Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
|
|
- Else Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions- og udviklingsproces på skolen. Spørgsmålene i selvevalueringen ligger tæt op af anbefalingerne i Fremtidens naturfaglige uddannelser og anbefalingerne omkring naturfaglig kultur på skolerne. Hent rapporten på (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) 1. Ressourcer til det naturfaglige område Arbejde med fagudvalg Er der nedsat fagudvalg eller teams indenfor de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvilke resurser er der tildelt disse Vi har en 5-års plan, i forhold til indkøb fagudvalg eller teams. Her tænkes både af bogmaterialer til de forskellige timer og økonomi. fagområder. Der gives timer til fagudvalg, når der er afsat penge til det pågældende fagområde. Der afsættes ca kr. pr år. I en 5-årig periode råder matematik over 75% og de øvrige naturfag 100% af dette beløb. Dette svarer til kr. Der er altid en fra biblioteket med i fagudvalget. Hun repræsenterer dette, de år, der ikke er afsat penge. Antal timer i et fagudvalg er 8 timer til formanden og 5 timer til deltagere, der repræsenterer hver sin afdeling. Vi har desuden haft studiekredse, der har arbejdet med det faglige indhold. 1 studiegruppe har arbejdet med tværfaglige emner til ældste niveau og 1 studiekreds har arbejdet med progrssionen i alle naturfagene fra N/T kl. til bio., geo. og F/K i kl. Der er lavet en vejledende lokal læseplan. Her er der afsat 20 timer pr. deltager pr. år. Arbejde med lokale læseplaner Har skolen udarbejdet lokale læseplaner for nogle af de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, for hvilke fag er der udarbejdet lokale læseplaner? Studiekredsen for matematik (alle matematiklærere deltog) afstemte de
2 forventninger, man kan have, når man overtager en klasse efter 3. og 6. skoleår. Studiegruppen for de øvrige naturfag har lavet en vejledende læseplan, der er afstemt efter de materialer, lokaler og naturområder, der er på og ved Agedrup Skole. Hvis ja, i hvilket omfang (klassetrin) er klassetrin læseplanerne gældende. Udeskole Har skolen arbejdet med eller har skolen tilbud om udeskole?? Hvis ja, beskriv da kort skolens arbejde eller tilbud omkring udeskole og hvilke resurser, der er nedsat til dette arbejde. Skolen har ikke et specielt tilbud om udeskole, men klasser fra indskolingen laver af og til forløb, hvor al undervisning er henlagt til den lokale skov i ca. 1 uge. Desuden anvendes de lokale naturområder (skov, strand, å, sø og fjord), der ligger i umiddelbar nærhed af skolen i den daglige undervisning. Eksterne læringsressourcer Har skolen benyttet tilbud fra Odense Fjords Naturskole Vigelsø indenfor de sidste tre år? Hvilke andre eksterne læringsresurser indenfor det naturvidenskabelige område benyttes? Her tænkes f på naturskoler og Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, Stige Ø, Odense Fjord, Terrariet i Vissenbjerg. Naturskole og overnatning på Vigelsø. læringscentre. I hvilket omfang benyttes disse eksterne årligt læringsresurser. Bruges eksterne læringsresurser i forbindelse med lejrskoler? Hvis ja, hvilke? Afhængigt af lejrskolens placering. f.eks. Naturvejledere på Bornholm, fiskerimuseum, Udviklingsprojekter og indsatsområder Har skolen deltaget i udviklingsprojekter inden for det naturvidenskabelige område Udviklingsarbejde inden for de sidste 5 år? støttet af SKA i 06-07
3 Hvis ja, hvilke? Har skolen haft indsatsområder af naturvidenskabelig karakter inden for de sidste 5 år? Hvis ja, beskriv da kort disse indsatsområder. Målsætning for projektet: -At vores kvalitetskriterier bliver virkelighed ikke mindst i forhold til de fysiske rammer. -At der udarbejdes en lokal læseplan for naturfagene: N/T, biologi, geografi og F/K. En læseplan, der ud over at være afstemt med materialesamlingen, også indeholder en oversigt over de forskellige nøglebegreber, der hører årgangen til. -At nøglebegreberne sikrer, at den enkelte elev bliver bevidst om en fortsat udvikling af egen viden inden for området. At denne udvikling bliver meget mere tydelig eleven. - At der bliver bedre sammenhæng mellem N/T, og fagene biologi, geografi og F/K. Se beskrivelser ovenfor. Skolen har desuden fået bevilget resurser til etablering af natur/teknik-lokale. Skolen er oprindelig bygget som en 7- klasset skole, hvorfor der ikke har været naturfaglige faglokaler ud over F/Klokalet. Det er lykkedes os ved ombygning af nogle depoter at etablere et lokale ved siden af F/K-lokalet. Dette kan anvendes til arbejde med LEGO og til forskellige aktiviteter i biologi. Hvilke øvrige ressourcer er der afsat til det naturfaglige område. Øvrige afsatte ressourcer Der har været brugt resurser til etablering af nyt lokale. En hel del af arbejdet er udført af skolens TS-personale. 2. Organisering Fagudvalg Hvis der er svaret ja til arbejde med fagudvalg under pkt. 1, så Beskriv da de primære formål for disse Se beskrivelser ovenfor.
4 fagudvalg. Her tænkes f på, om fagudvalget kun arbejder med indkøb, eller om fagudvalget også arbejder med planlægning af faget eller fagene i samarbejde. I hvilken grad prioriteres de naturvidenskabelige fag ved skemalægning? Her tænkes f på, om timerne lægges i blokke, om årgange har tværlagte timer, eller om timerne lægges på bestemte tidspunkter for at imødekomme feltarbejde og ekskursioner. Hvilke naturvidenskabelige faglokaler råder skolen over? Hvordan prioriterer skolen adgangen til de naturvidenskabelige faglokaler? Skemaprioritering Faglokaler Primært indkøb og udveksling af ideer til undervisningen. De pågældende lærere kan ønske i forhold til deres fag. Vores dygtige skemalægger kan så få meget til at lykkes. F/K-lokale, N/T-lokale og aflastningslokale (biologi) som ovenfor beskrevet. N/T-timerne på klassetrin prioriteres afholdt i N/T-lokalet. De to andre lokaler prioriteres til ældste afdeling, så F/K altid kan ske i dette lokale, og biologilokalet er reserveret til biologiundervisning. Dette lokale anvendes også til arbejde med LEGO. Dette kan ske i det omfang, lokalet er ledigt. Tværfagligt samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag Har skolen igangsat, eller påtænkes der tværfagligt samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag og evt. andre af skolens fag? Det kan f være gennem emneuger, Dansk Naturvidenskabsfestival, på lejrskolen eller i det daglige arbejde med fagene. Har skolen heldagsskole, eller deltager skolen i forsøg med udvidet undervisningstid? Hvis ja, er naturfagene da indtænkt i heldagsskolens undervisningstilbud eller i forbindelse med forsøget om udvidet undervisningstid? Hvis ja, beskriv da kort, hvordan naturfagene er indtænkt i heldagsskolens undervisningstilbud eller i forbindelse Heldagsskole og udvidet undervisningstid, der arbejdes af og til tværfagligt i de enkelte klasser, og i nogle særligt tilrettelagte forløb i en tværuge om året. Der arbejdes ofte tværfagligt i forbindelse med lejrskoler, der meget tit går til Bornholm på 6. årgang. I dette skoleår har der bl.a. været arbejdet tværfagligt med Krop og bevægelse. Skolen har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival de sidste 3 år.
5 med forsøget om udvidet undervisningstid. Beskriv kort, hvordan skolen anvender LEGO Educational Center i de naturvidenskabelige fag. LEGO Educational Center 3. Lærerkompetencer Efteruddannelse Hvor mange af skolens lærere har 3 biologi? Hvor mange af skolens lærere har 2 geografi? Hvor mange af skolens lærere har fysik/kemi? Hvor mange af skolens lærere har natur/teknik? Har skolen lærere, der har gennemført eller er i gang med en vejlederuddannelse inden for de naturvidenskabelige fag? Beskriv skolens behov for efteruddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Det er i sin spæde begyndelse. Det er først blevet etableret i efteråret, hvor vi havde en pædagogisk eftermiddag, der var reserveret til præsentation af dette nye undervisningsmateriale. Der er planlagt forløb senere på året. 0 2 En af skolens lærere er næsten færdig med en Master i naturfag. Skolen har pt. veluddannede lærere på området, men skal være opmærksom på det generationsskifte, der er i gang i lærergruppen. Så der skal enten ansættes eller efteruddannes i forhold til den afgang, der vil være. Det kan styrke sammenhængen i de naturvidenskabelige fag, hvis den samme lærer kan undervise i alle fag. Der vil derfor være behov for efteruddannelse af lærere, der måske kun har linjeuddannelse i 1 eller 2 af de naturvidenskabelige fag. Skal N/T læses af en af klassens øvrige lærere, vil der være behov for efteruddannelse her.
6 Fordeling af lærere med linjefag Prioriterer skolen, at det er lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, der underviser i de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvordan løses denne prioritering i praksis? Her tænkes især på problematikken omkring faglærere i den faseopdelte skole. De lærere, der har de pågældende linjefag underviser typisk i ældste afdeling. Det prioriteres, at de kan dække fagene. I meget ringe grad underviser lærere med relevante linjefag fra andre afdelinger. I dette skoleår drejer det sig om 1 lærer fra en anden afdeling, der underviser en 9. klasse i F/K og biologi (fortsættelse af et forløb). 4. Aktiviteter Har skolen tradition for at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival? Hvis ja, hvilke aktiviteter iværksættes der i forbindelse med deltagelsen? Dansk Naturvidenskabsfestival Skolen har deltaget de sidste 3 år. I dette (og andre) skoleår blev der arbejdet afdelingsvis i en special tilrettelagt tværuge. Vi benytter os af Dansk Naturvidenskabs forslag til forsøg mm. Emneuger Benytter skolen emne-, f-, skemafri uger mm til at støtte op om de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, beskriv da hvordan. Se ovenfor. Andre tiltag Har skolen iværksat andre aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvilke? Medlemskab af Fjordager Fritidsforening. Ugens plante på biblioteket. Active boards i klasselokalerne i ældste afdeling. 5. Egen vurdering Beskriv jeres egen vurdering af det naturvidenskabelige område på skolen. Området fungerer bedre og bedre pga. efteruddannelse og bedre undervisningsmaterialer og lokaler.
7 Forslag til hvordan yderligere udvikling på det naturvidenskabelige område kan iværksættes. Der savnes en renovering af F/K-lokalet og et veludbygget biologilokale med arbejdspladser til digital mikroskopiering og diverse inventar og materialer. Pga. skolens gode placering tæt på naturområder og den deraf følgende udnyttelse af disse ville etablering af udendørs arbejdspladser med fliser, vandhane, afløb og arbejdsborde i ståhøjde i forbindelse med N/T-lokalet øge anvendelsen af naturområderne. Linjefagsuddannelse af flere lærere Resurser til fagudvalg, der kan fortsætte arbejdet med fagenes indhold og fælles planlægning af emner.
Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.
Naturfag Skolens navn: TARUP SKOLE Skoleår: 28/9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:
Naturfag Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: 2008-2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs merePrincipper. for. undervisningens. organisering
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen
ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereProfil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 10 4. Elever og økonomi... 11
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE STYRKELSE AF DE NATURVIDENSKABELIGE FAG
PROJEKTBESKRIVELSE STYRKELSE AF DE NATURVIDENSKABELIGE FAG Ådalskolen marts 2009 INDHOLD: Baggrund for projektet Formål Mål Beskrivelse af projektets organisatoriske opbygning Oversigt over projektets
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereOPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017
1 OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017 (Revideret 13. september 2016) Med henvisning til bilaget Evaluering af skolens samlede undervisning er det ledelsens vurdering, at skolens undervisning står mål
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereIt og medier i udskolingen
It og medier i udskolingen Tema 3 Pædagogisk itvejleder uddannelse Pernille Stoor, Institut Sankt Joseph Indhold Indledning... 2 Problemstilling... 3 Metode... 3 Undersøgelsen... 3 Sammenfatning af undersøgelsen...
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Nyt evalueringskoncept side 6 3. Lockout og konsekvenserne heraf side 6 4. Anderledes uger og samlæsningsdage
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser
Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser Erfaringer fra projekt Naturlig-Vis Jan Sølberg Lektor, Københavns Universitet De senere år har der været forsket mere og mere i, hvilke typer kompetenceudviklingsforløb,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Greve Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Greve Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 253013 Skolens navn: Greve Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs merePkt. 1. Præsentation af skolens profil.
Formålet er at kvalitetsevaluere og kvalitetssikre det overordnede undervisningstilbud for herigennem at få indblik i den kontekst, selvevalueringen indgår i. Der er nogle faktuelle ting, som vi skal offentliggøre.
Læs mereKompetenceudvikling og evaluering
Kompetenceudvikling og evaluering Hvad måler vi på? Erfaringer fra evaluering af projektet Naturlig-Vis 1 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde, Sorø Men allerførst 2 28/1/2019 Regionalt naturfagskoordinatormøde,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereAnsøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16
1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de
Læs mereÅrshjul -Rammen for Skoleårets Planlægning Anderledes dage Afdeling Asgård
Årshjul -Rammen for Skoleårets Planlægning 2016-17 - Anderledes dage Afdeling Asgård Dato (7.6.16.) Indhold Team-plan Mandag 15.8. 8.00-9.45 Kerneteam planlægger Modtage eleverne sommersnak m.v. 9.45-10.00
Læs mereEvalueringsrapport 2011
Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den
Læs mereNaturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager
Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange
Læs mereSkema til brug for tilsyn med undervisning Kernen 2014-15
Børn og Unge 2009 Skema til brug for tilsyn med undervisning Kernen 2014-15 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger om personale
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.
Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014 Klarup Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering udarbejdes på baggrund af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Lov nr. 166 af 14/03/2001. Af loven fremgår
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Kvikmarkens Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Kvikmarkens Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 159016 Skolens navn: Kvikmarkens Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereIMPLENTERING AF SYNLIG LÆRING
SYNLIGE OG KENDTE LÆRINGSMÅL "Hvis du kender de mål, du skal nå, lærer du mest": Med afsæt i den viden sikrer lærerne, at eleverne altid ved, hvilke faglige mål, der er for en lektion, for en uge, for
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2012
Undervisningsmiljøvurdering 2012 I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange inkl. i alt 281 elever). I undersøgelsen fra 2008 blev fokuspunkterne i relation
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereProfil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10
Læs merePrincipper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen
Sdr. Vang Skole Dato: 19. marts 2018 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 665024 Skolens navn: Udefriskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anders Langskov 2. Angivelse
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereProfil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 7 3. Specielle tilbud på skolen... 9 4. Elever og økonomi... 10
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereNy lærer i Va i V l ensbæk allensbæk
Ny i lærer Vallensbæk Hvem er vi Læring og pædagogik i børnehøjde Pædagogisk Center i Vallensbæk byder dig velkommen som lærer i kommunen. Pædagogisk Center arbejder for at skabe de bedste rammer for din
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereProfil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011
Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereFrederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer. Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d
Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d. 28.10.2014 Proces Temadag for alle 6.-8. klasser fredag d. 3.10 fordelt på Enghave og Melby Arbejdsgruppe
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mere- Overbygningen 2012
Korup skole - Overbygningen 2012 et nyt syn på, hvordan skolen kan styrke elevernes evne til at arbejde selvstændigt og dermed forberede dem yderligere på ungdomsuddannelserne. Projekt 2012 Idéen udspringer
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mere