OA Barometer kravspecifikation

Transkript

1 OA Barometer kravspecifikation January 2014 OA Barometer kravspecifikation

2 OA Barometer kravspecifikation 1.0 Rapport 2014 Af Tina Holst Nielsen og Mikael K. Elbæk Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: Ivo Grigorov, twitter: Danmarks Tekniske Informationscenter

3 Indhold 1. Indledning Definition af Open Access Hvorfor et Open Access Barometer? Interessentanalyse Ideal kravspecifikation Scope Funktionelle krav Løsningsmål Muligheder og begrænsninger Ideal funktionalitet Perspektivering Hvorfor et open access barometer ORCID forsker-id og personlige open access rådgivning ID er på forskningsbevillinger Økonomi betalinger til hybrid og gylden open access Åbne data for at sikre transparens Udvidelse af dækning Udvikling over tid Metadata om open access og licenser Konklusion...25

4 1. Indledning Dette er en kravspecifikation for Dansk Open Access Barometer. Kravspecifikationen af Open Access Barometeret er den ene del af de to hovedresultater af DEFF projektet. Anden del er rapporten Open Access kortlægning 2011 som belyser status for Open Access i Danmark i 2011 baseret på BFI data. Kravspecifikationen dækker et web baseret Dansk Open Access Barometer, der løbende vil kunne vise status over hvor meget open access der forekommer i de danske universiteters forskningsdatabaser, enten som parallelpubliceret eller publiceret i open access tidsskrifter. Dette omfatter oplysninger om forskningsartikler produceret på Danske universiteter på en række parametre, og på baggrund af formaliserede data fra universiteterne. Projektet har valgt at konkretisere ønskerne i kravspecifikationen ved at bygge Open Access Barometeret som et webbaseret prototype. Barometerets prototype er bygget med byggeklodser, i form af data og udviklingsværktøjer, som umiddelbart har været tilgængelige for projektet. I det følgende beskrives først projektets definition af Open Access og baggrunden for at arbejde med et barometer for OA, samt identifikation af interessenterne og deres mulige ønsker. Dernæst kommer kravspecifikationens prototype, endelig perspektiveres der til hvilke muligheder for potentiale og udvikling OA barometerets prototype har, samt hvilke begrænsninger den nuværende situation har. Den overordnede vision for OA Barometerets kravspecifikation er at vise mulighederne for automatisk at monitorere open access og danne grundlag for udviklingen af et offentligt Open Access barometer. Projektet tager ikke stilling til i, hvilket regi et sådant barometer skal ligge, men projektets ideer er inkluderet i det DEFF ansøgte projekt Forskningsdokumentation og kommunikation til støtte for innovation og vækst og projektets forslag til Open Access støtte og monitorering. Dansk Open Access Barometer DEFF J.nr.: Finansiering Tid Deltagere Total budget: DKK DEFFfinansieret: DKK Bevilliget: 10. december 2012 Tidplan 12 mdr. fra kick-off Kick-off: februar 2013 Afsluttet marts 2014 DTU: Mikael K. Elbæk (projektleder), Tina Holst Nielsen KUBIS/KB: Bertil Dorch (indtil ) Asger Væring Larsen (efter ) RUB: Sidse Schelde, Liselotte Nielsen SDUB: Anne Thorst Melbye, Tove Juul Hansen 4

5 1.1 Definition af Open Access Ved Open Access forstås i dette projekt elektronisk online forskningslitteratur, der enten er offentliggjort i et åbent arkiv - og / eller udgivet i et Open Access-tidsskrift (inkl. i et tidsskrift med en Open Access-mulighed, hvor denne mulighed er udmøntet) - således, at det frit og permanent kan tilgås af en vilkårlig bruger, med henblik på læsning og reference, uafhængigt af brugerens institutionelle tilhørsforhold, og uden nogen form for vederlag for brugeren, eller for institutioner som denne tilgår forskningslitteraturen på vegne af. Operationel kortform: "Open Access er forskningslitteratur, der er offentliggjort på Internettet, enten i et åbent arkiv og/eller i et Open Access-tidsskrift, således at det frit kan tilgås af offentligheden." 1.2 Hvorfor et Open Access Barometer? Internationalt og nationalt er forskningsinstitutionerne, forlag, mv. i en overgangsperiode, hvor det traditionelle publiceringssystem er ved at overgå til en open access model. Overgangen understøttes af publiceringspolitikker fra forskningsinstitutioner, og nationale og internationale bevillingsgivere. Men der findes ikke et nationalt og fuldstændigt overblik over, hvor meget af den danske forskning som er open access, eller som belyser hvordan open access udvikler sig indenfor institutioner, fagområder, bevillingsgivere mv. Monitorering af Open Access kan på den ene side være med til at drive overgangen til en open access model frem, ved at motivere institutioner og forskere via monitoreringens synliggørelse af performance og mulighed for benchmarking med sine peers. På den anden side kan data der muliggør detaljeret analyse på en række parametre bidrage til evaluering af OA-politikkernes effekt og give myndigheder, bevillingsgivere og institutioner et bedre beslutningsgrundlag, eksempelvis i forhold til at vurdere, om der er behov for særlige indsatser for nogle fagområder. 1.3 Interessentanalyse Projektgruppen har foretaget en kvalificeret brainstorm for at kunne identificere de forskellige interessenter og hvilke ønsker og krav til monitoreringen af OA de kunne have. Interessentbehov: 1) Myndigheder (ministerier, styrelser mv.) a) Belysning af hvordan open access udvikler sig generelt, specielt i forhold til efterlevelse af anbefalinger fra EU og effektmåling af politik b) Analyse af behov for særlige indsatser, eksempelvis i forhold til fagområder. 2) Bevillingsgiver a) Belysning af forskers og universiteters overholdelse af bevillingsgivernes politik og krav i) Identifikation af publikationerne fra de enkelte bevillinger, og hvorvidt der er Open Access til publikationerne b) Effektmåling af bevillingsgivernes politik og krav i) Har politikkerne en generel positiv effekt på OA-udviklingen i Danmark? Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 5

6 c) Datagrundlag til evaluering af politikkernes effekt i) Har OA-kravene de effekter man ønsker, eller skal de omformuleres, er der behov for støtte til gylden OA eller lign? 2) Universitet a) Illustration af universitets overholdelse af bevillingsgivers krav og lovgivning b) Belysning af universitets økonomi i) Hvordan er udviklingen for de publiceringsbetalte OA-former, gylden og hybrid c) Belysning af forskers overholdelse af universitets politik i) Eks. på Institutter, fagområder ii) Potentiale og begrænsning, har forskerne overhovedet mulighed for at selvarkivere? d) Universitetets open access performance i) Som konkurrenceparameter og branding af universitet, som klare sig bedre end gennemsnittet 3) Bibliotek a) Belysning af selvarkiveringsgraden i Pure i) Er der et stort uudnyttet potentiale for at få forskerne til at selvarkivere b) Belysning af OA-performance på forlag/tidsskrifter i) Udviklingen af OA-tidsskrifter og hybride tidsskrifter ii) Selvarkiveringsandel (grøn OA grad) iii) Belysning af universitets / biblioteks økonomi 4) Forsker a) Illustration af forskers overholdelse af bevillingsgivers krav og lovgivning b) Illustration af forskers overholdelse af universitets politik 6

7 2. Ideal kravspecifikation Open Acces Barometret skal være et website som er frit tilgængelig for alle. Websitet skal løbende og så automatisk som muligt give et komplet og retvisende billede af hvor stor en andel af forskningspublikationer produceret på danske universiteter, der er gratis tilgængelige på nettet i henhold til open access definition. Open Access barometeret skal også belyse det uudnyttede Open Access potentiale til den danske forskning, altså hvor meget kunne reelt parallelpubliceres i et arkiv. Barometeret skal indsamle data over tid, og kunne vise udviklingen år for år. Det skal være muligt at måle resultaterne af forskningsprojekter med eksterne bevillinger, hvor der er krav om Open Access, og i hvor høj grad disse har levet op til kravene om open access. Det skal være muligt at sammenligne på tværs af institutioner og fagområder, for at kunne se hvilke institutioner eller fagområder der performer bedre end andre. En top liste over de mest anvendte tidsskrifter totalt, per institution, og fagområde, samt en beskrivelse af det enkelte tidsskrifts open access mulighed (grøn eller gylden). Der skal være vejledning til hvordan den enkelte forsker i højere grad kan booste sit eget open access niveau. I det bedst tænkelige scenarie skal forskeren kunne indtaste sit ORCID (Forsker-ID) og få en OA-score og tips om hvordan hun evt. kan gøre det bedre. Open Access Barometeret skal have et attraktivt og brugervenligt design, som indbyder brugere til at dykke ned i de forskellige visualiseringer af data og interagere med de interaktive visualiseringer. Open Access Barometeret skal have et let genkendeligt visuelt udtryk og den enkelte visualisering må gerne spille på grafiske virkemidler, eksempelvis symboler som barometer, målere og OA logo. Det skal være let at linke til enkelt dele fra Open Access Barometeret og dele det på sociale medier. Barometeret må gerne være et site som indgår i den offentlige debat om samfundets adgang til offentligt finansierede forskningsresultater, og hvorvidt offentlige institutioner leverer dette. Open Access Barometerets data skal være tilgængelige i public domain eller andet ikke restriktiv licens, som giver interesserede mulighed for at granske data, og dermed skabe maksimal transparens. Samtidigt indbyde andre udviklere til at genbruge og bygge videre på OA Barometerets data. Open Access Barometeret kildekode vil være open source og tilgængelig for interesserede brugere på eksempelvis GitHub. 2.1 Scope Ønskerne om så vidt muligt at give et komplet og retvisende billede af Open Access andelen på danske universiteter har været retningsgivende for valget af datakilder og metode. For at kunne sammenligne tal på tværs af institutioner er data fra Den Bibliometriske Forskningsindikator valgt som et nøgle dataset Det er det output som er blevet knyttet sammen med kilderne: a) Den Danske Forskningsdatabase (til illustration af parallel tilgængeliggørelse hos universiteterne) Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 7

8 b) Directory of Open Access Journals (DOAJ) for oplysninger om tidsskrifter er rene OAtidsskrifter c) SHERPA/RoMEO for oplysninger om mulighederne for selvarkivering og dermed muligheden for at parallel deponere i et institutionel arkiv, open access potentialet Open Access Barometeret skal indhente data om open access fra d) Lokale forskningsdatabaser (Pure) på de danske universiteter i) der er en enkelt undtagelse CBS, som ikke har links til fuldtekster i deres Pure men i deres Dspace repositorie. e) Fagspecifikke repositorier (Arxiv, PudMed mv.) f) Open acces tidsskrifter (via DOAJ) g) Delayed open access (artikler som efter en periode bliver frit tilgængelige hos tidsskrifter og forlag) h) Hybrid open access - artikler der enkeltvis er blevet købt fri til Open Access hos tidsskrifter, der ellers kun er tilgængelige mod betaling. Open Access Barometeret skal kunne analysere og visualisere data på følgende parametre i) OA og universiteter j) OA og institutioner, afdelinger, centre k) OA og fagområder, hovedområder l) OA og bevillinger m) OA og tidsskrifter, forlag n) OA og OA-typer (grøn, gylden, hybrid) o) OA og publikationstyper p) OA og personer (indtast dit ORCID og se rapport) q) Per år (tidsserier) Open Acces Barometret begrænses til: Tidsskriftartikler med forfattere fra de otte danske universiteter: i) Aalborg Universitet ii) Århus Universitet iii) Copenhagen Business School iv) IT Universitetet v) Roskilde Universitet vi) Danmarks Tekniske Universitet vii) Københavns Universitet viii) Syddansk Universitet BFI type klassifikationerne: journal_article_level1 og journal_article_level2 Artiklerne er indikerede som peer reviewede i BFI datasættet, dette betyder i praksis at barometret er afgrænset til: a) Tidsskriftartikler udgivet i akademiske tidsskrifter med peer-review b) Review artikler udgivet i akademiske tidsskrifter med peer-review c) Konference bidrag udgivet i akademiske tidsskrifter med peer-review De seneste BFI tal som barometeret havde adgang til var fra 2012, dvs. publikationer hovedsageligt publiceret i

9 Oversigt over publikationstyperne afgrænset til Antal OA Barometer journal_article_level 1 og 2:Type Tidsskriftsartikler Ja Review artikler 192 Ja Anmeldelser 2 Nej Konference papers 594 Ja Tabel 1: Tallene er baseret på 2012 BFI data Det ønskes at Barometeret overordnet kan illustrere: Faktisk open access andel sammenholdt med total produktion. Open acces potentiale af total produktion. Faktisk open access andel udvikling over tid. Mest populære tidsskrifter og muligheden for open access publicering i disse. Parametre som Barometeret indeholder: Institutioner (universiteter) Fagområder (De fire hovedområder i BFI: sci, soc, hum og med) Open access publikation / ikke Open Access publikation Open access typer (grøn vs. gylden OA blå, grøn, gul, hvid) Tidsskrifter (top 20 over mest anvendte tidsskrifter). Ønsker der er ikke muligt med de anvendte datakilder, men potentielt muligt: Publikationsår, der gør det muligt at observere udvikling over tid (projektet havde kun data fra 2012). Institutter/fakulteter/mv., som gør det muligt at se mindre enheder som institutter og centre s open access performance Enkelte forfatteres open access performance Løbende og automatisk opdatering af open access barometeret (en række udfordringer, som ikke er komplet belyst inden projektets opstart) Out of scope Følgende parametre udelades: Discovery, Data consumption, Personinformationer. Andre publikationstyper, herunder ikke peer reviewede forskningsbidrag, pre-prints, working papers, studenteropgaver, bøger og bogbidrag mv. OA Barometerets afgrænsning afspejler på den ene side kravene fra bevillingsgiverne og universiteterne om open access, der foreskriver at kravene alene omhandler peer reviewede videnskabelige artikler og på den anden side anvendelsen af et dataset, som har været igennem en formalisering, som muliggør sammenligning på tværs af institutionerne og som vil kunne sammenlignes over tid. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 9

10 2.2 Funktionelle krav For at demonstrere Open Access Barometerets funktionelle krav er der udarbejdet et prototypesite. Nedenstående krav eksemplificeres løbende vha. sitet. Den fulde prototype kan findes på: Brugernavn: oab Adgangskoden: chee1kee Prototypen er også en konkretisering af, hvilke muligheder der ville være for at monitorere Open Access med de nuværende data og systemer. Responsivt design og platforme I udviklingen af Open Access Barometeret lægges der vægt på at responsivt design, så vidt det er muligt, indarbejdes. Således skal Open Access Barometeret være tilgængeligt uafhængigt af platform og i formateringer som er tilpasset forskellige platforme som uanset om der er tale om PC, tablets eller mobiltelefoner, eller Windows, MacOS, Linux etc. Tilgængelighed I udviklingen af Open Acces Barometret lægges der vægt på at sitet tager højde for tilgængelighed og at dette så vidt det er muligt indarbejdes. Teknologi Der lægges vægt på maksimal transparens og udvikling i en form, som stemmer overens om den open access agenda, som barometeret har til formål at fremme. Derfor skal barometeret udvikles på en open source platform, ligesom data og kode skal være tilgængeligt for offentligheden og genanvendeligt under en ikke restriktiv licens. Hele Open Access Barometerets datagrundlag, databehandling samt webbrugergrænseflade er dokumenteret i et åbent GitHub: 10

11 2.2.1 Beskrivelse af prototype Indhold 1) Header Høj header hvor der er plads til logo/billede. 2) Klikbar menubar til navigering mellem undersider. Menubaren ønskes at give et enkelt overblik, gerne med animerede menupunkter ved mouseover. Det bør endvidere være tydeligt hvilket menupunkt, der er aktivt. 3) Hovedindhold Midterplads på sitet hvor undersider, som kan vælges via menubaren, fremvises. Følgende undersider ønskes udarbejdet: a) Startside Startsiden ønskes at illustrere nuværende overfor potentiel Open Access samlet for alle institutioner i procent. Flot grafisk visualisering, gerne interaktiv eller animeret. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 11

12 b) Side Universiteter Søjlediagram som viser antal/procent publikationer for hvert universitet. Søjlediagrammet kan være en stacked graf som f.eks. kan illustrere hhv. antal Open Access publicerede publikationer og antal ikke Open Access publicerede artikler, fagområder, osv. (se parametre). Søjlediagrammet kan have en drop-down menu som f.eks. kan illustrere hhv. antal Open Access publicerede publikationer og antal ikke Open Access publicerede artikler, fagområder, osv. (se parametre). Søjlediagrammet kan være klikbart. Dvs. når der klikkes på et af universiteterne, så vises yderligere data for dette universitet (se parametre). c) Side Fagområder Søjlediagram som viser antal/procent artikler inden for de fire fagområder - humaniora, sundhedsvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Søjlediagrammet kan være en stacked graf eller klikbar, med mulighed for at vise yderligere data (se parametre). 12

13 d) Side Tidsskrifter Søjlediagram som viser de mest benyttede tidsskrifter på de danske universiteter. F.eks. de 10, 25 eller 50 mest benyttede. Open Access tidsskrifter (DOAJ) fremhæves med egen farve - evt. også med angivelse af Open Access type (grøn eller gylden). Default visning Total, dvs. de mest brugte tidsskrifter for alle universiteter. Valgfri visning (via klik i menu/drop-down) - Mest brugte tidsskrifter for alle universiteter fordelt på fagområde. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 13

14 Valgfri visning (via klik i menu/drop-down) - Mest brugte tidsskrifter fordelt på universiteter. Det specifikke universitet skal så efterfølgende kunne vælges via menu/drop-down. Valgfri visning (via klik i menu/drop-down) Mest brugte Open Access tidsskrifter eller mest brugte ikke Open Access tidsskrifter. Som en tilføjelse til de mest benyttede tidsskrifter, laves en total liste som kan downloades separat. 14

15 4) Footer Høj footer hvor der er plads til at inddatere diverse tekst og billeder/logoer. Footeren ønskes at kunne indeholde bl.a.: a) Kontaktoplysninger b) Oplysninger om ophavsret til både website og data. c) Information om projektet (finansiering, samarbejde, deltagere), samt DEFF logo. d) Link til underside som beskriver Open Access Barometerets scope og dataindhold, samt giver mulighed for at downloade rå data. 2.3 Løsningsmål Open Acces Barometret ønskes at kunne give et hurtigt overblik med mulighed for selv at dykke ned i data. Open Acces Barometret ønskes at være overskueligt og enkelt. Hurtige svartider, og et moderne tidssvarende design med et professionelt udtryk, prioriteres. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 15

16 3. Muligheder og begrænsninger I det følgende oplistes funktionalitet i forhold til det behov og ønsker som blev identificeret i idealkravspecifikationen af OA Barometeret, og det analyseres hvorvidt de forskellige brugsscenarier kan indfries med de nuværende datakilder og metoder til at indhente disse automatisk. Dernæst kortlægges hvilke behov der er for udvikling hvis de udækkede behov og ønsker skal indfries. Til slut perspektiveres der over anvendelses muligheder som OA barometeret potentielt ville kunne indfri hvis der ikke var ressource begrænsninger. 3.1 Ideal funktionalitet I interessentanalyse blev en række brugsscenarier og behov i for hold til OA Barometeret identificeret og præsenteret tidligere i afsnit 2. Ideal kravspecifikation, her bliver de igen kort listet op som en service for læseren Datagrundlag Grundlaget i OA barometerets prototype har været data fra den Bibliometriske forskningsindikator. BFI er valgt for at opnå et datagrundlag, der er så ensartet som muligt på tværs af universiteterne. BFI er baseret på data, som findes i universiteternes lokale forskningsdatabaser (Pure) og som høstes i DDF-MXD formatet, der også anvendes til eksport til den Danske Forskningsdatabase (DDF). BFI er derfor grundlæggende en delmængde af de samlede Pure databaser på universiteter og dermed af DDF. BFI udgives kun en gang om året og med op i mod et års forsinkelse i forhold til publiceringsåret. Dvs. at publikationer publiceret i løbet af 2011 og registreret lokalt samme år først bliver publiceret i BFI data-sættet ultimo Derfor ville det ideelt set være bedre at høste data direkte fra DDF eller universiteternes Pure. Høstes der direkte fra DDF eller fra universiteternes Pure er der dog ikke den samme kvalitetssikring af data eller håndtering af dubletter, det ville kræve en større indsats i forhold til efterbehandling af data, som ikke har været muligt i dette prototypeprojekt. Selvarkivering sker heller ikke ensartet på tværs af universiteterne, således er identifikation af hvorvidt en artikel er tilgængelig i grøn open access ved at bruge data fra DDF eller Pure ikke tilstrækkeligt hvis barometerets tal skal være fuldstændige. Dette har ikke været muligt at medtage i OA barometerets prototype, men vil være medtaget i rapporten Open Access Kortlægning I OA barometerets tilsagn om bevilling, står der også at projektet skal søge politisk impact, herunder skabe et incitament for mere ensartede processer på universiteterne. Derfor kan der også argumenteres for, at OA barometeret skal pege en farbar vej for registrering af grøn open access, som flertallet af universiteterne i dag benytter, dvs. ved registrering i Pure, eller som minimum registrering af metadata om open access. Til OA Barometeret prototype har vi identificeret følgende datakilder, herunder beskrives også hvorvidt de er blevet udnyttet i prototype. 1 Alle projektets rapporter kan downloades fra projektets wiki: 16

17 Maskinelt data import fra kilder 1. BFI datasæt fra Forskningsdatabaser (Pure) på de danske universiteter 3. Institutionelle repositorier, hvor Pure ikke anvendes til arkivering af fuldtekster og OA information 4. Fagspecifikke repositorier (Arxiv, PudMed mv.) 5. Open Acces tidsskrifter (via DOAJ) 6. SHERPA/RoMEO 7. Delayed Open Access (artikler som efter en periode bliver frit tilgængelige hos tidsskrifter og forlag) 8. Hybrid open access - artikler der enkeltvis er blevet købt fri til Open Access hos tidsskrifter der ellers kun er tilgængelige mod betaling. Konklusion i praksis BFI datasættet er hovedkilde, og øvrige datasæt tilknyttes ved hjælp af unikke identifikatorer, ISSN, DOI, Pure ID er Data fra Pure forskningsdatabaserne er inkluderet indirekte via BFI og DDF data. Selvstændige repositorier er ikke medtaget, da data ikke gjorde det enkelt at linke til poster i BFI datasættet og samtidigt overholde målet om automatiserede processer. Manglende ID er som ISSN, DOI mv. På samme måde som institutionelle repositorier er fagspecifikke repositorier ikke medtaget. Er medtaget og knyttet sammen via ISSN Artikler har arvet OA-oplysningerne fra deres værtpublikation. Information om potentiel selvarkivering, er knyttet til publikationerne via ISSN, for artiklens værtspublikation. Dette har ikke været muligt pga. manglende metadata fra forlagene.* Dette har ikke været muligt pga. manglende metadata fra forlagene.* * For delayed Open Access og Hybrid Open Access har der været forventninger til at NISO standardiserings arbejdet i NISO RP x, Open Access Metadata and Indicators ville kunne levere svaret på disse udfordringer, det ser dog ikke sådan ud i det foreløbige udkast fra 6. januar 2014: Hvor man går væk fra at definere metadata om open access til at definere en free-to-view element. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 17

18 3.1.2 Analyser og visualiseringer Open Access Barometeret skal kunne analysere og visualisere data på følgende parametre. Analyse parametre r) OA og universiteter s) OA og institutioner, afdelinger, centre Opfyldelse analyse parametrene + OK + OK til dels. Universiteter ok, data om institutionernes afdelinger og centre eksisterer, men er fravalgt i prototype pga. overskuelighed. t) OA og fagområder, hovedområder u) OA og bevillinger v) OA og tidsskrifter, forlag w) OA og OA-typer (grøn, gylden, hybrid) x) OA og publikationstyper y) OA og personer (indtast dit ORCID og så rapport) z) Per år (tidsserier) + OK til dels. Hovedområderne fra BFI: Sci, Med, Soc og Hum er medtaget. Yderligere inddelinger er pt. ikke muligt da der ikke er standardiserede klassifikationer anvendt på tværs af institutionerne. - Det er pt. ikke muligt at identificere bevillinger. Informationen er ikke konsistent til stede i Pure. Og det er ikke alle bevillingsgivere der har et unikt-id (bevillingsnummer), der anvendes bredt. + OK + OK, dog viser vore tal lavere potentiale for selvarkivering end andre analyser, dette er fordi vi alene har analyseret data maskinelt og ikke har kunnet medtage konditionelle muligheder for selvarkivering, jf. gul SHERPA/RoMEO farve kode. + OK. I datasættet fra BFI er der alene anvendt de publikationer som giver point og som lever op til den gængse definition på OA, dvs. online adgang uden restriktioner til et peer reviewet udgave af artiklen. Dette resulterer i at der kun findes videnskabelige artikler i datasættet. Man kunne overveje at udvide datasættet i produktionsudgave som det også er tilfældes i DDF i dag. - Ikke muligt! ORCID er endnu ikke implementeret på universiteterne, og slet ikke i Pure. Dette sker dog i 2014 og derfor bør muligheden genovervejes i en evt. produktionsudgave af barometeret. OA census, udviklet sammen med PLoS vil samtidigt være relevant at kigge nærmere på. (-) Ikke opfyldt! Datasættet er i prototypen afgrænset til BFI data fra Men det vil enkelt kunne udvides med nye dataset i fremtiden og dermed få overblik over udviklingen over tid. 18

19 3.1.3 Opfyldelse af scenarier Tabellen oplister de scenarier som projektet identificerede i forbindelse med interessentanalyse, og hvorvidt deres potentielle brugsscenarier er opfyldt. Scenario Opfyldelse Mangler 1) Myndigheder (ministerier, styrelser mv. a) Belysning af hvordan open access udvikler sig generelt, specielt i forhold til efterlevelse af anbefalinger fra EU og effektmåling af politik + Myndighederne kan få et generelt overblik over status for open access per institution og de fire hovedområder. Ligeledes vil myndighederne kunne se, hvor institutionerne og de forskellige fagområder publicerer og hvilket potentiale der er for open access. + Med tiden vil de også kunne se hvorledes OA udvikler sig. b) Analyse af behov for særlige indsatser, eksempelvis i forhold til fagområder. 2) Bevillingsgiver a) Belysning af forskers og universiteters overholdelse af bevillingsgivernes politik og krav Ikke muligt. Det er muligt at se den generelle efterlevelse af krav om Open Access. Men det er ikke muligt at se hvorvidt den enkelte forsker lever op til krav om OA, eller universitets efterlevelse af bevillingsgivernes krav. - Det er ikke muligt at få data for mere specifikke fagområder, det ville kræv en fælles klassifikation eller automatisk klassificering af det høstede. Implementering af ID er til personer (ORCID) og ID er på bevillinger og i takt med at disse bliver implementeret i de lokale systemer vil dette scenario kunne realiseres. b) Effektmåling af bevillingsgivernes politik og krav c) Datagrundlag til evaluering af politikkernes effekt i) Har OA-kravene de effekter man ønsker, eller skal de omformuleres, er der behov (+) OA-barometeret kan potentielt opdateres med tidsserier, før 2011 og fremadrettet. I så fald vil barometeret også kunne anvendes til indikere om politikkerne har en indflydelse på udviklingen af OA i DK. (+) Der er data om grøn og gylden OA. Disse data kunne dog gøres mere eksplicitte i prototypen. Mangler data fra forgående og efterfølgende år. Data fra Sherpa/Romeo er i forbindelse med potentiel OA forbundet med mange forbehold og krav og derfor er det ikke muligt at lave en OA konklusion maskinelt alene. Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 19

20 for støtte til gylden OA eller lign.? 3) Universitet a) Illustration af universitets overholdelse af bevillingsgivers krav og lovgivning (+) Dette er kun muligt at analysere på overordnet niveau. For overskueligheden er der alene vist data for de 20 mest anvendte tidsskrifter. Dette skulle måske udvides, hvis en data skulle anvendes til analyse af behovet for støtte til gylden OA eller lign. - Som beskrevet ovenfor mangler der metadata og ID om bevillinger, forfattere mv. a) Belysning af universitets økonomi i) Hvordan er udviklingen for de publiceringsbetalte OAformer, gylden og hybrid (+) Dette er igen muligt på overordet niveau, men dog kun på de mest anvendte tidsskrifter. (-) Dette er muligt i overordnede termer. Der mangler dog metadata om hvem der har betalt og hvor meget. Desuden vises pt. kun en liste med top 20 per fagområde, universitet. c) Belysning af forskers overholdelse af universitets politik i) Eks. på Institutter, fagområder ii) Potentiale og begrænsning, har forskerne overhovedet mulighed for at selvarkivere? d) Universitetets open access performance i) Som konkurrenceparameter og branding af universitet, som klare sig bedre end gennemsnittet - Dette er ikke muligt + Dette mål er opfyldt - Mangler identifikation af forskerne på institutionerne, institutter og maskinlæsbare tal fra Sherpa/Romeo. 4) Bibliotek a) Belysning af selvarkiveringsgraden i Pure (+) Selvarkiveringsgraden kan vises ud fra hvad der arkiveres i institutionens Pure, det er dog ikke alle institutioner som registrerer i Pure. - Det er pt. ikke muligt enkelt og effektivt at medtage en række decentrale arkiver, pga. forskelligartet meta-data og registreringer. b) Belysning af OA-performance på forlag/tidsskrifter i) Udviklingen af OA- + Det er muligt at se hvilke tidsskrifter og typer af 20

21 tidsskrifter og hybride tidsskrifter tidsskrifter som er mest anvendte til publicering. Lister er dog afgrænset til top 20 pga. overskueligheden. ii) Selvarkiveringsandel (grøn OA grad) (+) Dette er til dels muligt. Sherpa/Romeo data er dog ikke 100% pålidelige, da de ikke altid kan fortolkes maskinelt, forbehold og krav kræver at et menneske læser og forstår teksten. - Fortolkning af Sherpa/Romeo og oversættelse til maskinlæsbare kategorier. iii) Belysning af universitets / biblioteks økonomi 5) Forsker (som bevillingshaver / P.I.) a) Illustration af forskers overholdelse af bevillingsgivers krav og lovgivning b) Illustration af forskers overholdelse af universitets politik (-) dette er ikke med i det offentlige prototype barometer. En løsning kunne være at data fra barometeret kunne trækkes ud til individuelt brug. (-) Pt ikke muligt Mangler ID på forskere og bevilling, som kunne sikre entydig identifikation. Endvidere ville det kræve at data indtastes, indføres i lokale systemer som Pure. 4. Perspektivering I denne perspektivering forsøger vi at give nogle forslag til, hvad Open Access barometeret potentielt kunne blive til, hvis de organisatoriske og teknologiske forudsætninger er til stede. Først er det vigtigt at understrege at vi i Danmark har et godt grundlag, det gælder både i forhold til teknologi, her tænkes systemer og metadata, og at vi har organisationer som med det rette fokus ville kunne håndtere de potentielle ændringer. De ændringer som foreslås i denne perspektivering er alle nogle, som vil skabe værdi for en række andre potentielle anvendelser, eksempelvis entydig identifikation af forskere og forskningsbevillinger. 4.1 Hvorfor et open access barometer I forbindelse med open access barometerets to symposier blev der på begge møder præsenteret seks grunde til at monitorere open access: 1. At kunne følge og analysere den generelle open access udvikling 2. At kunne sammenligne og benchmarke lokalt, nationalt og internationalt 3. Måle og følge udviklingen i udgifterne til open access 4. Følge op på om open access politikkerne og mandater har nogen effekt 5. Sikre mere ensartede registreringer om i Pure og i særdeleshed om open access 6. Skabe et incitament for at øge open access til dansk forskning Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 21

22 De redskaber, som gør ovenstående muligt, vil også være med til at drive forskningsdokumentationen i Danmark i mod en bedre kvalitet og ensartet registrering, der vil være til gavn for en række andre anvendelser, herunder forskningsevaluering og forskningsansøgninger. Følgende liste er ikke prioriteret, men en liste over de mest oplagte forslag til forbedringer af den nuværende situation og som alle er modne og realiserbare med de rette beslutninger. 4.2 ORCID forsker-id og personlige open access rådgivning ORCID er et internationalt forsker-id, som er udviklet i en nonprofit organisation, med støtte fra de største forlag, bevillingsgivere og forskningsinstitutioner. Med ORCID håndteres et af de mest tidskrævende, og største problemer i forbindelse med bibliometrisk analyse. Det drejer sig om entydig identifikation af forfattere. I dag er det ikke uden videre muligt at finde ud af hvad en forfatter har publiceret over tid, hvor ansættelsessted og navn kan have ændret Perspektiv for anvendelse af ORCID Det forventes, at DEFF vil støtte en implementering af ORCID på de danske universiteter og university colleges i Endvidere har FIVU planer om at implementere ORCID i den Bibliometriske Forskningsindikator i ORCID bliver implementeret hos flere og flere forlag og bliver obligatorisk at anvende, at man submitter sin artikel til et tidsskrift hos flere forlag. Potentialet ved denne implementering er, i forhold til OA barometeret, at det bliver muligt at se den enkelte forskers OA procent, og at man som forfatter kan slå sit navn op og se, hvor meget af ens produktion der er open access. Her fra kunne man forestille sig at OA barometeret kunne give en score og en vejledning til, hvordan open access andelen kunne øges. Ligeledes vil det være muligt at anvende forsker-id et til at køre søgninger i eksterne databaser for at få et mere komplet dækning i forskningsdatabaserne ved at indhøste data som matcher ORCID numre på ansatte forskere. 4.3 ID er på forskningsbevillinger En entydig identifikation af forskningsbevilling og eksternt finansierede forskningsprojekter vil være et vigtigt værktøj til at knytte bevillinger entydigt sammen med forskere og deres forskningsresultater i form af publikationer. Det er allerede i dag et krav for mange internationale bevillingshavere, at deres bevillinger attribueres og entydigt identificeres i artikler, og de fleste store forlag har bevillingsinformation som en del af de metadata, som indsamles i forbindelse med at en forfatter submitter sin artikel. Således har den forlagsstyrede organisation CrossRef sat sig for at udvikle en åben klassifikation over bevillingsgivere i initiativet FundRef 2. I Horizon2020 stiller Europa Kommissionen krav til at bevillingshaverne i forbindelse med efterlevelse af deres krav om open access, tilføjer metadata om bevillingsgiver og bevillings-id i det repository, som der arkiveres i Perspektiv for anvendelse af ID er på forskningsbevillinger Perspektivet ved at man i højere grad sikrer entydig identifikation af de eksterne bevillinger fra de danske forskningsråd og fonde er effektiviseringsgevinster og nye potentielle muligheder for formidling og analyse. Det vil være muligt at automatisere flere processer i forbindelse med registrering af forskningsresultater, og effektivisere afrapporteringen til bevillingsgiverne ved at 2 Besøgt 24. januar 2014: 22

23 publikationslister automatisk eller meget lettere kan generes. Potentialet for analyser er også oplagt, eksempelvis når projekter co-fundes af flere bevillingsgivere. Endeligt vil det være helt afgørende for at følge op på, hvorvidt open access kravene fra bevillingsgiverne efterfølges, at måle succesraten af dem. Ved at kunne registrere bevillinger med ID er i universiteternes Pure, og her linke dem til forskerne og deres publikationer og ved at bevillingsgiverne i deres systemer registrerer samme ID er, ville potentiale for udveksling og digitalisering af afrapporteringsprocesser, som i dag er manuelle, være oplagte. Dette potentiale har EU-projektet OpenAIRE bevidst i deres kommende portal hvor man kan se statistikker på de enkelte projekter, disse data anvendes også i Kommissionens projekt database CORDIS her eksemplificeret i projektet Ice2Sea: Økonomi betalinger til hybrid og gylden open access Gylden open access er et område i vækst og omkostningerne til gylden open access er ikke ubetydelige. Derfor er det behov for at kunne måle omkostningerne til article processing charges mere præcist og kunne lave kvalificerede fremskrivninger til budgetteringer. Med ca. 8 % af alt der er publiceret er publiceret i gylden OA i dag og med ca artikler i datasættet udgør det ca artikler. Gennemsnits prisen for at publicere en gylden open access artikel er kroner, således er der sandsynligvis udgifter i omegnen af 15 mio kr. til gylden open access i 2011 på de danske universiteter. Dette er på relativt kortsigt vokset fra nul til det nuværende niveau, og forventes at vokse betydeligt i de kommende år Perspektiver for anvendelse af OA monitorering og OA økonomi Perspektiverne ved at have pålidelige data til monitorering af open access og publicering i det hele taget er flere. Først og fremmest muligheden for at have et mere præcist billede af hvor meget økonomi der går til OA-publicering, dernæst muligheden for mere præcist at budgettere med udgifterne til publicering. Når man har præcise oplysninger om økonomien aggregeret på nationalt og på institutionelt plan er det også muligt at anvende disse data i forbindelse med forhandlinger med forlag. I forhold til hybrid open access er dette område i dag meget lidt oplyst, først og fremmest er det vanskeligt at få oplysningerne fra forlagene om hvor meget institutionernes forfattere publicere i hybrid open access, hverken ved direkte kontakt til forlagene eller via forlagenes egne websites. Der bør presses på for at der i højere grad skabes åbenhed om denne del af forlagenes forretning, da det forventes at ville stige i den kommende tid, ikke mindst efter at Storbritanniens open access politik har støtte publicering i hybride tidsskrifter og kommissionens regler for refusion i Horizon Åbne data for at sikre transparens Data fra forlag, fra BFI, fra universiteterne og endelig fra Den Danske Forskningsdatabase og Open Access Barometeret bør i høj grad være data som er frit tilgængelige i et struktureret format og helst i et anerkendt format der sikre at andre kan genanvende og tjekke data validiteten, uden at skulle bede om tilladelse eller få data tilsendt i et fysisk medium Perspektiver for åbne data og Open Access Barometeret Det er projektets holdning at værdien af et open access barometer i høj grad ville blive øget, hvis de data som barometeret er baseret på kunne gøres tilgængelige for andre i et åbent og struktureret Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 23

24 format. I dag er hindringerne for dette både at få aftaler og rettigheder med dataleverandører på plads (det gælder både universiteter, forlag og Styrelsen for Forskning og Innovation) og samtidigt at ikke alle aktører levere deres data i et åbent og struktureret format. Styrelsens data skal i dag rekvireres via direkte henvendelser hvorefter data leveres i fysik formater som CD-ROM er eller via excel filer som sendes per mail. Dette bør ske via åbne webgrænseflader. 4.6 Udvidelse af dækning Dækningen i dag er begrænset til universiteter og publikationer som er medtaget i BFI. Et danske Open Access barometer bør i bedste fald dække alle institutioner som bedriver forskning finansieret af offentlige midler i Danmark. Publikationstyperne bør om muligt udvides til alle videnskabelige skriftlige bidrag jf. projektets definition af open access, dvs. udover peer reviewede videnskabelige artikler også konferencebidrag, Ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger, specielt de sidste kategorier er interessante, da de ofte ikke har de samme ophavsretsmæssige udfordringer som artikler hvor copyrighten er overdraget til forlagene og samtidigt ofte kan have interesse fra lægmænd, specielt indenfor humaniore og socialvidenskab der ellers ikke er dækket så godt i forhold til open access Perspektiver for udvidelse af dækningen Det er et af målene med det kommende DEFF projekt Forvaltning af forskningsresultater at Den Danske Forskningsdatabase udvides med University Colleges, og universitets hospitalerne, dermed bliver forskningsdatabasens navn Den Danske Forskningsdatabase mere berettiget. Udfordringen ved dette er at man ikke kan afgrænse til et meget gennem tjekket og diskuteret datasæt som BFI-sættet er. Men det vil eventuelt være en pris man er villig til at betale for at få den større dækning. Man, kan som supplement til dette lave en afgrænset rapport på BFI data som den projektet har lavet med rapporten Kortlægning af Open Access Udvikling over tid At kunne følge udviklingen over tid, vil være et kraftfuldt værktøj i forhold til at måle successen af implementeringsværktøjer, politikker mv Perspektiver i forhold til at lave tidsserier Dokumentationen af projektets metoder og anvendelsen af BFI data, har været intentionelt med henblik på at kunne lave årlige nedslag i OA-status for dansk forskning. Det er håbet at der efter projektets afslutning vil være en naturlig organisation til at overtage og varetage denne opgave. Det ville også være interessant at kunne måle open access løbende via eksempelvis Den Danske Forskningsdatabasen eller live på Open Access Barometerets website. Men det vil også kræve en større data disciplin end det er tilfældet i dag. Først og fremmest er problemet at data om publikationer registreres relativt uensartet i universiteternes forskningsdatabaser, det er et kendt problem at flere universiteter først kan levere det endelige datasæt til BFI medio året efter publikationsåret, der er altså tale om en væsentlig forsinkelse. Modsat kan en løbende måling af open access være med til at skabe incitamenter for en bedre up-todate og løbende registrering. 3 Rapporten og alle projektets rapporter kan hentes på projektets wiki under dokumenter: 24

25 4.8 Metadata om open access og licenser Et stort potentiale er muligheden for at tilføje metadata i Pure og i Den Danske Forskningsdatabase om open access og om åbne licenser som Creative Commons. Der har været forskellige initiativer og projekter som har arbejdet med netop dette hhv. JISC projektet V4OA 4 samt NISO standardiserings arbejdet omkring Open Access Metadata and Indicators Perspektiverne med open access metadata Perspektiverne ved at indføre metadata om open access og licenser er potentialet for bedre anvendelse af de eksisterende bibliografiske metadata som vi har i Pure systemerne i dag. Det vil ikke længere være afgørende at man har en fuldtekst i Pure som er open access tilgængelig for at kunne tælle OA-andele direkte. Man ville i rapporter med OA metadata kunne trække nye og interessante oversigter om OA-andele fordelt på personer, institutter etc. Det vil også være muligt at trække data om open access fra autoritative kilder, eksempelvis direkte fra forlag. Oplysningerne vil også kunne bruges i præsentationen og i forbindelse med genbrug af data, hvor det vil være meget tydeligere hvorvidt offentligheden har adgang til en publikation uden nogen økonomiske barrier, uanset om fuldtekst ligger på institutionens server, forlaget eller hos en anden institution. Det bør være højt prioriteret i Pure udviklingen at få disse metadata 5. Konklusion Det er håbet at denne kravspecifikation og udviklingen af prototype vil være et konkret udgangspunkt for udviklingen af OA Barometer idéerne i det kommende DEFF projekt Forskningsdokumentation og kommunikation. Projektet vil bl.a. re-designe Den Danske Forskningsdatabase med ny funktionalitet og nyt design og indholdstyper, herunder er målet at indbygge open access barometer funktionalitet. Kravspecifikationen peger også på områder, der bør investeres i, både i forhold til beslutninger om at gøre en indsats og i forhold til den tekniske udvikling. Forslagene i perspektiveringen er alle forslag, som er i overensstemmelse med hvad man ser af internationale trend og det er alle forslag, som er relativt teknisk ukomplicerede. Den store udfordring er at få taget nogle fælles beslutninger om hvilken vej vi skal gå og hvad vi skal prioritere først, det er beslutninger, som skal tages i fællesskab eller i hvert fald i parallel mellem bevillingsgiverne, Styrelsen for Forskning og Innovation, universiteterne, Atira/Elsevier og universitetsbibliotekerne. Det er håbet at dokumentet her vil bidrage til den udvikling og at DEFF projektet Forskningsdokumentation og kommunikation til tage kravspecifikationen op når projektet selv går i gang med forarbejdet til at relancere Den Danske Forskningsdatabase. 4 Link til V4OA projektets site: 5 Link til NISO s website om Open Access Metadata and Indicators: Dette værk er licenseret under en Creative Commons Navngivelse 4.0 International Licens. 25