Kolofon: Af Pernille Lisborg, Bibliotekar, Frederikshavn Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolofon: Af Pernille Lisborg, Bibliotekar, Frederikshavn Bibliotek"

Transkript

1 vergrunden - Et anderledes bogkatalog #05 Sommer 2008 Tolkien Immigrantlitteratur Apokalypsen Og meget mere... GRATIS Katalog-magasin Med præsentation af nye spændende bøger 1

2 Leder Af Brian Stevn Hansen CVR#: Nørresundby Strandgade 6, 3. th. Overgrunden Udgiver: Kolofon: Noget du skal vide Af Pernille Lisborg, Bibliotekar, Frederikshavn Bibliotek Hurra, hurra og tillykke med os. Første nummer af Overgrunden kom på gaden i maj 2007, så med nummeret her har vi 1 års fødselsdag. Det er vi selvfølgelig glade for på redaktionen. Vi er også glade for, at så mange glæder sig med os. Læserne får fat i Overgrunden via deres lokale boghandler. Stadig flere biblioteker tilbyder Overgrunden til deres lånere. Selv om andre medier tiltrækker sig opmærksomhed, vækker tilbudet om inspiration og information om bøger og bogkultur interesse. Ikke mindst hos bibliotekerne, hvor vi nu har fået en aftale med Litteratursiden. Bibliotekernes webinitiativ vil nu også være at finde her på siderne i Overgrunden. Vi er fundet sammen i det oplagte interessefællesskab om bøgerne, og også hurra for det. Ellers er nummeret præget af myter. Tolkien mente, at myterne hører med til at være menneske. Der tegnes et portræt af denne myternes mester. Mytologien omkring apokalypsen har de et specielt forhold til i USA. Det viser sig i deres litteratur. Sort humor optræder med vid og med bid både hid og did. Det ser vi nærmere på, men også på det myte-stof, der faktisk uomgængeligt har rod i virkeligheden. Den russiske zarina Dagmar kom fra Danmark. Nu er hun her igen i Maria Hellebergs roman. Modbydelighederne under 2. Verdenskrig har Morten Brask forsøgt at skildre i Havet i Theresienstadt. I interviewet spørges den unge debutant om sin fascination af en heldigvis svunden fortid. Vi må alle sammen forholde os til nutiden i mikset af den historiske fortids fakta og den mytologi, der er et andet ord for kultur. Når folk flytter til et andet land, bliver den slags spørgsmål endnu mere nærværende, som det beskrives i artiklen om jødisk-amerikansk immigrantlitteratur. God læselyst Web: Kontakt: tydeligt angives Christian Brandt Indhold må citeres, hvis kilde Mail: Janni Iben Stevn Hansen indhold. Tlf: / Brian Stevn Hansen Redaktion: Oplag: ISSN#: for trykfejl og annoncernes Per Strande Overgrunden tager forbehold Forsidemaleri: Sex, kærlighed og grusomhed. romandebut fra Aalborg. Stærk Det er på mange måder en grusom roman, Janni Olesen har skrevet. Grusom, fordi kærlighed i den grad kan ødelægge et menneske. I hvert fald hvis den kærlighed er iblandet smerte, fornedrelse og en kronisk angst for ensomhed. Noget du skal vide har to hovedpersoner, Elisa og Jakob. Og så selvfølgelig Thomas, som er målet for både Elisas og Jakobs kærlighed, og som er den person, der ændrer begges liv radikalt. Jakob er et par og tyve, går på VUC og bor i begyndelsen af romanen sammen med smukke, rige, usikre Maria. Men Jakobs drømme og seksuelle fantasier bliver af mere og mere homoseksuel karakter. Han forlader Maria og begynder at mødes med Thomas. Thomas er gift med norske Sissel, underviser på VUC og er en meget erfaren og kynisk forfører og forbruger af både kvinder og mænd. Elisa underviser også på VUC. Hun er lærer for Jakob og meget betaget af ham. Men hun forføres ligeledes af Thomas og overrumpler en dag Jakob og Thomas i skolens kælder. Dette kunne udløse et trekantsdrama, men det gør det ikke. Romanen handler nok om jalousi, men den handler i højere grad om identitet og seksualitet, og om ensomhed og kynisk brug af andre mennesker til opfyldelse af egne behov. Forfatteren leger selv lidt med identiteten, idet de afsnit, der handler om Jakob, er fortalt i jeg-form, mens de afsnit, der handler om Elisa, er fortalt i 3. person. Og så synes jeg altså, det er ret modigt af en kvinde at kaste sig ud i vilde beskrivelser af sex mellem to mænd! Romanen foregår i Aalborg, og det er bestemt ikke fordi, jeg har noget imod københavnerromaner, men for en nordjyde som mig er det altså lidt sjovt, når personerne går forbi Karolinelund, Nordkraft og Nordjyllands Kunstmuseum. Noget du skal vide er en rigtig god roman. Janni Olesen er en virkelig dygtig fortæller. Hendes sprog er frækt og selvsikkert, og persontegning og handling er troværdig og vedkommende. Jeg ser frem til næste roman fra hendes hånd! Janni Olesen 2 Artikel Anbefaling 3

3 Immigrantlitteraturens renæssance Af Susanne Bernstein, cand.mag. Jødisk-amerikansk litteratur oplever for tiden en renæssance. De danske forlag har på det seneste udgivet en strøm af oversættelser derfra, fx Paul Austers Illusionernes Bog (2002), ægteparret Jonathan Safran Foers Ekstremt højt & utrolig tæt på (2005), Nicole Krauss Kærlighedens historie (2006) og Michael Chabons Det Jiddische Politiforbund (2007) for blot at nævne et lille udpluk. Vækker genklang Der er selvfølgelig mange grunde til, at den type litteratur er populær og vækker genklang hos danske læsere. De nævnte forfattere er efterkommere af jødiske Immigranter, og som følge deraf prægede af deres opvækst, selvom de ikke nødvendigvis selv er praktiserende jøder. I en artikel i magasinet Goldberg (# 5, december 2007) skriver Fran Hopenwasser i forbindelse med erkendelsen af, at en ny generation af amerikansk-jødiske forfattere er på vej frem:... Blandt de nye strømninger inden for litteraturen er der forfattere, som beskæftiger sig med spørgsmål om tro og tvivl, og som måske i frygt for at miste den jødiske arv fordyber sig i Holocaust og lidelseshistorier.... Også i Danmark er disse strømninger mærkbare, ikke mindst fordi vores samfund efterhånden er blevet multikulturelt, så derfor har vi i høj grad brug for en litteratur, der kan afspejle dette. Tro, tvivl, tradition, fornyelse, håb og frygt for fremtiden disse emner, som er genstand for betragtning hos den nye generation af forfattere i USA, bekræfter deres universalitet ved at være lige så aktuelle herhjemme. Forskellige kulturer Men den nyere jødisk-amerikanske litteratur er ikke vokset ud af ingenting; den har haft et solidt fundament at bygge på. I midten af 1700-tallet emigrerede sefardiske jøder fra Spanien og Portugal til Amerika, og den litteratur, de skrev, var primært bønskrifter og erindringer. I årene fremover udviklede den sig til også at omfatte skønlitteratur, digte og drama. Der er almindelig enighed om, at den havde sin blomstringstid i midten af 1900-tallet, hvor forfattere som fx Saul Bellow, Philip Roth og Bernard Malamud satte dagsordenen. I deres forfatterskab beskæftigede de sig med at finde balancen i livet og med at håndtere de to kulturer, de to kulturer, de befandt sig i krydsfeltet af. Forfatterne udforskede konflikten mellem det sekulære samfund og jødisk tradition. De var børn af østeuropæiske, jødiske indvandrere, der var kommet til landet i den store indvandringsbølge i perioden 1880 erne De fleste slog sig ned i New Yorks Lower East Side, medbringende deres Shtetlkultur. I 1924 satte en stramning af emigrationslovgivningen en stopper for tilstrømningen. Ikke mindst de vesteuropæiske indvandrere, der allerede opholdt sig i USA, var skræmte over de store mængder af billig arbejdskraft, som væltede ind i landet. Derfor fik de ad lovgivningens vej forhindret flere i at komme. Fremover, indtil 1965 hvor loven blev helt ophævet, kom der kun et symbolsk antal. Legendarisk forfatter og journalist En af dem der ankom til Amerika i var den legendariske forfatter og journalist Abraham Cahan. Han er nok mest kendt for at have grundlagt og redigeret den jiddischsprogede avis Forverts (Fremad) i 1897 med bl.a. nobelpristagere som Isaac B. Singer og 4 Artikel Artikel, 5

4 Elie Wiesel i redaktionen. Denne avis fik en læserskare på , og det siger sig selv, at dens indflydelse var enorm, når den kunne nå ud til så mange. Den var et bindeled mellem Amerika og læsernes oprindelige hjemland; den var en kilde til underholdning og information. Der er ingen tvivl om, at Forverts, som stadig eksisterer og bliver udgivet en gang om ugen i New York, var et værdifuldt redskab til at assimilere læserne, de jiddischtalende greenhorns, ind i den amerikanske kultur. Cahan blev samlingspunkt for sine landsmænd, dels fordi han var en karismatisk personlighed, dels fordi han lynhurtigt formåede at tilegne sig sit nye hjemlands sprog og kultur og formidle det videre. Hans debutroman, YEKL A Tale of the New York Ghetto, fra 1896 er et udmærket eksempel på denne formidling. Romanen er her godt 100 år senere mere relevant end nogensinde, og er i 2007 udkommet for første gang på dansk med titlen YEKL en fortælling fra New Yorks ghetto. Mange har fremhævet Cahans roman The Rise of David Levinsky fra 1917 som værende den vigtigste roman skrevet af en jødisk immigrant, og i The Cambridge History of English and American Literature, bd står der, at den er den bedste jiddishe roman skrevet på engelsk. Der tilføjes at den:... er en bedre refleksion af jødisk liv i amerikanske omgivelser end al amerikansk-jiddisch skønlitteratur tilsammen. Romanen udkom på dansk i 2006 med titlen David Levinskys Nye Verden, og Samuel Rachlin nævner i sin introduktion at... det lykkes Cahan at fortælle en historie, der fænger og holder fast. Det er jo nok fordi temaerne, identitet og integration, er lige så aktuelle i dag som dengang, og så er det vel ikke så mærkeligt at den type litteratur i øjeblikket oplever en renæssance. 6 Artikel, Proskrift Artikel, Aalborg universitets forlag 7

5 Den amerikanske apokalypse Af Steen Christiansen, Ph.d. Den er ikke til at undgå, den lurer lige om hjørnet, hvor end vi kigger: Apokalypsen er nær, og det har den altid været. I disse tider får vi de fleste apokalyptiske indtryk gennem amerikansk populærkultur; tænk bare på film som The Day After Tomorrow, I Am Legend, Cloverfield og mange flere. Intet er så populært, som at se Jorden gå under for øjnene af os, destruktion på enorm, ufattelig skala. Filmmediet er naturligvis velegnet til disse spektakulære billeder, men apokalypsen har længe været en del af det amerikanske samfund. Kimen til apokalypsen ligger i Biblen, og apokalypse betyder oprindeligt altings afklaring, og er dermed en glædelig begivenhed - hvis man altså står på den rigtige side af skellet. Apokalypsens afklaring er nemlig af religiøs karakter, så de rettroende bliver skånet og de vantro slået ned. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at apokalypsen har så stor genklang i den amerikanske kultur, for USA er kendetegnet ved at være grundlagt af puritanere, som så det som deres fineste hverv at omvende nok til den rette tro, inden dommedag. Det er denne oprindelse, som har sat sig tydelige spor i den amerikanske kultur og ikke mindst i den amerikanske litteratur, som er det, dette essay kort stiller ind på. Her skal det retfærdigvis nævnes, at der findes mange dommedagsvisioner, også uden for det amerikanske samfund, men USA har altid haft et særligt forhold til apokalypsen og dens væsen. Et af de tidligste eksempler på, hvordan puritanismen kom til udtryk, finder vi hos Jonathan Edwards ( ), præst, teolog og missionær. Han er mest kendt for sin prædiken Sinners in the Hands of an Angry God ( Syndere i hænderne på en vred Gud, første gang afholdt 1741), som netop stiller skarpt på apokalypse, konvertering af jøder og menneskets synd. Der lægges ikke fingre imellem, når Edwards fortæller, hvordan syndere skal kastes i helvede og brænde for evigt. Her bliver det tydeligt, hvordan altings afklaring måske nok er en god ting, men bestemt også en trussel mod de syndere, som ikke har fulgt troens snævre sti. USA s overlevelse bliver altså et spørgsmål om at være rettroende og sørge for at samfundet er kristent - på den rigtige måde, forståes. Denne grundlæggende tankegang om samfundet delt i to - os, de rigtigt troende kontrasteret med de andre, de forkert troende - finder sit udtryk i mange forskellige former, men det mest interessante er vel at kigge lidt nærmere på en af de mest kendte amerikanske romaner: Moby-Dick. Apokalypsen i amerikansk litteratur Herman Melvilles roman fra 1851 handler om Kaptajn Ahab, som er på jagt efter hvalen Moby-Dick; et særdeles bestialsk bekendtskab. Romanen fortælles af sømanden Ishmael, som fortæller om sine oplevelser for lang tid siden. Romanen er fortættet af symboler, og mange af dem har helt klart apokalyptiske undertoner. Skibet Ishmael og Ahab sejler på kaldes Pequod, hvilket næppe er et helt tilfældigt navn. Navnet er nemlig opkaldt efter indianer-stammen Pequot, som blev udslettet af puritanerne. Uden at afsløre for meget om dette klassiske værk, kan man nævne, at der er et vist skæbnefællesskab mellem indianerstammen og skibet. Men det vigtigste i romanen, er naturligvis jagten på hvalen. Her er det ganske åbenlyst, at hvalen læses som Leviathan, det søuhyre, som optræder i Biblen, og Ahab er den prædikant, som får sine mænd til at jagte hvalen til den bitre ende. Den apokalyptiske tone følges igennem med et mandskab, som har repræsentanter fra alle de folkeslag, som var i USA på det tidspunkt: sorte, hvide og ikke mindst indianere. Skibet bliver et symbol på USA; et USA, som stirrer sig blindt på bæstet i Åbenbaringen og hovedkulds forfølger det. Dermed er Melvilles roman en sarkastisk udlevering af samtiden, fordi han udstiller den fanatisme og en-øjethed, som ligger så dybt i det amerikanske samfund, ifølge Melville. Apokalypsens metafor bruges altså her til at gøre grin med dem, som ser apokalypsen som noget positivt, noget at se frem til. Melville fastholder derimod, at apokalypsen ikke er en afklaring men blot tåbeligt blændværk. Selvfølgelig findes der andre, knap så skjulte, apokalypser i den amerikanske litteratur. Jack London skrev for eksempel The Scarlet Plague, som foregik langt ude i fremtiden, efter verden var gået under på grund af den frygtede pest, titlen refererer til. Her er apokalypsen indtruffet, og det er mere den omvæltning som er sket, der er historiens fokus. USA går fra at 8 Artikel Artikel 9

6 være et hyperkapitalistisk samfund, hvor enkelte rige kontrollerer hele samfundet, og almindelige mennesker arbejder som slaver, til at blive et barbarisk sted efter pesten. Pludselig lever mennesker i stammer, og har kun svage minder om tiden før. Her er apokalypsen ikke nogen egentlig frelse, og der er ikke nogen åndelighed, som kan redde folk - det er tilfældigheder, der afgør, om man overlever pesten. Det er nok også denne type af apokalypse, som er den almindelige opfattelse: Verden går under, og nogle enkelte overlever og må klare sig videre. Et uendeligt antal af science fiction-romaner og -film har slået denne forståelse af apokalypsen fast. To verdenskrige og en kold krig gav da også rigelig lejlighed til at forestille sig en verden ødelagt af krig og ikke mindst atomvåben. Men her sniger den oprindelige forståelse af apokalypsen sig næsten umærkeligt ind igen, for pludselig dukker en klar skillelinje op: os og dem - USA og Sovjetunionen. USA s selvforståelse kan lige pludselig igen være funderet på at være det rettroende samfund, som står i frelst modsætning til ondskaben. Populærlitteraturen pressede denne symbolik for alt, hvad den var værd, med værker som Russel Hobans Riddley Walker, John Wyndhams Day of the Triffids (Da trifitterne kom) og Walter M. Millers A Canticle for Leibowitz (En messe for Leibowitz). Der findes dog også andre værker, som er mindre prægede af kold krigs tænkning, men som stadig har en apokalyptisk understrøm. Mere litterære eksperimenter som Thomas Pynchons Gravity s Rainbow vælter sig i absurde billeder på en verden på vej mod kollaps, mens Paul Austers In the Country of Last Things (I det sidstes land) beskriver en verden, hvor ordene forsvinder fra sproget og tager tingene med i faldet. Hovedpersonen Anna Blume går rundt i byen og oplever hvordan verden falder fra hinanden omkring hende; alting udtømmes, og intet nyt kommer til. Det interessante ved Paul Austers apokalypse er, hvordan altings forfald kædes sammen med altings afklaring: På sin vis er bogen en opsummering af det tyvende århundredes forfald og en anklage af forventningen om, at afklaringen kommer. Her er altså tale om et fællesskab med Melvilles anklage i Moby-Dick. Polarisering og kritik Her, hvor det lakker mod enden, kan vi altså skelne mellem to måder at bruge apokalypsen på i den amerikanske litteratur. Den ene er, hvor man bruger ødelæggelsen som et spektakulært skue, hvor tingene skelnes i sort og hvidt, mellem os, de retfærdige, og de andre, de fordømte, og hvor man er sikker på at blive retfærdiggjort, hvis man har stået på den rigtige side. Den anden er en kritik af forventningen om, at der kommer nogen afklaring, en kritik af forestillingen om en klar skillelinje mellem de rigtige og de forkerte. I en tid, hvor verden bliver polariseret igen i en krig mod terrorisme, er det næppe så sært, at den amerikanske populærkultur igen er begyndt at flyde over med apokalyptiske visioner. Dermed bliver det klart, at apokalypsetanken ikke kun handler om ødelæggelse, men i lige så høj grad om magt og forandring. Magten til at kunne skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert, men samtidig på en måde, som lader dommen komme fra et højere sted end en selv. Forandring af samfundet til det man ønsker. Den amerikanske apokalypse er altså netop amerikansk - en særlig forståelse af verden, som er dybt forankret i kulturen og markant afspejlet i litteraturen. Som det dog også fremgår, er denne særlige forståelse dog ikke ensbetydende med en enig forståelse af apokalypsen. Mange forholder sig kritisk til apokalypsen som løsningsmodel, hvilket også er tydeligt i nye romaner som David Mitchells Cloud Atlas og ikke mindst Cormac McCarthy The Road. Apokalypsens tid er på ingen måde forbi. Claus Høxbroe Beatpoeten på tur og med SOLSORTEN ER EN SKRIGENDE LORT VED DAGGRY Michael Søbygge Ferm- Pedersen EVIGHEDSSTUDENTER som bruger og misbruger mere end de læser Vibeke Trokmar Erindringerne fra et hus HUSET MED DE GRØNNE ØJENBRYN nyheder i maj FORLAGET RAVNEROCK 10 Artikel Artikel, Ravnerock 11

7 Som chili, der eksploderer i munden, BANG! Af Karin Hedemand, Viborg Bibliotekerne Maria Helleberg har gjort det igen! Endnu engang har Maria Helleberg været i stand til at give en dronning nyt liv. Atter har hun skildret en dansk prinsesses forvandling. Og denne gang er det skabelsen af en Zarina, det gælder. I romanen Dagmar Maria Feodorovna skildrer Maria Helleberg i dagbogs-form Dagmars dramatiske liv. Dagbogen er skrevet i Dagmars 10 sidste år fra 1918 til En periode, der på alle måder var skelsættende i Ruslands og verdens historie. Dagmar blev kejserinde i Rusland, og hun levede et liv i den vildeste luksus. Men hendes liv var voldsomt og tragisk. Som 16 årig forelsker hun sig i Nixa, søn af den russiske Zar. Forelskelsen er gensidig, men de to når kun at opleve Maria Helleberg en kort forelskelsesperiode før Nixa dør. Giftermålet bliver grebet praktisk an; hun bliver gift med broderen, Sasja, i stedet. Med ham får hun 6 børn, den ældste Nicki, bliver Ruslands sidste Zar, Nikolaj den Anden. Dagbogen er både rodet og springende, men hvor passer det dog godt til en Dagmar, som beskrives som bedrevidende, arrogant, og aldrende. Og så giver dagbogsformen mulighed for, at læseren kan få Dagmar i små bidder. Og det er fint, for hun er en stærk dame! Maria Helleberg uddyber her, hvad Dagmar var for en person. Du fremstiller Dagmar som en ikke helt igennem sød kvinde. Hvad var hendes bedste egenskab? Personlig styrke! Jeg kender ingen mennesker, som er helt igennem søde - det er noget, man kan dø af... Hun er en javertus!!!! Jeg havde problemer med hende lige til jeg læste hendes brev til Nicki efter mordet på Stolypin, hun håbede at folk sønderrev morderne, og Nicki blev rystet. Men det var min nøgle! Jeg begyndte at forstå hende. Var hun begavet og politisk bevidst, eller var hun en pyntedukke? Begge dele. Hun vågner op lukket inde i et overdådigt skrin uden luft og uden udgange. Og så tager hun de glæder, som følger med. Dagmar var ikke en perfekt mor, blandt andet holdt hun mere af nogle af sine børn end af andre. Hvad er årsagen til det? Hun forstår det ikke selv: samtiden var fuld af store børneflokke, og man vidste, at der var favoritter og det modsatte. Fjernheden i forholdet mellem forældre og børn gjorde forholdene sære. Hendes far elskede sine døtre og foragtede sin ældste søn Freddy (der var en begavet, sjov og flot fyr) men altså sin fars arving og modsætning... Hun glemmer sin syge søn George. De skal larme for at komme ind i hendes liv. Min bedstemor havde 11 børn. Min mor spurgte hende, hvem hun holdt mest af? Den som har mest brug for mig, var svaret. Det blev så min nøgle til Dagmars moderskab. Dagmar havde selv en gift elsker. Alligevel forbød hun sine børn skilsmisse og utroskab, hvordan kunne hun se sig selv i øjnene? Jamen hun har dobbelt bogholderi kørende overalt! Og hun formår jo at holde Chabka skjult - som hofchef etc. Hun overholder sine egne regler! Dagbogsformen med en udvalgt 10 års periode fungerer fint. Hvorfor valgte du perioden og formen? Åh, det skete sent i forløbet! Jeg var ved at miste overblikket, og ville så gerne have hendes bror Georg i Grækenland ind, plus svigerinden Ella. Louise på Rosinante foreslog, at Dagmar fik sin egen stemme, og at vi startede på Krim. Det virkede! Men bogen blev 200 sider kortere. Jeg synes, den er meget bedre i sin nye form, der er faktisk ikke noget, jeg savner bittert. Og jeg er så glad for, at hun fik sin egen stemme, for hun er en skrap lille sag, en af de små chilier, der ser så harmløse ud, men inde i munden, BANG! 12 Interview Interview, Peter og Ping 13

8 Myter er det stof, vi er gjort af Portræt af J.R.R. Tolkien Af Lars-Terje Lysemose, journalist og studielektor Som opsøgende reporter og medstifter af Imladris Danmarks Tolkienforening - har Lars-Terje Lysemose mødt to af J.R.R. Tolkiens børn og ligesindede fans på flere kontinenter, bladret i flere af Tolkiens originale manuskripter, som opbevares i en kælderhvælvning under et universitetsbibliotek i Milwaukee i USA, og været on location under Peter Jacksons filmatisering af The Lord of the Rings i New Zealand. Han har desuden stået for en dansk oversættelse af de dele af appendikserne til Ringenes Herre, som mangler i den danske udgave fra Gyldendal, i tidsskriftet Athelas. Hvorfor hedder det en stor, grøn drage? Hvorfor ikke: en grøn, stor drage? Det bliver jeg nødt til at finde ud af! Det siges om John Ronald Reuel Tolkien, der senere blev berømmet som hobbitternes fader og grundlægger af fantasy som en litterær genre, at barndommens undren over sproget blev kimen til hans senere virke som Oxford-professor i engelsk sprog og litteratur. For barndommens fortællinger om drager og eventyr tryllebandt i en sådan grad, at Tolkien som 10-årig satte sig for at lære de sprog, de fortællinger, som fascinerede ham så meget, var skrevet på, så han kunne læse de islandske sagaer om Ragnarok og kvadene om Beowulf og Grendel på deres originalsprog, vel at mærke; oldislandsk og oldengelsk! Samtidig begyndte han at udvikle en række selvopfundne fantasisprog, og faktisk udvikledes hans elversprog quenya så udførligt, at man i dag kan studere det på universitetsniveau! Livet igennem syslede den lidt excentriske engelske gentleman med sagn, myter, eventyr og de sprog, de var gjort af en passion han i øvrigt delte med en række gode venner og kolleger i kritikerklubben The Inklings, der ofte mødtes på en pub i det centrale Oxford, og som forfatteren C.S. Lewis, skaber af fantasy-universet Narnia, også var medlem af. Kritiker af Shakespeare I pubben blev de første kapitler af både Narnia-fortællingerne og Tolkiens The Hobbit or There and Back Again (1937, Hobbitten eller Ud og hjem igen) læst op, og meningsudvekslingerne kunne gå højt Tolkien brød sig fx ikke om Narnia-fortællingerne, fordi han kategorisk var modstander af allegorien som et litterært virkemiddel (løven Aslan er fx et billede på Gud). Han var også en arg kritiker af Shakespeare, som han faktisk afskyede, fordi han mente, at Shakespeare snød sine læsere. Tolkiens træ-lignende væsner, enterne, som passer skovens træer og siges at være de ældste skabninger i fantasyuniverset Middleearth (Midgård), er fx et direkte svar på Shakespeares Macbeth, hvor vi får at vide, at skoven rejser sig, fordi Macbeth bryder naturens orden, men i virkeligheden er det forklædte soldater, som blot har kamufleret sig i skovens løv. Hos Tolkien rejser enterne sig derimod faktisk, og går til angreb på Orthanc, troldmanden Sarumans fæstning, fordi han bryder naturens orden ved at brænde og fælde de træer, enterne er sat til at beskytte. Myter for myternes skyld Til sin død i 1973 hævdede Tolkien, at romanen The Lord of the Rings ( , Ringenes Herre) ikke havde noget hverken politisk eller religiøst budskab. Han anså The Lord of the Rings som ét samlet værk, der blot af trykketekniske grunde blev til tre udgivelser. Faktisk opdelte han romanen i seks bind plus appendikser. Denne roman skulle ikke ses i lyset af hverken 2. Verdenskrig eller den efterfølgende Kolde Krig. Nej, myter, sagn og eventyr skulle efter Tolkiens mening læses for underholdningens skyld, for deres egne heroiske og episke kvaliteters skyld, akkurat som skjalden, der underholdt hof og krofolk i middelalderen. Og det var vigtigt for ham, at eventyrets univers blev troværdigt for læserne derfor tegnede han udførlige kort over landskabet, udfærdigede stamtræer over hobbitternes indviklede familieforhold, opfandt forskellige sprog til hver race, og skabte dermed en ikke bare troværdig, alternativ virkelighed, men et helt univers, man som læser kan leve sig ind i og lade sig fascinere af. Tolkien blev da heller aldrig færdig med at udvikle sit univers hans 14 Artikel Artikel 15

9 hjertensbarn, The Silmarillion, med fortællinger fra de ældste tider, som han havde skrevet på siden 1. Verdenskrig, blev først udgivet posthumt i At The Lord of the Rings ikke skulle læses allegorisk betyder dog ikke, at romanen ikke indeholder en række moralske budskaber, ligesom Tolkiens egne oplevelser fra tiden som soldat under 1. Verdenskrig tydeligt fremgår i beskrivelserne af fx Dødemandsmarsken. Tolkien i Danmark Danske Tolkien-fans har siden 1992 organiseret sig i foreningen Imladris Danmarks Tolkienforening, der udspringer af det engelske The Tolkien Society, hvor illustratoren Ingahild Grathmer, alias Dronning Margrethe, bl.a. er æresmedlem. I Imladris elvernavnet for Kløvedal mødes ligesindede Tolkien-entusiaster og drøfter alt om hobbitter, dværge, orker og elverfolk. I øjeblikket går diskussionen bl.a. på et ønske om en ny dansk oversættelse af mesterværket The Lord of the Rings, så danskerne omsider, her mere end 50 år efter værkets første udgivelse, kan læse en korrekt gengivelse af det store epos. Men ellers kender de fleste jo i dag historien om Frodo, Sam og de andre hobbitters eventyr til Mordors mørke land, på den selvopofrende quest (mission) at ødelægge den ene ring, som Mordors fyrste har lagt al sin kraft i Peter Jacksons fantastiske filmatisering fra har om noget gjort Tolkien og hans hobbitter til en levende del af den nutidige mytologi. Nu venter vi så blot på, at forhistorien, The Hobbit, også skal lade sig transformere til det store lærred, og rygterne vil vide, at filmselskabet New Line allerede er godt i gang hobbithullerne i New Zealand genbefolkes snart af Peter Jackson og hans hold af filmmagikere. Mytologien John Ronald Reuel Tolkien ( ) blev født i Sydafrika af engelske forældre. Da faderen døde, da Tolkien var blot tre år gammel, flyttede han med sin mor og yngre bror tilbage til England, hvor han voksede op i Birmingham. Da moren få år senere blev alvorligt syg og døde, tog en katolsk præst sig af Tolkien og hans bror. Tolkien giftede sig tidligt med kæresten Edith Bratt, og lagde grunden til en akademisk karriere med studier i Oxford, hvor han også senere virkede som professor det meste af sin karriere. Historierne om hobbitterne og deres eventyr blev til som mundtlige fortællinger for Tolkien-familiens børn John, Christopher, Michael og Priscilla, og blev først siden skrevet ned. På dansk er udgivet Hobbitten eller Ud og hjem igen, Ringenes Herre (Eventyret om Ringen, De to Tårne, og Kongen vender tilbage), Niels Bonde fra Bol, Tom Bombadils Eventyr, Træer og Blade, Smeden fra Store Wootton, Silmarillion, Efterladte historier, og Húrins børn. Et link til hjemmesiden for foreningen af danske hobbitomaner, Danmarks Tolkienforening, finder du via Overgrunden.dk 16 Artikel Artikel 17

10 Psykofagernes invasion Om sort humor i litteraturen Af Thomas Strømsholt... Et je ris... parce que ça me fait un peu mal. Og jeg ler... fordi det gør en smule ondt. Tristan Corbière. Hvad skete der dengang psykofagerne, også kaldet sjælespisere, fra Mars invaderede Jorden? Ingenting - de døde af sult. Sort humor adskiller sig fra al anden humor ved at være sort; sort som i sort humør og sort som i sortsyn - et andet ord for klarsyn, som det hedder et sted i Gjørups Egoland. Som følgende eksempler fra nogle af litteraturens mest giftige blækhuse vil vise, befinder den sorte humor sig milevidt fra slapstick og vittigheder. Ambrose Bierce, forfatter til den sorthumoristiske The Devil s Dictionary, foretrak vid frem for humor: Wit stabs, begs pardon - and turns the weapon in the wound. Humor is a sweet wine, wit a dry; we know which one is preferred by the connoisseur. ( Vid sårer, beder om forladelse - og vender våbenet i såret. Humor er en sød vin, vid en tør; vi ved hvilken kenderen foretrækker. ) Og sort humor er netop karakteriseret ved at være skarp og tør, jævnfør Nicolas Chamforts kyniske sammenfatning af den franske revolution i maksimen Sois mon frère, on je te tue. ( Vær min broder, eller jeg dræber dig. ) Kynisme går hånd i hånd med misantropi, og begge kan udmønte sig i sort humor. Mark Twain undrede sig over, hvorfor Gud skabte noget så utroværdigt som mennesket: God had His opportunity; He could have made a reputation. But no, He must commit this grotesque folly - a lark which must have cost Him a regret or two when He came to think it over & observe effects. ( Gud havde sin chance; Han kunne have skabt sig et renommé. Men nej, Han måtte begå denne groteske dårskab - en narrestreg, som må have kostet Ham en fortrydelse eller to, da Han tænkte det igennem & observerede følgerne. ) Konsekvent misantropisk er Patricia Highsmiths novellesamling The Animal Lover s Book of Beastly Murders, hvori kæle- og husdyr tager livet af deres ejere på de mest fantasifulde måder, ikke uden en vis frydefuldhed i beskrivelsen. Shirley Jackson skrev i samme åre, især novellen One Ordinary Day with Peanuts bør fremhæves som en af den sorte humors sorteste perler. Mindre kendt, men ligeså grum, er Mark Cliftons What Have I Done?, hvor fortælleren afværger en invasion fra rummet ved at oplære de invasive væsner i altruisme - så har de nemlig ikke en chance mod os! Sort humor findes naturligvis også i satiren, fx hos Lucian og Voltaire, men hvor Wessels, Heibergs eller Neutzsky- Wulffs satire både kan spide og såre, er deres grundsyn ikke ligefrem præget af sortsyn. Den sorte humor kan anskues som en reaktion og en understregning af altings meningsløshed, det absurde, som i Becketts Waiting for Godot: -What do we do now? -Wait. -Yes, but while waiting. -What about hanging ourselves? -Hmm. It d give us an erection! (-Hvad gør vi nu? -Venter. -Ja, men mens vi venter. -Hvad med at hænge os selv? -Hmm. Det ville give os en erektion!) Med en parafrase af Seneca: Hellere en leende Demokrit end en grædende Camus. Den sorte humor kommer ikke kun til udtryk gennem maksimer, noveller og lignende korte former, men også i romaner. Absurde klassikere som Hellers Catch 22 og Pynchons V er gennemsyret af sort humor. Men den måske sorteste roman er Victor Hugos Notre-Dame Kirken i Paris, der ender med den onde præsts død, Quasimodos død, heltinden og hendes moders død; og mindre tragisk går det ikke den smukke, overfladiske og hjerteløse helt, han bliver nemlig gift; men den skeptiske filosof og digter lever lykkeligt videre sammen med sin elskede ged! Det er en slutning, som enten bringer læseren ud i sort fortvivlelse eller aftvinger hende et smerteligt smil; eller måske går det læseren som lægen og den gale patient i Michail Artsybàsjefs Latter, der gennemrystes af en onskabsfuld og triumferende latter, indtil de begge bliver lagt i spændetrøje. Der er gift i blækhuset, en gift der ligesom den sardoniske urt fremkalder ansigtstrækninger - vi smiler, fordi det gør ondt. Psykofagerne døde af sult, men skulle det endelig lykkes os at undslippe de levende dødes rækker, som professor Rubek og Irene i Ibsens Når vi døde vågner, da står dramaturgen i selvsamme øjeblik parat til at udslette os. Verden er en gigantisk vittighed, filosoferede Dickens dr. Jeddler, og Erasmus sammenlignede livet med en komedie - en tragikomedie, ville nogle måske sige, men den egentlige tragedie rammer os først, når vi ikke længere møder eksistensen med sort humor og glemmer W.C. Fields maksime: Never cry over spilt milk, because it may have been poisoned. ( Græd aldrig over spildt mælk, den kunne have været forgiftet. ) 18 Artikel Artikel, Wisby & Wilkens 19

11 Skæbnedrama fra Theresienstadt Af Kathrine Sørensen, Viborg Bibliotekerne Velkommen til helvede! Morten Brask debuterer med noget så sjældent som en skønlitterær roman om livet - og døden - i den tyske kz-lejr Theresienstadt under 2. verdenskrig. I disse grusomme og inhumane omgivelser følger vi den danske jøde Daniel Faigels kamp for både at overleve og samtidig bevare et strøg af menneskelighed. Men hvad er det dog, der inspirerer en ung mand til at skrive sin debutfortælling ind i denne barske og historiske ramme? Er Havet i Theresienstadt en historie som vil interessere læserne i dag? Jeg tænkte af og til over det, mens jeg skrev på bogen. Er der nogen i dag som vil læse om en ung, dansk jødisk læge i den bizarre koncentrationslejr Theresienstadt? Vi er jo stopfodrede med dokumentarfilm og artikler om krigen og udryddelsen af jøderne. Mange har sikkert en følelse af, at krigen og holocaust er noget fortidigt, noget der langsomt er ved at støve til, ligesom Dannevirke og 1864 er støvet til. Men jeg blev overrasket over den positive reaktion. Jeg tror, der er en øget interesse for igen at søge tilbage i historien, både blandt forfatterne og mange danske læsere. Og selv en bog, der fører læseren tilbage til snavset i gaderne i lejren, til hospitalerne, sygdommene, ydmygelserne, overgrebene og de døde, har appel til moderne læsere. Også selvom mange læsere har givet udtryk for, at de var bange for, at de ville føle ubehag ved at blive konfronterede med rædslerne i en kz-lejr. Nogle læsere har skrevet til mig, at de følte, det var hårdt at læse om de grusomme begivenheder, at bogen fik dem til at drømme om Theresienstadt om natten. Men de skrev også, at de kom ud på den anden side med en følelse af at have oplevet Theresienstadt. At bogen på den måde har bragt Theresienstadt tilbage i bevidstheden. Hvad har inspireret og drevet dig til at skrive et skæbnedrama om en dansk jødisk læge i udryddelseslejren Theresienstadt? Det hele begyndte, da jeg i forbindelse med 50-året for jødeaktionen i Danmark i 1943 skulle skrive en artikel om Theresienstadt. I den forbindelse interviewede jeg den tidligere fange i lejren, Ralph Oppenhejm. Mens jeg sad i hans stue og lyttede til de ubegribelige ting, han havde oplevet som ung mand, fik jeg ideen om, at jeg ikke bare ville skrive en artikel om Theresienstadt. Jeg ville skrive en roman om lejren. Ikke som en traditionel historisk roman, men forsøge, som et litterært eksperiment, at ny-konstruere livet i kz-lejren. Jeg ville se, om jeg kunne lave en overbevisende skildring af en ung mand, som ender i en lejr, der kunne være taget ud af Hieronymus Boschs helvedesmalerier og gøre det så denne uforståelige rædsomme verden blev lyslevende for læseren. Jeg blev mere og mere grebet af universet, arbejdede hele tiden på at destillere den sproglige fremstilling af den virkelighed og de mennesker, der lever på randen af død og angst og håbløshed, i håbet om at jeg netop kunne skabe en ny-konstruktion af Theresienstadt. Midt i elendigheden, uhyrlighederne og gruen møder hovedpersonen Daniel den tjekkiske Ludmilla og forelsker sig. Er kærlighedsromancen en kommentar til menneskets overlevelsesinstinkt og evne til at tilpasse sig ekstreme levevilkår? Eller bare dit behov for et lys i mørket? Noget af det, der overraskede mig mest, da Ralph Oppenhejm fortalte om sin tid i Theresienstadt, var, at kærligheden blomstrede i lejren. Jeg havde en forestilling om, at man slet ikke havde overskud til at forelske sig, når man sulter og fryser og hver dag frygter for sit liv. Men der skete utallige forelskelser, og mange blev gift i lejren, og det synes jeg siger ufatteligt meget om det at være menneske: Men størst af alt er kærligheden. Derfor besluttede jeg, at jeg også ville have denne dimension med i romanen. Kærligheden mellem Daniel og Ludmilla er ikke blot en mental flugt fra trængslerne. Det er en fundamental søgen efter den højeste mening i en absurd verden. Kærligheden er det, som nærer hovedpersonerne, giver dem livsmod i en verden af håbløshed. Men den rene idyl og lykke er det naturligvis ikke. Kærligheden er nemlig en slags forløsning for hovedpersonen, Daniel, men også en besegling af hans skæbne. Jeg har forsøgt at beskrive Daniels kærlighed til Ludmilla som en genfødsel af Daniel. Netop den dag, han møder Ludmilla første gang, fødes der således et barn på hospitalet, hvor han arbejder. Det er naturligvis en metafor for, at Daniel også er genfødt, at kærligheden er kommet ind i hans liv. Men kendetegnende nok, er barnet dødt fra fødslen. På den måde bliver Daniels og Ludmillas lovestory og den tragiske måde den udvikler sig på også understøttende for den overordnede tematik i bogen: At alle håb, selv kærlighedens, kan knuses af skæbnen. I bogen bruges det metaforisk: Vi alle er for små til havet, at uanset hvad vi gør og uanset hvor meget vi kæmper, uanset hvor højt vi elsker, er vi alle skabt som alt for spinkle fugle på det alt for store hav. Det er også derfor, at hovedpersonerne har fuglenavne (Daniel Faigel (fugl på jiddisch) og Ludmilla Zippora (spurv på hebræisk)). Hvad vil du fortælle med de mange klip mellem livet i Theresienstadt og Daniels opvækst i en sjællandsk overklassefamilie, hvor scenerne er præget af skam og angst? De mange scener fra barndommens hus ved havet, som Daniel tænker tilbage på gennem hele bogen, er tænkt som en slags spejlende fortælling til hans ophold i Theresienstadt. Barndomsscenerne er blandt andet med for at vise, at livet i et overklassehjem også kan være knusende for et menneske, ganske som opholdet i en koncentrationslejr. Hvad der sker i Daniels barndomshjem og den hemmelighed, han har måttet bære i sig, siden han var dreng, er ødelæggende for ham, og i Theresienstadt vender det tilbage til ham. Han genfinder moderens sødme i kærligheden til Ludmilla, men også faderen, højesteretsdommer Faigel følger med i form af den dæmoniske SS er Haindl. 20 Interview Interview 21

12 Er det en balancegang at skrive en skønlitterær roman, hvori der optræder historiske fakta? Det er både en forbandelse og en befrielse at tage udgangspunkt i en historisk virkelighed. Det er et enormt arbejde researchmæssigt, og det har krævet mange samtaler med overlevende, og folk, der har levet under krigen, for at kunne nykonstruere tiden og begivenhederne. Og det gør, at man føler sig bundet. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg følte klaustrofobi over at være bundet af de historiske facts. Jeg havde mange gange lyst til at sprænge universet, og i tidlige versioner af bogen inddrog jeg også magiske elementer bare for at slippe for facts-tyranniet. Jeg valgte dog at fjerne dem i den endelige version af bogen. Men det er også et fantastisk virkemiddel at arbejde med en historisk sammenhæng, for man får meget forærende. Ens fortælling får en slags autencitet netop i kraft af de historiske omgivelser og personer. Jeg har dog en del steder valgt at bryde ud af det historiske korrekte, for fortællingen, fiktionen er og bliver det vigtigste i en roman, og der forekommer derfor mange scener og situationer, der er frit opfundne. Hvorfor tror du, vi ser et skifte fra romaner med et mere privat udgangspunkt, fx opvækst, hjem og familie, til fortællinger med mere politisk og historisk fokus? Jeg tror, det hænger sammen med, at den snævre psykologiske navlepillen i længden bliver utilstrækkelig. Jeg gider sjældent selv læse den slags bøger. Jeg har foretrukket fx Thorkild Hansens og Henrik Stangerups historiske romaner. De har mindst lige så meget psykologisk intimitet, men de er samtidig sprængfyldt med fortælling og kaster os som læsere ud i verden og ind i historien. Det er dét, læsere i dag længes efter: De store fortællinger, der er med til at give os en forståelse af, hvorfor verden er, som den er, i dag, og hvorfor vi tænker, som vi gør. I tilfældet med Havet i Theresienstadt tror jeg, at den kan være en lille brik i opfyldelsen af vores grundlæggende behov for at forstå, eller i det mindste komme tættere på at forstå, de lidelser, som millioner af mennesker gennemlevede for blot 65 år siden. 22 Interview Billede: P. Strande 23

13 BØGER FRA UNDERGRUNDEN RÆVENS SORTE BIBLIOTEK 25 år Her de seneste nyheder: Walter Benjamin PASSAGEVÆRKET 1-2 Rævens Sorte Bibliotek Nr. 70 Ialt sider, med ill., kr. 748 Mette Sandbye KEDELIGE BILLEDER - FOTOGRAFIETS SNAPSHOTÆSTETIK Rævens Sorte Bibliotek Nr sider, illustreret i farver, kr. 268 Asger Schnack TABU TUBA Roman Rævens Sorte Bibliotek Nr sider, kr. 268 Merete Sanderhoff SORTE BILLEDER - KUNST OG KANON Rævens Sorte Bibliotek Nr sider, indbundet, gennemillustreret i farver, kr. 268 Elias Canetti ØRENVIDNET ill. af Michael Kvium Rævens Sorte Bibliotek Nr sider, kr. 198 Elias Canetti STEMMERNE FRA MARRAKESH Rævens Sorte Bibliotek Nr sider, kr. 228 Køb bøger i boghandelen eller direkte fra forlaget 24 Nansensgade 70 - DK-1366 København K - Tlf

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kenneth Bøgh Andersen

Kenneth Bøgh Andersen Kenneth Bøgh Andersen Kenneth er født d. 29 november 1976, han blev født i Henne og nu bord han i Valby. Han er en dansk børne- og ungdomsforfatter. Hans første bog er Nidhugs Slaver. Han skrev den i 10

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske. 1 Prædiken til konfirmation 4. maj kl. 9.45 & 11.00 751 Gud ske tak og lov 557 Her vil ties udvalgte vers 17 Altmægtige og kære Gud udvalgte vers 439 O, du Gud lam 70 Du kom til vor runde jord 4. maj 11.00

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Carsten Hjorth Pedersen

Carsten Hjorth Pedersen Carsten Hjorth Pedersen LogosMedia Indhold Forord... 8 Grib det evige liv!... 10 Gud har skabt dig... 12 Du er kendt og elsket af Gud... 14 Jesus har været 10 år... 16 Hvem er den rigeste mand?... 18 Gud

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere