Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner."

Transkript

1 Nøgletalsrapport 2014 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

2 2

3 Rapporten er udarbejdet af en tværgående gruppe bestående af: Lis Christiansen, Gladsaxe kommune Lene Anderson, Gladsaxe Kommune Anders Nørgård, Greve Kommune Rebecca Dahlgaard, Greve Kommune Birgitte Ryden, Hillerød Kommune Thomas Hovmann Henriksen, Høje-Taastrup Kommune April

4 Indledning I denne rapport sammenlignes nøgletal Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje-Taastrup kommuners udgiftsniveauer, udgiftsudvikling og aktiviteter inden for følgende sektorområder: Dagtilbudsområdet Skoleområdet Sårbare Børn og Unge Voksne med særlige behov Ældreområdet Sundhedsområdet Tværgående områder Tidligere har Gentofte og Helsingør kommuner også indgået i dette nøgletalssamarbejde, men disse kommuner har valgt at udtræde af samarbejdet forud for udarbejdelsen af denne rapport. Rapportens målgruppe er den politiske ledelse i kommunerne. Det overordnede formål med nøgletalsrapporten er at give den politiske ledelse i sammenligningskommunerne et overblik over den enkelte kommunes udgifts- og serviceniveau på de store fagområder. Et højt udgiftsniveau kan være udtryk for et højt serviceniveau, kommunens udgiftsbehov eller manglende evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse, osv.). En kommunes udgiftsbehov er et udtryk for det forventede udgiftsniveau, når der er taget hensyn til en række strukturelle forhold eller rammebetingelser, der har betydning for udgiftsniveauet, men som den enkelte kommune kun i begrænset omfang kan påvirke. Det kan fx være befolkningens alderssammensætning, uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Et andet sigte med rapporten er at afdække sammenhængen mellem udgifter pr. modtager (fx udgiften pr. 0-5årig på dagtilbudsområdet) og de politiske prioriteringer. Et eksempel herpå kunne være sammenhængen mellem udgiften pr. modtager og tilbudssammensætning. Som eksempel på forskelle i tilbudssammensætning, der har betydning for udgifterne kan nævnes dagtilbudsområdet. Her er fordelingen af pladser i aldersintegrerede ordninger og mere specialiserede tilbud som børnehaver og vuggestuer mv. forskellig i de fire kommuner, og nogle tilbud er dyrere end andre. I rapportens første kapitel fremhæves de væsentligste konklusioner for sammenligningskommunerne. 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusioner Konklusioner for Gladsaxe Kommune Konklusioner for Greve Kommune Konklusioner for Hillerød Kommune Konklusioner for Høje-Taastrup Kommune Afgrænsning og metode Indledning Hvad er nøgletal? Afgrænsning af Nøgletalsrapportens centrale begreber og sammenhænge Metode Generelle forbehold for anvendelsen af nøgletal Analysedesign Datagrundlag og forbehold Læsevejledning Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Ressourcegrundlag og udgiftsbehov De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier Sammenligning af enkelte rammebetingelser og strukturelle forhold Sammenligning af likviditet Dagtilbud 0 5 år Indledning Sammenfatning og konklusion Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov på børnepasningsområdet Udmøntning af udgifts- og servicebehov Skoler, SFO er og klubber (6 16 år)

6 5.1 Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Pasningsudgifter Andre forhold Sårbare børn og unge Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Andre forhold Voksne med særlige behov Indledning Sammenfatning og hovedkonklusioner Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Andre forhold Ældreområdet Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov

7 8.3.4 Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Sundhedsområdet Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af beregnet og faktisk udgiftsniveau Forskelle i rammebetingelser/udgiftsbehov Udmøntning af udgifts- og serviceniveau Administration Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse af administrationsudgifter (regnskabsmetoden) Udvikling i udgiftsniveau Sammenligning af udgiftsniveau og beregnet udgiftsbehov Forskelle i rammebetingelser på administrationsområdet Analyse af administrative årsværk (personalemetoden) Sammenligning af regnskabsmetoden og personalemetoden Andre forhold Tværgående områder Indledning Sammenfatning og konklusioner Analyse Sygefravær Løn niveau og udvikling Konkurrenceudsættelse Begreber og definitioner Kildefortegnelse

8 1. Konklusioner I dette kapitel opsummeres de overordnede konklusioner om de fire benchmarkkommuners udgiftsniveauer. I modsætning til resten af rapporten, som er struktureret efter fagområder, så fokuseres der i dette kapitel på kommunerne hver for sig. Hvis man ønsker et hurtigt overblik over en eller flere af benchmarkkommunernes udgiftsniveauer og udviklingen i disse, kan man med fordel læse dette kapitel. Kapitlet er struktureret på den måde, at for hver af benchmarkkommunerne gengives først udgiftsniveauerne fra regnskab 2010 til budget 2014 for de tre store udgiftsområder dagtilbud, skoler og ældreområdet efterfulgt af udgiftsniveauerne for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhedsområdet og administrationsområdet. Endelig sammenlignes de faktiske udgiftsniveauer på de enkelte områder med et tilhørende udgiftsbehov for hver kommune. Kommunernes udgiftsbehov på de enkelte områder er beregnet ud fra en række rammebetingelser, som kommunen er underlagt. Det kan eksempelvis være socioøkonomiske forhold som andelen af børn af enlige forsørgere, der blandt andet har betydning udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet, eller fysiske forhold såsom befolkningstætheden, der blandt andet har betydning for udgiftsniveauet på ældreområdet. Hvis en kommunes udgiftsniveau overstiger det beregnede udgiftsbehov, kan det indikere, at serviceniveauet på dette område er højere end landsgennemsnittet og/eller at kommunen er mindre produktiv eller effektiv i sin opgaveløsning end landsgennemsnittet er. Hvis udgiftsniveauet er mindre end udgiftsbehovet, kan det modsatte være tilfældet altså et lavt serviceniveau og/eller en høj produktivitet og effektivitet. Der skal gøres opmærksom på, at der i dette kapitel udelukkende fokuseres på de overordnede konklusioner vedrørende udgiftsniveauer og udgiftsbehov. For udspecificering og uddybning af konklusionerne henvises der til enkelte disse sektorkapitler. Endvidere gengives konklusionerne fra kapitel 3 (overordnede rammebetingelser) og 11 (tværgående områder) ikke i dette kapitel. 8

9 Kr. Kr. 1.2 Konklusioner for Gladsaxe Kommune I de to figurer herunder fremgår Gladsaxe Kommunes udgiftsniveauer på de syv sektorområder, der analyseres i denne rapport. Den øverste figur viser udgiftsniveauerne for de tre store udgiftsområder dagtilbud, skoler og ældreområdet. Den nederste figur viser udgiftsniveauerne for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhedsområdet og administrationsområdet. Figur 1.3 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Gladsaxe Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Dagtilbud Skoler Ældre Som det fremgår af figuren, er udgiftsniveauerne stort set konstante over perioden for alle de tre store udgiftsområder, dagtilbud, skoler og ældreområdet. Udgiftsniveauet i budget 2014 er dog på alle områderne lavere end i regnskab Figur 1.4 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Gladsaxe Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Sårbare børn og unge Voksne m. særlige behov Sundhed Administration 9

10 Indeks Som det fremgår af figuren, er udgiftsniveauet på alle områder voksne med særlige behov, sårbare børn og unge, sundhedsområdet og administrationsområdet - højere i budget 2014 end i regnskab Der har dog været udsving i udgiftsniveauerne i begge retninger i perioden. Gladsaxe Kommunes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som kommunen er underlagt. Eksempelvis har andelen af enlige ældre betydning for udgiftsniveauet på ældreområdet, og andelen af børn af enlige forsørgere har betydning for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet. Figur 1.5 herunder viser for regnskab 2012 det faktiske udgiftsniveau og et udgiftsbehov, som er beregnet ud fra de væsentligste rammebetingelser for det pågældende område. Begge værdier er indekseret i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.5 Udgiftsniveau og udgiftsbehov for 2012 for Gladsaxe Kommune Udgiftsniveau Udgiftsbehov Hele landet Som det fremgår af figuren herover, så ligger Gladsaxe Kommunes udgiftsniveauer for dagtilbud, skoler, ældreområdet og sundhed over landsgennemsnittet, mens de øvrige områder ligger under. Det fremgår også af figuren, at for dagtilbud, skoler, ældre og sundhed ligger udgiftsniveauerne over de beregnede udgiftsbehov, mens udgiftsniveauerne ligger under udgiftsbehovene for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov og administration. De største afvigelser er på områderne sårbare børn og unge, voksne med særlige behov samt ældreområdet. For sårbare børn og unge og voksne med særlige behov har Gladsaxe Kommune et udgiftsniveau, som er væsentligt lavere end udgiftsbehovet og samtidig også væsentligt under landsgennemsnittet. Det skyldes primært, at kommunen har flere takstfinansierede institutioner. De gældende konteringsregler betyder, at udgiftsniveauet er kunstigt lavt, fordi driftsindtægter og dele af driftsudgifterne ikke konteres på samme område, jf. kap. 6 og kap. 7. På ældreområdet har Gladsaxe Kommune et udgiftsniveau, som ligger over landsgennemsnittet og over udgiftsbehovet. Det skyldes bl.a., at Gladsaxe Kommune afviger fra de øvrige benchmarkkommuner ved at have 10

11 Kr. en lavere andel af hjemmehjælpsmodtagere, som kun får praktisk hjælp og ved at være den kommune som visiterer flest timer pr. modtager. Udgiftsniveauet på ældreområdet er dog faldet siden For en uddybning af de ovenstående nøgletal for Gladsaxe Kommune henvises der til kapitel 4 10 i rapporten. 1.3 Konklusioner for Greve Kommune I de to figurer herunder fremgår Greve Kommunes udgiftsniveauer på de syv sektorområder, der analyseres i denne rapport. Den øverste figur viser udgiftsniveauerne for de tre store udgiftsområder dagtilbud, skoler og ældreområdet. Den nederste figur viser udgiftsniveauerne for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhedsområdet og administrationsområdet. Figur 1.6 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Greve Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Dagtilbud Skoler Ældre Som det fremgår af figuren, så er udgiftsniveauerne faldet på både ældreområdet, skoleområdet og dagtilbudsområdet, når regnskab 2010 sammenlignes med budget Faldet er mest markant på ældreområdet. 11

12 Kr. Figur 1.7 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Greve Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Sårbare børn og unge Voksne m. særlige behov Sundhed Administration Som det fremgår af figuren herover, så er udgiftsniveauet steget for voksne med særlige behov, administration og sårbare børn og unge, når regnskab 2010 sammenlignes med budget Udgiftsniveauet for sundhedsområdet er nogenlunde uændret. Greve Kommunes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som kommunen er underlagt. Eksempelvis har andelen af enlige ældre betydning for udgiftsniveauet på ældreområdet, og andelen af børn af enlige forsørgere har betydning udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet. Figur 1.8 herunder viser for regnskab 2012 det faktiske udgiftsniveau og et udgiftsbehov, som er beregnet ud fra de væsentligste rammebetingelser for det pågældende område. Begge værdier er indekseret i forhold til landsgennemsnittet. 12

13 Indeks Figur 1.8 Udgiftsniveau og udgiftsbehov for 2012 for Greve Kommune Udgiftsniveau Udgiftsbehov Hele landet Som det fremgår af figuren herover, så ligger Greve Kommunes udgiftsniveauer for dagtilbud, skoler og administration over landsgennemsnittet, mens de øvrige områder ligger under. Det fremgår også af figuren, at for ældreområdet og administrationsområdet ligger udgiftsniveauerne over de beregnede udgiftsbehov, mens udgiftsniveauerne ligger under udgiftsbehovene for dagtilbud, skoler, sårbare børn og unge, voksne med særlige behov og sundhed. De største forskelle mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov findes på ældreområdet, hvor udgiftsniveauet er 11 pct. højere end udgiftsbehovet, og for voksne med særlige behov, hvor udgiftsniveauet er 32 pct. lavere end udgiftsbehovet. For en uddybning af de ovenstående nøgletal for Greve Kommune henvises der til kapitel 4 10 i rapporten. 13

14 Kr. Kr. 1.4 Konklusioner for Hillerød Kommune I de to figurer herunder fremgår Hillerød Kommunes udgiftsniveauer på de syv sektorområder, der analyseres i denne rapport. Den øverste figur viser udgiftsniveauerne for de tre store udgiftsområder dagtilbud, skoler og ældreområdet. Den nederste figur viser udgiftsniveauerne for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhedsområdet og administrationsområdet. Figur 1.9 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Hillerød Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Dagtilbud Skoler Ældre Som det fremgår af figuren, så er udgiftsniveauerne til dagtilbud og skoler svagt faldende, når regnskab 2010 sammenlignes med budget 2014, mens udgiftsniveauet for ældreområdet er stigende. Figur 1.10 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Hillerød Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Sårbare børn og unge Voksne m. særlige behov Sundhed Administration 14

15 Indeks Som det fremgår af figuren herover, så er udgiftsniveauet i budget 2014 lavere end regnskab 2010 for sårbare børn og unge, mens det er højere for sundhedsområdet og administrationsområdet. Udgiftsniveauet voksne med særlige behov nogenlunde uændret, når regnskab 2010 sammenlignes budget Hillerød Kommunes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som kommunen er underlagt. Eksempelvis har andelen af enlige ældre betydning for udgiftsniveauet på ældreområdet, og andelen af børn af enlige forsørgere har betydning for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet. Figur 1.11 herunder viser for regnskab 2012 det faktiske udgiftsniveau og et udgiftsbehov, som er beregnet ud fra de væsentligste rammebetingelser for det pågældende område. Begge værdier er indekseret i forhold til landsgennemsnittet. Figur 1.11 Udgiftsniveau og udgiftsbehov for 2012 for Hillerød Kommune Udgiftsniveau Udgiftsbehov Hele landet Som det fremgår af figuren herover, så ligger Hillerød Kommunes udgiftsniveauer for dagtilbud, skoler, sårbare børn og unge, voksne med særlige behov og administration over landsgennemsnittet, mens de øvrige områder ligger under. Det fremgår også af figuren, at dagtilbudsområdet som det eneste område har et udgiftsniveau, der ligger under det beregnede udgiftsbehov. For de øvrige områder ligger udgiftsniveauerne over udgiftsbehovene. De største forskelle mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov ses på områderne Sårbare børn og unge samt Ældre. Forklaringen for området Sårbare børn og unge er dels, at Hillerød Kommune ligger lavt inden for de rammebetingelser, som udgiftsbehovet er beregnet ud fra, dels at der bruges mere på forebyggende foranstaltninger som betyder, at der er færre dyre enkeltsager. På ældreområdet er der ikke enkeltindsatser, der afviger væsentligt fra de øvrige kommuner. Forklaringen på forskellen må derfor ligge udenfor de rapportens nøgletal. 15

16 Kr. For en uddybning af de ovenstående nøgletal for Hillerød Kommune henvises der til kapitel 4 10 i rapporten. 1.5 Konklusioner for Høje-Taastrup Kommune I de to figurer herunder fremgår Høje-Taastrup Kommunes udgiftsniveauer på de syv sektorområder, der analyseres i denne rapport. Den øverste figur viser udgiftsniveauerne for de tre store udgiftsområder dagtilbud, skoler og ældreområdet. Den nederste figur viser udgiftsniveauerne for sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhedsområdet og administrationsområdet. Figur 1.12 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Høje-Taastrup Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Dagtilbud Skoler Ældre Som det fremgår af figuren, så er udgiftsniveauet faldende for skoleområdet i perioden fra regnskab 2010 til budget Udgifterne til dagtilbud og ældreområdet er faldet svagt, når regnskab 2010 sammenlignes med budget

17 Kr. Figur 1.13 Udgifter pr. indbygger i relevant aldersgruppe for Høje-Taastrup Kommune R 2010 R 2011 R 2012 B 2013 B 2014 Sårbare børn og unge Voksne m. særlige behov Sundhed Administration Som det fremgår af figuren, så er udgiftsniveauerne i perioden fra regnskab 2010 til budget 2014 faldende for sårbare børn og unge samt administration, mens sundhedsområdet stiger svagt. Udgiftsniveauet til voksne med særlige behov er nogenlunde uændret, når regnskab 2010 sammenlignes med budget Høje-Taastrup Kommunes udgiftsniveauer afhænger blandt andet af de rammebetingelser, som kommunen er underlagt. Eksempelvis har andelen af enlige ældre betydning for udgiftsniveauet på ældreområdet, og andelen af børn af enlige forsørgere har betydning for udgiftsniveauet på dagtilbudsområdet. Figur 1.14 herunder viser for regnskab 2012 det faktiske udgiftsniveau og et udgiftsbehov, som er beregnet ud fra de væsentligste rammebetingelser for det pågældende område. Begge værdier er indekseret i forhold til landsgennemsnittet. 17

18 Indeks Figur 1.14 Udgiftsniveau og udgiftsbehov for 2012 for Høje-Taastrup Kommune Udgiftsniveau Udgiftsbehov Hele landet Som det fremgår af figuren herover, så ligger Høje-Taastrup Kommunes udgiftsniveauer for dagtilbud, skoler, sårbare børn og unge, voksne med særlige behov og administration over landsgennemsnittet, mens de øvrige områder ligger under. Det fremgår også af figuren, at for skoler, sårbare børn og unge, voksne med særlige behov, sundhed og administration ligger udgiftsniveauerne over de beregnede udgiftsbehov, mens udgiftsniveauerne ligger under udgiftsbehovene for ældreområdet og dagtilbud. Når man ser frem mod 2014 med udgiftsbehovene for øje rettes opmærksomheden især mod områderne for skoler og voksne med særlige behov. Skoleområdet er stadig højest blandt benchmarkkommunerne og over landsgennemsnit. Selv om der flyttes midler fra ældreområdet til voksenområdet grundet konteringspraksis vil voksenområdet stadig være udfordret økonomisk. Omvendt er tendensen for sårbare børn og unge, hvor udviklingen er vendt, og Høje-Taastrup nærmer sig landsgennemsnit. For en uddybning af de ovenstående nøgletal for Høje-Taastrup Kommune henvises der til kapitel 4 10 i rapporten. 18

19 2. Afgrænsning og metode 2.1 Indledning Dette kapitel har til formål at redegøre for brugen af nøgletal, rapportens centrale begreber og de anvendte metoder. Kapitlet beskriver også rapportens datagrundlag, og nogle metodiske problemer og forbehold mv. der knytter sig til anvendelsen af kommunale nøgletal. Endelig indeholder kapitlet en læsevejledning til resten af Nøgletalsrapporten. 2.2 Hvad er nøgletal? Nøgletal kan defineres som følgende: Nøgletal er informationer, der i kort og overskuelig form belyser strukturen og udviklingen i en kommune. Nøgletal giver sjældent hele forklaringen på et forhold, men de kan være udgangspunkt for at formulere relevante spørgsmål, kan medvirke til at pege på områder, hvor nærmere undersøgelser er påkrævet, samt til at politikerne og den administrative ledelse kan følge udviklingen på de enkelte områder uden at drukne i information (Houlberg, 2013, s. 7). 2.3 Afgrænsning af Nøgletalsrapportens centrale begreber og sammenhænge I det følgende redegøres der for de centrale begreber i nøgletalsrapporten. Udgiftsniveau Et centralt element i denne rapport er opgørelsen af kommunernes udgifter pr. modtager på de enkelte sektorområder - udgiftsniveauet. Når udgifterne opgøres pr. modtager frem for som de samlede udgifter for et område, bliver det muligt at sammenligne kommunerne på trods af deres forskelle i indbyggertal og dettes alderssammensætning. I mange sammenhænge sættes lighedstegn mellem udgiftsniveau og serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau er dog ikke en dækkende betegnelse for serviceniveauet, blandt andet fordi kommunernes strukturelle forhold er forskellige. Kommunerne har med andre ord forskellige rammebetingelser for at realisere politisk fastsatte målsætninger. Udgiftsniveauet bliver i denne rapport derfor set i forhold til et udgiftsbehov, der er beregnet ud fra de enkelte kommuners rammebetingelser. Derudover påvirker den enkelte kommunes produktivitet og effektivitet i opgaveløsningen også udgiftsniveauet. De forhold, der påvirker udgiftsniveauet er illustreret i figur 2.1 nedenfor: 19

20 Figur 2.1 Udgiftsniveau Rammebetingelser (Udgiftsbehov) Udgiftsniveau Produktivitet og effektivitet Politisk fastsatte rammer (Serviceniveau) Rammebetingelser og beregnet udgiftsbehov Rammebetingelserne er de strukturelle forhold, som påvirker udgiftsniveauet, men som det kommunalpolitisk er svært at påvirke. Fx vil befolkningens alderssammensætning (fx en høj andel af ældre borgere) og den sociale struktur (fx befolkningens uddannelsesniveau) gøre, at der i nogle kommuner skal stilles større ressourcer til rådighed for at realisere de samme målsætninger. Man skal derfor tage højde for forskelle i rammebetingelserne, når kommunernes udgiftsniveauer sammenlignes. For hvert af de analyserede sektorområder i denne rapport sammenlignes udgiftsniveauet derfor med et udgiftsbehov, som er beregnet ud fra den enkelte kommunes rammebetingelser på det pågældende område. Der er angivet en forklaringsgrad for udgiftsbehovet, som er et udtryk for, hvor godt rammebetingelserne statistisk set kan forklare forskellene i kommunernes udgiftsniveauer. Hvis forklaringsgraden nærmer sig 100, kan man med kendskab til de pågældende rammebetingelser i den enkelte kommune næsten med 100 % sikkerhed forudsige udgiftsniveauet. Så høj er forklaringsgraden dog aldrig, hvilket selvfølgelig skyldes, at udgiftsniveauerne er påvirkede af de lokale prioriteringer mv. Beregningen af den enkelte kommunes udgiftsbehov er foretaget af ECO-nøgletal ved hjælp af den såkaldte normaludgiftsmetode, som er udviklet af Indenrigsministeriet. På baggrund af en række tidligere undersøgelser er der på hvert udgiftsområde udvalgt en række potentielle rammebetingelser, som kan have betydning for udgiftsniveauet. Ud fra disse er der foretaget en serie statistiske analyser (regressionsanalyser) for at kortlægge, hvordan de enkelte rammebetingelser har en sammenhæng med kommunernes udgifter. Det beregnede udgiftsbehov kan ses som den udgift, som kommunen ud fra dens rammebetingelser kunne forventes at have, hvis den var en gennemsnitskommune. Med andre ord er udgiftsbehovet for en given kommune lig med udgiftsniveauet på landsplan justeret i forhold til hvordan, at den pågældende kommunes rammebetingelser afviger fra landsgennemsnittet. Derfor er udgifts- 20

21 niveauet og udgiftsbehovet for hele landet også lig med hinanden, da rammebetingelserne på landsplan jo ikke afviger fra landsgennemsnittet. De udgiftsbehov, der indgår i årets rapport, er alle beregnet på baggrund af regnskab Det skal bemærkes, at en række af rammebetingelserne for de enkelte områder er ændrede i forhold til sidste års rapport. 2.4 Metode Denne nøgletalsrapport er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de fire deltagende kommuner. Dette samarbejde har (med til- og afgang af enkelte kommuner) eksisteret gennem en årrække, og rapportens metode og struktur er løbende blevet udviklet og tilpasset Generelle forbehold for anvendelsen af nøgletal Nøgletal og benchmarking (sammenligning med andre kommuner) kan bruges i flere sammenhænge og bør betragtes som et instrument, som kan: Bruges til at danne sig overbliksbilleder Øge bevidstheden om, hvilke rammer kommunes strukturelle rammebetingelser sætter for kommunens virke Gøre politikere og embedsmænd bevidste om, hvordan den økonomiske situation ser ud i kommunen Give bevidsthed om kommunens udgiftspolitiske prioriteringer Benyttes som udgangspunkt for at formulere spørgsmål om, hvorfor man befinder sig i den aktuelle situation og om det rimelige heri, samt Benyttes til at identificere områder, hvor nærmere analyser kunne være formålstjenlige. Man bør man være opmærksom på, at der kan være forskelle i konteringspraksis og opgavefordeling fra kommune til kommune. Af denne grund bør nøgletallene alene ikke bruges til at ned- eller opprioritere ydelser og områder, men som tidligere nævnt bruges til at igangsætte nærmere undersøgelser. Det er heller ikke en "fejl" at bruge færre eller flere ressourcer på et udgiftsområde end andre kommuner. Kommunen kan fx have valgt at have et højt udgiftsniveau/serviceniveau på ældreområdet. Det er også vigtigt at have for øje, at der er forskel på kvantitet og kvalitet. Nøgletal beskæftiger sig af gode grunde med målelige størrelser, og dette vil i vid udstrækning sige økonomiske forhold. Bruger en kommune således flere ressourcer på fx ældreområdet end kommuner med tilsvarende udgiftsbehov, kan man ud fra en økonomisk-kvantitativ betragtning sige, at den pågældende kommune har et højt serviceniveau på ældreområdet. Dette siger dog ikke i sig selv noget om, hvad pengene bliver brugt til, og om de bliver anvendt effektivt. Kommunes evne til at løse opgaven effektivt (organisation, ledelse osv.) kan også have betydning. Endelig er det ikke givet, at et højt serviceniveau automatisk vil føre til en god kvalitet i servicen, ligesom det ikke er givet, at brugerne vil opleve servicen som udtryk for et højt serviceniveau (Houlberg 2011, s ). 21

22 2.4.2 Analysedesign Analysen af de enkelte sektorområder er struktureret på den måde, at indledningsvist beskrives kommunernes overordnede udgiftsniveauer og udgiftsudviklingen på området for regnskab 2010, 2011 og 2012 samt budget 2013 og Herefter sættes udgiftsniveauerne og udgiftsudviklingen i forhold til de beregnede udgiftsbehov, og der redegøres for forskellene i kommunernes rammebetingelser. Efterfølgende søges det at afdække sammenhængen mellem udgifterne pr. modtager og de politiske prioriteringer og hvor det er muligt - også i effektivitet og produktivitet Datagrundlag og forbehold Datagrundlag Datagrundlaget for Nøgletalsrapporten er primært offentligt tilgængelige data og nøgletal. Tal og data fra kommunerne selv benyttes kun, hvis det pågældende område eller forhold ikke kan belyses på anden måde. Alle rapportens nøgletal er validerede af kommunerne selv, således at de så vidt muligt afspejler de reelle forskelle i udgifts- og serviceniveauet. Der hvor særlige forhold kommer til udtryk gennem nøgletallene, eksempelvis forskelle i konteringspraksis, er dette fremhævet, eller også er der korrigeret for forskellene, hvilket også er angivet. Rapportens forskellige nøgletal stammer primært fra Danmarks Statistik og ECO-nøgletal og i mindre grad fra KL og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Fælles for alle disse kilder er, at deres data stammer fra de enkelte kommuners indberetning til centrale myndigheder eller direkte træk fra kommunernes registre og fagsystemer. Eventuelle fejl og mangler i rapporten skyldes derfor som oftest fejl og/eller mangler i kommunernes egne indberetninger eller registreringer. Prisniveauer I rapporten anvendes som udgangspunkt prisniveauet for det seneste foreliggende år, det vil sige 2014 i årets rapport. Der hvor regnskabstal for 2012 alene er datagrundlag, anvendes prisniveauet for Til fremskrivningen er KL s fremskrivningsprocenter fra marts 2013 anvendt. Budgettal Det er ikke muligt at medtage data for regnskab 2013 i rapporten, da disse på tidspunktet for udarbejdelse af rapporten endnu ikke er tilgængelige hos de offentlige kilder, som der anvendes. I årets rapport anvendes der dog budgettal for 2013 og 2014 for at øge aktualiteten. Der er imidlertid en vis usikkerhed forbundet med anvendelse af budgettal og derfor skal tallene fortolkes med forsigtighed. En sammenligning mellem budget- og regnskabstal kan være misvisende, idet et budgetteret fald i udgifterne ikke nødvendigvis ender med at blive det reelle billede på området. FLIS og Produktivitetskommissionen I 2013 lancerede KL og KOMBIT et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS), hvor landets kommuner kan sammenligne sig med hinanden på en række forskellige områder. Sammenlignet med denne rapport indeholder FLIS mange identiske eller lignende nøgletal. FLIS bruges dog ikke som kilde i denne rapport, da datakvaliteten ikke vurderes at være god nok endnu. 22

23 Som led i Produktivitetskommissionens arbejde blev der i 2013 foretaget en analyse af kommunernes produktivitet, hvor alle kommuners serviceniveauer og produktivitet på en række områder er blevet sammenlignet. Produktivitetskommissionens analyse bygger på mange af de samme data for udgiftsniveauer og leverede ydelser, der også indgår i denne rapport, men analysen og dens resultater behandles ikke nærmere af forskellige grunde. Blandt andet ville det kræve en mere uddybende redegørelse for og diskussion af hvordan produktivitet kan opgøres på en meningsfuld måde i en kommunal kontekst, hvilket der ikke har været afsat tid eller ressourcer til ved udarbejdelsen af årets rapport. 2.5 Læsevejledning Kapitel 1 opsummerer de væsentligste konklusioner i rapporten for hver kommune. Dette kapitel 2 (Afgrænsning og metode) har som nævnt til formål at afgrænse rapporten og redegøre for de anvendte metoder, forbehold osv. Kapitel 3 beskriver de helt overordnede forskelle i kommunernes rammebetingelser, det vil sige forhold der har betydning for kommunens samlede udgiftsniveau uanset valg af serviceniveau, og forskelle i kommunernes muligheder for at finansiere udgifterne. I kapitel 4-11 analyseres sektorområderne (i nævnte rækkefølge): Dagtilbudsområdet Skoleområdet Sårbare Børn og Unge Voksne med særlige behov Ældreområdet Sundhedsområdet Administrationsområdet Tværgående områder Kapitel 4 10 er struktureret på følgende måde 1. afsnit: Indledning til sektorområde 2. afsnit: Hovedkonklusioner for analysen af det pågældende sektorområde 3. afsnit: Selve analysen af sektorområdet: her beskrives i kronologisk rækkefølge 1) kommunernes overordnede udgiftsniveau og udgiftsudvikling, 2) kommunernes forskellige rammebetingelser, 3) forskelle i prioriteringen af ressourcerne og indikatorer for serviceniveauet 4. afsnit: Andre forhold, herunder forbehold for nøgletallene beskrives. Kapitel 11 Tværgående områder skiller sig ud fra de andre kapitler. Kapitlet følger ikke samme struktur som de andre kapitler, idet kapitlet ikke blot vedrører et enkelt sektorområde/ opgaveområde. I kapitlet belyses tværgående områder i form af sygefravær og løn og kommunernes konkurrenceudsættelse (brug af private leverandører). 23

24 I kapitel 12 beskrives en række begreber og definitioner, og i kapitel 13 findes en fortegnelse over de anvendte datakilder. 24

25 3. Overordnede rammebetingelser og strukturelle forhold 3.1 Indledning Der er forskel på kommunernes muligheder for at realisere et givent serviceniveau, fordi kommunernes sociale struktur og strukturelle forhold (rammebetingelser) - og dermed også deres udgiftsbehov - er forskellige. Muligheden for at realisere et givent serviceniveau afhænger også af evnen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering. Kommunernes rammebetingelser omfatter derfor også kommunernes ressourcegrundlag, der beskriver kommunernes evne til via skatter, statstilskud, udligning mv. at finansiere et givent udgiftsniveau. 3.2 Sammenfatning og konklusioner Analysen af de fire benchmarkkommuners udgiftsbehov og ressourcegrundlag viser, at alle kommunerne har ressourcegrundlag, der er højere end deres udgiftsbehov. Det vil sige, at alle benchmarkkommunerne i udgangspunktet har relativt gode muligheder for at realisere et givent serviceniveau. Høje-Taastrup Kommune har i denne sammenhæng det laveste ressourcepres, da kommunen har det mest gunstige forhold mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag, mens Hillerød Kommune har det højeste ressourcepres. I Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner ligger både udgiftsbehov og ressourcegrundlag højere end landsgennemsnittet, hvilket betyder at de skal bruge flere ressourcer end gennemsnitskommunen på at opnå et givent serviceniveau, men samtidig har de også bedre finansieringsmuligheder end landsgennemsnittet. I Greve og Hillerød kommuner ligger udgiftsbehovet og ressourcegrundlaget derimod under landsgennemsnittet. Kommunernes befolkningssammensætning har betydning for både udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Derfor undersøges forsørgerbyrdeindekset, som viser hvor stor en andel børn, unge og ældre udgør af kommunens befolkning. Alle benchmarkkommunerne har i 2013 et forsørgerbyrdeindeks på niveau med eller over landsgennemsnittet. Dette betyder, at benchmarkkommunerne har et større udgiftspres og reducerede finansieringsmuligheder. Greve og Hillerød kommuner har det højeste forsørgerbyrdeindeks, og forsørgerbyrdeindekset har været stigende i perioden 2009 til 2013 for alle benchmarkkommuner med undtagelse af Gladsaxe Kommune, hvor indekset har været konstant. Stigningen i indekset har været kraftigst for Greve Kommune efterfulgt af Høje- Taastrup Kommune. Urbaniseringsgraden vurderes ligeledes at påvirke det kommunale udgiftsniveau, eftersom en mere spredt bosætning medfører større udgifter fx på administrations- og ældreområdet. Analysen viser dog, at de fire benchmarkkommuner er bykommuner, og at de har en højere urbaniseringsgrad end landsgennemsnittet. Boligforholdene i en kommune, herunder andelen af almene og andelen af ejede og lejede boliger, har også betydning for udgiftsniveauet, da der er socioøkonomiske forskelle på borgerne i de respektive boliger. I Gladsaxe, Greve og Høje-Taastrup kommuner er andelen af almene boliger højere end landsgennemsnittet, mens Hillerød Kommune ligger lidt under. I Greve, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner bebos over 50 pct. af boligmassen af ejere, mens Gladsaxe Kommune har forholdsmæssigt flere lejere end ejere. 25

26 Borgernes uddannelsesniveau og andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse, påvirker også kommunens finansieringsgrundlag og udgiftsbehov. Høje-Taastrup Kommune har den største befolkningsandel med grundskole som højeste gennemførte uddannelse og den mindste andel med videregående uddannelse. Modsat forholder det sig i Gladsaxe og Hillerød kommuner, som er de benchmarkkommuner, hvor befolkningen har det højeste uddannelsesniveau. Hvad angår andelen af befolkningen uden ordinær beskæftigelse, så har alle benchmarkkommunerne med undtagelse af Høje-Taastrup Kommune en lavere andel end landsgennemsnittet, mens Høje- Taastrup Kommunes andel svarer til landsgennemsnittet. Med undtagelse af Høje-Taastrup Kommune så indikerer benchmarkkommunernes uddannelsesniveau og andel modtagere af offentlig forsørgelse et lavere udgiftsbehov og et højere ressourcegrundlag end landsgennemsnittet. Ud over rammebetingelserne kan en kommunes likviditet også have afgørende betydning for muligheden for at realisere et givent serviceniveau, idet en lav likviditet begrænser en kommunes økonomiske råderum og omvendt. Analysen viser, at likviditeten pr. indbygger i Greve, Gladsaxe og Hillerød kommuner ligger under landsgennemsnittet i 2013, mens Høje-Taastrup Kommunes likviditet ligger på niveau med dette. Fra 2009 til 2013 er likviditeten pr. indbygger i Gladsaxe Kommune faldet markant, mens den er steget i Høje-Taastrup Kommune. Samlet set har benchmarkkommunerne mange lighedstræk, særligt hvad angår de overordnede udgiftsbehov og ressourcegrundlag, hvor alle kommunerne i udgangspunktet er bedre stillet end landsgennemsnittet. Der er dog også en række strukturelle forskelle imellem benchmarkkommunerne. Eksempelvis har Hillerød Kommune en lavere urbaniseringsgrad, i Høje-Taastrup Kommune har befolkningen et lavere uddannelsesniveau og en højere andel modtagere af offentlig forsørgelse, Greve Kommune har højt forsørgerbyrde indeks, og Gladsaxe Kommune har flere indbyggere og en højere andel af almene boliger end de øvrige kommuner Analyse Ressourcegrundlag og udgiftsbehov Figur 3.1 viser i indekstal et mål for det samlede udgiftsbehov og ressourcegrundlag per indbygger (budget 2013) i benchmarkkommunerne. Udgiftsbehovet er opgjort på baggrund af en kommunes rammebetingelser i form af alderssammensætning og social struktur m.m. Ressourcegrundlaget er et mål for de finansieringsmuligheder, som kommunen har i form af beskatningsgrundlag samt udligning og tilskud mv. dog uden hensyntagen til udskrivningsprocenten. Udgiftsbehov: En kommunes udgiftsbehov afhænger af en række faktorer rammebetingelser der har betydning for udgiftsniveauet, men som den enkelte kommune kun i begrænset omfang kan påvirke. Det kan både være befolkningens alderssammensætning og den sociale struktur. 26

27 Indeks Figur 3.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag pr. indbygger, Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Udgiftsbehov i alt pr. indb. Ressourcegrundlag pr. indb. Landsgennemsnit Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel 1.50 og 3.10 Det fremgår af figuren, at udgiftsbehovet pr. indbygger i Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner er højere end landsgennemsnittet. Dette betyder, at rammebetingelserne i kommunerne bevirker, at der skal flere ressourcer til for at opnå et givent serviceniveau sammenlignet med gennemsnitskommunen. Udgiftsbehovet pr. indbygger i Greve og Hillerød kommuner ligger derimod lidt under landsgennemsnittet. Udover at have et højere udgiftsbehov pr. indbygger har Gladsaxe og Høje-Taastrup kommuner ligeledes et højere ressourcegrundlag pr. indbygger end landsgennemsnittet. Muligheden for at finansiere et givent serviceniveau er herved bedre i disse kommuner end i gennemsnitskommunen. I Ressourcegrundlag og ressourcepres: Ressourcegrundlaget er et samlet mål for en kommunes finansieringsmuligheder. Det tager udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for indkomstskatterne plus 10 procent af grundværdierne. Hertil tillægges øvrige indtægter, herunder selskabsskatter, udlignings- og tilskudsbeløb samt netto rente- og afdragsudgifter (ved tilbagebetaling af gæld). Ressourcepresset viser, hvor stort udgiftsbehovet er i forhold til kommunens ressourcegrundlag. Et lavt ressourcepres er gunstigt, da udgiftsbehovet dermed er lavt set i forhold til ressourcegrundlaget. Greve og Hillerød kommuner er ressourcegrundlaget pr. indbygger lidt lavere end landsgennemsnittet. De fire benchmarkkommuner har alle et udgiftsbehov pr. indbygger, der er lavere end deres ressourcegrundlag. Høje-Taastrup Kommune har det mest gunstige forhold mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlaget, og hermed har kommunen det laveste ressourcepres. Hillerød Kommune derimod har det højeste ressourcepres blandt benchmarkkommunerne. 27

28 Indeks De socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier Kommunernes udgiftsbehov i figur 3.1 er beregnet ud fra en række socioøkonomiske Rammebetingelsernes vægt i udgiftsbehovsberegningen i hhv. landsudligningen og hovedstadsudligningen: udgiftsbehovskriterier, som er opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet og også Andel årige uden beskæftigelse over 5 indgår i tilskuds- og udligningsordningen. pct.: 19 pct. og 10 pct. Af figur 3.2 fremgår de syv vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske udgiftsbehov (indekstal) vist for de fire benchmarkkommuner og på landsplan. De syv rammebetingelser er valgt ud fra, at de har den højest tildelte vægt i hhv. lands- og hovedstadsudligningen. Som følge af en opdatering af tilskuds- og udligningsordningen er rammebetingelserne i det socioøkonomiske indeks for 2013 forskellige fra rammebetingelserne i sidste års nøgletalsrapport. Familier i bestemte boligtyper (i pct. af familier): 15 pct. og 7 pct. Andel børn i familier med lav uddannelse (i pct. af hjemmeboende børn jan. 2011): 8 pct. og 25 pct. Andel årige uden erhvervsuddannelse: 16 pct. og 25 pct. Psykiatriske patienter pr. 100 indb. 2012: 5 pct. og 8 pct. Udlejede beboelseslejligheder (i pct. af boliger 2012): 5 pct. og 8 pct. Andel personer med lavindkomst, 2011: 8 pct. (landsudligning) Figur 3.2 Vigtigste rammebetingelser i det socioøkonomiske indeks, Andel årige uden beskæftigelse over 5 pct. Andel familier i bestemte boligtyper Andel børn i familier med lav uddannelse Andel årige uden erhvervsudd. Antal psykiatriske patienter pr. 100 indb. Udlejede beboelseslejl. Andel personer med lavindkomst Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Landsgennemsnit Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel 1.50 I figuren indikerer de rammebetingelser, der ligger højere end landsgennemsnittet, at kommunen har et større udgiftsbehov end gennemsnitskommunen. Modsat indikerer de rammebetingelser, som ligger under landsgennemsnittet, at kommunen har et lavere udgiftsbehov end gennemsnitskommunen. 28

29 Indbyggertal Høje-Taastrup Kommune ligger over landsgennemsnittet ved seks ud af de syv væsentligste rammebetingelser, hvor den syvende rammebetingelse ligger på niveau med landsgennemsnittet. Udgiftsbehovet i Høje-Taastrup Kommune er hermed højere end landsgennemsnittet, hvilket også understøttes af figur 3.1. I Gladsaxe Kommune ligger fire ud af syv rammebetingelser over landsgennemsnittet. Rammebetingelserne i Hillerød Kommune ligger enten under eller på niveau med landsgennemsnittet, mens alle rammebetingelser på nær én ligger under landsgennemsnittet i Greve Kommune. Det lavere udgiftsbehov i Greve og Hillerød kommuner understøttes ligeledes af figur 3.1. Der er således en klar sammenhæng mellem benchmarkkommunernes udgiftsbehov (figur 3.1) og placeringen af rammebetingelserne for hver kommune i forhold til landsgennemsnittet (figur 3.2) Sammenligning af enkelte rammebetingelser og strukturelle forhold I de to foregående afsnit er der analyseret på baggrund af benchmarkkommunernes ressourcegrundlag og udgiftsbehov på et overordnet plan. I det følgende afsnit ses nærmere på de enkelte rammebetingelser og strukturelle forhold i kommunerne. Befolkningens størrelse Figur 3.3 viser det samlede indbyggertal i de fire benchmarkkommuner. Figur 3.3 Indbyggertal i kommunerne pr. 1. januar Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel 1.61 Det fremgår af figuren, at indbyggertallet i benchmarkkommunerne varierer mellem ca indbyggere i Greve, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner til ca i Gladsaxe Kommune. 29

30 Indeks Befolkningssammensætning og forsørgerbyrdeindeks Befolkningssammensætningen i en kommune påvirker det udgiftspres og de finansieringsmuligheder, som kommunen står overfor. Eksempelvis vil en høj andel af ældre og børn betyde et stort udgiftspres på daginstitutions-, skole- og ældreområdet. Omvendt betyder en høj andel af borgere i alderen år et mindre demografibetinget udgiftspres og bedre mulighed for at finansiere udgifterne gennem opkrævning af skatter. Befolkningssammensætningens betydning for en kommunes udgiftspres og finansieringsmuligheder kan udtrykkes ved forsørgerbyrdeindekset. Figur 3.4 viser udviklingen i forsørgerbyrdeindekset for de fire kommuner i perioden 2009 til Figur 3.4 Udviklingen i forsørgerbyrdeindekset Forsørgerbyrdeindeks: Indekset viser, hvor mange indbyggere i alderen 0-16 år og over 65 år, der er pr. 100 indbygger i kommunen i alderen år År Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Hele landet Kilde: Danmarks Statistik FOLK1, opgjort pr. 1. januar 2013, egne beregninger Det fremgår af figur 3.4, at forsørgerbyrdeindekset generelt set har været stigende fra 2009 til 2013 med undtagelse af Gladsaxe Kommune, hvor forsørgerbyrdeindekset stort set er konstant. Stigningen i forsørgerbyrdeindekset har været kraftigst for Greve Kommune efterfulgt af Høje- Taastrup Kommune. I Greve og Hillerød kommuner ligger forsørgerbyrdeindekset over landsgennemsnittet i 2013, mens Høje-Taastrup og Gladsaxe kommuner ligger på niveau med landsgennemsnittet. Sammenlignet med de øvrige benchmarkkommuner har Hillerød og Greve kommuner hermed en større andel af unge og/eller ældre indbyggere, hvilket betyder et større udgiftspres og ringere finansieringsmuligheder. Urbanisering (rejsetid) og boligsammensætning Erfaringen viser, at urbaniseringsgraden og boligsammensætningen i en kommune påvirker det kommunale udgiftsniveau. 30

31 Urbaniseringsgraden har blandt andet betydning for en kommunes udgiftsbehov på den måde, at en mere spredt bosætning medfører større udgifter på blandt andet administrations- og ældreområdet. En spredt bosætning medfører f.eks. større behov for decentrale borgerservicecentre og et større tids- og ressourceforbrug for administrative medarbejdere, der bevæger sig væk fra rådhuset til møder med kolleger, skoler, institutioner og borgere. Endvidere kan en lav urbaniseringsgrad medføre større udgifter på børne- og skoleområdet, da kommunen skal finansiere befordring og kan have vanskeligt ved at realisere stordriftsfordele. Urbaniseringsgraden i de fire benchmarkkommuner fremgår af figur 3.5. Figur 3.5 Urbaniseringsgrad, pr. 1. januar % Urbaniseringsgraden: Urbaniseringsgraden er et mål for andelen af befolkningen, der bor i bymæssig bebyggelse i den enkelte kommune. 80% 60% 40% 20% 0% Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Hele landet Landdistrikter Byområder med under indb. Byområder med indb. Byområder med indb. Byområder med over indb. Kilde: ECO-nøgletal 2013 tabel Det fremgår af figur 3.5, at alle benchmarkkommunerne har en større andel indbyggere, der bor i bymæssig bebyggelse med over indbyggere (urbaniseringsgrad), end landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har dog en lavere urbaniseringsgrad end de øvrige kommuner, og kommunens befolkningstæthed (antal indbyggere pr. kvadratkilometer) er kun ca. en tiendedel af Gladsaxe Kommunes, som er den af benchmarkkommunerne med den største befolkningstæthed. Kriteriet Rejsetid, som er et mål for, hvor lang tid det i gennemsnit vil tage en indbygger at nå medborgere i kommunen ved kørsel i bil, indgår derfor som et kriterium i såvel lands- og hovedstadsudligningen. Rejsetidskriteriet indgår positivt i de aldersbestemte udgiftsbehov i hhv. lands- og hovedstadsudligningen. 31

32 Procent Tabel 3.1. viser den gennemsnitlige rejsetid i de fire benchmarkkommuner. Tabel 3.1: Gennemsnitlig rejsetid i antal minutter til indbyggere, 2013 Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Landsgennemsnit Gennemsnitlig rejsetid i minutter til indb., ,8 0,9 1,5 1,0 1,8 Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel 1.50 Note: Den gennemsnitlige rejsetid er opgjort i minutter ved kørsel i bil, hvor det antages, at hastighedsbegrænsningen overholdes. Beregningen stammer fra Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen. Befolkningstallene er efterfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige rejsetid til indbyggere i de fire benchmarkkommuner er lavere end landsgennemsnittet. Hillerød Kommune har dog en rejsetid, der er næsten dobbelt så høj som de øvrige kommuner, hvor rejsetiden er relativt ens. Boligforhold Andelen af henholdsvis almene boliger samt ejer- og lejeboliger påvirker en kommunes ressourcer og udgifter forskelligt, fordi der er socioøkonomiske forskelle mellem de borgere, der bor i de respektive boliger. Der henvises i øvrigt til figur 3.2, hvor forskelle i det socioøkonomiske kriterium andel familier i bestemte boligtyper er illustreret for de fire benchmarkkommuner. Andelen af almene boliger i de fire kommuner fremgår af figur 3.6. Figur 3.6 Andelen af almene boliger, Gladsaxe Greve Hillerød Høje-Taastrup Andel almene boliger Landsgennemsnit Kilde: ECO-nøgletal 2013, tabel 2.40 Figuren viser, at andelen af almene boliger er højere end landsgennemsnittet i Gladsaxe, Greve og Høje-Taastrup kommuner, og at andelen er størst i Gladsaxe Kommune. Hillerød Kommune ligger derimod lidt under landsgennemsnittet. 32

Nøgletalsrapport 2012

Nøgletalsrapport 2012 Nøgletalsrapport 2012 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Nøgletalsrapport 2011

Nøgletalsrapport 2011 Nøgletalsrapport 2011 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2016 - En sammenligning af nøgletal for Greve Kommune med nøgletal for Gladsaxe, Hillerød, Gribskov og Høje- Taastrup kommuner. Indledning I denne rapport sammenlignes nøgletal for Greve

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2015 En sammenligning af nøgletal for Gladsaxe, Greve, Gribskov, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Afgrænsning og metode... 5 2.1 Indledning...

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner.

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. Nøgletal En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. 1 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

Nøgletalsrapport 2008

Nøgletalsrapport 2008 Nøgletalsrapport 2008 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 3. juli 2017 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 3. juli 2017 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 3. juli 2017 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap

Bilag 10. Demografianalyse af borgere med handicap Bilag 10 Demografianalyse af borgere med handicap 1 Indtægtssiden 2 Budgetaftale 2014 at ØKF i samarbejde med de relevante forvaltninger skal undersøge, hvordan det lavere sociale udgiftspres kan indarbejdes

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2017 BEK nr 823 af 23/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4779 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen

Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune Den 22. august 2017 1 Indhold Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune... 3 1. Dragør Kommune sammenlignet med andre kommuner... 3 2. Sammenligningsgruppen... 4 3. Sammenligning

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv.

KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. Økonomi Budget og Regnskab KORAs analyse af kommunernes produktivitet mv. KORA (statslig institution for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har sammenlignet kommunernes serviceniveau og produktivitet

Læs mere

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Det socioøkonomiske indeks for Aarhus Kommune 2017 Dette notat forsøger dels at give en baggrundsforklaring til hvorfor det socioøkonomiske indeks i Aarhus Kommune er faldet fra 104,5 (2016) til 101,2

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune NIRAS Konsulenterne A/S Rosenvænget 10B DK-5250 Odense SV Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niraskon@niraskon.dk Direkte: Telefon 6614 2050 Fax 6614 9070 E-mail kho@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Nøgletalsrapport

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik

Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Egedal Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik

Læs mere

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. 23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet. Ældrerapporten og Benchmarkingsamarbejde Greve Kommune indgår normalt i et benchmarkingsamarbejde med følgende kommuner: Helsingør, Hillerød, Gentofte,

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2018-2021 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2018-2021. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere