Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége., troisième série.)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége., troisième série.)"

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége., troisième série.) No findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik rn. v Juni 1889, S find es opførte i Fortegnelse over Norges officielle I Statistik m. v. 1 Juli December 1891, S findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 1 Januar December 1894, S findes opførte i Fortegnelse over orges officielle Statistik m. v, 1 Januar December 1897, S De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins ;de fer publics.) Civil Retspleie (Statistique de la justice civile.) Oversigt over de vigtigste Results! er af de. statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen i Kongeriget Norge 1 Januar (4percu général du recensement du ler Janvier 1891.) Norges Bergværksdrift 1894 og (Statistique des mines et usines.) Strafarbeidsanstalter 1895/96. (Statistique des maisons centrales pénitentiaires ) De Spedalske i Norge (Les lépreux en Norvége.) Norges Skibsfart (Statistique de la navigation.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Sundhedstilst. og Medicinalforholdene '1895. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 291. Kriminel Retspleie 1892 og (Statistique de la justice criminelle: Procédure.) Distriktsfængsler (Prisons départementales.) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Den norske Rigstelegraf (Statistique des télégraphes du Royaume.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénée.) Norges Handel (Statistique du commerce.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) Veterinærvæsenet og kjødkontrollen (Compte rendu du service vétérinaire et de l'inspection de la viande ) 300. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) 301. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Det tekniske undervisningsvæsen (Enseignement technique.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie række no BERETNING OM BET TEKNISKE UNDERYISNINGSVIESEN. FOR AARET (Enseignement technique.) UDGIVEN AF KIRKE- OG UNDERVISNINGS-DEPARTEMENTET. -.A=00004* KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCII EHOUG & C O

4 Trykt i O. Christiansens Bogtrykkeri.

5 dgivelsen af nærværende beretning om det tekniske undervisningsvæsen for aaret er det første forsøg i retning af fagskolestatistik og er som saadant beheftet med de feil og ufuldkommenheder, som et førstegangs arb eide ikke kan undgaa. Delvis beror vistnok disse paa mangler ved det materiale, der har foreligget ved beretningens udarbejdelse. Hertil har i det væsentlige været benyttet de dels trykte dels skrevne aarsberetninger, der fra de forskjellige skoler har været indsendt til vedkommende departement. Disse beretninger har for de lavere skolers vedkommende været affattet i noget forskjellig udstrækning; enkelte har været noksaa detaljerede, andre meget summariske. Dette har selvfølgelig vanskeliggjort en sammenlignende fremstilling af skolernes virksomhed. Det vil være ønskeligt, at de forskjellige tekniske undervisningsanstalters bestyrere og lærere meddeler kirkedepartementets 2det skolekontor L. de bemærkninger, de maatte have at gjøre ved beretningens anlæg og udarbejdelse, forat hensyn dertil kan blive taget og feilene rettede i senere aargange. Forskjellige omstændigheder har forsinket beretningens udgivelse. Man haaber imidlertid i den nærmeste fremtid at kunne bearbeide flere aargange samtidig og derved bringe beretningerne frem til sidste forløbne skoleaars. Udarbejdelsen af nærværende beretning har været overdraget cand. jur. Klaus Hoel. Kristiania i november 1898.

6 Indhold. De tekniske skoler i Trondhjem, Kristiania og Bergen: P. 1. Historisk oversigt 1 2. Optagelsesfordringerne; faste og hospiterende elever 2 3. Læseaaret 3 4. Kursernes varighed. Fagafdelinger Fagfordeling og timetal 4 6 a. Elevantal i skoleaaret Ob. Elevantal fra skolernes oprettelse 6 7. Gjennemgaaet pensum i skoleaaret Klasse- og afgangsexamina Si 9. Administration Lærerpersonalet Skolepenge Økonomi 52 De tekniske aftenskoler: 1. Indledning Optagelsesfordringer Skoleaarets varighed Kursernes varighed. Fagafdelinger Fagfordeling og timetal i skoleaaret Elevantal i Elevernes livsstilling Klasse- og afgangsexamina Administration Skolepenge, fripladse og stipendier Økonomi 63 Kristiania tekniske elementærskole.. 65 Skiensfjordens mekaniske fagskole Den tekyiske skole i Karljohansværn 69 De offentlige tegneskoler Hamar skole 70 Kragerø 71 Arendals 71 Egersunds 72 Aalesunds 72 Molde 72 Kristiansunds 72 Tromsø 72 Risør 73 Grimstad a) 73 Opgave over tegneskoleelevernes livsstilling i Table des matières. Les écoles techniques de Trondhjem, Kristiania, Bergen : P. 1. Historique 1 2. Exigences d'admission ; des elèves suivant tous les cours ou des cours spéciaux 2 3 Durée de l'année scolaire 3 4. Durée des cours. Les branches spéciales 3 5. Les différentes matières de l'enseignement et la répartition des leçons 4 6 a. Nombre des élèves dans l'année scolaire de h. Nombre total des éléves depuis la fondation des écoles 6 7. Matières étudiées dans l'année scolaire de Examens de classe et de sortie Organisation administrative Corps enseignant Droits scolaires Ressources financières 52 Les écoles du soir techniques: 1. Historique Exigences d'admission Durée de l'année scolaire Durée des cours. Les branches spéciales Les différentes matières de l'enseignement et la répartition des leçons dans l'année scolaire de Nombre des élèves en : Position des élèves Examens de classe et de sortie Organisation administrative Droits scolaires, places gratuites, bourses 62 il. Ressources financières 63 L'école technique élémentaire à Kristiania 65 L'école d'apprentissage pour des mécaniciens à Skiensfjorden, Porsgrund.. 66 L'école technique à Karljohansværn 69 Les écoles du soir de dessin : L'école de Hamar 70 - Kragerø 71 -» Arendal 71 -» Egersund 72 -» Aalesund 72» Molde 72,Kristiansund 72» Tromsø 72 -» Risør 73 -» Grimstad 73 Position des élèves 74

7 De tekniske skoler i Trondhjem, Kristiania og Bergen. I. Historisk oversigt. Af skoler med det formaal at meddele saadanne, der har bestemt sig for teknisk eller anden praktisk virksomhed, den fornødne teoretisk-tekniske uddannelse har vort land 3, nemlig I i Trondhjem, i i Kristiania og I i Bergen. Af disse er Trondhjems, den ældste, traadt i virksomhed i 1871, Kristiania skole i 1873 og Bergens i Ifølge den første plan for Trondhjems skole af 4de juli 1870 var skolens øiemed at meddele dem, der havde bestemt sig for en lavere teknisk virksomhed (dampskibsmaskinister, formænd og bestyrere af mindre fabrikker, sagbrug moiler, bygningsarbeider osv.) en fuldstændig teoretisk-teknisk uddannelse samt at meddele enkelte teoretiske kundskaber til dem, som havde bestemt sig for anden praktisk virksomhed (handelsmænd, landmænd, haandverkere osv.). Som betingelse for optagelse skulde fra 1874 kræves middelskolens afgangsexamen og før dette aar en bestaaet optagelsesprøve. Skolen var treaarig med fælles undervisning for alle i Iste aar, medens den i 2det og 3die aar deltes i to linjer, en for mekanikere, bygmestere og ingeniører og en for kemikere. Ved kgl. resol. af iste april 1876 blev planen revideret. Den væsentligste forandring bestod i, at skolen deltes i 3 linjer, en for maskinteknikere, en for bygnitiksteknikere, og en for kemikere. I det første aar skulde undervisningen være fælles for alle tre linjer, i det andet fælles for maskinteknikere og bygningsteknikere og i det tredie sondret for alle tre linjer. Kristiania tekniske elementærskoles øjemed var ifølge dens første plan af 26de august 1872 at meddele de fornødne elementærkundskaber til unge mænd, der havde bestemt sig for teknisk virksomhed, eller som vilde forberede sig til optagelse ved en Mere teknisk undervisningsanstalt. Som betingelse for optagelse krævedes, at vedkommende skulde have bestaaet en optagelsesprøve af omfang i det væsentlige svarende til det i almindelighed i landets skoler ved fjorten-aars alderen naaede kundskabsmaal. Skolen var treaarig og undervisningsgjenstandene de samme for alle elever. Ved kgl. resol. af 24de juli 1876 blev skolen forandret derhen, at der til dens almindelige for alle elever fælles treaarige kursus føiedes en fjerde klasse for maskin- og bygningsitigeni-

8 2 ører. Optagelsesprøven bibeholdtes i matematik, historic og geografi, norsk stil, tysk og engelsk, men fordringerne ved proven skulde nu være de samme som ved middelskolens afgangsexamen. Bergens tekniske elementærskole var ifølge sin første plan af 9de august 1873 i de ovenfor nævnte punkter i alt væsentligt ordnet paa samme maade som Kristiania skole ved plan af 26de august Ved siden af den tekniske elementærskole havde anstalten ogsaa en teknisk sondags- og aftenskole, hvis maal var gjennem meddelelse af fagmæssig undervisning og almennyttige kundskaber at bidrage til haandverkets og kunstflidens fremme. Denne skole var delt i 2 klasser, af hvilke den øverste var toaarig. I 14 timer ugentlig i tiden fra 15de septbr. til ide april (15de juni) meddeltes der undervisning i norsk, regning med bogforsel, populær geometri og tegning, hvortil kom populære foredrag i fysik, mekanik, kemi, mineralogi og statistik. Der var adgang til at deltage i undervisningen i et enkelt fag, uden at man var bunden til at deltage i de andre. Forandringer i planen blev foretagne ved kgl. resol. af 10 juli 1879, I september 1881 og i juli De nugjældende planer for de 3 tekniske skoler er for Trondhjems vedkommende approberet lode december 1890, for Kristianias vedkommende 2den januar 1891 og for Bergens vedkommende ligeledes 2den januar Optagelsesfordringerne; faste og hospiterende elever. For at kunne optages som fast elev ved Trondhjems og Bergens skoler maa vedkommende aspirant have fyldt det 15de aar og være konfirmeret, fra hvilke bestemmelser der dog under særegne omstændigheder kan dispenseres. For Kristiania skole findes ingen tilsvarende bestemmelse om alder ved optagelsen. Dernæst udkræves ved samtlige skoler bestaaet middelskoleexamen. Istedetfor denne kan dog ved Trond hjems skole træde en anden, mindst dermed ligestillet, offentlig examen og ved Bergens skole en optagelsesprøve omfattende norsk og matematik i samme omfang som ved middelskoleexamen samt oversættelse fra tysk af et lettere, ikke for læst stykke. Elevantallet i Iste klasse er ved Kristiania og Bergens skoler fastsat til hoist 25. I konkurrancetilfoelde tages hensyn til hovedkarakteren ved middelskoleexamen. Dog kan aspiranter, der har været i praktisk virksomhed og derom fremlægger anbefalende vidnesbyrd eller godtgjør at have erhvervet yderligere teoretisk uddannelse efter endt middelskoleexamen, ved Trondhjems og Kristiania skoler tilstaaes en opflyttelse af hovedkarakteren. Hvis der ved Bergens skole melder sig flere end 25 til optagelse i Iste klasse, bestemmes valget mellem dem ved en konkurranceprøve i norsk og matematik. Faste elever kan ved samtlige skoler optages i højere klasse, naar de godtgjør, at de besidder de fornødne forkundskaber. Det er overladt til lærerraadet at afgjøre, om i disse tilfælde optagelsesprøve skal afholdes og isaafald i hvilke fag. Ved Kristiania skole udkræves ogsaa i tilfælde af optagelse i høiere klasse bestaaet rniddelskoleexamen. Ved siden af de faste elever kan der ved alle tre skoler optages hospiterende elever, der kun deltager i enkelte fag efter eget valg. De optages i

9 3 regelen uden prove. Ved Tronclhjems skole er det dem tilladt at underkaste sig examen i sine fag ; ved de to andre skoler staar adgang hertil dem ikke aaben, hvorimod de kan erholde vidnesbyrd fra skolen om at have fulgt undervisningen i vedkommende fag. 3. Læseaaret begynder ved alle skoler iste september og varer til næste juni maaneds udgang, examen heri medregnet. 4. Kursernes varighed. Fagafdelinger. Kursernes varighed er ikke den samme for alle skoler. Ved Trondhjems og Kristiania skoler er kurset fireaarigt, ved Bergens treaarigt. Trondhjems skole er delt i 4 fagafdelinger'): I. For arkitektur. 2. For ingeniørvæsen. 3. For maskinvæsen. 4. For kemi. Kristiania skole er delt, 3 afdelinger 2): 1. For bygningsteknikere. 2. For maskinteknikere. 3. For kemikere. Bergen skole er delt i 2 afdelinger : 1. For mekanikere. 2. For kemikere. Ved Trondhjems skole er i det iste aar undervisningsfag og timetallet det samme for alle afdelinger ; i det 2det aar fælles for afdelingerne for arkitektur, ingeniørvæsen og maskinvæsen, men i 3die og 4de aar forskjellige for alle afdelinger. Ved Kristiania skole er undervisningen fælles for alle i de 2 forste aar og ved Bergens skole i de forste 1 1/2 aar; senere skilles eleverne i henholdsvis 3 og 2 afdelinger. 5. Fagfordeling og timetal i skoleaaret (se tabel side 4'. 6. Elevantal i i de forskjellige klasser. Samlet elevantal fra skolernes oprettelse til og med (se tabel side 5, 6 og 7). 7. Pensum gjennemgaaet i skoleaaret (se tabel side 8 1) Afdelingerne betegnes senere for kortheds skyld med A, J, M og K, Afdelingerne betegnes med B, M og N.

10 5. Fagfordeling og timetal i skoleaaret E'ag. Trondhjems skole. Kristiania skole. Bergens skole.,4 Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4.,_; 0 cn 'CI "... AJ og M K A J M K A 1 M K W '72. B M K B M K (1., En th cd cni d.) tn W as Klasse 3. Klasse 4., ; 4, W cd F-31 $.: c4 cg cp W ai es ,-,u;.. Klasse 2 2det halvaar. Mek. linje. Kern. linje. Klasse 3 iste halvaar. Mek. linje. Kern. linje. 1 Klasse 3 2det halvaar. Mek. linje. Kern. linje. Matematik Fysik Kemi 5 i] 2 ï] Konstruktionstegning ] 6 7 Beskrivende geometri Frihaandstegning Norsk Teknisk skrivning 1 1 Mekanik ] 3 Bygningslære Maskinlære Mekanisk teknologi Kemisk do Laboratoriearbeider Kunsthistorie og formlære Vei- og Brobygning, jernbanebygning 51/2 8 1/2 5 1/2 12 6] 8 6] 2 Bygningsstatik Mekanisk varmeteori.... 2

11 Anvendt fysik Landmaaling 2 3] 5 2 3] ] 5 4] ] Vandbygning 6 Skibsbygning Elektroteknik Sten- og fjeldlære Bogholderi 6 ] 2 5] Nationaløkonomi og retslære Tysk 3 Værkstedsarbeide Særkursus i maskinlære Grafostatik med øvelser 4 Særkursus i bygningslære a. Elevantal i skoloaaret Faste elever ilospiter ende elever *] Ialt : Faste elever 153 Hospiterende elever Ialt Faste elever 188 Hospit. elever.. 2 Ialt Faste elever 69 Hospiterende elever ] Kun Iste halvaar. Deraf 2 timer kun i Iste halvaar. 3] Hertil kommer praktiske øvelser i 8 dage. 4.1 Hertil 4 ugers praktiske øvelser. 5] I aaret er desuden læst i extratime. 6] Heri ogsaa indbefattet vandbygning. 7] Deraf 4 deskriptiv tegning. Under tegningen gives ogsaa øvelser i rundskrift. Kemikerne har deltaget i undervisningen i hydrodynamik. 3] Desuden 3 ugers praktisk øvelse i landmaaling. *1 Opgaven for de enkelte linjer maa være feilagtig, da det samlede antal faste elever skal være 39 i 3die klasse.

12 6 b. Elevantal fra skolernes oprettelse. Trondhjems skole 1). Kristiania skole 2). Bergens skole. Sk oleaar. Faste elever. Hospiterende elever. Sum. Fuldstændig afgangs _ examen. Faste elever. pelvis afgangsexamen. Hospiterende elever. Sum. Fuldstændig afgangsexamen. Delvis afgangsexamen. Faste elever. Hospi - terende elever. Sum. Fuld - stændig afgangsexamen. Delvis afgangs" examen )

13 ) l (; ) Naar antallet af de ovenfor for hvert enkelt aar opførte udexaminerede elever ikke stemmer med det i aarsberetningen for tilsvarende aar opførte tal, skriver dette sig dels fra, at flere elever har underkastet sig afgangsexamen efter mere end en faglinie ; vedkommende elev er derfor i aarsberetningen opført som udexamineret mere end i gang, medens han i ovenanførte opgjør kun er anført i gang, nemlig under det aar, hvori han sidst tog sin afgangsexamen. Hertil kommer, at enkelte elever af sygdom eller andre grunde undertiden har faaet udsættelse med sin afgangsexamen til saa sent i læseaaret, at aarsberetningen allerede er udfærdiget, førend denne afgangsexamen er absolveret ; saadanne elever er altsaa ikke medtagne som udexaminerede i aarsberetningen, medens de er medregnede her. 2) Elever, der har taget afgangsexamen i to afdelinger, er kun medtagne sidste gang. 3) Samtlige fra det ældre treaarige kursus. Foruden disse var der 4, der gik op i den nyoprettede 4de klasse. 4) I traadte den nye plan i kraft. Der oprettedes parallelklasser. Hospitanter fik fra nu af ikke længere adgang til examen.

14 7. Gjennemgaaet pensum i skoleaaret Trondhjems skole. Kristiania skole. Bergens skole. Iste klasse: Matematik, To timer. Repetition af enkelte afsnit af det i middelskolen læste. Den arithmetiske og geometriske række. Stereometri. Plan trigonometri Analytisk geometri. Regning af opgaver paa skolen og hjemme. Iste klasse: Matematik, 6 timer. Plan trigonometri (efter Johannesens lærebog). Stereometri (efter Guldberg). Arithmetik (efter foredrag aflærerne) : Om irrationale tal, ligninger, rækker, renteberegning. Repetition. Opgaver til øvelse i stort antal. iste klasse: Matematik, 6 timer. Algebra: Brøk, rod- og potenslæren. Ligninger af iste og 2den grad. Logarithmer, arithmetiske og geometriske rækker, combinationslæren, binominalformelen, rødder og coefficienter, funktioner, complexe størrelser, 3die grads ligninger, uendelige rækker, den binomiske række, exponentialrækken, den logarithmiske række. Geometri: Repetition af middelskolens pensum. Tri gonometri: De trigonometriske funktioner og deres variationer, anvendelse paa sammensætning af kræfter og bevægelse, trigonometriske funktioner til summer, differentser og multipla af vinkler, opløsning af retvinklede og skjævvinklede triangler, cyklometriske funktioner. Fysik, 7 timer. Ved foredragene fulgtes for optikens vedkommende Paulsens og for de øvrige afsnits ved- Fysik, 4 tinier. Vædskers og gasarters mekaniske forhold, bølgebevægelse, akustik, optik. Som ledetraad Fysik, 6 timer. Indledning til fysiken. Fysisk mekanik : Bevægelseslæren, kræfter, tyngdepunkt, arbeide,

15 kommcnde Ellingers lærebog, hvorhos det foredragne stadig indøvedes ved examination og skriftlige opgaver paa skolen og hjemme. Kemi, 5 timer. Uorganisk kemi, hovedsagelig efter»zängerles Lehrbuch der Chemie«. Foredragene ledsagedes af talrige experimenter. Examination og gjennemgaaelse af støchio metriske opgaver, der udførtes hjemme og paa læreanstalten. Frihaandstegning, gjennemsnitlig 6 timer. Øvelser efter fortegninger af Hänselmann, Kolb & Hogg, m. fl. Tegningerne optrukket med pen og derefter farvelagt. Tegning efter gibsmodeller. Til afskygning anvendtes først sortkridt og stub, senere ude-, lukkende skraffering med pen og tusch. Konstruktionstegning og beskrivende geometri, gjennemsnitlig timer. Ovaler, keglesnit, rullelinjer, tes Schiøtz's fysik. Stadige experimenter ; regneopgaver hjemme og paa skolen. Kemi, 6 timer. Et udførligere kursus i uorganisk kemi, væsentlig efter Zängerles lærebog ; støchiometriske beregninger. Tegning. Frihaandstegning 6 timer. Ornamenter, optrukne med blyant, pen eller pensel ; klodstegning, hvorunder skygning med pensel ; tegfling efter urner og gibs ; formlære efter Sachens Katechismus der Baustile. Plangeometrisk og deskriptiv konstruktion, 4 timer. trægh edsmoment, pendelbevægelse, friktion, vædsker, luftarter. Akustik : Bølgebevægelse, lyd, tonehoide, svingetal, klangfarve, toners intervaller, lydens udbredelse, forplantningshastighed, reflektion, interferents. Optik : Lysets forplantningshastighed, reflektion, brydning, øiet, mikroskoper, kikkerter, lysets natur, fotometri. Som ledetraad er benyttet Schiotz's lærebog i fysik. Til de fleste afsnit er dikterede betydelige tilføielser. Kemi, 6 timer. Den uorganiske kemi, støchiometriske opgaver. Frihaandstegning, 6 timer, væsentlig efter dekorative forbilleder for det meste udført i farver med pen eller pensel. Konstruktionstegning, 2 timer. Geometriske konstruktioner. Øvelser i rundskrift.

16 Trondhjems skole. Kristiania, skole. Bergens skole. spiraler, exenterskiver, enkelte og sammensatte maalestokke. Beskrivende geometri: Punktet og den rette linje, planet, projektion af prismer, pyramider, cylindere og kegler i forskjellige stillinger. Snit mellem de ovennævnte legemer og planet, mellem kuglen og planet samt gjennembrydninger mellem disse legemer indbyrdes. Udfoldning af de afskaarne og gjennembrudte legemers overflade. Teknisk skrivning, gjennemsnitlig i time. Romersk-, antik-, kursiv-, jern- og rundskrift. Norsk, 2 timer. To stile. Disponitionslære og stillære. Den poetiske og prosaiske literaturs inddeling og arter. Udvalgte punkter af den norske og danske literatur. Ochlenschlägers Aladdin. Ibsens Kongsemnerne. Deskriptiv geometri, i time iste afsnit, linjen og planet. Skrivning, I time. Rundskrift haandskrift, kartskrift Norsk, 3 timer. 13 stile af skildrende og ræsonnerende indhold ; literaturlæsning, væsentlig efter Pauss og Lassens læsebog IV. 2; specielt er behandlet Wergeland, Welhaven, Bjornson og Ibsen. Deskriptiv tegning, 4 timer. Deskriptiv geometri, 2 timer. Fastings og Engelsens lærebog benyttet som ledetraad. Norsk, 4 timer. Stilistik: Stoffets inddeling og ordning. Orthografiske regler. Literaturkesning. Tysk, 3 timer. Efter gjennemgaaelse af Otto Kristiansens tyske stil- og taleøvelser, hvorunder der er

17 2den klasse: Matematik, 4 timer. I første halvaar for A. J. M. K. : Hele funktioner. Den arithmetiske række og dens summering. Brudne funktioner. Differentialregning. Theorien for maximum og minimum. Bestemmelsen af og De almindelige integraler. I andet halvaar for A. J. M.: Exempier paa differential- og integralregningens anvendelse i geometri og mekanik. Simpsons regel. Den geometriske betydning af ligninger af 2den grad med 2 variable. Sfærisk trigonometri. lagt særlig vægt paa at erhverve fxrdighed i at bruge sproget mundtlig, er givet veiledning i handelskorrespondance efter Nissens lærebog, hvoraf ca. 30 breve er gjennemgaaet. Læsning efter Gundersens tyske læsebog for gymnasiet. Stilskrivning. 2den klasse: Matematik, 6 timer. Sfærisk trigonometri i kort uddrag efter diktat; analytisk geometri ; elementerne af analytisk stereometri ; om den hele funktion efter dr. Holst's»Rækker< til og med binominalformelen. Repetion. Opgaver. 2den klasse: Matematik I, 6 timer i Iste halvaar for alle. Analytisk geometri : Rette linjer, cirkel, elipse, parabel, hyperbel. Den generelle 2den grads ligning og dens transformationer. Stereometri : Kubikindhold af legemer. Mathematik II, 4 timer i 2det halvaar for mekanikere. Differentialregning : Taylors og Maclaurins rækker med anvendelser. Maxima og minima. Indledning til integralregningen. Integrationsformler og integrationsmetoder. Partialbrøkspaltning og derunder hørende integrationsmetoder. Irrationale funktioner, trigonometriske funktioner. Kvadratur. Rektifikation. Dobbeltintegraler. Kubik- og overfladeberegninger.

18 Trondhjems skole. Kristiania skole. Bergens skole. Beskrivende geometri II, 4 timer for A. J. M. : Skyggelære. Axonornetri. Perspektiv. Mekanik I, 5 timer for A. J. M. K. Kinematik: Kræfters ligevægt. Grafisk statik: Fasthedslæren, den elastiske linje, det materielle punkts bevægelse, faste legemers bevægelse, friktionslæren. De almindelige mekaniske hovedprinciper : Loven om den levende kraft, de virtuelle hastigheders princip. d'alemberts princip, tyngdepunktsloven. Stodtheorien. Bygningslæren I, 4 timer foredrag med 6 timer tegning. For A. J. M. Murarbeider: Murstensvægge, forband, gesimser, indfatning af dore, Deskriptiv geometri med konstruktion, 6 timer. Skraatstillede legemer, legemers gjennemsnit, tangerende planer ; skyggelære ; nogen modellering, dels efter gibs, dels efter maskinmodeller. Mekanik, 6 timer. Statik i fuldstændigere, theoretisk udvikling ; fasthedslære med mange beregningsopgayer over bjælkers, soilers og axlers styrke og formforandringer ; experimenter over direkte stræk og tryk, Wining samt vridning. Beregning af kræfters omsætning paa maskiner, disses effekt og friktion. Dynamik fuldstændigere gjennemgaaet ; den sammensatte lineære bevægelse, kaste-, central- og pendelbevægelse ; roterende bevægelse ; trzeghedsmoment, læren om stod og friktion ; hydrostatik. Bygningsteknologi, 2 timer. Bygningsmaterialier : Træ, naturlig sten, kunstig sten, metaller, hjælpematerialier. Mekanik I, 6 timer i iste halvaar for alle. Kræfters sammensætning og ligevægt, belastningssystemer, lagertryk, grafisk og analytisk beregning af hvælv, fagværk, tagstole osv. Mobil belastning. Læren om tyngdepunkt, stræk- tryk- og boiningsfasthed. Mekanik II, 6 timer i 2det halvaar for mekanikere: Knækfasthed, forskyvning, torsion, sammensat fasthed alt efter Bachs lærebog. Kræfter i rummet, centralaxe, æquivalents, parallele kræfter. Bygningslære, 4 timer i Iste halvog 2 timer i andet halvaar for alle. Forbindelser og konstruktioner i sten, træ og jern. Hvælv. Funda-

19 vinduer, kjeldermure, forstøtningsmure, kvadermure. Betonvægge, stilladser, murmaterialier, pudsarbeider, buer, hvælv. Tømmerarbeider : Træets behandling og beskyttelse, de almindelige tømmerforbindelser, forstærkede bjælker, hæng- og sprængværk, vægge af træ, bjælkelag og trækonstruktioner med beregninger af dimensioner. Tegningen omfatter de vigtigste af de i foredragene gjennemgaaerle konstruktioner samt udførelse af arbeidstegningerne til en mindre murbygning. Maskinlære I, 4 timer foredrag og 6 timer tegning. For A. J. M. K. Indledning. Kraft og arbeide. Bevxgelsen i fri og tvungne baner. Den tvungne bevægelses eiendommeligheder. Maskinen og dens indretning. De motoriske kræfter. Effekt, nytteeffekt og virkningsgrad. Effekttabene og deres aarsager. Betingelserne for høi virkningsgrad. Maskinens bevægelsestilstande. Maskinkonstruktionens opgave, anordning og geometriske sammenhæng. Form og dimensioner. Elementerne af læren om materialiernes elasticitet og fasthed. mentering, gulv- og tagkonstruktioner. Trapper. Tagtækning. Bygningstegning, 4 timer for alle. Opgaver svarende til det i bygningslæren gjennemgaaede. Tegning af et lidet vaaningshus i træ. Maskinlære I, 4 timer i 2det halvaar for alle. Beskrivende maskinlære: Maskinelementer og de vigtigste mekanismer. Dampmaskinen og dens udviklingshistorie. Gasmaskinen. Maskinlære II, 2 timer i 2det halvaar for mekanikere. Konstruktion og beregning af de enkelte maskindele : Kiler, skruer, klinknagler, tandhjul, remskiver og taugskiver. Maskintegning I, 4 timer i 2det halvaar for alle. Tegning efter forelagte plancher og modeller.

20 Trondhjems skole. Kristiania skole. Bergens skole. Forbindelser ved kiler, skruer og nagler ; krympeforbindelser. De enkelte maskindele : Tapper, axler og koblinger ; lagre og lagerstole ; transmission ved hjul ; direkte ved tandhjul og friktionshjul, indirekte ved taug, rem og kjetting. Hjulenes form og konstruktion ; transmission ved stangforbindelser. Ballancer og vægtstænger, vever, vevaxler, vevstænger, exentrer og krydshoveder. Organer for overførelse af vædskers og gasarters bevægelse, rør, cylindre, pakninger, stempler, stempelstænger, ventiler og kraner. Tegningen omfatter konstruktion af maskindele og enkelte, mindre sammensatte maskindele. Mekanisk teknologi I, 4 timer foredrag og øvelser. For A. J. M. Indledning. Jernmodifikationer. Jernertse. Fremstilling af raajern, smedejern og staal. Kort oversigt over vaskeværk til behandling af kobberkis. Hovedtrækkene ved kobberets fremstilling. De vigtigste af de øv- Mekanisk teknologi, 2 timer. Metallernes bearbeidelse : Formning, støbning, smedning ; presning, valsning ; trækning ; klipning, lokning, dreining, boring, skrueskjæring alt med tilhørende værktoi samt enkelte simplere maskiner. Maskintegning II, 2 timer i 2det halvaar for mekanikere. Konstruktion af maskindele.

21 rige metaller og deres hovedeiendommeligheder. Legeringer. Træets organiske sammensætning. Træets mangler som konstruktionsmateriale. Midler, hvorved manglerne modvirkes. Stensorter. Emnematerialiernes egenskaber. Formforandring. Delenes forskyvning ved støbning, smedning, valsning o.s.v.; de herunder anvendte arbeidsprocesser, f. ex. støbning i former af forskjellige materialier, centrifugalkraftens anvendelse ved støbning, haglstøbning o.s.v. Delenes adskillelse ved klipning, skjæring, skavning samt herunder anvendte arbeidsprocesser, værktøi og enklere maskiner. Delenes sammenføining til et hele. Fabrikaternes fuldendelse. Specielle fabrikationer. Foredragene belyses ved skitser af de vigtigste passive og aktive hjælpemidler, ved forevisning af sunlingsgjenstande og ved fabrikbesøg. Kemi II, 2 timer. For K. Kemiens historie i korte drag. Hovedtrækkene af den teoretiske kemi. Det i Iste aarskurs læste repeteres tildels, idet det suppleres ved gjennemgaa- Kemi, 2 timer. De i teknisk hen- Kemi I, 2 timer i Iste halvaar for seende vigtigste organiske stoffe, efter alle. Oversigt over de i teknisk hen- Nicolaysens kemi. seende vigtigste organiske stoffe.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2011 Institution Handelsskolen Tradium, Hobro afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik A Kenneth Berg k708hhxa3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 14/15 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Mat A Karin Hansen

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hfe Matematik,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning, afd. HHX-Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik A Jan Houmann

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Herningsholm Gymnasium, hhx i Herning Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) hhx Matematik

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Matematik niveau A Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg stx

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Jeg ønsker at aflægge prøve på nedenstående eksaminationsgrundlag. Jeg har foretaget ændringer i vejlederens fortrykte forslag: nej ja Dato: Underskrift HUSK at

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 VUCHA Hf-Flex Matematik-C Ivan Tønner Jørgensen(itj)

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger

Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Matematik - niveau E Vejledende uddannelsestid i alt 4 uger Formål med faget: Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både landbrugsfaglig

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Jack

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

COCA-COLA Problemstilling - Arbejdsmåder - Faglige områder. Kompetencer. Del-opgaver Bilag

COCA-COLA Problemstilling - Arbejdsmåder - Faglige områder. Kompetencer. Del-opgaver Bilag Hjælp til overblik Når jeg arbejder og klikker rundt i PRØV mister jeg ofte overblikket, hvilke er frustrerende, så jeg har prøvet, at skabe et overblik, som måske også kan hjælpe andre, derfor disse sider.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Maskiner og robotter til leg og læring

Maskiner og robotter til leg og læring Se dig om i din hverdag. Overalt vil du kunne finde forskellige slags værktøjer og sindrige maskiner, der kan hjælpe dig eller andre med forskellige opgaver i hverdagen. Mennesker har altid brugt redskaber

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 14/15 Institution Th. Langs HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Mat A Viktor Kristensen

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Repetition og eksamensforberedelse.

Repetition og eksamensforberedelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2014 skoleår 13/14 Herning HF og VUC Hf Matematik C

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 5. 6. semester efterår 2013-forår 2014 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2012 institutionens/skolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Matematik B Trine Eliasen

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 11

Undervisningsplan Side 1 af 11 Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: 12 UV lektioner pr. uge I alt ca. 240 lektioner. Fordelt mellem underviserne således: Erik Kyster (EK) 6 lektioner pr. uge og Esben Stehr (EST) 6 lektioner

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10

Side 1 af 10. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2009/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009/10 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Handelsskolen Sjælland Syd, Vordingborg

Læs mere

STYRKE GENNEM KNOW-HOW

STYRKE GENNEM KNOW-HOW STYRKE GENNEM KNOW-HOW Snegle Twistere/Emnevendere Formatsæt Egen konstruktion EREJNING OG TEKNISK RÅGIVNING I TERMOPLST /S Rolf Schmidt Industri Plast er grundlagt i. Vi er en moderne virksomhed med 0

Læs mere

MM01 (Mat A) Ugeseddel 1

MM01 (Mat A) Ugeseddel 1 Institut for Matematik og Datalogi 2. august 200 Syddansk Universitet, Odense HJM/LL MM0 (Mat A) Ugeseddel Velkommen til kurset MM0 (Matematik A). Forelæsninger: afholdes i to ugentlige timer, onsdag kl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2hf Matematik C Lise A.

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 670e 1208 Ma

Undervisningsbeskrivelse for: 670e 1208 Ma Undervisningsbeskrivelse for: 670e 1208 Ma Fag: Matematik C->B, HFE Niveau: B Institution: VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (147248) Hold: 670e 1208 Ma (Matematik C-B, halvårshold) Termin: December

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2015 Skoleår 2014/2015 Thy-Mors HF & VUC Hf2 Matematik,

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi!

Undervisningsplan med slut- og delmål for! fysik-kemi! Undervisningsplan med slut- og delmål for fysik-kemi Fagets udvikling Formål Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden, oplevelser og indsigt om fysiske og kemiske forhold.

Læs mere

Kapitel 1. Planintegraler

Kapitel 1. Planintegraler Kapitel Planintegraler Denne tekst er en omarbejdet version af kapitel 7 i Gunnar Mohrs noter til faget DiploMat 2, og opgaverne er et lille udpluk af opgaver fra Mogens Oddershede Larsens bog Matematik

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Anvendelser af integralregning

Anvendelser af integralregning Anvendelser af integralregning I 1600-tallet blev integralregningen indført. Vi skal se, hvor stærkt et værktøj det er til at løse problemer, som tidligere forekom uoverstigelige. I matematik-grundbogen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUC Skive-Viborg Hf Mat C Lars Kehlet Hansen (LKH)

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Niels Just Mikkelsen mac3 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Forløb

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Maskiner og robotter til bevægelse og styring

Maskiner og robotter til bevægelse og styring Hjulet blev opfundet for at mindske gnidningsmodstanden. Derved fik menneskene nye muligheder for at transportere sig selv og andet over længere afstande på landjorden. Lige siden hjulet har mennesker

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere