Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Transkript

1 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten på armringen i skat 2 er slået i al-shash (Tashkent) i år 900. I 1996, 1997 og 2002 gennemførte museet under forfatterens ledelse udgravninger i Sigerslevøster. Udgravningerne har jeg flere gange berettet om i NoMus. Blandt de mange spændende resultater var også nogle spektakulære fund, bl.a. to sølvskatte fra vikingetid. Senest har jeg skrevet om udgravningerne i Sigerslevøster i Nordisk Numismatisk Tidsskrift , som (trods årgangene) netop er udkommet. Min artikel er en baggrundsartikel for en anden artikel i årsskriftet af den svenske numismatiker, Gert Rispling: Dirhemfynd från Sigerslevøster på Sjælland. Med tilladelse af Gert Rispling, fotografen Kenneth Jonsson og Nordisk Numismatisk Tidsskrift bringer NoMus hermed et resumé af de særdeles spændende resultater af Gert Risplings undersøgelser. Skattene Som læseren måske erindrer, blev der fundet to skatte. De første genstande fra den største skat, som var spredt af ploven, blev med detektor fundet af Kurt Villumsen. Ved museets udgravninger fandtes bunden af træspanden, hvor skatten havde været nedsat. Under udgravningen dukkede endnu en skat op, den mindre skat 2, som var nedsat i et lerkar. Indholdet af mønter fra skat 1 blev oprindeligt opgjort til 54; siden viste det sig dog, at tre fragmenter tilhørte én og samme mønt (nr. 37, Fig. 3). Delingen af mønten var sket før skattenedsættelsen. Den yngste mønt, en engelsk mønt fra York (nr. 52, Fig. 4), dateres til år , mens to såkaldte islamimitationer (nr ) med forbehold dateres til år 921. Dette er altså skattens terminus post quem, dvs.

2 NoMus 15 Fig. 3a-b. Mønt 37. Allerede før skatten blev nedsat i jorden i Sigerslevøster var den blevet klippet i stykker. Det er en samanidemønt slået i al-shash (Tashkent) i år (år 297 efter den islamiske tidsregning). skatten kan ikke være nedsat før år 921. Rispling mener, at skatten sandsynligvis er nedgravet omkring 930 eller senere. Skat 1 er interessant ved at være et blandet fund, dvs. at den både indeholder arabiske og andre mønter, hvor fund fra den tidlige vikingetid (som Rispling daterer til ) normalt kun indeholder arabiske mønter. 34 af mønterne i Sigerslevøsterfundet er samanidiske (se senere) fra perioden , mens ni er abbasidiske. En hel usædvanlig mønt i fundet, som også er den ældste, er spansk-umayyadisk. Den stammer fra Andalusien (al-andalus, dvs. Córdoba) i Spanien. Rispling mener dog, at de interessanteste mønter i fundet er fem imitationer, som stammer fra Volgabulgarerne ved det mellemste Volga i Rusland. Fig. 4. Skattens tre engelske mønter, for og bagside. Skattens yngste mønt, nr. 52, er slået mellem år 919 og 921 i York. Her gengivet fra publikationen. Fig. 5a-b. Skattens ældste mønt (nr. 1) slået i Cordoba i Spanien. Den spanske mønt I år 711 erobrede araberne Spanien. Det umayyadiske kalifbærende dynasti, kaldet Damaskuskalifatet, herskede fra ( efter islamisk tidsregning), mens det abbasidiske, kaldet Bagdadkalifatet, herskede fra ( ). Den spansk-umayyadiske mønt (nr. 1) stammer fra emiratet ( ) og kan dateres til år (189). Der er ikke i Norden tidligere gjort et eksakt identisk fund. Tidlige spansk-islamiske mønter som denne cirkulerede frit i kalifatet, og nogle nåede via Rusland frem til Østersøområdet. I Norden er der fundet omkring 50 eksemplarer af typen. Abbasidemønterne De abbasidiske mønter præges fra 700-tallet mange steder over hele kalifatet og helt frem til midten af 900-tallet. Som følge af stor efterspørgsel på mønterne blev mange af dem fra 800-tallet præget med gamle stempler. Mængder af dem blev derfor nærmest blankpræget, og et eksempel på disse, som fremtræder slidte, er fundet i Sigerslevøster (nr. 5). En anden (nr. 4) er en ny, tidligere ukendt variant, slået for sønnen af kalif Harun al Rashid, al Ma mun (Fig. 6-7). Desværre er nr. 4 stærkt korroderet. Samanidemønterne Numismatikerne anslår, at der i de nordiske lande er fundet ca orientalske mønter fra vikingetid. Af disse stammer ca fra det nuværende Danmark, mens hele stammer fra Sverige, først

3 16 NoMus Fig. 6a-b og 7a-b. To af mønterne fra abbasidedynastiet, nr. 4 herover og nr. 5 herunder. og fremmest Gotland. Af det samlede antal mønter udgør de samadiske med godt langt den største gruppe. Det samanidiske dynasti, som i år 892 definitivt løsrev sig fra abbasidiske Bagdadkalifat, havde sit kerneområde i Centralasien, som kaldtes Transoxanien. Området omfattede det nuværende Usbekistan og dele af Kirgisistan, Tadsjikistan, Kasakhstan og Afghanistan, ligesom dynastiet kontrollerede Khurusan, som er vore dages østlige Iran og nordlige Afghanistan. Residenshovedstaden var først Samarkand og siden Bukhara. Både Samarkand og Bukhara var storslåede lærdomscentre. Samarkand og al-shash (Tashkent) var de største centre for møntslagning. Samanidedynastiets afslutning er omdiskuteret, men år 999 (389) og 1004 (395) anføres oftest. opfyldte den store efterspørgsel hos vikingerne for udmøntet sølv. Ved at fremstille kopier af de arabiske mønter kunne Volgabulgarerne drage fordel af de officielle islamiske mønters gode rygte i spørgsmål om sølvindhold og vægt. For deres egne mønter købte volgabulgarerne pelsværk og slaver af vikingerne. En af møntimitationerne (nr. 49, Fig. 8) kan indføjes i den såkaldte stamkæde over møntimitationer fra Volgabulgarerne. Stamkæden består nu af mønter. Da en mønt har to sider, har det også krævet to stempler at fremstille den. Ved at sammenligne én mønt med en anden mønt, kan man f.eks. nå frem til, at bagsiden er præget med samme stempel og forsiden med to forskellige stempler. Kæden bygges op ved at sammenligne med flere mønter. Kæden for de volgabulgarske mønter er vigtig, fordi årstallet på mønterne er imiteret fra det arabiske møntforlæg. De arabiske møntforlæg, som har været anvendt ved imitationerne fra Sigerslevøster, stammer fra årene mellem Møntherren til de fem imitationer er alle den samme volgabulgarske hersker, som Ibn Fadlan mødte i Bulgar i år 922, Almish bin Shalkay, som på mønterne kaldes emir Yaltawar. Det betyder emiren (på arabisk) og befalingshaveren (på ungarsk/ bulgarsk). Han vides som minimum at have regeret fra , men muligvis allerede fra omkring Der findes ingen vidnesbyrd om nogen volgabulgarsk møntherre før Yaltawar. Ud fra stamkæden kan de fem imitationer fra Sigerslevøster dateres til år (nr. 45), (nr. 46), (nr. 47) og (nr. 48 og 49). Imitationerne fra Volgabulgarerne Allerede i begyndelsen af 1800-tallet var forskerne klar over, at det måtte være Volgabulgarerne, som var ophavsmænd til de mange imitationer i møntskattefund fra vikingetid. Her ved Volgakrogen stod de både i kontakt med de nordiske vikinger og de muslimske og jødiske købmænd fra kalifatet, og de Fig. 8a-b. Mønt 49 er en volgobulgarsk imitation.

4 NoMus 17 Fig. 9. Angående tekst til fig. 9-13, se side 21.

5 18 NoMus Fig. 10.

6 NoMus 19 Fig. 11.

7 20 NoMus Fig. 12.

8 NoMus 21 Tekst til Fig De 49 arabiske mønter fra skat 1 gengivet efter møntplancherne i Nordisk Numismatisk Tidsskrift. Mønterne er ikke gengivet i korrekte størrelsesforhold, bl.a. er fragmenterne forstørrede, men mønternes diameter ligger normalt omkring 3 cm. Mønterne er efter dynasti opsat kronologisk, dog er de Volga-bulgarske ordnet efter stamperækken, da deres årstal som sagt er imiteret. Nr. 1 er den spansk- Fig. 13. umayyadiske mønt, som også ses på fig. 5. Nr er abbasidiske mønter., som er slået mellem og Møntudstedelsesstederne er Madinat al- Salam (nr. 2 og 3), Madinat Balkh (nr. 4), Arminiya (nr. 5, 6 og 9), Samarqand (nr. 7), Surra man ra a (nr. 8) og Madinat Arrajan (nr. 10). Nr er samanidiske mønter. De er slået mellem (nr. 11) og og (nr. 44). Udstedelsesstederne er Samarqand (nr. 11, 17, 25, 40, og muligvis også 44), al-shash (Tashkent) (nr , muligvis også 16, 18-24, 27-31, 33-35, og 41), Balkh (nr. 26), Naysabur (nr. 32) og endeligt menes nr. 36 at være slået i Andaraba i år De Volga-bulgarske mønter (nr ) har imiterede møntudstedelsessteder. Fig. 14. Oversigtskort over udgravningerne i Sigerslevøster med fremhævede hustomter. Findestederne for de to sølvskatte er markeret med røde kors, hvor Skat 2 er den nordligste.