Ideen... Regeringens reform-amok. Eftertænksomhed? Et åbent sår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideen... Regeringens reform-amok. Eftertænksomhed? Et åbent sår"

Transkript

1 Ideen... Horsens, den 23. september 2013 produceret af Lars Juul, Hans Brinkmann og Hans A. Sørensen Med denne tekstsamling ønsker LO Horsens Hedensted at fastholde fokus på, at der altså går en ret lige linje fra de seneste års danske reformer og til Hartz-reformerne i Tyskland. Hvis ikke det politiske Danmark kan få øje på det, så vil jeg anbefale at læse de tekster, vi her har samlet med udgangspunkt i vores medlemmers historier. Virkeligheden for de omkring danskere, som er skubbet fuldstændig ud af det danske velfærdssystem - og for rigtig mange andre syge, slidte eller arbejdsløse, er barsk. Og dertil giver det et voldsomt tryk på vores løn og arbejdsforhold i Danmark. Det er alt for lidt diskuteret. Så vi siger NEJ til Working Poor-tilstande. Både her i landet og andre steder - hvad siger du? Med venlig hilsen Hans A. Sørensen Regeringens reform-amok Med udfasningen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden bliver to af tidligere statsminister Anker Jørgensens markante fingeraftryk på Danmark endegyldigt likvideret... Politikerne er begejstrede, men fra bunden ser det noget anderledes ud: Politikernes reformiver der har ført til både tilbagetrækningsreform, dagpengereform, skattereform, førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform er først og fremmest drevet af et ønske om at spare og om at øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for reformerne er nemlig en forventet mangel på arbejdskraft i Om der bliver eller ikke bliver mangel på arbejdskraft i 2020 ved ingen endnu, men konsekvenser af politikken mærker mange af de socialt dårligst stillede allerede nu, konkluderer formanden for regeringens eget Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen i rådets årsrapport. Reformerne, som angiveligt skal reformere for at bevare velfærdssamfundet, er alle drevet af et dobbelt ønske om at spare og samtidig motivere arbejdsløse og syge til at finde job. Kernen i reformerne er stadig mere restriktiv adgang til stadig lavere ydelser. Regeringen vil ikke længere tale om dagpenge og overførselsindkomster, de er ikke i sig selv interessante. Nej, i den moderne konkurrencestat handler det om lige muligheder, lige adgang til uddannelse, og velfærden består i, at der er adgang til jobs, som Margrethe Vestager har forklaret, hvad tryghed betyder for regeringen ( DR Deadline 15. september.) Et åbent sår Dagpengereformen, som blev vedtaget af VKO med radikal tilslutning er stædigt blevet fastholdt, af regeringen. Trods akutpakker i en lind strøm og en uddannelsesydelse, så fortsætter konsekvenserne af reformen med at overgå alle forudsigelser. Foreløbig har mistet dagpengeretten. AK-Samvirkes seneste prognose vurderer, at over ledige det næste år risikerer at miste dagpengene. Problemet er dermed ikke ovre, advarer AK- Samvirke. Samtidig har ledige mistet dagpengene alene i august. Hertil kommer den stribe af regeringens egne reformer af kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, som alle peger i samme retning. Samlet er reformerne med til at lægge pres på det organiserede arbejdsmarked og overenskomstsystemet. Og pilen peger en vej: Mod tyske tilstande, hvor begrebet Working Poor er blevet hverdag. Tyskland er blevet rollemodel for både økonomer og politikere, og samtidig den vækstmotor, som alle forventer skal redde Europa op af sumpen. Men i det tyske maskinrum har der udviklet sig et arbejdsmarked, hvor flere og flere har to underbetalte jobs for at overleve, mens andre må supplere lønnen fra deres fuldtidsjob med socialhjælp for at klare dagen og vejen. Suppekøer og maduddeling til arbejdende fattige er blevet rutine i mange tyske byer. 1 Eftertænksomhed? Man kunne fristes til at tro, at regeringen med sit seneste udspil om sociale 2020-mål er blevet ramt af selverkendelse. At den har opdaget, at reformerne er gået amok og åbner en social afgrund af utryghed. Men sådan skal nok ikke tolkes. Ganske vist sætter regeringen procenter på f.eks. hvor mange færre hjemløse den vil se i Men der er ingen penge med, der er kun en vilje til at sætte fokus på de blinde vinkler i samfundet. Hattedamerne er tilbage i socialpolitikken, og der er ikke en krone bag de fine målsætninger. I stedet kunne regeringen have gjort det indlysende: Opgivet den brutale beskæring af kontanthjælpen til folk under 30 år, som i de kommende år vil betyde endnu flere hjemløse. Kontanthjælpen for såkaldt unge rækker ikke til en almindelig husleje.

2 Farvel til kollektiv Arbejdsløshedsforsikring: De tidligste A-kasser i 1880 erne var kollektive forsikringer for medlemmer af fagligt afgrænsede grupper, med privatforsikringens karakteristiske træk: stor ledighedsrisiko = højt kontingent og lave dagpenge lille ledighedsrisiko = lavt kontingent og høje dagpenge. Med Arbejdsløshedsforsikringsloven 1907 blev der ikke lavet om på disse grundprincipper man indførte blot et statstilskud og et statstilsyn med regnskab og med anvisningen. Ca ændredes grundprincipperne i systemet, så alle fik samme kontingent og samme beregningsmåde for dagpenge og staten overtog den marginale ledighedsrisiko ernes krise fik den socialdemokratiske regering til at gennemføre efterlønsordning og jobtilbudsordning (1979): Ingen forsikret ledig kunne miste ret til dagpenge, før han havde fået et tilbud om job på normale vilkår og afvist at tage det. Man havde altså RET til job, med fulde faglige rettigheder og genoptjening af ret til A-dagpenge og PLIGT til at tage det væltede Nyrup-regeringen det system: dagpengeperioden blev beskåret (kom ned til 4 år i 1998), retten til jobtilbud afskaffedes, og genoptjening af ret til dagpenge blev afskaffet ved støttet beskæftigelse eller aktivering. Halvering af dagpenge til under 25 år. 2010: Løkke-regeringen skærer dagpengeperioden ned til 2 år og fordobler optjeningsperioden. 2012: Thorning-regeringen fastholder Løkke-regeringens 2 års periode men indfører en endnu lavere ydelse i ½ år uddannelsesydelse til forsikrede ledige, som falder for 2 års reglen. Førtidspension og fleksjob: Førtidspensionen (invalidepension) blev indført i Grundprincippet var: Erstatning for tab af erhvervsevne. Det princip blev fastholdt gennem flere lovrevisioner, hvoraf 1964 loven fastslog, at den som blev invalideret varigt skulle kunne få en levestandard frem til folkepensionsalderen på niveau med en faglært arbejders lønindkomst. Ved den socialdemokratiske førtidspensionsreform i 2001 afskaffedes erstatningssynspunktet, og blev erstattet af en fast lav ydelse på niveau med dagpenge-maksimum for en reelt enlig, og 85% af DP max for en samboende. Invalide skulle nu varigt klare sig for det, som en arbejder skulle klare sig med midlertidigt ved ledighed, eller for 85% i tilfælde af samliv. Samtidig forringedes boligstøtteordningen for førtidspensionister. Princippet om 3 invaliditetsgrader (som jo kom fra erstatningssynspunktet) blev afskaffet. Erstatning blev afløst af almisse: hvor lidt vil vi være bekendt at lade dem leve af? Fleksjobordningen blev indført som alternativ vil førtidspension, med det grundprincip at fleksjobberen skulle have normale lønvilkår på arbejdspladsen (hvorefter arbejdsgiveren skulle have et tilskud afmålt efter erhvervsevnenedsættelsen). Fleksjob ordningen betød, at fagforeningerne var inde over ved lønfastsættelse. Men Thorning-regeringens fleksjobreform 2012 afskaffede princippet om overenskomstmæssig løn i fleksjob. Kontanthjælpsområdet: Thorning-regeringens 2013 reform forlænger ungdommen til 30 år, med ultra-lave ydelser til de unge, og med intensiveret kontrol med de unge. Uddannelsespligt udvides, og samtidig påtænker regeringen beskæring af optaget i erhvervsuddannelserne! Reform-amok: arbejdsmarkedsreform: Afskaffelse af jobtilbudsordning, afskaffelse af genoptjeningsret i støttet beskæftigelse, halve dagpenge til under-25-årige Halvering af dagpengeperiode (Løkke-regeringen) 2011 Fattigdomsydelserne afskaffes 2011 Efterløns reform : Forkortelse af efterlønsperiode, løbende forhøjelse af pensions- og efterlønsalder m.v Midlertidig forlængelse af dagpenge med 6 mdr. uddannelsesydelse halvering af dagpengeperioden fastholdes Førtidspensions- og fleksjob-reform 2013 Undertrykkelse af lærerne dels ved lovindgreb i konflikt, dels ved dekret om skolereform 2013 Kontanthjælpsreform genindførelse af fattigdomsydelser, ungdommen forlænges til 30 år. 2

3 To ansøgninger om ugen i næsten fire år Laila har været i fire gange udsigtsløs virksomhedspraktik og mistet sine dagpenge I næsten 20 år arbejdede Laila Karstens i industrien, enten i produktionen eller på lager, efter at hun som 17-årig begyndte på Nissens Kølerfabrik i Horsens. Men da armene ikke kunne holde til det længere, og hun måtte gennem et par operationer, blev hun revalideret til kontorfaget. Helst ville jeg have haft en uddannelse til laborant, men det syntes de ikke var nogen god ide. Så blev det kontor, fortæller den 47-årige mor til tre børn, som er så voksne, at de er på vej til at flytte fra hjemmet på Kildevangen i Hornsyld. Uddannelsen tog hun på Vejle Handelsskole først almindelig handelseksamen på et år, siden to år om at blive kontorassistent med speciale i administration. Laila Karstens var klar til sit nye arbejdsmarked i sommeren 2005, men der var ikke arbejde at få. Måske var det, fordi jeg ikke havde kunnet få en læreplads, men blev uddannet ved hjælp af skolepraktik. Måske var det, fordi ingen ville ansætte en nyudlært på 40 år. Jeg ved det ikke, men der var i hvert fald ikke noget job til mig, selv om jeg kom til en del samtaler. Tilbage til industrien Hun syntes, hendes arme havde det bedre, og da der nu ikke var nogen kontorjob at få, valgte hun at søge tilbage i industrien. Blev i 2007 ansat på lageret hos møbelfabrikken Flexa, hvor hun tidligere havde været. Året efter blev hun lagerassistent på antennefabrikken Triax, der ligesom Flexa ligger i hjembyen Hornsyld, men i 2009 var den igen gal med albuen, og hun måtte opgive jobbet og igennem endnu en operation. På vej mod 0-indtægt I 2010 fik hun bevilget et års orlov, fordi hendes søn blev alvorligt syg efter at være bidt af en tæge. Siden har hun været arbejdsløs. Har nu erkendt, at hun ikke kan holde til lagerarbejdet, og har derfor søgt masser af kontorjob. Er enkelte gange blevet kaldt til samtale, men har ikke fået jobbet. 7. juli 2013 faldt hun for tidsgrænsen og gik fra dagpenge til uddannelsesydelse. Ved årsskiftet mister hun yderligere indtægt, fordi hun kommer på arbejdsmarkedsydelse, og 7. juli 2014 er det helt slut. Så kan jeg søge om kontanthjælp, men jeg kan ikke få det, konstaterer Laila Karstens, der er gift med John, som er servicemontør for et firma, der sælger badekabiner. Det tjener han så godt ved, at hustruen ikke kan få kontanthjælp. Praktik uden udsigt Økonomisk strammer det til, men familien må ikke gå fra hus og hjem. Det ændrer ikke ved, at Laila Karstens har svært ved at forstå systemet: Jeg har været i forskellige virksomhedspraktikker, fire uger ad gangen. I Hedensted Kommunes familieafdeling og på Plejecenter Kildevældet her i Hornsyld. Meningen er jo, at virksomhedspraktik skal være for dem der gerne vil skifte branche, eller bane vejen for et fast job, men det er der ikke udsigt til hos kommunen. Så har jeg været i praktik som rengøringshjælp i Rårup Hallen, mest fordi min sagsbehandler mener, jeg burde tage et seks ugers rengørings-kursus for at forbedre mine 3 Laila har svært ved at få øje på et nyt job. Hun er på vej helt ud af dagpengesystemet uden mulighed for kontanthjælp jobchancer så jeg kan søge mere bredt, som han siger. Selv tror jeg ikke, det er nogen god ide, når jeg har fået at vide af lægerne, at jeg kun kan slippe for flere operationer i armene, hvis jeg holder mig til kontorfaget. Nu har jeg så fået lov til at tage et tre ugers kursus i bogholderi for at bygge lidt videre på min kontoruddannelse så må vi se, om det hjælper, funderer Laila Karstens. På fars SE-nummer Hun har også været i virksomhedspraktik som kontorassistent hos Strandvejens Cykler på Endelave, kan man læse i hendes CV. Skulle du så frem og tilbage med færgen hver dag? Næh, det var fordi den anden aktør, som kommunen havde hyret til at holde mig i gang, ikke kunne finde en virksomhedspraktik til mig, og det skulle de ifølge deres kontrakt. Så spurgte de, om jeg ikke havde noget familie med en virksomhed, som jeg kunne komme i praktik i, og jeg kunne fortælle, at min far har Strandvejens Cykler. Fint, var svaret, bare han har et SE-nummer, så kommer du i praktik hos ham. Jeg fik også direkte at vide, at jeg ikke behøvede at møde op hos ham hver dag, men jeg hjalp ham da lidt ind imellem, og så gik de fire uger jo, og aktøren kunne få sin betaling, smiler Laila Karstens. Rene linjer Hun konstaterer, at Jobcentret på papiret har gjort, hvad det skal, at kommunen således har rene linjer, og at hun pligtskyldigt har sendt ansøgning efter ansøgning, efterhånden med mindre og mindre håb om et job. Jeg ved godt, jeg ikke burde sige det, men ind imellem har jeg faktisk tænkt, at det var rarere, hvis de holdt op med at sende mig de penge, for så var jeg fri for at komme i udsigtsløs virksomhedspraktik og for at skrive masser af ansøgninger, som jeg inderst inde godt ved ikke fører til noget. Og det ser jo også ud til at blive resultatet om et års tid, konstaterer Laila Karstens.

4 Måtte til fagforening og politikere for at få hjælp Louise blev ramt af manglende kompetence og voldsom spareiver i Jobcentret Louise Hansen forlod skolen midt i 9. klasse og fik fuldtidsjob som pakkepige i Føtex. Da var hun 15 år. I dag er hun 31 og går i 10. klasse - på vej mod revalidering. Siden Louise som 18-årig fik sit første barn, har hendes ryg drillet voldsomt. Men jeg har ikke lyst til at søge førtidspension, for jeg vil helst klare mig selv, så godt jeg nu kan, siger Louise Hansen, der bor i landsbyen Hornborg 20 km vest for Horsens, er gift med Tommy og har en datter på 13 og en søn på 6. Det gode eksempel Mine børn skal få lyst til at tage den uddannelse, jeg ikke selv fik i første omgang, og det får de kun, hvis forældrene er gode eksempler, mener Louise, hvis mand har natarbejde på Maskinfabrikken e-l-m i den nærliggende landsby Kragelund. Indtil hun var 23, arbejdede hun i slagterafdelinger i supermarkeder, siden forsøgte hun sig som dagplejer. Det var hun i to år, men ryggen voldte større og større problemer. Det skyldtes nok vægten, tænkte hun. Fra 131 til 75 kilo Jeg tog voldsomt på, mens jeg var gravid med min datter, og kom aldrig af med i de ekstra kilo, fortæller Louise Hansen, der besluttede sig for at få en gastrisk bypass og tabte sig fra 131 til 75 kilo. Det vejer hun stadig. Men ryggen fik det værre og værre. Jeg var blevet vant til at give overvægten skylden. Men jeg måtte lade mig sygemelde og kom via min egen læge i behandling på Smertecentret på Give Sygehus. Her forsøgte de sig med en del forskellig medicin, og det, der virker på mig, er medicin for at holde mine nervebaner i ro samt codamid og morfinplaster, når smerterne bliver for voldsomme, fortæller Louise Hansen. Kroniske nervesmerter Hun har diagnosen kroniske nervesmerter. Måske er den egentlige årsag, at hun som 10-årig blev smidt af en hest, som slæbte hende med sig et langt stykke. En rygskade fra dengang kan være blevet så at sige udløst i forbindelse med graviditeten, mener lægerne. I november 2011 blev hun sygemeldt og talte med en sød og forstående sagsbehandler flere gange i det næste års tid. Men der skete ikke noget. Fra august 2012 pressede jeg på for at komme i afklaring, men det blev udsat gang på gang, og først i november kom jeg i arbejdsprøvning. Mine sygedagpenge ville stoppe til nytår, men sagsbehandleren mente ikke, det var noget problem at få dem forlænget, og det troede jeg jo på, konstaterer Louise ikke uden bitterhed. Men pludselig var sagsbehandleren fyret, og det viste sig, at der ikke var nogen som helst notater om Louises sag. Ingen lægepapirer, ingen udtalelser fra Smertecentret intet. Og så lukkede kommunen for kassen. Jeg var noget rystet. Men jeg fik at vide, at det nok skulle gå, og jeg fik en ny sagsbehandler, fortæller Louise Hansen. Det må være noget psykisk Hedensted Kommune hyrede som vikar en sagsbehandler med eget firma, som underviser kommuner i, hvordan 4 Louises sag fylder godt, når hun breder den ud hjemme på spisestuebordet. Og den er langtfra slut endnu. man kan spare mest muligt på sygedagpenge. Arbejdsprøvning kunne der ikke længere være tale om nu hed det aktivering, for Louise var jo ikke på sygedagpenge. Og efter at have fået alle lægepapirer mente den nye sagsbehandler at kunne konstatere, at ikke alle behandlingsmuligheder var udtømt Louise havde ikke prøvet metadon. Den ressourceprofil, Jobcentret selv havde bedt om, blev aldrig gjort færdig, for sådan en var man holdt op med at bruge. Den ny sagsbehandler fik kommunens læge til at vurdere papirerne, men da han nåede samme resultat som de andre at min tilstand var varig, stationær og livslang så gjaldt den vurdering ikke. Lederen af dagpengeafdelingen mente, det måtte være noget psykisk og ønskede mig vurderet af en psykiater. Så sker der noget I samråd med sin fagforening besluttede Louise Hansen at sende et brev til de ansvarlige politikere for at forklare sin sag. Det gav resultat. Vi blev kaldt til møde med formanden for arbejdsmarkedsudvalget, og jeg fik min sag for revaliderings-teamet, som afgjorde, at jeg skulle i det ressourceforløb, som kommunen afviste i januar. Jeg har fået ny sagsbehandler, jeg er efter sommerferien begyndt i 10. klasse på VUC og regner med siden at tage HF enkeltfag, så jeg kan komme i gang med en uddannelse. Måske som diætist, måske socialrådgiver. Jeg vil være selvforsørgende, sikkert med nedsat timetal. Jeg kan gå i skole 23 timer om ugen, selv om det er rigtig hårdt, til trods for at jeg jo sidder stille. For jeg har jo også en familie at passe ved siden af, påpeger Louise Hansen. Fastholder forkert afgørelse Fordi hun nu er i ressourceforløb, får hun 80 pct. af sygedagpengesatsen. Om et år skal det vurderes, om hun kan komme i revalidering. Men selv om Hedensted Kommune indirekte har erkendt, at det var en fejl at fratage Louise Hansen sygedagpengene uden at sætte noget andet i stedet, fastholder kommunen, at den handlede korrekt og i overensstemmelse med loven. Hun har klaget til Beskæftigelsesankenævnet for at få de ca kr., hun manglede i indtægt fra 1. januar til 31. maj i år. Først fik hun brev om, at sagen var modtaget, og at behandlingstiden var 24 uger. To uger senere kom et brev om, at fordi 5 nævn nu er slået sammen til 2, er ventetiden steget til 11 måneder.

5 Skroget er slidt op efter 40 år på arbejdsmarkedet Svend Aage er på kontanthjælp, så længe hans hustru kun har tre børn i dagpleje Da Svend Aage Andersen havde fået sin nye hofte 21. januar i år, spurgte han overlægen, hvor meget bedre han ville kunne få det. Skal jeg være ærlig, spurgte lægen. Selvfølgelig, sagde Svend Aage, hvorefter overlægen erklærede: Dit skrog er slidt op. Men den lægeerklæring var ikke nok til, at den 56-årige forhenværende arbejdsmand kunne få sin sag endeligt afklaret. Den har varet, siden han efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet måtte melde sig syg 4. august 2010, fordi smerterne i hofterne ganske enkelt var for store. Økonomisk nedtur Fra at have fået udbetalt godt 7000 kr. hver 14. dag efter skat måtte han gå på sygedagpenge 5700 kr. hver 14. dag efter skat indtil han 5. december 2012 havde været syg så længe, at han kom på kontanthjælp, 4600 kr. om måneden efter skat. At den økonomiske nedtur for familien ikke er blevet total, skyldes, at han er blevet tilkendt en erstatning for sin arbejdsbetingede lidelse på kr. om året, udbetalt i månedlige rater, indtil han kan få sin folkepension som 65-årig. Det giver 3900 kr. om måneden efter skat. Så det månedlige rådighedsbeløb er reduceret til cirka det halve, siden hofterne og knæene sagde stop. Hans hustru, Dorte, har tre børn i privat dagpleje, efter at hun for to år siden blev fyret som kommunal dagplejer. Hvis hun tager et barn mere ind, tjener hun så meget, at min kontanthjælp ryger sig en tur, konstaterer Svend Aage Andersen. 25 procent invalid Han er 25 procent invalid, har Arbejdsskadestyrelsen vurderet. Men selv om han er forholdsvis smertefri, efter at have fået den ene hofte fornyet, har han svært ved at gå uden rollator, for knæene og den anden hofte kunne også godt trænge til en udskiftning. Et halvt års træning i fitness-venter og masser af genoptrænings-timer på Plejecenter Lindehøj i Horsens har hjulpet, men Svend Aage Andersen er langtfra topformen, og han har mere end svært ved at få øje på muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han er født og opvokset i Elbæk, en lille landsby lidt nord for Horsens, her bor han stadig, og her er hans egne børn vokset op. Hans far var smedesvend, men Svend Aage kom tidligt til langbruget. Som stor skoledreng arbejdede han på gårdene i omegnen efter skoletid, og da han gik ud af 9. klasse, fik han plads, først på en, siden på en anden gård i nærheden. Tonsvis af fliser 18 år gammel fik han job på Gangsted Maskinstation, som også havde en entreprenørafdeling. Så det var arbejde for landmændene i sæsonerne, især i høsttiden, og kørsel med rendegraver, fliselægning, kloakarbejde mm. resten af året. Jo, jeg har lagt ret mange tons fliser og kantsten på plads, og jeg har også kørt meget med slamsuger det var dengang, man skulle tumle de store, otte tommer slanger. Det var da hårdt, men det var et godt arbejde, Svend Aage har på sin trehjuler plads til en rollator bagpå og kører bl.a. til træning på Plejecenter Lindehøj. og man tænkte jo ikke så meget på, at kroppen blev slidt, siger Svend Aage Andersen, der var rigtig glad for sit job: Og de må vel også have været glade for mig, siden jeg blev der i 35 år, mener han. 25 sagsbehandlere Siden Svend Aage Andersen efter 40 år på arbejdsmarkedet måtte melde sig syg, har han været igennem mange samtaler på Jobcentret i Horsens, og gang på gang har han måttet fortælle sin historie forfra. Jeg har haft mere end 25 sagsbehandlere i løbet af de tre år. Og lige fra starten følte jeg mig mødt med mistænksomhed. Det hjalp, da jeg fik min egen sagsbehandler fra fagforeningen med til møderne. Men mange gange har jeg følt, det var som at slå i en dyne at få Jobcentret til at forstå min situation, siger Svend Aage Andersen, som f. eks. undrede sig en del, da han gik fra sygedagpenge til kontanthjælp: Så fik jeg et brev, hvori de understregede, at jeg nu skulle være aktivt jobsøgende. Men jeg fik det jo ikke bedre af at få kontanthjælp, konstaterer han. Førtidspension ja tak Han er glad for, at han og Dorte har ejet huset i Elbæk i næsten 30 år, for så er gælden ikke større, end at økonomien lige kan hænge sammen. Men her trænger til at blive malet, og vi kunne også godt bruge et nyt gulvtæppe. Den slags kan der ikke blive råd til, og det er jeg da træt af. Jeg synes jo, jeg har taget min tørn og har noget svært ved at forstå, at jeg ikke kan få tilkendt førtidspension, men stadig anses for at være arbejdssøgende. Det er jeg desværre ikke, selv om det stadig gibber i mig for at være med, når jeg ser høsten gå i gang, siger Svend Aage Andersen. En førtidspension ville betyde, at familiens økonomiske situation ville være, som da han var på sygedagpenge og så ville Dortes indtægt heller ikke have indflydelse på, om Svend Aage kunne miste sin indtægt. Så ville hun kunne tage et barn eller to mere i dagpleje, hvis de skulle få brug for det i Elbæk. 5

6 Horsens. december der uddeles hjælpepakker... Velfærdsstatens (glemte?) sjæl Velfærdsstat, menneskesyn og den gode stat Af Viggo Jonasen, Cand.scient.pol., lektor, formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd En af Velfærdsstatens tidligste skrifter (1934) indledes med en fanfare: Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet menneskers bevidsthed og adgangen til prævention har fået folk til at beslutte at føde færre børn. Hvis samfundet, staten skal motivere dem til at vælge at få flere børn, ja så må man staten sørge for, at kommende forældre kan regne med/håbe på at børnene får en god opvækst, skole, uddannelse, sundhed, bolig. Hertil hører også, at kommende forældre kan regne med økonomisk tryghed i form af stor sandsynlighed for arbejde og dermed løn, eller i det mindste rimelig økonomisk sikring ved ledighed eller sygdom. Sammenhængen, kittet i den socialpolitik og familiepolitik, som blev udviklet i Sverige og Danmark i 1930 erne var idéen: statsmagten bør understøtte individerne/ familierne i at vælge en god og social livsbane, incl. rollen som forældre. Dette menneskesyn: at mennesket er fornuftigt og ønsker at træffe fornuftige valg, var gennemgående i opbygningen af velfærdsstatens institutioner. Og Nota Bene: menneskers valg bestemmes af andet og mere end økonomi. Alva og Gunnar Myrdals bog Krise i befolkningsspørgsmålet (1934) blev inspirationskilde for socialministeren K.K. Steincke og hans assistent Jørgen Dich som arkitekterne bag den danske indretning af velfærdsordninger. Mindre ydmygende Steincke skrev selv en karakteristik af datidens og nutidens samfund: Det privatkapitalistiske samfund kan ifølge sin natur ikke indrømme retten til arbejde og retten til eksistens indrømmer det kun på ydmygende vilkår (fra indledningen til noteudgaven af Socialreformen 1933). Underforstået fra Steinckes side var: med min socialreform bliver vilkårene meget mindre ydmygende for de fleste. Senere i den danske velfærdsstats udvikling ser vi det samme menneskesyn loven om folkepension tilstræbte direkte at af-stigmatisere ældreforsørgelsen loven om Invalidepension den der indførte de tre niveauer for invalidepension havde et erstatningssynspunkt som grundtræk: den, der har mistet erhvervsevnen, skal af staten sikres et leveniveau svarende til hans jævnaldrende (ca. en faglært arbejders niveau). I 1964 nedsatte man ved Folketingsbeslutning en Socialreformkommission, som skulle reformere det danske velfærdsydelsessystem ud fra nutidens målsætning om forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel (som formuleret af Bent Rold Andersen i 1963, i bogen Nyere målsætninger i socialpolitikken.) Et afgørende element i reformen var målsætningen om tryghed: kontantydelsessystemet (dagpenge og kontanthjælp) skulle sikre økonomisk tryghed for dem, der rammes af ulykke eller sygdom derigennem mente man bedst at kunne understøtte deres tilbagevenden til et normal arbejdstilværelse. Tryghedsfaktoren Det var et socialdemokratisk eller social-radikalt menneskesyn: Mennesker har gennem opvækst og opdragelse anlagt sig det syn på tilværelsen, at de gerne vil arbejde. Dette syn stod i klar opposition til det gammel-liberale og neo-liberale menneskesyn: mennesket er arbejdssky og vil normalt kun arbejde, hvis han ved udsigt til nød tvinges dertil. 6

7 Det hørte med til 1960 ernes stats- og politikopfattelse, at det ansås som både muligt og ønskeligt, at staten intervenerer i markedsøkonomien med henblik på at sikre om ikke fuld, så dog næsten fuld beskæftigelse. Deri lå også en tryghedsmålsætning: at arbejderen ved, at der altid eller næsten altid er en arbejdsgiver, der vil købe hendes arbejdskraft til normal takst er en vigtig tryghedsfaktor. Som det sidste led i 1960 ernes og 1970 ernes velfærdsstatsopfattelse, skal nævnes den tankegang: at stat/ kommune kunne og burde hjælpe individerne til at opbygge (eventuelt: genvinde) og udnytte arbejdsevnen. Kontantydelserne var et væsentligt led i at hjælpe dem dertil: hvis sygdom, ulykke, arbejdsløshed, skilsmisse eller dødsfald i familien afbrød den normale erhvervskarriere eller familieliv, skulle mennesket og hendes familie ikke rammes af en økonomisk nedtur oven i sygdommen eller ulykken socialbegivenheden. Opretholdelse af leveniveauet blev anset som fremmende for helbredelse eller revalidering. Både syge- og arbejdsløshedsdagpengelove og bistandslov indeholdt ret og pligt for kommunerne til at søge at hjælpe mennesker, som var i risiko for at komme på social nedtur, med råd, vejledning, revalidering, sygebehandling. Viljen skulle være der Var velfærdsstats-lovkomplekset (syge- og arbejdsløshedsdagpenge lovene og bistandsloven) uden begrænsninger eller sanktioner? Nej da. Dagpengeniveauet var 90% af hidtidig indkomst, dog højst et maksimum svarende til en faglært arbejders gennemsnitsløn. Kontanthjælp blev givet til mennesker, der ikke var sikret sygeeller arbejdsløshedsdagpenge. Men kontanthjælp kunne også gives som supplement til dagpenge, hvis den sygdomsramte havde haft højere indkomst. Dette aspekt af bistandsloven var nyt i forhold til Steinckes forsorgslov fra Til gengæld forudsatte både dagpengelovene og bistandsloven, at klienten selv viste vilje til at komme i arbejdsduelig stand igen ellers blev der lukket for ydelserne. Det skete overmåde sjældent i 1970 erne og erne såmænd fordi folk klienterne langt hen ad vejen levede op til forventningerne. Varig hjælp? - Nej tak! Og så var det i begrænset tid ved sygdom indtil raskmelding, ved arbejdsløshed en varighedsbegrænsning. Jamen hvad med de arbejdssky? Som sagt: Dagpengelovene og bistandsloven forudsatte, at personen udviste vilje til at genvinde helbred og job. Ellers var der ret og pligt for myndigheden til at lukke pengekassen. Lukning kom sjældent i brug thi folk søgte faktisk i job. Men lovgivers storsindethed rakte så langt, at man i Bistandsloven havde en regel om varig hjælp på et lavt niveau til brug for kunstnere og andet godtfolk, som ansås ikke at være til at drive til lønarbejde! Få fik hjælp efter bestemmelsen og til min forbavselse viste det sig i 1978, at halvdelen af dem, der i 1976 i Århus fik varig hjælp, to år senere ikke længere modtog ydelsen de fleste på grund af job! Den ofte fremsatte påstand: at 1970 er socialreformen var passiv og forsørgelsesorienteret skyldes ukendskab til lovkomplekset, dets motiver og dets forarbejder. Reformen var aktivistisk og opsøgende. Men den var modsat 1990 ernes og 2000 tallets lovgivning ikke tvangspræget. Nogle år efter starten i 1973 på den økonomiske krise vedtog Folketinget de to sidste store velfærdsstatsordninger: Efterlønsordningen og Jobtilbudsordningen. Plads til de unge Trier, Tyskland september 2013 Mange fattige tyskere er afhængige af uddeling af mad Om Efterlønsordningen: Ledighedskrisen ramte da som nu især de ældre og de unge de ældre, fordi virksomhederne ved svigtende vareefterspørgsel og derfor produktionsnedgang var tilbøjelige til at fyre ældre medarbejdere, og sjældent ansætte de ældre, når hjulene drejede hurtigere. De unge, fordi virksomhederne ved opbremsning i produktionen undlod at tage nye unge ind. Begrundelen for efterlønsordningen var todelt: det ville være bedre, hvis øget arbejdskraftefterspørgsel medførte, at de unge fik job. Og den lille udsigt til, at de fyrede ældre ville blive efterspurgt, gjorde det til noget pjat at bruge megen AFsystem-energi på kontrol af de ældre lediges ståen til rådighed. Om Jobtilbudsordningen: den gik ud på, at stat, amter og kommuner havde pligt til at sørge for tilbud om job på overenskomstmæssige vilkår til arbejdsløshedsforsikrede, som stod foran at falde for varighedsgrænsen i Arbejdsløshedsdagpengeordningen. Og at ingen forsikret ledig kunne miste retten til dagpenge, før han havde fået og afvist tilbud om et sådant job. Ordningen er det nærmeste vi i Danmark er kommet til et dementi af Steinckes 7

8 ovenfor citerede udsagn om det privatkapitalistiske samfunds natur. Jamen de ville jo gerne Det, jeg kalder velfærdsstatens sjæl troen på det arbejdsivrige menneske har altid været anfægtet. Der er altid nogen, der anser ledige som dovne. Og særlig de unges påståede dovenskab har igennem årene været noget, der kunne laves propaganda på. Mistilliden til de dovne unge blev sat igennem med unge-pakken i 1990, hvor socialminister Aase Olesen foreslog og fik vedtaget, at unge under 20, der søgte kontanthjælp, i stedet skulle tilbydes et job inden for 14 dage. Antagelsen var, at antallet af unge kontanthjælpsansøgere ville falde man ville sortere de dovne fra. Virkeligheden blev et større antal ansøgninger. De arbejdsivrige unge tog imod tilbuddet om job så behøvede de ikke selv at støve rundt efter det! Kort efter blev loven ændret, så der kun måtte tilbydes kedelige job og ringere vederlag. Lige siden 1990 har Folketinget forringet kontantydelsesområdet: lavere dækningsgrad ved hjælp af sænket dagpengemaksimum i forhold til lønniveau, afskaffelse af optjeningsret ved al støttet beskæftigelse, jobtilbud blev afløst af jobtræning. Ungdommen forlænget De unges ydelsesniveau er blevet sænket og bliver fortsat sænket i Mette Frederiksens kontanthjælpsreformplaner. Kontrollen med modtagerne er blevet intensiveret mistænksomhed især over for samliv har lagt tunge skygger over pensionisters og ny-dannede familiers liv. Antallet af revalideringssager er faldet år for år. Ungdommen forlænges til 30 års alderen, med ydelse på SU niveau for de ledige uddannelsesparate. Hvordan uddannelsesinstitutionerne påvirkes af flere tvangsindlagte studerende, hvis studiemotiv fortrinsvis er truslen om økonomisk sanktion, synes S-R-F regeringen ikke at have beskæftiget sig med. Grundlovens 75 stk. 2 siger Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder... forsørgelse påhviler nogen anden.. det er forældres forsørgerpligt over for mindreårige børn, og det er ægtefællers gensidige forsørgerpligt. Nu ønsker regeringen, at en ny regel og praksis skal vedtages: faktisk samliv skal medføre tab af ret til kontanthjælp, også selvom der ikke er skrevet under på ægteskab. Så: Udbetaling Danmark eller kommunen skal etablere et samlivspoliti, som kan stoppe kontanthjælpen, hvis modtageren skønnes at være kommet i samliv. Kommunernes kontrolgrupper, Big Brother, får stadig mere at overvåge. Da trygheden forsvandt Jeg indledte artiklen med Myrdal-citatet: Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet : moderskab er nu en beslutning, ikke noget skæbnebestemt. I de seneste 40 år har danske kvinders fødselstilbøjelighed været blandt de højeste i Europa. For tiden falder fødselstilbøjeligheden voldsomt. Der er god grund til at antage, at den utryghed, som de seneste regeringers neoliberale socialpolitik afstedkommer, er en god del af forklaringen på dette fald: udsigt til ledighed og til lave ydelser fører til opgivelse eller dog udsættelse af moderskab. Temaet er fraværende i regeringens udspil. Som nævnt: i 1950 erne og 1960 erne indgik tryghedstemaet: hvad er et rimeligt forsørgelsesniveau ved midlertidigt henholdsvis varigt indkomstbortfald? i de socialpolitiske debatter. I 2000 tallets neoliberalisme hos alle partier minus Enhedslisten er trygheds-målsætningen fjernet, og hard-core økonomernes incitament-teori er enerådende: hvordan tvinger vi økonomisk de syge og de ledige til at konkurrere om jobs og kræve mindre i løn? Og for de invalide: Hvor lidt vil vi være bekendt at lade dem nøjes med? 85% af dagpengeniveau, hvis de bor sammen men én! Ydmygende betingelser Tanken om, at statsmagten skal sikre jobs til de jobsøgende, er opgivet. Stat og kommuner beskærer antallet af jobs men vil nu oprette nyttejobs til løn under tarif og uden faglige rettigheder. Thorning-regeringen realiserer Steinckes ord: retten til eksistens indrømmes kun på (stadig mere) ydmygende betingelser. men bli r der mangel på arbejdskraft Af Jann Sjursen fra forordet til Årsrapport fra Rådet for socialt udsatte: Politikernes reformiver - der har ført til både tilbagetrækningsreform, dagpengereform, skattereform, førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform - er først og fremmest drevet af et ønske om at spare og om at øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for reformerne er nemlig en forventet mangel på arbejdskraft i Om der bliver eller ikke bliver mangel på arbejdskraft i 2020 ved ingen endnu, men konsekvenser af politikken mærker mange af de socialt dårligst stillede allerede nu. Midlerne til at spare og øge arbejdsudbuddet er traditionelle økonomiske virkemidler som at sænke niveauet for indkomstoverførsler og/eller gøre kriterierne for at få ydelser mere restriktive virkemidler, der skal give flere et større incitament til at arbejde. Lavere ydelsesniveauer og begrænset adgang til ydelser har yderligere det plus set med økonomiske briller at det også giver besparelser på det offentlige budget og reducerer underskuddet. Flere af reformerne har også og det er vigtigt at understrege gode elementer af socialpolitiske virkemidler i form af bedre rehabilitering. Det sidste gælder førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen. 8

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30

Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Oplæg - er du klædt på til at være syg? 12. November 2015 Kl. 19-21.30 Hvem er vi? Og hvorfor står vi her? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard,

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr. Notat om: pr. ultimo marts - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 20. april Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo marts Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer

A og B hold på arbejdspladserne. Arbejdsmarkedspolitiske reformer A og B hold på arbejdspladserne Arbejdsmarkedspolitiske reformer Kate Sørensen Socialformidler og freelance underviser på LO skolen Til 1989 beskæftiget i Københavns kommune, senest som fuldmægtig Fra

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der står uden

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Praksis omkring supplement til brøkpensionsindkomsten efter 27a i lov om aktiv socialpolitik

Praksis omkring supplement til brøkpensionsindkomsten efter 27a i lov om aktiv socialpolitik Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 81, SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Praksis omkring supplement til brøkpensionsindkomsten efter 27a i lov om aktiv socialpolitik Jeg

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status 2013 til 2015 16. marts 2016 1 Michel Klos Sammenfatning AK Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer, der

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre.

Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. Bilag: Henvisninger og forløbsoversigt Den nuværende kategorisering ændres således at den fremrykkede varighedsbegrænsning understøttes bedre. - Kategori 1: o Før reformen: forventning om fuld raskmelding

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Økonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget

Økonomi og Analyse. Notat om: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Beskæftigelsesudvalget Notat om: pr. ultimo juni - Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Analyse Sagsbehandler: Rikke Hentze Dato: 15. juli Til: - J. nr.: 15/007728-001 pr. ultimo juni Beskæftigelsesudvalget Nedenfor gives et overblik

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014

REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 REFORMERNE OG RETSSIKKERHEDEN FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 SYGEDAGPENGEREFORMEN 2014 DEN SOCIALRETLIGE KONFERENCE 2015 JOHN KLAUSEN, LEKTOR, PH.D. Reformerne og retssikkerheden Retssikkerhed

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-04-2013 31-05-2013 76-13 1202767-12 Status: Gældende Principafgørelse arbejdsskade - tab af erhvervsevne - årsløn - løs tilknytning

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Skatteudvalget, Socialudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 291, SAU alm. del Bilag 331, L 200 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet J.nr. 2012-4644 8. august 2012

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper 31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Fleksjob Personer i fleksjob har ret til dagpenge fra 1. sygedag, selvom de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Dagpengeloven Formålet er at yde økonomisk kompensation ved fravær pga. sygdom at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt Endelig

Læs mere

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen

NOTAT. Kend dit jobcenter. Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen NOTAT Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske virksomheder om jobcentrenes arbejde og målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen Carsten Kjærgaard Kend dit jobcenter Baggrundsnotat til socialøkonomiske

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere