PALS De gode cirker i skole og SFO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PALS De gode cirker i skole og SFO"

Transkript

1 PALS De gode cirker i skole og SFO 1

2 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har en højlydt eller voldsom adfærd. I SFO en er der en del larm i fællesområderne, og nogle af børnene behandler ikke hinanden ordentligt. Genkender du som skoleleder, lærer eller pædagog disse ting fra din hverdag? Så er PALS-modellen sikkert interessant for din skole. Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS er proaktiv frem for reaktiv og fokuserer bl.a. på indlæring af sociale kompetencer som: samarbejde empati ansvar selvkontrol selvhævdelse. Resultater med PALS Erfaringer fra Norge, Island og USA viser, at PALS giver synlige og positive resultater for børnene, de ansatte på skolen og forældrene. Umiddelbare resultater Der opnås et fælles sprog og fælles rammer på skolen. Samarbejdet mellem skole og SFO udvides og styrkes. Der arbejdes målrettet med at udvikle værdier og forventninger til adfærd, der forpligter alle på skolen. Resultater på mellemlangt sigt Skolens personale arbejder målrettet efter fælles værdier og regler. Skole/hjem-samarbejdet støtter ændringerne. Bedre trivsel og mindre forstyrrende adfærd i skole og SFO. Færre henvendelser til PPR om forstyrrende adfærd. Færre indstillinger og underretninger til servicelovens handleområde om børn i adfærdsvanskeligheder. Resultater på langt sigt Indsatsen ændrer grundlæggende og vedvarende børnenes adfærd og sociale kompetencer, så de kan deltage i forpligtende fællesskaber i skole og fritid. Kulturen på skolen støtter vedvarende den positive adfærd. Skolens personale oplever en væsentlig højere kollektiv mestringskompetence, dvs. at de ansatte i fællesskab lykkes bedre med aftaler og tiltag. 2 3

3 Baggrund Elever i udadreagerende adfærdsproblematikker tiltrækker sig ofte negativ opmærksomhed og bidrager til negative samspilsmønstre med andre elever og voksne i skolen. I takt med disse elevers negative påvirkning af skolens læringsmiljø reduceres også deres egne læringsmuligheder betragteligt. Ekskludering og straf synes stadig at være de mest anvendte strategier til håndtering af problemadfærd. Individuelle tiltag til løsning af problemerne har i bedste fald lært børnene at de hører hjemme et andet sted - de bliver udstødt og isoleret på skolen. Forskning peger på, at disse strategier hverken bidrager til reducering af adfærdsproblemer eller til at forbedre det sociale samvær og læringsmiljø. Problemadfærd opretholdes og øges, når der eksisterer uklare forventninger, regler og rutiner begrænset voksen opfølgning/tilsyn inkonsekvent brug af udvisning fra klassen få eller ingen positive reaktioner på forventet positiv adfærd manglende hensyn til individuelle forskelle manglende støtte indbyrdes blandt skolens personale. Negative konsekvenser er en nødvendig del af børns opvækst og udvikling, men de bør være milde og forudsigelige. Også anden problemadfærd opretholdes, når de ovennævnte elementer er fremherskende i skolens miljø. De stille, indadvendte elever har i samme grad behov for tydeligere voksen opfølgning/tilsyn, positive reaktioner på forventet positiv adfærd samt hensyntagen til individuelle forskelle. Hvem kan få udbytte af PALS? Målgruppen for den danske PALS-model er alle elever på skolen. Eleverne opdeles i tre målgrupper, hvor tiltagene organiseres på tre niveauer: Børn med særlige behov (i det røde felt): Indgribende støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) i alvorlige adfærdsvanskeligheder Børn i risikogruppe (i det gule felt): Foregribende støttetiltag for nogle elever (10-15 %) med risiko for udvikling af adfærdsvanskeligheder Børn i normalområdet (i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever 4 5

4 Grundsten i PALS PALS omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel samt behandlersystem. Tanken bag PALS er, at det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktivt og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler overfor børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. PALS bygger på en grundlæggende og evidensbaseret tankegang om arbejdet med børn i adfærdsproblematikker Tydelige regler og forventninger, samt tydelige grænser skaber overskuelighed, tryghed og ro til at lære sociale kompetencer og meget andet. Milde og forudsigelige konsekvenser reducerer uro, fremmer udvikling og bidrager derfor til alles trivsel i det sociale samfund, som en skole/institution er. Relationen mellem barn og voksen er en kardinalfaktor i udviklingsarbejdet med børn, især ved adfærdsproblematikker. Kortlægning af risikofaktorer og beskyttende faktorer, samt muligheden for at teste systemet inden det skal virke, sikrer kollektiv mestringskompetance blandt personalet. At føre tilsyn for at observere adfærden udgør baggrunden for at registrere ændringer og løbende tilpasse systemet til den gældende virkelighed. Børn bør udvikle sig i den sociale kontekst, de lever deres liv i. Anerkendelse, ros, opmuntring og belønning virker langt mere effektivt end ekskludering og straf. 6 7

5 PALS fokuserer på Positiv involvering Skolens personale har fokus på de gode relationer og på den voksnes mange muligheder for at se og bekræfte børn. Der arbejdes med den voksnes måde at kommunikere med børn på, mulighederne for at involvere sig i børns daglige aktiviteter og sikre kvaliteten i samværet. Målet er at forebygge problemudvikling samt bryde en negativ udvikling, som er opstået mellem voksne og børn. Positiv involvering er centralt i PALS-temaer, og det vil præge atmosfæren mellem skolens personale og eleverne, mellem de ansatte indbyrdes og mellem eleverne indbyrdes. Gode og effektive beskeder Skolens personale arbejder med at fremme samarbejdet mellem voksen og barn ved hjælp af gode beskeder. Målet er at opnå en øget bevidsthed om formidling af forventninger og budskaber til børn. En god besked er kort, enkel og udtrykker klare forventninger. En god besked fortæller eleverne, hvad de skal gøre frem for, hvad de ikke skal gøre. Ros og opmuntring Skolens personale arbejder med at anvende ros og opmuntring for at anerkende og forstærke ønsket adfærd hos eleverne. Der er fokus på positiv adfærd frem for negativ adfærd man leder så at sige efter det positive. Ros som gives specifikt og umiddelbart har den største effekt. Den voksne viser entusiasme, og eleven opmuntres i processen, selvom ikke alt er perfekt. Grænsesætning Skolens personale vurderer forskellige ni veau er af problemadfærd (mere og mindre alvorlig). På skolen udvikles generelle principper for konsekvenserne af problemadfærd samt en procedure for gennemførelsen, som både elever, forældre og ansatte har kendskab til. Grænsesætning er umiddelbare reaktioner, som gives på en respektfuld og rolig måde. Problemløsning Skolens personale arbejder med strategier for problemløsning for at have en struktureret metode til at løse problemer på skolen. Strategierne giver mere fleksible handlings- og løsningsalternativer når problemer opstår. 8 9

6 Problemløsning hjælper de implicerede til at anvende kognitive strategier - holde hovedet koldt - og det styrker de mellemmenneskelige færdigheder i konfliktsituationer. Regulering af følelser Skolens personale arbejder bevidst med følelsesregulering, så de er bevidste om, hvordan deres følelsesmæssige involvering kan påvirke konfliktsituationer positivt og negativt. Den voksne må have gode strategier for at regulere egne følelser i forbindelse med negative hændelser og situationer, hvor barnet viser udadreagerende adfærd Tilsyn Skolens personale vurderer tilsynet på alle skolens områder - inde som ude. Målet er ikke kontrol men at sikre støtte, når der er behov for dette. Systematisk tilsyn og opfølgning er vigtige forebyggende strategier i forhold til at støtte op om skolens arbejde med at udvikle et trygt og godt læringsmiljø fremme børnenes sociale færdigheder og reducere problemadfærd forhindre, at nogle børn udsættes for negative påvirkninger og hændelser Personalet har via tilsyn og opfølgning mulighed for at forstærke positiv adfærd gennem opmuntring og positiv involvering genlære og forstærke forventet positiv adfærd korrigere problemadfærd på en systematisk måde Kortlægning og vurdering af adfærd SWIS (School Wide Information System) er et databaseret informations- og vurderingssystem, som anvendes til beslutning og udformning af forbedrende tiltag i læringsmiljøet. SWIS baseres på de ansattes kortlægning af elevadfærd ved hjælp af hændelsesrapporter. SWIS giver skolens ansatte mulighed for hurtigt og effektivt at anvende kortlægningsdata om elevernes adfærd for at give støtte til elevernes udvikling og læring. Metode og teori PALS bygger på principper fra Parent Management Training Oregon (PMTO), som er et familiebehandlingsprogram. Hvor PMTO har fokus på familien, har PALS fokus til skolen. PALS er udviklet ved Atferdssenteret i Oslo på baggrund af erfaringer fra bla. USA med SW- PBS (School Wide Positive Behavior Support, se PMTO er en evidensbaseret behandlingsmetode for familier med børn i alderen 3 til 12 år med begyndende eller udtalt problemadfærd. PMTO var blandt de første evidensbaserede familiebehandlingsmetoder i Danmark. PMTO tager udgangspunkt i barnets situation og bygger også på en aktiv involvering af forældrene. Målet er at ændre adfærdsmønstre og fremme den positive kommunikation, således at man stopper den negative udvikling i familien og i skolen og derved reducerer problemadfærden. Forældrene får træning i bl.a. kommunikation med barnet, positiv involvering og opmuntring af barnet, problemløsning i familien og grænsesætning over for barnet. Læs mere om PMTO på PALS programmet er teoretisk baseret på en multiteoretisk tilgang, da der ikke er én teori, der kan varetage alle sider af skolens og elevernes funktion, læringsmiljøet og udviklingsprocesserne. Fundamentet er en forståelse af læringsmiljøets kontekstuelle faktorer set i et socialøkologisk lys. Derfor er Bronfenbrenners tænkning og forståelse af samspillet i systemer et afgørende moment. Her tales om, at det er systemer, der er kommet i ubalance - ikke enkeltindivider. Derfor er det ikke perspektiverende med en fejl- og mangel tænkning. Arbejdet med PALS understøtter et paradigmeskift, hvor positive udviklingsmuligheder sættes i fokus. Naturligt inddrages udviklingspsykologiske perspektiver, den sociale interaktions læringsteori (Gerald Patterson), social læringsteori (Bandura) og ikke mindst det sociokulturelle læringssyn (Vygotsky). Også den kognitive lærings- og udviklingsmetodik samt en række sociale tilknytningsteoretikere lægger grund til afgørende programelementer omkring samspillets sociale forankring. Forskning fra bl.a. University of Oregon har lagt grund til strategier for forebyggelse og afhjælpning af problemudvikling i læringsmiljøet

7 Sådan implementeres PALS En kvalificeret, ekstern PALS-vejleder leder oplæringsprogrammet på skolen og modellen implementeres i løbet af 3 år fra projektstart. 1. år Oplæring og planlægning Der fokuseres på de generelle og forebyggende tiltag. Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Der sammensættes et PALS-team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat fokus på PALS. Pædagogiske refleksioner, kompetenceudvikling, træning af nye færdigheder og udarbejdelse af fælles forventninger i forhold til adfærd, fælles regler og procedurer er væsentlige arbejdsområder i det første år med PALS. 2. år Handling og fortsat oplæring Det andet år er handlingsorienteret, og der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplæringsår. Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWIS. Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. børne-, unge- og familieafdelingen, ligesom forældrerådgivning også kan påbegyndes i denne fase. Forældrerådgivning Forældrerådgivning er et kortere rådgivningsforløb, som tilbydes forældre, der mangler redskaber til at tackle forskellige situationer i hjemmet med barnet. Forældrene får præsenteret og øvet sig i nogle enkle forældreværktøjer, som de afprøver hjemme og efterfølgende justerer sammen med rådgiveren ud fra deres erfaringer. Tilbuddet er gratis og består af 3-5 samtaler. Rådgiveren er én af skolens lærere eller pædagoger eller én fra PPR, som har fået en særlig uddannelse i PALS. 3. år Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag Skolen vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, som blev udviklet i det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for adfærdsmæssigt at kunne trives. Her igangsættes forældrerådgivning, og der etableres faste procedurer for supplerende indsatser

8 Hvordan kan I være med? PALS implementeres i Danmark med støtte fra Servicestyrelsen. PALS opstartes på en skole med udgangspunkt i en kommunal aftale. I arbejdet med PALS er det afgørende, at der skabes et tæt og stærkt samarbejde mellem skoleforvaltning og børnefamilieforvaltningen under Serviceloven, samt at visitationssystemerne arbejder smidigt sammen. Specialindsatserne under Serviceloven og den specialpædagogiske indsats i skolen sættes via PALS ind i en helhedsorienteret sammenhæng. Udgangspunktet for indsatsen er derfor at PALS blev fra 2008 via et pilotprojekt implementeret i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommune. Projektet blev udvidet i 2010 med enkelte nye kommuner. I 2011, 2012 og 2013 er der mulighed for at indgå i PALS vejlederuddannelsen. Nye kommuner tilbydes derfor mulighed for at deltage i programmet via en samarbejdsaftale med Servicestyrelsen efter en parathedsundersøgelse. Der etableres en kommunalaftale om implementeringsstrategien. Kommunen har eller ønsker at uddanne PMTO terapeuter (dette kan kombineres med anden evidensbaseret familieindsats som f.eks. De Utrolige År). Mindst 80 % af medarbejderne på skolen ønsker at deltage i PALS og tilkendegiver ønske herom. I PALS programmet uddannes Eksterne PALS-vejledere, som rådgiver skolerne i processen. Interne PALS tovholdere, der tilknyttes PALS netværk sammen med skolens leder. Interne PALS-familierådgivere, som rådgiver forældre i kortvarige rådgivningsforløb. Interne børne-gruppe-vejledere, der medvirker ved specialpædagogisk indsats for børn med særlige behov. Hele skolens personale gennemgår et efteruddannelses- og udviklingsforløb

9 Hvis du vil vide mere Modellen er udviklet af Atferdssenteret i Norge og baseret på amerikanske Positive Behaviour Intervention and Support (PBIS). Atferdssenteret har anvendt modellen og uddannet PALS-vejledere siden Servicestyrelsen, som står bag PALS Danmark, har tilpasset modellen til danske forhold og er ansvarlig for implementering af modellen herhjemme. Du kan læse mere om PALS Danmark på Kontakt PALS programleder Gøye Thorn Svendsen for yderligere oplysninger. Her vil du også kunne få kontaktoplysninger til kommuner og skoler, som har erfaringer med PALS. Du kan få mere at vide om Servicestyrelsens øvrige arbejde på det sociale område på Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 5000 Odense C 5000 Odense C Tlf Kirsten Gjerding/Illustrationsbureauet

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Støtte til forældre og forældreprogrammer

Støtte til forældre og forældreprogrammer Støtte til forældre og forældreprogrammer TEMA 5 KOM I FORM MED BARNETS REFORM Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i børne- og familieafdelingerne er

Læs mere

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland. Der har gennem tiderne hersket uenighed blandt forskere om, hvorvidt det var muligt at basere pædagogiske

Læs mere

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier

Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier. Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier Nordens børn Tidlige indsatser for børn og familier Nordens Velfærdscenter Inspirationshæfte Resultater fra projektet Tidlige indsatser for familier 1 Nordens Børn Tidlige indsatser for børn og familier

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med autisme. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med autisme Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.:

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

At lægge bunden erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center. En intern evaluering

At lægge bunden erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center. En intern evaluering At lægge bunden erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center En intern evaluering Familie & Evidens Center, København 2013 Denne rapport er blevet udarbejdet inden for rammen af projekt

Læs mere

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den 29-30. januar 2015. Fotos: Colourbox

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Hvad er inkluderende faglighed?

Hvad er inkluderende faglighed? - på baggrund af Roskildeprojektets erfaringer og resultater v/carsten Pedersen Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk 1 Disposition Om Roskildeprojektet og dets formål Hvordan har

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber (Nielsen, J. (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s. 243-270. Kbh.: Frydenlund). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Læs mere

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi?

Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Evaluering af projektet Inklusion i nærmiljøet hvordan gør vi? Middelfart Kommune November 2013 Udarbejdet af dagtilbudschef Tove Vestergaard-Nielsen Projektet Inklusion i nærmiljøet har for mig betydet,

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

FOREBYGGELSE OG. De legende mennesker. Træning gennem leg. Evaluering af projektet

FOREBYGGELSE OG. De legende mennesker. Træning gennem leg. Evaluering af projektet FOREBYGGELSE OG S U N D H E D S F R E M M E De legende mennesker Træning gennem leg Evaluering af projektet De legende mennesker Kolofon Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune,

Læs mere