Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6 Livets Gaade lost. 1 Dan. Nor. Lifes Mysteries Solved

7 to JAMES WHITE LIBRARY from Mrs. V.A. Lidner

8 Live s Gaade lost AF C. Edwardson PACIFIC PRESS PUBLISHING ASSOCIATION, Mountain View, Cal.; Omaha, Nebr.; BROOKFIELD, ILLINOIS Portland, Ore.; Cristobal, Canal Zone. Printed in the U. S. A. JAMES WHITE LIBRARY k N DR EWS UNIVERSIP" BERRIED( SPRINGS. michigiit HERITAGE ROOM

9 'EST 4ER

10 Forord. Denne Bog er et Indlwg i Kampen mod Evolutionsteorien og Fritxnkeriet, Produkter af Nutidens Vantro. Og dog er den ikke et Stridsskrift. Den er positiv og opbyggende i sin Hvdelse af Gudstroen, saaledes som den er overleveret os af de hellige Guds Maand, som talte drevet af den Helligaand", og de mange wdle Troens Stormnd ned igjennem Tiderne. Den vil kaste Lys over Livet, rette Blikket mod de sande Livsvaardier, der 10ser Tilvwrelsens Gaade, det uklare, den Dunkelhed, som har lagt sig over Menneskesindet paa -Grund af. Synden. Head Solskin er for det sorte Muld er sand Oplysning for Muldets Fra-nde" Mennesket. Sand Oplysning, det er Sagen. Og den stammer alene fra ham, som ved alt, hvor det begynder og hvor det stevner hen, ham fra hvis Mund,,kommer Kundskab og Forstand", og som gjemmer Frelse for de oprigtige". Vi tror, at mange vil hoste stort Udbytte af at la2se denne Bog. Den har Bud til den tzenkende og paa Livets Gaader grundende. Derf or sendes den ud paa sin Mission. UDGIVERNE.

11 Indhold. Side Livets Gaade 7 Kan vi vide at Gud er til? 12 Evolution eller Skabelse? 17 Det ondes Oprindelse 35 Menneskets Fald 39 Rettesnor for Mennesket Skal Protestantismens Grundvold staa eller falde? 49 Bibelkritikken 56 Stenene raaber 68 Det nye Testamentes Trovxrdighed 80 Frelsens herlige Plan 85 Gud 10fter Frerntidens SlOr 90

12 , Livets Gaade. IVET synes for mange en Gaade. De siger : Her kommer L vi ind i Verden uden vor Vilje og forlader den igjen uden vort Samtykke ; og for den, som vil tjene sit LevebrOd paa aerligt Vis, er der bare Slid og Slxb, Gjenvordigheder, Sygdom og D0d, og saa maaske Straf hinsides bagefter, medens andre kan samle sig Rigdom ved Uxrlighed, staa hojt i Samfundet og lovprises ved sin Begravelse som store Mwnd, der sikkert gik til Himmelen. Hvorfor skal Livet were indrettet saaledes?" Ja, man kan ikke lukke.0jnene for de mange Kampe og Gjenvordigheder, som falder i den arbejdende Befolknings Lod ; vi haaber i denne Bog at kunne sprede lidt mere Lys og Glwde over deres Vej. Der er andre, som under Livets Kampe dog har laert at se mere lyst paa Livet. =Men naar de saetter sig ned og taenker tilbage paa Barndommens glade Dage, da de legte udenfor Fars og Mors DO og endnu ikke kjendte til de Ansvar og Bekymringer, som komtner, naar man wetter Ben under eget Bofd, da stjaeler stille og uindbudt den Tanke sig ind i deres Sind : Om jeg blot kunde faa leve de glade Dage om igjen! Om jeg i min barnlige Uskyldighed.kunde faa slynge mine Arme om Fars og Mors Hals og sige, at jeg elsker dem, og faa deres Kjaertegn!" Men de Dage er svundet og kommer aldrig mere tilbage her i Livet. Den Slxgt er gaaet ; og en ny Slwgt har taget dens Plads. Saadant er Livet. Naar jeg har gaaet gjennem Skoven om HOsten og betragtet Bladene, som f alder af Trwerne, har jeg saa tidt twnkt paa, at ligesom disse Blade, der har tjent Menneskene gjennem Sommeren, nu falder af, og nye tager deres Plads nxste Vaar, saaledes falder een Slaegt bort, og en ny tager dens Plads i de gamle Hjem. De kjre er i Graven gjemt, og i Livets Travlhed snart ogsaa glemt. Og vi folger hurtig i deres Spor. [7]

13 8 Livets Gaade lost. Tiden forsvinder i Hast som en Dr0m, Aar efter Aar iler bort. Livet henrinder lig brusende StrOm, skyndsomt det iler saa fort. F0des og leve og do saa til slut, det er vort jordiske Liv. Tank dog hvor snart slukkes Livslampen ud, kort er vor Vandring og Strid." Det hjaelper ikke at lukke Ojnene for dette thi Tiden gaar alligevel, og vi gaar med. Men naar vi saaledes ser Virkeligheden lige i Ojnene, kommer uvilkaarlig den Tanke : Kan dette vxre alt, hvad det vise Forsyn har bestemt for os Mennesker? eller er der et Liv of ter dette?" Denne Tanke trnger *sig igjennem ogsaa hos Digteren, naar han siger : Hvad er Livet? Et Pust i Sivet, et Spil af Kra fter, som higer efter en Evighed." Ja, det er sandt, at der er noget i Mennesket, som higer efter en Evighed". Og hvert taenkende Menneske nodes til at medgive, at der er et Liv bag Graven. Thi om saa ikke var, vilde man aldrig kunne forsvare den ulige Maade, hvorpaa alting er fordelt her i Verden. Hvor ofte hander det ikke, at en lider under en andens Tyranni, indtil DOden endelig befrier Of ret, medens hans Plageaand undgaar Straf her i Livet. Taenk paa de Millioner af uskyldige Mennesker, som pintes tildykle for sin samvittighedsfulde Afvigelse fra Pavekirkens 1;wre under den morke Tidsalder. Og tank paa de Tusinder af hvide Slaver", som holdes fangne imod sin Vilje i de store Byer her i Landet, for ikke at tale om de utallige andre, som uskyldig lider for andres Skyld. Eller hvor ofte ser man ikke, at Mennesker med Uret tilraner sig Rigdom og lever i Luksus og Glwde Livet igjennem, medens de, som det rettelig tilhorer, maa lide Mangel, uden at noget bliver gjort for at rette paa det her i Livet. Denne saakaldte

14 Livets Gaade. 9 Skjaebnens" lunefulde Uddeling af Livets Goder, hvorunder det of to gaar de uretfaerdige vel, medens de uskyldige lider, har overbevist tankende Mennesker om, at Forsynet for Rettens Skyld maa have ordnet det saa, at der kommer en Regnskabsdag, efter at dette Liv er forbi. Dette er ogsaa traffende fremsat i Job 21: 7-15 og Sal. 73: Mange, som har lagt Marke til de sociale og Okonomiske Forholde i Verden, har tabt Tilliden til, at der er lysere Tider ivente. Men Herren peger fremad til den herlige Fremtid, som venter Guds Folk hinsides : Thi jeg kjender de Tanker, som jeg tanker angaaende eder, siger Herren, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, for a_ t give eder en Fremtid og et Haab." Jer. 29: 11. Der er i ethvert Menneskehjerte nedlagt en Higen og Trang efter noget, som denne Verden ikke kan give. De fleste Mennesker soger at tilfredsstille denne Trang ved at hengive sig til verdslige Forlystelser, SOgen efter 'Ere eller Jag efter Rigdom. Men de synes aldrig at blive tilf reds ; thi den umwttelige Higen efter noget hysjere lader sig ikke matte med sligt. Den viseste Mand, der nogensinde har levet, erklaerer saa slaaende: 'jet mattes ej af at se, og Oret fyldes ej af at hore." Dette ser man af de store Flokke, som stadig strommer til Teatrene. Hvo der elsker Penge, kan ikke mattes af Penge, og hvo som elsker meget Gods, ikke af Indtwgt." Thi alt Menneskets Arbejde er for hans Mund ; men Sjalen kan dog ikke fyldes." Praed. 1 : 8; 5: 9; 6 : 7. Og Salomon taler af egen Erfaring. Kap. 2: Her tales ikke om det aerlige Stray med at fotsorge sin Familie, men den uslukkelige TOrst efter mere" hos Mennesket. Thi Vismanden siger : Der er den, som er ene, og ikke har nogen anden, og har hverken SySn eller Broder; dog er der ingen Ende paa alt hans Arbejde, og hans Ojne mattes ikke af Rigdom." Men han har arbejdet hen i Vejret", thi han skal slet intet tage med sig, naar han d0r, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham." Prad. 4: 8; 5: 14, 15; Sal. 49: 17, 18. Hvor tomt alt saadant Stray dog er. Thi hvad gavner det Mennesket, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv." Luk. 9 : 25.

15 10 Livets Gaade lost. Vender man sig dernaast til Fritaenkeriet,-finder man heller ikke der noget, som kan tilfredsstille den Trang; der ligger paa Bunden af Menneskehjertet ; thi at benxgte og kvzele den indre. Trang er ikke at tilfredsstille den. Flere Fritxnkere har folt dette, naar de stod ved DOdens Port. Dr. James R. Manley, som var Thomas Paines Lxge i hans sidste Uger, siger om ham: Hr. Paine foregav at vwre uden Frygt for DOden.... Men der var noget i hans OpfOrsel, som knapt kunde forliges med den Tanke.... jeg hu'sker en Nat, jeg vaagede over ham,... at han bemaerkede: jeg tror, jeg kan sige, hvad de faar Jesus Kristus til at sige: Min Gud, min Gud, hvorf or har du forladt mig." Der var noget mrkeligt ved hans OpfOrsel.... tinder sine voldsomme Anfald af Angst plejede han at raabe uophorlig: O Herre, hjaelp mig! Gud, hjwlp mig! Jesus Kristus, hjx1p mig! 0 Herre, hjx1p!" osv., og han gjentog de samme Udtryk uden mindste Variation og med en ROst, som satte Huset i Forskraekkelse." (Dr. Manleys Brev af 2. Okt. 1809, anfort i Life of Thomas Paine", af James Cheethatn", N. Y. 1809, S ) Fru Hedden, hans Sygeplejerske, beretter, at efter at han leenge havde saaledes raabt paa Kristus, plejede hun,;at laese Bibelen for ham i Timevis ; og han lyttede opmaerksomt", men sagde intet". Hun sagde da, at om han vilde kaste sig paa Jesu Kristi Naade, vilde han finde Befrielse. Han svaredei ikke." (Samme, S. 297, 298.) Dr. Manley siger, at Natten mellem den 5. og 6. Juni" [1809] sagde han til Paine efter en langvarig Raaben paa Gud og Kristus : Du har aldrig vxret henfalden til den Vane at tage Guds Navn forfwngelig.... Hvad skal vi taenke om denne din OpfOrsel? Tror du paa Jesu Kristi Guddom?" Efter gjentagne SpOrgsmaal og lange Pauser svarede han endelig: Jeg har intet Onske om at tro paa det Emne." Doktoren siger videre :. Der manglede ikke paa dem, som bestraebte sig for at opholde ham i hans ateistiske Meninger og opmuntrede ham til at dy5 som en Mand", at holde fast ufravigelig"." (Samme, S ) Men hvad skulde han holde fast ved? Thomas Paine er ikke den eneste Fritwnker, som for sent

16 Livets Gaade. 11 har opdaget, at Vantroen ikke byder paa noget at holde fast ved i DOden. Thomas Hobbs udbrod, da han skulde do: Jeg er ved at gjore et Sprang ind i MOrket." ( Last Witness", of C. Baker, A. M. S. 106.) Og da Robert Ingersoll dode, beholdt Hustruen Liget i sit Hus saa lxnge som muligt, da hun intet Haab havde om at se ham igjen. Hvor skjont de Kristnes herlige Haab lyser i Kontrast med disse morke, triste Billeder! Vi ved, at Jesus er gaaet hjem for at berede os et Sted, hvor vi skal faa samles med yore kjxre for aldrig at skilles mere. Joh. 14: 1-3; 1 Thegs. 4: 13-18; Tit. 2: 13. Grib Jesu for du gear ind i Evigheden.

17 II. Kan vi vide at Gud er til? E fleste Mennesker taenker kun overfladisk paa Livet og D Evigheden.. Dette Livs daglige Besvxr, Jag of ter Rigdom og FornOjelser optager Sindet, og man standser sjwlden laenge nok til at lade Tanken dvaele ved Livets Korthed, Evighedens Alvor og Beredelsen derfor. Og standser man en eller anden Gang i Livets Travelled, enten ved Sygdom, Ulykke eller nogen anden kraftig Paamindelse, saa foler man sig sjaelden oplagt til straks at vende Bladet heft om og begynde paa et nyt Liv ; man opsaetter det, indtil en ny Haendelse atter vwkker Sindet, og det samme gjentager sig. Tilsidst bedroves Guds Aand ; og idet man overlades til sig selv, begynder man nxsten at tvivle paa, at der er nogen Gud til eller en Evighed ivente. Andre har set saa meget Hykleri iblandt Navnkristne, at de -har tabt Troen paa Kristendommen. Til enhver Tvivler Onsker vi at sige: Kast ikke dit Kompas fra dig paa Verdens oprorte Hay. Gud elsker dig, og han baade vil og formaar at frelse dig, om du vil. Men hvorledes kan vi vide, at der er en Gud til?" siger nogen. Jo, det er ikke saa vanskeligt at forstaa, thi Gud har ikke ladet sig selv uden Vidnesbyrd". Ap. Gj. 14 : Han har aabenbaret" sin Tilvxrelse gjennem det, han har skabt. Thi hans usynlige Vwsen, hans evige Kraft og. Guddommelighed beskues f ra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de har ingen Undskyldning." Rom. 1: 19, 20. Det skabte forudsaetter en Skaber. Lad os forestille os, at vi gaar gjennem en af Afrikas Skove, og at vi taber vort Uhr. Om en indf0dt, som aldrig har set noget, der tilhorer Civilisationen, finder det og betragter. forst, hvor regelmwssigt Viserne gaar, og derpaa faar det aabnet og ser, hvor nojagtig Hjulene er indrettet, vil han saa falde paa den Tanke, at det var nok en Lynild, som slog ned i Bjerget her og smeltede noget Metal, der traf til at falde sammen netop saaledes"? Nej," siger du ; han vilde heller udbryde" : Det maa have vxret en klog Mand, som lavede dette!" Det nojagtige Maskineri [12]

18 Kan vi vide at Gud er til? 13 forudsxtter, at nogen har lavet det. Saaledes ogsaa med Stjernehimmelens Tusinder af Kloder, der paa sine sporlose Baner farer med Lynets Hurtighed gjennem Himmelrummet uden Kollision og stadig vender tilbage uden at miste et eneste Sekund i Aartusinder. Kan nogen fornuftig Person txnke, at disse vwldige Kloder har dannet sig selv af intet og sat sig selv igang og styrer sig selv saa nojagtig paa Sekundet? Herren siger : OplySft eders Ojne mod det hysj e og se : Hvo har skabt disse Ting? Han er den, som forer deres Hxr ud i bestemt Tal, som kalder dem alle ved Navn ; formedelst hans vx4dige Kraft og hans ma2gtige -Styrke savnes ikke een." Han faststter Stjernernes Tal, han giver dem alle Navne." Es. 40 : 26; Sal. 147: 4 ; Job 38 : min Ungdom traf jeg Aar 1892 en Fritwnker i Kenyon, Minn., som forskte at overbevise mig om, at der ingen *Gud er til. Jeg spurgte ham da, hvem der havde skabt de utallige Stjerner, hvem der havde sat dem igang og styrede dem paa deres sporlose Baner i det store Verdensrum. Han svarede: Det er Naturens Love." Jeg mindede ham om, at bag enhver Lov maa der vmre en Lovgiver, og spurgte ham saa, hvem Lovgiveren var. Han indsaa straks, at hans Paastand var uholdbar, og for at komme ud af Kniben spurgte han mig : Men hvem skabte da Gud?" Han kunde ikke twnke sig et Vwsen uden Begyndelse eller Ende, mente han. Jeg had ham da twnke sig en ret Linje ligeud i Luften mod Vest, indtil han kom forbi Stjernevrimlen og fandt Enden paa det vide Rum. Der maatte jo vxre en Ende paa det, da han ikke kunde twnke sig noget

19 14 I,ivets Gaade lost. saadant som evigt eller uendeligt. Men naar du kommer til Enden paa Verdensaltets vide Rum, hvad ender saa udenfor det? Og naar du kommer igjennem det, hvad er der atter bag dette, osv., osv." Han svarede : Der er ingen Ende paa dette Rum." Saa, du kan tro paa et Rum uden Ende, men ikke paa en Gud uden Ende?" Det er, han kunde taenke sig Forholde i Naturen, som han benaegter kunde eksistere hos Naturens Gud. Saa urimelig kan Vantroen vwre. Sal. 53 : 2. Det naeste Skridt vilde jo vxre at gjore NatUren til sin Gud, og saa var man tilbage i Hedenskabet igjen. Og det er netop i den Retning, den saakaldte Videnskab nu gaar. Men kan vi Kristne txnke os et Vmsen uden Dages Begyndelse eller Livs Ende? Jeg paapegte da, at en Gud saa liden, at vi smaa Skabninger med vor indskrwnkede Forstand kunde udforske ham tilfulde, vilde ikke vxre'storre end os selv, thi vi forstaar ikke engang alt angaaende vort eget fysiske og sjwlelige Liv. At jeg erkjender, at jeg ikke tilfulde kan udforske Guddommen i hans evige Uende lighed, er blot at erkjende, at han er Gud, og at jeg er en Skabning. Og det er netop, hvad jeg paastaar," sagde jeg. Hertil havde han intet at indvende, da det var indlysende, at det maatte vxre saaledes. Men vi kan jo ikke tro paa noget, som vi ikke har set," siger nogen. Jo, dersom vi aldrig vilde tro mere, end vi har set, saa er jeg bange for, at yore Kundskaber vilde blive altf or indskrenkede. For Eksempel : Hvor langt kom man i Geografi, om man maatte besoge enhver Del of Kioden, for man vilde tro, at de forskjellige Lande eksisterede? Selv i Forret-

20 Kan vi vide at Gud er tilf 15 ningsverdenen kom man ikke langt uden Tro. Man kjober og sxlger blot ved Tro paa hverandres Ord, skrevet paa et Stykke Papir. Men naar Gud i sit Ord siger noget, saa forlanger man straks andre Beviser end hans Ord paa Papir. Det minder mig om, da Telefonen forst kom i Brug. En gammel Nabo kunde ikke faa sig til at tro, at man kunde tale ud igjennem Vaggen til Naboerne. Folk, som for smilte ad Guds BOrns Troskyldighed, naar de i BOnnen take med sin kjaere Frelser i Himmelen, de smiler ikke nu ad Folk, som taler gjennem Luften over Atlanterhavet. De har Tomas' Tro. De tror, naar de ser. Nogle Eksempler fra Opfindelsens Verden kan illustrere, hvor taabelig Folk kan bare sig ad, fordi de ikke kan tro, hvad de ikke har set. Da man i 1835 skrev i Bladene om at oprette en Dampskibslinje fra Liverpool til New York, sagde Dr. Lardner : De kunde Iigesaa godt tale om at sejie fra Liverpool eller New York til Maanen." ( Liverpool. Albion, 14. Dec ) Og da Fulton txnkte paa at lagge en Dampjernbane op over Landet, skrev Kansler Livingston til ham den 11. Marts 1807, at skulde Jorden kunne bare et saa tungt Lokomotiv, maatte Skinnerne lxgges paa en Mur mindst fire Fod under Jorden og tre Fod over og vre sammenboltet med Jernbaand,, og endda vilde den ikke bare en saadan Tyngde, som du f oreslaar, naar det skulde 10be fire Mil i Timen." (,,Hand of God in History", S. 222). Paa et MOde af Byraadet i Dorchester, Mass., i 1842 paalagdes dets Reprxsentanter i Legislaturen at bruge sin yderste Flid for at forhindre, om muligt, saa stor en Ulykke at ramme deres By, som at en Jernbane skulde lxgges derigjennem." ( When Railroads Were New", S. 11.) Lige-. ledes laser vi om, at Henry Meigs, Medlem af Legislaturen i New York i 1817, en ung Mand med udmxrkede Talenter, mistede sin Indflydelse, ruinerede sine Fremtidsudsigter og kom til at blive betragtet som en, der horte hjemme bag Laas og Lukke, fordi han ytrede det som sin Melling, at Vogne drevet med Damp vilde blive brugt med Held' udover Landet." ( When Railroads Were New", C. F. Carter, S. 8.) Saa indskramket kan gode Folk vxre, fordi de ikke kan tro, hvad de ikke kan se. Og ligesaa taabelige, som disse Maznds Udtalelser

21 16 Livets Gaade lost. nu lyder for os, som har set de nyere Opfindelser, saa taabelig vil Vantroen paa det evige synes for alle, naar SlOret endelig drages tilside paa hin den store Dag. Der er forskjelligt her i Livet, som ikke kan udforskes ad Videnskabens Vej. Dr. C. H. Mayo i Rochester, Minn, har analyseret, hvilke kemiske Bestanddele et Menneske er sammensat af, og erklaerer, at de kunde kjythes for 99 Cent. Men lad ham sammenswtte et Menneske deraf, og han vil nok komme til at mangle en Del, for han faar lavet en levende, twnkende Person deraf. Vi frygter for, at der bliver en BryJk i Regningen for ham. Dr. Grile, en fremstaaende Laege og Videnskabsmand, underretter os om, at Mennesket bestaar af omtrent 28 Trillioner Celler, som drives af Elektricitet og kemisk Virkning." Men hvorledes kan Elektricitet taenke, tro, elske, glxde sig eller have Samvittighedsnag? Nej, der er noget i Mennesket, som Videnskaben med al sin Kemi og Elektricitet ikke kan hverken skabe eller forklare. Men -en Kristen kan tro og erfare det. Derf or indbyder Herren os til at smage og se. Sal. 34: 9. Jeg keste engang om en troende Videnskabsmand, som vilde fore sine Venner, der var Fritmnkere, til Frelseren. Han indbyid dem en Aften; og da de ogsaa var Videnskabsmaend, rakte han dem noget hvidt paa en Skaal og bad dem undersyte det og sige ham, om det var Salt eller Sukker. En for en af dem undersyigte det og afgav sin Erklwring, at det var Salt. Hvorpaa Verten smagte paa det og sagde : Det er Sukker." Saaledes kan en Kristen, der har smagt og erfaret Guds f relsende Kraft i Sjxlen, vide med Bestemthed, hvad man ikke kan udgranske ad Videnskabens Vej.

22 Evolution eller Skabelse? ANTROEN sy5ger altid at komme bort fra Gud og klare V sig uden ham. Og Evolutionsteorien er et menneskeligt ForsOg paa at gjy5re Rede for alle Tings Oprindelse uden en guddommelig. Skaber, saa at alt er blevet til ved Naturens Gang under Millioner af Aars gradvise Udvikling fra det mindste St0vgran eller den mindste Celle opover, til man har faaet det nuvwrende fuldt udviklede Verdensalt. Men der er mindst Havde Mennesket sin Oprindelse i en zoologisk Have eller i Edens Have? fem gabende Sywlg paa denne Udviklingens Vej, som Evolutionisterne maa brolaegge, for de kan komme f rem ad den. Levnes der et af disse Syx1g, er hele Vejen ubrugbar. Stoffets Oprindelse. Hvorfra kunde de faa den uendelig. Masse Stof, som vor Jord og de Millioner af andre Kloder i Universet er lavet af, uden at Gud har skabt det? Hvorledes kunde det livl se Stof skabe sig selv? Stoffets Ordning. Hvorledes bleu det livly5se Stof, ordnet til veldannede Kloder, sat i Gang, og hyorledes holdes de gaaende paa sine sporlose Baner, om Gud ikke gjor det? Kunde g Dan.-Nor, Lifes Mysteries [17]

23 UNDERWOOD PHOTO 18 Livets Gaade lost. det livlysse Stof danne sig selv til Kloder, smtte sig selv i Gang og holde sig selv gaaende? Livens Ophay. Selv efter at' Jorden blev sat i Gang, hvem skabte den forste Livsspire paa den?. Alle Videnskabsmwnd i Verden kan ikke skabe en eneste Spire af levende, voksende. Grws. Mere herom senere. Fra Planteliv til Dyreliv er et fjerde Svx1g. Fra Dyreliv til menneskelig Intelligens er et uoverstige- Charles Darwin. ligt Svw1g. Intet Dyr er i Besiddelse af de menneskelige Sjaelsevner. En Abe kunde ikke opfinde en Maskine, lave et Uhr eller skrive en Bog, om den forskte det i hundrede Aar. Nej, det vilde ikke engang falde den ind at forsysge det. Disse fern Svxlg paa Evolutionens Vej har ingen Videnskabsmand endnu kunnet brol2egge. Op til Aar 1800 troede omtrent alle Videnskabsmwnd paa Skabelsesberetningen, som den findes paa Bibelens fyirste

24 Evolution eller Skabelse? 19 Blad. Det var Charles Darwin, som samlede de hidtil sparsomme Udtalelser om Evolution" til en formuleret Teori i Hans Teori er den, at alt i Plante- og Dyreriget har gradvist udviklet sig fra en liden Celle til de lavere Plante- og Dyrearter og dernwst opover fra den ene Art til den anden, indtil man kom til Mennesket. Det slemme for hans Teori er det, at Bindeleddene, som udgjor Overgangene fra den ene Art til den anden, er i hvert Tilf Bide gaaet tabt, og det saa fuldstaandig, at man efter 70 Aars SOgen ikke har fundet mindste Spor af dem. Hvad Bevis har man da for, at de nogensinde har eksisteret? Nej, Darwin selv tvivlede herpaa. Han siger : Indtil for kort Tid siden troede det store Flertal af Naturforskere, at Arterne var uforanderlige Frembringelser og var blevet skabt hver for sig." ( Om Arternes Oprindelse", S. I, II, Kbhv., 1872.) Midt i Bogen siger han: Lmseren vil have modt en hel Skare af Vanskeligheder, for han har naaet til denne Del af mit Va2rk. Nogle af dem er af en saa alvorlig Natur, at jeg den Dag idag neppe kan taanke paa dem uden at blive betwnkelig." For det forste: dersom Arterne nedstammer fra andre Arter gjennem umaerkelig fine Overgange, hvorf or ser vi saa ikke overalt utallige Overg -angsformer? hvorfor er ikke hele Naturen i Forvirring, istedetfor at Arterne er vel adskilte?" For det andet : er det muligt, at et Dyr, der f. Eks. har en Flagermus' Bygning og Sdvane, kan were blevet dannet ved Modificering af et eller andet med vidt forskjellig Bygning og vidt forskjellige Vaner?" At en Flue er blevet til en Honning- Bie, en Padde til et Ekorn eller en Fisk til en Fugl, med andre Ord. For det tredje: Hvorledes skulde vi forklare, at Arter, naar de krydses, er golde og frembringer goldt Afkom [som vi ser ved Mulwslet], medens Varieteternes Frugtbarhed i Krydsningstilfatlde intet Afbrk lider." (Samme, S. 216, 217.) Enhver kan se, hvor ufornuftig en slig Teori er. Hvorledes kunde det ufrugtbare Mulxse) f0de Afkomme, som var frugtbare? Vi undres ikke over, at han ved en saadan Teori MOdte Vanskeligheder",af en saa alvorlig Natur", at han knapt kunde trike paa dem. Men han gjorde vel som Gutten,

25 20 Livets Caade lost. 0 der skulde here at spise esters, han lukkdee Ojnene og slugte dem! Hvor lidet Folk tanker tilbunds i sin Teori, kan jeg bedst belyse ved en Samtale, jeg havde med en Fritaenker (Hr. Reding) ved Houston, Minn. Han mente, at en Paddes Udvikling viser, hvorledes Evolutionen foregaar. Fyint er det kun et 27Eg, som udvikler sig til et Rumpetrold (tadpole) med kun Hoved og Hale, derpaa faar det to Ben, siden fire, og saa forsvinder Halen, og man har en fuldvoksen Padde. Jeg svarede, at hans Illustration mindede mig om en liden Pige, som spurgte en Fritanker, hvor HOnen kom fra. Han svarede: Fra legget." Men hvor kom saa legget fra?" Fra HOnen," svarede han, Hun spurgte da : Men hvilket var nu forst til, HOnen eller 2Egget?" Det kunde han ikke svare paa, thi det tog en HOne til at Inge det forste IEg og udklakke det, og det tog et izeg til at frembringe den forste HOne, saa man kom lige langt i begge Saaledes er det med din Padde," sagde jeg. Hvor fik du det forste ZEg fra uden en Padde til at Inge det?" Jeg har ikke taenkt paa det for," svarede han. Ja, det er netop Aarsagen, hvorfor man kan tro paa sligt, man tanker altfor overfladisk paa Tingene. I mine Underskelser ved Minnesota Universitet kom jeg - i Samtale med Prof. J. E. Wodsedalek, en interessant og dygtig Naturforsker, som har undervist i Evolutionslwren i tolv Aar. Jeg spurgte ham da :,,Jeg forstaar, at Videnskaben, if cage Men : dels. Lov, har fundet, at der er mange Variationer indenf or en Arts egen Granse, d. v. s. at der er mange Slags ZEbletraer,

26 Evolution eller Skabelse? 21 Variationer i ornefamilien og blandt Hestene, osv., men at man aldrig har fundet een Art eller Gruppe udvikle sig til en anden, saa at et i2ebletra2 bliver til en Gran, en Orn til en HOne eller en Hest til en Ko. Er det ret, Hr. Professor?" Ja," sagde han, og derpaa definerede han Gr2ensen, hvortil Videnskaben er kommet paa dette Omraade, nemlig at man har ikke fundet en Art eller Gruppe udvikle sig til en anden, men kun Variationer indenf or Artens egen Graense". Saa har De forkastet den Grundvold, hvorpaa Darwin byggede sin Evolutionslwre, men dog beholdt Laeren"? spurgte jeg. Ja," svarede han. Og I har endnu ingen anden Grundvold fundet at bygge Leeren paa." Nej, men vi venter at finde den," svarede han. Evolutionslwren svaever altsaa i Luften endnu?" bema2rkede jeg. Og det tilstod han var Tilfaeldet. Dette var en xrlig, men mwrkvxrdig Erkjendelse, thi om Evolutionsteorien var sand, vilde man iblandt de Tusinder af Fossiller", man har opgravet, finde Rester af Skabninger.i alle mulige Overgangsstadier fra Udviklingsperioderne. Men da intet saadant forefindes, mangler man alle Beviser for, :at en saadan Udvikling nogensinde har gaaet for sig. Man burde ogsaa kunne se Dyr og Mennesker i forskjellige Overgangsstadier nu, men heller ikke det ser man. Og selv om man fandt en saadan tveslxgtet Skabning, vilde det ikke fastslaa Evolutionsteorien, thi den vilde d uden Afkom, og al Udvikling i den Retning vilde dermed vatre ophort. Den tyske Videnskabsmand Dr. Rudolph Wirchow siger saa trwffende om Evolutionsloeren Forgjaeves har dens Tilhxngere ledt efter Forbindelsesled, som kunde forbinde Mennesket med Aben, men ikke et eneste sligt Led er fundet. Den saakaldte Pro-Antropos, som antages at repraesentere dette Forbindelsesled, er ikke endnu kommet tilsyne. Ingen virkelig Videnskabsmand foregiver at have set ham ; derfor er Pro-Antropos ikke Gjenstand for nogen Diskussion for na-rvwrende af en Antropologist. Der kan were dem, som ser ham i sine DrOrnme, men i vaagen Tilstand vil de ikke kunne sige, at de har modt ham. Endog Haabet om nogen Gang at faa se ham i Fremtiden er hojst usandsynligt ; vi lever ikke i DrOmmenes eller Idealernes Verden, men i en virkelig Verden." ( An-

27 22 Livets Gaade lost. thopology in the Last Twenty Years ;" Annual Report of the Board of Regents of the Smithsonian Institution," Juli 1889, S. 563, 564.) For Tiden ved vi, at det primitive Menneske, of dets Benrester at domme, ikke mere lignede en Abe, end Menneskene gjor nu for Tiden. De Gamle var velformede, de bar de samme Kjendemwrker, som vi finder hos Menneskene paa vor Tid ; ikke en eneste var saa daarlig udviklet, at det med Rette kan siges, at hans Hovedskalle tilhorte de laveste Former." (Samme, S. 564.) Evolutionslwren staar ogsaa stik imod hele Naturens Orden deri, at den forudsaetter, at alting har udviklet sig selv, fra det ringere stadig til det hojere og wdlere. Men intet i Naturen, som overlades til sig selv, udvikler sig til det bedre, men udarter sig til det ringere. Det kan Landmanden bevise ; thi om han kastede sin Mais paa Marken og overlod den til sig selv, vilde den ikke udvikle sig til bedre Mais ; og om han lod Kreaturene Aar of ter Aar parre sig efter Behag sig imellem, vilde han ikke faa en storre og xdlere Race med Tiden. Utroligt som det lyder for vor almindelige Fatteevne, saa lacrer_ dog Evolutionisterne, at Menneskene har udviklet sig -fra Fiskene. Saa siger den beromte Prof. Wm. Beebe efter sin Hjemkomst fra ti Maaneders Granskning i Britisk Guineas :qove." Han siger : Naar man hentyder til en Person som,,en stakkels Torsk", har man, biologisk talt, ret." - Det var en Elritse (Orekyte), som en vakker Dag for Here Millioner Aar siden tog det forste Skridt, men strandede. Dens Finner forblev Finner trods alt den kunde gjore. En anden Fisk, som siden er forsvundet, gjorde det bedre, og som et Resultat heraf har vi Mennesket. Der for var Menneskets Arme og Ben engang Finner, og deres Forfxdre var Vanddyr." (Ved W. Vogdes i Minneapolis Journal, 17. Nov MedfOlgende Billede fra Bladet Evolution" viser deres Teori om, hvorledes Mennesket skal have udviklet sig fra Fisken. Maynard Shipley underretter os om, at det er tredive Millioner Aar", siden Fiskene saaledes tog til at bruge sine. Finner til at krybe med paa Landjorden, indtil de blev til Arme

28 Evolution eller Skabelse? 23 og Ben; saa fik man Krybdyr". Derefter behovede de Jo Lunger i Stedet for SvOmmeblaere. Men det vidste Evolutionisterne Raad for; thi det tog kun ti Millioner Aar til at udvikle From "Our Face from Fish to Man" By William K. Gregory in "Evolution," Nov Putnam. SvOmmebla2ren til Lunger, fortaeller de os. Men hvorledes disse Krybdyr kunde leve paa Jorden i ti Millioner Aar uden Lunger,

29 24 Livets Gaade 10st. har de nok glemt at sige os. Dette levner os altsaa 20 Millioner Aar til.udviklingen af Krybdyrene gjennem forskjellige,stadier opover til Aben, Gorillaen og Mennesket (nogle siger, det tog 60, - andre 100 Millioner). De zeldste Mennesker, man har fundet Rester af, skal have levet for 500,000 Aar siden, siger de.*) Men hvorledes ved de at regne ud alt dette? Mon ikke vor Herre sigter til slige kloge Folk, naar han siger : Hvor var du, da.jeg grundfxstede Jorden?" Job 38: 4, 21. Sad du Gregor Mendel. der oppe paa Bakken for 30 Millioner Aar siden og saa paa, hvordan: det hele gik for sig? Mendels Loy. Det er en Naturlov, at Ejendommeligheder hos Foraeldrene kommer tilsyne i Efterslaegten Arvelighedsloven. En Osterrigsk Munk ved Navn G. J. Mendel, -I- 1884, opdagede, at disse Naturbeskaffenheder kommer tilsyne i Efterslwgtens forskjellige Led ifyilge en bestemt Naturlov, kaldt Mendels Lov, efter Opdagerens Navn. Mendel opdagede her blot den Naturlov, som Gud fastsatte ved Skabelsen, da han dannede enhver Plante og ") I Geographical Magazine," Feb. 1916, og Debate on Evolutiori " S

30 Evolution eller Skabelse? 25 Skabning efter sit Slags" og bod dem formeres efter sit Slags". Ti Gange paa Bibelens forste Blad finder vi disse Ord udtalt under Skabelsen : efter sit Slags", efter dets Slags", efter deres Slags". 1 Mos. 1 : 11, 12, 21, 24, 25. Og denne Naturlov, fastsat ved Jehovahs ti Udsagn, staar. ved Magt til denne Dag og er ligesaa uforanderlig som bans ti Bud. Den ene Art eller Slags stiger aldrig over Grwnsen af sin egen Art og bliver til en anden. Og Gud har sorget for at opretholde denne Lov, ikke bare ved en Befaling (3 Mos. 19: 19), men derved, at om man krydser to bestemte Arter, faar man. kun golde Hybrider, ufrugtbare Bastarder, saa den afvigende Linje standser lige der og kan ikke fortsaette af Mangel paa Afkom, hvilket man kan se af Mulaeslet, der er en Krydsning mellem Hesten og 2Eslet. Da denne Lov bleu kjendt, gay 'den DOdsst0det tilevolutionsteorien. IfOlge denne Lov (nu kaldt Mendels Lov) er der mange Variationer indenfor en Arts eller Gruppes egen Grxnse. Men disse Variationer gaar aldrig saa langt, at de stiger over Grxnsen til en anden Art. Men dersom man indenfor en Arts Grnse krydser to Variationer, faar man i forste Led kun en Hybrid eller: Blanding, men i nwste Led adskilles de, og en bestemt Procent af Afkommene vender tilbage til det rene originelle, nogle til Faderens Side og nogle til Moderens, og forbliver rene i sine Generationer deref ter, medens andre forbliver Hybrider indtil naeste Led, da de udskiller sig paa samme Maade som de foregaaende. Vi ser altsaa, at i hvert Sla2gtled vender nogle af Hybriderne tilbage til det oprindelige, saa at man kan se, hvorf ra de kom. Jeg formoder, enhver har lagt Mwrke til, hvorledes Forfwdrenes Ejendommeligheder kommer tilsyne i Ef terslxgten. Begge Forazldre kan f. Eks. have sort Haar, men et af BOrnene har lyst, eller begge Foraeldre har brunne Ojne, medens et af BOrnene har blaa, osv. Det er Forfxdrenes Naturbeskaffenheder flere Slwgtled tilbage, som her kommer til syne, ifolge Mendels Lov. Dersom nu Evolutionsteorien var sand, og Mennesket nedstaminer fra Dyr noget lig en Abe eller en Gorilla, saa vilde der komme Eksempler paa yore oprindelige Forfxdre nu og da i Efterslaegten. Dette er, som vi har

31 26 Livets Gaade lost. set, uundgaaeligt, if Olge Mendels Lov. Efter at denne. Naturlov blev opdaget, har den fuldstwndig kuldkastet den Grundvold, hvorpaa Udviklingskeren er grundet. Af Mangel paa Plads skal vi nu betragte kun tre af de Punkter, som er Hovedbetingelserne for Evolutionsleeren 1. Livets Ophay. Immanuel Kant, den store tyske Filosof, siger saa slaaende : Giv mig Stoffet, og jeg skal f orklare, hvorledes Universet er dannet. Men giv mig Stoffet alene, og jeg kan ikke forklare, Prof. T. H. Huxley. Louis Pasteur. hvorledes en Kaalorm er blevet til." ( Bible and Science" I. R. Dean, S. 16.) Den store Naturforsker John Burroughs siger : Idet mit Liv nwrmer sig Slutningen, finder jeg mig mere og mere hensat i Tanker med Hensyn til Hemmeligheden til dets Natur og Ophav, dog uden det allerringeste Haab om, at jeg kan udforske den Eviges- Veje i denne eller i nogen anden Verden." Spy5rgsmaalet om hvorledes Liv opkom i et Univers af

32 - Evolution eller Skabelse? 27 dodt Stof er ligesaa uudgrundeligt for det menneskelige Sind, som hvor Universet selv kom fra." Liv uden forudgaaende Liv er, saavidt menneskelig Erf a- ring strwkker sig, en Umulighed." Det synes som om noget maa aande paa den dykle Materie til at begynde med for at faa den til at blive levende." ( The Breath of Life", S. V, 101, 104, 277, 278.) Her ser vi, hvor hjx1pelos Videnskaben er uden Gud til at frembringe Stoffet og blwse Livet i Skabningerne. Louis Pasteur, en af de storste Videnskabsmmnd, Frankrige har frembragt, foretog grundige Underskelser for at afgjore, om Liv kun kommer f ra Liv, eller kan produceres af Ode Gjenstande. Efter disse UndersOgelser erklxrede han : Der er ikke en Omsteendighed kjendt i vor Tid, som kan retfxrdiggjore den Paastand, at mikroskopiske Organismer kommer til Verden uden en Spire, eller uden Fprldre lig dem selv. De, som fastholder det modsatte, er fort bag Lyset ved et Blxndvwrk og ved daarlig foretagne UndersOgelser.... En Livsspire frembragt ved Selvdannelse er en Dribm." (Pasteurs beromte Foredrag i Paris, citeret i Bible and Science", af I. R. Dean, S. 14; Introduction to History of Science", Libby, S. 218, 219 ;,,The American Naturalist", Dec. 1876, S., ) Prof. T. H. Huxley siger : Til den nwrvazrende Tid er der ikke en Skygge af trovwrdigt Bevis for, at en Livsspire f rembringes umiddelbart, eller at dette har fundet Sted saa langt som der findes nogen Beretning om Liv paa denne Jord.... Angaaende de Aarsager, som har ledet til Organisationen af levende Gjenstande, kan det altsaa siges, at vi ved absolut intet derom." ( Encyclopedia Britannica", Art. Biology", 9th Edition.) Prof. Eugen Warming, dansk Videnskabsmand, siger: Det staar nu fast som en af Biologiens allersikreste Swtninger, hvad Harvey og Virchow har udtalt, hver paa sin Vis : alt levende stammer fra andet levende; selv den mindste Bakterie stammer fra en anden Bakterie.... Nutidens Standpunkt er da dette : Videnskaben kjender intet Eksempel paa, at levende Vatsener er opstaaet forxldre-

33 28 Livets Gaade lest. 10st af det livlose Stof ; Videnskaben har ikke rokket ved Bibelens forste Ord : I Begyndelsen skabte. Gud Himmelen og Jor-. den." ( Dansk T_ idsskrift", Dec ) Videnskaben har saaledes stadfaestet Bibelens Beretning og kuldkastet Evolutionens forste Grundvold. Lad os nu betragte den anden. 2. Arternes Oprindeise. Med dette Udtryk mener man den Maade, hvorpaa de forskjellige Grupper i Plante- og Dyreriget er opstaaet. Evolutionens Forsvarere antager, at alt levende oprindelig kom fra en uendelig liden Spire eller Celle. (fig da denne maatte udvikle sig til Plante, Fisk, Fugl, Dyr og Menneske, saa er det Overgangene fra den ene Gruppe til den anden, som voider EvolutoMisterne det storste Hovedbrud. Denne Lwre om Arternes Oprindelse udgjor Hovedbetingelsen for Evolutionsteoriens Bevisf Orelse. Falder den, saa har de intet at bygge paa. I December 1921 samledes de ledende Videnskabsmaend fra Amerika og England til et stort MOde i Toronto, Can. Her udtalte den store engelske Videnskabsmand, Prof. William Bateson*) sig som f Olger Det "ser ikke ud, som om de Variationer, vi ser, leder til Arter. Heller ikke kan vi ty til uindskrxnket Forl0b af Tid som Middel til Udvikling af mindre Variationer til bestemte Arter. Tiden kan ikke fuldfore et Vaerk, som ikke er begyndt. Den Ide, at Arter er Summering af Variationer, ignorerer den vigtige Egenskab ved Arterne, at Krydsning af forskjellige Arter frembringer ufrugtbare Ba-, starder.... Vi har ingen antagelig Beretning om Arternes Oprindelse." (Rapporteret i Minneapolis Journal", 29. Dec. 1921, af Dr. E. E. Slosson.) Videre siger Bateson : Vi kan ikke se, hvorledes Forgreningerne til Arter gik for sig. Vi bevidher daglig Variationer af mange Slags, ofte betydelige, men ingen Oprindelse til Arter.,.. Vi har ingen antagelig Beretning om Arternes Oprindelse." ( Science", 20. Jan ) Dr. Bateson refines for en af Verdens ledende Autoriteter paa dette Omraade. *) Se W. Bateson i Who is Who in Science?", 1914.

34 Evolution eller Skabelset 29 Dr. Thomas Hunt Morgan af Columbia Universitet, en anden anerkjendt Evolutionist, gig-er : Indenfor det Tidsrum, som Menneskehedens Historie dxkker, kjender vi ikke til et eneste Tilfx1de, hvor en Art forvandledes til en anden.... Det kan derfor siges, at Evolutionsteorien er mangelfuld i de mest nodvendige Hovedtra2k, som behoves for at stille den paa en Man klynger sig til Evolutionsteorien som til et kjmrt Barn. videnskabelig Basis. Dette maa medgives." ( Evolution and Adaptation", S. 43.) Dr. D. H. Scott, en britisk Autoritet, siger : For nwrvwrende i alle Fald er den Darvvinianske Periode forbi ; vi kan ikke lxngere nyde den behagelige Forvisning, som engang tilf redsstillede saa mange af os. at det hovedsagelige Problem var 10st, nu er alt kommet i Smeltediglen igjen. En. Generation er i Virkeligheden opstaaet, som ikke kjender Darwin. Dog staar Evolutionslxren, vi kan ikke komme bort fra den, end-

35 30 Livets Gaade lost. og om vi bare hylder den som en Troesswtning, der gives intet Valg." ( Nature", 29. Sept ) Nej, for den, som ikke vil tro Bibelens Beretning om. Skabelsen, er Evolutionslwren den eneste Udvej, selv otn,den mangler alle videnskabelige Bevis og kun er en Hypotese eller For modning, som de hylder" i blind Tro paa Teorien. Men naar de n9sdes til at bygge udelukkende paa Tro, hvorf or da ikke tro Bibelen? Saa har de sikker Grund under FOdderne for sin Tro. Naar nu Videnskaben ikke kjender til et eneste Tilfaelde, hvor een Art forvandledes til en anden", saa er dette jo ensbetydende med at sige, at saalangt Videnskaben endnu kjender til, har der ikke vaeret nogen Evolution. Thi Variationer indenf or enhver Arts eget Omraade er en -videnskabelig Kjendsgjerning, som enhver tror paa. Der er jo ikke to Personer nojagtig lige, heller ikke findes der to Traaer prwsis lige, eller to Blade paa samme Trae uden mindste Variation. Men i al denne Variation finder man aldrig, at en Poppel med Tiden bliver til en Gran eller en Birk til en Ceder ; ej heller at en Ko bliver til en Hest, eller en Abe til et Menneske. Nej, al Variation har Gud begrxnset indenf or sit Slags", og den stiger aldrig over den Grnse, Gud bar sat for den, ikke mere end Havet overskrider sin Graense. 1 Mos. 1 : 21-24; Ordsp. 8 : 29. Men hermed falder Evolutionsteorien til Marken som et Opspind af den menneskelige Hjerne. Selv den Uendelighed af Variationer, man finder indenf or hvert Slags, er ogsaa begraenset til visse bestemte Love Der er Variation i Mais. Der kan were 8, 10, 12 eller 14 Rader Korn paa en Maiskobbe, men aldrig 7, 9, 11 eller 13. De komrner aldrig i ulige Tal. Vi fandt f. Eks. ved Minnesota Universitet, at Ornefamilien bar bestemt tolv FjTre i Stjerten, medens andre Arter har sine egne bestemte Tal. Der er Forskjellighed med velordnet Bestemthed i hele Guds Skabervxrk, -= en forunderlig Visdom i det smaa som i det store. 3. Det inanglende Led. Der er mange,,manglende Led" i Evolutionslaerens Kjzede, men det, som de kalder det manglende Led", er det sidste, eller

36 Evolution eller Skabelse? 31 Overgangen fra Dyr til Menneske. Og da en Abe og en Gorilla tilsyneladende stod Mennesket na2rmest, var det naturlig for Videnskaben.at ske Overgangen fra en af disse, hvilket de ogsaa gj0r. Men da den Tanke at vaere nedstammet fra Aben er blevet saa meget latterliggjort, saa lacrer de nu, at Aben og Mennesket er forskjellige Grene af en ftlles Stamfader, som er sporlost forsvundet. Men mxrkelig nok er det ikke denne Aben soger nok efter sine Forfndre langt tilbage i Slwgten, Udviklingslnren. Stamfader, de sfiger efter som det manglende Led,men Bindeleddet mellem Aben og Mennesket. Herom siger Hr. R. I. Pocock: Det saakaldte matiklende Led" skulde vre et Dyr, som har Egenskaber - baade_af Mennesket og af Aben, saa midt imellem begge, at det bestemt ktinde henfores til nogen af dem." Derpaa siger Har Efterforskningen i Menneskehedens fortidige. HistOrie aabenbaret. Tilvxrelsen af en Art, som i den Grad forbinder Egenskaber af baade Aber og Menneske, at det 'fortjener Titelen det manglende Led"? Svaret er et eftertrykkeligt Nej." Gconquest", London. Citeret i Literary Digest",- 28. Jan.

37 32 Livet.s. Gaade lost under Titelen : Det manglende Led endnu manglende.") Medens Evolutionisterne sy5ger ef ter et Bindeled, der kan forbinde Mennesket med de umxlende, smudsige Dyr, saa soger de Kristne at lede Menneskene til Kristus, Bindeledet mellem Gud og Menneskene, der forxdler og ophojer Mennesket til Forening med den himmelske Disse to Retninger staar i den skarpeste Strid med hinanden; den ene nedwerdiger Java-Manden. Resterne hvoraf man lavede Java-Manden. Mennesket til Lighed med Dyrene, og den anden ophojer det til Forening med Guddommen. Og Frugterne bliver ogsaa deref ter. Under disse 70 Aars Sken of ter Bindeledet mellem Mennesket og Aben har man opgravet mange delvise Skeletter, smaa Levninger of Hovedskaller, Tnder eller Ben, som man har sogt at lappe sammen og rekonstruere til saadanne udseende Skabninger, som de mente, det manglende Led skulde vxre. Vi gjengiver to Eksempler herpaa, saa Lxseren kan se, hvor misvisende dette er. 1. Java-Manden" med sine svxre.0jenbryn, vaeldige Kjaever og fremstaaende Mund ser virkelig ud som det rnanglende

38 Evolution eller Skabelse? 33 Led". Hvor kom han fra? Jo, en.mand ved Navn Dubois fandt i 1891 paa Java den Ovre Del af en Hjerneskalle, et Lwggeben og en Tand. Af disse smaa Levninger har man lavet Java-Manden med sit umenneskelige Udseende og setter Billedet af ham i Lwrebyter og Blade for at faa den opvoksende Sla2gt til at tro paa Evolutionslzeren. Dersom dette ikke er Fusk, saa kjender jeg ikke et bedre Ord til at udtrykke det med. Ovenfor anforte Artikkel siger, at det er misvisende". Om de Kristne skulde benytte sig af saadanne Bedrag, vilde Evolutionisterne latterliggjore os, og det med Rette. 2. Heidelberg-Manden", med Udseende nsten som en Abe og Hovedskalle kun lidet hojere end hans Ojenbryn, dybt indsunkne Ojne, sveer Mund, og Ansigtet tart omgivet af stivt Et Kjmveben plus en Evolutionist. Resultatet blev: Heidelberg- Manden. Haar. Alt dette giver ham et vildt, na2sten, dyrisk Udseende. Hvor kom han fra? Jo, de fandt et Kjxveben (kun et Kjxveben, ikke mere), og deraf lavede de denne Mand! Evolutionisterne gjyfr sig lystige over Bibelens Beretning om, at Gud gjorde Eva af et Ribben. Men hvad skal vi twnke om dem, som kan gjylre en saa styg Mand af blot et Kjaaveben! De maa sikkert staa i Forlegenhed for Bevis, naar de vil ty til saa vilkaarlige og misvisende Fabrikationer. Den forste Aug besstte Professor George E. Post, M. A., af den Syriske Mission, en Mand med videnskabelig Udmwrkelse, det store Britiske Museum, som kanske med sine uhyre store Samlinger vilde va2re det mest fordelagtige Sted i Verden at finde det manglende Led" og iagttage Arternes Oprindelse" paa, slig som de er optegnet i Universitetets Sten- Protokoller. Der traf han Mr. Etheridge, en af Englands mest 8 Dan,-Nor. Lifts Mysteries

39 34 Livets Gaade lost. f remragende Sagkyndige." Efter at de tilsammen havde underspigt Fossillerne, spurgte Dr. Post Hr. Etheridge, om han blandt alle disse fandt noget Bevis for Evolutionens Lere. Om hans Svar skriver Dr. Post : Han vendte sig og saa mig lige ind i jnene med et aabenhjertigt, arligt Blik og svarede : I dette store Museum findes ikke det mindste Fnug af Bevis for den ene Arts Forvandling til den anden. Ni Tiendedele af Evolutionisternes Snak er pur Nonsens,.den er ikke baseret paa Iagttagelse og mangler helt al StOtte af Fakta. Personer antager en Teori, og saa tojer de sine Fakta for at opretholde den.... Men dette Museum er fuldt af Beviser paa, at deres Opfatninger er absolut urigtige." ( Was Moses Mistaken?" af H. L. Hastings, S. 32, 33.) Men der er en alvorligere Side ved Evolutionslren, nemlig de Frugter den barer i de unges Liv, som modtager den. Tank blot paa Loeb- og Leopold-Affxren i Chicago og Hickman i Los Angeles og lyt til den koldblodige Maade, hvorpaa disse unge Mend planlagde, udforte og siden omtalte de Mord, de begik. Hickman bekjendte lige for sin DO : Da jeg gik paa HOjskolen, ble -v jeg optaget med Evolutionslren og Gudsforngteri og forkastede den kristne Tro. Derfor blev jeg modtagelig for vwrre Vildfarelser, slog tilslut ind paa Forbryderbanen og blev en Morder." (.,San Francisco Chronicle", 16. Oct ) Og hvorledes kan man undres herpaa? Naar man tror, at Menneskene blot er udviklede Dyr, formindskes. jo Respekten for Menneskeliv ; thi man gjgir sig ingen Samvittighed over at drazbe Dyr. Naar vi nu vender os fra Udviklingslxren til Guds Ord, hvor tydeligt og klart det lyder: I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden." Himlene er gjorte ved Herrens Ord, og al deres Her ved hans Munds Aande.... Thi han talte, og det skete; han b0d, saa stod det der." 1 Mos. 1 : 1 ; Sal. 33 : 6, 9. Hvorfor skulde det were saa vanskelie at tro, hvad Gud her siger? Vi har set, at de ikke kan undvxre Gud selv i sin Udviklingslre. Og da er han sikkert stor,nok til at skabe Verden paa seks Dage, som han siger. Hvorfor skulde han behove Millioner af Aar dertil? Nej, vi foretraekker at tro Bibelens klare Vidnesbyrd heroin. Heb. 11: 3.

40 IV. Det ondes Oprindelse. AAR vi fremholder, at Gud har skabt alle Ting, kommer N nogle straks med det SpOrgsmaal : Dersom en alvis og god Gud har skabt alt, hvorfra kommer da saa meget ondt i Verden? Gud maa vel ogsaa have skabt det?" Paa en Gra.vstOtte i Racine, Wis., staar der at lxse : Denne Verden er mit Hjem at gjore godt er min Religion. Hvorledes kunde en god Gud Satan var oprindelig en Lysets Engel. Ez. 28: 14-17; 2 Kor. 11: 14. skabe en ond Djwvel?" Paa denne Fritenkers efterladte Spgirgsmaal maa der svares, at Gud skabte ingen ond Djaevel, men en uskyldig og skjon Kerub eller Overengel, hvis Navn var Lucifer, som betyder Lysbxrer". Es. 14: 12 (engelsk Bibel). Gud siger om dette syndfrie Vwsen : Du var i Eden, i Guds Have.... Du var en salvet Kerub, som skjaermede ; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene. Du var fuldkommen i dine Veie ft-a den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfaerdighed blev funden i dig [35]

41 36 Livets Gaade 10st.... og du syndede." Ez. 28: Heraf ser vi, at denne Overengel var et skabt" Vwsen, som var fuldkornmen" til at begynde med, men at han faldt og saaledeg blev Ophavet til alt ondt, og derved blev han Satan, det er Modstander". Gud kunde ikke have skabt ham ret da, ellers vilde han ikke have faldt," siger nogen. Vi skal svare paa denne Indvending ved en letfattelig Illustration : Vi tager SpOrgeren med os ud paa Landet, hvor Gaardens Ejer viser ham sine paene KjOr. Efter Melkingen folger han med til Melkehsuet, hvor han faar Oje paa et Fad stir Melk og udbryder : Du kan ikke have gode Kj0r, naar de giver sur Melk. Om dine KjOr ikke har givet denne Melk, hvor er den saa kommet fra?" Derpaa finder han nogle raadne 7Eg og siger : Du har sikkert daarlige HOns, som lwgger saadanne raadne izeg." Nej saa dum vilde ingen were, at rwsonnere saaledes," siger du. Nej, naturligvis ikke. Men hvorfor skulde det da ikke were twnkeligt, at Gud kunde have skabt et helligt Vxsen, der senere er blevet ondt, uden at Skaberen bwrer Skylden derfor! Og dette er netop, hvad Bibelen laerer. 2 Pet. 2 : 4; Aab. 12 : 9. Du var en salvet Kerub, som skjwrmede; og jeg havde sat dig dertil." Ez Bibelen omtaler to saadanne skjxrmende" Keruber, som staar med sine Vinger udbredt over Guds Ark i Himmelens Helligdom, hvori hans Grundlov ligger. 2 Mos. 25: 16-22; 1 Kong. 8 : 9 ; Heb. 8 : 1-5; Aab. 15: 5; 11: 19; Luk En af disse hojt aerede Keruber, som stod i Guds umiddelbare Nxrhed, var altsaa Lucifer, men han blev misf ornysjet med sin Stilling forlod sin egen Bolig" og gik omkring blandt Englene for at faa deres Sympati, hvorved en Tredjedel af dem faldt med ham. Jud. 6; Aab. 12 : 4, 7-9. Men hvad var Grunden til Lucifers Synd?" siger nogen. Der var aldeles ingen Grund, th; kunde man give en Grund for Syndens Eksistens, saa vilde den ophore at were Synd. Men der er aldrig nogen Grund for Synd. Enhver bruger en eller anden Paastand for at undskylde sin Synd med. Og det samme gjorde Lucifer. Forskjellige Skriftsteder viser, at han folte sig tilsidesat, fordi Gud ikke tog ham med paa Raad, da denne Verden skulde skabes, og at han var misundelig paa Kristus,

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

studie Den store strid

studie Den store strid studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

#28 Principper til konfliktløsning

#28 Principper til konfliktløsning #28 Principper til konfliktløsning Konflikter møder vi alle vegne. Konflikter mellem forældre og barn, mellem mand og hustru, mellem ven og ven. Det er en del af livet. Hvordan bør kristne forholde sig

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30 Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30 Salmer: Lihme kl 10.30 15 Op al den ting Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds barn 14 Tænk at livet 438 Hellig 477 Som korn (sv. mel.) 29 Spænd over os

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere