VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UNGEINDSATSEN. - Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UNGEINDSATSEN. - Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder"

Transkript

1 VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UNGEINDSATSEN - Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder

2 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I UNGEINDSATSEN VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I UNGEINDSATSEN Evaluering og læringspunkter fra et CSR-projekt i tre caseområder Helle Nielsen Kristine Larsen Rikke Engly Mygind ISBN-NR Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 2A 2650 Hvidovre Tlf: info@cfbu.dk NOVEMBER 2015 Fotos: Kristian Brasen - Alle rettigheder tilhører CFBU Udgivelsen kan frit hentes på CFBU s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse er en selvejende institution under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område.

3 INDHOLD Indledning 4 Konklusion 5 Om indsatsen 8 Virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner 10 De unges udbytte 14 Virksomhedssamarbejdet i caseområderne 18 Medarbejdernes kompetenceudvikling 25 Sådan har vi gjort 27 Litteratur

4 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Indledning INDLEDNING Foreningen Nydansker og BL har sammen med kommunale og boligsociale medarbejdere i Gladsaxe, Haderslev og Korsør afprøvet og udviklet metoder til at involvere det lokale erhvervsliv i det forebyggende arbejde med unge i udsatte boligområder. Erfaringerne er samlet i en ny guide om virksomhedssamarbejde og formidlet bredt i hele landet. I denne evaluering formidles læringen fra projektet. Foreningen Nydansker og BL har i gennemført projektet CSR i udsatte boligområder II (fremover benævnt CSR-projektet ), der skal styrke samarbejdet mellem udsatte boligområder og private virksomheder. CSR-projektet er støttet med kr. af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. En styregruppe bestående af BL, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Foreningen Nydansker og udvalgte virksomheder har bistået med sparring undervejs i projektet. CSR-projektet bygger videre på et tidligere udviklet erfaringskatalog: CSR-indsats i udsatte boligområder Erfaringskatalog og trin for trin-guide til inddragelse af det lokale erhvervsliv i det forebyggende arbejde med unge i udsatte boligområder (Holck et al. 2012). Formålet med CSR-projektet er at afprøve og udbrede metoderne fra erfaringskataloget, for at fremme samarbejder mellem virksomheder og boligsociale medarbejdere. I CSR-projektet er der arbejdet intensivt på at kompetenceudvikle medarbejdere i de tre caseområder. I Gladsaxe har både kommunale og boligsociale medarbejdere været involveret, mens der i Haderslev og Korsør kun har været boligsociale medarbejdere med i projektet. Målet har været at gøre medarbejderne bedre til at samarbejde med lokale virksomheder, særligt til fordel for unge i alderen år. Erfaringerne fra dette er sideløbende blevet indsamlet og formidlet til boligsociale medarbejdere i hele landet. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har foretaget en samlet evaluering af CSR-projektet for at samle op på projektets resultater og erfaringer. Som et led i CSR-projektet er der blevet udgivet en guide til virksomhedssamarbejde: Sæt de lokale virksomheder i spil (Foreningen Nydansker et al. 2015). I denne guide videreformidles de praksisnære erfaringer fra projektet til de udøvende praktikere på området. Nærværende evaluering fokuserer på, hvilke resultater og erfaringer der er opnået i projektet, med henblik på at videreformidle den overordnede læring fra projektet. Evalueringens konklusioner og anbefalinger henvender sig derfor primært til ministerier, organisationer og lignende, der fremover ønsker at iværksætte eller støtte projekter til fremme af virksomhedssamarbejde i det boligsociale arbejde. Evalueringen ser dels på virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner, belyst gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, gennemført i oktober 2014 og igen i september Dernæst undersøger evalueringen, gennem logbøger og interview, hvilken udvikling der er sket i de tre caseområder i forhold til udviklingen af de unge deltageres udbytte af deltagelse i CSR-projektet, virksomhedssamarbejdet og medarbejdernes kompetencer

5 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - KONKLUSION KONKLUSION CSR-projektet har fremmet virksomhedssamarbejdet i tre caseområder, udarbejdet en guide til virksomhedssamarbejde for praktikere på feltet og formidlet viden og skabt opmærksomhed om virksomhedssamarbejde i det boligsociale arbejde via medier, workshops mv. Herunder præsenteres en samlet konklusion for projektet samt de læringspunkter, der er fremkommet i evalueringen. VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE Alle tre caseområder har fået væsentligt større virksomhedssamarbejde i løbet af projektperioden. Der er: Oprettet fritidsjob til 59 unge i 27 forskellige virksomheder. Etableret virksomhedsnetværk i to caseområder, hvor i alt 38 virksomheder deltager. Afholdt fire oplæg fra virksomheder i boligområdet med deltagelse af i alt 62 unge. Besøgt syv virksomheder med i alt 54 unge. Tre virksomheder, der har deltaget i større arrangementer fx sommerfest i boligområdet. I alt 37 virksomheder, der enten har ansat en ung eller på anden vis deltaget i aktiviteter med unge i boligområderne. KOMPETENCEUDVIKLING I CASEOMRÅDERNE Foreningen Nydansker har i projektperioden bistået med råd og vejledning samt faciliteret netværksmøder blandt projektmedarbejderne i caseområderne. Formålet med dette var at kompetenceudvikle medarbejderne i caseområderne. Kompetenceudviklingen har været præget af, at der i to af caseområderne blev ansat nye medarbejdere med tidligere erfaring og stor viden om virksomhedssamarbejde. Dette gjorde behovet for kompetenceudvikling noget mindre i disse to caseområder. I det sidste caseområde oplevede projektmedarbejderen stor kompetenceudvikling. Det var især deltagelse i netværk med de andre caseområder, der var vigtig for denne medarbejder, da dette gav inspiration til, hvad og hvordan de kunne gøre i deres boligområde. GUIDE TIL VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Caseområdernes erfaringer er brugt i udarbejdelsen af guiden til virksomhedssamarbejde: Sæt de lokale virksomheder i spil. I spørgeskemaundersøgelsen blandt landets 84 helhedsplaner i september 2015 (tre måneder efter udgivelsen) oplyste 43 % af lederne i helhedsplanerne, at de kendte til denne guide. Formidlingen af guiden må således vurderes som vellykket. Ifølge medarbejderne i de tre caseområder er guiden god og anvendelig. En faglig vurdering af guiden har ikke været en del af denne evaluering. FORMIDLING OG OPMÆRKSOMHEDSSKABELSE Det har været centralt for CSR-projektet at have en god mediedækning. Der har derfor løbende været publiceret historier i blandt andet Jyllands-Posten og en lokal avis, et beboerblad samt på internettet og sociale medier via BL, Boligsocialnet og Foreningen Nydansker. Langt størstedelen af helhedsplanerne har hørt om virksomhedssamarbejde i det boligsociale arbejde i det forløbne år, og især mange har læst om det på Boligsocialnets hjemmeside. Målet med at opnå opmærksomhed og udbredelse af viden på området må således ses som opfyldt. Opmærksomheden har dog endnu ikke resulteret i forbedringer af den viden, helhedsplanernes medarbejdere har på området. Tværtimod vurderes medar

6 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - KONKLUSION bejdernes viden om virksomhedssamarbejde en lille smule dårligere i 2015 end i Det må derfor konkluderes, at der er behov for øget viden. Ligeledes er der ikke sket en væsentlig stigning i omfanget af virksomhedssamarbejde, der med sikkerhed kan tilskrives CSR-projektet. Det er imidlertid vigtigt at fremhæve, at den nye guide til virksomhedssamarbejde ikke kan forventes at give målbare resultater endnu. LÆRING FRA PROJEKTET Erfaringerne fra caseområderne har sat fokus på nogle læringspunkter, der bliver uddybet i de enkelte kapitlers læringsopsamlinger. Læringspunkterne kan styrke og kvalificere fremtidige projekter på området. Læringspunkterne opsummeres her: I størstedelen af helhedsplanerne blev der arbejdet med virksomhedssamarbejde, inden CSR-projektet blev iværksat, det kan derfor diskuteres, hvor stort et behov der har været for øget opmærksomhed på feltet. CFBU anbefaler: at man fremover undersøger, i hvilken grad en indsats allerede anvendes, inden der iværksættes en stor opmærksomhedsfremmende kampagne på området. De unge, der primært er nået i caseområderne, har hverken været de mest ressourcestærke eller de mest ressourcesvage, men en blandet gruppe inden for dette spektrum. CFBU anbefaler: at man i fremtidige projekter også giver mulighed for at arbejde med en målgruppe af unge med blandede ressourcer, men at man har opmærksomhed på, at der ikke anvendes unødige ressourcer på de særligt ressourcestærke unge. Der er kun få erfaringer med mentorindsatser fra dette projekt. CFBU har i deres undersøgelser af mentorindsatser tidligere fastslået, at mentorer netop er en god metode over for udsatte unge. CFBU anbefaler: at det i fremtiden afprøves, om virksomhedsmentorer i højere grad kan anvendes til at fastholde de unge i fritidsjob og lignende. Projektet har vist, at det er nemmest at skabe jobmæssige resultater for de årige, da særlige regler og skolereformen betyder, at mange årige har svært ved at få et fritidsjob. Indsatsen kan derfor nemt komme til at handle om en meget smal målgruppe. CFBU anbefaler: at der arbejdes på at udvikle arbejdsmarkedet for unge årige, så det bliver nemmere at få virksomhederne til at ansætte disse

7 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - KONKLUSION Forskellige aktører har forskellige kompetencer og viden på området. For eksempel er boligsociale medarbejdere gode til at skabe relationer til unge, og kommuner har et stort kendskab og kontakt til mange virksomheder. CFBU anbefaler: at fremtidige indsatser organiseres, så dette understøttes, og at de kommunale og boligsociale aktører samarbejder om indsatsen. Virksomhederne ønsker, at samarbejdet bliver konkret og handlingsorienteret. Det gælder også for virksomhedsnetværkene. CFBU anbefaler: at virksomhedsnetværk altid oprettes med henblik på, at netværkene skal tage hånd om og løse konkrete udfordringer på området, således at der ikke blot bliver skabt interessefællesskaber, men reelle arbejdsfællesskaber. Helhedsplanerne oplever samarbejdet og koordineringen med kommunen meget udfordrende i forbindelse med virksomhedssamarbejde. CFBU anbefaler: at der udvikles og formidles nye erfaringer og metoder til koordinering og samarbejde med kommunen, både i forhold til virksomhedssamarbejder om de over 18-årige og i forhold til brugen af eksisterende virksomhedsnetværk i kommunalt regi. Et af CSR-projektets mål har været at kompetenceudvikle medarbejderne. Opnåelsen af dette mål er blevet præget af, at to caseområder ansatte nye medarbejdere, der allerede havde stort kendskab til virksomhedssamarbejde. CFBU anbefaler: at man i fremtidige kompetenceudviklingsprojekter har stort fokus på, at der er et godt match mellem de behov, der er blandt medarbejderne, og den kompetenceudvikling, projektet giver

8 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Om indsatsen OM INDSATSEN Indsatsen udført af Foreningen Nydansker og BL har i perioden fra juni 2014 til september 2015 bestået af tre centrale elementer: metodeafprøvning og udvikling i tre caseområder, udarbejdelse af en guide til virksomhedssamarbejde og mediedækning. Herunder præsenteres indsatsen nærmere. METODEAFPRØVNING OG UDVIKLING I TRE CASEOMRÅDER Der blev i CSR-projektet indgået samarbejde med tre udsatte boligområder fordelt ud over landet. Fælles for de tre boligområder har været, at alle tre områder ved projektstart har et begrænset virksomhedssamarbejde. I projektperioden har Foreningen Nydansker bistået de tre caseområder med råd og vejledning i forbindelse med arbejdet. I praksis har det betydet, at der løbende har været kontakt mellem Foreningen Nydansker og caseområderne. Indholdet og omfanget af vejledningen har været forskellig fra område til område. Temaerne har blandt andet været, hvordan man tager kontakt til virksomheder, udarbejder samarbejdsaftaler, fastholder virksomheder i indsatsen, samt hvordan CSR-projektet forankres i caseområderne. Derudover er der blevet afholdt to fællesdage, hvor der har været plads til oplæg og erfaringsudveksling mellem caseområderne. Figur 1. De tre caseområder i CSR-projektet Varbergparken og Sydbyen i Haderslev Motalavej i Korsør Høje Gladsaxe og Værebroparken i Gladsaxe Antal beboere i områderne: I alt I alt I alt CSR-projektet er Den boligsociale hel- Den boligsociale hel- Kommunen forankret i: hedsplan hedsplan Ressourcer i projek- To boligsociale medar- To boligsociale medar- Tre kommunalt ansatte, tet: bejdere bejdere en delvist kommunal og bolisocial medarbejder og en frivillig

9 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Om indsatsen UDARBEJDELSE AF GUIDE TIL VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Caseområderne har afprøvet metoder og bidraget til udviklingen af den tidligere omtalte guide til virksomhedssamarbejde: Sæt de lokale virksomheder i spil. Guiden blev offentliggjort i juni 2015 og blev i projektets sidste fase formidlet bredt fx via hjemmesider for Boligsocialnet, BL og Foreningen Nydansker, via et oplæg på den Boligsociale Årskonference og på en temadag om udsatte unge og beskæftigelse i Vollsmose. Med guiden har Foreningen Nydansker opdateret den foreliggende trin for trin-model (Holck et al. 2012) og skabt et konkret værktøj, der kan hjælpe caseområderne med at komme godt i gang med et virksomhedssamarbejde. MEDIEDÆKNING En central del af CSR-projektet har ligeledes været at skabe opmærksomhed om de gode muligheder, der er med virksomhedssamarbejder, og det har derfor været centralt for CSR-projektet at have en god mediedækning. Der har derfor løbende været publiceret historier i aviser og på internettet. Der er publiceret: 3 artikler i Jyllands-Posten 3 artikler i Gladsaxebladet. 1 artikel i HABs beboerblad 1 film på HABs hjemmeside 14 case-historier på Boligsocialnet.dk Dertil kommer løbende nyheder på hjemmesider og sociale medier fra BL, Boligsocialnet og Foreningen Nydansker

10 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner VIRKSOMHEDSSAMAR- BEJDET I LANDETS HELHEDSPLANER CSR-projektet er nået ud med budskabet. Størstedelen af landets helhedsplaner har hørt om virksomheds-samarbejde i det boligsociale arbejde i løbet af projektets periode, og guiden til virksomhedssamarbejde: Sæt de lokale virksomheder i spil er kendt i 43 % af landets helhedsplaner. Det har dog endnu ikke haft nogen effekt på vidensniveauet blandt medarbejderne og kan heller ikke siges at have haft stor betydning for udviklingen i det konkrete virksomhedssamarbejde i landets helhedsplaner. Det overordnede formål med CSR-projektet har været at udbrede kendskabet til metoder til inddragelse af det lokale erhvervsliv (trin for trin-metoden) i det forebyggende arbejde med unge i udsatte boligområder (Foreningen Nydansker et al. 2014). Tanken er, at et bedre kendskab til metoder kan styrke involveringen af erhvervslivet i det boligsociale arbejde. Til undersøgelse af dette er der gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt lederne af alle landets helhedsplaner med et boligsocialt sigte. En baseline i projektets startfase 1 (oktober 2014) og en opfølgende undersøgelse et år efter ved projektets afslutning 2 (september 2015). FORMIDLINGEN Der er i CSR-projektet arbejdet intensivt på at skabe opmærksomhed og sprede viden om virksomhedssamarbejde i det boligsociale arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at dette er opnået. Kun 10 % af lederne fra helhedsplanerne svarer, at de ikke har hørt om virksomhedssamarbejde i boligsocialt arbejde i det seneste år. Hele 61 % har læst om virksomhedssamarbejde på Boligsocialnets hjemmeside, hvor der løbende igennem projektperioden er publiceret casehistorier om virksomhedssamarbejde (figur 2). I det følgende præsenteres spørgeskemaundersøgelsens resultater vedrørende: Formidling om virksomhedssamarbejde Medarbejdernes viden på området Udviklingen i virksomhedssamarbejdets om fang Tilfredsheden med samarbejdet med virk somhederne 1. Ved spørgeskemaundersøgelsen i oktober 2014 var der i alt 89 boligsociale medarbejdere, som er påbegyndt undersøgelsen, 73 har besvaret hele spørgeskemaet. 2. Ved spørgeskemaundersøgelsen i september 2015 var der i alt 76 boligsociale medarbejdere, som er påbegyndt undersøgelsen, 70 har besvaret hele spørgeskemaet

11 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner Har du hørt eller læst om CSR i boligsocialt arbejde inden for det sidste år? Har hørt om det andre steder Har ikke hørt om CSR i det boligsociale arbejde noget sted På andre hjemmesider I lokale medier På de sociale medier (fx Facebook, LinkedIn, Twitter) På andre workshops, kurser eller tema-arrangementer I de landsdækkende medier I nyhedsbreve (fx fra Foreningen Nydansker eller BL) På BL's hjemmeside: bl.dk På workshop på den Boligsociale Årskonference I tidsskrifter (fx Boligen eller Beboerbladet) På hjemmesiden: boligsocialnet.dk 7% 10% 17% 18% 25% 28% 30% 34% 35% 37% 45% 61% Figur 2 Guiden Sæt de lokale virksomheder i spil blev udgivet i juni 2015, og kendskabet til den er allerede forholdsvist stort. Undersøgelsen viser, at tre måneder efter udgivelsen (september 2015) kendte 43 % af helhedsplanerne til guiden. Til sammenligning var det 36 %, der kendte til erfaringskataloget og trin for trin-guiden: CSR i udsatte boligområder (udgivet i april 2012) ved spørgeskemaundersøgelsen i MEDARBEJDERNES VIDEN OM VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I 2015 vurderer lederne i cirka halvdelen af helhedsplanerne, at de relevante medarbejdere på helhedsplanen i høj eller meget høj grad har en tilfredsstillende viden i forhold til at samarbejde med offentlige eller private virksomheder (figur 3). Det er et fald på 10 procentpoint siden 2014-undersøgelsen. Faldet skyldes, at færre vurderer med- arbejdernes viden til i meget høj grad at være tilfredsstillende, mens flere vurderer medarbejdernes viden til i nogen grad at være tilfredsstillende. En mulig forklaring på dette kan være, at der via mediedækningen er kommet større opmærksomhed på, hvad det kræver at kunne samarbejde med virksomheder, og man derfor vurderer medarbejdernes viden lavere. Samtidig er guiden Sæt de lokale virksomheder i spil så ny, at den, på trods af det store kendskab til den, endnu ikke kan forventes at have haft betydelig indvirkning på vidensniveauet i praksis. I 2015 vurderer 45 % af lederne i helhedsplanerne, at de har medarbejdere, der kun i nogen eller i ringe grad har den viden, der er nødvendig. Vi må derfor konkludere, at der er et forholdsvist stort behov for kompetenceudvikling af medarbejderne på feltet. I hvor høj grad har medarbejderne tilfredsstillende viden om samarbejde med virksomheder 38% 38% 38% 22% 22% 14% 7% 7% 1% 0% 10% 3% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke Figur

12 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner Antal virksomheder, der er samarbejdet med inden for det sidste ½ år 47% 38% 25% 13% 17% 21% 17% 6% 4% 13% Figur SAMARBEJDETS OMFANG Ved projektets start i 2014 havde 72 % af landets helhedsplaner et samarbejde med virksomheder. Dette omfang har ikke ændret sig. Ved projektets afslutning i 2015 havde 71 % således et samarbejde med virksomheder. Der er således ikke sket en udvikling i antallet af helhedsplaner med samarbejde. Dette kan delvist forklares af, at en stor del af helhedsplanerneuden virksomhedssamarbejde, ikke har et indsatsområde i deres helhedsplan, der gør det relevant for dem at samarbejde med virksomheder. Dette var i 2014 gældende for to tredjedele af helhedsplanerne uden virksomhedssamarbejde og for halvdelen i Ses der nærmere på de helhedsplaner, der har et samarbejde, er der sket en udvikling i samarbejdet i forhold til antallet af virksomheder, som de samarbejder med og varigheden af samarbejdet. Som det ses i figur 4, samarbejder mange helhedsplaner med forholdsvis få virksomheder. Andelen af helhedsplaner, der har samarbejdet med fem eller flere virksomheder, er imidlertid steget fra 47 % til 59 % i projektperioden. Dertil kommer, at andelen af helhedsplaner med virksomhedssamarbejde, der har samarbejdet med virksomhederne igennem længere tid, er steget.som det ses i figur 4, samarbejder mange helhedsplaner med forholdsvis få virksomheder. Andelen af helhedsplaner, der har samarbejdet med fem eller flere virksomheder, er imidlertid steget fra 47 % til 59 % i projektperioden. Dertil kommer, at andelen af helhedsplaner med virksomhedssamarbejde, der har samarbejdet med virksomhederne igennem længere tid, er steget. Undersøgelsen fra 2015 viser, at 72 % af helhedsplanerne har haft et samarbejde med virksomheder i over et år i modsætning til 48 % i 2014 (figur 5). Det er forventeligt, at længden på samarbejdet stiger efter et år, da mange af de helhedsplaner, der var i gang i 2014, har fortsat deres virksomhedssamarbejde. Ligeledes kan det øgede samarbejde med flere virksomheder være en naturlig følge af, at samarbejdet udvikler sig over tid. Det er med andre ord ikke sikkert, at den positive udvikling kan tilskrives CSR-projektet. Antal måneders samarbejde med virksomheder 28% 25% 18% 10% 35% 37% 23% 25% Figur

13 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - Virksomhedssamarbejdet i landets helhedsplaner Hvor godt samarbejdet med virksomheder fungerer overordnet set 51% 52% Figur 6 20% 27% 24% 17% 6% 4% 0% 0% Meget godt Godt Nogenlunde Mindre godt Ikke godt TILFREDSHEDEN MED VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET I 2015 mener 79 % af lederne fra de helhedsplaner, der har et virksomhedssamarbejde, at deres samarbejde med virksomhederne fungerer godt eller meget godt. Dette er en stigning på 8 procentpoint siden 2014 (figur 6). Den største udfordring ved samarbejdet med virksomhederne er ifølge lederne fra helhedsplanerne at få motiveret virksomhederne. En tredjedel har mødt denne problematik, dernæst nævnes koordinering med kommunen. Denne udfordring oplever en fjerdedel af helhedsplanerne. Den nye guide til virksomhedssamarbejde indeholder en række konkrete forslag til, hvordan virksomhederne involveres på forskellige måder, og dermed måske nemmere motiveres til at starte et samarbejde op. Guiden forholder sig ikke konkret til koordineringen af med kommunen og imødemommer dermed ikke denne problematik. LÆRING FRA PROJEKTET Kort sagt kan det på baggrund af de to spørgeskemaundersøgelser konkluderes, at målet om at skabe opmærksomhed er nået, men at der stadig er et stort behov for kompetenceløft. CSR-projektet kan ikke siges at have sat et stort aftryk på det konkrete arbejde i landets helhedsplaner. I planlægningen af fremtidige projekter anbefaler CFBU derfor, at der er fokus på følgende læring fra projektet: Afdæk behovet på området: Da størstedelen af helhedsplanerne allerede arbejdede med virksomhedssamarbejde, inden CSR-projektet blev iværksat, kan det diskuteres, hvor stort et behov der reelt har været for øget opmærksomhed på feltet. Vi vurderer, at en mere målrettet satsning på konkret kompetenceudvikling i forhold til virksomhedssamarbejde kunne have været mere relevant end satsningen på opmærksomhed i medierne. CFBU anbefaler derfor, at der laves en behovsafdækning, før lignende projekter iværksættes, således at projekterne i højere grad kan målrettes de behov, der eksisterer i praksis. Giv tid til virkning: En guide eller lignende værktøjskasse kan give øget viden, men det er nødvendigt at give den tid til at virke, inden der kan forventes en målbar effekt på praksisniveau. Da den nye guide til virksomhedssamarbejde på evalueringstidspunktet kun har været kendt i tre måneder hen over sommeren, har projektet endnu ikke haft en reel mulighed for at skabe ændringer i vidensniveauet og dermed heller ikke på praksis

14 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - De unges udbytte DE UNGES UDBYTTE Evalueringen viser, at der i CSR-projektet især har været fokus på en blandet gruppe af unge under 18 år, dog hverken de allermest ressourcestærke eller de allermest ressourcesvage. Gennem en virkningsfuld rekruttering og et solidt relationsarbejde er der skabt 59 fritidsjob for unge under 18 år. OM DE UNGE Projektbeskrivelsen beskriver projektets målgruppe som en forskelligartet gruppe af unge mellem 14 og 26 år. I CSR-projektet har man primært arbejdet med unge mellem 13 og 17 år og kun i meget lille grad beskæftiget sig med unge over 18 år. Vi kan således konkludere, at CSR-projektet ikke har formået at nå hele projektets målgruppe, da man kun i begrænset omfang har nået de unge over 18 år. Dette skyldes dels, at de primære henvendelser har været fra unge under 18 år, som har søgt efter et fritidsjob, og dels at der bevidst er fokuseret på de under 18-årige pga. snitfladen til jobcenteret, der tager sig af de unge over 18 år. Selve gruppen af unge har været af begge køn, danske såvel som indvandrere og efterkommere. Mange af de unge går i 8. eller 9. klasse i folkeskolen eller er i gang med en ungdomsuddannelse som fx gymnasiet. En projektmedarbejder udtaler: Mange af de unge, vi har kontakt til, det er nogle, der måske lige skal have et spark i røven for at komme ud ad døren og få det her job. Det er ikke de helt tunge, det synes jeg ikke. -Projektmedarbejder De unge, der har haft kontakt til CSR-projektet, kan karakteriseres som unge, der ønsker et fritidsjob, men som har brug for hjælp udefra til at bane vejen til en ansættelse og i nogle tilfælde også brug for ekstra støtte til at fastholde jobbet. De unge er, som en projektmedarbejder siger, hverken de allermest ressourcestærke eller de allermest ressourcesvage, men et bredt spektrum af unge herimellem. Det, vurderer vi, har været en god måde at starte indsatsen op på, og det ligger ligeledes godt i tråd med de anbefalinger, der præsenteres i guiden Sæt de lokale virksomheder i spil. Her anbefales det, at man starter indsatsen med nogle af de unge, der ikke er de mest ressourcekrævende, da man derved kan skabe nogle succeshistorier, der på sigt kan bygges videre på, når unge med flere udfordringer skal placeres. Den varierede målgruppe gør det nødvendigt at tænke over, hvordan indsatsen gradueres. Nogle unge har behov for en håndholdt indsats, mens andre unge, der er mere selvkørende, blot behøver en lille smule hjælp (Frederiksen et al. 2011). Det, der motiverer de unge til fritidsjob, er oftest at tjene egne penge. Andre unge siger, at de bliver motiveret af, at de kan være et forbillede for andre unge, samt at det giver ansvar og respekt at arbejde. En ung formulerer det således: Men det at have et job, det giver også en anden form for respekt blandt ens venner, i hjemmet også. Og man får også selv et løft og siger: Okay. Nu har jeg mine egne penge, og nu får jeg noget erfaring med det. Så det giver også sådan en form for respekt, både inde i en selv og som andre har til en og siger: Han arbejder! Det er også en dejlig følelse. Også at man får pengene, men også erfaring - Ung

15 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - De unges udbytte RESULTATER FOR DE UNGE Resultaterne af de unges udbytte er frembragt gennem logbøger over aktiviteterne i projektet udfyldt af projektmedarbejderne i perioden fra juni 2014 til september I forhold til de individorienterede resultater er det primært fritidsjob, der har været i fokus. I alt er der skabt 59 fritidsjob. Det er især Gladsaxe, der har fået mange unge i fritidsjob. Dette resultat skal dog ses i lyset af, at Gladsaxe dels dækker større boligområder og dels har haft flere medarbejderressourcer til rådighed. Tallene for oprettelse af læreplads, ordinært job, praktik og mentorindsatser er noget lavere. Dette kan skyldes, at størstedelen af de unge, som projektet har kontakt til, typisk er i uddannelse og derfor ikke har brug for en læreplads eller ordinært job. Det er interessant, at der ikke er skabt flere mentorindsat- ser med virksomheder, da denne aktivitetsform kunne medvirke til at fastholde projektets mere udsatte unge i uddannelse eller job (Frederiksen et al. 2013). I forhold til gruppeorienterede aktiviteter, viser resultaterne, at de unge især i Korsør og Gladsaxe har besøgt virksomheder og afholdt oplæg og temaaftener med virksomheder, med en god opbakning fra de unge. I alt har 62 unge deltaget i et oplæg/temaarrangement med en virksomhed i boligområdet, mens 54 unge har deltaget i virksomhedsbesøg (tallene skal dog læses med det forbehold, at der kan være unge, der figurerer flere gange, hvis de fx har deltaget i flere virksomhedsbesøg eller temaarrangementer). I Haderslev har man kun holdt et af denne slags arrangementer, som ifølge projektmedarbejderen havde et lidt skuffende fremmøde. I stedet har man her afprøvet metoden med at få en virksomhed til at træne de unge i ansøgningsskrivning og jobsamtale. Tabel 1. Resultater for de unge Indsats Haderslev Korsør Gladsaxe I alt Antal skabte fritidsjob *) Antal unge i læreplads Antal unge i ordinært job **) Antal unge i praktik Antal unge, der har fået en mentor fra en virksomhed Antal unge, der har deltaget i oplæg og temaaftener med virksomheder o. lign. Antal unge, der har været på virksomhedsbesøg Antal unge, som virksomheder har hjulpet med ansøgningsskrivning og jobsamtaletræning *) I enkelte tilfælde har unge mere end et fritidsjob **) 15 endagsansættelser i Korsør

16 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - De unges udbytte I forhold til gruppeorienterede aktiviteter, viser resultaterne, at de unge især i Korsør og Gladsaxe har besøgt virksomheder og afholdt oplæg og temaaftener med virksomheder, med en god opbakning fra de unge. I alt har 62 unge deltaget i et oplæg/temaarrangement med en virksomhed i boligområdet, mens 54 unge har deltaget i virksomhedsbesøg (tallene skal dog læses med det forbehold, at der kan være unge, der figurerer flere gange, hvis de fx har deltaget i flere virksomhedsbesøg eller temaarrangementer). I Haderslev har man kun holdt et af denne slags arrangementer, som ifølge projektmedarbejderen havde et lidt skuffende fremmøde. I stedet har man her afprøvet metoden med at få en virksomhed til at træne de unge i ansøgningsskrivning og jobsamtale. ERFARINGER MED KONTAKTEN TIL DE UNGE I arbejdet med at omsætte virksomhedssamarbejdet til beskæftigelsesresultater for de unge er rekrutteringen og fastholdelsen af de unge to centrale elementer. Dette skyldes, at et godt virksomhedssamarbejde forudsætter den rette rekruttering og en effektiv fastholdelse af de unge, der skal nyde godt af samarbejdet. REKRUTTERING AF DE UNGE Rekruttering er et centralt element i CSR-projektet, da den har stor betydning for, at den ønskede målgruppe rekrutteres til projektet. Rekrutteringen af de unge er i de tre caseområder oftest sket via tre tilgange: åben rådgivning, opsøgende arbejde og de sociale medier. Åben rådgivning Kontakten til de unge kan skabes gennem en åben rådgivning med faste åbningstider, hvor de unge kan komme og hænge ud og samtidig få hjælp til at skrive CV og ansøgning. I Gladsaxe benytter man sig især af denne tilgang, hvor de unge kan søge hjælp i rådgivningen, der har åbent hver onsdag. De unge fra Gladsaxe fortæller, at de i rådgivningen har haft muligheden for at øve sig i at gå til samtale, og at rådgivningen har været et hyggeligt sted, som flere af de unge har haft lyst til at besøge også efter jobstart. Her har de haft mulighed for at drøfte både store og små problemer, der kan have betydning for deres fastholdelse i jobbet. Vi vurderer, at den åbne rådgivning har særlige styrker i forhold til at rekruttere den bedst fungerende del af målgruppen, da den kræver, at den unge på eget initiativ tager kontakt hertil. Opsøgende arbejde En god måde at skabe kontakt til boligområdets unge på kan være gennem opsøgende arbejde, der især benyttes i Korsør og Haderslev. Projektmedarbejderne har i Korsør og Haderslev gjort brug af denne tilgang, der primært består i at bevæge sig rundt i boligområdet, tale med de unge der, hvor de færdes, og kende disse indgå ende. Målet er herigennem at skabe nogle tillidsrelationer, der kan bruges fremadret tet, hvor det ikke kun er medar bejderen, der opsøger de unge, men også omvendt. Metoden bygger ofte på, at medarbejderen i forvejen er kendt af de unge og har en god kontakt til dem via sit øvrige arbejde i boligområdet (Kjeldsen et al. 2012). Med den opsøgende metode mener vi, at der i højere grad kan fås kontakt til unge, der ikke selv ville have opsøgt rådgivning. Samtidig har medarbejderen mulighed for at opfordre den unge til at søge et fritidsjob, hvis medarbejderen vurderer, at den unge vil kunne nyde godt af dette. Sociale medier Flere unge fortæller, at de er blevet opmærksomme på et ledigt fritidsjob gennem sociale medier som Facebook. Især Gladsaxe har brugt Facebook til at orientere de unge om, hvilke virksomheder der søger unge til eksempelvis fritidsjob. De unge, der har set opslaget på Facebook, er efterfølgende kommet ned til projektmedarbejderne i den åbne rådgivning, hvor de har fået en individuel hjælp og vejledning til ansøgningen. Rekrutteringsstrategierne komplementerer hinanden. Derfor kan det ikke anbefales kun at anvende en strategi alene. Rekrutteringsstrategierne i det tre caseområder bygger i høj grad på de erfaringer, man i forvejen havde med kontakt til de unge, og er således ikke noget, der er udviklet i regi af projektet. Dette ser

17 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - De unges udbytte vi som en stor styrke, da virksomhedssamarbejdet dermed supplerer og kvalificerer den eksisterende indsats. rollemodel, der måske har en anderledes tilgang til livet og arbejdsmarkedet end den, de møder i familien eller blandt de boligsociale medarbejdere. FASTHOLDELSE AF DE UNGE Fastholdelse af de unge handler dels om at fastholde de unge, når de er startet i et fritidsjob, og dels om at fastholde og støtte de unge i projektet i den jobsøgende periode. En af de mest centrale metoder til at fastholde de unge i CSR-projektet er relationsarbejdet. Relationsarbejdet er, som beskrevet ovenfor, også helt centralt i forhold til at skabe kontakt til beboere i boligområderne (Frederiksen et al. 2014). Ofte er relationsarbejdet faciliteret gennem flere platforme som eksempelvis åben rådgivning og det opsøgende arbejde, hvilket vidner om, at relationsarbejdet allerede ligger i mange helhedsplaners daglige arbejde. Der er med andre ord igen tale om, at CSR-projektet bygger på den eksisterende indsats i boligområderne. I CSR-projektet har de unge oplevet, at de har haft en god relation til projektmedarbejderen, der har hjulpet dem med at skrive CV og ansøgning, blive afklaret omkring deres jobmuligheder samt blive klædt på i forhold til en mulig jobsamtale. I nogle tilfælde har projektmedarbejderen været med til jobsamtale, hvilket kan have stor betydning for den unge: Det var faktisk ret rart, at han var der. Han kunne lige sige: Hun er jo god, og hun har haft job før, og hun har siddet ved kassen før. Og alle sådan nogle ting, de der ting, man måske lige selv glemmer at nævne, fordi man er nervøs, der sad han ligesom lige og supplerede. Og det var en ret god følelse, at man ikke bare skulle sidde helt alene der og snakke. LÆRING FRA PROJEKTET Samlet set kan vi med dette afsnit konkludere, at de unge generelt har været positive over for CSR-projektet og dets tiltag, hvilket harmonerer godt med, at der i alt er skabt 59 fritidsjob. Baseret på ovenstående afsnit om de unges udbytte, anbefaler CFBU i forhold til planlægningen af fremtidige projekter på området, at der er særlig fokus på følgende læring fra projektet: Målgruppen: Vi vurderer, at det er vigtigt at have en målgruppe af unge med blandede ressourcer, og anbefaler, at man også i fremtidige indsatser gør hjælpen tilgængelig for unge med både få og mange ressourcer. Det er dog væsentligt, at indsatsen gradueres, således at der ikke bruges unødige ressourcer på unge, som kun i et meget lille omfang har behov for hjælp. Fastholdelse af de unge: Vi vurderer, at særligt relationsarbejdet har været centralt, da det har været med til at fastholde de unge i CSR-projektet. I fremtidige projekter kan det være en god idé, at man i højere grad tænker andre aktører ind i fastholdelsen, eksempelvis mentorindsatser med virksomheder, dermed kan virksomhedssamarbejdet udvides til også at omfatte noget af fastholdelsesarbejdet. -Ung I caseområderne har det primært hvilet på projektmedarbejderne at forberede og fastholde de unge. Vi foreslår, at der i fremtidige projekter overvejes, om andre aktører kan tænkes mere ind i arbejdet med dette. Et eksempel kunne være mentorindsatser med virksomheder, da dette kan være en god metode til at fastholde de unge i fritidsjob og samtidig give dem en

18 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE VIRKSOHEDS- SAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE Der er sket en udvikling i virksomhedssamarbejdet fra at være sporadisk i alle de tre cases til i dag at omfatte i alt 37 virksomheder involveret i indsatser målrettet unge samt 38 virksomheder, der deltager i virksomhedsnetværk. Flest virksomheder har bidraget til at skaffe konkrete fritidsjob, men mange andre aktiviteter med virksomheder er også afprøvet i projektperioden. Afprøvningen af metoder i caseområderne har givet gode erfaringer med metoderne i praksis, men også inspiration til, hvordan indsatsen kan udvikles i fremtiden. OM VIRKSOMHEDERNE Der er i de tre caseområder primært samarbejdet med store og mellemstore virksomheder. Særligt virksomheder inden for detailhandel samt bygge og anlæg går igen i alle områderne. I forhold til virksomhedernes motivation for at indgå i samarbejdet, har mange af de interviewede virksomheder klare overvejelser om, hvorfor de ønsker at indgå i samarbejder om at hjælpe unge mennesker. Med inspiration fra Andersen og Pedersen (Andersen et al. 2011), kan man tale om, at virksomhederne er drevet af tre forskellige motivationsformer, der ofte alle tre er til stede samtidig: også vægt på et ønske om at gøre noget for lokalsamfundet. I store koncerner findes oftest en central CSR-strategi, men vi erfarede i interviewene, at det ikke er ensbetydende med, at de lokale ledere kender denne. Det væsentlige synes at være, om den sociale ansvarlighed eksisterer i praksis. At nyde opgaven i sig selv: I virksomhedsinterviewene nævner flere, at de synes, det er sjovt at arbejde med unge mennesker, og at det er rart at kunne hjælpe nogen videre. Det er naturligvis ikke alle i virksomheden, der behøver have denne interesse, men det er en stor fordel, at der bakkes op om de medarbejdere, der nyder at gøre en indsats. At gøre noget godt for sig selv: Det kan fx være at vise deres sociale profil offentligt og dermed få et godt omdømme. Det kan også være at få adgang til et godt rekrutteringsgrundlag til fremtidige medarbejdere. Som en virksomhed påpeger: Det er dyrt at ansætte en forkert medarbejder. At gøre noget godt for andre: Flere af virksomhederne nævner, at de oplever det som deres samfundspligt at hjælpe udsatte borgere. Der lægges Motivation af virksomhederne er ifølge spørgeskemaundersøgelsen den største udfordring i arbejdet med virksomhederne. Derfor kan der i kommende projekter om virksomhedssamarbejde med fordel fokuseres mere på at dele viden og erfaringer om, hvordan alle disse tre motivationsformer kan bruges i virksomhedskontakten. Nogle af erfaringerne, der kan bygges videre på fra CSR-projektet, er fx, at det er en god idé at have fokus på, at virksomhederne får offentlig opmærksomhed i forbindelse med de

19 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE res deltagelse. Et eksempel på dette er, at man i et af virksomhedsnetværkene har udarbejdet en folder om netværket med alle de deltagende firmaers logoer på. En anden erfaring fra CSR-projektet er at engagere virksomheder, som i praksis har en social profil, men ikke nødvendigvis en flot formuleret CSR-strategi; i virksomhedsguiden Sæt de lokale virksomheder i spil anbefales det fx at undersøge, hvilke virksomheder der i forvejen bakker op om lokale sociale indsatser. Hvordan den sidste motivationsform kan fremmes, dvs. hvordan man målrettet kan finde og engagere arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledelse holder af at arbejde med unge mennesker, har ikke bevidst fyldt så meget i dette projekt og kan derfor med fordel belyses nærmere. RESULTATER FOR VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE I dette afsnit præsenteres resultaterne for virksomhedssamarbejdet baseret på logbogsindberetningerne. Hvor afsnittet om resultaterne for de unge havde fokus på, hvilken indsats de unge fik, og hvilke resultater der blev opnået, ses her nærmere på, hvor mange virksomheder der har bidraget til at opnå disse resultater. I alle caseområder findes en række virksomheder, hvor der har været kontakt i større eller mindre grad, men hvor der endnu ikke er iværksat et konkret samarbejde. Enten fordi samarbejdet stadig er under opdyrkning, eller fordi der ikke har været en ung, der matchede virksomheden. Tabel 2. Status på samarbejdet med virksomheder fra juni 2014 til september Antal virksomheder, der: Haderslev Korsør Gladsaxe I alt Har unge i fritidsjob Har unge i læreplads Har unge i ordinært job Har unge i praktikplads Har givet mentorforløb til unge Har holdt oplæg/lavet temaarrangement i boligområdet Har haft unge på virksomhedsbesøg Har hjulpet med ansøgningsskrivning og jobsamtaletræning Har deltaget i større sociale arrangementer i boligområdet Samlet set har ansat unge eller på anden vis deltaget i aktiviteter med unge i boligområdet (i alt) Deltager i virksomhedsnetværk *) *) Nogle af de virksomheder, der deltager i virksomhedsnetværk, har også ansat unge eller deltaget i aktiviteter med unge i boligområdet. De to tal kan således ikke lægges sammen

20 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE Alle tre caseområder havde før CSR-projektet haft et mindre samarbejde med virksomheder, men erfaringerne og kontakterne var generelt sparsomme. Et år efter er virksomhedssamarbejdet steget i alle tre områder. Som det ses af tabel 2, er det i høj grad fritidsjob, der har været omdrejningspunktet i det, man kan kalde det individorienterede arbejde med de unge. De 59 fritidsjob, der er skabt i caseområderne, er opstået i 27 forskellige virksomheder. Flere virksomheder har således taget mere end en ung i fritidsjob. Samarbejdet med virksomheder har dog også betydet, at der har været afprøvet andre aktiviteter med virksomhederne. Syv virksomheder har fx haft i alt 54 unge på virksomhedsbesøg. Fire virksomheder har holdt oplæg eller et temarrangement for i alt 62 unge. En virksomhed har trænet unge i jobansøgninger, og tre virksomheder har deltaget ved større sociale arrangementer i boligområdet (fx en sommerfest). Samlet set har i alt 37 virksomheder enten ansat en ung eller på anden vis deltaget i aktiviteter med unge i boligområderne. Flest virksomheder, i alt 21, er involveret i Gladsaxe, hvilket afspejler, at der her er tale om en større indsats end i de to øvrige områder. To af caseområderne har etableret lokale virksomhedsnetværk. I alt deltager 38 virksomheder i et netværk. Ifølge projektmedarbejderne er det ikke et mål i sig selv at have mange virksomheder i et netværk. Det væsentlige er at have engagerede virksomheder, der kan fungere som nøglekontakter eller døråbnere til andre virksomheder, når der er behov for dette. ERFARINGER FRA VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET Som nævnt ovenfor kan der tales om tre forskellige tilgange til virksomhedssamarbejdet: det individuelle match mellem virksomhed og ung, gruppebaserede virksomhedsaktiviteter og virksomhedsnetværk. I det følgende sættes fokus på nogle af de vigtigste erfaringer fra disse tilgange og de udviklingspotentialer, der er i dem. INDIVIDUELT MATCH Med en tilgang, der har fokus på et individuelt match, arbejdes enkeltvist med virksomhederne med henblik på at skabe åbninger, hvor en ung kan placeres fx i et fritidsjob. Metoden er benyttet i alle de tre caseområder og har alle steder været den primære vej til at få skabt fritidsjob, lærepladser, praktikpladser mv. Erfaringerne med det individuelle match er generelt gode i alle tre caseområder. Der er dog områder, hvor der er vigtig læring at bringe videre til fremtidige udviklingsprojekter på området. Kendskab til både unge og virksomheder Tilgangen kræver en individuel kontakt til virksomhederne, for at lave aftaler om placeringer af unge, samt en god kontakt og et godt kendskab til de unges ønsker og behov. Dette skal sikre, at man ikke ender i en situation, hvor man enten har mange job, der ikke passer til de unge, eller har mange unge, som mister interessen, inden der er fundet en virksomhed, der matcher dem. Når du skal lave sådan noget her, så er det sindssygt vigtigt, at du har etableret et netværk og nogle muligheder for nogle virksomheder. Men du skal samtidig også lige tage et skridt tilbage, før du begynder at gøre det, og få styr på, hvem er det, din målgruppe er, hvor gamle er de, og hvad er deres interesseområder. Det er lidt en misser, hvis du laver det omvendt. Det tror jeg, at det er min erfaring. -Projektmedarbejder CFBU har i en tidligere publikation anbefalet, at helhedsplaner og kommuner samarbejder om beskæftigelses-indsatser, da man har forskellige kompetencer på området (Mygind 2013). Boligsociale medarbejdere er gode til relationsarbejdet med de unge og har dermed et stort kendskab til de unge og deres ønsker og behov. De kommunale medarbejdere har blandt andet adgang til virksomheder via deres netværk. Det bør derfor overvejes, om der i fremtidige projekter om lokalt virksomhedssamarbejde bør lægges mere vægt på udnyttelsen af de kommunale kontakter til virksomheder, i stedet for at helhedsplanerne starter fra bunden med at finde interesserede

21 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE virksomheder. Især erfaringerne fra Gladsaxe tyder på, at et samarbejdsprojekt med en kommunal virksomhedskonsulent og boligsociale relationsmedarbejdere kan fungere godt, hvis der er fælles interesse i projektet og afsat ressourcer til det begge steder. En smal målgruppe Caseområderne har haft svært ved at finde placeringer til de helt unge i virksomhederne, da mange er tilbageholdende med at ansætte under 16-årige, som ikke har afsluttet 9. klasse. Det skyldes, at der er særlige regler for, hvilke opgaver de må løse. Derudover nævnes det, at skolereformen har betydet, at skolen slutter så sent på eftermiddagen, at det kan være svært at nå et fritidsjob fx i en håndværksvirksomhed, hvor arbejdsdagen starter og dermed også slutter tidligt. En vigtig erfaring fra dette projekt er således, at det er en meget lille målgruppe, der relativt nemt kan hjælpes i fritidsjob, nemlig de årige. Skal der arbejdes med den yngre målgruppe, kræver det, at der bruges ekstra ressourcer på at opdyrke et arbejdsmarked, der vil tage imod dem. Og skal der arbejdes med de over 18-årige, bliver koordineringen med den kommunale virksomhedskontakt og jobcenterindsats en væsentligt større faktor. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen kom koordineringen med kommunen på andenpladsen over det mest udfordrende i virksomhedssamarbejdet. Værktøjer og eksempler på gode erfaringer med dette kan derfor med fordel supplere det hidtil udarbejdede materiale på området. Træningsansættelser af de unge Fritidsjobansættelser i helhedsplanen (også kaldet lommepengejob) har i Haderslev og Gladsaxe været brugt til de under 16-årige. Ansættelser i kravlegård, som en projektmedarbejder benævner dem, bruges især også til de unge, som ikke er helt klar til at imødekomme virksomhedernes krav i et fritidsjob. Der er gode erfaringer med disse ansættelser, hvilket skyldes, at der i helhedsplanerne er et godt kendskab og stor forståelse for de udsatte unges udfordringer og dermed et godt grundlag for at forberede dem til en ansættelse i en virksomhed (Frederiksen et al. 2011). For nogle af de interviewede virksomheder var det vigtigt, at de unge var rimelig klar til at varetage et fritidsjob. Andre af virksomhederne vil gerne matches med unge med flere udfordringer, da de synes, at de har ressourcer og vilje til at hjælpe disse. En foreslog, at man lavede virksomhedspraktikker for fritidsjobbere. Så kan unge, som man er lidt i tvivl om, prøves af med en praktik i en virksomhed, inden de får et fritidsjob. Vi mener, at det giver god mening ikke alene at betragte match mellem ung og virksomhed ud fra de unges ønsker til job. Der kan med fordel også tages højde for virksomhedens ønsker om at rumme unge med flere eller færre udfordringer. Virksomhedernes oplevelser De virksomheder, vi har interviewet, har alle været glade for tilgangen med det individuelle match. De oplever det som en nem måde at hjælpe nogle unge mennesker på, uden at skulle investere mange timer i møder og lignende. Nogle har dog erfaret, at det ikke har været så nemt, som de troede. En af de ting, der kan være svære for virksomhederne, er at vurdere, hvor langt man skal gå i forhold til at give chancer, når de unge ikke lever op til forventningerne. På den ene side vil de gerne hjælpe de unge, på den anden side skal de unge lære, hvordan forholdene er på en arbejdsplads. Det er forskelligt, hvor meget kontakt der har været mellem virksomhederne og projektmedarbejderne, når der har været problematiske situationer. Mange virksomheder er vant til at klare problematikkerne selv og er i hverdagens travlhed ikke opmærksomme på, at det er muligt at få hjælp fra projektmedarbejderen. En virksomhed fortæller om, hvordan de har fået rigtig god hjælp fra projektmedarbejderen i forbindelse med et ustabilt fremmøde hos deres fritidsjobber. I den situation tog projektmedarbejderen en god snak med den unge og hans mor, hvilket havde haft en rigtig positiv effekt hos den unge. Vi kan konstatere, at de interviewede virksomheder i stor stil er tilfredse med det arbejde, der gøres i forbindelse med det individuelle match og den dialog, der er med projektmedarbejderne. Vi ser dog også et udviklingspotentiale i forhold til det opfølgende arbejde på de unge, der er virksomhedsplaceret

22 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE GRUPPEBASEREDE VIRKSOMHEDSAKTIVITETER Samarbejdet omkring gruppebaserede virksomhedsaktiviteter har blandt andet bestået af virksomhedsbesøg, hvor medarbejdere/ledere fra virksomheden fortæller om arbejdspladsen. Derudover har nogle virksomheder deltaget i større eller mindre arrangementer i boligområdet, hvor de unge har fået et oplæg fra virksomheden eller har haft mulighed for en mere uformel snak med medarbejdere fra virksomheden. I aktiviteter med virksomheder målrettet en gruppe af unge er formålet, at de unge får indsigt i arbejdsmarkedet ved at møde dets aktører enten i boligområdet eller ude på besøg på virksomheder. Den beskæftigelsesfremmende effekt af virksomhedsbesøg og oplæg kan være svær at vurdere, da der er tale om viden, der måske primært sætter en proces i gang hos de unge. Vi kan dog dokumentere, at de unge har fået et indblik i og måske også aflivet nogle myter om arbejdsmarkedet. Som fx pigen, der på et virksomhedsbesøg fik følgende svar på sit spørgsmål om, hvordan virksomheden havde det med tørklæder: Jeg går da også med tørklæde om vinteren og i øvrigt blev opfordret til at sende en ansøgning. En ung fortæller om et virksomhedsbesøg hos Falck, at det gav god indsigt i det arbejde, der udføres i virksomheden: Det var stort, fordi man ikke kendte så meget til Falck. Det var sådan lidt at komme derhen og se, hvordan de boede, ligesom se det, komme derind. ( ) Man lærer måske også om de arbejdsforhold, de har, arbejdsmiljø og hvordan man kæmper, hvordan man snakker om det, der er sket, hvis de har været ude til en brand, hvor en er død. Hvordan de kommer tilbage og håndterer det og alt sådan noget. -Ung En boligsocial medarbejder fortæller, at et konkret resultat hos dem er, at et besøg af det lokale busselskab øjeblikkeligt stoppede de chikanerier, busserne i området havde oplevet. Der er således meget, der tyder på, at aktiviteter, hvor unge møder virksomheder, uden at der er tale om individuelle ansættelser, har en brobyggende funktion, der kan gavne både de unge og virksomhederne. Det er dermed vigtigt, at man i fremtidige indsatser ikke bliver for fokuseret på de målbare effekter, men også giver plads til denne type af virksomhedsaktiviteter. VIRKSOMHEDSNETVÆRK En anden tilgang til virksomhedssamarbejdet er at oprette virksomhedsnetværk, som det er gjort i Haderslev og Gladsaxe. I virksomhedsnetværkene mødes en gruppe virksomheder med kommunale og boligsociale aktører og taler om, hvad man i fællesskab kan gøre for at løse udfordringerne med at få de unge fra de udsatte boligområder ind på arbejdsmarkedet. I Korsør er ikke oprettet et virksomhedsnetværk, men der er taget kontakt til den lokale Rotary-klub for via dem at få en indgang til virksomhederne. Rekruttering til netværkene Metoderne til at få virksomheder ind i netværket har været forskellige. I Gladsaxe indgik man i et samarbejde med en større privat virksomhed i området, som blev brugt som indgangsdør til de andre virksomheder. I Haderslev blev boligselskabet brugt som indgangsdør, og der blev i første omgang taget kontakt til boligselskabets leverandører og de lokale erhvervsdrivende. Begge metoder var succesfulde. Uanset tilgang konkluderer projektmedarbejderne dog, at det tager meget tid at skabe de nødvendige kontakter og relationer til at få netværkene op at stå. Foreningen Nydansker har været involveret i begge virksomhedsnetværk. I Gladsaxe hjalp de med at skabe kontakten til den virksomhed, der blev brugt som indgangsdør, og i begge netværk har de deltaget med oplæg på et netværksmøde. Begge caseområder har valgt at opbygge deres eget virksomhedsnetværk. Mange kommuner har imidlertid etablerede virksomhedsnetværk, erhvervsråd eller lignende, som eventuelt kan bruges eller bygges på. Fordelen ved at benytte et eksisterende netværk er, at det meget tidskrævende opsøgende arbejde minimeres; en ulempe kan dog være, at virksomhedernes baggrund for at gå ind i det etablerede net

23 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE værk ikke var en særlig interesse for unge i udsatte boligområder, og det derfor ikke får det ønskede fokus. Erfaringer med, hvordan eksisterende netværk kan udnyttes til et virksomhedssamarbejde om indsatser i udsatte boligområder, mangler derfor stadig at blive belyst. Forståelse for vigtigheden og konkrete handlinger Ifølge en projektmedarbejder hviler en succesful CSR-indsats på, at virksomhederne har en grundlæggende forståelse af vigtigheden af, at de involveres i indsatsen. eleverne på et par udvalgte folkeskoler får en praktikplads. Det har givet et stort fælles drive, og virksomhederne har været meget villige til at påtage sig at løse opgaven. Dette stemmer godt overens med det, virksomhederne forventer i samarbejdet. Det er vigtigt for dem, at det ikke bare bliver ved de gode intentioner, men at der også kommer handling bag. Vil man i fremtiden støtte opstart af virksomhedsnetværk, er det vigtigt at have denne erfaring med. Således at der lægges vægt på, at virksomhedsnetværk ikke blot er interessefællesskaber, men arbejdsfællesskaber, hvor der tages hånd om og løses udfordringer på området. Du kan sagtens få placeret en ung i en virksomhed. Det er som at tisse i bukserne, fordi hvis det går galt, så kan det være, at virksomheden taler dårligt om dig eller ikke vil være med på den næste. Så ved at tydeliggøre over for virksomhederne, hvorfor det er så vigtigt, at vi gør det her, så kan man lettere håndtere, hvis der kommer nogen bølger. -Projektmedarbejder I både Haderslev og Gladsaxe er der afholdt to netværksmøder. På det første møde var fokus på at give virksomhederne forståelse for, hvorfor indsatsen er vigtig. Derudover har der været fokus på at igangsætte handling. I det ene netværk har de allerede sat et fælles projekt i gang, hvor de deltagende virksomheder er gået sammen om at tage ansvar for, at alle Virksomhedernes interesse Blandt de interviewede virksomheder er der stor forskel på interessen for deltagelse i virksomhedsnetværk. Nogle synes, det er fint blot at have nogle unge i fritidsjob, andre at netværkstanken lyder god og spændende. De spæde erfaringer fra netværkene tyder på, at det på ingen måde er problematisk, at det kun er et begrænset antal virksomheder, der er interesseret i aktivt at deltage i et virksomhedsnetværk. Det vigtige er at få et netværk af engagerede virksomheder, der vil være med til at tænke ideer og løsninger ikke at få et stort netværk med mange virksomheder. De engagerede virksomheder har hver især deres egne netværk, som kan sættes i spil, når der er behov for flere virksomheder til at løfte de konkrete opgaver

24 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - VIRKSOHEDSSAMARBEJDET I CASEOMRÅDERNE LÆRING FRA PROJEKTET Samlet set kan vi med dette afsnit konkludere, at der er sket en stor udvikling i caseområderne. Erfaringerne med virksomhedssamarbejde har været gode, og der er blevet skabt gode resultater på området. Caseområdernes erfaringer har også bidraget til at skabe opmærksomhed på nogle områder, der kan tænkes ind i en fremtidig udvikling af virksomhedssamarbejder i det boligsociale arbejde. Her vil vi især fremhæve følgende læringspunkter: Kendskab både til virksomheder og unge: CFBU anbefaler, at der i fremtidige projekter holdes fast i, at der både skal være kompetencer i projektet, der kan løfte virksomhedskontakten og kontakten til de unge, da dette kan være med til at sikre det rigtige match mellem virksomhed og ung. Det behøver ikke at ligge hos samme person, og der kan være fordele i at udnytte, at forskellige organisationer har forskellige kompetencer. Målgruppen: Det er nemmest at skabe resultater for de årige, og indsatsen kan derfor nemt komme til at handle om en meget smal målgruppe. CFBU anbefaler derfor, at der udvikles løsninger, der gør det nemmere for helhedsplanerne at hjælpe en bredere målgruppe. Hvordan kan det fx gøres nemmere at få virksomheder til at give job til de under 16-årige? Kommunesamarbejde: Erfaringer og metoder til koordinering og samarbejde med kommunen kan med fordel udvikles og formidles, både i forhold til virksomhedssamarbejder om de over 18-årige og i forhold til brugen af eksisterende virksomhedsnetværk i kommunalt regi. Virksomhedsnetværk: Opstart af virksomhedsnetværk kan være en meget ressourcekrævende opgave og kræver derfor ofte ekstra ressourcer, hvis resultatet skal blive en succes. CFBU anbefaler, at virksomhedsnetværk altid oprettes med henblik på, at netværkene skal tage hånd om og løse konkrete udfordringer på området. Således at der ikke blot bliver skabt interessefællesskaber, men reelle arbejdsfællesskaber

25 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - kompetenceudvikling MEDARBEJDERNES KOMPETENCEUDVIKLING Evalueringen af medarbejdernes kompetenceudvikling viser, at det kun er i et af områderne, at der er sket stor kompetenceudvikling ved at deltage i CSR-projektet. Dette skyldes, at to af caseområderne valgte at ansætte medarbejdere i projektet, som allerede havde stor viden på området. I alle de tre caseområder har man valgt at have en person, der har den primære virksomhedskontakt, mens den eller de øvrige medarbejdere har hjulpet med relationsarbejdet med de unge. I Haderslev og Gladsaxe har man efter projektstart (efteråret 2014) ansat medarbejdere med kompetencer inden for virksomhedssamarbejde til at varetage kontakten til virksomhederne. Det betyder, at det kun er i Korsør, at en allerede ansat boligsocial medarbejder er blevet opkvalificeret til at varetage opgaven med virksomhedskontakt. De to medarbejdere med forudgående kendskab til virksomhedssamarbejdet oplever ikke, at CSR-projektet har lært dem nye ting. Det meste vidste de i forvejen. Der er dog punkter, hvor de har oplevet læring ved at prøve nye ting af. En projektmedarbejder fremhæver, at den nye guide fra Foreningen Nydansker indeholder mange gode elementer, som han godt kunne have brugt fra starten af. Den boligsociale medarbejder, der er blevet opkvalificeret, har derimod lært rigtig meget om kontakten til virksomheder. Han har fået meget ud af det, han har lært gennem CSR-projektet og kontakten til Foreningen Nydansker. En af de ting, han har oplevet som meget givende, har været heldagsseminarerne med de andre caseområder, hvor han synes, det har været godt at høre, hvad de har gjort de andre steder, og fået læring og inspiration fra dem. Virksomhederne vurderer generelt, at medarbejderne i caseområderne er kompetente og dygtige til deres arbejde. Det vigtigste for dem er, at de møder en medarbejder, der lytter til dem, er samarbejdsvillig, følger op og er til at få fat på. Derudover skal projektmedarbejderen tage teten og sikre, at der kommer konkrete aftaler ud af de gode intentioner. Gode netværksevner, et godt branchekendskab, et godt kendskab til de unge, og hvordan de bedst håndteres, bliver ligeledes nævnt som gode kompetencer at have med i samarbejdet

26 Virksomhedssamarbejde i ungeindsatsen - kompetenceudvikling LÆRINGEN FRA PROJEKTET Projektmedarbejdernes erfaringer med kompetenceudvikling i CSR-projektet har bidraget til at skabe opmærksomhed på nogle områder, der med fordel kan tages med til fremtidige projekter på området. I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling anbefaler CFBU, at der i fremtidige projekter på området er fokus på følgende læring fra projektet: Brugbar viden via guide: Vi vurderer, at den nye guide til virksomhedssamarbejde Sæt de lokale virksomheder i spil indeholder god viden og er et godt redskab selv for erfarne virksomhedskonsulenter. Det er således en god idé at samle viden i en guide, det skaber et samlet overblik over redskaber m.m., der er brugbare i arbejdet med CSR. Kompetencer: Vi vurderer, at det er vigtigt, at man i kompetenceudviklingsprojekter på forhånd afklarer, hvilke kompetencer, viden og ressourcer der findes i de områder, man ønsker at udvikle i fremtidige projekter. Dette sikrer, at kompetenceudvikling matches med den efterspørgsel, der er i området

SÆT DE LOKALE VIRKSOMHEDER I SPIL

SÆT DE LOKALE VIRKSOMHEDER I SPIL SÆT DE LOKALE VIRKSOMHEDER I SPIL De unges første skridt mod job bl danmarks almene boliger Guide til virksomhedssamarbejde Et samarbejde med det lokale erhvervsliv kan skabe netværk, muligheder og jobåbninger

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet

Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. 4 konkrete indgange til samarbejdet Torben Møller-Hansen, dir. Vi skal ikke gentage fejlene.. Ingen integration uden erhvervslivet Tænk kontakten og samarbejdet på en ny måde Synliggør den lokal værdi og det fælles engagement 4 konkrete

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere

Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

METODEBILAG. Til rapporten "Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring. September 2018

METODEBILAG. Til rapporten Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring. September 2018 METODEBILAG Til rapporten "Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring. September 2018 INDHOLD Survey.............................................................. 3 Bortfaldsanalyse.......................................................

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre 15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand

CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand CSRagenter i Hotspotområder - opsamling, erfaring og læring fra Skanderborg, Kolding og Brøndby Strand FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Agenda - CSRagenter Generelt om formål, forløb,

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Indhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i

Indhold. Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i Årsrapport 2018 Indhold Indledning 3 Netværk viden, erfaring, samarbejde 4 Kompetenceudvikling 6 Viden 7 Tiden der kommer 8 Medarbejdere i BSN i 2017-18 9 2 Indledning For at give alle med interesse i

Læs mere

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE

FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE FRITIDSJOB I ESBJERG KOMMUNE ENDNU ET GODT ÅR ER GÅET. ÅRET 2017 Siden sidst. Det er efterhånden ved at være længe siden, der sidst er lavet et overblik over hvordan projektet Fritidsjob i Esbjerg Kommune

Læs mere

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021

Delmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021 Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER

Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER Håndbog: BOLIGSOCIALE JOB- OG UDDANNELSES- VEJLEDNINGER VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Ledigheden i landets udsatte boligområder er væsentligt højere end i landet som helhed, og en stor del af de

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

CFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU

CFBU/bma 1. Center for Boligsocial Udvikling CFBU CFBU/bma 1 Center for Boligsocial Udvikling CFBU 2 Oplæg i dag Kort om CFBU De boligsociale helhedsplaner med fokus på aktiviteter for børn og unge Det gode samarbejde 3 CFBU Er etableret som en selvejende

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Håndbogen indeholder beskrivelser af, hvordan I kan etablere og drive Erhvervsguiderne

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle, HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,

Læs mere

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset

LÆR AT TACKLE angst og depression til unge. Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression til unge Anbefalinger til kommuner der udbyder kurset LÆR AT TACKLE angst og depression

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder

Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder Ansøgningsskema for Pulje til Fritidsjobambassadører til unge fra udsatte boligområder Finanslovskonto 17.49.24.20 Projektets navn: Fritidsjob i Skovparken / Munkebo Ansøger Kommune/Region/Organisation:

Læs mere

Flere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService

Flere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal

Læs mere

Projektet har i overvejende grad ramt områdets drenge med en minoritetsbaggrund, men er i lige så høj grad åben for pigerne.

Projektet har i overvejende grad ramt områdets drenge med en minoritetsbaggrund, men er i lige så høj grad åben for pigerne. Aktivitetsnavn: Rene BB (Lommepengeprojekter i CFBU kataloget) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Ifølge Landsbyggefondens database er det i 2016 37,3% af beboerne i alderen 20-24 år, der har

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 1 INDLEDNING Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service

Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Opkvalificering på transportområdet

Opkvalificering på transportområdet Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder:

Baggrunden for anbefalingerne i det følgende bygger derfor på tre forskellige kilder: Læringspunkter anbefalinger teori og praksis Antagelsen bag projektet er, at virksomheder, lærlinge og erhvervsskoler vil have udbytte af et tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder, hver på sin

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6

Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6 Evaluering af Netværk for offentlige Innovationschefer Side 1 af 6 Metode 13 medlemmer af Netværk for Innovationschefer har anonymt og frivilligt besvaret spørgeskemaet i november 2016. Da spørgeskemaet

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL

SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Håndbog: MENTOR- I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Håndbog: MENTOR- INDSATSER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PERSONLIG VEJLEDNING DER VIRKER En dominerende antagelse inden for arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge er, at vi gennem opsøgende dialog og

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.

Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017

Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER

ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER ET ERHVERVSINITIATIV FOR VETERANER Er du soldat og har en eller flere udsendelser til en international mission i bagagen? Er din kontrakt med Forsvaret ophørt eller

Læs mere

BOLIGSOCIALNET ORGANISERING BOLIGSOCIALNETS MÅLGRUPPER

BOLIGSOCIALNET ORGANISERING BOLIGSOCIALNETS MÅLGRUPPER ORGANISERING BOLIGSOCIALNET ORGANISERING I Boligsocialnet arbejder vi med at imødekomme de mange forskellige behov for videndeling, netværksdannelse og information, du har som boligsocial medarbejder i

Læs mere

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018

Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov

Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov Samarbejdsaftale mellem Gribskov Erhverscenter A/S og Jobcenter Gribskov 2017 Indledning Jobcenter Gribskov (JCG) og Gribskov Erhvervscenter A/S (GEC)har siden GECs oprettelse arbejdet på et fortsat tættere

Læs mere

KLUBBER OG VÆRESTEDER. Bilagsrapport

KLUBBER OG VÆRESTEDER. Bilagsrapport KLUBBER OG VÆRESTEDER Bilagsrapport BILAG 1 - SÅDAN HAR VI GJORT I rapporten undersøger vi væresteder for unge 13-18-årige i udsatte boligområder gennem en række datakilder. Bilaget gennemgår de datakilder

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt Formål Virksomhederne er en vigtig medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med strategien er at sikre et professionelt service- og samarbejdsniveau,

Læs mere

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje Evaluering Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje 1 Socialøkonomisk strategi Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi Lokal vækst med social bundlinje

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus Program Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! Centralværkstedet i Aarhus Årskonferencen handler om velfærd. Vi sætter fokus på hvordan de boligsociale indsatser bidrager til

Læs mere