Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Debatoplæg for Jammerbugt Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Debatoplæg for Jammerbugt Kommune"

Transkript

1 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Debatoplæg for Jammerbugt Kommune

2 Forord Beskæftigelsesrådet Nordjylland sætter hvert år fokus på de væsentligste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i år med publikationen Analyserapport 213. Analyserapporten er blandt andet et input til drøftelserne i kommunerne om beskæftigelsesplanen for 214. Analyserapportens omdrejningspunkt er det nordjyske arbejdsmarked. Planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker lokalt. Derfor har Beskæftigelsesrådet fået udarbejdet faktaark for hver kommune. Her belyses lokale udfordringer og aktuelle tendenser. Endelig har Beskæftigelsesrådet også fået udarbejdet dette debatoplæg, hvor mulighederne og udfordringerne på det lokale arbejdsmarked foldes mere ud. Beskæftigelsesrådet håber, at debatoplægget og de øvrige publikationer vil være nyttig inspiration til den lokale debat om beskæftigelsesindsatsen i 214. Analyserapporten, faktaark og debatoplæg kan sammen med meget andet materiale om det nordjyske arbejdsmarked findes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: Hvis der er spørgsmål kan Beskæftigelsesregion Nordjylland kontaktes på tlf. nr.:

3 Indholdsfortegnelse FORORD UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT UNDER KRISEN LEDIGHEDEN FALDER MEN NOGLE GRUPPER HAR DET SVÆRT STIGENDE KVALIFIKATIONSKRAV MANGE OFFENTLIGT FORSØRGEDE FLERE UNGE I UDDANNELSE ELLER JOB STIGNING I UNGELEDIGHEDEN DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER FLERE UNGE GÅR I UDDANNELSE HVER SJETTE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE GÅR I UDDANNELSE MANGE FALDER FRA UDDANNELSE FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION UDVIKLINGEN I TILGANGEN TILGANGEN FORDELT PÅ ALDER TILGANGEN FORDELT PÅ DIAGNOSER FÆRRE LANGTIDSLEDIGE UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHED RISIKO FOR LEDIGHED OG LANGTIDSLEDIGHED LANGTIDSLEDIGHEDEN BLANDT UDDANNELSESGRUPPER STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE STIGNING I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING AKTIVERINGSGRAD OG SAMARBEJDSGRAD MED VIRKSOMHEDERNE JOBSYNLIGHEDEN I JAMMERBUGT OG I NORDJYLLAND BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERING

4 1. Udfordringer og muligheder i 214 Efter flere års krise på arbejdsmarkedet er der nu tegn på, at beskæftigelsen vil stige. De fleste kommuner står foran en stabil periode på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden vil falde. Det er godt for beskæftigelsesindsatsen, at der kommer en mere stabil periode på arbejdsmarkedet. Det øger mulighederne for at få flere unge og voksne i job eller uddannelse. Det vil også øge mulighederne for at begrænse antallet af borgere, der går på førtidspension. Ved indgangen til 213 står beskæftigelsesindsatsen over for følgende udfordringer og muligheder: Mange ledige og langtidsledige aktuelt I de senere år er både ledigheden og langtidsledigheden steget. Først steg ledigheden især blandt mænd fra den private sektor, hvoraf en del er langtidsledige i dag. Siden er ledigheden især steget for kvinder fra den offentlige sektor, som nu oplever stigende langtidsledighed. Lige nu har visse grupper det særlig svært på arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. nyuddannede, ufaglærte, ældre og kvinder fra den offentlige sektor. Det er vigtigt, at der fortsat gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Desuden er der behov for en indsats, der håndterer de specifikke problemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. Det er vigtigt, at borgerne inddrages mest muligt i indsatsen, da der kan opnås bedre resultater, når borgeren er involveret, motiveret og ansvarlig for at forbedre sin situation. Mange jobåbninger også i krisetider Der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet også i krisetider. Alene i virksomhederne i Jammerbugt Kommune opstår der årligt 4.2 jobåbninger, da hvert tredje af de eksisterende job årligt genbesættes. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige grupper på arbejdsmarkedet. Udfordringen er, at kun ca. hvert sjette job i kommunen pt. bliver synliggjort over for de ledige og langtidsledige på Jobnet.dk. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at få virksomhederne til at synliggøre jobåbningerne og at få de ledige til at målrette deres jobsøgning mod gode jobområder. Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. I de seneste ti år er antallet af beskæftigede med videregående uddannelse steget med ca. 7 personer i Jammerbugt, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca. 2.4 personer. Denne udvikling forventes at fortsætte. 3

5 Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse De unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget kraftigt, og at stadig flere unge mangler en praktikplads. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Selv om flere unge i Jammerbugt Kommune er gået i uddannelse i de senere år, kan de få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos de ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Ungeindsatsen skal derfor fokusere på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket indsats vil bidrage til at øge de fremtidige skatteindtægter i kommunen. Færre personer skal på førtidspension For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, der alle knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for kommunen og samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. I de senere år er tilgangen til førtidspension faldet i Jammerbugt Kommune. Hvis denne udvikling skal fastholdes, er der behov for en tidlig forebyggende indsats, der bringer disse gruppers ressourcer i spil, og at der skabes pladser i rummelige virksomheder. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Et tæt samarbejde med virksomhederne vil gavne stort set alle facetter af indsatsen. Virksomhederne har i de senere år spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen, og i dag medvirker over hver tredje virksomhed i Jammerbugt Kommune til at aktivere de ledige borgere. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen også fremadrettet har fokus på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder for at understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkeligt antal pladser i virksomhederne for jobcenterets forskellige målgrupper og et større antal uddannelsespladser til unge i virksomhederne. 4

6 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 DSA El-Faget Frie Funk. Magistrene BusinessDK Socialpæd. BUPL Ingeniører Min A-kasse Lærerne Dana Funk.&Servicefag Teknikernes Byggefagenes Akademikerne NNF Lederne ASE Faglige Hus FTF Metal FOA HK KRIFA 3F jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Situationen på arbejdsmarkedet 2.1. Beskæftigelsen er faldet kraftigt under krisen Ved udgangen af 212 er udviklingen på arbejdsmarkedet i Jammerbugt, at beskæftigelsen fortsat falder lidt, men ikke nær så kraftigt som i perioden fra starten af 28 til starten af 21. Beskæftigelsen er således faldet kraftigt i både Jammerbugt og Nordjylland under krisens første fase, men er siden stabiliseret dog på et lavere niveau end før krisen, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse efter bopæl i Jammerbugt fra januar 28 til november Første fase Anden fase Beskæftigelsesudviklingen fordelt på Jammerbugt (venstre akse) brancher har indtil videre også gennemløbet to faser siden afmatningen satte ind. I den første fase fra 28 til 21 faldt beskæftigelsen især i bygge- og anlægserhvervene og industrien. Nordjylland (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidsbeskæftigelse. Sæsonkorrigeret vha. X12-arima. I afmatningens anden fase - fra 21 til 212 er det kraftige fald i bygge- og anlægsbeskæftigelsen blevet til en beskeden stigning, mens beskæftigelsen i de andre brancher har været nogenlunde uændret i Jammerbugt i løbet af perioden Ledigheden falder men nogle grupper har det svært Det kraftige beskæftigelsesfald resulterede i en kraftig stigning i ledigheden fra 28 til slutningen af 29 i Jammerbugt. Siden da har ledigheden været svagt faldende, men er steget en smule i løbet af det seneste år, jf. figur 2. Figur 2: Udvikling i ledigheden i Jammerbugt, januar 27 november Figur 3: Antallet af kort- og langtidsledige dagpengemodtagere i Jammerbugt i november 212, fordelt på a-kasser Antal Antal Sæsonkorrigeret bruttoledighed Antal bruttoledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 5

7 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 Den svage stigning i antallet af ledige gør, at Jammerbugt har en relativt dårlig udvikling i ledigheden sammenlignet med andre nordjyske kommuner. Derudover er nogle uddannelsesgrupper hårdere ramt af ledighed end andre. Ledigheden er højest blandt ufaglærte. Der er desuden stor forskel på, hvor mange ledige der er i de forskellige a-kasser i Jammerbugt, både i forhold til korttids- og langtidsledige. 3F har det højeste antal ledige med 25 korttidsledige og 1 langtidsledige, jf. figur 3. Derudover har KRIFA, HK og FOA mange ledige medlemmer Stigende kvalifikationskrav Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Det illustreres bl.a. af, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i Jammerbugt er steget med ca. 65 personer over de seneste ti år, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca personer i samme periode, jf. figur 4. Bag denne udvikling ligger bl.a. en stigende globalisering af og en teknologisk udvikling i produktions- og serviceopgaver. Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at indsatsen har fokus på de langsigtede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og fokuserer på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. Figur 4: Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i Jammerbugt fordelt på uddannelsesniveau, Antal Ufaglært Faglært Videregående 1. 5 Antal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ændringerne i efterspørgslen er beregnet som forskellen på antallet af beskæftigede i hhv. 21 og 211 fordelt efter uddannelse. Positive værdier angiver, at antallet af beskæftigede er steget i perioden Figur 5: Udviklingen i antallet af indgåede praktikaftaler og praktiksøgende elever i Jammerbugt, januar 27 til oktober Indgåede aftaler Praktiksøgende 7 Kilde: Undervisningsministeriet Anm.: Antallet af praktiksøgende er opgjort som bruttosøgende. Der er udregnet løbende gennemsnit for at korrigere for sæsonudsving Siden 29 er flere borgere i Jammerbugt Kommune begyndt på en kompetencegivende uddannelse. Det betyder, at der er en reel mulighed for, at mange vil kunne komme ud af denne lavkonjunktur med et højere kompetenceniveau. 6

8 jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 Rebild Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Brønderslev Vesthimmerland Læsø Hjørring Frederikshavn Thisted Morsø Nordjylland Hele landet Den øgede tilgang til uddannelse betyder dog, at det er en udfordring for arbejdsmarkedet i Jammerbugt at tilfredsstille efterspørgslen efter praktikpladser. Et stigende antal unge i Jammerbugt mangler således en praktikplads, hvilket udfordrer mulighederne for, at flere unge får en uddannelse, jf. figur 5. Udviklingen medfører en fare for, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse, da de ikke kan få en praktikplads. Derfor er det væsentligt, at der er fokus på at oprette praktikpladser til de unge Mange offentligt forsørgede Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Jammerbugt er steget i takt med krisen på arbejdsmarkedet. Samlet er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget med ca. 19 pct. siden 28, og i dag udgør de offentligt forsørgede ca. 4.8 personer i kommunen, jf. figur 6. Figur 6: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Jammerbugt, januar 28 - oktober 212 Figur 7: Forsørgelsestryk i Nordjylland fordelt på kommuner opgjort i november Sæsonkorrigeret Faktiske tal A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: De offentligt forsørgede udgøres af modtagere af: A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, skånejob, revalidering og forrevalidering. Opgjort som fuldtidspersoner. Bemærk akserne. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Forsørgelsestrykket er opgjort som andelen af befolkningen mellem år, der modtager offentlig forsørgelse. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede betyder, at 2 pct. af borgerne i Jammerbugt Kommune er offentligt forsørget. Det er et lidt højere niveau end gennemsnittet for Nordjylland, jf. figur 7. Den største gruppe af offentligt forsørgede i Jammerbugt består af personer på førtidspension, som udgør ca. 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Hertil kommer ca. 4 pct. på dagpenge, ca. 3 pct. på kontanthjælp og ca. 2 pct. fleksjobvisiterede. Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen holder flest mulige af de offentligt forsørgede i et aktivt spor, så mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet fastholdes. I den sammenhæng er det vigtigt at motivere og inddrage borgerne for at opnå de bedste resultater. 7

9 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep Flere unge i uddannelse eller job Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge får en uddannelse. Målet skal ses i lyset af, at de unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget, og at mange unge med personlige, psykiske og/eller sociale problemer har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller ved at gennemføre en uddannelse. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats, der motiverer unge uden uddannelse til at begynde på og gennemføre en uddannelse, vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Det skal samtidig medvirke til, at de unge får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet Stigning i ungeledigheden Antallet af unge på offentlig forsørgelse i Jammerbugt er højt og stigende. I oktober 212 er der ca. 75 offentligt forsørgede unge, jf. figur 8. Stigningen i ungeledigheden er især sket blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er fordoblet fra ca. 23 i oktober 28 til ca. 47 i oktober 212. Ca. 19 pct. af alle unge mellem 18 og 29 år i Jammerbugt modtager offentlig forsørgelse. Det betyder, at Jammerbugt har en af de højeste andele af unge på offentlig forsørgelse blandt de nordjyske kommuner. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen sigter mod at flytte unge fra offentlig forsørgelse over i enten job eller uddannelse. Figur 8: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge (18-29 år) i Jammerbugt, juni 27 - oktober Førtidspension Fleks.visiterede Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner

10 3.2. De unge har forskellige udfordringer Det stigende antal unge på offentlig forsørgelse betyder, at beskæftigelsesindsatsen i dag skal favne meget forskellige ungegrupper. De unge har således helt forskellige ressourcer, barrierer og indsatsbehov, og lovgivningen på området sigter efter at målrette indsatsen over for de forskellige grupper. Gruppen af unge ledige i Jammerbugt Kommune kan derfor deles op i fem grupper: Én ungegruppe består af ca. 12 uddannede unge. Der er tale om en stærk gruppe, som generelt klarer sig godt, men rummer dog en betydelig gruppe af nyuddannede faglærte og akademikere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En anden gruppe er ca. 11 unge under 25 år, som er egnet til at gennemføre en uddannelse, og som skal have et uddannelsespålæg af jobcentrene. Der er generelt tale om en stærk ungegruppe, som har en del erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder end de andre grupper. Derudover er der en gruppe på ca. 15 unge under 25, der ikke er uddannelsesegnede. Overordnet er der tale om personer i match 2 og 3, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Der er ofte tale om psykiske problemer, som er kombineret med f.eks. faglige, fysiske eller sociale problemer. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg fra jobcentrene, men skal have en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt kan skabe mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Ca. 1 af de ledige unge er forsørgere uden uddannelse. Mange af de unge forsørgere har behov for at få en uddannelse for at kunne leve op til de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og for at få en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den sidste gruppe på ca. 8 ledige unge er ufaglærte unge over 25 år. Hovedparten af de ufaglærte unge årige har brug for at få tilført kvalifikationer og uddannelse for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Udfordringen for denne gruppe er imidlertid, at mange mangler motivation for at tage en uddannelse og bl.a. ser økonomiske barrierer for det. Det er helt afgørende for fremtidens arbejdsmarked, at beskæftigelsesindsatsen forfølger og udløser uddannelsespotentialet i hele ungegruppen. Det vil forudsætte, at indsatsen over for de unge målrettes efter de specifikke udfordringer, der gør sig gældende for de forskellige ungegrupper Flere unge går i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i Jammerbugt, der årligt begynder på en ordinær uddannelse, er steget med ca. 8 personer siden 28. I 211 begyndte ca. 43 ufaglærte unge i Jammerbugt på en ordinær uddannelse i form af enten en kompetencegivende eller en studieforberedende uddannelse, jf. figur 9. 9

11 DGP KTH Uddannelsesegnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufaglærte unge, år I alt Nordjylland Stigningen skyldes, at flere unge under 25 år går i uddannelse. Derimod har antallet af årige, der starter på en uddannelse, været stort set konstant på ca. 4 personer. Det tyder på, at uddannelsespålæggene for de unge under 25 år i ungepakken fra 29 har spillet en positiv rolle. Disse udviklingstræk viser, at beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på at få flere unge over 25 år i gang med en uddannelse. Det handler bl.a. om at motivere de ufaglærte over 25 år til uddannelse. Figur 9: Antal ufaglærte unge der begyndte på en uddannelse i , fordelt på aldersgrupper år år I alt 5 Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Antallet af ufaglærte unge, der er begyndt på en uddannelse. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse Hver sjette unge på offentlig forsørgelse går i uddannelse Siden august 29 har jobcenteret haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 211 er det dog kun 36 pct. af de uddannelsesegnede unge i Jammerbugt, der kommer i gang med en uddannelse i løbet af året, mens 44 pct. går i job, jf. figur 1. De sidste 2 pct. af de uddannelsesegnede er fortsat på offentlig forsørgelse. Figur 1: Andel i gruppen af offentligt forsørgede unge der er begyndt på uddannelse eller job i 211, fordelt på køn, herkomst, ydelse og lovgivningsgrupper Samlet er der tale om, at 14 pct. af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp kommer i gang med en ordinær uddannelse. Resultatet er lavere end niveauet for hele Nordjylland. Ovenstående viser, at der er et potentiale i fortsat at styrke indsatsen for at få Uddannelse flere offentligt forsørgede i gang med en uddannelse. Hvis dette potentiale skal indfries, er der efter alt at dømme brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg. Job Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpengeeller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 21, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. 1

12 3.5. Mange falder fra uddannelse Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge der kommer fra offentlig forsørgelse og unge der kommer fra selvforsørgelse. Over en fjerdedel af de unge, der starter i uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Til sammenligning er frafaldet blandt andre unge på 29 pct. inden for det første år. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Det er primært udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de fortryder valget af uddannelse eller har svært ved at finde en praktikplads. Der er behov for, at indsatsen har fokus på at mindske de unges høje andel af afbrudte uddannelser. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. 4. Færre personer på førtidspension Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om at færre personer skal på førtidspension. For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at arbejdsudbuddet bliver mindre, og at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. Derfor skal der gøres en aktiv indsats, der kan bringe offentligt forsørgedes ressourcer i spil og skabe en positiv udvikling for borgerne, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet og ikke ender på førtidspension. Det skal gøres via en målrettet og tidlig indsats for de målgrupper, der typisk overgår til førtidspension samt via de nye ressourceforløb, der etableres som led i reformen af førtidspension og fleksjob Udviklingen i tilgangen Samlet set har tilgangen til førtidspension i Jammerbugt været faldende de seneste fem år. Den årlige tilgang er faldet med en fjerdedel fra 28 til 212, jf. figur 11. Fremadrettet må der forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension i alle kommuner som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb. Reformen vil betyde, at langt færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der tilkendes førtidspension. 11

13 Hvis en faldende tilgang til førtidspension skal fastholdes på lang sigt, er det dog en forudsætning, at de nye ressourceforløb får gode effekter og bringer målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Det kræver dels en tidlig forebyggende indsats for de målgrupper, der er i risiko for førtidspension, dels en succesfuld implementering af den tværfaglige indsats og de nye ressourceforløb som led i reformen af førtidspension og fleksjob. Lykkes det ikke, vil ressourceforløbene kun midlertidigt begrænse tilgangen til førtidspension. Figur 11: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i Jammerbugt fra Kilde: Danmarks Statistik (DREAM) og egne beregninger. Anm.: Der ses på personer i alderen år. Tallet for 212 er opgjort fra december 211 til november 212, da de nyeste data kun går frem til november Tilgangen fordelt på alder Hovedparten af de nytilkendte førtidspensionister er over 4 år, både kommunalt og regionalt. Det illustreres af alderssammensætningen af tilgangen i Jammerbugt i 212, hvor mere end 67 pct. af tilgangen omfattede personer over 4 år, mens ca. 33 pct. var under 4 år, jf. figur 12. Dermed vil en stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension selvsagt ligge hos de over 4-årige. De langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere udgør den største fødekilde til førtidspension. I Jammerbugt kommer henholdsvis 46 og 27 pct. fra sygedagpenge og kontanthjælp. Desuden kommer en mindre gruppe af personer fra ledighedsydelse. Dermed går vejen til førtidspension stort set altid via forløb på andre offentlige ydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. Figur 12: Tilgangen til førtidspension i Jammerbugt i 2 og 212, fordelt på alder 45 Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år Kilde: DREAM og egne beregninger

14 18-19 år 2-39 år 4-64 år I alt 4.3. Tilgangen fordelt på diagnoser Ca. 48 pct. af alle tilkendelser til førtidspension i Jammerbugt skyldes psykiske diagnoser. Især de yngre aldersgrupper får ofte tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, jf. figur 13. For de 2-39-årige er det 67 pct. Erfaringen viser, at psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte permanent forlader arbejdsmarkedet. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser. Det afspejler, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning som følge af mange år på arbejdsmarkedet. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 4 år. Figur 13: Diagnosetyper fordelt på alder for tilgangen til førtidspension fra 3. kvt. 211 til 2. kvt Psykiske lidelser Øvrige fysiske Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger Bevægeapparatsygdomme Øvrige Det stiller både krav til indholdet i forløbene og til det tværfaglige samarbejde, da håndteringen af psykiske problemer ofte kræver et velfungerende samarbejde på tværs af flere forvaltninger i kommunen og med regionen. Det bliver derfor afgørende at få sikret et effektivt samarbejde om ressourceforløbene. 5. Færre langtidsledige Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En høj langtidsledighed øger derfor risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Derfor skal der gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal også i lyset af den to-årige dagpengeperiode - tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Og der er behov for en afhjælpende indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. 13

15 Nyledige i pct. af arbejdsstyrken jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Udviklingen i langtidsledighed Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at langtidsledigheden er blevet mere end fordoblet i Jammerbugt. Antallet af langtidsledige udgør i dag ca. 27 mod ca. 12 i februar 29. Der er dog tale om, at langtidsledigheden inden for de seneste 1½ år er faldet blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været stabilt. Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Figur 14: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Jammerbugt, januar 28 november Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En langtidsledig er en person som har været ledig i minimum 8 pct. af tiden det seneste år Risiko for ledighed og langtidsledighed Der er betydelige variationer i risikomønstret blandt forskellige persongrupper på arbejdsmarkedet. Det giver jobcenteret gode muligheder for tidligt at spotte de grupper, som har en forøget risiko for langtidsledighed. De voksne ufaglærte kvinder i Jammerbugt har overgennemsnitlig risiko for både ledighed og langtidsledighed, jf. figur 15. De ufaglærte mænd samt både de ufaglærte og uddannede unge har en relativ stor risiko for ledighed men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Det er vigtigt både at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Desuden er der behov for en indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. Figur 15: Risikoen for ledighed og efterfølgende langtidsledighed i Jammerbugt fordelt efter forskellige persongrupper Gns. Uddannede unge Ufaglærte unge Ufaglærte mænd Faglærte mænd Gns. Gns. Nordjylland Ufaglærte kvinder Faglærte kvinder Voksne VU Seniorer Gns Andel af nyledige, der bliver langtidsledige (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er blevet ramt af nyledighed i perioden 4kv211 til 3kv212. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller jobklar kontanthjælp, efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af nyledige i 211, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er årige, Voksne kvinder/mænd er 3-54 år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. 14

16 Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Faglært Videregående uddannelse 5.3. Langtidsledigheden blandt uddannelsesgrupper De ufaglærte og faglærte udgør de største grupper blandt de langtidsledige i Jammerbugt. De to grupper bærer tilsammen 87 pct. af langtidsledigheden, jf. figur 16. Risikoen for langtidsledighed falder generelt med et stigende uddannelsesniveau. Langtidsledigheden i Jammerbugt er således højest blandt ufaglærte (2,2 pct.) og lavest blandt personer med en videregående uddannelse (,9 pct.), jf. figur 17. Der er dog tale om, at langtidsledigheden er høj blandt nyuddannede både for faglærte (2,4 pct.) og personer med en videregående uddannelse (2,4 pct.). Figur 16: Antal langtidsledige i Jammerbugt fordelt efter uddannelse, opgjort i oktober 212 Antal Antal Figur 17: Langtidsledighedsprocenten for hhv. alle og for nyuddannede i 211, opgjort i oktober 212 5, Alle langtidsledige 4, 3, 2, 1,, 2,2 1,3,9 Nyuddannede 2,4 2,4 5, 4, 3, 2, 1,, 2 2 Ufaglært Faglært Videregående udd. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet enten en erhvervs- eller videregående uddannelse højst et halvt år før de blev ledige. Jammerbugt Nordjylland Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i perioden fra august 21 til august 211 og er langtidsledige i august 212. Langtidsledighedsprocenten er antallet af langtidsledige i procent af arbejdstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort for årige i 211 De nyuddannede er således en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet lige nu, da de har svært ved at klare sig i konkurrencen mod ledige med både erfaring og uddannelse. Derfor er det særligt vigtigt, at det i videst muligt omfang sikres, at de nyuddannede bibeholder deres kompetencer og kommer i job. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor mange uddannede ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år som følge af alder. 6. Styrket samarbejde med virksomhederne Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Der er store gevinster at hente for beskæftigelsesindsatsen, hvis det f.eks. lykkes at få virksomhederne til at synliggøre job for de jobklare ledige, at etablere uddannelsesaftaler til unge og voksne, at ansætte sygedagpengemodtagere i delvise raskmeldinger og at stille målrettede aktiveringspladser til rådighed for de offentligt forsørgede. 15

17 Andel i virksomhedsrettet aktivering jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Stigning i virksomhedsrettet aktivering I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det ses bl.a. ved, at der er sket en opprioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering i Jammerbugt er steget fra ca. 9 personer i 28 til ca. 44 personer i marts 212, jf. figur 18. Der har især været en markant stigning i antallet af ledige i privat virksomhedspraktik. Siden marts 212 er antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering dog faldet i Jammerbugt Kommune. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen fortsat har fokus på at anvende virksomhedsrettede aktiveringstilbud til ledige. Figur 18: Udviklingen i antal deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Jammerbugt, september 27 oktober Løntilskud privat Virksomhedspraktik privat Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Fuldtidspersoner Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik offentligt 6.2. Aktiveringsgrad og samarbejdsgrad med virksomhederne De seneste års opprioritering af den virksomhedsrettede aktivering har betydet, at andelen af virksomheder, der medvirker til aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er fordoblet siden 29. I dag medvirker ca. 37 pct. af virksomhederne i Jammerbugt i aktiveringsindsatsen. Der er dog store forskelle på, hvor meget man samarbejder med virksomhederne i de enkelte kommuner i Nordjylland. Jammerbugt har en relativt høj samarbejdsgrad med de lokale virksomheder og en relativt høj andel i virksomhedsrettet aktivering, jf. figur 19. Figur 19: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i Nordjylland fra oktober 211 til oktober Rebild Vesthimmerland Jammerbugt Brønderslev Mariagerfjord Hjørring Frederikshavn Nordjylland Thisted Aalborg Gns. Morsø Læsø Samarbejdsgrad Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Gns. Beskæftigelsesindsatsen skal også fremadrettet fokusere på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkelig antal pladser i virksomhederne for jobcenterets forskellige målgrupper, at virksomhederne kan få bistand til rekruttering, og at der kan samarbejdes om at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne. 16

18 Læsø Rebild Brønderslev Morsø Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Vesthimmerland Mariagerfjord Thisted Aalborg Nordjylland 6.3. Jobsynligheden i Jammerbugt og i Nordjylland Et tæt kontaktforløb med de ledige har positive jobeffekter og medvirker til at afkorte ledighedsforløbene. Det handler bl.a. om, at jobsamtalerne kan øge synligheden af konkrete jobåbninger for de ledige og dermed målrette jobsøgning og jobsøgningsmetoder. I de senere år er antallet af synlige jobåbninger på arbejdsmarkedet i både Jammerbugt og hele Nordjylland faldet markant. Det handler om, at mange arbejdsgivere ofte rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler, når de ansætter, fordi de f.eks. allerede har et rekrutteringsgrundlag blandt tidligere ansatte eller i form af uopfordrede ansøgninger. Figur 2: Andelen af synlige jobåbninger i Nordjylland i 21 Pct Pct Det er særligt udtalt i perioder med høj ledighed, bl.a. fordi en del arbejdsgivere undlader at opslå stillinger i jobdatabaser, da de ønsker at undgå ansøgninger Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Jobsynligheden er opgjort som antallet af jobopslag i jobnet.dk i procent af antallet af jobåbninger i 21. fra et stort antal ledige. Det betyder, at mange jobåbninger ikke er umiddelbart åbne for ledige og nyuddannede. I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er det derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at synliggøre flest mulige jobåbninger for de ledige. I Jammerbugt opslås ca. 16 pct. af jobåbningerne på Jobnet.dk, jf. figur 2. Det er noget lavere end gennemsnittet for Nordjylland. Beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at medvirke til, at virksomhederne synliggør jobåbningerne for ledige og langtidsledige og at medvirke til, at de ledige målretter deres jobsøgning mod gode jobområder, både geografisk og branchemæssigt Behov for at understøtte virksomhedernes rekruttering I en situation med høj ledighed kan det virke paradoksalt, at et stigende antal virksomheder i Nordjylland oplever vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft. Der er tale om, at de nordjyske virksomheder forgæves forsøgte at rekruttere til ca. 1.1 stillinger i 2. halvår 212. De forgæves rekrutteringer kan bl.a. handle om, at der er høje eller specialiserede kvalifikationskrav til den ønskede arbejdskraft. Der kan imidlertid også være tale om en manglende synliggørelse af jobbet eller manglende ansøgere til stillingerne. Man kan i disse situationer tale om, at både virksomhederne og de ledige går glip af et muligt ansættelsesforhold, som kan komme begge parter til gode. Det er derfor vigtigt, at der er dialog mellem jobcenteret og virksomhederne om en rekrutteringsservice, der kan målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger. 17

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Jammerbugt Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Faktaark for Jammerbugt Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Jammerbugt Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesregion Nordjylland har fået udarbejdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Maj. Nøgletal for Midtjylland i 2012

Maj. Nøgletal for Midtjylland i 2012 2013 Maj Nøgletal for i 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER OG JOBÅBNINGER...1 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: LEDIGHED, DEMOGRAFI OG PENDLING...2 SITUATIONEN

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 24. januar 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

CENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat

CENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 4. april 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden for

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.juli 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver. Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen

Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver. Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen Dagsorden 1. Arbejdsmarkedet i Nordjylland 2. Generelle udfordringer 3. Reformer på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Notat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10.

Notat. I maj 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 4,1 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 10. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1. august 216 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres

Læs mere

Notat. I august 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 3,7 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 1.

Notat. I august 2016 var ledigheden i Ballerup Kommune: 3,7 pct. (jf. faktaside 4). BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 1. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 1.november 16 Tlf. dir.: 4178 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Holtoug Bjældager (jakb) Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat

BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 21.marts 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Lokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges

Lokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges Notat om målfastsættelse i BP2015 Dette notat beskriver hvordan administrationen beregner og giver forslag til konkrete måltal for de politiske mål i beskæftigelsesplanen. Der tages udgangspunkt i tal

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune

Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR IKAST-BRANDE... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I IKAST-BRANDE... 4 BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet Indhold: Udvikling i borgere på offentlig forsørgelse Ledighedsprocent Ledige fordelt på A-kasser Opfølgning på Beskæftigelsesplan 20 Konkrete mål Supplerende

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Roskilde 2. statusnotat 2010 September 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Roskilde - 2. statusnotat 2010

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Denne

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Halsnæs. Bilagstabeller

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Halsnæs. Bilagstabeller Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Halsnæs Bilagstabeller November 2010 Bilagstabeller Målgruppen for Jobcenter Halsnæs indsats... 3 Tabel 1: Personer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Randers Kommune

Arbejdsmarkedet i Randers Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Randers Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RANDERS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune

Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Hedensted Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR HEDENSTED... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I HEDENSTED... 4 BESKÆFTIGELSEN I HEDENSTED

Læs mere