Du er blevet forfremmet!

Transkript

1 Uddrag af kapitel 2: Du er blevet forfremmet! Det gik helt agurk i Edens have. Det kan du læse mere om i 1. Mosebog kap. 3. Der blev taget en forkert beslutning, og den efterfølgende handling var katastrofal. Gud havde givet os et ansvar, og det havde vi misbrugt for selv at skabe os et navn. Vi havde forsøgt at forfremme os selv, men det mislykkedes. Ikke nok med at vi havde lavet en fejl, men vi havde faktisk, uden at vide det, deltaget i et djævelsk komplot mod Gud for at vælte Ham af tronen. Ikke mærkeligt at vi blev suspenderet og udelukket fra alle frynsegoderne. Nu var vi overladt til os selv og vort eget slid. Det, som skulle have været et samarbejde med Gud, blev til et knokkelarbejde mod naturens kræfter. Det, som skulle have været et kæmpe skridt frem, blev til en rutsjetur tilbage... Nu skal vi se, hvordan Gud igen tager initiativ. Denne gang er det ikke for at skabe liv men for at genoprette det mislykkede, restaurere, ja, helbrede det knuste og frelse mennesket, som har ødelagt det hele for sig selv... Der går en vandrehistorie om en medarbejder hos computerfirmaet IBM, som havde ansvaret for en bestemt komponent i en nyudviklet computer. Alt så lovende ud, og det nye vidunder blev sendt på markedet. Da computeren kom ud i handelen, blev det opdaget, at der var noget galt, og værkstederne sporede det tilbage til netop den komponent, denne medarbejder havde været ansvarlig for. Resulatet blev, at IBM måtte tilbagekalde alle disse computere fra hele verden for at rette fejlen. Det kostede firmaet over 600 millioner dollars. Da medarbejderen fik alt dette at vide, var han meget slukøret og trådte ind til sin chef for at få reprimanden overstået. Hvad vil du? spurgte chefen ham. Øh, jeg ville bare høre, om ikke jeg lige så godt kunne få min fyreseddel, sagde medarbejderen. Hvorfor dog det? Det var jo min fejl, med denne komponent Er du rigtig klog, svarede chefen, vi har lige spenderet 600 millioner dollars på denne lærestreg. Tror du, vi vil stille den lærdom til rådighed for vore konkurrenter? Jeg kan lide denne historie, fordi den sprænger vore grænser for, hvad vi opfatter som ret og rimeligt. Vi kan bedre forstå den brødebetyngende medarbejder og er faktisk enige med ham i, at han fortjener en fyreseddel. Men hans chef har et andet billede af situationen. Det gælder ikke blot en enkelt medarbejder, en enkelt fejl, men en konkurrent, som vil udnytte alle fejlene til sin fordel. Chefen havde et andet og større perspektiv på situationen. Det samme har Gud. Han vil oprejse det mislykkede menneske, fordi Han elsker det, og fordi Han vil bevise overfor konkurrenten, Djævelen, at Han kan få det bedste ud af

2 enhver situation, der måtte opstå, også de fælder, Djævelen sætter op. Syndefaldet i Edens have bliver nu endnu en anledning for Gud til at vise sin guddommelige visdom. Før viste Han den i form af sin skaberkraft. Denne gang viser Han den i form af sin nåde. Frelsens rigdom Nu kan jeg næsten høre dig tænke: Nå ja, frelsen, den ved jeg da alt om. Hvorfor skal jeg nu til at læse om det igen? Stop lige en halv! Det kan godt være, at du ved meget, men jeg er sikker på, at du ikke ved alt. Paulus beder nemlig om...visdoms og åbenbarings ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er blandt de hellige, og hvor overvældende stor, hans magt er i os, som tror (Ef. 1:17 19). Det drejer sig altså om en viden, som vi ikke kan tilegne os ved egne spekulationer. Vi har brug for visdoms og åbenbarings ånd. Og sandheden er, at de fleste kristne kun har erkendt en fjerdedel af, hvad frelsen indebærer, og derfor lever de ikke i den frihed i deres kristenliv og den frimodighed i deres tjeneste, som de kunne. Umiddelbart efter syndefaldet i Edens have måtte Gud dømme mennesket og lade det smage konsekvensen af dets forkerte valg. Det var kun retfærdigt. Men Gud gav sig også til at lave klæder, de kunne have på for at skjule deres nøgenhed. Disse klæder blev ikke skabt ud af intet men tillavet af dyreskind. Det vil sige, at Gud måtte slå et dyr ihjel for at lave skindkjortler til Adam og Eva. Her åbenbares Guds nåde. I Peters første brev 4:8 læser vi: Kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder Ikke nok med at Adam og Eva skulle smage konsekvensen af deres forkerte handling, et uskyldigt dyr måtte også lade livet for deres skyld. Det var et billede på det fuldkomne offer, som en dag skulle bringes på vegne af hele verdens synd: Jesus Kristus. Den uskyldige blev dømt, for at de skyldige kunne gå fri! Og det er her, det ikke helt er gået op for os, hvad frelsen indebærer. Vi tør næsten ikke tro, at det er sandt: De skyldige, lige meget hvor meget de har gjort forkert, kan gå fri! Nu skal jeg tage dig med i frelsens 4 skridt, så du ikke blot ser, hvad du er frelst fra (for det tror jeg, du er klar over), men hvad du er frelst til. Og når du ser det, vil du kunne bevæge dig ind i den frihed og frimodighed, som Gud har beredt for ethvert menneske. 1. Skridt: Du er tilgivet! Åh, hvor det lettede! Kender du fornemmelsen? Jeg glemmer aldrig det bestyrelsesmøde, hvor jeg mistede besindelsen! Jeg sagde nogle borgerlige ord til en anden, glemte for et øjeblik sagen...og gik efter personen. Det skal man aldrig gøre. I løbet af aftenen kom der ikke rigtig en anledning til at gøre det op, og jeg følte mig rigtig dårligt tilpas, da jeg kom hjem. Næste formiddag ringede jeg til ham, som jeg havde forulempet. Det var hans kone, der tog telefonen. Nej, han var ikke hjemme, han kom først hjem fra arbejde kl Skulle jeg virkelig vente så længe? Det var forfærdeligt!

3 Nå, men da klokken var 16.00, stod jeg på hans adresse og ventede på ham. Jeg var lidt nervøs, for jeg vidste jo ikke, hvordan han ville reagere. Men vi fik snakket ud og omfavnede hinanden, inden jeg tog afsted igen. Hvor det lettede at få tilgivelse! Synd er det eneste, der skiller mellem os og Gud, siger Esajas: Eders brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders synder skjuler hans åsyn for jer, så han ikke hører. (Es. 59:2). Derfor er tilgivelse det eneste, der skal til, for at vi får forbindelse med Gud igen. Og da det er os, der har forsyndet os, er det os, der har brug for tilgivelse. Da Jesus døde på korset, blev tilgivelsen mulig. Hebræerbrevets forfatter skriver nemlig, at...der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt (Hebr. 9:22b). Gud er nemlig en retfærdig Gud, så Han ser ikke gennem fingre med synd. Den eneste måde, vi kan få tilgivelse på, er, at den straf, vi skulle have haft, går ud over en anden. Det er her, Jesus kommer ind: Han tog vores straf på korset, Hans blod blev udgydt, for at vi kunne få tilgivelse. Jeg tror, de fleste kristne er klar over denne sandhed og priser Gud for den hver eneste dag. Vi har modtaget syndernes forladelse. Men vi opfatter stadigvæk os selv som syndere. Vi bekender det endda i kirken: Vi synder daglig meget og fortjener idel straf! Det viser blot, at vi ikke har taget det næste skridt i erkendelsen: 2. Skridt: Du er renset! Dette udtryk møder vi i 1. Johs. 1:9: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Det er klart, at når vi synder, så er vi gået ind på uretfærdighedens vej. Vi er på en måde blevet kriminelle. Og den kriminelle løbebane starter som bekendt ved den første kriminalitet. Den skyld, vi føler, er en påmindelse om den uretfærdighed, som fra nu af klæber til os, og som vil sløre vor dømmekraft og påvirke vore fremtidige handlinger. Det er et stort arbejde at rehabilitere kriminelle. De skal nemlig ikke blot lægge deres handlingsmønster om, de skal ændres i hele deres bevidsthed. Uretfærdigheden skal renses ud! Det er der ingen mennesker, der kan gøre til bunds. Men Jesus kan. Når vi bekender vore synder, tilgiver Han os. Det er jo fantastisk i sig selv. Så er vi af med den nagende skyldfølelse. Men Han standser ikke der. Han renser os fra al uretfærdighed. Det betyder, at selve den moralske defekt, vi har påført os selv, nu bliver helbredt. Vor dømmekraft restaureres, ja, vi får en helt ny og uskadt samvittighed. Vi er ikke længere kriminelle. Vi er ikke længere syndere. Tavlen er visket fuldstændig ren, både juridisk og faktisk. Man bruger jo også ordet renset om én, som er blevet erklæret skyldfri, én som måske har været dømt for noget, han ikke har gjort, men som, når kendsgerningerne kommer for dagen, bliver renset for alle anklager. Han kan nu gå fri ud af retssalen med fuld oprejsning for al den tort og svie, han har lidt. De aviser, som før fejlagtigt udbasunerede anklagerne, må nu dementere.

4 Alt dette peger på følgende: Når du er renset, er du ikke længere en synder. Du skal ikke længere bøje nakken under en eller anden udefinerlig skyldfølelse. Og du kan afvise enhver fristelse, fordi dit liv har taget en helt ny kurs! Meget få kristne har forstået dette. Derfor kaster fortiden stadig sine skygger over deres liv. Det var noget af det, jeg ikke kunne forstå ved danskerne, da jeg vendte hjem som halvvoksen teenager fra Afrika. Hvorfor var folk så modløse. De havde jo al mulig grund til at være glade! De havde alle moderne bekvemmeligheder. De havde alle guddommelige velsignelser! Men folk var modløse, deprimerede og angste. For hvad dog? Er Gud for os, hvem kan da være imod os? (Rom. 8:31). Det må være, fordi de endnu ikke har forstået frelsens rigdom. I Afrika var vi vant til, at folk troede på det, der blev prædiket. Derfor var de glade! 3. Skridt: Du er retfærdiggjort! Det tredie skridt i erkendelsen af Guds frelse er forståelsen af retfærdiggørelsen. Følger du med i, hvordan Gud forfremmer dig i sit firma? Før var du en synder. Så blev du tilgivet! Så blev du renset! Og nu bliver du oven i købet retfærdiggjort! Hvad vil det sige? Det kan ikke siges bedre end i Bibelen. Paulus skriver her om verdens dårligste byttehandel, hvordan Jesus påtager sig vor synd og giver os sin retfærdighed i bytte: Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham (2. Kor. 5:21). Han fik vor synd. Vi fik Hans retfærdighed. Hvilken byttehandel! Vi har allerede set, hvad det betød, at Jesus fik vor synd. Det betød tilgivelse og renselse for os. Men hvad betyder det, at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham? Hvad er det for en retfærdighed? Verset beskriver den som Guds retfærdighed, dvs. en retfærdighed, som langt overgår den menneskelige retfærdighed, som vi tidligere har set både er korrupt og kriminel på grund af syndens virkning på den. Her handler det om Guds retfærdighed, som er fuldkommen. Og den beskrives i begyndelsen af verset: Den, som ikke kendte til synd... Guds retfærdighed kender ikke til synd. Det betyder, at den er totalt ubesmittet, uberørt, ja, ubekendt med synd. Den, som ikke kendte til synd... I bibelsk forstand spænder ordet kende helt fra en intellektuel erkendelse til en fysisk beskæftigelse. Det ægteskabelige samliv beskrives flere steder i Det gamle Testamente med ordene at kende sin hustru. Dvs. at når der står, at Jesus ikke kendte til synd, betyder det både, at Han ikke beskræftigede sig med synd, og at Han egentlig heller ikke vidste, hvad synd var, fordi Han aldrig lod den komme til.

5 Det er Guds retfærdighed! Og det er den retfærdighed, vi får i bytte for vor synd. Det er den retfærdighed, hvormed vi er retfærdiggjorte! Paulus beskriver det et andet sted: Men nu er der uden lov åbenbaret en retfærdighed fra Gud...ved tro på Jesus Kristus... Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud, og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel...for i den tid som nu er, at vise sin retfærdighed, nemlig at han er retfærdig, når han retfærdiggør den, som har tro på Jesus (Rom. 3:21 26). Det lyder måske lidt indviklet, men konklusionen er: Ved tro på Jesus modtager vi Guds retfærdighed som gave, og deri åbenbarer Gud sin retfærdighed. For grunden til, at vi kan få denne gave, er jo, at Jesus har betalt for den på korset. Vi er altså ikke længere syndere, for Jesus og vi kan ikke bære synden samtidig. Når Han har båret den en gang for alle, bærer vi den ikke mere. Vi bliver i stedet regnet for retfærdige. Det vil altså være en fornærmelse mod Gud og en ringeagt overfor det, Jesus har gjort, hvis vi stadig går rundt og siger, at vi er syndere! Mange kristne forstår tilgivelsen. Få forstår renselsen. Og endnu færre forstår retfærdiggørelsen. Hvor mange som forstår det sidste skridt i frelsens rigdom, ved jeg ikke. Nogen gange kan jeg have svært ved at forstå det selv. Og det gælder vel egentlig alle 4 skridt. Vi har brug for visdoms og åbenbarings ånd! 4. Skridt: Du er en ny skabning! Før var du en synder... Så blev du tilgivet! Så blev du renset! Og så blev du retfærdiggjort! Og nu er du en helt ny skabning! Vi har lige læst, at du er blevet Guds retfærdighed i Ham! Du er nu i Ham, iklædt Hans retfærdighed. Paulus fortsætter med at sige, at når nogen er i Ham er han en ny skabning: Derfor: hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! (2. Kor. 5:17). Dette ord, en ny skabning indebærer fuld genoprettelse fra det syndefald, som skete i Edens have. Vi var Guds faldne skabning. Nu er vi Guds nye skabning. Dette betyder ikke bare, at vi kan få en ny begyndelse, og gøre de valg om, som Adam og Eva fejlede i, men at vi også har fået nye forudsætninger for at gøre disse valg, nemlig i Guds egen evige natur. Vi møder dette allerede i den lille bibel, Johs. 3:16: Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv. Det interessante i denne sammenhæng er at studere det lille ord, liv. På det græske grundsprog bruges her ordet zoe som betyder det oprindelige liv, livsprincippet. Der bruges nemlig tre ord for liv på det oldgræske sprog:

6 Bios betyder fysisk liv. Deraf afleder vi ordene biologi, biodynamisk osv. Psuche betyder psykisk liv. Deraf afleder vi ordene psyke, psykologi osv. Zoe henviser til det åndelige liv. Det henviser til det oprindelige, skaberlivet, det liv som udspringer fra Gud. Deraf afleder vi bl.a. ordet zoologi, ikke fordi dyr er særligt åndelige, men måske fordi deres mange livsformer peger på Skaberen. Når Paulus skriver, at vi er nye skabninger, indebærer det, at vi er tilbage i den samme tilstand, som Adam og Eva var i, da de lige var blevet skabt, og da Gud efter fuldendelsen af hele sit værk udbrød: Det er såre godt! Vi er tilbage i den tilstand, hvor vi ligner Gud, som Han sagde, vi skulle, da Han skabte os: Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os... Ja, vi er tilbage i den tilstand, hvor vi på ny kan tage ansvar for jorden og samarbejde med Gud, som skitseret i kap. 1. Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os til at herske... Vi har ved Guds store nåde fået fuld genoprettelse og er blevet genindsat i vor oprindelige position dog en erfaring rigere. Ja, der er endda noget, der tyder på, at når Paulus beskriver os som nye skabninger, så er vi ikke kun en ny version af den gamle skabning, men virkelig en ny skabning. Gud er nemlig så kreativ, at Han ikke behøver at gentage sig selv. Vi er ikke blot en erfaring rigere, men også en dimension rigere, idet vi har fået del i det oprindelige, åndelige skaberliv, som Gud selv udløste, da Han skabte himlen og jorden. Paulus siger det sådan et andet sted: Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem... Vi er skabte af Gud fra begyndelsen. Men nu er vi skabte igen, denne gang i Kristus Jesus. Vi blev den gang skabt til at tage ansvar, at tage beslutninger, at herske og forvalte den jord, Gud havde skabt. Men her ser det ud, som om der er nye gerninger lagt til rette for os, gode gerninger, opfindsomme gerninger, kreative gerninger, fantastiske gerninger. Når Gud har lagt alt til rette, er der jo ikke grænser for, hvad der kan ske. Som John Wesley sagde: Der er ikke grænser for, hvad Gud kan gøre gennem dem, som stiller sig helt til rådighed for Ham! Det er mulighederne i den nye skabning! Spring ud i det! At tage alle fire skridt ind i erkendelsen af Guds frelse er forudsætningen for, at vi overhovedet tør tro, at Gud vil have med os at gøre, endsige bruge os i sin tjeneste. Lever du helt udenfor frelsen, idet du endnu ikke har modtaget Jesus i dit hjerte og tilegnet dig det, Han har gjort for dig på korset, har du selvfølgelig ikke nogen forudsætninger for at tro, at Gud vil bruge dig. Vent ikke længere, men tag imod Ham i dag, ja, lige nu! Lever du i skjult synd, idet du leger med syndige tanker, lader syndige ord slippe ud af din mund og ikke vil gøre op med syndige handlinger eller brudte relationer, så mister du naturligvis frimodigheden. Gør op med den forkerte livsstil og bed om hjælp fra dine nærmeste til at ændre kurs og mest af alt: Bed Jesus om at rense dig fra al uretfærdighed, så sløvheden og tendensen til at indgå kompromis bliver erstattet med en

7 radikalitet for Jesus! Lever du på afgrundens rand, lige med nød og næppe tilgivet, kan du heller ikke tro, at Gud vil bruge dig. Derfor er du heller ikke særlig modtagelig for Guds opfordringer. Det er nemmere blot at klamre sig til tilgivelsen og håbe på, man kan holde ud, indtil Jesus kommer igen! Men kære ven, det er ikke det liv, Gud har planlagt for dig. Han skabte dig til at udtrykke Hans natur, til at herkse over Hans jord, og da du syndede, genoprettede Han dig og genskabte dig til nye, herlige gode gerninger, som du skal gøre i samarbejde med Ham. Vil du ikke nok åbne dig for denne mulighed?