Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Lungemedicinsk afdeling, Herlev og Gentofte hospital, Gentofte matrikel Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Kirsten Eskebjerg Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Janni Mendahl Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Lungemedicinsk afdeling har fem kliniske vejledere, der alle har 1/6 diplomuddannelse. Der er en klinisk vejleder i alle afsnit i lungemedicinsk afdeling. Alle vejledere deltager aktivt i såvel sygeplejefaglige som pædagogiske udviklingsaktiviteter i afdelingen, herunder pædagogiske temadage, konferencer og kurser. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Samarbejdet koordineres i det daglige via gensidig orientering, dialog og supervision mellem klinisk underviser, klinisk vejleder og daglige vejledere. Ved faste månedlige mødefora mellem klinisk underviser og afdelingens kliniske vejledere drøftes aktuelle og generelle læringstilbud med henblik på erfaringsudveksling, faglig udvikling samt kontinuerlig udvikling af uddannelsestilbud i afdelingen. Ved personalemøder informeres kollegaer om aktuelle uddannelsesforløb med henblik på feedback og drøftelse af forløb og tilbud. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere tildeles tid og ressourcer til vejlederopgaver og forberedelse i samarbejde med afdelingssygeplejersken, under hensyntagen til afdelingens drift, andre aktiviteter samt antal af studerende. De kliniske vejledere har gennemsnitlig 2-4 vejlederdage om måneden, svarende til 4-8 timer ugentligt hvor de ikke medregnes i normeringen. Den kliniske underviser i afdelingen er ansat til varetagelse og koordinering af udviklingsmæssige opgaver indenfor det prægraduate område, herunder planlægning af kliniske forløb samt samarbejde med undervisere fra uddannelsesinstitutionen. Der er afsat 25 timer ugentligt til dette. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Det bestræbes, at den kliniske vejleder og studerende er på vagt i afdelingen samtidigt, således at den studerende varetager og vejledes i plejeopgaver sammen med den kliniske vejleder. Antal af timer og tidspunkt planlægges i samarbejde med afdelingssygeplejersken med hensyntagen til den daglige praksis og drift. De kliniske vejledere tildeles derudover timer til de formelle vejlederopgaver i samarbejde med afdelingssygeplejersken. De kliniske vejledere har gennemsnitligt 2-4 vejlederdage pr. måned, svarende til mellem 4-8 timer ugentligt, hvor de ikke er medregnet i normering og daglig drift. Disse dage disponerer den kliniske vejleder over i forhold til planlægning af det kliniske forløb, formelle aktiviteter eller vejledning sammen med den studerende i praksis. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder har mulighed for, at delegere den daglige vejledning til en sygeplejerske ansat i afdelingen. Alle sygeplejersker i afdelingen forventes, efter endt introduktionsforløb, at kunne varetage vejledning som en del af deres funktion. Der er i afdelingen ansat både nyuddannede og erfarne sygeplejersker med faglige kompetencer i både den generelle og specialespecifikke sygepleje. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Det tilstræbes, at den kliniske vejleder og den studerende så vidt muligt deltager i samme patientforløb, men hvis dette ikke er muligt, delegeres vejledningen til en daglig vejleder. Den daglige vejleder er en sygeplejerske ansat i afdelingen, som varetager vejledning og supervision af den studerende. Dette sker efter delegering fra enten klinisk vejleder, klinisk underviser eller afdelingssygeplejersken. Den daglige vejleder refererer overordnet den studerendes forløb til klinisk vejleder eller klinisk underviser. Den daglige vejleder deltager ikke i, eller varetager formelle aktiviteter med den studerende, såsom samtaler og studieaktivitet. Den kliniske vejleder varetager og tilrettelægger daglig klinisk vejledning. Den kliniske vejleder afholder ligeledes studiesamtaler, herunder inddragelse og godkendelse af den studerendes studieplan samt portfolio og logbog i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder er derudover ansvarlig for planlægning og afvikling af fastlagt studieaktivitet. Ved behov for supervision eller støtte til ovenstående har den kliniske vejleder mulighed for at samarbejde med den kliniske underviser. Den kliniske underviser varetager følgende: Overordnet koordinering og planlægning af klinisk uddannelse i afdelingen, herunder introduktion af de studerende samt planlægning af prøveforløb. Den kliniske underviser varetager derudover klinisk undervisning og fælles refleksionsseancer. En del af den kliniske undervisning foregår som simulationstræning i simulationsrum. Den kliniske underviser arbejder tæt sammen med undervisere fra skolen omkring introduktion til intern prøve, samt planlægning af prøveforløb. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der afholdes dagligt tværfaglig konference hvor aktuelle patientforløb diskuteres. I den daglige praksis arbejdes tæt sammen med fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter, socialsygeplejersker, sekretærer og portører. Der er ligeledes tæt samarbejde mellem de forskelige klinikker i lungemedicinsk afdeling. Der er udpeget ressourcepersoner indenfor hygiejne, ernæring, sår, pleuradræn, palliation, smerter samt patientsikkerhed og kvalitetssikring. Der er ligeledes ansat en koordinerende sygeplejerske, som er ansvarlig for koordinering af forløb efter udskrivelse. Udskrivelse planlægges i tæt samarbejde med kommunale visiterende sygeplejersker samt primærsektoren. Lungemedicinsk afdeling har derudover to sygeplejersker ansat, som besøger patienter med KOL efter udskrivelse. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Lungemedicinsk afdeling er en højt specialiseret afdeling, der kun modtager patienter med sygdomme i 3

4 lungerne. På sengeafsnittet indlægges primært tre hovedgrupper af patienter, nemlig patienter med KOL, lungekræft og tuberkulose. En stor del af patienterne indlægges via akutklinikken og fra andre hospitaler. Patienter modtages primært i dagstiden. Da vi har landsdelsfunktion i forhold til tuberkulose modtages disse patienter dog døgnet rundt. Patienter der har akut behov for NIV-behandling eller patienter der skal have anlagt pleuradræn modtages også på alle tider af døgnet. Kortfattet kan de typiske kliniske problemstillinger for ovennævnte patientforløb være: Den kronisk syge og underernærede patient Komplikationer i forbindelse med nedsat mobilitet samt længere tids sengeleje Åndenød og angst i forbindelse med dette Smerter i relation til malign sygdom Terminale og palliative patientforløb Sygepleje relateret til patienter i isolation Livsstilsproblematikker i forhold til misbrug eller nedsat egenomsorg Lungeklinik 1 og 2 er ambulante afsnit, der dagligt har konsultationer og kontrol af patienter med KOL, TB, astma, lungefibrose og søvnapnø. Lungeklinik 3 er et dagsafsnit for lungeinfiltrat udredning. Patienterne henvises fra egen læge eller andet hospital. Der udredes under kræftpakke forløb, hvilket vil sige at indtaget er akut og ikke elektivt. De henviste patienter er som oftest præget af angst for mulig cancerdiagnose. Sygeplejen er primært kommunikativ og koordinerende, da sygeplejerskerne i afdelingen har det overordnede ansvar for planlægning og koordinering af den enkelte patients udredningsforløb, og dermed fungerer som forløbskoordinator. Alle sygeplejersker er uddannet rygestops instruktører og holder samtaler vedrørende ændring i livsstil. I klinik for kikkertundersøgelser henvises patienten pga. mistanke om cancer i lungerne, oftest via lungeklinik 3. Patienten modtages og informeres. Der foretages indledende sygeplejevurdering som dokumenteres på afsnittets egne dokumentationspapirer. Patienten kører fra hvilestue til den pågældende undersøgelse, f.eks. bronkoskopi, EUS eller EBUS. Efter undersøgelse modtages patienten på hvilestue, hvor der observeres for komplikationer i forhold til sedation og evt. biopsitagning. Inden udskrivelse informeres patient om forholdsregler efter sedation samt undersøgelse. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den studerende introduceres til specialet og afdelingen via udarbejdede introduktionsforløb. Den kliniske undervisning tilrettelægges primært via deltagelse i kliniske patientforløb i afdelingen, og har fokus på problemidentifikation og løsning i samarbejde med patienten, svarende til kategori 1 i studieaktivitetsmodellen. Undervisningen er initieret af klinisk vejleder eller daglig vejleder. Derudover er der med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, lokale læringsmuligheder samt modulets læringsudbytter planlagt følgende aktiviteter med henblik på, at opnå modulets læringsudbytter: Refleksionsøvelser med studerende på samme modul Fastlagt studieaktivitet (se beskrivelse senere i dokumentet) Fordybelse i arbejdet med praksis-udviklings- og forskningsbaseret viden (kategori 2 i studieaktivitetsmodellen). 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende samarbejder med den kliniske vejleder omkring den daglige udførsel af sygeplejeopgaver, hvor den studerende deltager aktivt under vejledning. Udgangspunkt for dialog og refleksion er den studerendes studieplan, portfolio, modulets læringsudbytter samt de aktuelle kliniske patientforløb. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) 4

5 I den individuelle studieplan forventes den studerende, at beskrive hvordan hun/han ønsker at arbejde med læringsudbytterne, herunder hvilke studiemetoder, der søges anvendt. Hvilke studiemetoder og anvendelse heraf planlægges således individuelt mellem den kliniske vejleder, og den studerende, og varierer afhængig af den studerendes læringsbehov og erfaringer 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende tilbydes studiebesøg i andre lungemedicinske afsnit for hermed at kunne følge en patient igennem et udredningsforløb eller andet forløb. Den studerende får ligeledes mulighed for, at følges med modtagersygeplejersken, og deltage i modtagelse af patienter der indlægges på afdelingen. Den studerende opfordres også til, at ledsage KOL-sygeplejerskerne og dermed deltage i besøg hos udskrevne KOL-patienter. Der vil ligeledes være mulighed for at følge afdelingens fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist. Det forventes, at den studerende er opsøgende og aktiv i forhold til, at opnå læringsudbytterne samt deltager i planlagte uddannelsestilbud på tværs af andre medicinske afdelinger. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes kontinuerligt med udvikling indenfor kvalitet og sikkerhed i form af forskning og projekter i relation til patientforløb og -inddragelse, nye behandlings og palliations muligheder samt fokus på arbejdsgange og overflytninger. Der er tilknyttet flere ph.d. studerende til afdelingen samt forskningssygeplejersker. Den studerende har mulighed for at kontakte kliniske specialister eller ressourcepersoner og afdelingens kvalitetskoordinator med henblik på, at få indsigt i aktuelle udviklings- og kvalitetssikrings projekter. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Den studerende vil på modul 12 have fokus på at lede og udvikle sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer. Dette udvikles ved, at den studerende fungerer som plejeansvarlig for egne patienter og dermed tilrettelægger og udfører plejen for disse patienter. Via sygeplejeopgaver vil den studerende opnå erfaring med at samarbejde med patienter og pårørende og få mulighed for at drøfte betydningen af patienters og pårørendes medinddragelse i forbindelse med f.eks. kronisk sygdom eller ny diagnosticeret malign lidelse. Den studerende vil blive introduceret for relevante projekter i afdelingen, som har betydning for patient- og pårørendeinddragelse. Den studerende vil via introduktionsprogrammet og identificering af sygeplejefaglige problemstillinger opnå kendskab til afdelingens og det pågældende afsnit organisation, herunder råd og udvalg. Dette kendskab kan anvendes til at skabe større billede af, hvilke interesser, der kan influere på det enkelte patientforløb, herunder hvordan sundhedspolitiske beslutninger influerer på afdelingens organisering og udvikling. Den studerende vil i høj grad få mulighed for at medvirke til sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejdet, særligt på tværs af hospitalet. Det vil derfor være muligt for den studerende at opnå kendskab til og refleksion over følgende: tværfaglige samarbejdspartnere og konstruktiv anvendelse af disse i forhold til egne patienter retningslinjer og instrukser patientforløbsbeskrivelse 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 handleplaner og procedurer for patientsikkerhed, herunder særlig vægt på utilsigtede hændelser tværsektorielt samarbejde i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse Desuden vil den studerende deltage i hospitalets simulationstræning med fokus på teamsamarbejde og patientsikkerhed. Den studerende vil via de daglige sygeplejeopgaver samt i forbindelse med aktiviteter i det kliniske prøveforløb søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Den studerende vil både i den daglige pleje og i studieaktiviteter arbejde med udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger, herunder bl.a.: Sygeplejeprocessen Analysemodeller knyttet til teorier og teoretiker Forskningsmetoder og vurdering af valgte metoder I forbindelse med at arbejde med såvel generelle som specifikke problemstillinger, vil den studerende få mulighed for at anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Den studerende vil dagligt beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer og i den forbindelse få mulighed for at forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Den studerende vil træne dokumentationsfærdigheder i relation til dataindsamling, sortering og prioritering i KISO (elektronisk sygeplejejournal), OPUS (elektronisk lægejournal), samt anvende og vurdere fortrykte plejeforløb samt anden dokumentation og evt. komme med forslag til ændringer. Den studerende tilmelder sig selv den planlagte studieaktivitet, og der vil være mulighed for transfer af elementer fra aktiviteten via det tværprofessionelle samarbejde og tilrettelæggelse med læger i både sengeafsnit og ambulatorium. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Generelt er det muligt at arbejde med følgende elementer i relation til medicinhåndtering, jf. model fra logbog: Viden om patientsikkerhed Viden om og efterlevelse af gældende retningslinjer Sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber, herunder vejledning og patientinddragelse Særligt for sengeafsnittene: Dosering, dispensering, administration: o Håndtering af forskellige administrationsmåder eks. peroralt, kutane, injektioner og IV administration Observation af patienten samt afvigelser i relation til medicinadministration Dokumentation Viden om forskellige typisk anvendte medicingrupper Ved studiesamtalerne drøftes og gennemgås den studerendes logbog og det forventes, at den studerende til dels selv er ansvarlig for opdatering af denne fra tidligere klinikker. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Det er i lungemedicinsk afdeling muligt at indfri læringsmuligheder indenfor den medicinske sygepleje (jævnfør ovenstående). Indenfor kirurgisk sygepleje er der mulighed for, at deltage i invasive undersøgelser samt pleuradrænanlæggelse. Den studerende vil få mulighed for at observere patienter efter invasive undersøgelser. Den studerende vil ligeledes få mulighed for at deltage i forløb med patienter med pleuadræn, og dermed stifte bekendtskab med sygeplejepleje og observation af denne type patienter. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: UDEVA evalueringer drøftes på hospitals niveau i gruppen af MVU kliniske undervisere, på afdelingsniveau i mellemledergruppen og vejledergruppen. Alle drøftelser danner grundlag for de fremadrettede uddannelses opgaver, herunder forbedringer af læringsmiljøet og andre nye initiativer. Der udarbejdes årlige handleplaner på både hospitalsniveau samt afdelingsniveau. Endvidere evalueres klinikforløb ved 4. studiesamtale mellem den enkelte studerende og dennes kliniske vejleder. Tilbagemeldinger herfra indgår også i valg af indsatsområder for handleplaner. Evaluering af tilrettelagte undervisningstilbud, eksempelvis simulationstræning, evalueres mundtligt i dialog mellem den studerende og underviser eller vejleder efter hver undervisningsgang. Evalueringerne drøftes ved møder i det kliniske undervisningsnetværk med henblik på justeringer i de kliniske undervisnings tilbud. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Janni Mendahl Titel (er): Klinisk Underviser adresse (r): janni.mendahl.larsen@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7