hvor operation er mulig og hvor overlevelseschancerne er relativt gode. MÆND Ca. 10 pct. fald i antallet af mænd opereret for endetarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 6 viser udviklingen i antallet af opererede mænd med endetarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 6 fremgår det, at antallet af opererede mænd i hele landet er præget af en svagt faldende tendens i perioden 2000 til 2007 trods svagt stigende incidens. Sammenholdes antallet af opererede mænd i 2000 med antallet i 2007, er det faldet fra 23,3 til 21,0 pr mænd, svarende til et fald på ca. 10 pct. I absolutte tal blev der i 2007 opereret i alt 566 mænd i hele landet sammenlignet med 553 i 2000, jf. tabel 3. Årsagen til, at antallet er faldende, når det opgøres i rater, og stigende når det opgøres i absolutte tal er, at antallet af opererede mænd fra 2000 til 2007 ikke er steget i samme takt som den befolkning, der standardiseres imod. Figur 6 Antal opererede mænd med endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 21

22 Af figur 6 fremgår det, at udviklingen i regionerne er stærkt præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens i de fem regioner i antallet af opererede mænd i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af opererede mænd pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til KVINDER Ingen ændring i antallet af kvinder opereret for endetarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 7 viser udviklingen i antallet af opererede kvinder med endetarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Af figur 7 fremgår det, at antallet af opererede kvinder i hele landet er relativt konstant. I 2000 var antallet af opererede kvinder 12,6 mens det i 2007 var 13,0 pr kvinder. I absolutte tal blev der i 2007 opereret i alt 402 kvinder i hele landet sammenlignet med 373 i 2000, jf. tabel 3. Udviklingen i regionerne er stærkt præget af variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en generel udviklingstendens i de fem regioner i antallet af opererede kvinder i perioden 2000 til Generelt adskiller antallet af opererede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere opererede sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2000 til Figur 7 Antal opererede kvinder med endetarmskræft pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 18 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 22

23 Figur 8 viser udviklingen i antallet af nye tilfælde af endetarmskræft og antallet af opererede personer med endetarmskræft i hele landet fra 2000 til Af figur 8 fremgår det, at antallet af nye tilfælde af endetarmskræft blandt mænd er uændret og blandt kvinder stigende, mens antallet af opererede med endetarmskræft blandt mænd er faldet og blandt kvinder uændret i perioden 2000 til Figuren viser endvidere, at andelen af nydiagnosticerede endetarmskræftpatienter, som opereres, er forholdsvis uændret for kvinder, mens der er sket et fald blandt mænd i perioden 2000 til Andelen udgjorde således i ,7 pct. og 30,3 pct. i 2007 for kvinder, mens den for mænd udgjorde 48,3 pct. i 2000 og 41,3 pct. i Da data er udtrukket fra to forskellige registre, hhv. Cancerregisteret og Landspatientregisteret, skal sammenstillingen af de to indikatorer tages med et vist forbehold, da der kan være forskelle i den samlede patientpopulation i de to registre. Figur 8 Udvikling i antal nye tilfælde af endetarmskræft og antal opererede personer med endetarmskræft, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på køn, hele landet, * 60 Rate pr personer Nye tilfælde mænd Nye tilfælde kvinder Opererede mænd Opererede kvinder Kilde: Cancerregisteret og Landspatientregisteret *2006, 2007, Landspatientregisteret, foreløbige tal 23

24 I tabel 3 præsenteres i absolutte tal antallet af opererede mænd og kvinder med endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner fra 2000 til Tabel 3 Antal opererede mænd og kvinder med endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, * Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet** Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er opereret flere gange i forskellige regioner, vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af opererede mænd og kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 24

25 Antal strålebehandlede personer Definition af antal strålebehandlede personer Antallet af strålebehandlede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med endetarmskræft som aktionseller bidiagnose, der har modtaget strålebehandling på et offentligt dansk sygehus i et givent år. Behandling med stråleterapi gives oftest opdelt i et bestemt antal fraktioner over en længere tidsperiode evt. i kombination med kemoterapi. Dette betyder, at en strålebehandlet person kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt strålebehandlingsforløbet strækker sig over flere kalenderår. Ligeledes vil den samme person kunne optræde i opgørelser af både antal opererede, antal strålebehandlede og antal kemoterapibehandlede personer, såfremt vedkommende har modtaget flere typer behandling. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af strålebehandlede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på strålecentre. Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Strålebehandling af endetarmskræft MÆND Ingen ændring i antallet af strålebehandlede mænd med endetarmskræft i hele landet fra 2003 til 2007 Strålebehandling tilbydes præoperativt i kombination med kemoterapi med henblik på efterfølgende operation til patienter med lokalt avanceret sygdom. Et lavt antal strålebehandlede personer kan således bl.a. være udtryk for en positiv tendens, da det betyder, at kræftsygdommen er konstateret på så tidligt et stadium, at operation alene er mulig og det ikke er nødvendigt at give præoperativ strålebehandling og/eller kemoterapi. Figur 9 viser udviklingen i antallet af mænd med endetarmskræft, der har modtaget strålebehandling pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Af figur 9 fremgår det, at antallet af strålebehandlede mænd i hele landet er relativt konstant. Sammenholdes antallet af strålebehandlede mænd i 2003 med antallet i 2007, er det ændret fra 12,9 til 13,7 pr mænd, svarende til en ændring på ca. 6 pct. I absolutte tal blev i alt 368 mænd i hele landet strålebehandlet i 2007 mod 325 i 2003, jf. tabel 4. Udviklingen i regionerne er præget af mindre variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i de fem regioner i antallet af strålebehandlede mænd i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af strålebehandlede mænd pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere strålebehandlede mænd sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til

26 Figur 9 Antal mænd med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal KVINDER Ingen ændring i antallet af strålebehandlede kvinder med endetarmskræft i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 10 viser udviklingen i antallet af kvinder med endetarmskræft, der har modtaget strålebehandling pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Af figur 10 fremgår det, at antallet af strålebehandlede kvinder i hele landet er relativt konstant. I 2000 var antallet af strålebehandlede kvinder 6,8, mens det i 2007 var 6,7 pr kvinder. I absolutte tal blev i alt 203 kvinder i hele landet strålebehandlet i 2007 mod 202 kvinder i 2003, jf. tabel 4. Udviklingen i regionerne er præget af store variationer mellem årene, og der kan ikke tales om en samlet udviklingstendens i de fem regioner i antallet af strålebehandlede kvinder i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af strålebehandlede kvinder pr i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere strålebehandlede kvinder sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til

27 Figur 10 Antal kvinder med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 10 Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal I tabel 4 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder, der har modtaget strålebehandling med endetarmskræft som aktions- eller bidiagnose, fordelt på strålecentre fra 2003 til Tabel 4 Antal personer med endetarmskræft der har modtaget ekstern strålebehandling (BWGC), fordelt på strålecentre, absolutte tal, * Aalborg Sygehus Mænd Kvinder Herlev Hospital Mænd Kvinder Odense Universitetshospital Mænd Kvinder Rigshospitalet Mænd Kvinder Vejle Sygehus Mænd Kvinder Århus Sygehus Mænd Kvinder Hele landet** Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er strålebehandlet flere gange i forskellige strålecentre vil personen optræde i opgørelsen for begge strålecentre, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af eksternt strålebehandlede mænd og kvinder i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de seks strålecentre. 27

28 Antal kemoterapibehandlede personer Definition af antal kemoterapibehandlede personer Antallet af kemoterapibehandlede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, med endetarmskræft som aktions- eller bidiagnose, der har modtaget cytostatisk behandling med en proceduredato på et offentligt dansk sygehus i det givne år. Behandling med kemoterapi gives typisk over en længere tidsperiode og ofte i kombination med strålebehandling. Dette betyder, at en kemoterapibehandlet person kan optræde i dataudtræk fra flere år, såfremt kemoterapiforløbet strækker sig over flere kalenderår. Ligeledes vil den samme person kunne optræde i opgørelser af både antal opererede, strålebehandlede og kemoterapibehandlede personer, såfremt vedkommende har modtaget flere typer behandling. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af kemoterapibehandlede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. Grundet ændringer i registreringspraksis pr. 1. januar 2002 og 2003 er kun data for perioden medtaget i denne publikation. Behandling af endetarms kræft med kemoterapi Cytostatisk behandling er den hyppigst anvendte form for medicinsk behandling mod endetarmskræft I de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart er anbefalelsesværdigt med primær operation, tilbydes patienterne ofte præoperativ kemoterapi og strålebehandling med henblik på efterfølgende operation. Endvidere kan patienter, som viser sig ikke at være radikalt opereret og patienter der er inoperable, tilbydes kemoterapi. Tabel 5 viser i absolutte tal udviklingen i antallet af personer, behandlet med forskellige typer kemoterapi for endetarmskræft i hele landet fra 2003 til Af tabel 5 fremgår det, at størstedelen af de personer, der er blevet medicinsk behandlet for endetarmskræft, har modtaget cytostatisk behandling. Øvrige former for medicinsk behandling benyttes kun i begrænset omfang i forbindelse med endetarmskræft, men der synes at være en stigende tendens til behandling med antistoffer og immunmodulerende medicin. Grundet den sjældne brug af de øvrige former for medicinsk behandling præsenteres der i denne publikation kun data for cytostatisk behandling. 28

29 Tabel 5 Antal personer behandlet med forskellige typer medicinsk behandling for endetarmskræft, hele landet, absolutte tal, * Cytostatiske behandlinger (BWHA) Hormonel og antihormonel antineoplastisk behandling (BWHC) Behandlinger med biologisk modificerende stoffer (BWHB) Behandling med antistoffer og immunmodulerende behandlinger (BOHJ) Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal MÆND Mere end en fordobling i antallet af mænd behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 11 viser udviklingen i antallet af mænd behandlet med cytostatika for endetarmskræft pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Som det fremgår af figur 11, er antallet af mænd behandlet med cytostatika i hele landet steget markant. Således er antallet af mænd behandlet med cytostatika fra 2003 til 2007 steget fra 10,5 til 22,1 pr mænd, svarende til en stigning på ca. 111 pct. I absolutte tal er antallet af mænd behandlet med cytostatika steget fra 279 mænd i 2003 til 619 mænd i 2007, jf. tabel 6. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner et stigende antal mænd behandlet med cytostatika i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af mænd behandlet med cytostatika pr mænd i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere mænd behandlet med cytostatika sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til Figur 11 Antal mænd med endetarmskræft behandlet med cytostatika (BWHA) pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * 30 Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 29

30 KVINDER Ca. 83 pct. stigning i antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet fra 2003 til 2007 Figur 12 viser udviklingen i antallet af kvinder behandlet med cytostatika for endetarmskræft pr kvinder, fordelt på bopælsregioner fra 2003 til Som det fremgår af figur 12, er antallet af kvinder behandlet med cytostatika i hele landet steget markant. Således er antallet af kvinder behandlet med cytostatika fra 2003 til 2007 steget fra 6,1 til 11,1 pr kvinder, svarende til en stigning på ca. 83 pct. I absolutte tal er antallet af kvinder behandlet med cytostatika steget fra 173 kvinder i 2003 til 332 kvinder i 2007, jf. tabel 6. Den generelle udviklingstendens er for alle regioner et stigende antal kvinder behandlet med cytostatika i perioden 2003 til Generelt adskiller antallet af kvinder behandlet med cytostatika pr kvinder i regionerne sig ikke betydeligt fra hinanden, og det kan ikke konkluderes, at én region har færre eller flere kvinder behandlet med cytostatika sammenlignet med de øvrige regioner i perioden 2003 til Figur 12 Antal kvinder med endetarmskræft behandlet med cytostatika (BWHA), pr kvinder, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr kvinder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 30

31 I tabel 6 præsenteres i absolutte tal antallet af mænd og kvinder behandlet med cytostatika for endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner fra 2003 til Tabel 6 Antal personer behandlet med cytostatika (BWHA) for endetarmskræft, fordelt på sygehusregioner og køn, absolutte tal, * Nordjylland Mænd Kvinder Midtjylland Mænd Kvinder Syddanmark Mænd Kvinder Sjælland Mænd Kvinder Hovedstaden Mænd Kvinder Hele landet** Mænd Kvinder Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal **Såfremt en person inden for samme år er behandlet med cytostatika flere gange i forskellige regioner, vil personen optræde i opgørelsen for begge regioner, men kun én gang i landsopgørelsen. Dette betyder, at antallet af mænd og kvinder behandlet med cytostatika i hele landet i nogle tilfælde vil være lavere end den totale sum for de fem regioner. 31

32 Antal behandlede personer Definition af antal behandlede personer Antallet af behandlede personer er udtryk for antallet af forskellige personer, afgrænset ved CPR-nummer, der i et givent år har haft mindst én kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen med endetarmskræft registreret som aktions- eller bidiagnose. Dette omfatter alle kontakter (åbne og lukkede ambulante forløb), uanset om disse er udrednings-, behandlings- eller kontrolkontakter ved fortsat tilstedeværende endetarmskræft, men ekskluderer personer, der kun har haft kontrolkontakt uden tilstedeværende endetarmskræft i perioden. Indikatoren beskriver således, hvor mange endetarmskræftpatienter, der i løbet af et kalenderår mindst én gang er i kontakt med det offentlige danske sygehusvæsen i direkte relation til deres kræftsygdom. Data er udtrukket fra Landspatientregisteret, opgjort på helår og bopælsregion, samt aldersstandardiseret i forhold til den danske befolkning pr. 1. juli 2000 (DK-2000). Antallet af behandlede mænd og kvinder præsenteres ligeledes i absolutte tal fordelt på sygehusregioner. MÆND Ca. 11 pct. stigning i antallet af behandlede mænd med endetarmskræft i hele landet fra 2000 til 2007 Figur 13 viser udviklingen i antallet af behandlede mænd med endetarmskræft og mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen pr mænd, fordelt på bopælsregioner fra 2000 til Som det fremgår af figur 13, er der i hele landet sket en mindre stigning i antallet af behandlede mænd med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen. Således er antallet steget fra 65,8 pr mænd i 2000 til 72,9 i 2007, svarende til en stigning på ca. 11 pct. I absolutte tal havde mænd i hele landet i 2007 mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen sammenlignet med i 2000, jf. tabel 7. Der er ingen generel tendens i regionerne i udviklingen af antallet af behandlede mænd med mindst én kontakt til det offentlige danske sygehusvæsen i perioden 2000 til Figur 13 Antal behandlede mænd med endetarmskræft pr mænd, aldersstandardiseret til DK-2000, fordelt på bopælsregioner, * Rate pr mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Hele landet Kilde: Landspatientregisteret *2006, 2007, foreløbige tal 32