Mørkhøj. Kirkemagasin I BEGYNDELSEN VAR ORDET, OG ORDET VAR HOS GUD, OG ORDET VAR GUD (JOH. KAP. 1, VERS 1)

Transkript

1 Kirkemagasin Mørkhøj I BEGYNDELSEN VAR ORDET, OG ORDET VAR HOS GUD, OG ORDET VAR GUD (JOH. KAP. 1, VERS 1) SPROG OG SPROG - KRYDSET MELLEM TRO OG VIDEN // ORD. KOMMUNIKATION. MUSIK // MIT FADERVOR // ORD, DER TÆLLER // DE STORE ORD I HVERDAGEN // SANGE OG SALMER ER EN GAVE TIL ALLE // DIT LIV I GUDS HÆNDER // HVORDAN SKAL ORDET FORKYNDES? // DEN SMALLE KAT. // ORD // KONFIRMATION FRA SIDELINJEN

2 Kontaktoplysninger Vejviser til kirken Dåb / Navngivning Dit barn skal have et navn inden 6 måneder efter fødslen. Ved dåb henvendelse til kordegnekontoret. Ved navngivning via borger.dk. Vielse Henvendelse til kordegnekontoret om dag og tidspunkt. Bisættelse Man henvender sig først til en bedemand med de personlige papirer. Bedemanden er behjælpelig med alt det praktiske og med kontakten til en af præsterne om tid og sted for bisættelsen eller begravelsen og en personlig samtale med præsten. Personlig samtale Enhver, der har brug for en personlig samtale, er altid velkommen til at kontakte en af præsterne. Kirkebil Enhver gangbesværet, som gerne vil i kirke, kan blive afhentet i bil. Henvendelse til kordegnekontoret inden fredag kl Mørkhøj Kirke Mørkhøjvej Søborg Tlf.: Sognepræst Ib Ehlers Jørgensen Aprilvej 17, 2860 Søborg. Tlf , mobil Mail: ijoer@km.dk Mandag er fridag Sognepræst Katrine Blinkenberg Mørkhøjvej 177A, 2860 Søborg Tlf , mobil Mail: akpe@km.dk Mandag er fridag (Barselsorlov til d. 25. okt. 2015) Konstitueret sognepræst Lene Suh Nicolaisen Tlf Mail: lesn@km.dk Mandag er fridag (Til 25. okt. 2015) Kordegn Annelise Nørgaard Kirkekontoret Mørkhøjvej 177, 2860 Søborg Tirsdag-fredag kl Mandag lukket Tlf Fax Mail: aln@km.dk Kordegn Karen-Marie Wedel-Lander Tlf Fax Mail: kamw@km.dk Kirketjener Kurt Faber Pedersen Tlf Mail: kfap@km.dk Kirketjener Lene Haagensen Tlf PR og Kommunikationsmedarbejder Morten Sternberg Tlf Mail: mos@km.dk Organist, korleder og musikpædagog Henriette Mariegaard Tlf Mail: hemg@km.dk Organist Christian Devantier Tlf Mail: cd.lindo@yahoo.dk (Orlov til d. 31. aug. 2016) Organist Dennis Venzel Mail: dennisvenzel@icloud.com (Til d. 31. aug. 2016) Formand for menighedsrådet Lene Binderup Hansen Tlf Mail: lenebinderup@hansen.mail.dk FDF Mørkhøj Mødedag: tirsdag kl Kontakt: kredsleder Mikkel Larsen Telefon: Mail: mikkelslarsen@gmail.com Ansvarshavende redaktører Sognepræsterne Opsætning og layout Morten Sternberg Tryk: Tarm Bogtryk a/s. Trykkerivej 6, 6880 Tarm, tlf Omdeling FC Bella Kirken på nettet 2

3 Formanden har forordet Ord giver frihed, men kræver også omtanke. Af Lene Binderup Hansen, menighedsra dsformand O rd er den måde vi som mennesker kommunikerer med hinanden på. Hvordan er det så, vi forvalter denne gave? Hvor er det smukke ved livet og samtalen? Hvor er respekten for næsten? Hvor er den almene dannelse forsvundet hen? Ja, med fare for at virke gammeldags, synes jeg, det er vigtigt, at vi standser op og tænker os om. Der er næsten gået inflation i at være mest ekstrem f.eks. i debat- og underholdningsprogrammer på TV. Vi påberåber os ytringsfrihed, men det er jo ikke det samme som at sige eller skrive, lige hvad der falder én ind uden tanke for andre menneskers følelser. Jeg forstår ikke, at nogle personer har så stort behov for at meddele den undrende verden, hvad de i deres visdom mener om f.eks. andre religioner, om politiske tilhørsforhold, om medmenneskers udseende og intelligens osv. De sociale medier flyder over af mishagsytringer og personlige perfiditeter. Vi bliver alle på en eller anden måde inddraget, når vi stiltiende lader den retorik være uimodsagt. Ord, der tidligere havde én betydning, og som man tidligere næsten ikke ville tænke end sige højt, tolkes i dag helt anderledes, det er skræmmende og forvirrende. Det må ikke være den laveste fællesnævner, der sætter niveauet. Er vi ikke gået for vidt? Er det tid til at standse op? Jeg vil gerne have ytringsfrihed, men under respekt og ansvar. Jeg synes, det er meget bekymrende, at vi giver den omgangstone videre til vore kommende generationer, som vi jo gerne skulle være gode eksempler for. Her i vores kirke er der højt til loftet, vi omgås hinanden med respekt og tolerance og værner om kirkens sprog og værdier, så vi kan navigere i det rum, hvor ordet er det vigtigste Sprog og sprogkrydset mellem tro og viden Ord. Kommunikation. Musik. Mit fadervor Ord, der tæller Kalender De store ord i hverdagen Sange og salmer er en gave til alle Dit liv i Guds hænder Hvordan skal Ordet forkyndes? Den smalle kat. Ord Konfirmation fra sidelinjen 3

4 Sprog og sprog krydset mellem tro og viden Af Ib Ehlers Jørgensen, sognepræst S proget har altid haft en afgørende betydning for os mennesker. Sproget er det, der giver os mulighed for at tale med hinanden og dele tanker og ønsker. Hvor vigtigt sproget er, bliver meget tydeligt, når vi står foran én, der taler et andet sprog. Vi bliver måske misforstået, og årsagen er en sprogbarriere, som vi ikke kan forcere. Men den sprogbarriere finder vi ikke kun, hvis vi forsøger at tale dansk med en kineser, vi kan også opleve den, når vi begge taler dansk. Vi bruger sproget til at forestille os endnu ukendte muligheder og udtrykke os kreativt og abstrakt. Men i virkeligheden bruger vi mange forskellige slags sprog alt efter situationer og sammenhænge. Det vil fx være upraktisk at forklare bageren, hvilket brød, man gerne vil have, ved at fremsige et digt om grovbrød med sesam. Det vil både tage lang tid og måske slet ikke blive forstået, og de andre kunder vil blive irriterede. I en politisk debat er det derimod meget lidt konstruktivt, hvis deltagerne kun kommer med bestillinger som hos bageren, og ikke forklarer og begrunder, hvad de vil opnå med deres politiske forslag og hvordan, de vil opnå det. Skal man udtrykke tanker og følelser, kan det derimod blive nødvendigt ikke kun at bruge det poetiske sprog eller det psykologiske sprog, men også at henvise til billeder og musik eller anvende kroppens sprog. Et foto, en melodi eller et blik kan sige meget mere end mange ord. En buket blomster, et stykke musik eller et knus omsætter vi så for os selv til et sprog for at kunne få det på plads i hovedet og for at kunne dele erfaringen, tanken eller følelsen med andre. Tro og viden som begreber tænker vi oftest ind i sammenhængen; religion og naturvidenskab. I naturvidenskab arbejdes der med facts og årsagsforklaringer på tilværelsen. En spade er en spade. Det drejer sig grundlæggende om spørgsmålet hvordan. Hvad ved vi? Og hvad kan vi undersøge og konkludere som afsæt for nye undersøgelser og konklusioner? I religion arbejdes der med livstydning og livstolkning, og det er en anden måde at bruge sproget på end den beskrivende, som bruges i naturvidenskaben. Her drejer det sig om spørgsmålet hvorfor. Man forsøger at give mennesker en sammenhængende tolkning af meningen og hensigten med livet i verden. Religion og naturvidenskab forholder sig altså begge til den verden, som vi lever i og er en del af. Det handler ikke kun om livet og universet, men om mit liv. En ting er at tro, noget andet at vide ; sådan lyder en helt almindelig formulering, der forudsætter en rangordning mellem tro og viden. Og at der er mere mellem himmel og jord, end man lige kan se ; er et andet almindeligt udtryk, der udtrykker det modsatte, nemlig, at der gives et åndeligt klarsyn, der kan gennemlyse alle ting og give den egentlige forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Videnskab uden religion er lam, religion uden videnskab er blind, ordene blev sagt af Albert Einstein og man kan hævde, at man først har forstået en solopgang rigtigt, når man både kan se den som et astronomisk og som et religiøst og æstetisk fænomen. Den ene forståelse er ikke rigtigere end den anden. For der svares på to forskellige spørgsmål, og der svares forskelligt på dem begge. Og begge kan ikke svare på hinandens spørgsmål. Der bruges to forskellige sprog, men tilsammen kan de udgøre en mere omfattende forståelse af virkeligheden, end hvis man kun vælger at forholde sig til verden ad ét af sporene. Altså to sprog, der supplerer hinanden. Naturvidenskaben er grundlæggende beskrivende og religionen tolkende og denne skelnen skulle principielt ikke kunne bringe de to tro og viden i konflikt med hinanden, men spørgsmålet er, om det kan bringe dem i samtale med hinanden? Tro er en måde at forholde sig til livet på, og vi tænker næsten altid religiøst om tro. Men tro indgår i alle almenmenneskelige relationer. Vi er hele tiden henvist til en grundlæggende tro på hinanden i form af tillid i hvert fald indtil andet er bevist. Venskab og kærlighed er fx baseret på tro, og vi har på samme måde en basal tro på, at universet følger en lovmæssighed og at iagttagelser, almindelige og videnskabelige, er til at tro på. Alt sammen hviler det i en grundlæggende tillid. Men tro er samtidig også et religiøst nøglebegreb, og derfor tænker vi oftest religiøst, når ordet optræder alene. Tro er i religiøs sammenhæng et ord for det, som man dybest set, altså eksistentielt, holder for sandt og bygger sit liv på. Tro er livets basale tillidsforhold, der samtidig er et afsæt for en overbevisning, nogle værdier og en måde at gå til livet og til hinanden på. 4

5 Ord. Kommunikation. O organist verskriften dækker over tre centrale begreber i vores kirke. Tæt bundet sammen. Tilmed på en konstant strømmende og varierende måde. Hele tiden påvirker vi hinanden, når vi mødes i vores kirke. Sognepræst Ib Ehlers Jørgensen har forberedt en refleksion over en tekst fra Biblen til en skumringsgudstjeneste. Alle i kirken lytter intenst. Tager stilling. Enig eller uenig det betyder mindre. Men der bliver taget stilling. Eller også glider tankerne bare derudaf. Måske ansporet af det, der bliver sagt. Tiden i kirken er til refleksion. Og hvordan der reflekteres hos hver enkelt behøver ikke kommunikeres ud. Det er rart bare at være fri til at være til. Der stilles ikke nogle krav. Afsender og modtager. Jeg spiller noget musik lige efter. Ansporet af refleksionen. Det er egentlig en improvisation parafraseret over teksten. Der lyttes igen. Refleksion. Ganske som ordene danner billeder, følelser, meninger hos Fru Jensen, dér på bænken, gør musikken det også. Endnu flere billeder opstår som følge af dette virvar af toner. Der er ikke én rigtig måde at forstå ord eller musik på. Nej. I kirken sætter vi dig fri. Ord giver tankerne vinger og musikken er som vinden. Dér. Se. Dér flyver de væk. Som en håndfuld gæs. Væk i horisonten. Smukt. Musik. Af Christian Devantier, Mit fadervor Af Marianne Hess Jensen, opvæksten, så det kan lære at gebærde sig og begå sig i den verden, vi alle er en del af. menighedsmedlem N år vi beder Fadervor i kirken til højmesse, begynder vi bønnen med "Fader vor" eller "Vor Far". Som konfirmeret konfirmand husker jeg selv, at Fadervor var en ting, vi skulle lære udenad. Efter undervisningen i konfirmandlokalerne samledes præster og konfirmander inde i selve kirkerummet, kirkeskibet, for blandt andet at bede bønnen sammen. Præsterne begyndte, og vi fremsagde bønnen i kor, men på et tidspunkt blev præsterne stille - tror jeg - for at se hvor meget af bønnen vi egentlig kunne. Men ingen af os fortsatte. Nogle kunne den ikke, andre, som jeg selv, var generte og bange for at stå frem. Selvom bønnen i undervisningen blev gennemgået artikel for artikel, var den i starten noget man lærte udenad uden egentlig at forstå den. Fristelse Ser vi på Fadervor som sådan, er der især én af artiklerne, jeg senere har funderet lidt over. Vi beder blandt andet Gud om ikke at lede os ind i fristelse". Her kan jeg ikke lade være med at tænke på, at faren ved det er, at vi bliver dovne ved blindt altid at stole på Gud og henlægge al ansvaret på Ham. Vi kan lægge vores bekymringer frem for ham, vores sorger og glæder. Men ligesom Jesus selv modstod fristelsen i ørknen, skal vi også selv aktivt tage stilling til, hvilke af de fristelser vi møder i vores hverdag, som vi skal afvise, og hvilke vi skal følge og lade os friste af. Bønnen beskytter I skrivende stund bliver en initiativtager til en ny valgmenighed i Århus i Politiken citeret for at spørge: "Giver det overhovedet mening at tale om Gud som en far, i et samfund, hvor faderskikkelsen er vigende og hvor mange i den yngre generation, end ikke har en tilstedeværende far i deres liv?" Jeg husker et afsnit af julekalenderen Jesus og Josefine, som blev vist for nogle år siden. I ét af afsnittene sidst i kalender-historien er Josefine og Oscar i morens kirke, og den slemme Torsten lurer lige udenfor ved kirkedøren med flammer og voldsomme magter. De to børn fremsiger bønnen og efter "amen", der i øvrigt betyder "lad det ske", slipper den kraftige vind, flammerne forsvinder, og børnene såvel som seerne kan ånde lettede op og puste ud. Fra prædikestolen hører vi gang på gang om Guds helt ufattelige, grænseløse og ubetingede kærlighed, som vi mennesker ikke skal præstere noget for at opnå. I min verden elsker en far elsker sit afkom, og vil gøre alt for sit eget barn. Men en del af faderrollen er også at opdrage og slibe sit barn til under Bønnen "Fadervor" er den mest kendte og enkle af alle bønner, og den har en lang historie bag sig. Den er blandt de hovedhjørnesten, som vi bygger den kristne kirke og det kristne fællesskab på. En bøn, der aldrig kan slides op, hvor meget den så end bliver brugt. Ordet far? 5

6 Ord, der tæller Vores liv er fulde af ord. Men nogle ord følger os hele livet. Af Mette Holm Sørensen, menighedsrådsmedlem V i tænker nok ikke så meget over det, men ord i sig selv er en gave til os mennesker. Tænk bare et øjeblik over, hvordan det vil være, hvis ikke vi kunne tale med hinanden og sætte ord på det vi oplever og føler. Og tænk bare på, hvor ofte vi tænker over noget, som vi har hørt, læst eller et andet menneske har sagt til os. Vores liv er fulde af ord. Fra morgen til aften summer ord ind og ud og rundt i hovedet på os. Ved særlige lejligheder skriver vi sange, taler og måske digte for med ord at sige til et andet menneske, at det betyder rigtigt meget for os. Vi sætter ord på det, der betyder noget - på det, der tæller. O g hvad er det så, der skiller alle de mange ord, vi siger til hinanden i hverdagen, fra de ord som for alvor sætter spor i os og følger os gennem livet? De ord, som kan være en styrke i livet. De ord som giver os mod, befrier eller trøster os. De ord som virkelig tæller? F or mig er der nogle særlige ord, der har stor betydning, og som har fulgt mig gennem mange år. Da jeg blev konfirmeret gav vores præst os hver især et skriftsted. Det er nogle ord, som jeg nok ikke den gang havde forestillet mig, ville være ord, der gang på gang ville dukke op i mine tanker, og give mig styrke, mod, trøst og håb. Ordene er fra Salmernes bog kapitel 32, vers 10 og lyder: "Den, der stoler på Herren, omgiver han med nåde." Det er stærke og kærlige ord. O rdene fra skriftstedet er mange gange dukket op, eksempelvis når jeg har stået over for en større udfordring eller en større beslutning, som kunne være svær at træffe. Så har netop de ord mindet mig om, at der er noget, som er større end mig, og det har givet mig mod til at give slip og stole på, at jeg ville få hjælp til at træffe det rigtige valg. Med ordene fik jeg styrke og mod også til en gang imellem at give slip. Ordene er også dukket op, når jeg har måtte sande, at jeg bestemt ikke har handlet, som jeg burde gøre. Her har ordene mindet mig om, at jeg kan læne mig op af og stole på det budskab, som er troens kerne, nemlig: tilgivelse og frelse Guds nåde til os alle. Det er ord, der tæller - ord som for mig er helt særlige. 6

7 Gud & mad Torsdag d. 10. sept. kl Barselsvikar Lene Suh Nicolaisen fortæller om sig selv og sit præsteliv Torsdag d. 8. okt. kl Livsfortælling ved Trude-Maria Petersen Torsdag d. 12. nov. kl Film og debat om besættelsestiden Torsdag d. 10. dec. kl Julens sange og salmer med sanger og organist Filmeftermiddag om kortfilm Lørdag d. 24. okt. kl Kortfilm kan noget helt særligt. På få minutter kan de sætte et tema på spidsen og vække til eftertænksomhed, bringe eksistentielle emner i spil og komme med et bud på, hvad tro og Paradis er. Helsingør stift har i samarbejde med filmmagasinet Ekko, og med støtte fra Det Danske Filmmagasin, produceret en DVD med otte kortfilm. Kom og se et udvalg af kortfilmene til en hyggelig dag i Søborg sognegård. Eftermiddagen vil bestå af korte oplæg fra præsterne Peter Senbergs og Stinna Ahrenst. Vi ser filmene Helium, Side om Side, Bawke, Sniffer og Dyr, jeg dræbte sidste Sommer. Filmene følges op af samtale. Undervejs serveres kaffe og kage. Det er gratis at deltage, men af hensyn til antallet af pladser er der tilmelding hos Peter på pvs@km.dk, Stinna stah@km.dk eller til egen sognepræst senest 21. oktober. Salmemaraton Kirkerne i Gladsaxe og Herlev indbyder til en tour de force for stemmebåndene. Over fire sæsoner vil vi synge os igennem hele den danske salmebog. Vi mødes hver anden onsdag i kirkerne på skift og synger en portion salmer igennem. Hver salme får et par ord med på vejen, og der vil være en kaffepause til at skylle halsen. Det koster ikke noget at være med, men for kaffen betales 25 kr. Onsdag d. 14. okt. kl i Mørkhøj kirke (se hjemmesiden for de andre dage og kirker ) Babysalmesang Nye hold starter onsdag d. 2. sept. Børn fra 2-6 mdr. onsdag kl Børn fra 6-12 mdr. onsdag kl Pris: kr. 300,- for 10 gange. Kor Nye hold starter d. 25. og 26. aug., men du er altid velkommen. Spaghettigudstjeneste Tirsdag d. 27. okt. kl Børne- & familiegudstjeneste med efterfølgende spisning i kirkens sal. Børn spiser gratis. Voksne 30 kr. Halloween Uhyggen melder sig, når vi holder Halloween sammen med Mørkhøj bibliotek! Fredag d. 30. okt. kl Spirekoret (0.-2. klasse) øver tirsdag kl Børnekoret (3.-5. klasse) øver tirsdag kl Ungdomskoret (6.klasse og op) øver onsdag kl Det er gratis at deltage. Kontakt musikpædagog og korleder Henriette Mariegaard på telefon eller hemg@km.dk. Hyggeklubben Onsdage kl Her er både plads til håndarbejde, kaffe og snak. Kontakt eventuelt Irene på tlf for mere info. Aktivitetskalender Mørkhøj Kirke September Oktober November December 2015 Mørkhøjvej 177, 2860 Søborg, tlf:

8 November December September Oktober Aktivitets- og gudstjenesteliste September-december 2015 Onsdag 2. Opstart af babysalmesang Torsdag den 10. Kl Gud & mad Onsdag den 16. Kl Café Mørkhøj Lørdag den 19. Kl Konfirmandstart Torsdag d. 24. Kl Menighedsrådsmøde Torsdag d. 3. Kl Rosenlund Lene Suh Nicolaisen Søndag d s. e. Trinitatis Kl Lene Suh Nicolaisen Søndag d s. e. Trinitatis, Torsdag d. 17. kl Ib Ehlers Jørgensen Gud & gulerødder Søndag d s. e. Trinitatis Kl Lene Suh Nicolaisen & Ib Ehlers Jørgensen Gudstjenesten fra A til Z Søndag den s. e. Trinitatis Høst- og familiegudstjeneste Torsdag d. 8. Kl Gud & mad Onsdag den 21. Kl Café Mørkhøj Torsdag d. 22. Kl Menighedsrådsmøde Torsdag d. 29. Kl Konfirmandforberedelse Torsdag d. 1. Kl Rosenlund Ib Ehlers Jørgensen Søndag d s e. Trinitatis Kl Lene Suh Nicolaisen Søndag d s. e. Trinitatis Søndag d s. e. Trinitatis Kl Frank Fischer (bemærk tidspunktet!) Torsdag d. 22. kl Ib Ehlers Jørgensen Skumringsgudstjeneste med Ungdomskoret Søndag d s. e. Trinitatis Tirsdag d. 27. Kl Katrine Blinkenberg Spaghettigudstjeneste Fredag d. 30. Kl Halloween med Mørkhøj bibliotek Torsdag d. 5. Kl Forfatteraften med Einar Mar Gudmundsson Samarbejde med Mørkhøj bibliotek Onsdag d Konfirmandforældremøde Søndag d. 1. Allehelgen Kl Katrine Blinkenberg Søndag d. 1. Kl Ib Ehlers Jørgensen & Katrine Blinkenberg Allehelgen-musikgudstjeneste Torsdag d. 5. Kl Rosenlund Katrine Blinkenberg Søndag d s e. Trinitatis Torsdag d. 3. Kl Konfirmandforberedelse Torsdag d. 10. Kl Gud & mad Onsdag den 16. Kl Café Mørkhøj Torsdag d. 3. Kl Rosenlund med Luciaoptog Ib Ehlers Jørgensen Søndag d s. i advent Søndag d s. i advent Kl Katrine Blinkenberg Søndag d s. i advent Torsdag d. 24. juleaften Kl Rosenlund Katrine Blinkenberg Torsdag d. 12. Kl Gud & mad Torsdag d. 12. Kl Konfirmandforberedelse Onsdag den 18. Kl Café Mørkhøj Torsdag d. 26 Kl Menighedsrådsmøde Søndag d. 29 Julemarked efter højmessen Søndag d s. e. Trinitatis Kl Katrine Blinkenberg Torsdag den 19. kl Katrine Blinkenberg Gud og gulerødder Søndag d. 22. sidste søndag i kirkeåret Torsdag d. 26. kl Ib Ehlers Jørgensen Skumringsgudstjeneste, Gud & jazz Søndag d s. i advent Kl Katrine Blinkenberg Familiegudstjeneste med krybbespil Torsdag d. 24. juleaften Kl Katrine Blinkenberg Torsdag d. 24. juleaften Kl Ib Ehlers Jørgensen Fredag d. 25. juledag Kl Katrine Blinkenberg Lørdag d juledag Søndag d. 27. julesøndag Kl Katrine Blinkenberg Onsdag d. 31. Kl Ib Ehlers Jørgensen & Katrine Blinkenberg Nytårssang

9 Nytårssang Nytårsaften d. 31. dec. kl Vi tager traditionen tro afsked med det gamle år og byder det nye velkommen med en festlig og smuk musikgudstjeneste. Umiddelbart efter nytårssangen byder menighedsrådet på et glas champagne og et stykke kransekage i glasgangen. Gud & Gulerødder Torsdag d. 17. sept. kl Torsdag d. 19. nov. kl Rytmik-gudstjeneste med sunde snacks for de 0-5 årige og deres voksne. Ons. d. 16. sept. kl Hanne Hansen læser for os. Onsdag d. 21. okt. kl Musikaften med 47-kvartetten. Julemarked Søndag d. 29. nov. efter højmessen Der vil være café, boder og lotteri. Alt overskud tilfalder Menighedsplejen, så kom og vær med til en hyggelig dag hvor du støtter julehjælp og andre projekter. Vi har brug for ting (eks. hjemmebagte småkager, marmelader, andre spiselige lækkerier) til salgsboden, og har du ubrugte ting, du vil donere til vores tombola, tager menighedsplejen med glæde imod disse. Ønsker du yderligere information eller at donere, kontakt venligst Irene Darket på telefon Julehjælp Onsdag d. 18. nov. kl Oplevelser i kongeriget Swaziland i det sydlige Afrika ved Anne Grete & Dolfi Swainsson. Onsdag d. 16. dec. kl Musikalsk underholdning inden vi spiser en traditionel julemiddag. Efter middagen vil der være forskellige indslag, bl.a. vil Erik Lindgren causere over emnet Lad ikke julen komme bag på dig kom bag om julen. Vi skal også spille pakkespil, så medbring venligt en lille gave, vi kan glæde hinanden med. Særpris 75 kr. inkl. lidt drikkelse. Tilmelding senest 4. dec. Hver gang starter vi kl med at spise sammen. Herefter er der forskelligt program fra gang til gang, som starter kl Tilmelding til spisning til Irene på senest fredagen før arrangementets afholdelse. Pris kr. 40,- inkl. kaffe/kage. Frist for ansøgning om julehjælp er torsdag d. 10. nov. Ansøgningen afleveres på kirkens kontor eller til sognepræst Ib Ehlers Jørgensen. Eventuelle spørgsmål kan rettes til sognepræsten på tlf Skumringsgudstjenester Torsdag den 22. oktober Bladene flyver Sammen med Ungdomskoret synger vi om og lytter til ord om efterårets stemninger. Torsdag den 26. november Gud & jazz Igen forenes den danske jazzscene med gudstjenesten, så kirkens tag løfter sig. Forfatteraften: Einar Már Gudmundsson Torsdag d. 5. november kl. 19 Einar Mar Gudmundsson er en af Islands største nulevende forfattere, og han har i mere end 30 år skildret Island og Reykjavik i sine humoristiske, episke og ofte prisvindende romaner. Mød ham i Mørkhøj Kirke, når han fortæller om sit forfatterskab. Gratis billetter fra 22. oktober på Mørkhøj Bibliotek eller Mørkhøj Kirkes kontor. Julekoncert Torsdag d. 10. dec. kl Mørkhøj kirkes spire-, børne- og ungdomskor spreder julestemning med Luciaoptog, krybbespil og skønne julesange. Alle er velkomen, og der er naturligvis gratis adgang. Efterfølgende er der gratis æbleskiver og saftevand til børnene og æbleskiver og gløgg til de voksne for 25 kr. 10

10 De store ord i hverdagen Af Ann-Luise Bjørnebo, konstitueret sognepræst Giv os lidt opdrift når vi prøver vores vinger af Når jeg ser de næsten flyvefærdige unge(r), hører jeg Povl Dissings fra min egen barndom så velkendte stemme synge Barndommens land af Benny Andersen. Benny Andersen kan om nogen sætte ord på det store i hverdagen. Når han i Barndommens land skriver om tidens mælketand, om folk der er to-tre meter høje, om regnormen der føles så blød, og om græsset der er højt som et fuglefløjt, er vi straks tilbage i det tabte barndomsland. Her bliver vi - måske lidt vemodigt - mindet om, hvordan vi som børn mødte verden med åbne sanser og umiddelbar livsglæde. I det senere digt Endnu optræder fuglen og regnormen igen i et vemodigt, men livsbekræftende END-NU: Endnu synger solsorten, endnu ormer regnormen sig gennem græsset, i håb om at solsorten har for travlt med at synge. Han har indfanget bevægelsen fra den umiddelbare livsglæde til den modne glæde ved livet, der indfinder sig på trods af vores erfaringer af tab. En glæde, der rejser sig, som i hans Hilsen til morgensolen Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, blir jeg varm! De strofer minder mig om Tróndur Paturssons altertavle i Mørkhøj Kirke. Påskemorgen brænder opstandelsessolen vores bitterhed væk og smelter de frosne hjerter, så livet på trods af død og tab rejser sig ødselt og fyldt med nåde. Giv os alle ligeså meget ånd, som der kan være i en hval Sådan lyder to af de mest kraftfulde og bevægende strofer, som Mørkhøj Kirkes konfirmander bad på deres store dag. At de unge turde træde sårbart frem og bede disse bønner foran en fyldt kirke, som dirrede af stemning, har krævet mønstring af mindst ligeså meget mod, som der kan være i en hval. Vi var så stolte i konfirmandteamet, som var de vores egne, fine børn. Jeg blev fuld af håb. Tænk, hvis det vi alle var vidner til under en hel håndfuld konfirmationer fyldt med de unges bønner og læsninger var fødslen af en generation, som godt tør lægge den sarkasme, vi så let skjuler os bag, lidt på hylden og bruge store, åbenhjertige ord. Barndommens land 11 Er alt sagt? Den erfaring har skuespilleren Bodil Jørgensen for nylig formuleret i et interview efter den voldsomme traktorulykke, hvor hun under en filmoptagelse blev hårdt kvæstet. Hun blev lagt i kunstigt koma, og i tiden efter sin opvågning, havde hun mistet evnen til at tale. En tid, hun beskriver som den mørkeste periode i sit liv. Hendes verden faldt fra hinanden, da hun ikke længere kunne meddele sig. Hun spekulerede over, om hun havde fået sagt det sidste om livet og døden. Det havde hun lykkeligvis ikke, og efterfølgende har hun fundet styrken til at meddele, at i bakspejlet er det erfaringer, hun ikke ville have været foruden. Og så er hun nået frem til, at glæden over at have fået en chance mere påbyder hende at gøre sig ekstra umage resten af hendes dage. Som bekendt slap Bodil Jørgensen ligeledes fra den store togulykke i Sorø i 1988 med livet i behold. At undslippe døden under så dramatiske omstændigheder to gange afføder naturligvis nogle store spørgsmål: Er det skæbnen? Eller tilfældet? Er der nogen der vil sende mig en besked? Og så konkluderer hun selv med ord, der er så store, som var de talt lige lukt ud af graven: Regnskaberne hører det her levede liv til. Resten alt det andet - er en stor gave. Den nåde, som findes, er så overflodsagtig og fyldt med liv, som kun Vor Herre kan give os. Nåden har ikke noget som helst at gøre med de små beregninger, vi går og selv kan finde ud af. Den er der bare - som et lille kronblad på en fin blomst, og den findes i verden, og det er så stort. Hun fortæller, hvordan troen bevirker, at hun kan vælge den positive tilgang, og det har intet at gøre med, hvad der bliver taget og givet. Livet er siger hun, ting der bliver givet, men der bliver også taget fra os. Men så er der den kæmpe overflod af tilgivelse og nåde, som vi ikke har så meget at gøre med, som bare er der for os Amen, får jeg lyst til at skrive, men jeg vil nøjes med at låne det ord min kære kollega Ib plejer at bruge om livets storhed: Værsgo!

11 Sange og salmer er en gave til alle Af Henriette Mariegaard, må have et trøstende kram, fordi den minder om mormors begravelse. Betydningen af ordene i sangen er altid afhængig af den, der synger. Det er det, som gør det så meningsfuldt, at fylde kirkerne med syngende mennesker, som får mulighed for at fylde deres egne oplevelser og tanker ned i det sungne ord. gende synger salmen derhjemme, kan de ofte opleve, at barnet bliver helt stille og genoplever situationen fra kirken, blot fordi de genkender salmen. De forstår selvfølgelig ikke ordene, når vi synger, at de roligt kan sove, for Guds engle holder vagt. Men mærker alligevel i kroppen, at nu kan de slappe af. an mærker Guds nærvær med hjertet, når man synger salmer. Derfor er det ikke nødvendigt, at forstå betydningen af alle ordene i en salme, selv Du, som har tændt millioner af de underligste formuleringer kan give de stjerner, smukkeste billeder. En anden yndlingssalme i børnekoret er 'Spænd over os dit tænd i vort mørke en tindrenhimmelsejl'. Billederne med himmelsejlet de tro. Du er vort lys, og du vogter og og fredens bue, vi bruger som skjold, taler direkte til børnene. De ser den værner smukke himmel, skjoldet og den Gud, os, så vi sover i tryghed og ro. der har styr på det hele, så de kan være trygge uden præcis at forstå, hvad du sætte ord på den livssituation vi står i. underfulde Herre er for en størrelse. Sangen beskriver stemninger bedre end år jeg underviser i babyde talte ord og giver os mulighed for at salmesang, slutter vi altid mærke følelser, vi helt havde glemt. timen af inde i kirken, F.eks. er en af korenes yndlingssalmer: hvor vi danser en salme'du som har tændt millioner af stjerner' dans og svinger børnene i også blevet en meget benyttet salme til et lagen, mens vi synger salmen 'Sov sødt begravelser. Når børnekoret synger den skønne aftensang, bliver ordene hos hver barnlille'. Selv de alleryngste på kun 2 enkelt anledning til vidt forskellige ople- mdr. falder helt til ro ved den gyngende velser. Den ene nyder de smukke ord om bevægelse og sangen, som er den samstjerner, tryghed og tak, mens en anden me hver gang. Hvis forældrene efterføl- a korene sluttede sæsonen af med sommerkoncert i kirken, sang vi som sidste sang, Tusind farver af Rasmus Seebach. Når samtlige 60 børn og unge synger om, at sangen drukner stilhed og ensomhed på en regnvejrsdag i november, så kan organist, korleder og musikpædagog I Mørkhøj kirke er det ofte sådan, at når man går ind i kirkebygningen, høres musik fra et af rummene. Der øves flittigt på orgel og klaver, der er babysalmesang, kor, konfirmander eller Gud og mad for de ældre. Fælles for det hele er at sangen og musikken er en del af det, der samler os. Sangen om Gud og livet er med til at M N 12 D Sov sødt, barnlille! Lig rolig og stille, så sødelig sov som fuglen i skov, som blomsterne blunde i enge! Gud Fader har sagt: Stå, engle, på vagt, hvor mine de små er i senge! man ikke andet end at få lyst til at prøve påstanden af og mærke, hvad der sker, når man synger med. For ord i sange og salmer er en gave til alle, som kommer i kirken. På trods af forskellig alder og livssituation, kan vi røres der, hvor vi er.

12 Dit liv i Guds Af Frederik Poulsen, J Cand.theol., ph.d. eg elsker at synge Paul Gerhardts Befal du dine veje. Godt nok er sproget lidt gammeldags og svært lige umiddelbart at forstå. Men de gamle og tunge ord giver dybde. Jeg opdager nye ting, hver gang jeg synger den. Beskrivelsen af Guds nærvær og omsorg er stærk. Gud bekymrer sig om mit liv og beskytter mig. Der er også en tone af triumf. Ingen magter kan forhindre Gud i at nå os. Salmen er på alle måder bibelsk i sit udtryk. For det første bruger Gerhardt mange billeder og motiver, som vi kender fra Bibelen. For det andet er salmen faktisk digtet over et enkelt bibelvers fra Salmernes Bog: Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl 37,5). Tænk hvor meget han får ud af dette ene vers! Det er en poetisk meditation over et klart hænder budskab: Læg dit liv i Guds hænder, stol på at han vil dig det godt. Gud er herre over himlen og jorden. Han hersker i det store over storm og hav, men har i det små også blik for mit liv. Alt kommer fra ham. Uden Gud formår jeg ingenting. Selvom vi glemmer ham og bliver optaget af andre ting, så kæmper han dag og nat for at nå os. Han bringer lys ind i vores liv. Hverken mørke eller død kan afskære os fra Gud. Han har magten over vores liv, og han vil os det godt. Gerhardt skrev salmen i midten af 1600tallet. Det var en kaotisk tid i Europa med borgerkrig og pest. I Mittenwalde i Tyskland, hvor Gerhardt var præst, faldt indbyggertallet på kort tid fra 245 til 42. Salmen er skrevet til mennesker i sorg og nød. Også når vi er i krise, og når vi er præget af uro og nervøsitet, taler Gerhardt direkte til os: Kast din smerte og bekymring over på Gud og håb på hans hjælp. Han har magten og viljen til at forandre din livssituation. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind (Sl 37,5). Befal du dine veje Af Paul Gerhardt 1. Befal du dine veje og al din hjertesorg til hans trofaste pleje, som bor i Himlens borg! Han, som kan stormen binde, hvem bølgen lyde må, han kan og vejen finde, hvorpå din fod kan gå. 3. Din trofasthed og nåde, o Fader, bedst forstår, hvad skade kan og både de dødeliges kår, og hvad du har for øje, det sker, o stærke Gud, og alting sig må føje dit råd at føre ud. 5. Om alle Helved-magter end trodse og modstå, det du for intet agter, vil ej tilbage gå. Hvem kan mod dig vel stande, som slynger lynets pil? Hvem vover at forbande, når du velsigne vil? 2. På Herren må du agte, hvis det dig vel skal gå; hans gerning du betragte, hvis din skal vel bestå! Ved sorg og selvskabt plage du intet retter ud, thi intet kan du tage, alt kan du få af Gud. 4. Vej har du alle steder, dig midler fattes ej; kun nåde du udspreder, kun lys er al din vej; din gerning kan ej hvile, ej standses kan dit fjed, når du til os vil ile med hjælp og bistand ned. 6. Så kast da al din smerte på Herrens stærke magt, og håb, o, håb, mit hjerte, vær trøstig, uforsagt! Du er dog ej den herre, som alting råde bør; Gud monne sceptret bære, og alting vel han gør. 13

13 Ordet Hvordan skal forkyndes? Af Morten Sternberg Stud.theol. og kommunikationsmedarbejder I 1930'ernes Tyskland udspillede sig en berømt debat mellem de to teologer Karl Barth og Emil Brunner. Spørgsmålet var, om der findes et tilknytningspunkt mellem evangeliet og den ikke-troende, der hører det? Professor Barth sagde: Der er intet tilknytningspunkt. Guds billede er fuldkommen slettet. Til sine studerende sagde han: Forbered aldrig en introduktion til din prædiken! Hvad er det du prøver på? Bliv ikke en sproglig afgudsdyrker, der prøver at være interessant. Bare præsenter evangeliet. Gud åbner tilhørerens øre. Stol på, at Gud klarer det. Og Emil Brunner sagde: Nej. Det er vigtigt, hvordan du former din prædiken. Mange præster vil, på grund af det de siger, komme i himlen, men ender, på grund af måden de siger det, i helvede Den forfærdelige krig og dialektikken I den første halvdel af det 20. århundrede var den dialektiske teologi fremherskende. Barth havde set de grusomheder, som skete under 1. verdenskrig og forsøgte at finde Gud midt i al ulykken. Han fandt ham, men kun som det fuldstændig andet end mennesket. Der er ingen form for berøringspunkter mellem Gud og menneske, og vi kan som mennesker derfor heller ikke tale om Gud. Problemet er jo så bare, at teologen og prædikantens job er at tale om Gud, og i dette dialektiske spændingsfelt gik Barth så på prædikestolen om søndagen. Han, og andre dialektiske teologer, begyndte altid med budskabet om Guds ufattelige storhed, fortsætte med at fremhæve dagens tekststykke og fortalte måske et par små historier, som han fik til at passe på menighedens liv. Der er stadig mange prædikanter, der prædiker efter denne metode, der kaldes deduktive. Inkarnationen og induktionen Men hvis Ordet skal blive kød hver gang, mener jeg, det er altafgørende at begynde i det almindelige liv. Jesus blev jo et menneske af kød og blod, og derfor har han noget med vores liv at gøre. Gennem vores krop og verden omkring os kan vi mennesker møde Kristus. Derfor skal udgangspunktet for prædikenen være livet, som leves og konkrete fortællinger herfra. Derefter kan vi trække en linje til evangeliet og drage en generel konklusion om Gud, Kristus og Helligånden sammen præst og menighed. På grund af dette er jeg meget begejstret for en ny måde at prædike på, den induktive prædikenteori, som først og fremmest ser på menneskelivet og ved at undersøge dette opdager Guds lys og åbenbaring, som der kan peges hen imod. Prædikanten inviterer tilhørerne med på den vandring, han selv har foretaget, mens han skrev sin prædiken. Nu kan menigheden så selv vurdere, hvorvidt de ender samme sted som han. Prædikanten behøver ikke presse konklusionen ned over menighedens liv. Således bliver prædikenen væsentligt mindre autoritativ end den deduktive. Essensen i den induktive prædiken er altså bevægelsen, som menigheden skal deltage i. Alle tilhørere får på den måde lov til selv at beslutte, om de vil sige ja eller nej til det, de har hørt. Man inddrages som menighed og bliver taget alvorligt som teologer, hvilket også passer ind i Luthers idé om, at alle, som er døbt, er præster. Lignelser som kommunikation Søren Kierkegaard fortæller en historie om en mand, som på sin vej rundt i byen så et skilt i et butiksvindue, hvorpå der stod: Tøj rulles her. Han gik ind i butikken og begyndte at tage sine bukser af. Butiksejeren kom løbende og råbte: Stop! Jeg er bare skiltemager!. Historien er en lignelse, som illustrerer, hvorfor præcis kommunikation er vigtig. At få form og indhold til at stemme overens er ikke bare æstetik. Det er en nødvendighed, hvis man som prædikant vil have menigheden til at forstå budskabet. Jesus talte også i lignelser, da han gik rundt i Palæstina, og tænk på, at vi stadig her over 2000 år senere, stadig nyder hans historier, hans prædikener. Og når Jesus fortalte historier, kan det jo ikke være helt galt. Den smalle kat. I 2015 udgav de folkekirkelige skoletjenester i Gladsaxe- Herlev, Fredensborg- Helsingør, Frederiksværk og København-Frederiksberg sammen hæftet Den smalle kat. - kat. er en forkortelse for katekismus. H æftet indeholdt bl.a. teologiskpædagogiske overvejelser over kristne grundbegreber, men også rimende og ordspillende små tekster over disse begreber af digteren Lars Bukdahl. Hele projektet var inspireret af forfatteren Morten Søndergaards ordapotek. Ordet barmhjertighed er dobbeltkonfekt, hvilket betyder, at man siger det samme på to måder, bortset fra at det gør ordet ikke, det siger det samme på to lidt forskellige måder, men på én gang altså ikke som fx to stykker orange lakridskonfekt, men som et orange og et brunt stykke lakridskonfekt, siger barm og siger hjerte dobbeltkropsdel, men rimeligt nok vel, fordi ordet lige præcis er dobbelt så stort som sig selv Lars Bukdahl (2015) 14

14 ord til gunst for kirkens opfattelse af, hvordan alting hang sammen. Enhver anden ytring, der bestred denne opbygning og kirkens grundlag, blev betragtet som uønsket eller som kætteri. For at håndhæve denne opfattelse, havde man for længst indført inkvisitionen. Luthers angreb på den katolske kirke, der var den egentlige årsag. En bandlysning er nært forestående, hvis ikke Luther vil afsværge visse teser. Af Palle Norman Jensen Menighedsrådsmedlem Kan man udtrykke alt med ord, eller skal det skrevne ord fortolkes? Skal man være forsigtig med, at tro på alt det, der er blevet skrevet? Tør man sige alt? Hvor mange danske ord findes der, og hvor stort ordforråd har man? Der er ikke noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i det danske sprog. Principielt kan man blive ved med at danne nye ord, og andre forsvinder naturligt ud af sproget. Hvis man alligevel prøver at tælle, er man nået frem til: - at det danske sprogs samlede ordforråd antagelig er på over en million ord - at mange voksne har et ordforråd på ord - at et barn i første klasse har et ordforråd på ord. Spørgsmålet er dog om ord er nok. Kropssprog, fremtoning og også veltalenhed kan være afgørende. Renæssancen En brydningsfuld tid, hvor folket begynder, at hævde deres ret til at blive hørt, verdensbilledet ændres. Et kolossalt skifte i opfattelsen af hvordan verden ser ud, tager sin langsomme begyndelse. Amerika genopdages af Columbus år 1492 og søvejen til Indien findes af Vasco da Gama i Man troede dog endnu stadig på et verdensbillede udtænkt af Aristoteles ( f.kr.) og Ptolomæus (ca ), som hævdede, at jorden var centrum for universet. Dette talte Inkvisitionen Sådan havde det været i knap 2000 år indtil polske astronom og læge Copernicus ( ) i år 1512 i sin bog Commentariolus ( En lille kommentar ) skrev, at solen var tættere på verdens centrum. Bogen blev opført på den romersk-katolske kirkes liste over forbudte bøger, Index Librorum Prohibitorum. I år 1600 bliver Giordano Bruno, en italiensk munk og videnskabsmand, brændt på bålet som kætter, fordi han nægtede at tage afstand fra det kopernikanske verdensbillede. Det tog dog omkring 8 år for den tids dømmende magt inkvisitionen at finde en afgørelse. Her i mellem disse begivenheder kommer også opbruddet med den katolske kirke. Reformationen Reformationen og renæssancen falder tidsmæssigt sammen og hænger også på en anden måde sammen. Mens reformation egentlig betyder tilbageførsel eller gendannelse betyder renæssance genfødsel. Begge hægter de sig tilbage henover middelalderen og søger efter det oprindeligt ægte, det bevaringsværdige. For renæssancens vedkommende er det den antikke kultur og viden, for reformationen er det Jesus liv og forkyndelse - Ordet. I en tid hvor der er sociale opstande og bondeoprør mod den herskende samfundsstruktur, dukker Martin Luther ( ) op. Han kritiserer den katolske kirke, og går imod den måde kristendommen fordrejes på og vil bekæmpe den såkaldte pavelige sanktionerede afladshandel. Han udsteder 95 teser, omkring 1517, de passer ikke ind den i katolske kirkes tanker. Rigsdagen i Worms Rigsdagen er indkaldt i perioden 29. januar til 25. maj Selv om andre spørgsmål også blev behandlet der, var det var dog Martin 15 Vi befinder os nu i Worms april Martin Luther er indkaldt til møde i rigsdagen. Han ankommer den 16. april, og er forinden sikret frit lejde på rejsen til og fra Worms, underskrevet af kejseren. Forhandlingerne går i gang dagen efter. Luther spørges her, om han fastholder sine skrifter og vil forsvare dem, det vil han, men han beder dog om betænkningstid. Dagen efter holder han en forsvarstale af format, hvor han afslår enhver tilbagekaldelse. Her står jeg, jeg kan ikke andet. De kendte ord Luther skulle have sagt, kan man ikke finde i arkiverne, det er snarere en folkemundeoverlevering. Næste dag holder kejseren en stærk tale, hvor han blandt andet siger: Han har frit lejde, men jeg vil betragte ham som en notorisk kætter. Mens rigsdagen diskuterer, hvad de skal gøre, beslutter Luther sig for at rejse. Blandt de tyske fyrster havde Luther en stor beskytter i Frederik den 3. af Sachsen. Under Luthers hjemtur fingerede han et overfald i Thüringen og fik Luther bortført til en af sine borge, Wartburg. Her bor den fredløse Martin Luther til år 1522, og i den tid oversætter han Det Nye Testamente til almen tysk fra Erasmus af Rotterdams græske tekst. Reformationen er en realitet. Man kan dog stadig den dag i dag spørge: Er ord farlige? Tør man sige alt? Her er brugt 748.

15 Konfirmation fra sidelinjen I 2014 fik præsterne i kirken lov af biskop Liselotte Rebel til at lave konfirmandforberedelse på en helt ny måde. Denne skulle senere få navnet Mørkhøj-modellen. Det var ikke kun de unge mennesker, som var med til eksperimentet. På sidelinjen bakkede 80 vordende konfirmanders familier også op. Af Trine Kyhn, mor til konfirmand 2014/2015 Jeg skal konfirmeres! Sådan sagde min dengang 9-årige, udøbte datter for 6 år siden. Sagen var den, at vi lige var kommet hjem fra yndlings-kusinens konfirmation. Vi valgte i sin tid, at vores børn ikke skulle døbes ud fra den betragtning, at de skulle have friheden til at vælge det, der måtte være det rigtige for dem. Som kristen ateist var det en på en gang fascinerende og lettere skræmmende. Samtidig var det en tilpas udfordrende situation at stå i, for her havde vi rig mulighed for at være ægte nysgerrige og tale med et relativt ungt menneske om tvivl og tro og livets store spørgsmål i øvrigt. Bare det var mig! I maj 2014 mødte vi op til det første i en række af møder og arrangementer for forældre til børn/unge mennesker, der overvejer at lade sig konfirmere. Her hørte vi Mørkhøj kirkes præster Katrine og Ib fortælle om de tanker, de havde gjort sig om en ny form for konfirmationsforberedelse i Mørkhøj Kirke. Det var nemt at blive smittet af deres engagement, og da vi gik fra kirken den aften i maj, tænkte jeg: Tænk, hvis jeg som voksen kunne få lov til at være en del af det forrygende forløb, de unge mennesker får lov til at gennemgå. Tænk, hvor heldig min datter er, at hun kan få lov til at være den del af dette forrygende tilbud. Hvor er Mørkhøj Kirke heldig at have to så progressive præster, der gør sig umage for at levere en vare, der giver mening for modtageren. Det var den følelse, jeg var opfyldt af hele foråret og sommeren, når vi talte om det forestående hjemme hos os, og derfor var jeg også særlig glad - dog med en snert af frygt for at blive skuffet, da forløbet gik i gang. Jeg skal lige love for, at jeg har været bjergtaget fra start til slut. Det har været så helt igennem enestående og fantastisk at følge livet i kirken og konfirmandernes udvikling på sidelinjen. At få lov til at blive inviteret indenfor både i Ib og Katrines overvejelser og være med til at tilpasse noget af det undervejs har været helt forrygende. Samtidig har vi fulgt en konfirmands udvikling fra barn til reflekteret ungt menneske. At konfirmanderne skulle mødes en gang om måneden frem for en gang om ugen gav en helt anden mulighed for fordybelse og jeg skal love for, at det blev dybt. Jukebox og gudstjeneste Konfirmationsforberedelsen blev skåret over samme læst fra gang til gang, dvs., at det var de samme værksteder, der gik igen fx Fortællerhjørnet med bibelhistorier og Devantiers Jukebox med salmer. Dette gav naturligvis en overskuelighed for de unge mennesker. At hver gang sluttede med en andagt, som de unge mennesker på skift var med til at arrangere, var helt særligt at blive inviteret ind 16 i. At jeg som forælder gav mig tid til at sidde med ved (næsten) samtlige andagter, gav mig en legitim adkomst til at tale med min datter om dagens tema og dette gav mig samtidig en mulighed for at få nogle dybe samtaler med mit barn om tilgivelse, mobning, tvivlen og troen, hvilket for mig har været helt enestående. At det var den rigtige beslutning min datter stod overfor at tage, var jeg faktisk ikke i tvivl om, og at få lov til at blive fulgt på vej af Ib og Katrine har kun bekræftet mig i, at det var det helt rigtige for hende. Enestående konfirmation Jeg har i min tid været til en del gudstjenester rundt om i Danmark og resten af verden, så derfor var jeg helt åben da jeg 9. maj 2015 stod klar til at overvære det største øjeblik i min datters liv, nemlig det at skulle bekræfte den første og største egenbeslutning, hun har taget. Jeg må sige, at denne gudstjeneste var helt enestående. Det er den første konfirmationsgudstjeneste, jeg har været til, hvor konfirmanderne var så inddraget i hele foretagendet, som tilfældet var. Det er første gang jeg har oplevet det kristne budskab så klart formidlet, at alle de tilstedeværende i kirken forstod, hvad det handler om: Elsk dig selv, del ud af kærligheden og nyd livet så enkelt er det! Jeg siger tak. Tak til Mørkhøj Kirke. Tak til Ib, Katrine, Morten og Christian for at tage en chance og bryde rammen.