Forslag. Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Fremsat den 26. marts 2010 af kulturministeren (Per Stig Møller) til

Transkript

1 2009/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 25. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr Fremsat den 26. marts 2010 af kulturministeren (Per Stig Møller) Forslag til Lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål 1. De overskud, der fremkommer efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinster og udgifter til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt udbytte fra Danske Spil A/S af spil på lotteri her i landet i medfør af 6 i lov om spil, og af væddemål på heste- og hundevæddeløb her i landet i medfør af 12 i lov om spil, udloddes efter denne lov. Udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, der udbyder klasselotteri i medfør af 8 i lov om spil, udloddes ligeledes efter denne lov. Stk. 2. De beløb, der udloddes i et kalenderår, sker på baggrund af regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår. Stk. 3. I 2012 foretages der en startudlodning til udlodningsmodtagerne, jf. 2, stk. 1. Startudlodningen fastsættes til mio. kr., som reguleres med forbrugerprisindekset fra 2009 til 2012, jf. stk. 6, 2. og 3. pkt., tillagt et beløb på 35 mio. kr. i Stk. 4. I 2012 fastsættes der efter reglerne i pkt. et udlodningsloft, som beregnes på baggrund af overskud og udbytte, jf. stk. 1, for regnskabsåret, der afsluttes i Hvis overskud og udbytte sammenlagt udgør startudlodningsbeløbet, jf. stk. 3, fastsættes udlodningsloftet til dette beløb. Hvis overskud og udbytte sammenlagt overstiger startudlodningsbeløbet, fastsættes udlodningsloftet til startudlodningsbeløbet fratrukket forskellen mellem overskud og udbytte og startudlodningsbeløbet. Hvis overskud og udbytte sammenlagt er mindre end startudlodningsbeløbet, fastsættes udlodningsloftet til startudlodningsbeløbet tillagt forskellen mellem startudlodningsbeløbet og overskud og udbytte. Stk. 5. Udlodninger til udlodningsmodtagerne i 2013 og de følgende kalenderår fastsættes efter reglerne i pkt. Såfremt overskud og udbytte, jf. stk. 1, sammenlagt er mindre end udlodningsloftet, kompenserer staten udlodningsmodtagerne med halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet, jf. stk. 4, og overskud og udbytte. Såfremt overskud og udbytte sammenlagt overstiger udlodningsloftet, jf. stk. 4, fordeles halvdelen af forskellen mellem udlodningsloftet og overskud og udbytte til udlodningsmodtagerne. Det resterende beløb tilfalder staten. Stk. 6. Udlodningsloftet reguleres årligt med forbrugerprisindekset. Indekset anvendes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million. 2. Midler, der efter 1 tilfalder udlodningsmodtagerne, fordeles årligt således: 1) 70,18 pct. til Kulturministeriet, 2) 12,67 pct. til Undervisningsministeriet, 3) 3,39 pct. til Miljøministeriet, 4) 10,42 pct. til Socialministeriet, 5) 2,95 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og 6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 1

2 Stk. 2. Midler, som de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier ikke anvender i de enkelte år, henlægges til særlige fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse. Stk. 3. De i stk. 1, nr. 1-6, nævnte ministerier kan henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i medfør af 3-8 til Økonomistyrelsen. 3. Kulturministeriets midler anvendes således: 1) 7,19 pct. til Team Danmark, 2) 23,77 pct. til Danmarks Idræts-Forbund, 3) 21,66 pct. til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 4) 3,23 pct. til Dansk Firmaidrætsforbund, 5) 6,91 pct. til Lokale- og Anlægsfonden, 6) 7,76 pct. til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, 7) 24,15 pct. til kulturelle formål, 8) 4,06 pct. til landsdækkende almennyttige formål og 9) 1,27 pct. til andre almennyttige formål. Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-4, nævnte puljer fordeles af de pågældende organisationer. Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 5, nævnte pulje fordeles af fondens bestyrelse. Bestyrelsen består af et medlem udpeget af Danmarks Idræts-Forbund, et medlem udpeget af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, et medlem udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund, et medlem udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd, et medlem udpeget af Friluftsrådet og fire medlemmer udpeget af kulturministeren. Kulturministeren udpeger formanden. En repræsentant for KL tilknyttes bestyrelsen som tilforordnet. Stk. 4. Den i stk. 1, nr. 6, nævnte pulje fordeles af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, jf. 11, stk. 1, 1. og 2. pkt. Stk. 5. De i stk. 1, nr. 7 og 9, nævnte puljer fordeles af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Stk. 6. Den i stk. 1, nr. 8, nævnte pulje fordeles af kulturministeren. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for fordeling af puljen, herunder regler om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse og klageadgang. 4. Undervisningsministeriets midler anvendes således: 1) 63,30 pct. til støtte af ungdomsformål, 2) 24,08 pct. til de landsdækkende oplysningsforbund m.v. og 3) 12,62 pct. til undervisning og folkeoplysning. Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, nævnte pulje fordeles af Dansk Ungdoms Fællesråd efter regler, som fastsættes af Dansk Ungdoms Fællesråd efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 3, herunder regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om støtte fra puljen. Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter endvidere efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet, jf. stk. 3, regler om kontrol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er opfyldt, herunder regler om, at Dansk Ungdoms Fællesråd til brug for sådan kontrol kan indhente nødvendige oplysninger fra støttemodtageren, samt regler om, at Dansk Ungdoms Fællesråd for støttemodtagere, der ikke opfylder betingelserne for støtte, kan tilbageholde støtte, lade støtte bortfalde helt eller delvist eller kræve støtte tilbagebetalt helt eller delvist. Reglerne bekendtgøres i Lovtidende af Dansk Ungdoms Fællesråd. Stk. 3. Tipsungdomsnævnet består af et juridisk uddannet medlem, en statsautoriseret revisor og et ungdomssagkyndigt medlem, som udpeges af undervisningsministeren for en 4-årig periode ad gangen og sammenlagt højst 8 år. Undervisningsministeren udpeger Tipsungdomsnævnets formand blandt de tre medlemmer. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om Tipsungdomsnævnets virke, herunder om Tipsungdomsnævnets tilsyn med Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling af puljen, jf. stk. 1, nr. 1. Under- 2

3 visningsministeren afholder af puljen vederlag til nævnets medlemmer og udgifter til nævnets administration. Nævnet kan, hvis det undtagelsesvis skønner det nødvendigt, fastsætte størrelsen af det beløb, som Dansk Ungdoms Fællesråd kan anvende til administration af fordelingen af midlerne og til varetagelse af opgaver af fælles interesse for sine medlemsorganisationer. Stk. 5. Klage over Dansk Ungdoms Fællesråds sagsbehandling og afgørelser om tildeling af støtte kan indbringes for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 6. Forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen gælder for Dansk Ungdoms Fællesråds sager om fordeling af den i stk. 1, nr. 1, nævnte pulje. Stk. 7. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte pulje fordeles af Oplysningsforbundenes Fællesråd efter regler godkendt af undervisningsministeren. Stk. 8. Den i stk. 1, nr. 3, nævnte pulje fordeles af undervisningsministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. 5. Miljøministeriets midler anvendes til støtte af friluftslivet. Midlerne fordeles af Friluftsrådet. 6. Socialministeriets midler anvendes således: 1) 46,97 pct. til handicaporganisationer og -foreninger, 2) 14,98 pct. til ældreorganisationer, 3) 30,04 pct. til landsdækkende frivillige sociale organisationer og 4) 8,01 pct. til særlige sociale formål. Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-3, nævnte puljer fordeles af socialministeren efter fordelingsaftaler og beregningsmodeller godkendt af Folketingets Finansudvalg. De i stk. 1, nr. 1-3, nævnte organisationer kan indgive forslag til fordelingsaftale til socialministeren. Socialministeren afgør, hvilke organisationer der er berettiget til at modtage støtte fra de forskellige puljer. Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 4, nævnte pulje fordeles af socialministeren efter retningslinjer fastsat af socialministeren efter indstilling fra Frivilligrådet. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriets midler fordeles til sygdomsbekæmpende organisationer. Midlerne fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren, efter at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes etableret i det pågældende finansår, samt regler for puljernes anvendelse. 8. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings midler anvendes til forskningsformål. Midlerne fordeles af ministeren for forskning, teknologi og udvikling med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. 9. Det enkelte ressortministerium fastsætter nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision med hensyn til midler, som efter 3-8 fordeles til private organisationer m.v. Til brug for Rigsrevisionen kan ministerierne indhente yderligere materiale til en nøjere regnskabsgennemgang. 10. Af de beløb, der afsættes til fordeling efter 2, kan en del anvendes til ministeriernes administration af midlerne. 11. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond har til formål at tilføre dansk hestevæddeløbssport midler og dermed gøre det muligt for Danske Spil A/S efter 12 i lov om spil at udbyde væddemål på hestevæddeløbssportens baner. Fonden skal endvidere tildele hundevæddeløbssporten midler, i det omfang hundevæddeløb finder sted på hestevæddeløbssportens baner. Det overskud, der fremkommer ved totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane, tilfalder denne bane. Det i 3. pkt. nævnte overskud opgøres som 21,25 pct. af omsætningen på totalisatorspil på den enkelte hestevæddeløbsbane de dage, hvor der er løb i henhold til løbskalenderen. 3

4 Stk. 2. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfonds administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af fonden. Stk. 3. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond ledes af en bestyrelse bestående af fem medlemmer, herunder en formand. Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund udpeger hver et medlem. Kulturministeren udpeger de resterende tre medlemmer, herunder formanden. Bestyrelsen udnævnes for en periode af fire år, og genudnævnelse kan finde sted. Stk. 4. Bestyrelsen for Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond aflægger årligt regnskab og beretning til kulturministeren. 12. Danske Spil A/S indbetaler til Økonomistyrelsen hver den 30. juni og 31. december a conto halvdelen af de i 1, stk. 1, 1. pkt., nævnte overskud, der forventes at fremkomme for det pågældende regnskabsår. Danske Spil A/S indbetaler det endelige overskud med fradrag af et beløb svarende til acontoindbetalingerne til Økonomistyrelsen i marts måned efter regnskabsårets afslutning. Udgør acontoindbetalingerne for et regnskabsår et større beløb end det endeligt opgjorte overskud, tilbagebetaler Økonomistyrelsen differencebeløbet til Danske Spil A/S. 13. Økonomistyrelsen forestår viderebetalingen af de beløb, der efter 1 skal udloddes til de i 2, stk. 1, nævnte udlodningsmodtagere og regulerer eventuelt efter regnskabsårets afslutning beløbene til modtagerne. 14. Loven træder i kraft den 1. januar Stk A, 6 A-6 I, 7 og 7 B samt 13, stk. 2, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved 16 i lov nr. 512 af 12. juni 2009, ophæves ved lovens ikrafttræden. Stk. 3. Loven finder anvendelse for udlodninger på baggrund af Danske Spil A/S regnskabsår 2011 og frem samt Det Danske Klasselotteri A/S regnskab for 1. april 2010 til 31. marts 2011 og frem. Stk. 4. Udlodninger på baggrund af Danske Spil A/S regnskabsår 2010 foretages i henhold til lov om visse spil, lotterier og væddemål. Stk. 5. Medlemmerne af Tipsungdomsnævnet, der er udpeget efter 6 C, stk. 2, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, bliver siddende, indtil nye medlemmer udpeges efter 4, stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 4

5 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance er enige om, at der gennemføres lovgivning vedrørende en reguleret, delvis liberalisering af det danske spillemarked. Forslaget er en del af denne aftales udmøntning. Nærværende lovforslag er en del af den samlede modernisering og delvise liberalisering af spillelovgivningen. I dag er reguleringen og beskatningen af spil fastsat i en række særlove og bekendtgørelser. Fremover vil disse blive samlet i fire hovedlove, henholdsvis en spillelov, en spilleafgiftslov, en spiludlodningslov og en ejerskabslov. De fire lovforslag fremsættes for Folketinget samtidigt. Nærværende lovforslag har til formål at fastsætte bestemmelserne om udlodning af overskud fra spil på lotteri og heste- og hundevæddeløb hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S i en selvstændig lov (»spiludlodningsloven«). Lovforslaget viderefører de fordelingsnøgler, der følger af den gældende tips- og lottolov. Baggrunden for regeringens beslutning om at gennemføre en delvis liberalisering af det danske spillemarked er bl.a. et ønske om at systematisere og modernisere den eksisterende spillelovgivning. I den forbindelse vil det efter regeringens opfattelse være hensigtsmæssigt at udskille reglerne om udlodningen af overskud fra spil på lotteri og heste- og hundevæddeløb hos Danske Spil A/S samt udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S i en særskilt lov. Spiludlodningsloven fastsætter, hvorledes overskud fra spil på lotteri, væddemål på heste- og hundevæddeløb samt udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S skal udloddes til gavn for idræt, kultur og andre almennyttige formål m.v. 2. Gældende ret Tips- og lottoloven i sin nuværende skikkelse findes i lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved lov nr. 521 af 12. juni De gældende bestemmelser om fordelingen af tips- og lottomidler findes i 6 A-6 I. Det følger af 6 A, at de midler, som efter loven er afsat til fordeling til idræt, kultur, almennyttige formål m.v., udgør Danske Spil A/S overskud efter udredelse af statsafgift, gevinster og udgifter til administration, afskrivning henlæggelser m.v. samt udbytte. I 6 A, stk. 1, er det fastslået, hvorledes Danske Spil A/S overskud fordeles mellem de enkelte ressortministerier (den overordnede fordelingsnøgle). I 6 A, stk. 3-5, er der fastsat bestemmelser om et loft for udlodningen af Danske Spil A/S overskud. Ordningen, der gennemførtes ved en ændring af tips- og lottoloven i 2003, indebærer, at udlodningen til Danske Spil A/S overskudsmodtagere fastsættes med udgangspunkt i Danske Spil A/S faktiske overskud i 2003, tillagt et beløb på 20 mio. kr. svarende til den forventede rentekompensation i Dette beløb reguleres årligt med udviklingen i reguleringstallet efter personskattelovens 20. Forskellen mellem det fastsatte beløb og Danske Spil A/S realiserede overskud opgøres for 2004 og efterfølgende år. Hvis Danske Spil A/S overskud er mindre end det fastsatte beløb, kompenseres modtagerne af staten med 50 pct. af forskellen. Overstiger Danske Spil A/S overskud derimod det fastsatte beløb, fordeles 50 pct. af forskellen til modtagerne, mens de resterende 50 pct. tilfalder staten. Denne ordning med en 50/50-risikofordeling blev indført efter ønske fra de organisationer, som modtager tips- og lottomidler, idet de ønskede større sikkerhed for udlodningen. 5

6 Loftet havde virkning fra den 1. januar Som det fremgår af tabel nr. 1 nedenfor, medførte bestemmelserne om loftet, at der for regnskabsåret 2004 overførtes et beløb på 24 mio. kr. til statskassen, mens der for regnskabsåret 2008 fandt en statslig kompensation til overskudsmodtagerne på 100 mio. kr. sted. 6 B-6 H fastsætter fordelingen til diverse formål, foreninger m.v. inden for de enkelte ressortministerier. De ministerier, som modtager tips- og lottomidler til fordeling, er Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Miljøministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Finansministeriet (Finansministeriets kompetence er i henhold til kongelig resolution af 23. november 2007 overført til kulturministeren). Overskud fra spil på Færøerne og i Grønland fordeles af de respektive hjemmestyrer til almennyttige formål. Grønland og Færøerne holdes således uden for den almindelige fordelingsnøgle. Kontrol med tips- og lottomidler, der fordeles til private organisationer m.v., er overladt til de enkelte ressortministerier, som kan fastsætte nærmere regler herom. jf. lovens 7 B. Der er i 13, stk. 2, hjemmel til, at ministerierne kan anvende en del af de fordelte midler til administration af midlerne. Tabel 1: Oversigt over tipsmidlerne for regnskabsårene Mio. kr Kulturministeriet* 66,44 % Undervisningsministeriet 12,67 % Miljøministeriet 3,39 % Socialministeriet 10,42 % Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2,95 % Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 0,39 % Finansministeriet* 3,74 % Grønland 0,00 % Færøerne 0,00 % Statsafgifter Udlodning i alt Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond inklusive overskudsandel Oprettelse af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond Færøerne Grønland Overførelse til staten Udlodning i alt

7 * Finansministeriets midler er ved kongelig resolution af 23. november 2007 overført til Kulturministeriet. I 2007 overførtes 61 mio. kr. til Kulturministeriet, og i 2008 var beløbet på 60 mio. kr. Procentsatserne i ovenstående tabel hidrører fra den gældende lovs 6 A, stk. 1. Tabel nr. 2: Oversigt over tipsmidler inden for de enkelte ressortområder for regnskabsårene Udlodningsfordeling Mio. kr. 66,44 % til Kulturministeriet 7,59 % til Team Danmark ,11 % til Danmarks Idræts-Forbund ,88 % til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 3,41 % til Dansk Firmaidrætsforbund ,30 % til Lokale- og Anlægsfonden ,20 % til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond 25,51 % til Kulturelle formål Administration* ** ,12 % til landsdækkende almennyttige organisationer** 23,88 % til andre almennyttige formål** ,67 % til Undervisningsministeriet Administrationsbidrag* ,30 % til støtte af ungdomsformål ,08 % til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. 12,62 % til undervisning og folkeoplysning ,39 % til Miljøministeriet

8 10,42 % til Socialministeriet Administration* ,97 % til handicaporganisationer og -foreninger 14,98 % til ældreorganisationer ,04 % til landsdækkende frivillige sociale organisationer 8,01 % til særlige sociale formål ,95 % til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0,39 % til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,74 % til Finansministeriet** Administration* ,12 % til landsdækkende almennyttige organisationer 23,88 % til andre almennyttige formål ,00 % til Grønland ,00 % til Færøerne Statsafgifter I alt Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond inklusive overskudsan- del Oprettelse af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond Udlodning til Færøerne Udlodning til Grønland Overførsel til staten Udlodning i alt * Beløb til administration udtages forlods. De resterende tilskud udloddes til tilskudsmodtagere efter anførte procentsatser. ** Finansministeriets midler er ved kongelig resolution af 23. november 2007 overført til kulturministeren. Procentsatserne i ovenstående tabel hidrører fra den gældende lovs 6 B-6 H. 8

9 3. Regeringens overvejelser og forslag Danske Spil A/S omsætning og overskud har de seneste år vist faldende tendenser, hvilket både har haft konsekvenser for overskudsmodtagerne og for statskassen. Meget tyder på, at overskuddet i Danske Spil A/S også i de kommende år vil være realt faldende. På den baggrund har der vist sig et behov for at fastsætte en ny model for udlodningen til overskudsmodtagerne. Regeringen foreslår, at de midler, som skal fordeles mellem udlodningsmodtagerne, skal tage udgangspunkt i de overskud, som fremkommer ved lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S. Inddragelsen af udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S i overskudsdelingen er ny og er indført for at sikre et udvidet grundlag for udlodningen. Regeringen foreslår, at den første udlodning efter denne lov i 2012 gøres uafhængig af overskuddet for regnskabsåret 2011 og fastsættes til et startudlodningsbeløb på mio. kr., svarende til Danske Spil A/S overskud for regnskabsåret 2008, der har dannet grundlag for udlodningen til overskudsmodtagerne i Beløbet reguleres med forbrugerprisindekset fra 2009 til 2012 og forventes i 2012 at være nominelt ca. 1,7 mia. kr., hvortil der lægges et beløb på 35 mio. kr. fra staten. Udlodningen kobles fra 2013 og frem til de overskud, som fremkommer ved lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S. Der fortsættes med et udlodningsloft med 50/50-risikofordeling mellem stat og udlodningsmodtagere svarende til i dag. Udlodningsloftet fastsættes i 2012 ud fra overskuddene for regnskabsåret 2011, som fremkommer ved lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S her i landet samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, men får først virkning for udlodningens størrelse fra 2013 og frem, dvs. samtidig med, at udlodningen gøres afhængig af overskuddene fra lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, jf. i øvrigt bemærkningerne til 1, stk. 4 og 5. Hvis overskud og udbytte tilsammen i regnskabsåret 2011 er mindre end udlodningsniveauet i 2012 på realt mio. kr., reguleret med forbrugerpriserne fra 2009 til 2012 (nominelt ca. 1,7 mia. kr.) og tillagt et beløb på 35 mio. kr. fra staten, reguleres loftet ud fra princippet om en 50/50-risikofordeling, så det svarer til udlodningsniveauet. Dvs. hvis overskud og udbytte f.eks. er på nominelt mio. kr., vil loftet være på mio. kr. Hvis overskud og udbytte f.eks. er på nominelt mio. kr., vil loftet fastsættes til mio. kr. Udlodningsloftet reguleres fremadrettet med forbrugerprisindekset. Når udlodningen fra 2013 og frem kobles til overskuddene, som fremkommer ved lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, regulerer udlodningsloftet det beløb, der udloddes til udlodningsmodtagerne ud fra den nugældende 50/50-risikodelingsmodel, hvor overskudsmodtagerne og staten deler henholdsvis gevinsten og tabet i forhold til beløbenes størrelse. Da denne lov først får virkning fra udlodningen 2012, har regeringen for at sikre overskudsmodtagerne mod yderligere fald i indtægter, i forbindelse med finanslovsaftalen for 2010, besluttet at afsætte 110 mio. kr. i perioden som et ekstraordinært statsligt tilskud med henblik på at understøtte et uændret realt udlodningsniveau i perioden 2009 til Regeringen foreslår, at den overordnede fordelingsnøgle og de fordelingsprincipper, der er fastsat i tipsog lottolovens 6 A, dvs. den procentvise fordeling ministerierne imellem, videreføres i det omfang, procentfordelingen følger af lovteksten. Der henvises til lovforslagets 2. Det foreslås at videreføre de fordelingsnøgler, der er fastsat vedrørende de enkelte ressortområder, dog således at Finansministeriets tidligere pulje til almennyttige formål, som ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev overført til kulturministeren, nu indgår som en del af Kulturministeriets samlede midler. Der henvises til lovforslagets

10 Endvidere foreslås det at videreføre bestemmelserne om kontrol og regnskabsaflæggelse samt anvendelse af beløb til administration af tipsmidlerne. Der henvises til lovforslaget 9 henholdsvis 10. Udlodningsmodellen vil blive evalueret i Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for staten, regioner eller kommuner. I tilknytning til den foreslåede udlodningsmodel foreslås det, at Danske Spil A/S monopolselskab pålægges selskabsskat og samtidig fritages for den gældende afgift for lotterierne på 16 pct. af indskudssummen, jf. det fremsatte forslag til lov om afgifter af spil. Med udgangspunkt i Danske Spil A/S regnskab for 2008 skønnes de samlede skatte og afgiftsmæssige ændringer, som følge af forslaget til lov om afgifter af spil (i relation til forslaget om en ny udlodningsmodel), isoleret set at medføre et årligt provenutab for staten på ca. 210 mio. kr. Provenutabet modsvares af en tilsvarende forøgelse af overskuddet fra monopolspillene, der udloddes til udlodningsmodtagerne. Forslaget om, at udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S tilfalder udlodningsmodtagerne, medfører (isoleret) et provenutab for staten på årligt ca. 100 mio. kr. Det foreslås, at udlodningsmodtagerne i regnskabsåret 2011 sikres et udlodningsbeløb på ca. 1,735 mia. kr., hvilket svarer til beløbet for regnskabsåret 2008 reguleret med den skønnede udvikling i forbrugerpriserne samt et beløb fra staten på 35 mio. kr. I løbende priser svarer det til en stigning i udlodningsbeløbet på ca. 125 mio. kr. i forhold til beløbet for regnskabsåret 2008 på mio. kr. Fremover gælder der et udlodningsloft, der reguleres med udviklingen i forbrugerprisindekset, og hvor staten og overskudsmodtagerne deler forskellen mellem overskuddet og udlodningsloftet efter en 50/50- risikodeling. I tabel 3 nedenfor er vist et skøn for udviklingen i beløbet til overskudsmodtagerne og den statslige kompensation, hvis overskuddet i Danske Spil A/S monopolselskab og udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S er uændrede frem til og med Tabel 3. Udlodning regnskabsår 2008 og skønnet udvikling Regnskabsår Løbende priser Gældende lov Forslag til ny udlodningslov Mio. kr. Overskud/udbytte ) Udlodningsloft ) ) Statslig kompensation Udlodningsbeløb 4) Kilde. Skatteministeriet 1) Skønnet overskud fra monopolspillene inkl. overskud fra Det Danske Klasselotteri A/S på ca. 100 mio. kr. årligt. 2) For regnskabsåret 2011 (vedr. udlodning i 2012) fastsættes loftet som forskel mellem overskud/ udbytte og fastsat udlodning på ca. 1,735 mia. kr. 3) Loftet er fra og med regnskabsåret 2012 reguleret med skønnet udvikling i forbrugerprisindekset (1,9 pct. pr. år). 4) Beløbet udloddes året efter. 10

11 Udlodningsmodellen indebærer, at der i 2012 sikres en startudlodning på ca. 1,735 mia. kr.: Ved overskud/udbytte på ca. 1,735 mia. kr. er der ingen statslig kompensation eller indtægt. Ved overskud/udbytte mindre end ca. 1,735 mia. kr. kompenserer staten for forskellen mellem overskud/udbytte og ca. 1,735 mia. kr., som fordeles blandt udlodningsmodtagerne. Ved overskud/udbytte større end ca. 1,735 mia. kr. modtager staten forskellen mellem overskud og ca. 1,735 mia. kr. Udlodningsloftet for 2012 fastsættes således, at gennemsnittet af beløbene (på baggrund af regnskabsåret 2011) og udlodningsloftet er lig med ca. 1,735 mia. kr. Økonomiske konsekvenser over tid: Efter 2012 deler udlodningsmodtagerne og staten risikoen for forskellen mellem beløbene og udlodningsloft med en 50/50-risikodelingsmodel. 1) Såfremt overskud er lig med udlodningsloft, er der ingen statslig kompensation eller indtægt. 2) Ved overskud/udbytte mindre end udlodningsloft indebærer udlodningsmodellen, at stiger forskel mellem overskud/udbytte og udlodningsloft, stiger den statslige kompensation grundet 50/50-risikofordeling mellem stat og udlodningsmodtagerne og formindskes forskel mellem overskud/udbytte og udlodningsloft, falder den statslige kompensation grundet 50/50-risikofordeling mellem stat og udlodningsmodtagerne. 3) Ved overskud/udbytte større end udlodningsloft indebærer udlodningsmodellen, at stiger forskel mellem overskud/udbytte og udlodningsloft, stiger den statslige indtægt grundet 50/50-risikofordeling mellem stat og udlodningsmodtagerne og formindskes forskel mellem overskud/udbytte og udlodningsloft, falder den statslige indtægt grundet 50/50-risikofordeling mellem stat og udlodningsmodtagerne. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgere Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne eller det frivillige foreningsliv. 7. De miljømæssige konsekvenser Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. 9. Høring Ud over de relevante ministerier har udkast til lovforslag været sendt i høring hos: Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brammer Advokater, Casinoforeningen, Center for Ludomani, CEPOS, Compu-Game A/S, DR, Danmarks Bridgeforbund, Danmarks Rederiforening, Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danmarks Tankesports-Forbund, Danmarks Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automat Expert A/S, Dansk Backgammon Forbund, Dansk Boldspil-Union (DBU), Danske Dagblades Forening, Dansk Døve-Idrætsforbund, Dansk 11

12 Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Dansk Galop, Dansk Go Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Dansk Handicap-Idræts Forbund, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk L Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk MisbrugsBehandling i Århus, Dansk Skak Union, Dansk Skoleidræt, Dansk Skole Skak, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Spil A/S, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Skytteforeninger (DDS), De Samvirkende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Det Danske Klasselotteri A/S, Det Centrale Handicapråd, Divisionsforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), European Betting and Gaming Association, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansrådet, FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Centeret, Friluftsrådet, Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF), Horesta, Horten, ISOBRO, JKL A/S, Jyllands Attraktioner, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kortclub en af 1993, Ladbrokes Nordic, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrugslotteriet, Landsskatteretten, Lokale- og Anlægsfonden, Majorgaarden, Pokerstars v. Nikolaj Bøgh, JKL A/S, RGA Remote Gambling Association, Retssikkerhedschefen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Stanleybet, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Team Danmark, TV 2 og Varelotteriet. 10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser Økonomiske konsekvenser for Ingen stat, regioner og kommuner Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Negative konsekvenser Udlodningsmodtagerne sikres i 2012 et udlodningsbeløb på ca. 1,735 mia. kr., hvilket svarer til udlodningen for regnskabsåret 2008 reguleret med den skønnede udvikling i forbrugerpriserne, samt et beløb fra staten på 35 mio. kr. I løbende priser svarer det til en stigning i udlodningsbeløbet på ca. 125 mio. kr. i forhold til beløbet for regnskabsåret 2008 på 1,610 mia. kr. Fremover gælder der et udlodningsloft, der reguleres med udviklingen i forbrugerprisindekset, og hvor staten og overskudsmodtagerne deler forskellen mellem overskuddet og udlodningsloftet efter en 50/50-risikodeling. Hvis overskuddet/udbyttet i 2013 er på 1,640 mia. kr., vil der ske en statslig kompensation til udlodningsmodtagerne på 130 mio. kr., jf. afsnit 4 ovenfor. Ingen Ingen 12

13 Administrative konsekvenser Ingen Ingen for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Den foreslåede bestemmelse fastslår, hvad det er for et beløb, som skal fordeles mellem udlodningsmodtagerne i henhold til lovforslaget. Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse fastslår, at de beløb, der skal udloddes via de øvrige bestemmelser i lovforslaget, er overskuddene hos Danske Spil A/S fra udbud af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S i medfør af lov om spil. I lighed med det, der gælder i dag, opgøres overskuddet fra Danske Spil A/S for så vidt angår udbud af lotteri og heste- og hundevæddemål her i landet i medfør af lov om spil, som overskuddet efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinster samt udgifter til administration, afskrivning, henlæggelser m.v. samt udbytte. For så vidt angår Det Danske Klasselotteri A/S forudsættes udbyttet fastsat og udbetalt som hidtil. De senere år har Det Danske Klasselotteri A/S udbetalt udbytte næsten svarende til regnskabsperiodens resultat efter skat. Overskud fra lotteri og heste- og hundevæddeløb»her i landet«omfatter ikke Færøerne og Grønland. Se i øvrigt bemærkningerne til 15. Samtidig med nærværende lovforslag har skatteministeren fremsat forslag til lov om spil, hvor det i 6 fastsættes, at tilladelse til udbud af lotteri gives til Danske Spil A/S, i 8 fastsættes, at tilladelse til udbud af klasselotteri gives til Det Danske Klasselotteri A/S, samt i 12, at tilladelse til udbud af heste- og hundevæddemål gives til Danske Spil A/S. Til stk. 2 Det følger af den foreslåede bestemmelse, at beløbet, som udloddes i et givent kalenderår, er baseret på regnskabsperioden, der afsluttes i det forudgående kalenderår. Det betyder for denne lov, at første udlodning foretages i 2012 på baggrund af regnskabsåret 2011 for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte overskud hos Danske Spil A/S. Udlodningen i 2011, på baggrund af det nuværende Danske Spil A/S overskud for 2010, foretages efter de gældende regler i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved 16 i lov nr. 512 af 12. juni Se endvidere bemærkningerne til 14, stk. 4. Det Danske Klasselotteri A/S s regnskabsår løber i dag fra d. 1. april til d. 31. marts. Det betyder, at det første udbytte, der vil skulle udloddes efter de foreslåede regler fra Det Danske Klasselotteri A/S, skal udloddes i 2012 på baggrund af regnskabet løbende fra 1. april 2010 til 31. marts For de udlodningsmodtagere, som af historiske årsager i forbindelse med overgangen fra omsætningsmodtagere til overskudsmodtagere har fået udbetalt deres udlodning a conto forlods, samt for de ministerier, som forlods har fået acontoudbetalinger til administration, fortsættes denne praksis, således at acontobeløb udbetales i løbet af det pågældende regnskabsår med efterfølgende regulering, når overskuddet og udbyttet opgøres ved regnskabsårets afslutning. 13

14 Til stk. 3 Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der i 2012 fastsættes en startudlodning til de i loven fastsatte udlodningsmodtagere på mio. kr., realt svarende til udlodningen til samme modtagere i Startudlodningen reguleres med forbrugerprisindekset fra 2009 til 2012 og forventes at svare nominelt til ca. 1,7 mia. kr., jf. stk. 6, hvortil lægges et beløb på 35 mio. kr. fra staten, således at startudlodningen i 2012 forventes at svare til ca. 1,735 mia. kr. Startudlodningsbeløbet i 2012 gøres således uafhængigt af overskuddene fra lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S jf. stk. 1. Til stk. 4 Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der i 2012 fastsættes et udlodningsloft, som beregnes på baggrund af overskuddene og udbyttet for regnskabsåret, der afsluttes i 2011 for selskaberne nævnt i stk. 1. Udlodningsloftets fastsættelse er således afhængigt af, hvad overskud og udbytte, jf. stk. 1, er for regnskabsåret afsluttet i Se i øvrigt bemærkningerne til stk. 2 for så vidt angår Det Danske Klasselotteri A/S overskud. Udlodningsloftet fastsættes efter princippet om en 50/50-risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og staten set i forhold til startudlodningsbeløbet. Såfremt overskuddene og udbyttet i 2011 tilsammen udgør et beløb på 1,735 mia. kr. nominelt (1.610 mio. kr. realt tillagt et beløb på 35 mio. kr. nominelt), hvilket er identisk med startudlodningsbeløbet, vil udlodningsloftet blive fastsat til 1,735 mia. kr. Hvis de samlede overskud/udbytte for 2011 overstiger 1,735 mia. kr., fastsættes udlodningsloftet til startudlodningsbeløbet fratrukket forskellen mellem overskuds/udbytte-beløbet og startudlodningsbeløbet. Såfremt de samlede overskud for 2011 er mindre end 1,735 mia. kr., fastsættes udlodningsloftet til startudlodningsbeløbet tillagt forskellen mellem startudlodningsbeløbet og overskuds/udbytte-beløbet. Beløbet på 1,735 mia. kr. tager udgangspunkt i, at overskuddet for regnskabsåret 2008 på mio. kr. bliver reguleret med udviklingen i forbrugerpriserne fra 2009 til 2012 og tillagt et beløb på 35 mio. kr. Udlodningsloftet fastsættes eksempelvis således: Eksempel 1: Samlet beløb, jf. stk. 1, på mio. kr. nominelt Startudlodningsbeløbet 50/50-risikodeling i forhold til startudlodningen Udlodningsloft mio. kr. 0 mio. kr mio. kr. Eksempel 2: Samlet beløb, jf. stk. 1, på mio. kr. nominelt Startudlodningsbeløbet mio. kr. Startudlodning minus overskud (1.735 mio. kr mio. kr.) mio. kr. Udlodningsloft mio. kr. Eksempel 3: Samlet beløb, jf. stk. 1, på mio. kr. nominelt Startudlodningsbeløbet mio. kr. Overskud minus startudlodning (1.835 mio. kr mio. kr.) mio. kr. Udlodningsloft mio. kr. 14

15 Til stk. 5 Den foreslåede bestemmelse regulerer udlodningen fra De beløb, som udloddes til udlodningsmodtagerne, er baseret på overskuddene henholdsvis udbytte, jf. stk. 1, og ud fra princippet om en 50/50- risikodeling mellem udlodningsmodtagerne og staten i forhold til udlodningsloftet som fastsat i stk. 4. Såfremt overskuddene fra lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S samt udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, jf. stk. 1, er mindre end udlodningsloftet, kompenserer staten udlodningsmodtagerne for halvdelen af forskellen mellem overskud og udlodningsloft. Kompensationen fordeles mellem udlodningsmodtagerne efter fordelingsnøglen i 2, stk. 1. Såfremt overskuddene fra lotteri og heste- og hundevæddemål hos Danske Spil A/S og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S, jf. stk. 1, overstiger udlodningsloftet, deles det overskydende beløb ligeligt mellem udlodningsmodtagerne og staten. Det overskydende beløb til udlodningsmodtagerne fordeles efter fordelingsnøglen i 2, stk. 1. Til stk. 6 Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at udlodningsloftet, jf. stk. 4 og 5, reguleres årligt med forbrugerprisindekset. I den nuværende lovgivning er anvendt indeks i personskattelovens 20, hvilket dog ikke anses for hensigtsmæssigt at videreføre. Ved fastsættelsen af udlodningsloftet for 2012 er prisudviklingen i 2012 ikke kendt, og der anvendes derfor et skøn herfor. Konkret anvendes Finansministeriets skøn for prisudviklingen i 2012, som det fremgår af den til enhver tid nyeste udgave af Økonomisk Redegørelse. Til 2 Fordelingsnøglen i den nuværende tips- og lottolov foreslås videreført i denne bestemmelse uændret i forhold til de nugældende regler. Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse fastslår, at overskuddene ved lotteri, heste- og hundevæddemål og udbytte fra Det Danske Klasselotteri A/S samt eventuel statslig kompensation, der fremkommer som nævnt i lovforslagets 1, fordeles på følgende måde: 1) 70,18 pct. til Kulturministeriet, 2) 12,67 pct. til Undervisningsministeriet, 3) 3,39 pct. til Miljøministeriet, 4) 10,42 pct. til Socialministeriet, 5) 2,95 pct. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og 6) 0,39 pct. til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Den i 2, stk. 1, foreslåede overskudsdeling svarer til den fordelingsnøgle, der i dag findes i tips- og lottolovens 6 A, dog således at Finansministeriets tidligere pulje til almennyttige formål jf. 6 A, stk. 1, nr. 7, som ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev overført til kulturministeren, nu indgår som en del af Kulturministeriets samlede midler. Til stk. 2 Efter forslaget til stk. 2 kan ministerierne henlægge midler, der ikke er anvendt i de enkelte år, til fonde under de pågældende ministeriers bestyrelse. 15

16 Til stk. 3 Efter forslaget til stk. 3 kan ministerierne henlægge tilsynet med organisationers fordeling af midler i medfør af lovforslagets 3-8 til Økonomistyrelsen. Til 3 Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelse fastsætter fordelingen af Kulturministeriets andel af midlerne. I forhold til den gældende lovs 6 B er Kulturministeriets midler suppleret med Finansministeriets tidligere puljer til almennyttige formål, som ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev overført til kulturministeren. Procentfordelingen i forhold til tidligere er således udelukkende ændret i forhold til tilføjelsen af de to almennyttige puljer og den heraf forøgede procentfordeling til Kulturministeriet fra 66,44 til 70,18. Kulturministeriets pulje fordeles på 9 delpuljer. 1. Team Danmark Delpuljen udgør 7,19 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. Team Danmark modtager desuden et tilskud fra Danmarks Idræts-Forbund på 7,97 pct. af DIF s pulje, jf. nedenfor under nr. 2. Team Danmark fordeler midlerne i overensstemmelse med lov nr. 288 af 26. april 2004 om eliteidræt. I henhold til bemærkningerne til samme lov indgås der en resultatkontrakt mellem Team Danmark og Kulturministeriet. 2. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Delpuljen udgør 23,77 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. I overensstemmelse med de gældende regler ydes tilskuddet til DIF på vilkår af, at DIF fortsat har det økonomiske ansvar for Danmarks Tankesportsforbund, Danmarks Døveidrætsforbund og Dansk Handicapidrætsforbund. En del af DIF s tilskud skal således kanaliseres videre til disse forbund. Af udlodningen til DIF overføres fortsat et særskilt tilskud til Dansk Boldspil Union udgørende 2,2 pct. af udlodningen til DIF. DIF er endvidere fortsat forpligtet til at yde tilskud til Team Danmark; dette tilskud udgør 7,97 pct. af tilskuddet til DIF. Tilskud til Danmarks Olympiske Komité indgår i DIF s generelle tilskud. Der indgås aftale mellem DIF og kulturministeren om, hvilke indsatsområder DIF særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DIF aflægger årligt rapport herom til kulturministeren. 3. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Delpuljen udgør 21,66 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. De Danske Skytteforeningers andel af DGI s pulje udgør 14,7 pct. Der indgås aftale mellem DGI og kulturministeren om, hvilke indsatsområder DGI særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DGI aflægger årligt rapport herom til kulturministeren. 4. Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Delpuljen udgør 3,23 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. DFIF er forpligtet til ud af sit tilskud at yde et tilskud på 3,5 mio. kr. til Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne. Der indgås aftale mellem DFIF og kulturministeren om, hvilke indsatsområder DFIF særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. DFIF aflægger årligt rapport herom til kulturministeren. De i nr. 1-4 nævnte puljer fordeles af de pågældende organisationer, jf. forslaget til 3, stk

17 5. Lokale- og Anlægsfonden Delpuljen udgør 6,91 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. Lokale- og Anlægsfonden har til formål at yde støtte til anlæg inden for idræt, fritid, kultur og friluftsliv. Fonden kan bl.a. yde støtte til byggeri af idrætsfaciliteter, væresteder, biografer, kulturhuse, udstillingssteder, museer m.v. Lokale- og Anlægsfonden skal koncentrere sin indsats om områderne breddeidrætsanlæg, børne- og ungdomsområdet, friluftsliv og de små lokale projekter, hvor idræt og kultur ofte deler faciliteter. Puljen fordeles af Lokale- og Anlægsfondens bestyrelse, jf. forslaget til 3, stk. 3. Bestyrelsen skal fortsat sammensættes på den måde, at et medlem udpeges af Danmarks Idræts-Forbund, et medlem udpeges af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, et medlem udpeges af Dansk Firmaidrætsforbund, et medlem udpeges af Dansk Ungdoms Fællesråd, et medlem udpeges af Friluftsrådet, og fire medlemmer udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger formanden. En repræsentant for KL er tilknyttet bestyrelsen som tilforordnet. Genbeskikkelse kan finde sted. Der indgås aftale mellem Lokale- og Anlægsfonden og kulturministeren om, hvilke indsatsområder Lokale- og Anlægsfonden særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. Lokale- og Anlægsfonden aflægger årligt rapport herom til kulturministeren. 6. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond Delpuljen udgør 7,76 pct. af Kulturministeriets samlede pulje. Puljen fordeles af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfonds bestyrelse, jf. forslaget til 3, stk. 4. Sammensætningen af Hestevæddeløbssportens Finansieringsfonds bestyrelse samt fondens formål følger af 11 og bemærkningerne hertil. Der indgås aftale mellem Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond og kulturministeren om, hvilke indsatsområder Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond aflægger årligt rapport herom til kulturministeren. 7. Kulturelle formål Delpuljen udgør 24,15 pct. af Kulturministeriets samlede pulje og fordeles til henholdsvis alment kulturelle formål og idrætsformål. Puljen fordeles efter forslaget til 3, stk. 5, af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Støtten til alment kulturelle formål fordeles af kulturministeren til konkrete formål samt et antal underpuljer, hvis midler med bistand af fagkyndige på de forskellige områder løbende kan fordeles af kulturministeren. Støtte til idrætsformål omfatter bl.a. tilskud til idrætsforskning, Antidoping Danmark m.v., til mindre landsdækkende idrætsorganisationer (Dansk Skoleidræt, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger m.fl.), handicapidræt samt til brevduesporten. 8. Landsdækkende almennyttige formål Delpuljen udgør 4,06 pct. af Kulturministeriets samlede pulje og fordeles til landsdækkende almennyttige formål. Puljen fordeles efter forslagets til 3, stk. 6, af kulturministeren. Baggrunden for puljen er et ønske om at støtte foreninger og organisationer, der udfører et i alment omdømme anerkendt, uegennyttigt arbejde. Eksempler på uegennyttigt arbejde er udviklings- og nødhjælp eller udbredelse af kendskab og kontakt med forskellige befolkningsgrupper og/eller lande. Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordeling af puljen. Bekendtgørelsen skal indeholde bestemmelser om kriterier for tildeling af støtte, administration af puljen, regnskabsaflæggelse samt spørgsmålet om klageadgang. 17

18 Kriterierne for tildeling af støtten tager udgangspunkt i driftsstøtte til foreninger og organisationer med et almennyttigt sigte. For at kunne opnå støtte fra puljen skal ansøgende foreninger og organisationer opfylde en række kriterier, der konkretiseres i bekendtgørelsen. Kriterierne vil stille krav til vedtægter, aktiviteter samt regnskab og årsberetning for tidligere år mv. Støtten beregnes på baggrund af mængden af ansøgere, som opfylder kriterierne, samt nøgletal for de godkendte ansøgere, herunder omsætning og egenfinansiering. 9. Andre almennyttige formål Delpuljen udgør 1,27 pct. af Kulturministeriets samlede pulje og fordeles til andre almennyttige formål. Puljen fordeles efter forslaget til 3, stk. 5, af kulturministeren med godkendelse af Folketingets Finansudvalg. Støtten til almennyttige formål fordeles af kulturministeren som støtte til humanitære, velgørende og andre almennyttige konkrete formål, herunder til anskaffelser, projekter og diverse andre aktiviteter. Til 4 Den foreslåede bestemmelse fastsætter fordelingen af Undervisningsministeriets andel af midlerne. Til stk. 1 Undervisningsministeriets andel af midlerne udgør 12,67 pct. Undervisningsministeriets andel af midlerne fordeles således, at 1. 63,30 pct. anvendes til støtte af ungdomsformål, 2. 24,08 pct. anvendes til støtte af de landsdækkende oplysningsforbund m.fl. og 3. 12,62 pct. anvendes til undervisning og folkeoplysning. Til stk. 2 Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling af puljen sker efter regler, som er fastsat af Dansk Ungdoms Fællesråd efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet. Midlerne fordeles primært til den almindelige drift af landsdækkende ungdomsorganisationer, der er selvstændige foreninger. Der fordeles desuden midler til projektstøtte til grupper og enkeltpersoner. Det følger af den gældende 6 C, stk. 2, at Tipsungdomsnævnet godkender de mere overordnede regler, mens Dansk Ungdoms Fællesråd efter bemyndigelse fra nævnet fastsætter de mere detaljerede regler for fordelingen og anvendelsen af midlerne. Praksis er imidlertid, at Dansk Ungdoms Fællesråd udsteder et samlet regelsæt for fordeling og anvendelse af tips- og lottomidlerne efter forudgående godkendelse af Tipsungdomsnævnet. Den foreslåede bestemmelse er således en præcisering af den gældende procedure for fastsættelse af regler om Dansk Ungdoms Fællesråds fordeling af tipsmidlerne. Det er Tipsungdomsnævnets afgørelse, hvilken grad af selvbestemmelse Dansk Ungdoms Fællesråd har ved fastsættelsen af reglerne om fordeling af tipsmidlerne. Det er dog en forudsætning, at Tipsungdomsnævnet som udgangspunkt giver Dansk Ungdoms Fællesråd en udstrakt grad af selvbestemmelse, som efter omstændighederne kan indskrænkes. Det foreslås, at det i bestemmelsens stk. 2, 1. og 2. pkt., præciseres, at Dansk Ungdoms Fællesråd i de regler, der fastsættes om fordeling af midlerne, også fastsætter, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at modtage støtte fra puljen, og hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med ansøgning om støtte fra puljen. Dansk Ungdoms Fællesråd fastsætter endvidere efter godkendelse af Tipsungdomsnævnet regler om, hvordan der føres kontrol med, at betingelserne for at modtage støtte fra puljen er opfyldt, 18