Forslag til Indsatsplan

Transkript

1 Forslag til Indsatsplan for at sikre drikkevandsressourcen på Fur Skive Kommune Teknisk Forvaltning Natur og Miljø Maj 2012

2 Indhold 1. INDLEDNING Hvad er en indsatsplan? Sådan er forslaget til planen blevet til INDSATSPLANENS RAMMER Udpegninger på baggrund af kortlægning Problemstillinger i indsatsområdet FORSLAG TIL INDSATSER Målsætninger i indsatsområdet Indsatser for Fur Vandværk Indsatser for Ulsted Grundejerforenings Vandværk Indsatser for Nordvand Vandværk Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver Opfølgning på indsatsplanen Indsatsplanens retsvirkninger REDEGØRELSE FOR KORTLÆGNINGEN Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Geologien og grundvandsdannelsen hvor regnvandet siver ned Grundvandsmagasiner - hvor der indvindes vand fra Hvor strømmer grundvandet hen - indvindingsoplande Vandindvindingen Grundvandets kvalitet

3 4.7 Arealanvendelse og forureningskilder Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat BESKRIVELSE AF VANDVÆRKERNE Fur Vandværk Ulsted Grundejerforenings Vandværk Nordvand Vandværk REFERENCER

4 Forord Skive Kommune fremlægger hermed forslag til indsatsplan, som skal sikre, at vandværkerne på Fur (Fur Vandværk, Nordvand Vandværk og Ulsted Grundejerforenings Vandværk), fortsat kan levere godt drikkevand til deres forbrugere. Generelt er drikkevandsressourcerne begrænsede i Salling. Det samme er i endnu højere grad tilfældet på øen Fur. Derfor er det vigtigt, at det drikkevand, som bruges på Fur, kan indvindes på Fur. Planen skal sikre, at det grundvand, som vandværkerne skal indvinde, beskyttes mod forurening. Det er målet at sikre godt drikkevand til forbrugerne uden brug af udvidet vandbehandling og uden risiko for at kravene til drikkevandskvaliteten overskrides. Planen omfatter området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) inklusiv indvindingsoplandet til Nordvand Vandværk, se kortet på forsiden. Indsatsplanen beskriver hvilke trusler, der er mod grundvandet, hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af indsatserne samt en tidsplan for iværksættelsen af de konkrete handlinger. Forslaget til Indsatsplan er udarbejdet af Skive kommune i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af: Repræsentant for Titel Kontaktperson Fur Vand - v/ Skive Vand A/S Sektionsleder Jan Falk Christensen Fur Vand - v/ Skive Vand A/S Assistent Jørgen Søgaard Ulsted Grundejerforenings Vandværk Villy Hansen Nordvand Vandværk Jesper Andreassen Region Midtjylland - Jord og råstoffer Miljøtekniker Per Egede Jensen Landbo Limfjord Næstfmd. Erik Ringgaard Landbo Limfjord Landbrugsrep. Klaus Hvas Sørensen Fur Museum John Brinch Berthelsen Skive Kommune, Natur & Miljø Geolog Ulla Lyngs Ladekarl Skive Kommune, Natur & Miljø Geolog Henrik Bang-Andersen Damolin A/S Direktør Søren Klitskov Skamol Afd. Leder Ole Romby Larsen Indsatsplanarbejdet har været annonceret på i Skive Dagblad, Annoncebladet og Midt på ugen. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende love og bekendtgøre lser: Bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om indsatsplaner. Bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning (Vandforsyningsloven). Lov nr. 932 af 24/ Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)

5 1. Indledning 1.1 Hvad er en indsatsplan? Baggrunden for planen er, at kommunen i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til fremtidige vandværker skal fastlægge de nødvendige indsatser for at sikre, at vandværkerne også i fremtiden kan levere godt drikkevand til forbrugerne. De nødvendige indsatser skal vurderes på baggrund af sårbarheden af grundvandet i forhold til forureningskilder. Naturstyrelsen Vestjylland (tidligere Miljøcenter Ringkøbing) har udpeget et særligt drikkevandsområde på Fur og har inden for dette område udpeget, hvor der er behov for at gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod forurening /1/. Områder med særlige drikkevandsinteresser og retningslinjer om beskyttelse af grundvand er tidligere angivet i Regionplan 2005 fra Viborg Amt og disse er videreført til Vandplan , /3/. Målet er at fremme tiltag, der kan forbedre grundvandsbeskyttelsen, så grundvandet også i fremtiden kan bruges som godt drikkevand. Denne indsatsplan omfatter 4 indsatsområder. Indvindingsoplandene til Fur Vandværk, Ulsted Grundejerforenings Vandværk og Nordvand Vandværk Øvrige del af Området med Særlige Drikkevandsinteresser - OSD-området på Fur, se forsiden. 1.2 Sådan er forslaget til planen blevet til Miljøcenter Ringkøbing, nu Naturstyrelsen Vestjylland, har udarbejdet en kortlægning af området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på Fur /1/. Rapporten over kortlægningen beskriver den forståelse af områdets geologi, hydrogeologi og grundvandskemi, som kortlægningen har resulteret i. Rapporten omhandler også arealanvendelsen og eventuelle forurenede lokaliteter i området. Miljøcenter Ringkøbing fik opstillet en grundvandsmodel på baggrund af kortlægningen. Skive Kommune og Skive Vand A/S har efterfølgende benyttet modellen til at udpege gældende indvindingsoplande og grundvandsdannende områder samt til at udpege en optimal placering af en ny kildeplads på Fur. Efter arbejdet med indsatsplanen er afsluttet, har Ulsted Grundejerforenings Vandværk og Skive Vand indgået en aftale om at Skive Vand overtager Ulsted Grundejerforenings Vandværks forpligtelser fra årsskiftet 2012/13. Aftalen betyder, at drikkevand til Ulsted Grundejerforenings Vandværks borgere på sigt skal leveres fra Fur Vandværk. Beskyttelsesbehovet ved Ulsted Grundejerforenings Vandværk er derfor reduceret i forhold til den oprindelige plan, men det er besluttet at bibeholde beskrivelsen af indvindingsoplandet i planen fordi ressourcen udnyttes et stykke tid og vil kunne udnyttes på et senere tidspunkt, hvis behovet opstår. Forslaget til indsatsplan er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som er omtalt i forordet

6 Arbejdsgruppen har afholdt møde den 11. november Gruppens medlemmer har bidraget med informationer om indvindingsbehov, forureningskilder og lokal kendskab til arealudnyttelse mv. Resultaterne af de geologiske og arealmæssige kortlægninger har været drøftet i arbejdsgruppen. Der har været stor interesse for at drøfte forskellige interesser, især landbrugsinteresser og grundvandsbeskyttelseshensyn i særligt sårbare områder. Status for forslag til indsatsplan har været forelagt Koordinationsforum på møde den 16. maj 2012, hvor Miljøministeriets ændringer af det nitratfølsomme område blev omtalt. Koordinationsforum har ikke udtrykt ønske om yderligere drøftelser af indsatsplanforslaget. Skive Kommune fremlægger derfor forslaget for Teknik og Miljøudvalget (TMU) og Byråd med henblik på beslutning om, at forslaget offentliggøres og samtidigt sendes i offentlig høring, se nedenfor. Forslaget og tillægget er i offentlig høring i 12 uger fra den 29. august 2012 til den 20. november Efter offentlighedsfasen vil forslaget og de modtagne bemærkninger blive drøftet i Arbejdsgruppen. Herefter forelægges planen igen Koordinationsforum inden forslaget med de indkomne bemærkninger bliver forelagt Teknisk Udvalg med henblik på endelig vedtagelse af indsatsplanen. Dette forventes at ske i slutningen af året Efter vedtagelsen af indsatsplanen skal Skive Kommune informere alle, som er direkte berørt af planens indsatser om indholdet i den endelige indsatsplan. En indsatsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Senest et år efter indsatsplanens vedtagelse mødes følgegruppen igen for at vurdere, om indsatserne gennemføres som fastlagt i planen. Der skal senest efter 5 år tages stilling til om indsatserne skal revurderes. Kommentarer sendes til: Skive Kommune,Teknisk Forvaltning, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive, tek@skivekommune.dk - 6 -

7 2. Indsatsplanens rammer Indsatsplanen til beskyttelse af OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) på Fur skal sikre den fremtidige indvinding af drikkevand til hele Fur. Indsatsplanen skal sikre: Den nødvendige beskyttelse af grundvandet så drikkevandsforsyningen på Fur også fremover kan baseres på grundvand af god kvalitet fra Fur. At der er balance mellem størrelsen af drikkevandsressourcen af god kvalitet og behovet for vand, der kan indvindes i fremtiden. Indvindingen må ikke være så kraftig, at grundvandsstanden sænkes så meget, at vandkvaliteten eller naturforhold bliver forringet. Regionplanens generelle retningslinjer er december 2011 erstattet af retningslinjer i Vandplan /3/, der angiver rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandsressourcen. Indsatsplanen angiver rammerne for de ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre forbrugerne godt drikkevand også på meget lang sigt. Indsatsplanen er en handlingsplan, som angiver i hvilke områder, det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at beskytte drikkevandet mod en eventuel forurening. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. Indsatsplanen er grundlaget for de private aftaler, som skal indgås for at beskytte grundvandet samt for kommunens administration i området. De fleste indsatser, der er beskrevet i denne indsatsplan, planlægges gennemført gennem frivillige aftaler mellem de berørte parter. Såfremt de nødvendige indsatser ikke kan opnås ved frivillige aftaler, er der i vandforsyningslovgivningen mulighed for at påbyde de nødvendige ændringer og at ekspropriere, se afsnit 3. Planen angiver retningslinjer for, hvem der skal betale for at gennemføre konkrete indsatser. Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor virkningen af de ekstra indsatser og behovet for disse løbende vurderes. Planen vil blive revideret, hvis effekten af de iværksatte indsatser ikke er tilstrækkelige, hvis ny teknologi giver mulighed for bedre og evt. billigere indsatser, hvis ny viden ændrer forudsætningen for de valgte indsatser, eller når den ønskede indsats er opnået. 2.1 Udpegninger på baggrund af kortlægning Indsatsplanen omfatter OSD-området på Fur samt indvindingsoplandet til Nordvand Vandværk, Figur 2.1. Området er 4,24 km 2 stort

8 Figur 2.1. OSD, indvindingsoplande og grundvandsdannende områder på Fur. De områder, der især skal beskyttes, er de områder, hvor regnvandet siver ned og bliver til drikkevand. Disse områder kaldes grundvandsdannende områder. Disse områder samt de områder, hvor vandet strømmer til indvindingsboringer, benævnes indvindingsoplande. De områder, hvor jordlagene ikke yder nogen beskyttelse overfor nedsivende stoffer, er udpeget som NFI (Nitrat Følsomme Indvindingsområder). Hele OSD og indvindingsoplandene er udpeget som NFI på grund af dårlig geologisk beskyttelse, figur 2.2. I /1/ er en del af indvindingsoplandet til Fur Vandværk udpeget som indsats område med hensyn til nitrat fordi grundvandet her er særligt sårbart over for nitratforurening. Indvindingsoplandet har ved efterfølgende beregninger ændret udbredelse, men indsatsområdet er ikke revideret som konsekvens heraf. Grundvandet er dog stadig stærkt nitratpåvirket og tæt på grænseværdien for drikkevandskvalitet

9 Indsatsområde med hensyn til nitrat Figur 2.2. Udpegning af "Nitratfølsomt Indvindingsområde" Indsatsområde med hensyn til nitrat. 2.2 Problemstillinger i indsatsområdet Kortlægningen har vist, at grundvandsressourcen på Fur er begrænset til OSD. Der er for stor belastning med kvælstof i indvindingsoplandene til vandværkerne. Der er for stor belastning med kvælstof i de grundvandsdannende områder til vandværkerne. Der er for stor belastning med kvælstof i hele OSD. Det øverste magasin, og flere steder også det nederste magasin inden for OSD, indeholder nitrat Hele Området med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) er følsomt over for nitrat, og skal sikres mod forurening, primært mod kvælstofudvaskning og pesticider. Grundvandet, der indvindes på Fur Vandværk, indeholder nitrat og nitratkoncentrationen er stigende. Ved enkelte kontrolmålinger er kvalitetskravet for drikkevand overskredet. Store dele af oplandet til Fur Vandværk er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, og beskyttelse er derfor påkrævet. Grundvandet, der indvindes på Nordvand Vandværk, indeholder nitrat. Grundvandet, der indvindes på Ulsted Vandværk indeholder endnu ikke nitrat, men sulfatkoncentrationen er forhøjet, hvilket viser, at grundvandet er sårbart. Til sikring af drikkevandsindvindingen på Fur kan der være brug for at etablere en kildeplads i den begravede dal inden for OSD. Det skal sikres, at arealanvendelsen ikke påvirker grundvandskvaliteten negativt i det område, som vil udgøre indvindingsoplandet til den eventuelle nye kildeplads. Der er risiko for nedsivning af forurenede stoffer til grundvandet i indvindingsoplandet til Fur Vandværk

10 Risiko for nedsivning af sprøjtegifte og kemikalier fra haver, gårdspladser, parcelhuse, fortove, mv. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet gennem ubenyttede, ikke sløjfede brønde og boringer. Risiko for forurening i forbindelse med råstofgravning, hvor der graves til grundvandsspejlet. Indtil indvindingen indstilles, bør der holdes øje med kloridindholdet i Ulsted Grundejerforenings Vandværk

11 3. Forslag til indsatser I henhold til Vandplan Limfjorden. Hovedvandopland 1.2, Vanddistrikt: Jylland Fyn skal tilstanden i grundvandsforekomster leve op til de fastlagte miljømål /3/. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Der skal anvendes den nyeste teknologi og viden for at beskytte drikkevandet. Herudover er det i juni 2011 vedtaget ved lov, at indvindingsboringer til almene vandforsyningsanlæg skal beskyttes i en radius af 25 meter mod dyrkning, gødskning og brug af pesticider. Indsatserne i denne indsatsplan supplerer den generelle beskyttelse af drikkevandet med en skærpet prioritering inden for grundvandsdannende områder, som sikrer, at indsatsen sker, hvor den har størst effekt. Indsatsplanen angiver desuden retningslinjer for følgende områder: Udnyttelse af grundvandsressourcen og placering af fremtidige indvindinger. Begrænsning af forureningskilder i bymæssig bebyggelse. Prioritering af indsatser inden for OSD. Reduktion af kvælstofudvaskning i det grundvandsdannende opland til Nordvand Vandværk. Reduktion af kvælstofudvaskning i indvindingsoplandet til Fur Vandværk uanset om den eksisterende kildeplads bibeholdes, eller der etableres ny kildeplads. Prioritering af undersøgelse og eventuel oprydning af forureningskilder. Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer. Kommunens og privates anvendelse af pesticider. Oplysningskampagner. Kommunens administration af planloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven, landbrugsloven, råstofloven og byggelovgivningen. Overvågning af grundvandet. Spredning af spildevandsslam

12 3.1 Målsætninger i indsatsområdet For at opnå den nødvendige beskyttelse med hensyn til nitrat er der opstillet følgende målsætninger: Tabel 3.1. Målsætninger gældende for forskellige områder Målsætning Ingen anvendelse af miljøfremmede stoffer Højst 25 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen Højst 50 mg nitrat i det vand, der forlader rodzonen Grundvandsdannende område. Prioriteret område X X Øvrige grundvandsdannende områder NFI inden for indvindingsopland NFI inden for OSD X X X Prioriteret område defineres som det område, hvor ca. 50 % af grundvandet dannes og vandet er yngre end 25 år. Målsætningerne gælder for ethvert areal inden for det aktuelle område. Det vil altid være den målsætning, der giver den bedste grundvandsbeskyttelse, der er gældende for et område. Størrelsen af indvindingsoplande og grundvandsdannende områder er angivet i tabel 3.2 nedenfor og arealudpegningerne er vist i figur 3.1. Tabel 3.2. Oplande og prioriterede områder på Fur Prioriteret område Antal ha Grundvandsdannende område Antal ha Indvindingsopland Antal ha Fur Vandværk Ulsted Grundejerforenings Vandværk* Nordvand Vandværk * For Ulsted Grundejerforenings Vandværk skal målsætningen i det prioriterede område kun håndhæves så længe, der indvindes vand fra vandværket

13 Figur 3.1. Områdeudpegninger. Grundvandsdannende områder med stor grundvandsdannelse og ungt vand er områder, hvor der gælder en målsætning om nitratudvaskning på højst 25 mg/l og ingen pesticidanvendelse, (prioriterede områder) tabel 3.2. Målsætningen for det prioriterede område i Ulsted Grundejerforenings Vandværks opland bortfalder, når indvindingen ophører. I de følgende tabeller er der angivet en oversigt for det enkelte vandværk over de indsatser, som skal gennemføres. I oversigten er der desuden angivet, hvornår de skal udføres, og hvem, der er ansvarlig for gennemførelsen. Der er i tabellerne anvendt følgende forkortelser: SK: Skive Kommune VV: Vandværker RM: Region Midtjylland SV: Skive Vand A/S LF: Landboforening

14 3.2 Indsatser for Fur Vandværk Indsats Fur Vandværk Ansvar Tidsplan Bemærkning Indsats nr. Vandindvinding m 3 /år 3,201 Ny kildeplads VV Vandværket overvejer en alternativ kildeplads inden for OSD enten til erstatning af de eksisterende boringer eller som supplement på grund af stigende nitratkoncentration i de eksisterende boringer. Målsætningerne i Tabel 3.1 vil også gælde for en ny kildeplads. 3,202 Tilstandsvurdering af boring, eksisterende kildeplads VV 2012 Boring DGU nr kan være utæt eller der kan være sprækker omkring forerøret, således at der kan trænge uønskede stoffer ind ved filteret. Hvis der er utæthed skal det sikres, at der ikke kan trænge uønskede stoffer ned til magasinet. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat 3,203 Grundvandsdannende område (prioriteret område) VV Mål: Maksimalt 25 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. Middel: Beskyttelse skal ske ved skovrejsning eller dyrkningsdeklarationer efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Aftalerne tinglyses. 3,204 Rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelseslovens 26a SK 2012 og frem Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale, kan kommunen pålægge ejeren af en ejendom i området de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat. 3,205 Erstatning i henhold til rådighedsindskrænkning efter Miljøbeskyttelses-lovens 26a VV 2012 og frem Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkningen. 3,206 Øvrige grundvandsdannende opland, indvindingsopland SK Løbende Mål: Maksimalt 50 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. Middel: Miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jf. husdyrloven. Landbrug, skovbrug og lign. - miljøfremmede stoffer 3,207 Grundvandsdannende områder VV Landbrug, skovbrug og lign. - Andre forureningskilder I områder, hvor der indgås aftaler omkring nitrat, skal der samtidig indgås aftaler om ingen brug af pesticider. 3,208 Indvindingsoplandet friholdes for spildevandsslam og lignende VV, SV, SK Via information, dyrkningsaftaler eller spredningsaftale appelleres lodsejere og rensningsanlæg om ikke at sprede spildevandsslam eller lignende indenfor OSD. Skive Vand A/S spreder ikke eget spildevandsslam på OSD-områder. 3,209 Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet SK Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. 3,210 Information til landmænd m.fl. i indvindingsoplandet VV/SK/LF Information om grundvandsvenlig drift og skovrejsning, herunder tilskudsmuligheder. Øvrige indsatser 3,211 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet SK/VV Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på eksisterende og/eller ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning, evt. efter påbud. 3,212 Oprydning/afklaring af forurenede grunde RM De kortlagte jordforureninger indenfor oplandet udgør ikke nogen risiko for grundvandet. Mulige nye grunde prioriteres efter: Grundvandsdannende område, indvindingsopland, OSD

15 3,213 Ingen byvækst inden for indvindingsopland SK I eksisterende udlægninger tages hensyn til grundvand. Nye industrier inden for kommuneplanrammen skal være grundvandsvenlige. 3,214 Information til borgere inden for indvindingsoplandet VV/SK Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Informere borgerne via vandværkets egen hjemmeside og evt. på internetsiden 3,215 Bekæmpelse af ukrudt i grundvandsdannende områder SK Kommunen vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer. Undtaget er arealer som indgår i anden lovgivning, f.eks. bjørneklo. Overvågnin Ansvar Tidsplan Bemærkning 3,216 Grundvandskvalitet VV Regelmæssige analyser af råvandet i vandværkets indvindingsboringer, f.eks. hvert 5. år. 3,217 Moniteringsboring SK Kommunen overtager boring DGU nr ,218 3,219 3,220 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer VV Opfølgning Ansvar Tidsplan Bemærkning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Efter 5 år vurderes om planen skal revideres. VV/SK Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af kvælstofbalance

16 3.3 Indsatser for Ulsted Grundejerforenings Vandværk Ulsted Grundejerforenings Vandværk Vandindvinding m 3 /år Indsats nr. Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning 3,301 Pumpestrategi VV Løbende Så vidt muligt jævn oppumpning over døgnet. Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Mål: Maksimalt 25 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. 3,302 Grundvandsdannende område (prioriteret område) VV Indsatser bortfalder når indvindingen ophører. Middel: Beskyttelse skal ske ved frivillige aftaler. Aftalerne tinglyses så vidt muligt. På marker ejet af Skamol eller Damolin indgår vandværket og ejerne af markerne aftaler. Aftalen tinglyses senest ved salg medmindre tilsvarende aftale laves med ny ejer. Mål: Maksimalt 50 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. 3,303 Øvrige grundvandsdannende område og indvindingsopland Landbrug, skovbrug og lign. - miljøfremmede stoffer VV, SK ,304 Grundvandsdannende områder VV ,305 3,306 3,307 3,308 Landbrug, skovbrug og lign. - Andre forureningskilder Indvindingsoplandet friholdes for spildevandsslam og lignende Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Information til landmænd m.fl. i indvindingsoplandet Øvrige indsatser Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med industri i indvindingsoplandet VV, SV, SK SK VV/SK/LF SK Middel: Beskyttelse skal ske ved oplysning og aftaler og via miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven. Vandværket opfordrer landmænd til reduceret gødningsforbrug. Markerne forventes at være ekstensivt drevne. Det anbefales, at inkludere aftaler om ingen brug af pesticider samtidig med indgåelse af aftaler om nitrat. Via information, dyrkningsaftaler eller spredningsaftale appelleres lodsejere og rensningsanlæg til ikke at sprede spildevandsslam eller lignende inden for OSD. Skive Vand A/S spreder ikke eget slam på OSD-områder. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet. Information om grundvandsvenlig drift og skovrejsningslignende tiltag, herunder tilskudsmuligheder. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med industri i indvindingsoplandet. 3,309 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet SK/VV Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på eksisterende og/eller ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 3,310 3,311 3,312 Ingen byvækst inden for indvindingsopland Information til borgere inden for indvindingsoplandet Bekæmpelse af ukrudt i grundvandsdannende områder SK VV/SK SK I eksisterende udlægninger tages hensyn til grundvand. Nye industrier inden for kommuneplanrammen skal være grundvandsvenlige. Informere borgere f.eks. via vandværkets egen hjemmeside eller på internetsiden FurNyt. Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Kommunen vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer. Undtaget er arealer som indgår i anden lovgivning, f.eks. bjørneklo. Overvågning

17 3,313 Råvandsanalyser VV Hvert andet år Udviklingen i nitrat, sulfat og klorid følges, så længe der indvindes fra kildepladsen. Analysefrekvens genovervejes efter 5 år ved fortsat drift. Indsats nr. Ansvar Tidsplan Bemærkning Opfølgning 3,314 Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse VV/SK Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. 3,315 Efter 5 år vurderes om planen skal revideres Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet, beregning af nitratudvaskning ved fortsat indvinding

18 3.4 Indsatser for Nordvand Vandværk Nordvand Vandværk Indsats nr. Indsats Ansvar Tidsplan Bemærkning Vandindvinding m 3 /år 3,401 Råvandsanalyser VV 3,402 Miljøfremmede stoffer VV 2012 Landbrug, skovbrug o.lign. nitrat Hvert andet år Udviklingen i nitrat, sulfat og klorid følges. Analysefrekvens genovervejes efter 5 år. Råvandet analyseres for miljøfremmede stoffer. Analysen gentages efter 5 år. Mål: Maksimalt 25 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. 3,403 Grundvandsdannende område, prioriteret område VV Middel: Beskyttelse skal ske ved frivillige aftaler. Aftalerne tinglyses så vidt muligt. På marker ejet af Naturstyrelsen, Skamol eller Damolin indgår vandværket og ejerne af markerne aftaler. Aftalen tinglyses senest ved salg medmindre tilsvarende aftale laves med ny ejer. Mål: Maksimalt 50 mg nitrat/l i udvaskning fra rodzonen. 3,404 Øvrige grundvandsdannende område og indvindingsopland Landbrug, skovbrug og lign. - miljøfremmede stoffer VV, SK ,405 Grundvandsdannende områder VV ,406 3,407 3,408 Landbrug, skovbrug og lign. - Andre forureningskilder Indvindingsoplandet friholdes for spildevandsslam eller lignende Fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet Information til landmænd m.fl. i indvindingsoplandet Øvrige indsatser VV, SV, SK 2012 SK VV/SK/LF Middel: Beskyttelse skal ske ved oplysning, aft aler og via miljøgodkendelser ved udvidelse af husdyrbrug jfr. husdyrloven. Vandværket opfordrer landmænd til reduceret gødningsforbrug. Markerne forventes at være ekstensivt drevne. Det anbefales at inkludere aftaler om ingen brug af pesticider samtidig med indgåelse af aftaler omkring nitrat. Via information, dyrkningsaftaler eller spredningsaftale appelleres lodsejere og rensningsanlæg til ikke at sprede spildevandsslam eller lignende inden for OSD. Skive Vand A/S spreder ikke eget slam på OSD-områder. Der skal være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat og miljøfremmede stoffer i forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug i indvindingsoplandet, herunder specielt vaskepladser. Information om grundvandsvenlig drift og skovrejsningslignende tiltag, herunder tilskudsmuligheder. 3,409 Ubenyttede brønde og boringer i indvindingsoplandet SK/VV Vandværket indberetter til kommunen, når der tilsluttes nye husstande til vandværket. Ved tilsyn skærper kommunen fokus på eksisterende og/eller ubenyttede brønde og boringer. Hvis nødvendigt sker sløjfning af ubenyttet brønd og boring på ejerens bekostning evt. efter påbud. 3,410 3,411 Ingen byvækst inden for indvindingsopland Information til borgere inden for indvindingsoplandet SK VV/SK I eksisterende udlægninger tages hensyn til grundvand. Nye industrier inden for kommuneplanrammen skal være grundvandsvenlige. Informere borgere f.eks. via vandværkets egen hjemmeside eller på internetsiden FurNyt. Udsendelse af pjecer om grundvandsvenlig adfærd til alle husstande. Vandværket kan hente hjælp til at oprette en hjemmeside hos Foreningen af Vandværker i Danmark. 3,412 Bekæmpelse af ukrudt i grundvandsdannende områder SK Kommunen vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer. Undtaget er arealer som indgår i anden lovgivning, f.eks. bjørneklo

19 Overvågning 3,413 Grundvandskvalitet VV ,414 3,415 3,416 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste dyrkningsdeklarationer Opfølgning Følgegruppen indkaldes til møde 1 år efter planens vedtagelse Efter 5 år vurderes om planen skal revideres. VV VV/SK vv 2017 Regelmæssige analyser af råvandet i vandværkets indvindingsboringer. Skive Kommune indkalder til opfølgningsmødet. På mødet fremlægges status for indsatser. Indsatsernes effekt undersøges ved udvikling i råvandskvalitet og vurderinger af kvælstofbalance

20 3.5 Retningslinier for tilladelser og myndighedsopgaver I det følgende er der opstillet retningslinier for planlægning, sagsbehandling og andre myndighedsopgav er i forhold til gældende lovgivning. Retningslinierne gælder, hvor intet andet er angivet, inden for indsatsområdet, som omfatter OSD og indvindingsoplande. Nr 1 Region Midtjylland Forurenede og muligt forurenede lokaliteter Naturstyrelsen 2 Statsejede arealer 3 Statsejede arealer med naturpleje Skive Kommune 4 Kommuneplanlægning 5 Kommuneplanlægning 6 Lokalplanlægning 7 Skovrejsning 8 Information om skovrejsning el. lignende Undersøgelser og oprydning vægtes højt i forhold til lokaliteter uden for OSD. Ved prioritering af undersøgelser og oprydning prioriteres efter grundvandsdannende område, indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge. Staten fastholder pesticidforbehold undtaget punktsprøjtning af bjørneklo og invasive arter. Der tages grundvandshensyn ved valg af afgræsning, udbindingsperiode og dyretæthed. Inden for prioriterede områder, figur 3.1, anvendes kvæg til afgræsning. Udbindingsperioden fra 2013 er 1. maj til 15. oktober. Maksimalt 0,7 DE/ha. Det skal gennem kommuneplanlægningen så vidt muligt sikres, at OSD friholdes for nye bolig- og erhvervsområder. Kommuneplanrammerne skal sikre, at der ikke etableres virksomheder i indvindingsoplandene, som udgør en forureningsrisiko. Ved realisering af planer for byudvikling inden for eksisterende rammer tages vidtgående hensyn til grundvandsbeskyttelse i indsatsområdet. Skovrejsningsarealer til grundvandsbeskyttelse indarbejdes i kommuneplanen efter ønske fra lodsejere eller vandværker. Arealerne kan erstattes af anden natur, hvor skovrejsning er uønsket. I forbindelse med landbrugstilsyn informeres aktivt om mulighederne for skovrejsning el. lignende over for lodsejerne i området. 9 Byggesagsbehandling Olietanke skal placeres overjordisk i indsatsområdet. 10 Jordvarmeboringer 11 Etablering af erhverv i nedlagte landbrugsejendomme 12 Tilsyn med virksomheder, landbrug m.v. Der må ikke etableres jordvarmeboringer, som berører grundvandsmagasinet inden for OSD. Der skal stilles specifikke krav til terrænnære anlæg inden for OSD. Der må ikke etableres erhverv i området, der indebærer risiko for forurening af jord og grundvand. I forbindelse med det kommunale tilsyn med landbrug og virksomheder i OSD og indvindingsoplande skal der være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nedgravede tanke samt oplag og brug af nitrat og miljøfremmede stoffer

21 13 Opsporing af ubenyttede brønde og boringer Ved tilsyn opspores ubenyttede brønde og boringer, som skal sløjfes efter forskrifterne. I forbindelse med kommunal sagsbehandling, hvor der fås kendskab til ubenyttede brønde og boringer, vil kommunen have fokus på at få meddelt påbud til ejeren om at disse skal sløjfes. 14 Information om sløjfning af brønde og boringer i samarbejde med vandværker Kommunen udsender sammen med vandværkerne informationsmateriale til alle ejendomme inden for OSD med opfordring til at få eventuelle gamle anlæg sløjfet. 15 Anvendelse af pesticider 16 Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nitrat Offentlige arealer friholdes for pesticider, jf. pesticidaftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeren. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse for husdyrbrug gælder de målsætninger, samt den prioritering, der fremgår af tabel Miljøgodkendelse af husdyrbrug - pesticider I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelse for husdyrbrug indføjes forbud mod vask af sprøjteredskaber på marker i grundvandsdannende områder. 18 Salg af kommunale arealer i indvindingsoplande Senest ved salg, skal der overvejes behov og mulighed for, at der tinglyses en dyrkningsdeklaration, der omfatter de målsætninger og prioriteringer, der fremgår af tabel 3.1, samt pesticider og spildevandsslam. 19 Forpagtningskontrakter 20 Nedsivning af spildevand 21 Spildevandsslam 22 Spildevandsslam og lignende 23 Råstofområder 24 Råstofområder 25 Indvindingstilladelser til anden indvinding af grundvand end almen vandforsyning 26 Tilladelser efter vandforsyningsloven Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås, samt ingen brug af pesticider og spildevandsslam. Ved nyanlæg inden for grundvandsdannende område skal der i hvert tilfælde vurderes om nedsivning udgør en risiko for grundvandet. Der anvendes ikke spildevandsslam på kommunalt ejede arealer. Via information appelleres til landbrug om, at der ikke anvendes spildevandsslam eller lignende på marker i indsatsområdet. Der skal i forbindelse med nye gravetilladelser og fornyelser af eksisterende gravetilladelser inden for indsatsområdet, tinglyses deklarationer mod anvendelsen af miljøfremmede stoffer og pesticider. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Skal stilles som vilkår i gravetilladelsen, at der f.eks. holdes afstand til grundvandspejl. Ved indvindingstilladelser til anden indvinding i vandværkernes indvindingsoplande stilles som vilkår, at indvindingen ikke har betydende indflydelse på det eksisterende indvindingsopland. Der meddeles ikke tilladelse til indvinding til sekundære formål, f.eks. havevanding, bilvask etc

22 27 Anlæg af veje Nyanlæg af veje må kun ske hvis andre linjeføringer ikke er realisable. Der skal tages vidtgående hensyn til at udforme vejanlægget så risikoen for uheld minimeres og så afvandingen af vejen sker til vejkloakker som leder vandet uden for OSD. Ved renovering af eksisterende vejanlæg skal der tages tilsvarende hensyn. Grundvandsbeskyttelsen prioriteres særlig højt inden for vandværkernes indvindingsoplande. 28 Skånsom indvinding som vilkår i indvindingstilladelser Ved meddelelse af nye indvindingstilladelser skal der tilstræbes skånsom indvinding. Ved fornyelse skal sikres, at den maksimale timeindvinding bliver så lav som mulig og ikke overstiger det nuværende niveau. Ved meddelelse af nye tilladelser skal sikres, at indvindingen tilrettelægges med så lav en timeindvinding (m3/t) som mulig. 29 Information om indsatsplanen De berørte lodsejere skal informeres om indsatsplanen Information om grundvandsvenlig adfærd i samarbejde med landboforeninger Der skal inden for indsatsområdet informeres og vejledes om beskyttelse af grundvandet, evt. via vandværkers hjemmesider. Lodsejere med jord beliggende inden for OSD bør opfordres til mere miljøvenlig landbrugsdrift. Dette kan f.eks. opnås ved valg af afgrøder, der er mindre gødningsog sprøjtekrævende, og hvor der er mulighed for efterafgrøder. 32 Bykampagner Skive Vand A/S 33 Spildevand 34 Udbringning af spildevandsslam 35 Trykledninger og rørlægninger I samarbejde med de lokale vandværker informeres om grundvandsvenlig adfærd i byer og private haver. Der skal være specielt fokus på at undgå pesticider og andre miljøfremmede stoffer samt minimere brugen af gødning. Ved renovering og besigtigelse af kloakker i indsatsområdet, skal der prioriteres efter 300 m zone, grundvandsdannende områder, indvindingsopland og OSD i nævnte rækkefølge. Der udbringes ikke spildevandsslam inden for indsatsområdet. Sikre, at der ved brud og uheld foreligger en beredskabsplan, som tager hensyn til grundvandsbeskyttelsen. 3.6 Opfølgning på indsatsplanen Behovet for indsatser og muligheder, vil ændre sig over tid. Der er derfor behov for: at evaluere indsatsplanens effekt i forhold til målsætningerne, at sikre, at de konkrete indsatser, som er angivet i planen, gennemføres, at vurdere, om de forudsætninger, der ligger til grund for de konkrete indsatser, ændrer sig over tid. Det kan være i forhold til vandforsyningsstruktur, arealanvendelse, lovgivning, økonomi og faglig viden. Følgegruppen med Skive Kommune i spidsen har ansvaret for opfølgning på indsatsplanen

23 Skive Kommune indkalder følgegruppen til det første opfølgningsmøde senest et år efter planens vedtagelse. Senest 5 år efter planens vedtagelse vurderes, om planen skal revideres. 3.7 Indsatsplanens retsvirkninger Der kan ikke klages over en vedtaget indsatsplan. Myndighedernes afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens retningslinier. Desuden må kommunens vandforsyningsplan ikke stride mod Vandplan eller Indsatsplanen. I forbindelse med Vandplan , der er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark, vil indsatsplanen indgå som en del af de handleplaner, der skal sikre overholdelsen af målsætningerne i Vandplanen. Indsatsplanen skal medvirke til at opfylde kravene i Vandplanen. Når kommunen har vedtaget en indsatsplan, er der forskellige måder at nå målet på: Aftaler (vandforsyningslovens 13d) For at gennemføre en vedtaget indsatsplan kan kommunen eller vandværket indgå aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom. Aftalerne indskrænker ejerens eller brugerens måde at benytte arealet på, for eksempel dyrkningspraksis. Der gives erstatning for rådighedsindskrænkningen. Kommunen eller vandværket kan også aftale med ejeren, at han sælger hele eller dele af ejendommen. Aftalerne indgås frivilligt og kan tinglyses på ejendommen. Påbud mod fuldstændig erstatning (miljøbeskyttelseslovens 26a) Hvis kommunen eller vandværket ikke kan opnå en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan kommunen pålægge ejeren af ejendommen de indskrænkninger i ejerens råden over ejendommen, som er nødvendige for at sikre de fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Ejeren får fuldstændig erstatning for tab som følge af rådighedsindskrænkningen. Påbuddet skal respekteres af alle, der har rettigheder over ejendommen, og tinglyses på ejendommen. Overtrædelse af påbuddet er strafbart

24 Når kommunen skal beslutte om påbuddet skal gives, gælder proceduren for beslutning om ekspropriation i lov om offentlige veje. Erstatningen fastsættes og udbetales også efter reglerne i lov om offentlige veje, og ved uenighed træffer taksationskommissionen afgørelse. Man kan klage over påbuddet til miljøministeren efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Ekspropriation (vandforsyningslovens 37) Kommunen kan ekspropriere for at gennemføre indsatsplanen. Ekspropriationen kan angå ejendomsretten til et areal eller den kan pålægge ejeren at indskrænke sin råden over ejendommen på bestemte måder. Ved ekspropriationen kan kommunen også erhverve, ophæve eller begrænse brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over ejendommen. På grund af muligheden for at give påbud mod fuldstændig erstatning, er metoden kun relevant, hvis det er nødvendigt at erhverve arealet for at opnå formålet i indsatsplanen. Erstatningen fastsættes af taksationsmyndighederne efter reglerne i lov om offentlige veje. For sagens behandling, fastsættelsen af erstatningens størrelse og udbetaling, gælder også reglerne i lov om offentlige veje. Miljøgodkendelser på landbrug (Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af 04/ ). Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug nr. 294 af , 9 og bilag 3. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v.. af husdyrbrug nr 291 af bilag 3, litra D nr. 2. Indsatsplanens retningsliner for udvaskning fra rodzonen skal indarbejdes i de nye godkendelser til husdyrproduktion, som omfatter udbringningsarealer i området. Der skal således fastsættes vilkår i miljøgodkendelserne, så de tager hensyn til indsatsplanens krav vedr. nitratudvaskning og beskyttelseszoner. Miljøgodkendelser, som gives i indsatsplanområdet, skal overholde de love og regler, som Staten udstikker for at efterleve krav om erstatningsfri regulering

25 4. Redegørelse for kortlægningen Generelt De gældende områdeudpegninger i grundvandskortlægningen vedrørende Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-områder), Nitrat Følsomme Indvindingsområder (NFI-områder), indvindingsoplande og indsatsområder med hensyn til nitrat er udlagt og revideret af Miljøcenter Ringkøbing, nu Naturstyrelsen Vestjylland, på baggrund af ny viden i forhold til Viborg Amts Regionplan For at kunne prioritere indsatserne på Fur har Skive Kommune fået beregnet grundvandsdannelsens intensitet og alder i indvindingsoplande. Samtidig har Skive Vand A/S fået foretaget modelscenarier for konsekvenser ved etablering af en ny kildeplads. Ændringerne har betydet, at der ikke er fuldstændig sammenfald mellem de af Miljøcentret udpegede indvindingsoplande og de kommunalt udpegede oplande. I denne plan benyttes de kommunalt udpegede oplande. Redegørelsens indhold Miljøcentrets redegørelse for den samlede kortlægning (geologi, hydrologi, arealanvendelse og forureningskilder) beskriver problemstillinger for indsatsområdet, gennemførte undersøgelser i hovedtræk, resultater af kortlægningen, samt afgrænsning af de områder, hvor en særlig beskyttelsesindsats i forhold til grundvandet er nødvendig. Redegørelsen giver et overblik over kortlægningsresultaterne med afsluttende områdeudpegninger, og beskriver miljøcentrets anbefalinger med henblik på at sikre grundvandsressourcerne i forhold til forureningskilder og evt. øvrige trusler. Beskrivelse af kortlægningens resultater understøttes af en række rapporter, bilag og henvisninger til temakort, som beskriver det anvendte datagrundlag og undersøgelsesmetoder. Baggrundsmaterialet fremgår af referencelisten sidst i rapporten. I dette afsnit redegøres kort for resultaterne af kortlægningen, herunder geologien, grundvandsmagasinerne, vandindvindingen, vandkvaliteten og følsomheden. Det skal bemærkes, at i gengivelsen af Miljøcentrets kortlægning kan forekomme illustrationer af ikke-gældende indvindingsoplande, idet disse er blevet revideret, efter at kortlægningen er afsluttet. 4.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Den fremtidige vandforsyning sikres bl.a. ved en udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som med en rimelig sikkerhedsmargin skal sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet

26 Områderne er udpeget med udgangspunkt i Vejledning nr. 4 fra Miljøstyrelsen, 1995 og omfatter arealer, hvorfra der vedvarende dannes grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille både det nuværende og det forventede fremtidige behov. Den faglige baggrund for udpegningen af området på Fur har været følgende: Udstrækningen af de kortlagte grundvandsmagasiner (den tolkning, der ligger i grundvandsmodellen) Udstrækningen af de beregnede oplande. Det er tilstræbt, at alle oplande ligger inden for OSD Potentialekort (kort over grundvandsspejlets potentialeforhold). 4.2 Geologien og grundvandsdannelsen hvor regnvandet siver ned Geologiske undersøgelser har vist: centralt i OSD-området er en SSV-NNØ gående underjordisk dal med en forgrening mod sydøst, i retning mod Nederby, se figur 4.1. Dalen er fyldt med sandede aflejringer med tykkelser på op til 100 m. Bunden af dalen består af Eocæn moler, hvorfra der ikke kan indvindes vand. n lille N-S gående begravet dal vest for OSD ved Debel. Magasinet består af sand. Bunden af magasinet består af fedt ler, hvorfra der ikke kan indvindes vand. Figur 4.1. Udbredelse af sandlag omkring kote -30 til -40 m. Sand har en middelmodstand over 80 ohmm, illustreret med orange og røde farver. Fra /1/. Udbredelsen og mægtigheden af lerlag har stor betydning for, hvordan regnvandet siver ned gennem jorden. Størstedelen af vandet vil sive uden om lerlagene. Større sammenhængende lerlag har derfor stor

27 betydning for, hvor grundvandsdannelsen sker. De geologiske undersøgelser har vist, hvor lerlagene ligger og hvor tykke de er, se figur 4.2. Figur 4.2. Tykkelse af lerdæklag over det primære grundvandsmagasin. Fra /1/. I den vestlige del og østlige del af OSD ses større områder, hvor dæklaget helt mangler. I den vestlige del er magasinet tyndt, men i den østlige del sker der en betydelig dannelse af grundvand til Fur Vandværk og Ulsted Grundejerforening Vandværk. Disse områder betegnes som sårbare over for punktkildeforurening med miljøfremmede stoffer og pesticider. For hele OSD-området gælder, at der ikke er påvist et større sammenhængende dæklag i undersøgelsesområdet, men dog stedvis lerlag med en vis udbredelse. I begge grene af det begravede dalsystem er mægtigheden af lerdæklaget op til m. Boringer i de begravede dale viser, at de dybe magasiner i dalene kan være beskyttet af dybere liggende lerlag. 4.3 Grundvandsmagasiner - hvor der indvindes vand fra Inden for OSD og indvindingsoplandene er der 2 magasiner. Det øverste, sekundære magasin består af vekslende lag af sand og moræneler. Tykkelsen af laget varierer mellem et par meter og 35 m. Laget er mægtigst omkring den begravede dal i OSD. Inden for OSD er laget hovedsageligt tilstede i den sydvestlige del. Det sekundære magasin i OSD er uden beskyttelse, nitratholdigt, og har ikke indvindingsmæssig interesse

28 Grundvandsindvindingen foregår fra det nederste, primære magasin. Tykkelsen af magasinet varierer fra et par meter i de kystnære områder og op til ca. 60 meter i det begravede dalsystem centralt i OSD, Figur 4.3. Figur 4.3. Tykkelsen af det primære magasin. Fra /1/. Grundvandsdannelsen til det primære magasin er omkring m 3 årligt inden for OSD. I forhold til indvindingen, som er ca m 3 årligt, indvindes altså ca. 10% af grundvandsdannelsen. Anbefalingen fra GEUS er en maksimal indvinding på 30% af grundvandsdannelsen. 4.4 Hvor strømmer grundvandet hen - indvindingsoplande Pejlinger i boringer og brønde angiver grundvandsstandens beliggenhed i forhold til terræn. Sammenholdes en række boringer og brønde kan der udarbejdes et såkaldt potentialekort, der viser hvilken retning grundvandet bevæger sig. Grundvandsstanden for det primære magasin og grundvandets strømningsretning ses i figur

29 Figur 4.4. Grundvandsstanden og strømningsretninger for det primære magasin. Fra /1/. Vurdering af grundvandets strømning er vanskelig på Fur, fordi der kun er få boringer at pejle grundvandsspejlet i, og det er svært at vurdere, hvilket magasin pejlingerne tilhører, specielt i områder med moler. Der er derfor foretaget en del modelkørsler for at sandsynliggøre, hvordan grundvandet strømmer i området. Det er ret sikkert, at grundvandspotentialets højdepunkt ligger i moleret på den nordlige del af Fur. Ud fra modelberegninger af, hvor kendskabet til hvor regnvandet siver ned, hvilken vej det strømmer, og hvor drikkevandet pumpes op, fastlægges indvindingsoplandene og grundvandsdannende områder til vandværkerne, figur 4.5. Indvindingsoplande viser, hvor grundvandet strømmer til vandværkernes indvindingsboringer og grundvandsdannende områder viser, hvor grundvandet til indvindingsboringerne kommer fra. De grundvandsdannende områder viser derfor den direkte vej fra at regnvand når grundvandsspejlet til det når frem til indvindingsboringen. Ved optegningen følger afgrænsningen af indvindingsoplandene 300 m beskyttelseszonen omkring boringerne. Inden for 300 m beskyttelseszonen må der ikke etableres nedsivningsanlæg eller lignende, der kan forurene boringerne. Ved Nordvand Vandværk er der kun medtaget 150 m af beskyttelseszonen

30 Figur 4.5. OSD, indvindingsoplande og grundvandsdannende områder, Fur. Med grundvandsmodellen er det beregnet, hvor lang tid grundvandet er om at strømme til vandværkernes indvindingsboringer, Figur 4.6. Grundvandet i vandværkernes indvindingsboringer er relativ ungt på Fur. Størstedelen af grundvandet er under 50 år gammelt, og det betyder, at det meste er dannet i en periode, hvor gødningsforbruget har været højt. Figur 4.6. Grundvandets transporttid (alder) fra det dannes til det når indvindingsboringen. Fra /2/

31 Grundvandet dannes jævnt ud over oplandene. Dog dannes der ikke så meget i yderkanten af de grundvandsdannende oplande, figur 4.7. For Ulsted Grundejerforenings Vandværk ses, at grundvandsdannelsen foregår vest for boringerne, mens Fur Vandværksboringer ligger på kanten af oplandet og Nordvands boringer ligger inde i oplandet. Figur 4.7. Intensiteten af grundvandsdannelsen. De røde firkanter viser tilsammen, hvor 50% af grundvandet til indvindingsboringerne dannes, de gule 40%, de grønne og blå hver 5%. 4.5 Vandindvindingen Indvindingen foregår især til Fur Vandværk, Nordvand Vandværk, Ulsted Grundejerforenings Vandværk og Skamol A/S. Placering af indvindingsanlæg ses i figur 4.8. Herudover findes en række indvindingsanlæg til privat husholdning

32 Figur 4.8. Større indvindingsanlæg på Fur. Fra /1/. Tilladte indvindingsmængder, aktuel indvinding og boringer er vist i tabel 4.1 nedenfor. Tabel 4.1. Forsyninger inden for OSD. Vandværk Tilladt årlig indvinding m 3 Aktuel indvinding, 2010 m 3 Boringer DGU nr. Filterdybde meter under terræn Magasinbjergart Fur Vandværk Smeltevandssand Smeltevandssand Nordvand Smeltevandssand Vandværk Ulsted Smeltevandssand Grundejerforenings ,5-37,5 Vandværk Skamol A/S ,5-34,5 Smeltevandssand 4.6 Grundvandets kvalitet Der er et begrænset antal boringer på Fur, hvorfra der igennem tiden er taget vandanalyser. De fleste boringer tilhører enkeltvandforsyninger og er filtersat i det øverste magasin. De boringer, som er relevante til vurdering af grundvandets kvalitet, er vist i figur 4.9. Inden for OSD er kun ét filter placeret i det sekundære magasin

33 Figur 4.9. Boringer med grundvandsanalyser brugt til vurdering af grundvandskvaliteten. Fra /1/. Vandanalyser fra eksisterende boringer i området viser: Der er fundet nitrat i grundvandsanalyser ned til 45 meter under terræn. Der er især nitrat i det øverste magasin, hvor enkeltindvindere formodes at indvinde fra. - og sulfatkoncentrationen er stigende i flere boringer. Sulfatkoncentrationen er forhøjet inden for OSD, men dog ikke i nærheden af drikkevandskvalitetskravet. Forhøjet kloridkoncentration kystnært ved Ulsted Grundejerforenings Vandværk og i Nederby. Det øverste magasin er generelt nitratholdigt, hvilket primært skyldes udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer til grundvandet. Der er også flere steder nitrat i det nederste magasin og nitratkoncentrationen er stigende, ligesom der er et relativt højt sulfatindhold. Nitratreduktionskapaciteten er formentlig ringe, og der er risiko for, at der med tiden vil trænge nitrat ned til magasinets nedre dele. I kystnære områder er der fundet forhøjet kloridkoncentration, som sandsynligvis skyldes indtrængende saltvand fra Limfjorden eller residualt saltvand. Omkring Pikhede er der ligeledes fundet forhøjet kloridkoncentration, men i en ikke særlig dyb boring i det øverste magasin. Grundvandet på Fur er forvitret og er generelt påvirket af landbrugsaktivitet. Der er ved en enkelt analyse fundet BAM og olieprodukter i en af Fur vandværks boringer, men stofferne er ikke genfundet ved senere analyser

34 4.7 Arealanvendelse og forureningskilder Inden for OSD består arealanvendelsen af landbrug (80%), skov (10%), befæstede/bebyggede arealer ( 4%) og ferskvand, natur-arealer og andet (6%). Skovområderne er placeret i den nordlige del af OSD. Der er ikke udpeget skovrejsningsområder på Fur. Inden for OSD er skovrejsning uønsket i den nordvestlige del af landskabelige hensyn. I den sydlige del af OSD er der en del engarealer og i den nordlige del af OSD ligger områder med hede, eng og mose. Det vurderes, at indvindingen ikke påvirker disse arealer. Nitratudvaskningen fra landbrugsarealer er beregnet ud fra registerdata. I den østlige del af OSD ligger nitratudvaskningen oftest mellem 50 og 75 mg/l, mens den generelt er mellem mg/l i den vestlige del, figur Figur Nitratudvaskningen opgjort på markblokniveau. Data er fra før Fra /1/. Den relativt høje nitratudvaskning i den østlige del af OSD er sammenfaldende med et tyndt lerdæklag (figur 4.2). Selvom nitratudvaskningen kun er relativt høj, udgør den alligevel en trussel mod grundvandet, fordi jordlagene ikke er i stand til at reducere nitraten. Råstofgravning i den vestlige del af OSD kan måske udgøre en risiko for grundvandet, idet der graves ned til grundvandsspejlet. Dele af overfladevand i råstofgrave afledes via grøfter mod nord

35 Indenfor OSD ligger fem lokaliteter, som er registreret i forbindelse med kortlægning af jordforurening. De tre er udgået af kortlægningen efter undersøgelsen. Én V1-lokalitet er delvist kortlagt og udgår som lokalitet ( ) og én er V2-kortlagt ( ). Placeringen af lokaliteterne ses i figur Figur Placering af jordforureningslokaliteter. Fra /1/. Kortlægning ligger nær Debel i den vestlige del af OSD. På grunden har der ligget en maskinstation siden Der er udarbejdet en miljøhistorisk redegørelse for ejendommen i 2010 og Region Midtjylland vurderer, at en eventuel forurening fra de kortlagte aktiviteter på maskinstationen ikke vil påvirke grundvandsressourcen i OSD. De V1-kortlagte aktiviteter ligger uden for OSD og eksisterende indvindingsoplande. Kortlægning ligger i den vestlige del af OSD. Der har ligget et teglværk, hvor der er anvendt fyrings- og dieselolie, som har forurenet jorden med smøreolie og diesel/fyringsolie. Der er foretaget en afgravning af ca. 200 tons jord. Den forurening med olieprodukter, der er efterladt i de øverste meter af jorden udgør ikke en risiko, idet der foregår naturlig nedbrydning i den umættede zone. Forureningen er derfor vurderet til ikke at kunne udgøre en risiko for grundvandet

36 4.8 Nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat Hele OSD og indvindingsoplandene er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat på grund af det tynde, usammenhængende lerdække, nitratholdigt grundvand eller stigende sulfatkoncentrationer i grundvandet. Udpegningerne ses i figur

37 5. Beskrivelse af vandværkerne 5.1 Fur Vandværk Fur Vandværk har to indvindingsboringer, Tabel 5.1, og indvinder grundvand fra det primære magasin. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2010 oppumpede vandværket m 3. Der findes mellem 8-17 meter ler over filterindtagene. Grundvandet strømmer fra nordvest mod sydøst. Tabel 5.1. Indvindingsboringer, Fur Vandværk Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype Status DGU nr. m (m.u.t.) (m.u.t.) Smeltevandssand 1977 B Aktiv , Smeltevandssand 1978 B Aktiv Figur 5.1. Indvindingsopland og geologisk profil igennem oplandet og Fur Vandværks indvindingsboringer, DGU nr og Profilet er optegnet langs den røde linie på figuren til venstre

38 Grundvandet er ungt, nitratholdigt og sårbart overfor nedsivende stoffer. Det dækkende lerlag er ifølge tværsnittet for kildepladsen ca meter tykt. Det betyder, at magasinet i områder er sårbart. Dækkende lerlag skal være mere end 15 meter tykke før det underliggende magasin kan betegnes Grundvandskemien viser, at sårbarheden er tiltaget i de seneste år. Påvirkningen fra jordoverfladen kan spores i udviklingen i nitrat og sulfat i Fur Vandværks indvindingsboringer: DGU nr o Nitrat 3-11 mg/l i perioden , indholdet er stigende. o Sulfat mg/l i perioden , indholdet er stigende. DGU nr o Nitrat mg/l i perioden , høj i hele perioden. o Sulfat mg/l i perioden , indholdet er generelt stigende. De seneste analyser fra begge boringer viser, at nitratindholdet var på ca. 70 mg/l, da grundvandet forlod rodzonen. Ifølge grundvandsmodellen er størstedelen af det vand, der indvindes mellem 0 og 50 år gammelt. Det beregnede nitratoverskud under rodzonen er ca. det samme for begge boringer, men boring DGU nr viser lejlighedsvis meget høj nitratkoncentration, som kan skyldes lækage. Nitrat og sulfat er stigende i begge boringer, og formodentlig vil stigningen fortsætte. godt 30 år siden. Det er derfor muligt, at nitratkoncentrationen vil stige lidt endnu. Hvis nitratreduktionskapaciteten slipper op, vil koncentrationen i grundvandet stige endnu mere. Det vides ikke, hvornår reduktionskapaciteten slipper op. Hertil kræves sediment analyser, som ikke er udført for området. Lerlaget yder ingen eller kun ringe beskyttelse. Grundvandet er hårdt, og der er ikke indhold af aggressiv kuldioxid. Det betyder, at påvirkningen fra gødskning er stor, men på grund af kalkindholdet i jorden, har dette ikke medført ph ændringer eller indhold af aggressiv kuldioxid. Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er hovedsagelig landbrug, figur 5.2. Nitratudvaskningen er vurderet til mellem 50 og 75 mg/l fra de landbrugsarealer, der ligger i nærheden af kildepladsen. Der er kortlagt en enkelt mindre jordforurening i udkanten af indvindingsoplandet. Forureningen stammer fra nedgravede olietanke tilhørende virksomheden Skamol. Region Midt har vurderet, at den forurenede lokalitet ikke udgør nogen betydende trussel for grundvandet

39 Figur 5.2. Venstre figur: udpeget indsatsområde mht. nitrat. Fra /1/. Højre figur: nitratudvaskning i revideret opland og inden for prioriteret område. Hele indvindingsoplandet til Fur Vandværk er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Herudover er store dele af indvindingsoplandet, beregnet af Miljøcenter Ringkøbing, udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat, figur 5.2, fordi nitratkoncentrationen er stigende, og udvaskningen fra landbrugsarealerne truer grundvandet. Disse udvælgelseskriterier er fortsat gældende og fremgår af tabel 3.1. Indsatser Vandværket skal sikre, at drikkevandskvaliteten overholder kvalitetskravene på lang sigt. Nitratkoncentrationerne er stigende i begge boringer, og det er et spørgsmål om tid, før kravet på højst 50 mg/l ikke kan overholdes længere. Boring DGU overskrider allerede lejlighedsvis kravet. Ifølge skal der skrides til handling senest når ¾ af kravet er nået. Dvs. vandværket skal senest gribe ind, når nitratkoncentrationen når 37,5 mg/l. Vandværket kan bibeholde kildepladsen, men skal så sikre, at nitratudvaskningen højst er 3/4 af drikkevandskvalitetskravet inden for indvindingsoplandet. Dette kan sikres ved at indgå dyrkningsaftaler eller rejse skov, således at der højst udvaskes 25 mg/l fra det grundvandsdannende område, hvor 50% af grundvandet dannes og højst 50 mg/l i det øvrige opland. Da grundvandsdannelsen er jævnt fordelt i oplandet vurderes det, at den mest effektive indsats opnås, hvor grundvandet er fra 0-25 år gammelt, Figur 4.6 og

40 Figur 5.3. Grundvandsdannende område og område prioriteret til grundvandsbeskyttelse, Fur Vandværk. Alternativt kan vandværket vælge at etablere en ny kildeplads inden for OSD til erstatning/aflastning af den eksisterende kildeplads. Miljøcenter Ringkøbing har foreslået en placering af ny kildeplads i et område med et tykt grundvandsmagasin og et tykt lerdæklag på over 15 m i stort set hele oplandet, figur 5.4. I den nordvestlige spids af oplandet ligger et graveområde, hvorfra Skamol skal sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet. Nitratudvaskningen, beregnet på baggrund af data fra 2005, er højst i den sydlige del af oplandet, > 50 mg/l, figur 5.4. Efter opdateringen af grundvandsmodellen for Fur har Skive Vand A/S fået beregnet et nyt opland og et grundvandsdannende område for den foreslåede kildeplads, figur 5.5. Målsætninger i tabel 3.1 skal også efterleves i det nye indvindingsopland, således at drikkevandskvaliteten sikres for fremtiden. Hvis kildepladsen etableres, kan vandværket sikre dette via dyrkningsaftaler eller skovrejsning, således at nitratudvaskningen heller ikke i fremtiden overstiger 25 mg/l i det grundvandsdannende område, hvor 50% af vandet dannes. Vandværk og kommune skal sikre, at der ikke sker en udvaskning på over 50 mg/l i det øvrige opland. Figur 5.4. Miljøcenter Ringkøbings forslag til placering af ny boring, nyt indvindingsopland, magasintykkelse og arealanvendelse i oplandet

41 Figur 5.5. Nye beregnede oplande ved etablering af ny kildeplads til Fur Vandværk og ved sløjfning af de eksisterende boringer. De røde firkanter på figuren til venstre viser tilsammen, hvor 50% af grundvandet dannes. Fra /2/

42 5.2 Ulsted Grundejerforenings Vandværk Ulsted Grundejerforenings Vandværk har to indvindingsboringer og indvinder fra det primære magasin. Der ligger en del siltlag og et tyndt tørvelag over filterindtagene. Grundvandet strømmer fra vest mod øst. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2010 oppumpede vandværket m 3. Fra årsskiftet 2012/2013 overtages vandværket af Skive Vand og vandet leveres på sigt fra Fur Vandværk. Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelses Vandtype Status DGU nr m (m.u.t.) (m.u.t.) år ,44 Smeltevandssand 1966 C Aktiv ,5-37,5 2 Smeltevandssand 1999 C Aktiv Figur 5.6. Indvindingsopland og geologisk profil igennem oplandet og Ulsted Grundejerforenings Vandværks indvindingsboringer. Vandtypen er C, hvilket typisk er en vandtype, der er sårbar over for påvirkning fra jordoverfladen. Der er kun få tilgængelige råvandsanalyser fra Ulsted Vandværk, og det kan derfor ikke vurderes, om sulfatindholdet er stigende og grundvandet dermed er sårbart overfor påvirkning fra jordoverfladen. Sulfat er

43 højest i den seneste analyse, men antallet af analyser skal være større, hvis der med sikkerhed skal kunne vurderes om sulfatindholdet er stigende eller evt. stabilt. Der er to hovedfokusområder for råvandet til Ulsted Grundejerforenings Vandværk. Det ene er nitratpåvirkning, det andet er kloridpåvirkning. Nitratpåvirkningen kommer fra jordoverfladen og saltpåvirkningen kommer højst sandsynligt fra kystpåvirkning og eventuelt fra residualt saltvand altså grundvand, der er påvirket af, at aflejringen af sedimenterne foregik i saltvandsmiljø. Nedenfor beskrives kort de vigtigste parametre for hver boring: , hvorfra der er 4 analyser fordelt på perioden o Klorid er stabil med tendens til aftagende i perioden med værdier mellem mg/l. o Ionbytningen er meget høj, så der er tegn på, at vandet passerer lerlag. Grundvandet kan på denne baggrund vurderes beskyttet mod overfladepåvirkning. o Der er ingen nitrat i grundvandet. o Sulfat stiger i perioden fra mg/l og er forhøjet på grund af overfladepåvirkning. o Der indvindes formodentlig en blanding af ungt vand, der giver forhøjet sulfatindhold, samt gammelt vand, der er årsag til kloridpåvirkningen og den høje ionbytning , hvorfra der findes én råvandsanalyse fra 1999: o Klorid er målt til 129 mg/l. o Ionbytningen er meget høj, så der er tegn på, at vandet passerer lerlag. Grundvandet kan på denne baggrund vurderes beskyttet mod overfladepåvirkning. o Der er ingen nitrat i grundvandet. o Sulfat er målt til 57 mg/l. Sulfat er forhøjet på grund af overfladepåvirkning. o Der indvindes formodentlig en blanding af ungt vand, der giver forhøjet sulfatindhold samt gammelt vand, der er årsag til kloridpåvirkningen og den høje ionbytning. o Der indgår ikke bikarbonat i analysen. Den skal med fremover, så påvirkningsgraden fra jordoverfladen kan vurderes bedre (forvitringen). Arealanvendelsen i indvindingsoplandet er for en stor del skov og naturområder og kun i mindre omfang landbrug, figur 5.7. Der er enkelte landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland, og heraf er der fra en enkelt mark en udvaskning på over 50 mg/l. Baseret på grundvandskemien har nitratudvaskningen på det tidspunkt, vandet er dannet, været ca. 30 mg/l. Der ses endnu ikke tegn på en større udvaskning, hvilket kan skyldes den sandsynlige blanding af yngre og gammelt vand ved indvinding. Der er ikke byområde eller anden større bebyggelse inden for oplandet. Der er ikke konstateret jordforureninger inden for indvindingsoplandet. Der ligger en enkelt industrivirksomhed, LB Truckservice, som kommunen har tilsyn med

44 Hele indvindingsoplandet til Ulsted Grundejerforenings Vandværk er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Figur 5.7. Arealanvendelse i indvindingsoplandet til Ulsted Grundejerforenings Vandværk. Indsatser Sulfatkoncentrationen er stigende, og det kan være et spørgsmål om tid, før der ses nitrat i drikkevandet. For at undgå, at der trækkes ungt, nitratholdigt vand ned omkring boringen ved indvinding, samt for at mindske risiko for saltvandsindtrængen, skal vandværket tilstræbe at pumpe så jævnt som muligt hen over døgnet. Herved reduceres risikoen for at reduktionskapaciteten opbruges hurtigt i lokale områder med stor vandgennemstrømning. Ved fortsat indvinding skal grundvandskvaliteten sikres ved, at vandværket indgår aftaler omkring dyrkning på landbrugsarealerne inden for indvindingsoplandet, således at nitratudvaskningen fra det prioriterede grundvandsdannede område er maksimalt 25 mg/l. Hvis indvindingen ophører, er målsætningen om nitratudvaskning på højst 50 mg/l for hele oplandet og OSD gældende

45 Figur 5.8. Grundvandsdannende område og område prioriteret til grundvandsbeskyttelse, Ulsted Grundejerforenings Vandværk

46 5.3 Nordvand Vandværk Nordvand Vandværk indvinder fra det primære magasin. Indvindingsboringen, DGU nr , figur 5.9, er filtersat i smeltevandssand meter under terræn. Der ligger en del siltlag og vulkansk askelag over filterindtaget. Grundvandet strømmer fra syd mod nord. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år. I 2010 oppumpede vandværket m 3. Boring Dybde Filter Vandspejl Magasin Udførelsesår Vandtype Status DGU nr m (m.u.t.) (m.u.t.) ,5 Smeltevandssand 1969 A Aktiv Figur 5.9. Indvindingsopland og geologisk profil igennem oplandet og Nordvand Vandværks indvindingsboring. Nitratkoncentrationen har ligget nogenlunde stabil omkring mg/l i rentvandet i måleperioden. Sulfatkoncentrationen har fluktueret omkring mg/l. Grundvandskemien viser, at magasinet er påvirket af nedsivende nitrat, og at der ikke er tilstrækkeligt med reduktionskapacitet i jordlagene til at omsætte nitraten