Hvis du har sunget salme nr. 336, Vor Gud han er så fast en borg eller stemt på Venstre, har du faktisk æret to af husets gamle beboere.

Transkript

1 Brolæggerstræde 6 Hushistorie af Nina Søndergaard Hvis du har sunget salme nr. 336, Vor Gud han er så fast en borg eller stemt på Venstre, har du faktisk æret to af husets gamle beboere. Teksten til Vor Gud han er så fast en borg er nemlig skrevet af den sjællandske biskop Jacob Peter Mynster ( ), der boede i huset i Da var han præst ved Vor Frue kirke hvor han skulle have været en populær præst, der trak en del tilhørere. Salmeteksten er dog skrevet i 1845, da boede han i bispegården, Nørregade 11. Mynster huskes nu for at have skændtes med N.F.S. Grundtvig. Idag er Grundtvig en inkorporeret del af Folkekirken, men dengang stod han i opposition til den, da han mente at den var ufri og hyklerisk. Mynster var som biskop også med til at skærpe censuren overfor Grundtvig, der i 1826 var blevet frataget retten til at forrette nadver og konfirmere folk. Søren Kierkegaard rettede også nogle hårde angreb på Mynster, der lod til at have været ked af de forandringer han var vidner til fx stemte Mynster imod Grundloven i En ganske anden type har vi i en af grundlæggerne af partiet Venstre, som boede her i Brolæggerstræde 6 fra Det var statsrevisoren, landsover- samt hof- og stadsretsprokuratoren (flot titel!) Balthasar Matthias Christensen ( ). Han var i 1846 med til at stifte Bondevennernes Selskab og var formand for foreningen , der var med til at præge grundloven og hive den over i demokratisk retning. Han sad i folketinget DEN TIDLIGERE BYGNING Huset de boede i og som vi ser i dag er fra Det er en fin, nyklassicistisk bygning, og den blev fredet i Der er desværre ikke bevaret nogle billeder af de tidligere huse. På grunden lå skræddernes laugshus (forsamlingslokale) fra 1512 til Skræddere kan prale af at tilhøre Danmarks ældste laug, der er fra Et par af oldermændene (formændene) har boet i huset, nemlig Johan Andresen i 1701 og Anders Jacobsen i I tilknytning til huset var der en kro, bygget i 1705, den var åben for alle. Dengang boede både lærlinge og svende ofte hos mester, hvilket gav en dobbelt udfordring i tilfælde af arbejdsløshed. Det var meningen af arbejdsløse skræddersvende skulle bo i laugshuset, men det gad de nu ikke altid. Det klagede krofatteren over i 1717, og fik militæret til at hente de udeboende svende og tvinge dem til at bo i huset. En masse unge mænd kombineret med en drukkultur, der siger spar to til alt hvad vi kender idag, har sat sit præg på kroen. En overenskomst fra 1662 fastslog at hvis svendene smadrede vinduer eller borde, så skulle de enten sørge for at fikse det ødelagte eller betale for noget nyt... En af kroholderne blev vist endda

2 myrdet, en Erland Nielsen holdt nemlig kun et par måneder i 1722 og der skulle betales erstatning til hans enke. Branden i 1728 satte et punktum for slagsmålene, kun aske var tilbage på grunden som skrædderlauget solgte i Hvordan huset så ud, ved vi ikke, andet end det også var i 10 fag og med baghus og staldbygning. Medmindre det har adskilt sig markant fra andet af datidens byggeri, så har det givetvis været i bindingsværk, hvilket også er med til at forklare at det nedbrændte i Det står uklart hvad der skete med grunden fra 1737 til 1795, hvor København atter stod i flammer. NUVÆRENDE BYGNING Der har løbende været foretaget små justeringer og tilpasninger i bygningen, men dens nuværende udseende fik bygningen i Der blev bygningen restaureret og kom stort set til at ligne den bygning vi ser i dag. Ombygningen blev varetaget af tegnestuen Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen, der slog sig ned i Brolæggerstræde Deres absolut mest kendte værk er Udenrigsministeriet fra , Asiatisk Plads 2. Gunnløgsson og Nielsen har udvist en del mere historisk bevidsthed og nænsomhed i Brolæggerstræde 6 end på Christianshavn. Det var også arkitekterne der i 1973 fastsatte den farveholdning der ses den dag i dag. Den nederste del af gadefacaden fik samme lysegrå farve som Brolæggerstræde 5 og vinduerne blev malede hvide. Det er fint farvesat, helt i nyklassicismens ånd. Der var en endda en farveafgift, så det dengang kostede meget mere at male huse i krasse kulører. Nu er Københavns bymidte den grad præget af serviceerhverv, som fx advokater, boligudstyrsforretninger, caféer og smykke- og tøjbutikker at det er svært at forestille sig at der har været produktion. Men det har der. Også af nogle overraskende ting, fx blev der i 1892 opstillet en kedel til fedtsmeltning i kælderen. Én gang om ugen afsmeltede Christian Nørgaard, indehaveren af en fedevareforretning, affald og andet af... Det har sikkert givet en tung odør. Fedevarer var skinker, smør, pølser, men også lys, tran og terpentin. Det giver sådan set god mening, da produkterne ofte var fremstillede af nogle af de samme råvarer, fx brugte man dyrefedt både til smøreolie og til at fremstille lys af. Det var også inden køleskabe blev udbredte, hvilket nok har givet en fed og røget lugt i forretningen. Fra 1902 blev der røget skinker i kælderen og i 1940 indrettede fedevarefabrikanterne Broe & Vilsmark en leverpostejsovn i kælderen. Ved hjælp af gas bagte de leverpostejer til den store guldmedalje. Broe & Vilsmark afkogte også oksehoveder med mere, så kedlen var i brug i mange år. NYERE HISTORIE OG BYGNINGSBESKRIVELSE I 1909 fik huset 4 wc er. Knap tredve år senere blev der indrettet to wc er i gården (i 1938). Og i 1970 fik den allerøverste lejlighed et badeværelse. Det er i miniformat historien om kloakeringen, der blev påbegyndt i København i Det var dog først i 1894 at wc er overhovedet måtte tilsluttes

3 kloakledningen, og det var en dyr omgang: 100 kr i afgift, mere end 7000 kr omregnet til 2010 priser. Den dag i dag er mange københavnerlejligheder stadig uden bad. I slutningen af 1963 fik købmand Vagn Åbo lov til at indrette købmandsbutik i kælderen. Siden december 2010 har Dansk Skoleskak haft sit hovedsæde her. Der er ti fag ud til gaden og en flot dobbeltfløjet port i midten. Huset er ud til gaden hvidt og lysegråt, porten er malet i den typiske mørkegrønne farve som har været anvendt til københavnske døre og vinduer siden 1800-tallet. Der er faktisk ingen pynt på facaden, der dog har en stor festlig flagstang (som et af de forholdsvis få huse i indre by). Der er tilgengæld gjort lidt mere ud af portdøren, der har fine fyldninger og et usædvanligt halvcirkelformet vinduesparti henover. Det er ikke gængs at lade et ovalt vindue afbryde de ellers retvinklede sprosser. Der er også to lidt klemte og skæve afvisersten, der har taget de værste påkørsler fra vogne. Porten er et gennemgangssted og bærer præg af praktiske hensyn: Solide, vandalsikrede lygter og lovpligtige postkasser. Gården er brolagt og grønnet med et rønnetræ, hvor liljekonvaller nu, sidst i maj, blomstrer under. Der er også en del store urtepotter med grønt og en bænk der i mistænkelig grad ligner den typiske københavnerparkbænk... Facaden ud til gården er kalket i en flot orange og vinduerne flaskegrønne, hvilket giver en helt anderledes festlig stemning end den noget kølige gadefacade. Retiraderne er heldigvis også smukt bevarede og velholdte, men anvendes givetvis som pulterkamre idag. Moderne tider har sat sine diskrete spor med hele otte nøglehuller i porten, to styk dørtelefoner og små mærkater sladrer om tyverisikring og alarmer. GADEN Gaden ligger i noget af det ældste København, i Snarens Kvarter. Snare hed en købmand der levede i tallet og som ejede en del huse i området, det var også ham der lagde navn til den lille parallelgade Snaregade længere ned mod kanalen (der dengang var mere ureguleret strand). Sidst i 1400-tallet kaldtes gaden Benickestræde. Peder Jensen Brolægger og sønner ejede fra 1486 nogle huse i gaden som omtaltes som Pær Brolegger strædhe, Per gik dog ud af brug i midten af 1500-tallet og siden da hed den bare Brolæggerstræde. I dag ligger bygningen midt i en gade, men inden 1795 var den en hjørnebygning, da en kroget gade med det malende, men ikke helt korrekte navn Endeløsstræde gik fra Knabrostræde og ud i Brolæggerstræde. Endeløsstræde blev sløjfet efter Området har været hærget af ildebrande. Første gang i midten af november 1685, siden i 1728 og senest i Genboen Brolæggerstræde 5 har huset kimen til Carlsberg. I 1826 rykkede brygger Christen Jacobsen ind og hans søn Jacob Christian Jacobsen lavede her sine første eksperimenter med bajersk øl, hvilket siden voksede og blev til Carlsberg, men det er en anden historie.

4 Et kig ud huset til højre og man kan se det 105 meter høje Rådhustårn fra 1905, et kig til venstre Stemanns gård fra 1798, som dannede rammen for urpremieren på August Strindbergs berømte Frøken Julie i Adressen var også dengang meget central, med Rådhuset på Nytorv lige ved siden af og let adgang til grønttorvene på Gammeltorv, Højbroplads og fiskekonerne ved Gammel Strand. Borgere og håndværkere har boet i huset, men det er svært at tale om at det decideret var et fint kvarter. Dels var der handel, lager og produktion i huset, dels var København inden voldenes fald i 1857 for lille og for tætbebygget til at kunne danne egentlige ghettoer af nogen art. Kraks vejviser medtager kun det mandlige husoverhovede, ikke kone, børn, bedsteforældre, skyggetanter, tyende og lejere, altså kan den enkelte lejlighed godt have været temmelig tætpakket. BEBOERE I HUSET IFØLGE KRAKS VEJVISER 1865 Ejer: Høker C.A. Kjær Malermester I.F. Henckel Middagssp. [middagsspiser i et pensionat?] K. M. Froberg Kongelig fuldmægtig H.V. Deramm Forhenværende urtekræmmer J.R. Møller Købmand B.A. Meyer Direktør C.A. Meyer 1885 Børstenbinder H. Meyer Brygger kontorist junior C. Jacobsen Grosserer P.C.C. Bunch (ejer) Kontrollør C.A. Meyer Murermester T. Wilde Frøken L.M. Meyer

5 1905 Fedevareforretning C. Bunch Grosserer Johannes C. Hooges Efterfølgere Grosserer Emanuel Petersen Frøken L.M. Meyer Vekselerer Carl Rasmussen Overretssagfører Erik Bech Bud Ole Peter Nielsen 1925 Grosserer Carl Petersen m.fl. ejere C. Bunch s Fedevareforretning Christensen & Bierring s Bogtrykkeri Formand og grosserer Emanuel Petersen Grosserer Simon E. Knudsen & Co. Agenturforretning Jacob Mørch Vaskeri Frederik Poulsen Bogholder Ejner Nielsen 1945 Grosserer Carl Petersen m.fl. ejere Slagtermester Ange Nielsen Bogtrykkeri Valdemar Larsen Bogtrykker Theodor Aage Bjarnø Formand og Grosserer Emanuel Petersen Grosserer S.G. Brock

6 Jeka Kunstindustri ved K. Andersen Metaltrykker O. Nielsen Fuldmægtig Ejner Nielsen 1965 (Fredet i klasse B. Ejet af Fru Emma Petersen og Karen La Cour Petersen) Købmand Vagn Aabo Billedskærer C.A. Blichfeldts søn Valdemar Larsen & Seegers Bogtrykkeri Grosserer Peder Birkkjær Grosserer Emanuel Petersen Grosserer S.G. Brock Civilingeniør L. Christian Nielsen Metaltrykker Orla Nielsen 1985 Ejet af Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen I/S BR Marine Consult ApS Fast Ejendom, statsaut. Ejendomsmæglerfirma Arkitekt Halldor Gunnløgsson Wm. Hansen Puggaard HTM-Film ApS M & M ApS Arkitekt Jørn Nielsen Partner & Kompagnon

7 Designer Claus Pind Fru L. Schultz-Lorentzen Statsautoriseret ejendomsmægler Henrik Uhrenholt (måske fra 1920?)