Punkter i Bill Hybels lære. Skriften tro?

Transkript

1 Punkter i Bill Hybels lære. Skriften tro? En opfølgning på Willow Creek. Hvem? - Hvad? - Hvorfor? 1

2 Det er nu et år siden jeg arbejdede med rapporten Willow Creek. Hvem? Hvad? Hvorfor?. Rapporten, der blev frigivet 1. feb. 2003, er spredt vidt omkring, og den har affødt en forskellighed i reaktionerne, der er meget tankevækkende. Reaktioner spænder fra Makværk, Grundløse beskyldninger, Falsk vidnesbyrd om en kristen broder (ie. Bill Hybels), Sværmeri og lignende, til Gud velsigne dig og Det er blevet til personlig vækkelse for mig. Det har også været tankevækkende at kritikerne af min rapport ikke har tilbagevist én eneste af de oplysninger jeg lagde frem omkring Bill Hybels og Willow Creek og ikke med Skriften = Guds Ord i hånden har redegjort for, at jeg har lavet fejltolkninger, eller dokumenteret, med Bibelen i hånden, at Bill Hybels og den medfølgende inspirationen kan bruges trods de påviste forhold. I stedet har man angrebet mine kilder og min person. Det er man selvfølgelig også velkommen til, men noget sådan ændrer ikke på de forhold som blev fremlagt. Det skaber blot forvirring og afleder opmærksomheden fra det grundlæggende problem. Repræsenterer Bill Hybels en forførelse sådan som jeg fremførte det, eller har jeg gjort manden en forfærdelig uret? Her må jeg indskyde, at jeg ikke forstår Claus Munks argumentionsform, som den kommer til udtryk i hans Notat som han lavede på foranledning af LM s landstyrelse (LS), til imødegåelse af det jeg fremlagde om Bill Hybels/Willow Creek. Han fremførte blandt andet: Der er med andre ord ikke påvist eksempler på vranglære eller andet skadeligt formidlet af Bill Hybels på dansk jord i skrift eller tale og Kritikken drejer sig således hele vejen om Bill Hybels-udsagn, -holdninger, -adfærd, -fremgangsmåder, og relationer, som hører hjemme i amerikansk sammmenhæng (Claus Munks fremhævning) [1]. Hvis Hybels er en sand kristen, der vandrer med sin Herre og frelser, Jesus Kristus er det så ikke at forvente, at det han siger, skriver og gør i alt væsentligt er i overensstemmelse med Skriften, uanset om udgangspunktet nu engang er i Danmark eller USA? Det er i alle tilfælde mit udgangspunkt også i denne rapport! Længe har jeg set frem til, at der skulle laves en tilbundsgående analyse af Bill Hybels teologi. Det er i højeste grad tiltrængt og burde ret beset være gjort før man besluttede at tage inspirationen til sig i LM. LM s Landstyrelse har ifølge referaterne i Tro og Mission diskuteret Willow Creek på de fleste af deres møder siden februar 2003 og også arbejdet på, at få nedsat et udvalg til at foretage denne teologiske analyse. Det har ikke været nogen nem opgave at få udvalget etableret. Det har jeg en vis forståelse for. Det er ikke nogen nem opgave. Den kræver tid og nogen vil måske også føle et vist pres for at nå frem til en bestemt konklusion. LS har jo meldt klart ud i de erklæringer, der er offentliggjort i Tro og Mission og har ligeledes stået fast på brugbarheden af inspirationen fra Willow Creek i de samtaler, de har haft med bestyrelsen fra LMH efter udmeldingen i Båndet, hvor der blev rejst nogle helt centrale kritikpunkter til Bill Hybels teologi, sådan som den kommer til udtryk i bogen Smittende Tro. Derfor er det også glædeligt, at det netop, langt om længe, er lykkedes at få et udvalg i gang med dette vigtige arbejde (Tro og Mission 6/2 2004), for der findes vel næppe et spørgsmål, der er vigtigere at få afklaret, end et af så vital betydning for LM, og de enkelte der kommer i LM, end spørgsmålet om forførelse eller ej. Hvor står vi så i dag? 2

3 For mig at se er en del stoppet op, men generelt set fortsætter inspirationen fra Willow Creek sin gang. Som jeg ser udmeldingen er ledelserne (LS, LMH) fortsat uenige om en del centrale ting, men populært sagt enige om, at Vi står hvor vi altid har stået og Der skal være plads til forskellige syn i denne sag [2]. Her undrer jeg mig såre. I LMH s udmelding stod der: men åbner vi os for dens (Willow Creek s) indflydelse, vil den efterlade os med andre grundsandheder til frelse end den, som det er vor lykke og rigdom at eje i dag [3]. Og LMH har ikke trukket deres udmelding tilbage! Hvordan får man det hele til at hænge sammen? Hvordan kan man bruge noget, som man alligevel siger ikke kan bruges? Hvordan holder vi fast i grundsandheder til frelse, mens vi samtidigt får nogle andre? Bl.a. usikkerheden om, hvornår den teologiske vurdering ville forligge, har tilskyndet mig til, gennem de sidste 3 måneder, at kigge på dette med en lægmands øjne. Det giver mig også mulighed for at råde bod på den kritik af Willow Creek. Hvem? - Hvad? - Hvorfor? som jeg på sin vis har fundet relevant nemlig at jeg ikke forholdt mig til Bill Hybels indlæg/undervisning og brugen af løsrevne citater. Jeg måtte slå øjnene ned, da jeg fik at vide, at Hybels havde talt om synd, som aldrig hørt før, ved sidste konference i København. Udmeldingen undrede mig såre med det billede jeg havde af Bill Hybels, men jeg måtte slå øjnene ned, for jeg vidste ingenting derom, for jeg havde intet sammenhængende læst eller hørt derfra. Det har jeg nu! Og udmeldingen undrer mig fortsat såre ja endda mere! Nedennævnte er primært baseret på udskrift af Bill Hybels 7 indlæg i Stavanger og hans 5 indlæg i København i 2002; på en gennemgang af alle artikler fra Hybels hånd der ligger på Christianity Today (i alt 133 referencer til Bill Hybels læst er artiklerne skrevet af Hybels selv og resten er skimmet igennem), en tale Bare se efter korset afholdt i Crystal Cathedral i 2001 og på Værdibaseret forandringsledelse som den foreligger på Willow Creek Danmarks hjemmeside. Har kun lidt fra bogen Smittende tro, idet jeg her henviser til LMH s vurdering [3]. Denne rapport er i sagen natur ikke en fyldestgørende gennemgang af Bill Hybels teologi/lære dertil kræves fagfolk med større indsigt end jeg har. Ja jeg forventer nærmest at fagfolk vil nedgøre min fremstilling som nok et hjælpeløst indlæg. Og det er det vel på sin vis også. Men sagens alvor gør at jeg ikke kan tie med min viden selv om jeg tidligere fra centralt hold har fået at vide, at jeg skal afholde mig fra at vurdere det teologiske, idet jeg ikke er fagmand. Men jeg ved på hvem jeg tror, og det forunderlige i Guds rige er, at det grundlæggende, det basale, kan selv en lægmand som jeg ofte vurdere. Dette fordi det ikke er min egen indsigt og viden, der er sandhedsreference, men Guds eget Ord som det er åbenbaret i Skriften (Sl ). Og læse det kan jeg! det kan vi alle! Og her står alle kristne med et basalt ansvar at vurdere det vi møder ud fra Skriften - et ansvar der er personligt og ikke kan overlades til ledere eller andre. Der er ingen tvivl om, at lederne har et særligt ansvar, ja endog et meget stort ansvar, men den enkelte er ikke fritaget og ingen kan på dommens dag klare frisag ved at referere til: men mine ledere sagde Lad det i stedet være kendetegnende for os, at vi gør som menigheden i Berøa nemlig, at vi modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholder sig sådan (ApG ). Det skal vi gøre med Bill Hybels og det han siger/gør - og det har jeg gjort! Det samme vil jeg opfordre dig til - også med det som jeg har skrevet her. I denne rapport er alle citater af Bill Hybels eller fra Willow Creek anført med kursiv. [] referer til pågældende reference, der findes bagerst i rapporten. 3

4 INDHOLD: 1) Den sande og den falske kirke... Side 5 2) Kort om Bill Hybels og Willow Creek.. Side 7 3) Bill Hybels tale om Ånden. Side 8 4) De tre S er... Side 11 5) ApG Side 15 6) Brødrene..Side 16 7) Nåde. Side 19 8) Kirkevækst.. Side 21 9) Talen om korset. Side 30 10) Andre forhold Side 34 11) Åndens tale Side 39 12) Hybels visionstænkning Side 41 13) Hvorfor? Side 47 14) Ringen sluttet Side 48 15) Sammenfatning. Side 51 16) Andagt Side 63 17) Referencer. Side 64 18) Appendix Side 69 4

5 1. Den sande og den falske kirke Den sande og den falske kirke Vore kirkefædre beskæftigede sig ikke så meget med de mange kirker, men var derimod optaget af de to kirker den sande kirke og den falske kirke. Dette er et godt princip for ved at gøre det fokuserer man på det væsentlige og lader der være plads og frihed til forskellige syn på det mindre væsentlige. Faren lurer lige om hjørnet for den sande kirke og har gjort det til alle tider. Jesus og alle forfattere i det nye testamente advarer igen og igen mod vranglæren, mod den falske kirke. Og det gør de fordi faren er yderst relevant for alle og fordi konsekvensen i sidste ende er frafald og evig fortabelse. Luther sagde det på den måde at: Det er ikke alt der giver sig ud for at være Guds kirke, der er det! Hvor kommer forførelsen så fra? Fra alle vinkler! - men det er værd at mærke sig, at Bibelen peger på to forhold som vi måske ikke er så opmærksomme på. I 1. Johs står der: Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister; deraf ved vi, at det er den sidste time. Fra os er de udgået, men de er ikke af vore; for hvis de havde været af vore ville de være blevet hos os, men det er sket, for at det skulle blive klart, at ingen af dem er af vore og i Gal. 2.3: det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Krisus Jesus, og for at trælbinde os. Forførelsen kommer altså indefra eller rækker ind i den sande kirke for netop, at føre bort fra denne sande kirke over til den falske. Skriften lærer os, at det vil accelerere i tiden op til Jesu genkomst. Ja, Bibelens beskrivelse er rystende når den om forholdene i den sidste tid siger: Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden (Luk. 18.8). Det er det store spørgsmål: Mon troen findes? Her maner Skriften os til at: arbejde med frygt og bæven på vores sjæls frelse (Fil. 2.12), og i lignelsen om de ti brudejomfruer våg derfor for I kender hverken dagen eller timen. De ti brudejomfruer er os i de kristne forsamlinger os der glæder os til at Jesus kommer igen! De fem gik fortabt de troede alt var i orden, men Jesus kendte dem ikke! (Matt ). Kender han mig? kender han dig? Tilhører vi selv den sande kirke? Hvordan skelne mellem den sande og den falske kirke? Hvad karakteriserer henholdsvis den sande og den falske kirke? Kirkefædrene stillede følgende punkter op for Den sande kirke 1) Den sande kirke er ikke noget, men nogen. Nemlig alle de der i tro og lydighed hører Kristus til (5. Mos. 33.3; Johs ). Disse nogen er Lammets brud (Åb og 19.7) 5

6 2) Kendes på at evangeliet bliver forkyndt ret og sandt, og at sakramenterne bliver brugt i overensstemmelse med Jesu indstiftelse. 3) Jesu Kristi kirke siger ikke andet end det som Guds Ord siger! Den falske kirke 1) Har ikke syn for omvendelse og tro på Jesus og nåden i hans blod. 2) Kendes på, at den er bange for korsets anstød. Den sande kirke skal ikke blot bedømmes efter det den principielt er villig til at tilslutte sig, men i lige så høj grad af det som den konkret og offentlig vil tage afstand fra. Det er også derfor vores trosbekendelse starter med Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og vi genfinder samme tankegang i Salme 1, der indledes med: Salig den mand, som ikke går efter gudløses råd, står på synderes vej eller sidder i spotteres lag. Melanchthon sagde i 1556: Det har ofte været sådan at der var flere falske forkyndere end sande. Og alligevel er det de sande forkyndere og deres folk der er den sande kirke Derfor skal vi ikke dømme efter majoriteten eller efter en persons høje rang, om han er pave eller biskop. Men efter Guds Ord. Ved verdslige domstole er det sådan at den højeste autoritet eller flertallet har magt til at afgøre sagen i vanskelige tilfælde. Men i troens sager er det ikke sådan. For en persons høje rang og flertallet har ikke magt til at sætte en ny Gud op, sådan som Nebukadnesar gjorde. Guds Ord må være dommer! Med hensyn til dette at Guds Ord må være dommer fremførte kirkefædrene dette: Talen om Skriften alene er meningsløs uden troen på Skriftens klarhed (Martin Luther). Der skelnes her mellem to former for klarhed: 1) Indre klarhed: Gælder evangeliet for mig? 2) Ydre klarhed. Hvad siger og lærer Skriften. Her er det af helt afgørende betydning at skrift tolker skrift. Det uklare må tolkes i lyset af det klart udtrykte! Og så er det sådan, at Gud altid skiller lys og mørke. Sådan har det været lige siden skabelsen. (1. Mos. 1.3). Lys og mørke er uforeneligt som sandhed og løgn er det. Gud skelner skarpt (2. Kor. 6.14). Sandheden om os er, at vi altid blander lys og mørke så det hele bliver grumset. Vi har intet sandhedsbarometer indbygget i os selv. Vore tanker, følelser, fornemmelser, oplevelser, erfaringer og fornuft er formørket og forvendt og ude af stand til at vise os vej (Rom ). Derfor har vi kun én eneste pålidelig rettesnor i alle forhold og det er Guds eget ord: Den Hellige Skrift (Sl ). Alt skal vurderes ud fra den og under den må vi tage vore tanker til fange (2. Kor 10.5) og det uanset om det går på tværs af egen fornuft og synspunkter. Lad ovenstående til stadighed være rettesnor for vurdering af den menighedssammenhæng vi står i her og nu og og lad det ligeledes være rettesnor for det som kommer til os udefra. Det aktuelle spørgsmål der skal belyses ud fra ovennævnte er således: Tilhører Bill Hybels, og Willow Creek som sådan, den sande eller den falske kirke? 6

7 2. Kort om Bill Hybels og Willow Creek Kort om Bill Hybels og Willow Creek Willow Creek blev grundlagt i 1975 af Bill Hybels, der er født i 1951 i Michigan, USA. Bill Hybels er en dygtig, karismatisk, inspirerende, dynamisk, vidende og underholdende person. Han har været leder af Willow Creek lige siden starten og der er nu ca kirkedeltagere ugentlig. En hel enorm vækst og deltager antal, der dog ikke er enestående inden for kirkevækstsbevægelsen [4]. Væksten gjorde/gør at interessen for kirken og deres arbejdsmetoder var/er stor. Hvordan bærer de sig ad? På grund af den overvældende interesse grundlagde de i 1992 Willow Creek Association (WCA). Denne organisations opgave er at afholde lederkonferencer, udgive forskellige materialer så som ledermaterialer, diverse kursusmaterialer, CD-er, videoer, dramastykker, bøger etc. Willow Creeks indflydelse er enorm og tilslutningen til WCA er hastigt, ja nærmest eksplosivt stigende. Der er i øjeblikket næsten menigheder/kirker tilknyttet organisationen [5] og sammensætningen er meget spredt [6] (på det tidspunkt var der kun 2200 medlemmer i WCA): 22% Baptister 8% Metodister 6% Reformerte 5% Presbyterianere 4% Lutherske 3% Frie Evangelikalske 3% Assembly of God 2% Syvende Dags Adventister 14% Andre 31% Non-denominatioanal (uden fast tilknytning til en kirkeretning) WCA/Bill Hybels havde ved udgangen af 2002 afholdt lederkonferencer for mere end kirke og menighedsledere og været eksponeret til titusinder af kirker/menigheder [7]. Der har været afholdt flere konferencer i Norden, heraf 2 konferencer i Danmark i henholdsvis marts 2001 og november Ingen der følger bare lidt med i debatten kan være i tvivl om at inspirationen fra Willow Creek påvirker så godt som, hvis ikke alle, evangeliske kirker/missionsforeninger i Danmark det gælder også den traditionelle højrefløj med Indre Mission, KFS og Luthersk Missionsforening som jeg selv tilhører. I København, nov. 2002, sagde Bill Hybels følgende: Når du ændrer en kirkeleder vil du ændre kirken. Når du ændrer kirken vil du ændre lokalsamfundet. Hvis nok kirker i lokalsamfundet ændrer denne, kan du ændre en by og eventuelt staten (amtet), et land og verden. Men den første dominobrik må falde den første person i denne forandringsproces er en kirkeleder! [8]. 7

8 Nærmere kan man vel ikke komme en programerklæring fra Bill Hybels side og det er vel præcis det, der langt hen af vejen er lykkedes for ham og Willow Creek. At ændre kirke-/menighedsledere og derved ændre kirker/menigheder. Hvorfor ændre? - og ændre fra hvad og til hvad? Hvad indebærer det nye? Hvad med det gamle? Den helt enorme indflydelse som Willow Creek og Bill Hybels har opnået levner kun 2 muligheder: 1) Velsignelse. 2) Forførelse. Enten er Bill Hybels et redskab, i Guds hånd, der på en hel usædvanlig fremgangsrig måde har fået lov til at bringe evangeliet videre eller han er en livsfarlig forfører, der med sine talegaver er ved, at rive meget store dele af kristenheden med sig i frafaldet. Det første er en mulighed for Gud er absolut suveræn. Han udvælger hvem han vil og til det han vil og når han vil. Sådan var det sådan er det og sådan vil det altid være! Den anden mulighed er absolut også tilstede. Bibelen beskriver netop en sådan forførelse, som skal komme over jorden umiddelbart før Jesus kommer igen se f.eks. Matt og 2. Tess Der gives ikke et både og. Enten er Bill Hybels for Kristus eller også er han imod. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder (Luk ). Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden (Matt. 6.24). Og denne sandhed gælder ikke bare Bill Hybels den gælder alle! 3. Bill Hybels tale om Ånden Bill Hybels tale om Ånden Læser eller hører man Bill Hybels er der en ting der går igen, ja er slående. Det er hans omtale af Helligåndens gerning og Hans betydning. Helligånden taler direkte til Bill hybels igen, igen og igen. 1) Giver konkrete anvisninger. 2) Giver konkrete svar. 3) Stiller konkrete spørgsmål. 8

9 4) Taler til og med ham. Jeg vil ikke her kommentere Åndens tale til Bill Hybels, men blot give nogle eksempler på Åndens tale for at illustrere ovennævnte. I artiklen The Art of Self Leadership (Kunsten at lede sig selv) er der bl.a. et eksempel på Åndens tale. I forbindelse med en samtale om to kriser i Willow Creek s historie siger tre personer til Bill Hybels: Bill, den bedste gave du kan give de mennesker du er leder for her i Willow er et sundt, energirigt, fuldt overgivet, fokuserende selv. Og ingen kan gøre det for dig. Du må gøre dette for dig selv. Og mens de sagde dette, sagde Helligånden: De har ret Bill. De har ret [9]. I foredraget Lederens bøn fra Stavanger fortæller Hybels om en andagt på Michigan-søen. Her bad han Gud om at han måtte blive en bedre leder og fortsætter: Jeg mærkede at et budskab kom tilbage fra Gud. Gud sagde: Jeg vil høre den bøn. Jeg vil hjælpe dig til at blive en bedre leder, på betingelse af at du bliver helt konkret over for mig. Hvad beder du mig egentlig om at gøre? Hvad ønsker du at jeg skal gøre? For al den generelle snak om at hjælpe mig til at blive en bedre leder i al almindelighed nej, vær mere konkret [10]. I København sagde Bill Hybels i forbindelse med at han tænkte på en 8 årig drengs fremtid efter at have overværet et voldsomt slagsmål i lufthavnen i San Juan (Puerto Rico): Det er formentlig hvad der vil ske. Tag ikke fejl af det sagde Helligånden til mig. Det er formentlig hvad der vil ske. Så fik Helligånden mig til at stille følgende spørgsmål. [11]. I artiklen Sharpen Your Sixth Sense (Skærp din sjette sans) fortæller Hybels, hvordan Helligånden rådgav ham, da han overvejede, hvad han skulle tale om ved gudstjenesterne i januar: Mens jeg kæmpede med min beslutning, skubbede Helligånden til mig så tydeligt som jeg aldrig før havde oplevet det: Tal om kærlighed. Hybels ville ikke umiddelbart tale over det emne og argumenterede tilbage, men efter nogle dage siger Helligånden så: Vil du stole på mig i dette ene? [12]. Ovennævnte er konkrete eksempler på Åndens tale til Hybels. I bogen Bøn forandrer, giver Bill Hybels et eksempel på, hvordan han kan opleve Åndens nærvær og tale: Når jeg har skrevet bønnen ned, lægger jeg skrivehæftet, på mit lille bord og knæler. Jeg har opdaget at jeg beder mere effektivt på mine knæ. Jeg læser bønnen højt. Nu er omdrejningstallet nede på 500, og jeg er rolig og afslappet. Mit hjerte er åbent, og jeg beder Herren tale til mig ved sin ånd. Jeg er stille nok, hvis Han vælger at tale til mig, som i en sagte susen. 1. Kong [13]. Der kunne nævnes en lang række andre eksempler på Åndens direkte tale til Hybels. Du kan selv finde dem, om du vil, ved at læse diverse artikler og foredrag igennem. Det, der er afgørende er, at Ånden taler til Bill Hybels igen og igen ja er styrende for ham og tiltagende i Willow Creek. Han sammenfatter selv Åndens betydning i artiklen, The Art of Self Leadership, hvor han siger: Jeg skønner at % af de gennembruds-skabende ideer i mit lederskab, gennem årene, er kommet fra Helligåndens anvisninger og ikke gennem krævende tankevirksomhed. Nogle af de store gudstjeneste-serier eller visions-justeringer, værdi-klarificeringer eller strategiændringer; nogle af de bedste valg af medarbejdere skyldes ikke min dygtighed. Det har været Helligånden, der hviskede til min ånd [14]. 9

10 I Sharpen Your Sixth Sense siger Hybels stort set det samme: Beslutningen om at starte Willow Creek var ikke en nøje tilrettelagt forretnings plan. Det var bare Åndens tilskyndelse. Det samme med beslutningen om at fokusere på søgende, at bruge de forskellige kunstarter, og at lave vores midtuge tjenester for troende. Alt dette trodser almindelig visdom. Det var ganske enkelt Åndens anvisninger. Så mange af vores bedste ansatte og frivillige endte op i den position de har, ikke fordi vi placerede dem, men fordi Helligånden udpegede dem [15]. Dette er vigtigt for hvad er det Bibelen lærer os om Helligånden? Det ser vi især af Johs hvor der bl.a. står: Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Helligånden taler altid sandt! og aldrig i strid med Guds Ord! Han viser altid vejen! Jesus sagde, at: Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Dette vil også sige, at hvis det er Helligånden Gud Helligånd, der har vejledt Bill Hybels, så er der intet at betænke sig på lad os tage Willow Creek konceptet til os og komme i gang hurtigst muligt! Så er det han siger sandt og vejen frem! Hvis det er Gud Helligånd, der igen og igen har talt og fortsat taler til Bill Hybels kan vi til gengæld forvente, at det han gør, siger og skriver er i fuld overensstemmelse med Guds Ord = Bibelen. Med andre ord kan vi forvente at der er en dyb sammenhæng mellem Troen Læren Livet. De er indbyrdes afhængige i et ubrydeligt sammenhæng. 10

11 Niels Ove Vigilius (Rasmussen) skrev om dette: I skriften består der aldrig noget modsætningsforhold mellem disse to begreber: læren og livet. Der består tvært imod en indre uopløselig enhed og korrespondance dem imellem: Sådan som læren er, sådan bliver forkyndelsen; som forkyndelsen er, sådan bliver troen, for troen kommer af det, som høres (Rom ); og sådan som troen er, sådan bliver livet, sådan bliver frugterne. Derfor siger Jesus, af deres frugter skal I kende dem! (Matt. 7.16). Svigt i livet er et vidnesbyrd om svigt i troen; det er jo den, livet udspringer af; svigt i troen tyder på svigt i forkyndelsen, og svigt i forkyndelsen udspringer af svigt i læren. Er læren ret, og tages der vare på den sunde lære, da kan også livet bevares sundt. Viges der derimod af fra den sunde lære, forvrænges og forfalskes den, da bliver også livet vrangt. Sådan forholder det sig i skriften og i livets og erfaringens virkelighed [16]. Med disse indledende betragtninger in mente vil vi se nærmere på en række forhold i Bill Hybels lære og liv. 4. De 3 S er De 3 S er De 3 S er De 3 S er De 3 S er De 3 S er Hvad er mere naturligt end at starte ved det som Bill Hybels selv gentagne gange betegner som starten på Willow Creek, der hvor det hele begyndte. Fredag den 8. november 2002, holdt Bill Hybels det sidste indlæg, ved lederkonferencen i København [17]. Han var dybt bevæget under den sidste del af talen hvor han berettede om hvordan det hele startede for ham - hvordan han mødte Jesus. Foredraget hed Jesus Up Close and Personal (Jesus virkelig nær og personlig). Det startede på universitet, hvor han læste teologi. Den, der holdt timen var professor Gilbert Bilezekian, der for øvrigt er ledende teolog og ældste i Willow Creek (har været det siden starten). Bilezekian holdt et foredrag om Jesus og beskrev ham med tre S ord. (Hele denne del af foredraget (side 3-8 i [17] er oversat til dansk, men sideangivelserne nedenfor refererer til den fulde engelske version) Ordene var: 1) Strength = styrke [side 3-5]. Her blev omtalt fysisk styrke, mental styrke, følelsesmæssig styrke og moralsk styrke. Jesus var det stærkeste menneske, som du og jeg nogensinde er stødt på på alle de punkter som jeg har beskrevet 2) Sensitivity = følsomhed [side 5-6]. Her blev omtalt at Jesus havde tid til alle. 11

12 3) Simplicity = enkelthed [side 6-7]. Her blev omtalt Jesu enkle livsstil. Jesu valg af enkel livsstil understregede hans grundlæggende budskab: Kristendom er at elske Gud fuldstændigt og elske mennesker radikalt, og det behøver ikke være en pind mere indviklet end det. Det Hybels følte ved timens slutning var bedrøvelse over at han ikke levede samtidig med denne bemærkelsesværdige mand kaldet Jesus af Nazareth. Bedrøvelse over at han ikke kendte Jesus som person [side 7]. På dette tidspunkt siger Bill Hybels følgende: Altså venner, jeg havde teknisk set været frelst i årevis førend det. Jeg var frelst hvad jeg kalder af standpunkt. Jeg havde angret mine synder, og jeg havde sagt de rigtige ord om Jesus; at jeg troede at han var Guds søn, verdens frelser, og at jeg havde brug for, at denne frelser tog sig af min syndebyrde. Jeg sagde de rigtige ord. Jeg foregav tro på Jesus Kristus. Af standpunkt var jeg kristen, men jeg vidste intet om forbindelsesmæssig kristendom. Jeg vidste intet om at have et personligt forhold til Jesus af Nazareth. Jeg studerede, jeg havde de rigtige svar jeg ville have dem når jeg dør. Dette var alt sammen smukt i orden. Men hist og her var det kun hørt kundskab for mig [side 7]. Bilezekian havde ved timens afslutning sagt at såfremt nogle gerne ville møde denne Jesus af Nazareth, så kunne de komme til hans kontor, for så ville han introducere dem for Jesus. Så Bill Hybels gik til Gilbert Bilezekian og sagde: Doctor Bee. Jeg ved jeg er frelst. Jeg ved bare ikke noget om, at have et forhold, hvor jeg har forbindelse til Jesus af Nazareth. Jeg ved ikke hvordan det er! [side 8]. Gilbert Bilezekian introducerede derefter Hybels for Jesus. Hybels skulle fortælle hele sin livshistorie, først til Bilezekian og derefter alene og højt. Det sidste tog et kvarter. Hybels fik et møde, der var en der lyttede og forstod - og hans liv var for altid ændret [side 8]. Ovennævnte er uhyre tankevækkende af flere grunde: 1) Det der blev beskrevet var Jesu menneskelige egenskaber intet andet! Det var disse menneskelige egenskaber, der fascinerede Hybels så meget at han gerne ville have et personligt møde med Jesus. 2) Med hensyn til Jesu ydre fremtoning og styrke giver Bibelen et helt andet billede af Jesus. I Es siges der nemlig, at han var:..uden skønhed og pragt til at drage vort blik, uden ydre, så vi syntes om ham, ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe, vi regned ham ikke. 3) Med hensyn til at kende Jesus personligt - som menneske - var det netop hvad apostlene, der havde kendt Jesus personligt, gav afkald på: Således bedømmer vi fra nu af ikke længere nogen efter kødet; selv om vi også har kendt Kristus efter kødet, gør vi det dog ikke mere nu (2. Kor. 5.16). Nej Jesus kendes efter Ånden! 12

13 4) Bill Hybels beskrivelse af hvad det vil sige at være frelst viser, at der netop er tale om kundskab og ikke kendskab. Hans beskrivelse er intet andet end almen religiøsitet. Frelse er netop at have livsforbindelse med Jesus ja det er at være total afhængig af ham! 5) I Bill Hybels tale om Jesu styrke er der noget han ikke har blik for ja, som han totalt har misforstået. Hvad var det, der var Jesu styrke på alle områder og i alt? Her ved jeg næsten ikke hvad jeg skal skrive, fordi jeg er inde at røre ved noget som jeg kun aner eller fornemmer lidt af. En dobbelthed som jeg simpelthen ikke forstår, men bare kan se er der. Jesus var sandt menneske og sand Gud på én og samme tid! a) Det menneskelige perspektiv: Det var Herren, Gud selv, der var Jesu styrke intet andet, hverken mere eller mindre. Gud selv! I ro og tillid er jeres styrke står der i Es (gl. oversættelse). Det var derfor Jesus igen og igen gik til et sted hvor han kunne være alene med sin Fader i bøn. Her kunne han dele alt med sin Himmelske Fader. I ro og stilhed! Der fandt han styrken! Se også Salme 23! Og så er det mærkeligt at tænke sig, at Jesus frygtede Gud frygtede at være Ham ulydig. Kærlighedens frygt. Ja den frygt gik over alt andet. Herre om det er muligt så lad denne kalk gå mig forbi bad han før korsfæstelsen. Han vidste hvad han skulle igennem, ja han svedte blod ved tanken derom. Dog bad Han: Ske ikke min vilje, men din. Kalken gik ham ikke forbi. Han blev pint, tortureret på en ufattelig grufuld måde, men værst af alt for Jesus var, at han blev forladt af Gud. Ja, Jesus tømte frivilligt kalken til sidste dråbe. Det var hans ønske at gøre det! Hvordan kunne han? Hvordan fandt han styrke til lade sig føre hen som et lam til at slagtes, når han blot med et ord kunne have gået sin vej? Det kunne han fordi Gud selv var hans styrke midt i gudsforladthedens mørke. I ro og tillid til Herren at det skulle være sådan fordi det var Guds vilje. Det er den fuldkomne gudsfrygtens hemmelighed! Det var Jesu styrke! Vi kender noget af det samme fra troens fader, Abraham. b) Det guddommelige perspektiv: Jesu guddommelige egenskaber må aldrig og kan aldrig menneskeliggøres. Jesus var Guds Søn, og Han blev født ind i slægten i en opfyldelse af alle Guds forjættelser til en fortabt menneskeslægt. Hans styrke var guddommelig og var en konsekvens af, at hele Hans liv netop var en realisering af Guds evige frelsestanker. Alt er blevet til og opretholdes ved Ham! Hans styrke kan aldrig blive en menneskegjort styrke den er fra evighed. Og hvad er det Bibelen lærer os, mennekser, om vor egen styrke? a) Vi har ikke nogen styrke i os selv - vi er støv (Es , men læs vv.12-31). b) At vi er stærke, netop når vi er magtesløse. Det er netop i min magtesløshed at Hans magt kan komme til udtryk i mit liv (2. Kor ). Det, der er Bibelens virkelighed og Paulus erfaring, savner Bill Hybels totalt forståelse for. 13

14 6) I beretningen om Hybels møde med Jesus findes - ikke ét ord om Jesu frelsergerning på korset. - ikke ét ord om at Jesus udgød sit blod for hans skyld. - ikke ét ord om synd/syndeskyld. - ikke ét ord om soning/forsoning. - ikke ét ord om uforskyldt nåde. Hvad er det alt overvældende for et menneske der kommer nær den hellige Gud, kommer nær Jesus? Det er erfaringen af at de er urene, uværdige syndere der intet har i sig selv andet end netop synd. Derfor bliver netop forsoningen, Jesu offer, nåden, så dyrebar. 7) Definitionen: Kristendom er at elske Gud fuldstændigt og elske mennesker radikalt er falsk det er vranglære! Det er lovens krav: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne (Matt ). Opfylder vi de krav får vi evigt liv! (Matt ), men det opnår ingen ad den vej. For af lovgerniger vil intet menneske blive retfærdigt! (Gal. 2.16). Det er lovtrældom! Hvad lærer Guds Ord os om hvad kristendom er? Kristendom er at kende Jesus! Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus (Johs 17.3). Kristendom er at holde fast ved Guds Ord! Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord (Johs. 17.6). Kristendom er at have Helligånden! Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer (Johs ). Ved troen på Kristus er vi fri af lovens krav (Rom ). 8) Hvorfor sitrede Bilezekian ved tanken om, på sit kontor, at introducere nogen for Jesus af Nazareth? Hvorfor skulle Hybels fortælle hele sin livshistorie ud i den blå luft nok en gang, alene, efter at han lige havde fortalt den til Bilezekian? Hvorfor hele det scenarie? Kender den treenige Gud da ikke alt på forhånd også det, der er i det skjulte? Virker Guds Ånd ikke når Han vil, hvor Han vil og det Han vil og gennem Ordet altid gennem Ordet? Jeg ved ikke hvem Bill Hybels fik et møde med, men ét er sikkert det var ikke Jesus Kristus Guds Søn! Det var en falsk Kristus, én der udgav sig for at være Jesus af Nazareth. Var det Kristus, Hybels havde mødt, var det en helt anden historie, han havde fortalt i København nemlig om sejren Kristus havde vundet en gang for alle på Golgata for ham! 14

15 5. Ap.G Ap.G Ap.G Ap.G Den første kristne menighed er beskrevet i Ap.G , hvor der står: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. Denne tekst betyder meget for Bill Hybels. I Stavanger sagde han: Jeg har læst det tusind gange. Faktisk skrev jeg en gang et dokument på 70 sider om Ap.G sådan at jeg kunne have dette permanent i mit sind og mit hjerte [18]. Hybels vision er en sådan menighed og han stræber derefter ingen tvivl om det. Men det rejser også nogle fundamentale spørgsmål når man sammenligner den første menighed og Willow Creek menigheden. 1) Brugte den første menighed nutidens musik ligesom Willow Creek anvender nutidens pop og rock? 2) Brugte den første menighed diverse kunstarter som f.eks. drama til at aktualisere budskabet ligesom Willow Creek gør? 3) Indrettede den første menighed samlingerne for ikke kristne sådan som Willow Creek indretter deres for søgende? Aldrig gjorde de det!!! ja tanken virker faktisk fuldstændig absurd. De havde ellers rig mulighed derfor. På apostlenes tid fandtes der både gode musikere, dygtige skuespillere m.m. Ikke ét eneste sted er der i Bibelen beskrevet brug af de virkemidler og hvis drama er et af de kraftigste kommunikationsredskaber som kan bruges i en menighed [19] kan det mere end undre, at f.eks. Paulus, der ofrede sit liv for evangelisationens sag, ikke anbefaler brugen heraf. I stedet sagde han at: Jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus og det som korsfæstet (1. Kor. 2.2). Willow Creek anvender markedsanalyser for at finde ud af hvad folk gerne vil høre, hvordan de gerne vil have budskabet formidlet og også hvad de ikke vil høre og så indretter de gudstjenesterne derefter. De anbefaler gennem Willow Creek Association os til at gøre det samme [20]. Men hvad var det vi læste i Ap.G ? Der er 3 kernepunkter i den tekst. Tre forhold der karakteriserede de første kristne og det er utrolig vigtigt at bemærke deres indbyrdes forhold og rækkefølge: 1) De HOLDT FAST ved (v. 42) - apostlenes lære = Bibelen - fællesskabet = Brødrene - nadveren = Brødet - bønnerne = Bøn 15

16 2) FRYGT (v. 43) ikke frygt for ydre ting/forhold, men Gudsfrygt! 3) HERREN føjede til (v. 47) = vækkelse, vækst. Jeg skal komme ind på flere af punkterne i de efterfølgende afsnit, men først lidt yderligere til overvejelse. Jesus gav disciplene en opgave: Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple (Matt ) Hvordan kunne 11 fattige disciple påtage sig at gå i gang med denne umulige opgave? De havde ikke en stor pengestærk organisation i ryggen. De havde ikke nutidens transportfaciliteter. De havde ikke mange veluddannede folk som de kunne sætte ind på projektet. De havde ikke moderne kommunikationsmidler som TV, computere med mere, så de kunne nå langt omkring i en fart. Hvad havde disciplene da ud over deres tomme hænder? De havde et løfte: Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden, og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt ). Vi ved hvordan det gik. Historien har vist det. Jesus stod ved løftet. Herren føjede til, fordi de frygtede Gud, og de frygtede ham, fordi de holdt fast ved Ordet! Alt det de manglede det har Willow Creek og for den sags skyld også vi selv! Og så et lille spørgsmål til overvejelse: Er sandheden ikke om os i dag, at det de havde det mangler vi? 6. Brødrene Brødrene Brødrene Brødrene Brødrene Brødrene Et af de fire bærende elementer i den første menighed og enhver kristen menighed senere er brødrene. Vi har alle brug for kristne brødre og søstre til at opbygge, styrke, berige, retlede, hjælpe, trøste, opmuntre hinanden med meget mere. Det kan vi ikke undvære. Men det er også sådan, at som følge af vores syndige natur har der altid været tendens til uenigheder og splittelser i kristne forsamlinger. Paulus kom også ind i en sådan strid med Barnabas og det endte med at de måtte skilles. Se Ap.G Bibelen advarer mod dette igen og igen, og formaner os til endog at tage meget vidtgående hensyn til vore brødre og søstre. Se f.eks. 1. Kor og 1. Kor Sidstnævnte sted står der bl.a. Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for. Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus (vv ). 16

17 Det er en yderst alvorlig sag Så forfærdelig er Guds vrede derover, at den, der bringer en af Jesu små til fald er bedre stedt med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb! (Matt ). Bill Hybels har en helt enestående nød for de ufrelste. Ingen som helst tvivl om det. Nøden for de ufrelste er dog ikke ny ja den går helt tilbage til faldet i paradiset og gennemsyrer hele Bibelen. Dog har jeg ikke hørt nogen, der i tale eller på skrift har malet mig nøden sådan for øje som Hybels. Gud ønsker at alle mennesker skal frelses ja der er allerede betalt for hele verdens synder (se bl.a. Johs og Rom. 5.18) men vi må aldrig i vores iver for at nå flere, give køb på vores kristne brødre og søstre. For vel har Gud øje for alle, men han bekymrer sig først og fremmest om at bevare dem, der har taget imod frelsen ved Kristi blod vore brødre og søstre. Jesus sagde i sin ypperstepræstelige bøn Jeg beder for dem (disciplene); ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi (Johs ). Kærligheden må stå over alt. Det fremgår meget tydeligt af 1. Kor. 13, hvor der bl.a. står: Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet (vv. 1-3). I sandhed stærke ord om kærlighedens betydning! Dette gælder i alle livets forhold, men hvor langt mere skulle det da ikke gælde mellem kristne brødre og søstre! (Gal. 6.10). Vi, der netop er sammen, fordi vi i Kristus har mødt en kærlighed, der overgår al forstand. Ja i Kristus har jeg, den enkelte, fået tilgivelse for langt mere end nogen nogensinde får brug for at bede mig om tilgivelse for - uanset hvad! (Matt ). Så lad os fly fra al strid og uenighed om muligt! Det er bare ikke altid muligt. Kommer der vranglære ind i en menighed må det nødvendigvis føre til strid/opgør om ikke hele menigheden skal forgå. Det er dette Paulus skriver om i 1. Kor hvor der står: For det første hører jeg, at der er splittelser iblandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! Strid kan således ifølge Bibelen skyldes stejle holdninger mellem kristne brødre og søstre, men kan ligeledes være en nødvendighed i en menighed for at skille sandhed fra løgn, ret fra uret og lys fra mørke. Nu tilbage til Bill Hybels/ Willow Creek. Bill Hybels kalkulerer med, at hans visionstænkning og strategier medfører strid i de menigheder, der tager visionstænkningen til sig. På lederkonferencen i Stavanger forberedte han lederne på dette: Når I har en vision og efterstræber den, dukker der en masse modstand op [21]. Det er deres erfaring og de har endda studeret stridsproblematikken så nøje at de kan redegøre nærmere for fordelingen i striden. 17

18 I Værdibaseret forandringsledelse sættes der ligefrem procenter på uenigheden: % vil være støttende, 70 % vil være passive, % vil være i opposition [22]. Om opgøret med det gamle siges der: Ær og pris det forbigangne. Tillad en ansporende sorgproces. Kompenser for tab. Marker slutningen og gå over til det nye [22]. Endvidere: Konflikt er normalt blandt en gruppe med mennesker. Nogen accepterer måske aldrig forandringerne og vil måske have det bedre i en anden kirke. Brug bibelsk konfliktløsning som i Matt 18 [23], (se Matt om hvordan medlemmer af en menighed kan udstødes). Hvordan kan Bill Hybels og med ham Willow Creek Association gå ind for noget, de på forhånd ved skaber strid, med de indledende betragtninger i dette afsnit in mente? Forsynder de sig ikke mod brødrene og derved mod Kristus? Der kan kun være én forklaring på hvorfor de accepterer, at det de fremfører, skaber strid og den giver de da også selv. I Stavanger sagde Hybels: Når I har en vision og begynder at efterstræbe den, dukker der en masse modstand op. Bibelen siger: Vi fører ikke krig mod kød og blod, men mod alle mørkets kræfter [20] og i Værdibaseret forandringsledelse siges der: Vær forberedt på åndelig krigsførelse. Mennesker er ikke fjenden, men de er ofre for fjenden [23]. Forklaringen er altså, at de der er imod det nye og vil holde fast ved det gamle er ofre for fjenden og tjener mørkets magter. Altså konservative personer, der står i Satans tjeneste. Derfor behøver man ikke tage hensyn de skal ikke holde det nye tilbage. Så hellere splittelse for Guds navns skyld. Ja splittelse er ligefrem nødvendig for Guds navns skyld! Har Hybels ret i dette? Det er i alle tilfælde en interessant tanke at følge ind i vores sammenhæng! men lad det ligge. Er sandheden ikke snarere det Jesus sagde: På deres frugter skal I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? (Matt. 7.16). For hvordan kan én der skaber strid mellem brødre være Fredens sendebud? Er sandheden ikke snarere, at vi skal tage advarslen i verset forud til efterretning? Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve (Matt 7.15). En anden tankevækkende metode at håndtere modstand på er den som f.eks. Gene Appel fra Willow Creek Association doserer. Han er medforfatter på en bog der hedder How to Chance Your Church Without Killing it (Hvordan du forandrer din kirke uden at slå den ihjel) [24]. Heri er der et kapitel der hedder Three Steps Forward, Two Steps Back: Persevering (Tre skridt frem, to tilbage: vedholdende). Det går ud på at lederne skal tage tre skridt i den nye retning og når de så møder modstand skal de gå to tilbage. Modstanderne vil så opfatte det som om deres kritik er taget til efterretning, men i praksis er frontlinien flyttet et skridt i den nye retning. Når der så har været ro i en tid gentages processen, igen og igen man skal være vedholdende. Ved en Willow Creek konference i Oslo 12. nov sagde han det samme til en række ledere bortset fra at han i stedet brugte To skridt frem et tilbage (personlig meddelelse). 18

19 Taktikken, der anvendes og anbefales, er effektiv i det lange løb. Modstanden vil til sidst dø ud. Ingen tvivl om det. Enten forlader folk menigheden, udelukkes eller opgiver modstanden (har ved gennemgangen stødt på flere kirker hvor processen tog 7 8 år inden der var frit løb ). Men er det en måde at omgås kristne brødre og søstre på? Er det rigtigt? Er det hæderligt? Er det ærligt? Er det ikke den pragmatiske tankemåde: Hensigten helliger midlet? Siger Guds Ord ikke: Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde (Matt. 5.37). Helt i tråd med disse Jesu ord siger Paulus i 2. Kor. 4.2: Vi har sagt nej til det skjulte og skændige og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds Ord, men bringer sandheden for dagen. 7. Nåde Nåde Nåde Nåde Nåde Nåde Nåde Nåde Nåde Bill Hybels kan godt lide ord der starter med samme bogstav når han skal beskrive forskellige forhold. I Willow Creek er der 5 G ord, der er meget vigtige. Sådan beskriver vi vores vision så folk kan vide hvad vi prøver at blive: Vi snakker om fem G-er, fem ord der begynder med G [25]. De fem G ord er: 1) Grace = nåde 2) Growth = vækst 3) Groups = grupper (celle-/menighedsgrupper) 4) Gifts = nådegaver 5) Giving = givertjeneste tid, penge Der er ikke i sig selv noget galt med disse 5 G ord. Tværtimod. Men når Bill Hybels godt kan lide at beskrive menigheden med G-er, er man også nødt til at spørge sig selv, hvorfor han ikke taler om de 7 G-er? Hvorfor har han ikke fundet plads til: 6) God = Gud. 7) Gospel = evangeliet. 19

20 Punkt 6 og 7 burde vel også have været punkt 1 og 2? Gud! Den hellige og almægtige der har alt i sin hånd. Ham vi skal stå ansigt til ansigt Ham vi bør frygte Ham, der har magt til, at dømme os til helvedes ild (Luk. 12.5). Evangeliet! At Jesu udgød sit blod for os mens vi endnu var syndere, så vi kunne blive forligt med Gud (Rom. 5,8; 2. Kor. 5.21; Gal ; Efs.1.7; Kol ; 1. Tess ). Og hvad mening har nåde uden erkendelse af Guds hellighed og evangeliets herlige budskab. Man kan også spørge om der ikke er plads til lov og evangelium. Det er jo det helt centrale for det er her Gud knuser og opbygger. Det er her, i spændingen mellem lov og evangelium, vi ser os som fortabte syndere, der alligevel er retfærdige for Gud i Kristus. Det er her, Gud døder og gør levende og kun her! Men dette kan selvfølgelig ligge i beskrivelsen af nåde-begrebet. Det er i alle tilfælde fundamentalt afgørende hvad Bill Hybels så siger om nåde Her er Hybels tale fuldstændig konsekvent. I Stavanger sagde han følgende om nåde: Jeg siger vi prøver at blive en 5 G-menighed. For det første: Er vor menighed fuldstændig overgivet til nåde, til et budskab om forunderlig nåde? Vi ønsker at være en stærk evangeliserende menighed. Vi ønsker at bygge relationer til fortabte mennesker. Vi ønsker at starte med gudstjenester for søgende, noget som jeg skal snakke mere om siden. Men vi siger: Denne menighed skal blive en stærk evangeliserende menighed. Vi er overgivet til at sprede evangeliet om forunderlig nåde [25]. I København var udlægningen: Så det første G er står for nåde, som i frelsende nåde og vi siger vi ønsker at blive en evangeliserende kirke. Vi ønsker at blive en kirke, der rækker ud til folk, der er langt fra Gud Efter at have skitseret indholdet i de 5 G er talte Hybels herefter i ca min om det, at evangelisere og hvor vigtigt det er at indpode dette i kirkens medlemmer. Så slutter han den del af talen med at sige: Nå, det er bare det første G (nåde). Og under opsummeringen på samme time konkluderede han: Nåde; vi skal forsøge at nå andre mennesker [26]. Indholdsmæssigt er det alt hvad han havde at sige om nåde! Hvad er det Bill Hybels så reelt siger. Han siger grundlæggende to ting. 1) Nåde er hvad han/vi ønsker og skal! 2) Nåde er at evangelisere! Der er en antydet sandhed deri, at det er nåde at vi får lov til at deltage i evangelisationens sag at Gud vil gøre brug af os. Men nåde har intet at gøre med hvad vi ønsker eller med hvad vi skal. Intet som helst! Nåde er noget vi får kvit og frit på trods af. Ufortjent. Vi der er urene, gennemfordærvede, gudsfjendske vi får frelse og retfærdighed kvit og frit af nåde. Ved tro (Efs ). Fordi Jesus 20

21 udgød sit blod for os! Det er blodet der renser os fra al synd (Efs. 1.7). Det er på grund af blodet at vi er rene, himmelen værdige og kun på grund af det! (Rom. 5.1 og 8.1). Hvilket herligt budskab! Læg også mærke til at Bill Hybels bytter rundt på sandheden. For ham er nåde at evangelisere. Sandheden er den stik modsatte nemlig at evangelisere er at bringe budskabet om nåde om frelsen i Jesu blod! Det Hybels siger, er for øvrigt en såkaldt ringslutning: At evangelisere er at bringe budskabet om nåde. Nåde er at evangelisere. At evangelisere er således at evangelisere! Ringen kan også starte ved nåde: Nåde er at evangelisere. Evangelisere er at bringe budskabet om nåde. Nåde er således at bringe budskabet om nåde. Det er Kejserens nye klæder om igen. Intet indhold! Bill Hybels udtalelser er dybt rystende. Dybt ubibelske. Ja det afslører at han reelt ikke aner hvad nåde er! At vi er frikøbt ved Kristi blod omgøres til noget vi skal. Nåde bliver i stedet for frihed til lovtrældom til en form for farisæisme. Bibelens dom over et sådant budskab er kort og præcis: I er afskåret fra Kristus, I der søger at blive retfærdige ved loven. I er faldet ud af nåden (Gal. 5.4) Bill Hybels udsagn er vranglære! Det er et anderledes evangelium! Om dette siger Paulus i Gal følgende: Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han. 8. Kirkevækst Kirkevækst Kirkevækst Kirkevækst Kirkevækst Kirkevækst ligger Bill Hybels meget på sinde. Hans succes i det ydre er indiskutabel og det er da også det, der har skabt den enorme interesse for hvordan de bærer sig ad. En anden grund til hans succes, er karisma, udstråling og en utrolig god evne til at formidle. Når talen er om kirkevækst vil jeg berøre tre ting som Hybels lægger frem. 1) X + Y = Z 2) T + L + V = PC 3) Evangelisationens syv love. Ad 1) X + Y = Z. Formlen er fra en artikel der hedder The Y Factor (Y-faktoren). 21