Ideen... Regeringens reform-amok. Eftertænksomhed? Et åbent sår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ideen... Regeringens reform-amok. Eftertænksomhed? Et åbent sår"

Transkript

1 Ideen... Horsens, den 23. september 2013 produceret af Lars Juul, Hans Brinkmann og Hans A. Sørensen Med denne tekstsamling ønsker LO Horsens Hedensted at fastholde fokus på, at der altså går en ret lige linje fra de seneste års danske reformer og til Hartz-reformerne i Tyskland. Hvis ikke det politiske Danmark kan få øje på det, så vil jeg anbefale at læse de tekster, vi her har samlet med udgangspunkt i vores medlemmers historier. Virkeligheden for de omkring danskere, som er skubbet fuldstændig ud af det danske velfærdssystem - og for rigtig mange andre syge, slidte eller arbejdsløse, er barsk. Og dertil giver det et voldsomt tryk på vores løn og arbejdsforhold i Danmark. Det er alt for lidt diskuteret. Så vi siger NEJ til Working Poor-tilstande. Både her i landet og andre steder - hvad siger du? Med venlig hilsen Hans A. Sørensen Regeringens reform-amok Med udfasningen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden bliver to af tidligere statsminister Anker Jørgensens markante fingeraftryk på Danmark endegyldigt likvideret... Politikerne er begejstrede, men fra bunden ser det noget anderledes ud: Politikernes reformiver der har ført til både tilbagetrækningsreform, dagpengereform, skattereform, førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform er først og fremmest drevet af et ønske om at spare og om at øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for reformerne er nemlig en forventet mangel på arbejdskraft i Om der bliver eller ikke bliver mangel på arbejdskraft i 2020 ved ingen endnu, men konsekvenser af politikken mærker mange af de socialt dårligst stillede allerede nu, konkluderer formanden for regeringens eget Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen i rådets årsrapport. Reformerne, som angiveligt skal reformere for at bevare velfærdssamfundet, er alle drevet af et dobbelt ønske om at spare og samtidig motivere arbejdsløse og syge til at finde job. Kernen i reformerne er stadig mere restriktiv adgang til stadig lavere ydelser. Regeringen vil ikke længere tale om dagpenge og overførselsindkomster, de er ikke i sig selv interessante. Nej, i den moderne konkurrencestat handler det om lige muligheder, lige adgang til uddannelse, og velfærden består i, at der er adgang til jobs, som Margrethe Vestager har forklaret, hvad tryghed betyder for regeringen ( DR Deadline 15. september.) Et åbent sår Dagpengereformen, som blev vedtaget af VKO med radikal tilslutning er stædigt blevet fastholdt, af regeringen. Trods akutpakker i en lind strøm og en uddannelsesydelse, så fortsætter konsekvenserne af reformen med at overgå alle forudsigelser. Foreløbig har mistet dagpengeretten. AK-Samvirkes seneste prognose vurderer, at over ledige det næste år risikerer at miste dagpengene. Problemet er dermed ikke ovre, advarer AK- Samvirke. Samtidig har ledige mistet dagpengene alene i august. Hertil kommer den stribe af regeringens egne reformer af kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, som alle peger i samme retning. Samlet er reformerne med til at lægge pres på det organiserede arbejdsmarked og overenskomstsystemet. Og pilen peger en vej: Mod tyske tilstande, hvor begrebet Working Poor er blevet hverdag. Tyskland er blevet rollemodel for både økonomer og politikere, og samtidig den vækstmotor, som alle forventer skal redde Europa op af sumpen. Men i det tyske maskinrum har der udviklet sig et arbejdsmarked, hvor flere og flere har to underbetalte jobs for at overleve, mens andre må supplere lønnen fra deres fuldtidsjob med socialhjælp for at klare dagen og vejen. Suppekøer og maduddeling til arbejdende fattige er blevet rutine i mange tyske byer. 1 Eftertænksomhed? Man kunne fristes til at tro, at regeringen med sit seneste udspil om sociale 2020-mål er blevet ramt af selverkendelse. At den har opdaget, at reformerne er gået amok og åbner en social afgrund af utryghed. Men sådan skal nok ikke tolkes. Ganske vist sætter regeringen procenter på f.eks. hvor mange færre hjemløse den vil se i Men der er ingen penge med, der er kun en vilje til at sætte fokus på de blinde vinkler i samfundet. Hattedamerne er tilbage i socialpolitikken, og der er ikke en krone bag de fine målsætninger. I stedet kunne regeringen have gjort det indlysende: Opgivet den brutale beskæring af kontanthjælpen til folk under 30 år, som i de kommende år vil betyde endnu flere hjemløse. Kontanthjælpen for såkaldt unge rækker ikke til en almindelig husleje.

2 Farvel til kollektiv Arbejdsløshedsforsikring: De tidligste A-kasser i 1880 erne var kollektive forsikringer for medlemmer af fagligt afgrænsede grupper, med privatforsikringens karakteristiske træk: stor ledighedsrisiko = højt kontingent og lave dagpenge lille ledighedsrisiko = lavt kontingent og høje dagpenge. Med Arbejdsløshedsforsikringsloven 1907 blev der ikke lavet om på disse grundprincipper man indførte blot et statstilskud og et statstilsyn med regnskab og med anvisningen. Ca ændredes grundprincipperne i systemet, så alle fik samme kontingent og samme beregningsmåde for dagpenge og staten overtog den marginale ledighedsrisiko ernes krise fik den socialdemokratiske regering til at gennemføre efterlønsordning og jobtilbudsordning (1979): Ingen forsikret ledig kunne miste ret til dagpenge, før han havde fået et tilbud om job på normale vilkår og afvist at tage det. Man havde altså RET til job, med fulde faglige rettigheder og genoptjening af ret til A-dagpenge og PLIGT til at tage det væltede Nyrup-regeringen det system: dagpengeperioden blev beskåret (kom ned til 4 år i 1998), retten til jobtilbud afskaffedes, og genoptjening af ret til dagpenge blev afskaffet ved støttet beskæftigelse eller aktivering. Halvering af dagpenge til under 25 år. 2010: Løkke-regeringen skærer dagpengeperioden ned til 2 år og fordobler optjeningsperioden. 2012: Thorning-regeringen fastholder Løkke-regeringens 2 års periode men indfører en endnu lavere ydelse i ½ år uddannelsesydelse til forsikrede ledige, som falder for 2 års reglen. Førtidspension og fleksjob: Førtidspensionen (invalidepension) blev indført i Grundprincippet var: Erstatning for tab af erhvervsevne. Det princip blev fastholdt gennem flere lovrevisioner, hvoraf 1964 loven fastslog, at den som blev invalideret varigt skulle kunne få en levestandard frem til folkepensionsalderen på niveau med en faglært arbejders lønindkomst. Ved den socialdemokratiske førtidspensionsreform i 2001 afskaffedes erstatningssynspunktet, og blev erstattet af en fast lav ydelse på niveau med dagpenge-maksimum for en reelt enlig, og 85% af DP max for en samboende. Invalide skulle nu varigt klare sig for det, som en arbejder skulle klare sig med midlertidigt ved ledighed, eller for 85% i tilfælde af samliv. Samtidig forringedes boligstøtteordningen for førtidspensionister. Princippet om 3 invaliditetsgrader (som jo kom fra erstatningssynspunktet) blev afskaffet. Erstatning blev afløst af almisse: hvor lidt vil vi være bekendt at lade dem leve af? Fleksjobordningen blev indført som alternativ vil førtidspension, med det grundprincip at fleksjobberen skulle have normale lønvilkår på arbejdspladsen (hvorefter arbejdsgiveren skulle have et tilskud afmålt efter erhvervsevnenedsættelsen). Fleksjob ordningen betød, at fagforeningerne var inde over ved lønfastsættelse. Men Thorning-regeringens fleksjobreform 2012 afskaffede princippet om overenskomstmæssig løn i fleksjob. Kontanthjælpsområdet: Thorning-regeringens 2013 reform forlænger ungdommen til 30 år, med ultra-lave ydelser til de unge, og med intensiveret kontrol med de unge. Uddannelsespligt udvides, og samtidig påtænker regeringen beskæring af optaget i erhvervsuddannelserne! Reform-amok: arbejdsmarkedsreform: Afskaffelse af jobtilbudsordning, afskaffelse af genoptjeningsret i støttet beskæftigelse, halve dagpenge til under-25-årige Halvering af dagpengeperiode (Løkke-regeringen) 2011 Fattigdomsydelserne afskaffes 2011 Efterløns reform : Forkortelse af efterlønsperiode, løbende forhøjelse af pensions- og efterlønsalder m.v Midlertidig forlængelse af dagpenge med 6 mdr. uddannelsesydelse halvering af dagpengeperioden fastholdes Førtidspensions- og fleksjob-reform 2013 Undertrykkelse af lærerne dels ved lovindgreb i konflikt, dels ved dekret om skolereform 2013 Kontanthjælpsreform genindførelse af fattigdomsydelser, ungdommen forlænges til 30 år. 2

3 To ansøgninger om ugen i næsten fire år Laila har været i fire gange udsigtsløs virksomhedspraktik og mistet sine dagpenge I næsten 20 år arbejdede Laila Karstens i industrien, enten i produktionen eller på lager, efter at hun som 17-årig begyndte på Nissens Kølerfabrik i Horsens. Men da armene ikke kunne holde til det længere, og hun måtte gennem et par operationer, blev hun revalideret til kontorfaget. Helst ville jeg have haft en uddannelse til laborant, men det syntes de ikke var nogen god ide. Så blev det kontor, fortæller den 47-årige mor til tre børn, som er så voksne, at de er på vej til at flytte fra hjemmet på Kildevangen i Hornsyld. Uddannelsen tog hun på Vejle Handelsskole først almindelig handelseksamen på et år, siden to år om at blive kontorassistent med speciale i administration. Laila Karstens var klar til sit nye arbejdsmarked i sommeren 2005, men der var ikke arbejde at få. Måske var det, fordi jeg ikke havde kunnet få en læreplads, men blev uddannet ved hjælp af skolepraktik. Måske var det, fordi ingen ville ansætte en nyudlært på 40 år. Jeg ved det ikke, men der var i hvert fald ikke noget job til mig, selv om jeg kom til en del samtaler. Tilbage til industrien Hun syntes, hendes arme havde det bedre, og da der nu ikke var nogen kontorjob at få, valgte hun at søge tilbage i industrien. Blev i 2007 ansat på lageret hos møbelfabrikken Flexa, hvor hun tidligere havde været. Året efter blev hun lagerassistent på antennefabrikken Triax, der ligesom Flexa ligger i hjembyen Hornsyld, men i 2009 var den igen gal med albuen, og hun måtte opgive jobbet og igennem endnu en operation. På vej mod 0-indtægt I 2010 fik hun bevilget et års orlov, fordi hendes søn blev alvorligt syg efter at være bidt af en tæge. Siden har hun været arbejdsløs. Har nu erkendt, at hun ikke kan holde til lagerarbejdet, og har derfor søgt masser af kontorjob. Er enkelte gange blevet kaldt til samtale, men har ikke fået jobbet. 7. juli 2013 faldt hun for tidsgrænsen og gik fra dagpenge til uddannelsesydelse. Ved årsskiftet mister hun yderligere indtægt, fordi hun kommer på arbejdsmarkedsydelse, og 7. juli 2014 er det helt slut. Så kan jeg søge om kontanthjælp, men jeg kan ikke få det, konstaterer Laila Karstens, der er gift med John, som er servicemontør for et firma, der sælger badekabiner. Det tjener han så godt ved, at hustruen ikke kan få kontanthjælp. Praktik uden udsigt Økonomisk strammer det til, men familien må ikke gå fra hus og hjem. Det ændrer ikke ved, at Laila Karstens har svært ved at forstå systemet: Jeg har været i forskellige virksomhedspraktikker, fire uger ad gangen. I Hedensted Kommunes familieafdeling og på Plejecenter Kildevældet her i Hornsyld. Meningen er jo, at virksomhedspraktik skal være for dem der gerne vil skifte branche, eller bane vejen for et fast job, men det er der ikke udsigt til hos kommunen. Så har jeg været i praktik som rengøringshjælp i Rårup Hallen, mest fordi min sagsbehandler mener, jeg burde tage et seks ugers rengørings-kursus for at forbedre mine 3 Laila har svært ved at få øje på et nyt job. Hun er på vej helt ud af dagpengesystemet uden mulighed for kontanthjælp jobchancer så jeg kan søge mere bredt, som han siger. Selv tror jeg ikke, det er nogen god ide, når jeg har fået at vide af lægerne, at jeg kun kan slippe for flere operationer i armene, hvis jeg holder mig til kontorfaget. Nu har jeg så fået lov til at tage et tre ugers kursus i bogholderi for at bygge lidt videre på min kontoruddannelse så må vi se, om det hjælper, funderer Laila Karstens. På fars SE-nummer Hun har også været i virksomhedspraktik som kontorassistent hos Strandvejens Cykler på Endelave, kan man læse i hendes CV. Skulle du så frem og tilbage med færgen hver dag? Næh, det var fordi den anden aktør, som kommunen havde hyret til at holde mig i gang, ikke kunne finde en virksomhedspraktik til mig, og det skulle de ifølge deres kontrakt. Så spurgte de, om jeg ikke havde noget familie med en virksomhed, som jeg kunne komme i praktik i, og jeg kunne fortælle, at min far har Strandvejens Cykler. Fint, var svaret, bare han har et SE-nummer, så kommer du i praktik hos ham. Jeg fik også direkte at vide, at jeg ikke behøvede at møde op hos ham hver dag, men jeg hjalp ham da lidt ind imellem, og så gik de fire uger jo, og aktøren kunne få sin betaling, smiler Laila Karstens. Rene linjer Hun konstaterer, at Jobcentret på papiret har gjort, hvad det skal, at kommunen således har rene linjer, og at hun pligtskyldigt har sendt ansøgning efter ansøgning, efterhånden med mindre og mindre håb om et job. Jeg ved godt, jeg ikke burde sige det, men ind imellem har jeg faktisk tænkt, at det var rarere, hvis de holdt op med at sende mig de penge, for så var jeg fri for at komme i udsigtsløs virksomhedspraktik og for at skrive masser af ansøgninger, som jeg inderst inde godt ved ikke fører til noget. Og det ser jo også ud til at blive resultatet om et års tid, konstaterer Laila Karstens.

4 Måtte til fagforening og politikere for at få hjælp Louise blev ramt af manglende kompetence og voldsom spareiver i Jobcentret Louise Hansen forlod skolen midt i 9. klasse og fik fuldtidsjob som pakkepige i Føtex. Da var hun 15 år. I dag er hun 31 og går i 10. klasse - på vej mod revalidering. Siden Louise som 18-årig fik sit første barn, har hendes ryg drillet voldsomt. Men jeg har ikke lyst til at søge førtidspension, for jeg vil helst klare mig selv, så godt jeg nu kan, siger Louise Hansen, der bor i landsbyen Hornborg 20 km vest for Horsens, er gift med Tommy og har en datter på 13 og en søn på 6. Det gode eksempel Mine børn skal få lyst til at tage den uddannelse, jeg ikke selv fik i første omgang, og det får de kun, hvis forældrene er gode eksempler, mener Louise, hvis mand har natarbejde på Maskinfabrikken e-l-m i den nærliggende landsby Kragelund. Indtil hun var 23, arbejdede hun i slagterafdelinger i supermarkeder, siden forsøgte hun sig som dagplejer. Det var hun i to år, men ryggen voldte større og større problemer. Det skyldtes nok vægten, tænkte hun. Fra 131 til 75 kilo Jeg tog voldsomt på, mens jeg var gravid med min datter, og kom aldrig af med i de ekstra kilo, fortæller Louise Hansen, der besluttede sig for at få en gastrisk bypass og tabte sig fra 131 til 75 kilo. Det vejer hun stadig. Men ryggen fik det værre og værre. Jeg var blevet vant til at give overvægten skylden. Men jeg måtte lade mig sygemelde og kom via min egen læge i behandling på Smertecentret på Give Sygehus. Her forsøgte de sig med en del forskellig medicin, og det, der virker på mig, er medicin for at holde mine nervebaner i ro samt codamid og morfinplaster, når smerterne bliver for voldsomme, fortæller Louise Hansen. Kroniske nervesmerter Hun har diagnosen kroniske nervesmerter. Måske er den egentlige årsag, at hun som 10-årig blev smidt af en hest, som slæbte hende med sig et langt stykke. En rygskade fra dengang kan være blevet så at sige udløst i forbindelse med graviditeten, mener lægerne. I november 2011 blev hun sygemeldt og talte med en sød og forstående sagsbehandler flere gange i det næste års tid. Men der skete ikke noget. Fra august 2012 pressede jeg på for at komme i afklaring, men det blev udsat gang på gang, og først i november kom jeg i arbejdsprøvning. Mine sygedagpenge ville stoppe til nytår, men sagsbehandleren mente ikke, det var noget problem at få dem forlænget, og det troede jeg jo på, konstaterer Louise ikke uden bitterhed. Men pludselig var sagsbehandleren fyret, og det viste sig, at der ikke var nogen som helst notater om Louises sag. Ingen lægepapirer, ingen udtalelser fra Smertecentret intet. Og så lukkede kommunen for kassen. Jeg var noget rystet. Men jeg fik at vide, at det nok skulle gå, og jeg fik en ny sagsbehandler, fortæller Louise Hansen. Det må være noget psykisk Hedensted Kommune hyrede som vikar en sagsbehandler med eget firma, som underviser kommuner i, hvordan 4 Louises sag fylder godt, når hun breder den ud hjemme på spisestuebordet. Og den er langtfra slut endnu. man kan spare mest muligt på sygedagpenge. Arbejdsprøvning kunne der ikke længere være tale om nu hed det aktivering, for Louise var jo ikke på sygedagpenge. Og efter at have fået alle lægepapirer mente den nye sagsbehandler at kunne konstatere, at ikke alle behandlingsmuligheder var udtømt Louise havde ikke prøvet metadon. Den ressourceprofil, Jobcentret selv havde bedt om, blev aldrig gjort færdig, for sådan en var man holdt op med at bruge. Den ny sagsbehandler fik kommunens læge til at vurdere papirerne, men da han nåede samme resultat som de andre at min tilstand var varig, stationær og livslang så gjaldt den vurdering ikke. Lederen af dagpengeafdelingen mente, det måtte være noget psykisk og ønskede mig vurderet af en psykiater. Så sker der noget I samråd med sin fagforening besluttede Louise Hansen at sende et brev til de ansvarlige politikere for at forklare sin sag. Det gav resultat. Vi blev kaldt til møde med formanden for arbejdsmarkedsudvalget, og jeg fik min sag for revaliderings-teamet, som afgjorde, at jeg skulle i det ressourceforløb, som kommunen afviste i januar. Jeg har fået ny sagsbehandler, jeg er efter sommerferien begyndt i 10. klasse på VUC og regner med siden at tage HF enkeltfag, så jeg kan komme i gang med en uddannelse. Måske som diætist, måske socialrådgiver. Jeg vil være selvforsørgende, sikkert med nedsat timetal. Jeg kan gå i skole 23 timer om ugen, selv om det er rigtig hårdt, til trods for at jeg jo sidder stille. For jeg har jo også en familie at passe ved siden af, påpeger Louise Hansen. Fastholder forkert afgørelse Fordi hun nu er i ressourceforløb, får hun 80 pct. af sygedagpengesatsen. Om et år skal det vurderes, om hun kan komme i revalidering. Men selv om Hedensted Kommune indirekte har erkendt, at det var en fejl at fratage Louise Hansen sygedagpengene uden at sætte noget andet i stedet, fastholder kommunen, at den handlede korrekt og i overensstemmelse med loven. Hun har klaget til Beskæftigelsesankenævnet for at få de ca kr., hun manglede i indtægt fra 1. januar til 31. maj i år. Først fik hun brev om, at sagen var modtaget, og at behandlingstiden var 24 uger. To uger senere kom et brev om, at fordi 5 nævn nu er slået sammen til 2, er ventetiden steget til 11 måneder.

5 Skroget er slidt op efter 40 år på arbejdsmarkedet Svend Aage er på kontanthjælp, så længe hans hustru kun har tre børn i dagpleje Da Svend Aage Andersen havde fået sin nye hofte 21. januar i år, spurgte han overlægen, hvor meget bedre han ville kunne få det. Skal jeg være ærlig, spurgte lægen. Selvfølgelig, sagde Svend Aage, hvorefter overlægen erklærede: Dit skrog er slidt op. Men den lægeerklæring var ikke nok til, at den 56-årige forhenværende arbejdsmand kunne få sin sag endeligt afklaret. Den har varet, siden han efter næsten 40 år på arbejdsmarkedet måtte melde sig syg 4. august 2010, fordi smerterne i hofterne ganske enkelt var for store. Økonomisk nedtur Fra at have fået udbetalt godt 7000 kr. hver 14. dag efter skat måtte han gå på sygedagpenge 5700 kr. hver 14. dag efter skat indtil han 5. december 2012 havde været syg så længe, at han kom på kontanthjælp, 4600 kr. om måneden efter skat. At den økonomiske nedtur for familien ikke er blevet total, skyldes, at han er blevet tilkendt en erstatning for sin arbejdsbetingede lidelse på kr. om året, udbetalt i månedlige rater, indtil han kan få sin folkepension som 65-årig. Det giver 3900 kr. om måneden efter skat. Så det månedlige rådighedsbeløb er reduceret til cirka det halve, siden hofterne og knæene sagde stop. Hans hustru, Dorte, har tre børn i privat dagpleje, efter at hun for to år siden blev fyret som kommunal dagplejer. Hvis hun tager et barn mere ind, tjener hun så meget, at min kontanthjælp ryger sig en tur, konstaterer Svend Aage Andersen. 25 procent invalid Han er 25 procent invalid, har Arbejdsskadestyrelsen vurderet. Men selv om han er forholdsvis smertefri, efter at have fået den ene hofte fornyet, har han svært ved at gå uden rollator, for knæene og den anden hofte kunne også godt trænge til en udskiftning. Et halvt års træning i fitness-venter og masser af genoptrænings-timer på Plejecenter Lindehøj i Horsens har hjulpet, men Svend Aage Andersen er langtfra topformen, og han har mere end svært ved at få øje på muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Han er født og opvokset i Elbæk, en lille landsby lidt nord for Horsens, her bor han stadig, og her er hans egne børn vokset op. Hans far var smedesvend, men Svend Aage kom tidligt til langbruget. Som stor skoledreng arbejdede han på gårdene i omegnen efter skoletid, og da han gik ud af 9. klasse, fik han plads, først på en, siden på en anden gård i nærheden. Tonsvis af fliser 18 år gammel fik han job på Gangsted Maskinstation, som også havde en entreprenørafdeling. Så det var arbejde for landmændene i sæsonerne, især i høsttiden, og kørsel med rendegraver, fliselægning, kloakarbejde mm. resten af året. Jo, jeg har lagt ret mange tons fliser og kantsten på plads, og jeg har også kørt meget med slamsuger det var dengang, man skulle tumle de store, otte tommer slanger. Det var da hårdt, men det var et godt arbejde, Svend Aage har på sin trehjuler plads til en rollator bagpå og kører bl.a. til træning på Plejecenter Lindehøj. og man tænkte jo ikke så meget på, at kroppen blev slidt, siger Svend Aage Andersen, der var rigtig glad for sit job: Og de må vel også have været glade for mig, siden jeg blev der i 35 år, mener han. 25 sagsbehandlere Siden Svend Aage Andersen efter 40 år på arbejdsmarkedet måtte melde sig syg, har han været igennem mange samtaler på Jobcentret i Horsens, og gang på gang har han måttet fortælle sin historie forfra. Jeg har haft mere end 25 sagsbehandlere i løbet af de tre år. Og lige fra starten følte jeg mig mødt med mistænksomhed. Det hjalp, da jeg fik min egen sagsbehandler fra fagforeningen med til møderne. Men mange gange har jeg følt, det var som at slå i en dyne at få Jobcentret til at forstå min situation, siger Svend Aage Andersen, som f. eks. undrede sig en del, da han gik fra sygedagpenge til kontanthjælp: Så fik jeg et brev, hvori de understregede, at jeg nu skulle være aktivt jobsøgende. Men jeg fik det jo ikke bedre af at få kontanthjælp, konstaterer han. Førtidspension ja tak Han er glad for, at han og Dorte har ejet huset i Elbæk i næsten 30 år, for så er gælden ikke større, end at økonomien lige kan hænge sammen. Men her trænger til at blive malet, og vi kunne også godt bruge et nyt gulvtæppe. Den slags kan der ikke blive råd til, og det er jeg da træt af. Jeg synes jo, jeg har taget min tørn og har noget svært ved at forstå, at jeg ikke kan få tilkendt førtidspension, men stadig anses for at være arbejdssøgende. Det er jeg desværre ikke, selv om det stadig gibber i mig for at være med, når jeg ser høsten gå i gang, siger Svend Aage Andersen. En førtidspension ville betyde, at familiens økonomiske situation ville være, som da han var på sygedagpenge og så ville Dortes indtægt heller ikke have indflydelse på, om Svend Aage kunne miste sin indtægt. Så ville hun kunne tage et barn eller to mere i dagpleje, hvis de skulle få brug for det i Elbæk. 5

6 Horsens. december der uddeles hjælpepakker... Velfærdsstatens (glemte?) sjæl Velfærdsstat, menneskesyn og den gode stat Af Viggo Jonasen, Cand.scient.pol., lektor, formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd En af Velfærdsstatens tidligste skrifter (1934) indledes med en fanfare: Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet menneskers bevidsthed og adgangen til prævention har fået folk til at beslutte at føde færre børn. Hvis samfundet, staten skal motivere dem til at vælge at få flere børn, ja så må man staten sørge for, at kommende forældre kan regne med/håbe på at børnene får en god opvækst, skole, uddannelse, sundhed, bolig. Hertil hører også, at kommende forældre kan regne med økonomisk tryghed i form af stor sandsynlighed for arbejde og dermed løn, eller i det mindste rimelig økonomisk sikring ved ledighed eller sygdom. Sammenhængen, kittet i den socialpolitik og familiepolitik, som blev udviklet i Sverige og Danmark i 1930 erne var idéen: statsmagten bør understøtte individerne/ familierne i at vælge en god og social livsbane, incl. rollen som forældre. Dette menneskesyn: at mennesket er fornuftigt og ønsker at træffe fornuftige valg, var gennemgående i opbygningen af velfærdsstatens institutioner. Og Nota Bene: menneskers valg bestemmes af andet og mere end økonomi. Alva og Gunnar Myrdals bog Krise i befolkningsspørgsmålet (1934) blev inspirationskilde for socialministeren K.K. Steincke og hans assistent Jørgen Dich som arkitekterne bag den danske indretning af velfærdsordninger. Mindre ydmygende Steincke skrev selv en karakteristik af datidens og nutidens samfund: Det privatkapitalistiske samfund kan ifølge sin natur ikke indrømme retten til arbejde og retten til eksistens indrømmer det kun på ydmygende vilkår (fra indledningen til noteudgaven af Socialreformen 1933). Underforstået fra Steinckes side var: med min socialreform bliver vilkårene meget mindre ydmygende for de fleste. Senere i den danske velfærdsstats udvikling ser vi det samme menneskesyn loven om folkepension tilstræbte direkte at af-stigmatisere ældreforsørgelsen loven om Invalidepension den der indførte de tre niveauer for invalidepension havde et erstatningssynspunkt som grundtræk: den, der har mistet erhvervsevnen, skal af staten sikres et leveniveau svarende til hans jævnaldrende (ca. en faglært arbejders niveau). I 1964 nedsatte man ved Folketingsbeslutning en Socialreformkommission, som skulle reformere det danske velfærdsydelsessystem ud fra nutidens målsætning om forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel (som formuleret af Bent Rold Andersen i 1963, i bogen Nyere målsætninger i socialpolitikken.) Et afgørende element i reformen var målsætningen om tryghed: kontantydelsessystemet (dagpenge og kontanthjælp) skulle sikre økonomisk tryghed for dem, der rammes af ulykke eller sygdom derigennem mente man bedst at kunne understøtte deres tilbagevenden til et normal arbejdstilværelse. Tryghedsfaktoren Det var et socialdemokratisk eller social-radikalt menneskesyn: Mennesker har gennem opvækst og opdragelse anlagt sig det syn på tilværelsen, at de gerne vil arbejde. Dette syn stod i klar opposition til det gammel-liberale og neo-liberale menneskesyn: mennesket er arbejdssky og vil normalt kun arbejde, hvis han ved udsigt til nød tvinges dertil. 6

7 Det hørte med til 1960 ernes stats- og politikopfattelse, at det ansås som både muligt og ønskeligt, at staten intervenerer i markedsøkonomien med henblik på at sikre om ikke fuld, så dog næsten fuld beskæftigelse. Deri lå også en tryghedsmålsætning: at arbejderen ved, at der altid eller næsten altid er en arbejdsgiver, der vil købe hendes arbejdskraft til normal takst er en vigtig tryghedsfaktor. Som det sidste led i 1960 ernes og 1970 ernes velfærdsstatsopfattelse, skal nævnes den tankegang: at stat/ kommune kunne og burde hjælpe individerne til at opbygge (eventuelt: genvinde) og udnytte arbejdsevnen. Kontantydelserne var et væsentligt led i at hjælpe dem dertil: hvis sygdom, ulykke, arbejdsløshed, skilsmisse eller dødsfald i familien afbrød den normale erhvervskarriere eller familieliv, skulle mennesket og hendes familie ikke rammes af en økonomisk nedtur oven i sygdommen eller ulykken socialbegivenheden. Opretholdelse af leveniveauet blev anset som fremmende for helbredelse eller revalidering. Både syge- og arbejdsløshedsdagpengelove og bistandslov indeholdt ret og pligt for kommunerne til at søge at hjælpe mennesker, som var i risiko for at komme på social nedtur, med råd, vejledning, revalidering, sygebehandling. Viljen skulle være der Var velfærdsstats-lovkomplekset (syge- og arbejdsløshedsdagpenge lovene og bistandsloven) uden begrænsninger eller sanktioner? Nej da. Dagpengeniveauet var 90% af hidtidig indkomst, dog højst et maksimum svarende til en faglært arbejders gennemsnitsløn. Kontanthjælp blev givet til mennesker, der ikke var sikret sygeeller arbejdsløshedsdagpenge. Men kontanthjælp kunne også gives som supplement til dagpenge, hvis den sygdomsramte havde haft højere indkomst. Dette aspekt af bistandsloven var nyt i forhold til Steinckes forsorgslov fra Til gengæld forudsatte både dagpengelovene og bistandsloven, at klienten selv viste vilje til at komme i arbejdsduelig stand igen ellers blev der lukket for ydelserne. Det skete overmåde sjældent i 1970 erne og erne såmænd fordi folk klienterne langt hen ad vejen levede op til forventningerne. Varig hjælp? - Nej tak! Og så var det i begrænset tid ved sygdom indtil raskmelding, ved arbejdsløshed en varighedsbegrænsning. Jamen hvad med de arbejdssky? Som sagt: Dagpengelovene og bistandsloven forudsatte, at personen udviste vilje til at genvinde helbred og job. Ellers var der ret og pligt for myndigheden til at lukke pengekassen. Lukning kom sjældent i brug thi folk søgte faktisk i job. Men lovgivers storsindethed rakte så langt, at man i Bistandsloven havde en regel om varig hjælp på et lavt niveau til brug for kunstnere og andet godtfolk, som ansås ikke at være til at drive til lønarbejde! Få fik hjælp efter bestemmelsen og til min forbavselse viste det sig i 1978, at halvdelen af dem, der i 1976 i Århus fik varig hjælp, to år senere ikke længere modtog ydelsen de fleste på grund af job! Den ofte fremsatte påstand: at 1970 er socialreformen var passiv og forsørgelsesorienteret skyldes ukendskab til lovkomplekset, dets motiver og dets forarbejder. Reformen var aktivistisk og opsøgende. Men den var modsat 1990 ernes og 2000 tallets lovgivning ikke tvangspræget. Nogle år efter starten i 1973 på den økonomiske krise vedtog Folketinget de to sidste store velfærdsstatsordninger: Efterlønsordningen og Jobtilbudsordningen. Plads til de unge Trier, Tyskland september 2013 Mange fattige tyskere er afhængige af uddeling af mad Om Efterlønsordningen: Ledighedskrisen ramte da som nu især de ældre og de unge de ældre, fordi virksomhederne ved svigtende vareefterspørgsel og derfor produktionsnedgang var tilbøjelige til at fyre ældre medarbejdere, og sjældent ansætte de ældre, når hjulene drejede hurtigere. De unge, fordi virksomhederne ved opbremsning i produktionen undlod at tage nye unge ind. Begrundelen for efterlønsordningen var todelt: det ville være bedre, hvis øget arbejdskraftefterspørgsel medførte, at de unge fik job. Og den lille udsigt til, at de fyrede ældre ville blive efterspurgt, gjorde det til noget pjat at bruge megen AFsystem-energi på kontrol af de ældre lediges ståen til rådighed. Om Jobtilbudsordningen: den gik ud på, at stat, amter og kommuner havde pligt til at sørge for tilbud om job på overenskomstmæssige vilkår til arbejdsløshedsforsikrede, som stod foran at falde for varighedsgrænsen i Arbejdsløshedsdagpengeordningen. Og at ingen forsikret ledig kunne miste retten til dagpenge, før han havde fået og afvist tilbud om et sådant job. Ordningen er det nærmeste vi i Danmark er kommet til et dementi af Steinckes 7

8 ovenfor citerede udsagn om det privatkapitalistiske samfunds natur. Jamen de ville jo gerne Det, jeg kalder velfærdsstatens sjæl troen på det arbejdsivrige menneske har altid været anfægtet. Der er altid nogen, der anser ledige som dovne. Og særlig de unges påståede dovenskab har igennem årene været noget, der kunne laves propaganda på. Mistilliden til de dovne unge blev sat igennem med unge-pakken i 1990, hvor socialminister Aase Olesen foreslog og fik vedtaget, at unge under 20, der søgte kontanthjælp, i stedet skulle tilbydes et job inden for 14 dage. Antagelsen var, at antallet af unge kontanthjælpsansøgere ville falde man ville sortere de dovne fra. Virkeligheden blev et større antal ansøgninger. De arbejdsivrige unge tog imod tilbuddet om job så behøvede de ikke selv at støve rundt efter det! Kort efter blev loven ændret, så der kun måtte tilbydes kedelige job og ringere vederlag. Lige siden 1990 har Folketinget forringet kontantydelsesområdet: lavere dækningsgrad ved hjælp af sænket dagpengemaksimum i forhold til lønniveau, afskaffelse af optjeningsret ved al støttet beskæftigelse, jobtilbud blev afløst af jobtræning. Ungdommen forlænget De unges ydelsesniveau er blevet sænket og bliver fortsat sænket i Mette Frederiksens kontanthjælpsreformplaner. Kontrollen med modtagerne er blevet intensiveret mistænksomhed især over for samliv har lagt tunge skygger over pensionisters og ny-dannede familiers liv. Antallet af revalideringssager er faldet år for år. Ungdommen forlænges til 30 års alderen, med ydelse på SU niveau for de ledige uddannelsesparate. Hvordan uddannelsesinstitutionerne påvirkes af flere tvangsindlagte studerende, hvis studiemotiv fortrinsvis er truslen om økonomisk sanktion, synes S-R-F regeringen ikke at have beskæftiget sig med. Grundlovens 75 stk. 2 siger Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder... forsørgelse påhviler nogen anden.. det er forældres forsørgerpligt over for mindreårige børn, og det er ægtefællers gensidige forsørgerpligt. Nu ønsker regeringen, at en ny regel og praksis skal vedtages: faktisk samliv skal medføre tab af ret til kontanthjælp, også selvom der ikke er skrevet under på ægteskab. Så: Udbetaling Danmark eller kommunen skal etablere et samlivspoliti, som kan stoppe kontanthjælpen, hvis modtageren skønnes at være kommet i samliv. Kommunernes kontrolgrupper, Big Brother, får stadig mere at overvåge. Da trygheden forsvandt Jeg indledte artiklen med Myrdal-citatet: Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet : moderskab er nu en beslutning, ikke noget skæbnebestemt. I de seneste 40 år har danske kvinders fødselstilbøjelighed været blandt de højeste i Europa. For tiden falder fødselstilbøjeligheden voldsomt. Der er god grund til at antage, at den utryghed, som de seneste regeringers neoliberale socialpolitik afstedkommer, er en god del af forklaringen på dette fald: udsigt til ledighed og til lave ydelser fører til opgivelse eller dog udsættelse af moderskab. Temaet er fraværende i regeringens udspil. Som nævnt: i 1950 erne og 1960 erne indgik tryghedstemaet: hvad er et rimeligt forsørgelsesniveau ved midlertidigt henholdsvis varigt indkomstbortfald? i de socialpolitiske debatter. I 2000 tallets neoliberalisme hos alle partier minus Enhedslisten er trygheds-målsætningen fjernet, og hard-core økonomernes incitament-teori er enerådende: hvordan tvinger vi økonomisk de syge og de ledige til at konkurrere om jobs og kræve mindre i løn? Og for de invalide: Hvor lidt vil vi være bekendt at lade dem nøjes med? 85% af dagpengeniveau, hvis de bor sammen men én! Ydmygende betingelser Tanken om, at statsmagten skal sikre jobs til de jobsøgende, er opgivet. Stat og kommuner beskærer antallet af jobs men vil nu oprette nyttejobs til løn under tarif og uden faglige rettigheder. Thorning-regeringen realiserer Steinckes ord: retten til eksistens indrømmes kun på (stadig mere) ydmygende betingelser. men bli r der mangel på arbejdskraft Af Jann Sjursen fra forordet til Årsrapport fra Rådet for socialt udsatte: Politikernes reformiver - der har ført til både tilbagetrækningsreform, dagpengereform, skattereform, førtidspensionsreform og kontanthjælpsreform - er først og fremmest drevet af et ønske om at spare og om at øge arbejdsudbuddet. Udgangspunktet for reformerne er nemlig en forventet mangel på arbejdskraft i Om der bliver eller ikke bliver mangel på arbejdskraft i 2020 ved ingen endnu, men konsekvenser af politikken mærker mange af de socialt dårligst stillede allerede nu. Midlerne til at spare og øge arbejdsudbuddet er traditionelle økonomiske virkemidler som at sænke niveauet for indkomstoverførsler og/eller gøre kriterierne for at få ydelser mere restriktive virkemidler, der skal give flere et større incitament til at arbejde. Lavere ydelsesniveauer og begrænset adgang til ydelser har yderligere det plus set med økonomiske briller at det også giver besparelser på det offentlige budget og reducerer underskuddet. Flere af reformerne har også og det er vigtigt at understrege gode elementer af socialpolitiske virkemidler i form af bedre rehabilitering. Det sidste gælder førtidspensionsreformen og kontanthjælpsreformen. 8

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension

Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Myter og fakta om reformen af fleksjob og førtidspension Debatten om fleksjob og førtidspension og de forhandlinger, der pt. finder sted i Folketinget, er baseret på en lang række fejlagtige påstande fra

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Beretningen LAFS ordinære generalforsamling 2014 lørdag d. 22.marts 2014, Lergravsvej 53, 2300 Amager

Beretningen LAFS ordinære generalforsamling 2014 lørdag d. 22.marts 2014, Lergravsvej 53, 2300 Amager Beretningen LAFS ordinære generalforsamling 2014 lørdag d. 22.marts 2014, Lergravsvej 53, 2300 Amager Udfordringen for LAFS og vore medlemmer har været store i det forgangne år. Reformen af førtidspensions-

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014

Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 1. kvartal 2014 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Prognose for det fremtidige uddannelsesniveau

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere