Aarhus Kommune. Lokalplan nr Blandet byområde ved Mariane Thomsens Gade, Pakhus 2013, Aarhus Ø. Februar 2015

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 960 Blandet byområde ved Mariane Thomsens Gade, Pakhus 2013, Aarhus Ø. Februar 2015

2

3 Lokalplan nr. 960 Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Planafdelingen Januar 2015 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr. 960 Blandet byområde ved Mariane Thomsens Gade, Pakhus 2013, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013

4 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanens bestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås ved Center for Miljø og Energi, Byggeri Grøndalsvej 1, 8260 Viby J Tlf miljoeogenergi@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: Plusform Arkitekter MAA Museumsgade 24B 8000 Aarhus C Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr. 960 er vedtaget af Aarhus Byråd den 21. januar Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 4. februar 2015.

5 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 960 Blandet byområde ved Mariane Thomsens Gade, Pakhus 2013, Aarhus Ø INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Terrænregulering Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Opholdsarealer, hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN Bilag VIRKSOMHEDSLISTE... Bilag LOKALPLANKORT 1 og 2... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 960

6 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område af Pier 4 på Nordhavnen, Aarhus Havn. Lokalplanområdet, der er ca m 2 stort, var ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneerhvervsområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Beskrivelse af området Området er beliggende på Ø2 i Aarhus Ø ved Mariane Thomsens Gade. Det er omfattet af Lokalplan 858, hvor det udgør delområde I. Planens baggrund Denne lokalplan har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for De Bynære Havnearealer, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af Nordhavnen med omgivelser. Lokalplanområdet er vist med rød farve. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 960

7 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. I 2006 udarbejdedes Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag. Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af ny bebyggelse til blandet bolig og erhverv på den næst nordligste af de planlagte 4 øer på Pier 4 i Nordhavnen. Desuden er det planens formål at fastlægge bestemmelser for etablering af veje, stier, parkering, samt adgangsvej til den bagved beliggende bebyggelse Isbjerget, samt opholdsarealer. Planens hovedtræk Baggrunden for lokalplanen er projektet Pakhus Pakhus 2013 er et kontorhus projekt, med fleksible arealer, der kan rumme mange forskellige virksomheder Pakhus 2013 består af 5 bygninger som tilsammen udgør maksimalt m 2. Bebyggelsen er beliggende på den vestligste del af Ø2, foran Isbjerget, og ved siden af Lighthouse. Bygningerne er placeret således at der skabes åbninger på tværs af området og på den måde skabes der luft og lys til omgivelserne samt kig ind i gårdrummet. Man ankommer til området via broen fra Bernhard Jensens Boulevard, som også er adgangsvej til kvarters pladsen og den bagved beliggende bebyggelse, Isbjerget. Der bliver etableret parkeringskælder under det meste af lokalplanområdet. Adgang til kælderen sker via den allerede etablerede parkeringskælder under Kvarters pladsen, som også giver adgang til Isbjergets parkering. Der kan herudover etableres overdækket parkering på terræn i en del af gårdrummet, hvor der ovenpå etableres et hævet opholdsareal. Der etableres herudover cykelparkering både på terræn og i kælder. Bebyggelsens udseende Bygningerne udformet som skarpe geometriske former. Facaderne udføres som elementer med en overflade i tegl og mindre bygningsdele med overvejende brug af glas. Facaderne har en variation i vindueshullernes placering og størrelse, som skal medvirke til at give et varieret og foranderligt facadeudtryk. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 960

8 4 Illustration der viser hvordan bebyggelsen er placeret, og det hævede grønne opholdsareal i gårdrummet. Bebyggelsen, set fra Boulevarden med den højeste bygning til erhvervsformål i forgrunden, Lighthouse i baggrunden. Bebyggelsen, set fra kanalen, med bygningerne til blandet bolig- og erhvervsformål i forgrunden, Lighthouse til højre. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 960

9 5 Bebyggelsens rene erhvervsdel består af 3 bygninger, delområde II, III og IV, med bygninger på 8/10 etager, 8/10 og 10/12 etager på sammenlagt m 2. Bebyggelsens blandede bolig- og erhvervsdel, delområde I, består af 2 bygninger på 9 og13 etager, med ca m 2 til boligformål og ca m 2 til erhvervsformål. I gårdrummet, delområde V, er der bebyggelse til trapper, affaldshåndtering og lignende 400 m 2. Bygningerne til erhverv består af to bygningsdele, der er forbundet med en mellembygning overvejende i glas. I de to øverste etager i mellembygningen vil de tekniske installationer blive integreret i, så yderligere tekniske installationer på tagene vil blive minimalt. Erhvervsbygningerne er de højeste bygninger på maksimalt 12 etager, idet de har en større etagehøjde end bebyggelsen på 13 etager til blandet bolig- og erhvervsformål. De blandede bolig- og erhvervsbygninger er placeret ud mod Kvarters pladsen og nær Isbjerget. De bygninger er på henholdsvis 9 og 13 etager. De 5 underste etager i den højeste bygning, vil blive anvendt til erhvervsformål, som f.eks. et hotel eller hotellejligheder, der uden gener kan ligge tæt sammen med boligerne. De to bygninger står på en base hævet op over Kvarters pladsen og den laveste af bygningerne er placeret i forreste række i det sydøstlige hjørne ned mod kanalen, og den høje bygning er placeret centralt i forhold til Kvarters pladsen. Omkring hjørnerne er der overdækkede terrasser integreret i bygningen. På bygningernes sider er der altaner, der hænger ud fra facaden. Opholdsarealer Lokalplanen grænser op til Kvarters pladsen som er udlagt i lokalplan nr. 858, og denne lokalplan udlægger opholdsarealer så der sikres et varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og etableres med belægninger og udstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. Der udlægges derudover færdsels- og opholdsarealer, indrettet med muligheder for leg og ophold og en samtidig funktion som brandredningsveje. I lokalplanområdet skal der etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 10 % af boligetagearealet og mindst 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. De udendørs opholdsarealer er delvist placeret inden for det område, der er udlagt som torve-, opholds- og færdselsareal, delområde V, og delvist på større samlede opholdsarealer på tage. Desuden er der opholdsarealer til de enkelte boliger og erhvervslejemål i form af terrasser, altaner og lignende, og de medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Veje, stier og parkering Veje og stier Lokalplanområdet skal have vej tilslutning til Bernhard Jensens Boulevard via en vej- og broforbindelse over kanalen (Mariane Thomsens Gade) i den nordvestlige Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 960

10 6 del af området. For de bløde trafikanter er der også mulighed for adgang via broer til de nord og syd for beliggende øer og via bugtpromenaden langs kystværnet sydøst for lokalplanområdet. Adgangsvejen udlægges som en del af et større sammenhængende torve-, opholds- og færdselsareal, og anlægges som kørebane i en bredde af ca. 6,5 m. der giver adgang til Kvarters pladsen og bebyggelsen Isbjerget øst for lokalplanområdet. Vejen giver også, via et rampeanlæg, adgang til et underjordisk parkeringsanlæg under Kvarters pladsen, og herfra videre adgang til en parkeringskælder under det meste af lokalplanområdet. Vejen skal herudover benyttes til vareindlevering, renovation, brand og redning, handicapkørsel og lignende i lokalplanområdet. Alle veje i lokalplanområdet vil få status som private fællesveje. De øvrige færdselsarealer indrettes på de bløde trafikanters præmisser og udlægges som arealer til både færdsel og ophold. Disse arealer indrettes også med henblik på at sikre mulighed for brand- og redningskørsel. Parkering Bilparkering i området skal etableres som en kombination af underjordisk parkering og overfladeparkering. På terræn og i bebyggelsens stueetage kan der indrettes maksimalt 75 bilparkeringspladser herunder handicap- og gæsteparkeringspladser, resten skal etableres i parkeringskælder. På de udlagte færdsels- og opholdsarealer er der mulighed for af- og pålæsning for store køretøjer, ligesom der er mulighed for indretning af pladser til handicap parkering. Pladser til varelevering samt renovationskørsel indrettes således, at dette sker via enkelte og centralt placerede pladser. Der skal i alt indrettes parkering til mindst 175 og maksimalt 350 bilparkeringspladser, der skal fungere som fælles parkering for lokalplanområdet. Herved sikres bl.a. mulighed for en vis dobbeltudnyttelse af parkeringsanlægget, boliger og erhverv imellem. Parkeringskælderen vil fungere som hele bebyggelsens ankomstareal for kørende, hvorfor anlægget skal gives en venlig og imødekommende atmosfære ved lyse materialer og farver. Kælderen skal lyssættes med et højt lysniveau over parkeringspladserne, ligesom der eventuelt kan integreres dagslys for at skabe tryghed. Cykelparkering kan dels indrettes i parkeringskælderen, dels på terræn og i bebyggelsens stueetage. Der skal i alt etableres mindst 650 cykelparkeringspladser inden for lokalplanområdet, heraf skal mindst 150 cykelparkeringspladser etableres på terræn eller i bebyggelsens stueetage, og resten i parkeringskælder. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 960

11 7 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at området anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens omfang, placering og opdeling, der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens arkitektoniske helhed, bilparkering fastlægges primært som underjordisk parkering, dog med mulighed for parkering i mindre omfang på terræn, der oprettes grundejerforeninger til varetagelse af fælles opgaver i lokalplanområdet. 2. Område og opdeling Matrikelkort Lokalplangrænse Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

12 8 Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre: 2148df, 2148dp, 2148 dq og 2148 dr samt alle parceller der efter den 7. april 2013 udstykkes i området. Se fodnote 1. Lokalplanområdet er opdelt i delområderne I, II, III, IV og V som vist på lokalplankortet. Se fodnote Anvendelse Delområde I Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Området er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende færdsels- og opholdsarealer m 2 må anvendes til boligformål. Se fodnote 2 Erhvervsformål skal være i form af erhverv indenfor virksomhedsklasse 1, og som er medtaget på virksomhedslisten bagerst i hæftet. Mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 3 Boliger uden pligt til helårsbeboelse skal placeres højere end 2. etage. Delområde II, III og IV Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Området er udlagt til erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende færdsels- og opholdsarealer. Erhvervsformål skal være i form af erhverv der er inden for virksomhedsklasse 1, jf. virksomhedslisten bagerst i hæftet. Inden for området kan der højst etableres 600 m² bruttoetageareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m² og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². Fællesbestemmelser for delområde I, II, III og IV Stk. 7. Erhvervsanvendelse i stueetage langs delområdets ydre afgrænsning, skal i så stor udstrækning som muligt anvendes til publikumsorientere I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Den præcise afgrænsning bør foretages så tidligt som muligt. I henhold til byggelovgivningen er erhverv tilladt i egen bolig, når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og ejendommens og kvarterets præg af boligområde i øvrigt fastholdes. Som eksempler på sådanne erhverv kan nævnes frisør, advokat-, revisor-, tegnestue- og lægevirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende. Det skal i en tinglyst deklaration fastlægges, hvilke boliger der er uden pligt til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

13 9 de erhverv og funktioner, f.eks. i form af detailhandelsbutikker, restauranter, caféer, foyerfunktion (f.eks. til hoteller, klinikker og øvrige liberale erhverv), mødelokaler, kantiner, sports-, fritids- og udstillingsvirksomhed og lignende samt til parkeringsformål. Delområde V Stk. 8. Området er udlagt til torve, opholds- og færdselsareal. Der kan opføres overdækninger, trappe- og adgangsveje samt bygninger til affaldshåndtering og tekniske installationer inden for området. 4. Udstykning Stk. 1. Der er ingen særlige bestemmelser om udstykning. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra en tilslutning til Bernhard Jensens Boulevard via vej A-B (Mariane Thomsens Gade) som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er med signatur vist de arealer, der er udlagt til: Torve-, opholds- og færdselsarealer. Vej A-B, 8,0 m bred. Ramper til parkeringskælder og Kvartersplads, min. bredde pr. kørespor 3 m. Stiforbindelse a-b og a-c, min. 5 m brede. Se fodnote 4. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. I parkeringskælder skal der sikres areal til intern vej med en minimums udlægsbredde pr. kørespor på 3 m til betjening af underjordisk parkeringsanlæg. Vejarealet skal udlægges med forbindelse til rampen. Fra vej A-B skal der via ramper sikres adgang til parkering under terræn både i lokalplanområdet og under Kvarterspladsen samt til Isbjerget, området øst for lokalplanområdet. Rampeanlægget skal etableres inden for lokalplanområdet, og i princippet som vist på illustrationen på næste side. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. 4 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for private fællesveje og private fællesstier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Før vejprojektet er approberet, kan der ikke udstedes byggetilladelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

14 10 Stk. 6. Stk. 7. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Ved brandveje, herunder vej A-B, skal porte og gennemkørsler under forbindelsesgange have en fri højde på mindst 4,5 m. Bilparkering skal etableres som fælles parkering som en kombination af parkering på terræn, i bebyggelsens stueplan og i parkeringskælder under terræn. Der kan, på terræn og i bebyggelsens stueplan, indrettes maksimalt 75 bilparkeringspladser, herunder handicap- og gæsteparkeringspladser. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

15 11 Der skal etableres fælles bilparkering med mindst 175 og højst 350 bilparkeringspladser. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn/i bebyggelsens stueetage og i kælder. Der skal der etableres areal til mindst 650 cykelparkeringspladser. Cykelparkering skal placeres centralt i forhold til adgange. Der skal via rampe eller elevator sikres adgang fra færdsels- og opholdsarealet til cykelparkering i cykelkælder. Der skal på få og centralt placerede steder inden for lokalplanområdet etableres af- og pålæsningspladser for områdets vareindlevering samt renovation. Der skal desuden sikres vendemuligheder for vare- og servicekøretøjer. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Stk. 2. Nybyggeri skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Nybyggeri til erhvervsformål i byggefelterne II, III og IV skal opføres som lavenergibebyggelse, hvorved forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Se fodnote Terrænregulering Stk. 1. Det er i forbindelse med byggemodning kun tilladt at terrænregulere indtil 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Se fodnote Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med de på lokalplankort 1 viste byggefelter. Ny bebyggelse skal, bortset fra kældre, placeres på et reguleret terræn i min. kote 2,50 m. fastlagt i forhold til DVR Da byggeri i delområderne II, III og IV skal opføres som lavenergihuse, vil der for dette byggeri i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Ansøgning om dispensation til at regulere terræn mere end 0,5 m skal indsendes til Byggeri samtidig med at byggemodningsprojekt indsendes til Byudvikling og Mobilitet, Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C. Omfanget af terrænreguleringen skal fremgå af projektet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

16 12 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Kældre kan etableres inden for hele lokalplanområdet. Kældre uden for bygninger skal være helt under terræn. Der kan uden for byggefelterne etableres altaner over stueetage op til 1,8 m uden for byggefelterne. Mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning kan placeres i delområde V. Det maksimale etageareal er fastsat således i de enkelte delområder: Delområde I Delområde II Delområde III Delområde IV Delområde V I alt maksimalt m 2 etageareal m 2 etageareal m 2 etageareal m 2 etageareal. 400 m 2 etageareal m 2 etageareal Udover de angivne maksimale etagearealer må der etableres overdækkede altaner, inddækkede altaner, balkoner, tagterrasser samt kældre uanset om kælderens loft ligger mere end 1,25 meter over det omgivende terræn, blot kældergulvet ligger under terræn. Etagearealet i det enkelte delområde må variere med op til +/- 5 %, dog må det samlede maksimale etageareal ikke overstige det angivne. Stk. 5. Inden for byggefelterne som vist på lokalplankortene kan bebyggelse højst opføres med følgende højder og etageantal foruden kælder, tagterrasser og teknikbygninger m.v. på tage: Byggefelt Maksimal højdekote i forhold til DVR90 Maksimalt etageantal foruden evt. kælder Ia kote 32,50 9 Ib kote 44,50 13 IIa kote 35,10 8 IIb kote 42,70 10 IIIa kote 42,70 10 IIIb kote 50,30 12 IIIc kote 7,90 1 IVa kote 35,10 8 IVb kote 42,70 10 Va,b & c kote 7,90 1 Stk. 6. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast under forudsætning af, at de integreres i tagfladernes udformninger og indgå i den enkelte bygnings arkitektoniske formsprog. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

17 13 Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 15 % af den enkelte bygnings tagflade og må opføres med en maksimal højde på 2,0 m over den enkelte tagflade, elevatortårne kan dog gives en højde på maksimalt 3,00 m. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Ud over ovennævnte tekniske installationer kan der på tagfladerne etableres ovenlys og energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,0 m over den enkelte tagflade. Stk. 7. Ud over maksimal bygningshøjde kan der i 2. etages højde i område V etableres åbne forbindelsesgange og opholdsarealer, der forbinder bebyggelserne i delområde II, III og IV. Gangene skal forsynes med værn og vindafskærmning. 9. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Stk. 2. Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tage og facader udformes i et formsprog i princippet som vist på illustrationerne side 4. Bebyggelsen skal udføres i ens facadematerialer og ens tagudformning med fladt tag med beplantning (grønne tage) og tagterrasser. Inden for det samlede arkitektoniske tema kan den enkelte bygning udformes med en variation inden for sammensætning af materialer og farver. Bygningers facader må kun have overflader af følgende materialer i følgende farver: Tegl, uglaseret i teglens naturlige farve Glas Mindre bygningsdele, herunder facader på inde liggende altaner og taghuse, må desuden bestå af følgende materialer i farver der er i harmoni med det primære materialevalg, jf. 9 stk. 1: Beton Natursten Fiberplader Glasfiber Stål, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader Træ Stk. 3. Anlæg til indvinding af solenergi skal fremstå som et eller flere rektangler eller kvadrater på den enkelte tagflade eller vægflade. Anlæggets areal må maksimalt udgøre 50 % af hver tagflade eller vægflade. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

18 14 Der kan gives tilladelse til anlæg med et større areal f.eks. hele ejendommens tagflade, såfremt anlægget opføres som en integreret del af bygningens arkitektur. Stk. 4 Stk. 5. Til energiproducerende anlæg på tage og facader må ikke benyttes reflekterende materialer, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Skiltning på bygninger må alene ske på lodrette facader og ikke over skæring mellem tag og facade. Skiltning skal være begrænset til firmanavn og/eller logo. Udformning, størrelse, skrifttype og farve skal være tilpasset bygningens arkitektur. Skiltning og reklamering på en ejendom i forbindelse med de erhverv der i henhold til 3 stk. 2 kan drives fra egen bolig, må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 0,25 m 2. Udover ovennævnte skilt er det kun muligt at skilte ved indkørslen til området i form af et henvisningsskilt til områdets virksomheder. Placeringen skal overholde vejlovgivningens bestemmelser om oversigtsarealer. Stk. 6. Almindelige udendørs radio- og tv-antenner herunder parabolantenner må hvis de anbringes på bygninger højst rage 100 cm op over disses højeste punkt. Stk. 7. Der må ikke opsættes parabolantenner med en større diameter end 1,0 m. 10. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 10 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i 11. Opholdsarealer skal i princippet placeres inden for området, der er udlagt som torv, opholds- og færdselsareal, arealerne skal være opholdsegnede og skal indrettes med byinventar. Der kan desuden indrettes opholdsarealer på tage og altaner. Arealer til vejadgang og parkering kan ikke medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg med græs, stauder, buske og træer. Opholdsarealer skal indrettes så de, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Opholdsarealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

19 15 Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Langs kanal mod sydvest skal der være beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, jf. lokalplankortet. Beplantningen skal være en videreførelse af og skabe sammenhæng med naboområderne. Se fodnote 7. Langs kajkanter kan der etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt fortøjning af små både m.v. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal etableres vindafskærmning ved gangforbindelser og opholdsarealer i 2. etages højde i område V. jf. 8 stk Støjforhold Vejtrafikstøj Stk. 1. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til støjfølsomme erhverv og offentlige formål (f.eks. kontorer), på facaden, der vender bort fra Bernhardt Jensens Boulevard ikke overstiger 63 db L den. Det skal sikres, at det indendørs støjniveau i støjfølsomme opholds- og arbejdsrum ikke overstiger 38 db L den på døgnbasis. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører bebyggelse til boligformål ikke overstiger 58 db L den. Det skal sikres, at det indendørs støjniveau i sove og opholdsrum, som skyldes vejtrafikstøj, ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udeluftventiler. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer ikke overstiger L den 58 db. Letbanestøj og vibrationer Stk. 5. Stk. 6. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger L den 64 db på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). 7 Specielt henledes opmærksomheden på, at der ved placeringen af beplantningen, skal tages hensyn til placering af forsyningsledninger, oversigt samt eventuel belysning. I øvrigt henvises til "Vejledning for Træplantninger" der kan fås ved henvendelse til Aarhus Kommune, Center for Byens Anvendelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

20 16 Virksomhedsstøj Stk. 7. Stk. 8. Virksomheder, der etablerer sig i området, må ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8 og 9. Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 9. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 10 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 8 og 9 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl Alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 10 Udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), indrettes og evt. afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. Se fodnote Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan over holdes, forudsat havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Vurderingen af, om de vejledende grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

21 17 Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Stk. 11. Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 12. Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse ikke må tages i brug før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted. jf. dog 6, stk. 2. De i 5 nævnte veje, torve-, opholds- og færdselsarealer samt bilog cykelparkeringspladser og de i 10 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Det ved beregning er eftervist, at de i 11 nævnte støjkrav er overholdt. 13. Grundejerforening Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Der skal stiftes en forening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalplanområdet. Se fodnote 11. Grundejerforeningen skal efter krav fra Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri optage medlemmer fra tilgrænsende områder. Grundejerforeningen skal efter krav fra Center for Miljø og Energi sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. Grundejerforeningen skal overtage og vedligeholde lokalplanområdets fællesarealer, samt lokalplanområdets veje og stier og parkeringsarealer. 11 Supplerende bestemmelser om grundejerforening findes i deklarationen, der er udarbejdet for lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

22 Ophævelse af ældre lokalplan Den under 5. februar 2009 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 858 for Aarhus Kommune ophæves for den del, der vedrører lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 960

23 19 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af Kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

24 20 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanen gør det muligt i lokalplanområdet at opføre bebyggelse med en bygningshøjde i kote 33,4 (maksimalt 9 etager) - dog kan en mindre del af bebyggelsen opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager). For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der er gengivet sidst i hæftet. Heri ændres rammebestemmelse for område nr BL, således at en del af bebyggelsen i den sydvestlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 50,3 (maksimalt 12 etager erhverv og 13 etager bolig). Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr.31 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der bl.a. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2013 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Disse vurderinger indgår i den miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 31. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for De Bynære Havnearealer er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer bliver der til hver enkelt udbud udarbej- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

25 21 det et materiale, der detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. Overordnede vej- og trafikforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Nørrebrogade/Nørreport vil fremover være hovedadgangen til det store byomdannelsesområde i Aarhus Ø. Der er etableret en sekundær adgang til området via en forlængelse af Hjortholms Vej med forbindelse til Skovvejen. Det overordnede trafikale mål for Midtbyen er at skabe god trafikal tilgængelighed og et sikkert trafikmiljø. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Trafikstrukturkort. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

26 22 Området skal have vejadgang fra Mariane Thomsens Gade, der via en bro over kanalen har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Mariane Thomsens Gade føres via kælder under byggeriet frem til Isbjerget. Letbane og jernbane Aarhus Byråd har besluttet at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens første etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km nyt spor mellem Aarhus City og Lisbjerg. Letbanen har et forløb - fra Aarhus H frem til Nørreport - i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen ad Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanetorvet opretholdes og der planlægges på sigt en gren med forløb i Bernhardt Jensens Boulevard i Aarhus Ø. På den første etape af letbanen planlægges der etableret standsningssteder ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget arkivalsk kontrol af ovennævnte område, med det formål at lokalisere eventuelle spor efter menneskelige aktiviteter, der er omfattet af Museumslovens 27, dvs.: Strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng hvori disse spor er anbragt (jævnfør Museumslovens 27 stk. 1). Oprindelig havbund menes at befinde sig omkring kote -9 meter, men kan varierer. Foretages der i forbindelse med byggeri gravearbejder til et niveau omkring oprindelig havbund, kan der være anlæg i form af skibsvrag der er omfattet af Museumsloven. Moesgård Museum bør da i god tid inddrages i planlægningen. Ved anlægsarbejder hvor oprindelig bund ikke berøres vurderes det, at der ikke er anlæg omfattet af Museumsloven. Skulle der mod forventning dukke et enestående arkæologisk materiale op i forbindelse med anlægsarbejder over oprindelig havbund, skal Moesgård Museum underrettes, og museet vil foretage de nødvendige undersøgelser. Udgifterne til en evt. udgravning dækkes af Kulturarvsstyrelsen (Museumsloven 27, stk. 5:2). Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

27 23 Aarhus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I følge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægning af Aarhus Ø har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny tæt og høj bydel. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med bebyggelse i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til 44,0 m. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Projektet Pakhus 2013, der ligger til grund for lokalplanen, vil sammen med de øvrige nye bebyggelser i den nye bydel blive udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider er visualiseringer af den nye bebyggelse. Visualiseringerne illustrerer denne lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house og Isbjerget. Fotostandpunkterne er vist på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

28 24 Kort med placering af fotopunkter for de 4 illustrationer, der er vist nedenfor Lokalplanområdet er vist med rød farve. Illustration nr. 1 viser lokalplanens bebyggelse set fra Promenaden langs kysten, mod syd-øst langs kanalen med Lighthouse på højre side og Isbjerget på venstre side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

29 25 Illustration nr. 2 viser lokalplanens bebyggelse set fra Jette Tikjøbs Plads med Z-Huset til højre og Lighthouse til venstre. Illustration nr. 3 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra standpunkt ved Den Permanente ved Riis Skov Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

30 26 Illustration nr. 4 viser lokalplanens bebyggelse samt de hidtil planlagte projekter på De Bynære Havnearealer set fra Bernhard Jensens Boulevard. Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard, Mariane Thomsens Gade og Helga Pedersens Gade. På baggrund af beregninger er støjniveauet på facader til bebyggelse til boligformål beregnet til at ligge under 58 db L den, og vil således ikke overskride kommuneplanens støjgrænse på 58 db L den. Det vurderes derfor at de indendørs støjkrav umiddelbart er overholdt. For facader til bebyggelse til støjfølsomme erhverv, er støjpåvirkningen beregnet til at ligge under 63 db L den. Det forventes derfor, at der ikke vil være et indendørs støjniveau der overstiger kommuneplanens grænseværdi på 38 db L den. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

31 27 overstige 58 db L den. Beregningerne viser at der vil være tilstrækkeligt store udendørs opholdsarealer hvor støjniveauet overholder grænseværdien. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt.. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og de nye Kat Express I & 2 af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af KatExpress færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august 2012 og maj Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/inde korrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggeri- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

32 28 er. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/inde korrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanen sikrer derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Virksomhedsstøj Virksomheder, der etablerer sig i området, må ifølge lokalplanens 11, stk. 7 ikke påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens støjbestemmelser. Grænseværdierne fastsættes såvel i forhold til lokalplanområdet som i forhold til naboområder, afhængig af områdernes faktiske og/eller planlagte anvendelse. Grænseværdierne for virksomhedsstøj er angivet i nedenstående skema. Værdierne angiver det maksimale støjniveau, som den enkelte virksomhed skal overholde såvel inden for lokalplanområdet som i naboområderne uden for lokalplanområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

33 29 Område Blandet boligog erhvervsområder Hverdage: kl Lørdage: kl Hverdage: kl Lørdage: kl Søn- og helligdage: kl Alle dage: kl Maksimalværdier om natten Kl Grænseværdierne, der er angivet i db(a), er gældende i et hvilket som helst punkt uden for virksomhedens egen grund i de respektive områder. Grænseværdierne er gennemsnitsværdier (det ækvivalente korrigerede støjniveau) over visse tidsrum inden for de angivne døgnperioder. Der kan i særlige tilfælde fastsættes højere grænseværdier for virksomhedsstøj end de vejledende grænseværdier, ligesom der kan tillades afvigelser fra den tidsmæssige definition af dag-, aften- og natperioden. De nærmere regler og definitioner m.v. er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 1000 m til oliehavnen og 1300 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af de bynære virksomheder har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

34 30 Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomheden støj. Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. I forhold til Lokalplan 960 er der valgt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til 44,3 db(a) hvilket er 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet Denne lokalplan indeholder derfor følgende tiltag, der skal sikre at de vejledende støjgrænser for anvendelse til erhverv og boliger kan blive overholdt. At facaden bliver udført så der bliver opnået en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser. At der er udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. At udendørs opholdsarealer, der er placeret i direkte tilknytning til boligen, og som er forbeholdt den enkelte boligs beboere (altaner, tagterrasser m.v.), bliver udformet, så støj grænseværdier kan overholdes. Vurderingen af, om grænseværdier er overholdt, skal ske ved beregning til yderkanten af det udendørs opholdsareal (altanen) i 1,5 m højde over gulvet. Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejle- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

35 31 dende grænseværdier (fremgår af tabellen neden for), som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6. mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Forureningsforhold - Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 18. februar 2013 oplysninger om, at Århus Amt/Region Midtjylland den 12. april 2006 har kortlagt matr. nr. 2148a Aarhus Bygrunde på vidensniveau 1, jf. lov om forurenet jord. Lokalplanområdet består i dag af matr.nr. 2148dq, 2148dr, 2148df og 2148dp Aarhus Bygrunde, som er udstykket fra matr.nr. 2148a Aarhus Bygrunde. Matriklerne er kortlagt, fordi der har været containerterminal på denne del af ejendommene. Ejendommene er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er udført forureningsundersøgelse på dele af matr.nr. 2148df og 2148dp Aarhus Bygrunde (Kvarterspladsen). Der blev ikke påvist jordforurening ved undersøgelsen. Bygge- og anlægsarbejde, følsom arealanvendelse På de kortlagte ejendomme skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggesagsafdelingen samt Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde. Endvidere må der på de kortlagte matrikler ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi har meddelt tilladelse jf. lov om forurenet jord, 8. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

36 32 Jf. 72 b i lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Før der fjernes jord fra ejendommene, skal jordflytningen anmeldes til Center for Miljø og Energi, Virksomheder og Jord. Omplacering og genanvendelse af (eventuelt) forurenet jord inden for ejendommene skal forhåndsgodkendes af Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Center for Miljø og Energi vil orientere Region Midtjylland vedrørende oprensning af, samt genanvendelse og omplacering af forurenet jord med henblik på ændring af kortlægningsstatus. Grundvand Lokalplanområdet er beliggende udenfor område med særlige drikkevandsinteresser og vandindvindingsoplande til almene vandforsyninger. Der er ingen nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i området. Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi skal søges om tilladelse til en eventuel grundvandssænkning i forbindelse med byggeri i området. Sammenfattende redegørelse om miljøvurdering af Lokalplan nr. 960 og Tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens på- Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

37 33 virkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 960 og tillæg nr. 31 til Kommuneplan Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres. En 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser er irrelevant. Idet udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang. Alternativet er derfor en udbygning af området indenfor den nuværende lokalplan og kommuneplanramme, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde i kote 40,8. Bemærkninger indkommet under den offentlige fremlæggelse Der er under den offentlige fremlæggelse fra den 3. september til den 29. oktober 2014 indkommet en bemærkning til lokalplanen, der vedrører byggeriets højde. I denne bemærkning er miljøvurderingens afsnit om skyggeforhold citeret. Overvågning På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: Virksomhedsstøj Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for, at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. Kollektiv trafik Området busbetjenes ved planens udarbejdelse af busruter på havnegaderne og Bernhardt Jensens Boulevard. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at Børn og Unges planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af Aarhus Ø, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. I lokalplanområdets nærhed findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

38 34 Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Knudriisgade 7 Knudriisgade 7B Nørre Boulevard 1A Østboulevarden 9 Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Sølystgade 30 Falstergade 35 Graven 19 Mindegade 8 Ny Munkegade 13C Langelandsgade 62 Falstergade 17 Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Dagplejeafdeling Østboulevarden 9-11 Selvejende dagtilbud på følgende adresser: Hjarnøgade 9 Thunøgade 22 Klostergade 37 Skoler: Samsøgades Skole Private skoler: Elise Smiths Skole Ny Munkegade 13 Laursens Realskole Hjelmensgade 12 SFO med afdelinger på følgende adresse: Ny Munkegade 13 (Skolen) Thunøgade 11 Fritidsklub med afdelinger på følgende adresse: Nørre Allé 30 B Pædagogisk ledede legepladser: Hjortensgade 23 Thunøgade 2A Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanens gennemførelse kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

39 35 Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: NRGI Dusager Aarhus N Vandforsyning sker fra:.. Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Varmeforsyning kan ske fra:.. Ny bebyggelse kan tilsluttes kollektiv varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende betingelser, jf. dog lokalplanens 6, stk. 2. Der skal inden for lokalplanområdet anvises tracé for fjernvarmeforsyningens fremføring til Isbjerget. Kloakforsyning sker ved:.. Aarhus Vand A/S Bautavej 8210 Aarhus V Regn- og spildevand Spildevand skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via Aarhus Vands spildevandsledning i Kystpromenaden. Der meddeles tilslutningstilladelse for husspildevand i forbindelse med byggetilladelsen. Overfladevand skal afledes via privat regnvandsanlæg. Der skal ansøges om tilladelse til udledningen af overfladevand ved Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi. Såfremt der etableres privat fælles spildevands- eller regnvandsanlæg skal der oprettes spildevandslaug til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Aarhus Vand har kloakforsynet området på nordhavnen iht. tillæg nr. 4 til spildevandsplanen, af 7. november Aarhus Vand har etableret en spildevandsledning i Bernhardt Jensens Boulevard med en stikledning frem til broen der skal forbinde øen. Aarhus Vand har ingen forsyningspligt på øen og byggefelterne der. Der skal etableres et fælles privat spildevandsanlæg for hver enkelt ø og byggefelterne på denne. Spildevand skal pumpes via trykledning til Aarhus Vands spildevandsledning efter anvisning fra Aarhus Vand, såfremt det ikke kan afledes via gravitation. Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejanlæg i lokalplanområdet skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Center for Byudvikling og Mobilitet, Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C. Nærmere oplysninger Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

40 36 herom kan fås ved henvendelse til Center for Byudvikling og Mobilitet, telefon Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi, Byggeri, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Center for Miljø og Energi, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 960

41 37 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 960

42 38 Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 960

43 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune I forbindelse med udviklingen af Aarhus Ø har Byrådet truffet beslutning om at udbyde og sælge byggeretter til projektet Pakhus 2013, der er beliggende på den vestlige halvdel af Ø2, ud mod Bernhardt Jensens Boulevard. Lokalplan 960, der gør det muligt at gennemføre projektet, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for højden og forudsætter følgende reguleringer: Området er omfattet af kommuneplanramme BL og det er nødvendigt at tilføje en bestemmelse, der gør det muligt at øge den maksimale højde på byggeri. Til den nuværende maksimale højde på 37,1 m og enkelte steder 40,8 m bliver tilføjet at bebyggelse i den sydvestlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 50,3 (maksimalt 12 etager erhverv og 13 etager bolig). Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 960

44 2 De nye rammebestemmelser for område BL er følgende. Rammeområde og anvendelse BL 11. Blandet byområde (se de generelle rammer) Virksomhedsklasse 1-2 Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 37,1 (maksimalt 9 etager). Dog kan en mindre del af bebyggelsen opføres med maksimal bygningshøjde i kote 40,8 (maksimalt 10 etager) ligesom et højhus kan opføres med maksimal bygningshøjde i kote 146,0 i den nordøstlige del af rammeområdet. Endvidere kan bebyggelsen i den sydøstlige del af rammeområdet punktvis opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 45,0 (maksimalt 11 etager). Bebyggelse i den sydvestlige del af rammeområdet kan opføres med en maksimal bygningshøjde i kote 50,3 (maksimalt 12 etager erhverv og 13 etager bolig). Ud over de angivne maksimale byg- Bebyggelsens omfang Max. bygningshøjde: 142 m. Øvrige rammebestemmelser Området er udpeget som byomdannelsesområde. Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 25 % af boligetagearealet i bebyggelserne nordvest for boulevarden, 10 % af boligetagearealet i bebyggelserne sydøst for boulevarden (på øerne) samt 5 % af erhvervsetagearealet. I forhold til virksomhedsstøj suppleres Kommuneplanens støjbestemmelser med Noter For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Aarhus Havn og tilhørende VVMredegørelse. Tillæg nr. 131 til Kommuneplan Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 960

45 3 ningshøjder/ etageantal kan der etableres tagterrasser og udendørs opholdsarealer på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige ca m² etageareal, som fordeler sig med ca m² til boligformål og ca. heraf ca m² etageareal til erhvervsformål. retningslinjer for støjisolering af boliger ol. i overensstemmelse med: Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Den overordnede byprofil skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Parkering skal ske i underjordiske parkeringsanlæg. Generelle rammer for 11. Blandet byområde Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m 2 og udvalgsvarebutikker på op til 200 m 2. I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til butikker på op til m 2. Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel skal erhverv og institutioner placeres i stueetagen. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m 2 ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning i byområderne uden for Ringgaden. Byggemuligheden er fastlagt ved bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom med mindre andet er anført særskilt, samt ved etageantal og/eller bygningshøjde. I Midtbyen forekommer bebyggelsesprocentangivelser angivet karrévis. Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 960

46 4 Tillæg til kommuneplanen Lokalplan nr. 960

47 1 VIRKSOMHEDSLISTE VIRKSOMHEDSART KVANTITATIV GRÆNSE Virksomhedsklasse 1 Detailhandel i form af kioskvirksomhed <100m2 Hotel- og restaurationsvirksomhed Kontorvirksomheder Liberale erhverv Servicevirksomheder Undervisnings- og konferencevirksomheder Værksteder med butik Virksomhedsliste Lokalplan nr. 960

48

49 a om Th Bo d ne ia ar M He lga ns se e 10 etager IV IIIa 10 etager Signaturforklaring Lokalplangrænse III Delområdenumre IIIb 12 etager III c IIa Stiforbindelsespunkter Byggefeltsnumre Torve, opholds- og færdselsareal. Vendeareal. Nye veje Byggefelt til overdækkede parkeringsarealer med opholdsareal på taget 1 etage Byggefelt, byggeri i maks. 1 etage 8 etage Byggefelt, byggeri i maks. 8 etage 9 etager Byggefelt, byggeri i maks. 9 etager 10 etager Byggefelt, byggeri i maks. 10 etager 12 etager Byggefelt, byggeri i maks. 12 etager 13 etager Byggefelt, byggeri i maks. 13 etager Ia 9 etager V I IIIc Ib 1 etage IIb 10 etager sg ad e Vb1 etage 1 etage Vc Va Vejbetegnelse Stiadgang IVa 8 etager 1 etage Vejadgang B er se n IVb A Delområdegrænse Pe d ad G Be t rd a h rn ns Je s en ar v e ul C b B 13 etager II IIa 8 etager c m Lokalplan nr. 960 Lokalplankort 1 Mål: 1:500 Dato: december 2013 Tegnet af: SP Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

50 He lga om Th Bo d ne ia ar M ns se Pe d ad G er se n e Be t rd a h rn ns Je s en ar v e ul sg ad e Signaturforklaring Lokalplangrænse Træer Torve-, opholds- og færdselsareal. Torve, opholds- og færdselsareal under grænseværdierne for trafik- og ekstern støj. Opholdsarealer på tage Opholdsarealer på tage under grænseværdierne for trafik- og ekstern støj m 10 Nye veje Vejadgang Stiadgang Lokalplan nr. 960 Lokalplankort 2 Mål: 1:500 Dato: december 2013 Tegnet af: SP Center for Byudvikling og Mobilitet - Planafdelingen

51

52

53 Lokalplan nr. 960 Aarhus Kommune Center for Byudvikling og Mobilitet Planafdelingen Januar 2015 CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Lokalplan nr. 960 Blandet byområde ved Mariane Thomsens Gade, Pakhus 2013, Aarhus Ø. Indeholder tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013