New York fremtidens. grønneste metropol og cykelby? 26 TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New York fremtidens. grønneste metropol og cykelby? 26 TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR"

Transkript

1 CYKELTRAFIK New York fremtidens grønneste metropol og cykelby? Da borgmester Michael Bloomberg i 2005 afløste borgmester Guiliani, var det med det forsæt, at New York i løbet af de næste 15 år skulle blive den grønneste metropol i verden. I 2007 udnævnte Bloomberg en ny transportkommissær, Jeanette Sadik-Khan, der som noget af det første steg på et fly til København. Siden er antallet af cykelstier fordoblet, og der er skabt m 2 nye byrum. Af Camilla Richter-Friis van Deurs, Gehl Architects camilla@gehlarchitects.dk Birgitte Bundesen Svarre, Gehl Architects birgittes@gehlarchitects.dk Jens Rørbech r@rbech.dk Figur 1. På cykel i New York City. Gehl Architects har i samarbejde med bystyret i New York skabt strategier, der er med til at redefinere den ikoniske by. Artiklens forfattere har været en del af det team hos Gehl Architects, der har arbejdet i New York. New Yorks gader efterlader et overvældende indtryk af et myldrende liv: folk fra alle verdenshjørner og kulturer, der hurtigt bevæger sig på fortovene med en to-go kaffe i hånden. Altid på farten, på vej mod alt, hvad denne fantastiske by tilbyder af muligheder og drømme. Hvis new yorkeren har rigtig travlt, prajer hun blot en af de karakteristiske Yellow Cabs for derefter at sidde i kø på taxiens bagsæde i byens trafikale inferno. New York er verdensberømt for denne dynamiske og kaotiske stemning, men noget har radikalt ændret sig i byen de seneste to år. Pludselig opholder folk sig i gaderne, der tidligere kun var steder for transport frem og tilbage mellem destinationer. Der foregår noget på pladserne, som inviterer brugerne til at opleve og interagere, og new yorkerne bevæger sig langsommere gennem byens gader, både til fods og på cykel. Man læner ikke længere kun hovedet tilbage for med ærefryd at betragte Empire State Building, men ser også på det, der sker i øjenhøjde. Hvad er det, der så gennemgribende har forandret millionbyen? Vejen fører til København Bloomberg havde kort forinden udnævnelsen af Jeanette Sadik-Khan til transportkommissær introduceret en politisk vision for New Yorks udvikling frem til 2030: PlanNYC: A Greener, Greater New York. Målet var at skabe verdensklasse gader for en verdensklasse by og en 30% reduktion af byens samlede CO 2 -udledning. Det bemærkelsesværdige var, at denne udvikling skulle ske efter bæredygtige principper med København som inspiration. Formålet med Sadik-Khans besøg i foråret 2007 var derfor at se, hvorledes en storby, om end en lille én i sammenligning med New York, brugte cyklismen for at skabe miljørigtig, sund, effektiv og billig transport samt gode offentlige rum. København har med stor succes de sidste 40 år både anlagt cykelstier og udvidet de fodgængerprioriterede arealer i hele byen. I København blev Gehl Architects, et danskbaseret konsulentfirma, som specialiserer sig i at skabe byrums- og udviklingsstrategier for både store og små byer i hele verden, inviteret til at være en del af denne udvikling. Formålet var at skabe strategier for, hvorledes New York kunne ændre byens gader og trafik blandt andet ved at fremme cyklismen og skabe en række byrum for mennesker. Redskaberne var et indgående 26 TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR

2 studie af byens rum, struktur og kontekst i en omfattende bylivsundersøgelse foretaget i sensommeren En fest for byen For at sprede kendskabet til de nye projekter har der været en massiv informationskampagne i New York. Målet er ikke blot at ændre de fysiske vilkår i byen, men i lige så høj grad at ændre den brugsmæssige kultur. I København er udviklingen foregået relativt langsomt i løbet af fyrre år, hvilket har givet befolkningen tid til gradvist at indtage og bruge byens rum. I New York er det gået hurtigt rigtig hurtigt! Fra de første strategier i efteråret 2007 til sommeren 2008, hvor projektets startskud gik med afholdelsen af eventen Summer Streets, hvor flere gader i hele byen blev lukket for trafik, blandt andet den berømte Park Avenue. Her havde new yorkerne for første gang muligheden for at opholde sig på gaden uden frygt for trafikken. De kunne bruge byens rum til blandt andet cykelkonkurrencer, motionsløb, dansestævner, udendørs yoga, filmvisninger og barbecues. Eventen var så succesfuld, at den blev gentaget i sommeren 2009 med endnu flere gader. Cyklen indtager New York Et af projektets mål var at øge cyklismen i New York. Udbuddet af cykelstier i byen var meget begrænset, og cyklisme blev derfor set som noget farligt. Typisk var det unge mænd i fuldt overlevelsesudstyr, der vovede sig ud i trafikken. Der var stort set ingen cyklende børn, kvinder eller ældre i byen. Projektet har på kun to år fordoblet cykelnetværket i hele byen, så der i år 2009 er over 725 kilometer cykelstier. Det er flere kilometer cykelsti, end der er bygget i København gennem fyrre år. Målet for 2030 er at nå knap kilometer cykelsti i New York. I 2007 var det under 1% af alle new yorkere, der brugte cyklen som transportmiddel til og fra arbejde. Til sammenligning var tallet for 2008 i København 37% med det erklærede mål for 2015 at nå op på 50%. En af de store udfordringer i New York har været den stramme amerikanske vejlovgivning i forhold til noget så simpelt som cykelparkering, der begrænser muligheden for at opstille inventar på fortove og lignende. Bystyret er i gang med at udbygge de offentlige muligheder for cykelparkering i byens rum ved at ændre nogle arealers status. Det danske firma Bettlelab har desuden vundet den internationale designkonkurrence om et nyt cykelparkeringsinventar til New York. Efter et tillæg til planlovgivningen fra december 2009 skal alle arbejdsgivere tilbyde indendørs cykelparkering til deres ansatte Figur 2. Broadway Boulevard. Cykelstier og plads til fodgængere. TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR 27

3 malet uden for de parkerede biler. Det giver utryghed ikke at færdes langs en kantsten og et fodgængerområde, og det giver konflikter med de biler, der skal ind og ud fra kantstenen for at parkere. Det værste er dog, at biler, der skal læsse af, holder i cykelstriben, så cyklisten må til højre ud i kørebanen til de hurtige bilister. Kørslen i venstre side på de ensrettede gader betyder, at der nogle gange skal cykles til venstre og nogle gange til højre (i gader, hvor der er dobbeltrettet trafik). Man ved altså ikke præcist, hvor man har cyklisterne. Placeringen til venstre er valgt for at undgå konflikter med de holdende busser, der har stoppested i højre side af gaden. Pla- Figur 3. Grand Street SoHo. Copenhagen style bicycle lane. for at opfordre flere til at bruge cyklen som transportmiddel. New Yorks cykelfaciliteter New York City cycling map 2007 giver en fortrinlig indføring i byens status som cykelby. De særlige faciliteter for cyklister er vist og opdelt i følgende kategorier: Class 1, Greenway/Off-Street Path (dvs. stier i eget tracé og udvalgte stier i parkerne) Class 2, Bicycle Lane Class 3, Bicycle Route (skiltede ruter) or Greenway Connecter. De vigtigste Class 1 cykelveje er de to lange strækninger langs Hudson River og East River. Ruten langs Hudson River er lidt af en drømmerute. Man cykler på et dobbeltrettet tracé sammen med fodgængere og andre bløde trafikanter med en fabelagtig udsigt over floden og New Jersey. Der er også Class 1 forbindelser over de tre broer til Brooklyn. Når man først er på broerne, er det fint at passere på cykel. Men da broerne er høje pga. skibsfarten, er ramperne lange, og omvejen kan let blive stor. Værre er det, at tilkørslerne kan være svære at finde, og adgangen er ringe for cyklister. Class 2, cykelstriber ville vi kalde dem i Danmark, består normalt af to hvide striber med en afstand på 1,5-2,5 m. Cyklerne er henvist til at køre her. Det for en dansker ejendommelige er, at striberne er malet i venstre side af alle ensrettede gader (de fleste gader i New York). De er desuden Figur 4. Udsnit af cykelkort, New York City. 28 TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR

4 ceringen udenpå de parkerede biler er for at undgå, at bilens fører lukker bildøren op i en cykel. Fra Gehl Architects side har konklusionen været klar fra begyndelsen: cykelstriber fungerer ikke i en by med en så intens trafikkultur. Class 3, cykelruter, har ikke så stor betydning. Der findes få skilte, der ofte er svære at få øje på. For en udefrakommende cyklist synes der at herske en vis lovløshed. Der køres hyppigt mod rødt, fodgængerne går mod rødt, fodgængere blokerer for cykler, biler svinger uden tanke på cyklister, biler parkerer på cykelstriberne, og bildøre smækkes op i hovedet på en. Cyklerne bliver meget let Figur 5. 9 th Avenue. Figur 6. Herald Square. klemt i denne barske maskine. Det er givet, at der skal meget mere barske løsninger til end f.eks. de venlige cykelstriber. En by skabt til cyklisme Biltrafik er ikke en god idé i en så koncentreret bebyggelse, som den New York byder på, og cykling er et godt alternativ til individuel transport. Det kan blive meget bedre at cykle i New York faktisk er New York som skabt til cyklisme: De fleste gader er brede med mange spor og brede fortove, hvilket gør det muligt at inddrage spor til cykelstier Terrænet er stort set uden bakker Klimaet er den største del af året ideelt (vinter har vi også i Danmark) Afstandene er (generelt) for store til gang, men ikke til cykling, der jo minimum øger hastigheden med en faktor tre i forhold til gang. Derudover gør en række generelle forhold sig også gældende i New York: Cykler fylder ikke meget, når de skal parkeres Cykler forurener og støjer ikke Det giver naturlig motion i dagligdagen at cykle Cykling kan kombineres med mange oplevelser (og ærinder) undervejs Cykler er billige at anskaffe og vedligeholde sammenlignet med en bil. Cykler i New York skal udvikles gennem mange parallelle tiltag De tiltag, det er nødvendigt at komme i gang med, er umiddelbart: Rigtige cykelstier på de eksisterende gader, især hvor der er meget trafik Særlige cyklistsignaler i de lysregulerede kryds Andre beskyttelsesforanstaltninger især i kryds Nye afmærkningsinitiativer, som hæftes på færdselsreglerne Gode parkeringsforhold for cykler bl.a. ved trafikknudepunkter og koordineret med den kollektive trafik Mere opmærksomhed på cykelmulighederne, herunder styrkelse af bevidstheden om cykler i gadebilledet. Amerikanske vejregler AASHTO, American Association of State Highway and Transportation Officials, er en organisation, der udarbejder, hvad vi i Danmark ville kalde vejregler. Reglerne er frivillige, dvs. det ingen konsekvenser har, hvis de ikke følges. I praksis har reglerne fra AASHTO dog en høj status og følges landet over. New York følger ikke præcist AASHTO s regler, men har udviklet lidt en egen kultur. Måske som følge af de mange ensrettede gader og en bustrafik, som er mere intensiv end i andre amerikanske byer. AASHTO s vejregel om cykelfaciliteter er omfattende. Der arbejdes med tre former for cykelfaciliteter: Shared Use Path, Bike Lane or Bicycle Lane and Signed Shared Roadway, hvilket svarer til de kendte New York-klasser af cykelfaciliteter. I reglerne er der givet meget instruktive beskrivelser af alle tre typer faciliteter, inkl. principtegninger af anbefalede løsninger. I arbejdet med disse retningslinjer og regler hæftede vi os ved tre ting: For det første og helt afgørende findes begrebet cykelsti ikke i den form, vi kender fra Danmark, dvs. et areal reserveret til cykler og med en fysisk beskyttelse af cyklerne i form af en kantsten eller helle. Bicycle Lanen er alene et par malede striber i den ene side af kørebanen. Der er altså tale om nogen fysisk beskyttelse af cyklisterne i form af en kantsten, helle eller tilsvarende med mindre man er oppe i klasse 1, hvor biler er forment adgang. Det andet er, at parkering mellem Bicycle Lane og fortov anbefales, hvilket kan ses overalt i New York. TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR 29

5 I princippet er der to slags omveje: omvej pga. det retvinklede vejsystem, hvilket for kortere ture kan betyde op til 40% omvejskørsel samt omvej pga. systemet af ensrettede gader. Det kan også give store omveje. Det kan vises, at en optimal løsning er, at i det mindste en af retningerne er ret tætmasket. Overvejelserne førte til en anbefaling af at satse på stierne langs floderne som en slags hovedveje for de cyklister, der skal langt samt et system, hvor avenuer og dobbeltrettede gader udbygges med cykelstier. Spørgsmålet var derudover, hvor mange af avenuerne, der skulle forsynes med cykelstier. Her viste simple operationsanalytiske Figur 7. Madison Square, før. Det tredje er denne anbefaling: On one-way streets, bike lanes should generally be placed on the right side of the street. Bike lanes on the left side are unfamiliar and unexpected for most motorists. Der advares dog om, at der kan komme konflikter med standsende busser, men ellers er budskabet klart nok. Fra Gehl Architects side har vi arbejdet med at stramme anbefalingerne: Cykelstriber i venstre side på ensrettede gader er en skidt idé. AASHTO advarer som nævnt herom. Cykelbaneanlæg beskyttet i det mindste af pålimede heller eller anden kantstensbegrænsning skal være løsningen på alle avenuer og gader med dobbeltrettet trafik, der forbinder øst og vest. Cykelbaneanlæggene skal være med sti langs kantstenen og et beskyttende helleanlæg. Hvis der er parkering eller af- og pålæsning, skal det ske på ydersiden af hellerne. Endelig skal der arbejdes med sikkerheden i krydsene: farvede felter i en hidsigere kulør end den grønne, der ses i byen og særlige cyklistsignaler, hvor der er konflikter med svingende trafikanter. Nye bicycle lanes på en strækning af 9th. Ave. Mellem 23th. Street og 14th. Street ved Gansevoort blev hurtigt færdiggjort et stribeanlæg i et for New York delvist nyt layout. Langs kantstenen til fortovet til venstre i kørselsretningen er malet et sæt cykelstriber, i alt 3 m brede, men med et ekstra sæt smallere linjer 0,60 + 0,60 m fra yderlinjerne, så det egentlige cykelfelt er 1,80 m bredt. Mod kørebanen er cykelstriben beskyttet af en temmelig bred bufferzone på typisk 3 m. I bufferzonen er anbragt steler i et let materiale, og parkeringen sker uden på denne zone. Dog afbrydes parkeringen i de kryds, Figur 8. Madison Square, efter. hvor der kan svinges til venstre (hvert andet kryds), og der lægges en venstresvingsbane ind. Endeligt er der i krydsene med venstresving anbragt særlige cyklistsignaler, der regulerer konflikten mellem ligeudkørende cyklister og venstresvingende biler. Ved krydsningerne er bufferzonen beskyttet med egentlige helleanlæg. De har til opgave at give mulighed for ophold for ventende fodgængere, og (især) forhindre bilerne i at køre ind på cykelstriberne ved af- og pålæsning. Der er stadig tale om, at striberne ligger til venstre i gadearealet, og den brede bufferzone er ikke noget kønt syn. Der er dog ikke tvivl om, at der er tale om en virkelig kvalitetsforbedring. Netværket af cykelveje En del af Gehl Architects var at rådgive om et passende netværk af cykelvejene på Manhattan. I den forbindelse var fokus på omvejene. overvejelser baseret på betragtninger over omvejskørslen, at mindst 3 nordgående og 3 sydgående avenuer burde have cykelstier, men helst alle avenuerne. Det øgede fokus på cyklismen og muligheden for bedre parkering har mellem 2008 og 2009 betydet en stigning på hele 26% i brug af cyklen som transport til og fra arbejde. Muligvis vil New York inden for de nærmeste år også starte et bycykelkoncept, som man kender det fra blandt andet København og Paris. Som sagt har byens visioner om at blive grønnere også haft fokus på at skabe bedre byrum ligeledes med inspiration fra København. Broadway Boulevard New Yorks hjerte er den smalle ø Manhattan. Under hele byen findes en meget udbygget og velfungerende metro. 80% af byens rum er gader. I forhold til europæiske byer findes få offentlige pladser ud over byens store 30 TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR

6 grønne åndehul Central Park. I gadeniveau er byen organiseret i en stram gridstruktur med brede ensrettede nord-syd gående avenuer og smalle øst-vest gående gader med trafik i begge retninger. Strukturen er skabt ud fra et ønske om den mest effektive afvikling af transport. Men en gade forstyrrer billedet: Broadway skærer hele griddet diagonalt over øens sydspids til Central Park i nord Den diagonale gade skaber mange komplicerede kryds og brud i det ellers lineære system. Undervejs skaber disse brud nogle af de mest berømte pladser og byrum i New York: fra Columbus Circle ved Central Park, Times Square, Herald og Greenly Square, Madison Square Park ved Flatiron Building ( Strygejernet ) til Union Square. Den firsporede Broadway var indtil for nyligt primært for biler, mens fodgængerne måtte trænges på et meget smalt fortov i en dårlig forfatning. For eksempel var der på Times Square kun afsat 11% af det samlede areal til de bløde trafikanter på trods af at Times Square krydses af biler i døgnet og hele 4,5 gange så mange fodgængere. Og til trods for Broadways berømte navn var selve gaden ikke specielt karakterfuld. Der fandtes kun meget få steder at sidde og opholde sig i gaden. På lange strækninger var gaden nedslidt med tomme huse og lurvede forretninger, og bylivsundersøgelsen konstaterede blandt andet, at 30% af gaden var dækket af stilladser, som ofte står i flere år under komplicerede byggeprocesser i den tætte, høje by. Pilotprojekter baner vejen Gehl Architects anbefaling var, at man ved at omdanne Broadway til en attraktiv gade kunne påvirke alle de vigtige byrum, den skærer igennem og samtidigt fjerne de komplicerede seks-rettede trafikkryds. Løsningen blev pilotprojektet Broadway Boulevard, der som et forsøg inddrager en af gadens vejbaner til et udvidet fortov og en cykelsti og dermed også tillader plads til ophold på gaden ved nye offentlige bænke, borde og stole. Det anslås, at den samlede transporttid for nord-syd kørende trafik på de parallelle avenuer er forbedret med 27% efter projektets gennemførsel. Det skyldes, at trafikken afvikles mere simpelt og hurtigt pga. de enklere vejkryds samt en øgning af grøn tid for nord-syd gående trafik. Ulykkesraten mellem hårde og bløde trafikanter er faldet med 50%, hvilket kan tilskrives, at cyklisterne har fået deres egne cykelstier og ikke længere er nødsaget til at cykle på vejbanen. Desuden er fodgængerovergange blevet bredere og vejbanen smallere, så det er nemmere at krydse vejen. Broadway Boulevard er over flere gange udvidet, så den nu løber mellem Central Park til SoHo. Bystyret i New York har i slutningen af 2009, i lyset af en overvældende 84% tilfredshedsrate blandt brugerne, besluttet at gøre pilotprojektet til en permanent løsning. Denne model er ikke kun begrænset til denne centrale gade eller kvarterer som Manhattens Meatpacking District (Kødbyen), Greenich Village eller SoHo. Overalt i New Yorks øvrige byområder (Bronx, Brooklyn, Queens og Harlem) er tilsvarende pilotprojekter skudt op i form af små lokale byrum, der for eksempel forbedrer adgangen til den offentlig trafik, eller skaber steder, hvor lokale beboere kan samles. Bylivsundersøgelsen udført af Gehl Architects fandt, at det var i beboelseskvartererne uden for Manhattan, at behovet for forbedringerne af trafikken og skabelsen af muligheder for ophold var størst, da rummene her allerede bruges i langt højere grad end byrummene på selve Manhattan. I alt er op mod m 2 vejbane (indtil slutningen af 2009) omdannet til rum for bløde trafikanter og ophold. Verden kigger på New York Pilotprojekterne er indtil nu gennemført ved hjælp af en særlig pulje fra The Mayors Fund. Milliardær og borgmester Bloombergs filantropi er således den økonomiske drivkraft bag udviklingen af New York. Foreløbigt er pilotprojekterne udført i meget billige og forhåndsværende materialer: farvet asfalt, grus, plantekummer og billige uderumsmøbler. Men i fremtiden vil gennemførslen af endnu flere forsøg samt en mere permanent udformning af de eksiste- Figur 9. Times Square. rende rum overgå til byens budgetter. Heri ligger der en stor udfordring i den pressede amerikanske økonomi i forhold til at konsolidere rummene med en høj kvalitet, så de understøtter de opståede brugsmønstre, og udbygger disse i fremtiden. På trods af at byen har et stort befolkningsgrundlag, høj bebyggelsestæthed og et godt offentligt transportsystem, tre faktorer der tilsammen understøtter omdannelsen af de nye byrum, er det ikke urealistisk for mindre eller mere vidt spredte byer at efterligne succesen i New York. Et af de midler, der har vist sig at være effektive, er netop anvendelse af de midlertidige pilotprojekter, der tillader byen at teste brugsmønstre og efterprøve reaktionerne, inden de permanente løsninger anlægges. Den markante udvikling, der er sket i byens rum de seneste år, er ikke gået ubemærket for sig. Over hele verden ser andre storbyer nu mod New York for at lære af deres erfaringer. Som en lettere omskrivning af Frank Sinatras sang kan lyde: If you can make it there, you can make it anywhere... Læren fra København har været ikke ensidigt at tænke i grøn transport som fx cykler, men at se byens cykel- og fodgængernetværk som en helhed, der naturligvis skal tænkes sammen med kollektiv transport. Det skal ikke bare handle om at komme hurtigt fra a til b; der skal også være steder at slå sig ned. Det har handlet om at se på de eksisterende strukturer og se potentiale i, hvordan de kan forbedres, så New York bliver en endnu bedre by for de mange mennesker, der hver dag færdes i byen. < TRAFIK & VEJE 2010 JANUAR 31

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City

På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City 1 På cykel - fra København til New York, Sydney og Mexico City Af Jens Rørbech Rådgivende ingeniør, dr. techn. Jens Rørbech ApS. Danske rådgivere er godt rustede til at rådgive på cykelområdet Der er en

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer

Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

gravearbejder i en cykelby

gravearbejder i en cykelby gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede

Læs mere

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København

FLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone

Skolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.

Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister. Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Cykeltrafik i New York

Cykeltrafik i New York Rejserapport Cykeltrafik i New York Baggrund Studieturen blev arrangeret som led i projektet med at skrive et opdateret Idékatalog for cykeltrafik ( Collection of Bicycle Concepts ), som har fået støtte

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3 ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1

Læs mere

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet

Strækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog

Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog BILAG 5 NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Notat vedrørende løsningsalternativer og politidialog Ved Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) var der enighed om at forbedre rejsetiden

Læs mere

Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund

Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Dialogmøde med Dansk Cyklistforbund Vi har fra cyklistforbundet i Randers anmodet om et dialogmøde med Miljø og teknik. Dette møde bliver den 22. august. Selvom Randers Cykelby har fået flere til at bruge

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven. Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet

Læs mere

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr

Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 5 Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar Høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape (af

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.

Færdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter. guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST

VALLØ KOMMUNE. Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST VALLØ KOMMUNE Dispositionsplan til Lunden ved Kystvejen - Strøby Ladeplads UDKAST Juli 2001 Indhold: 1. Indledning... 1 2. Trafikale forhold... 1 3. Uheld... 1 4. Tværprofiler eksisterende... 1 5. Tværprofil

Læs mere

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?

HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Mobilitetsudfordringer

Mobilitetsudfordringer Mobilitetsudfordringer Mobilitetsudfordringer Veje Stier Kollektiv trafik 13. december 2017 Lystrup-Elsted-Elev-Nye Fællesråd 2 Mobilitetsudfordringer Veje Sønderskovvej Høvej Lystrupvej Møgelgårdsvej

Læs mere

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte

Skanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato

Læs mere

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou

Den globale cykelby - erfaringer fra Mexico City, New York og Guangzhou Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

Læs mere

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum

Læs mere

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

BORGERPANELET VORES ODENSE

BORGERPANELET VORES ODENSE BORGERPANELET VORES ODENSE 1. kvartal: Tilgængelighed Samlede resultater November 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.

Læs mere

Marts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY

Marts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.

Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:

Læs mere

Beretning for 2016/2017

Beretning for 2016/2017 Beretning for 2016/2017 Velkommen Velkommen til årsmødet i Bryggens Borgerforening. Bryggens Borgerforening omfatter beboerne på Islands Brygge mellem Amager Boulevard i nord, Sjællandsbroen / Vejlands

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

UDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering

UDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering UDKAST Ejerforeningen Terrassehaven Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering NOTAT 7. juli 2017 ph Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 3 Institutionens trafik... 3 4

Læs mere

Kendte til Lokaludvalget i forvejen

Kendte til Lokaludvalget i forvejen Samlet data fra bydelsplanundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 2.-24. januar 217 (5 dage). Spørgeskemaet er blevet sendt ud på

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens.

Du klager endvidere på vegne af P, der ejer matr. nr. 2ag, 5be og 5ch Kinderup, Horsens. Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/04087-36 Side 1/6 Ekspropriation til anlæg af cykelsti, Vodskovvej Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016

NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 Veje og Grønne Områder Sagsnr. 276634 Brevid. 2253426 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk NOTAT: Oversigt over cykelprojekter 2016 20. januar 2016 Notatet beskriver hvilke cykelprojekter,

Læs mere

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold

Læs mere