Generationsskifte. HD Hovedopgave De økonomiske og skatteretlige aspekter i et generationsskifte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generationsskifte. HD Hovedopgave De økonomiske og skatteretlige aspekter i et generationsskifte"

Transkript

1 Generationsskifte HD Hovedopgave 2010 De økonomiske og skatteretlige aspekter i et generationsskifte Forfattere: Vejleder: Thomas Legarth Marianne Mikkelsen Simon Estrup Afleveringsdato: 17. maj

2 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Indledning: (T+S)...5 Kap. 1.2: Problemformulering:...7 Kap. 1.3: Problemafgrænsning:...7 Kap. 1.4: Model og metodevalg...9 Kap. 1.5: Kildekritik...9 Kap. 1.6: Målgruppe...9 Kap. 1.7: Opgavens Struktur...10 Kap. 2: Planlægning og overvejelser før generationsskiftet...12 Kap. 2.1: Bløde værdier (S)...12 Kap. 2.2: Hårde værdier (S)...14 Kap. 3: Værdiansættelse...15 Kap. 3.1: TSS Cirkulære vedr. goodwill (S)...17 Kap. 3.2: TSS Cirkulære vedr. værdiansættelse af fast ejendom (T)...18 Kap. 3.3: TSS Cirkulære vedr. værdiansættelse af aktier (T)...19 Kap : Børsnoterede aktier (T)...19 Kap : Unoterede aktier (T)...19 Kap. 3.4: Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (T)...20 Kap. 3.5: Forskel på de to værdiansættelsescirkulærer (T+S)...21 Kap. 4: Værdiansættelse af JNC A/S...22 Kap. 4.1: Værdiansættelse i henhold til 2000-cirkulærene (S)...22 Kap. 4.2: Værdiansættelse i henhold til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (T)...24 Kap. 5: Beskrivelse af generationsskiftemodeller (Teori)...26 Kap. 5.1: Skattepligtigt salg af aktier (T)...26 Kap. 5.2: Aktieoverdragelse med succession (T)...27 Kap. 5.3: Salg til udstedende selskab (T)...31 Kap. 5.4: Salg til holdingselskab (T)...32 Kap. 5.5: A/B modellen (S)

3 Kap. 6: Beskrivelse af modeller til omstruktureringsmodeller (Teori)...35 Kap. 6.1: Aktieombytning (T)...35 Kap : Skattepligtig aktieombytning (T)...36 Kap : Skattefri aktieombytning med tilladelse (T)...36 Kap : Skattefri aktieombytning uden tilladelse (T)...39 Kap : Fordele/ulemper ved skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse (T)...41 Kap. 6.2: Tilførsel af aktiver (S)...42 Kap : Skattepligtig tilførsel af aktiver (S)...42 Kap : Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse (S)...43 Kap : Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse (S)...45 Kap : Fordele og ulemper ved skattefri tilførsel af aktiver med eller uden tilladelse (S)...46 Kap. 6.3: Spaltning (S)...47 Kap : Skattepligtig spaltning (S)...47 Kap : Ophørsspaltning / Grenspaltning (S)...47 Kap : Skattefri spaltning med tilladelse (S)...49 Kap : Skattefri spaltning uden tilladelse (S)...51 Kap : Fordele/ulemper ved skattefri spaltning med eller uden tilladelse fra SKAT (S)...54 Kap. 6.4: Omkostninger i forbindelse med omstrukturering (S)...54 Kap. 6.5: Opsummering af omstruktureringsmodellerne (T+S)...55 Kap. 7: Beskrivelse af JNC A/S (T+S)...58 Kap. 7.1: Historie (T+S)...58 Kap. 7.2: Virksomhedens fremtidsplaner (T+S)...59 Kap. 7.3: Erhververe (T+S)...61 Kap. 7.4: Generationsskiftets opbygning (T+S)...61 Kap. 8: Generationsskifte - Uden holdingselskab...63 Kap. 8.1: Skattepligtig afståelse af aktierne i JNC A/S (Udgangspunktet) (T)...63 Kap. 8.2: Overdragelse af aktier med succession (Alternativ 1) (T)...64 Kap. 8.3: Overdragelse af aktier med succession og gaveelement (Alternativ 2) (T)

4 Kap. 9: Generationsskifte af JNC - Med holdingselskab...67 Kap. 9.1: Omstrukturering (S)...67 Kap : Aktieombytning vs. Tilførelse af aktiver (S)...67 Kap : Skattefri aktieombytning (T)...68 Kap : Spaltning (S)...71 Kap Generationsskifte af JNC1 A/S...72 Kap : Skattefri vs. skattepligtigt salg til holdingselskab (Alternativ 3) (T)...73 Kap : Salg til udstedende selskab (Alternativ 4) (T)...74 Kap : A/B Modellen (Alternativ 5) (S)...76 Kap. 10: Oversigt over generationsskiftemodeller/valg af model (T+S)...79 Kap. 11: Ny selskabslov (S)...81 Kap. 12: Konklusion (T+S)...82 Kap. 13: Perspektivering (S)...86 Kap. 14: Litteraturliste...87 Kap. 15: Bilag...85 Indholdsfortegnelse hvor indsat (T) angiver de afsnit, som Thomas Legarth har skrevet, og afsnit markeret (S) er skrevet af Simon Estrup. 4

5 Kap. 1: Indledning: Et generationsskifte handler ikke kun om overdragelse af en virksomhed - det handler også om virksomhedsejeren og dennes families fremtid. Et generationsskifte kræver forberedelse og planlægning, da forkerte dispositioner kan true virksomhedens fremtidige eksistens. For at et generationsskifte skal kunne gennemføres til fordel for virksomhedsejeren, kræver det nogle gange så god planlægning, at der allerede ved virksomhedens etablering planlægges/tilrettelægges et senere generationsskifte. Spørgsmål om generationsskifte, og løsningen af samme, har stor betydning for virksomhedens videre ageren, ligesom der kan være store personlige følelser involveret, hvorfor området skal behandles med respekt og dygtighed. Mange virksomhedsejere vil stå over for spørgsmålet om, hvad der skal ske med deres virksomhed, når pensionsalderen nærmer sig, eller de ikke længere ønsker at videreføre virksomheden. Spørgsmålet kan stilles endnu mere simpelt. Skal der foretages generationsskifte af virksomheden til familie, medarbejder, tredje part eller skal den likvideres? I beslutning herom bør indgå vurdering af sociale og faglige kompetencer, økonomisk evne og ikke mindst hvorvidt den nye virksomhedsejer har den vilje det kræver at videreføre virksomheden. Virksomhedsejeren skal ligeledes tage stilling til, hvorvidt der skal være tale om en delvis eller en fuld afståelse af virksomheden. Et generationsskifte kan være en lang og kompliceret proces, hvor de økonomiske og skatteretlig aspekter skal belyses og vurderes. Tilsvarende vil det ofte medføre ændringer i ledelsen og ejerkredsen, som påvirker virksomheden og dennes medarbejdere. Medarbejdere er en vigtig del i virksomhedens eksistens. Mange virksomhedsejere vælger at generationsskifte virksomheden. Denne gruppe af beslutningstagere vil stå overfor yderligere overordnede spørgsmål, såsom hvordan et generationsskifte skal foretages, hvem det skal foretages til, samt hvornår og hvordan det kan lade sig gøre? Spørgsmål der skal tages stilling til, og som i praksis typisk løses i fællesskab med virksomhedsejerens rådgivere. Der findes ikke én samlet lov vedr. generationsskifter, men regelsættet tager udspring i forskellige love, som kan kombineres afhængig af situationen. Det kan ofte være en uoverskuelig proces for virksomhedsejeren, hvor netop rådgivere, såsom advokater og revisorer vil være gode sparringspartnere, til at hjælpe virksomheden med at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger. Revisorer og advokater vil kunne rådgive om de selskabs- og skatteretlige regler, der er i forbindelse med processen af et generationsskifte af en virksomhed. De lovmæssige krav sætter sine begrænsninger, for hvem virksomhedsejeren har mulighed for at overdrage virksomheden til, mens de skattemæssige regler er med til at bestemme, hvilken skatteeffekt overdragelsen vil få. Skatteeffekten vil blandt andet være påvirket af virksomhedens værdiansættelse. Værdiansættelse af selskabet vil være forskellig afhængigt af, om 5

6 generationsskiftet foretages til tredje part, til et familiemedlem eller andre nærtstående parter. 6

7 Kap. 1.2: Problemformulering: Problemet ved et generationsskifte af en virksomhed er, at der ved dårlig planlægning eller manglende forståelse af de selskabs- og skatteretlige regler, kan medføre en betydelig skattebetaling. Formålet ved denne opgaven er, at belyse de økonomiske og skatteretlige aspekter ved generationsskifte af en virksomhed i selskabsform. Herunder en teoretisk gennemgang af de bedst anvendelige generationsskiftemodeller, samt deres anvendelse i praksis for casevirksomheden JNC A/S. Opgaven vil tage stilling til følgende problemstillinger: Hvorfor anses et generationsskifte for en proces der skal planlægges i god tid? Hvordan værdiansættes selskabet? Hvilke skattemæssige og økonomiske forhold skal der tages hensyn til ved et generationsskifte? Hvilke modeller kan anvendes ved generationsskifte, og hvilke konsekvenser vil de medføre? Hvordan kan teorien anvendes i praksis? Indledningsvist vil vi beskrive de "bløde" værdier, og de overvejelser overdrager, bør gøre sig inden et generationsskifte. Dernæst værdiansættes virksomheden efter diverse cirkulærer afhængigt af, om der er tale om overdragelse til hhv. medarbejder eller familiemedlemmer. De teoretiske relevante generationsskifte- og omstruktureringsmodeller gennemgås, hvor konsekvenserne for begge parter belyses og analyseres. Efterfølgende vil vi gennemføre et generationsskifte for casevirksomheden JNC A/S, og sammenholde de gennemgåede modellers konsekvenser for overdragers og erhververs synspunkt. Der tages udgangspunkt i et almindeligt skattepligtigt salg af aktierne, som sammenlignes med alternative løsningsmodeller. Afslutningsvis vil vi komme med vores anbefalinger vedr. valg af model til generationsskiftet. Kap. 1.3: Problemafgrænsning: Opgaven vil omhandle et hovedaktionærselskabs generationsskifte teoretisk og i praksis. Det vil udelukkende være aktieselskaber og anpartsselskaber der vil blive gennemgået, med henblik på hovedaktionærens søn eller den nære medarbejder. Opgaven vil alene se på et generationsskifte fra en hovedaktionær i levende live, og belyser primært de økonomiske og skattetekniske problemstillinger. 7

8 Et vigtigt led i et generationsskifte er den indledende fase, hvor de bløde værdier behandles. I den forbindelse vil det bl.a. være fordelagtigt, at anvende strategiske modeller til at analysere virksomheden, optimere forretningsgangene og dermed virksomhedens værdi. Opgaven tager udgangspunkt i, at disse overvejelser allerede har fundet sted, og beskriver kun de "bløde" værdier kort. Der er mange generationsskiftemodeller og et utal af kombinationsmuligheder. Opgaven behandler kun udvalgte generationsskiftemodeller, som vi finder hensigtsmæssige at anvende på baggrund af casevirksomheden. Der vil altså ikke være tale om en udtømmende liste over generationsskiftemodeller. Modellerne beskrives teoretisk og anvendes i praksis, og fordele og ulemper beskrives for overdrager som erhverver. Opgave vil alene behandle nedenstående generationsskiftemodeller: Overdragelse af aktier Overdragelse af aktier med succession Tilbagesalg til udstedende selskab Køb af aktier via holdingselskab A/B-modellen I forlængelse af generationsskiftemodellerne kan det være fordelagtigt med en omstrukturering af selskabet, hvorfor opgaven vil beskrive de teoretiske omstruktureringsmodeller, som kan fortages forud for gennemførsel af generationsskiftet. Alene teorien for de relevante omstruktureringsmodeller vil blive gennemgået, og vil udmunde i rådgivning/anbefaling til ejeren af JNC A/S om, hvordan gennemførsel af et generationsskifte vil opfylde ønsker og behov bedst. Vores rådgivning/anbefaling for generationsskiftet vil selvsagt tage hensyn til, hvorvidt overdragelsen skal ske til søn eller medarbejder, og det er alene de to perspektiver der behandles. Aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Det forudsættes i opgaven, at alle involverede parter er i levende live og skattepligtige til Danmark. Teorien samt rådgivning/anbefaling vil være baseret på gældende regler fra Ændringer i selskabsloven som er trådt i kraft i 2010, vil alene blive nævnt i særskilt afsnit, for de områder som kan påvirke generationsskiftet i opgaven. Baggrunden herfor er, at regelsættet er så nyt, at der ikke er en decideret retspraksis herom endnu. Tilsvarende har det ikke været muligt at få JNC A/S' regnskabstal for 2009, hvorfor den praktiske gennemgang af generationsskiftet gennemføres med udgangspunkt i Ved den praktiske gennemgang forudsætter nogle af modellerne, at aktierne beholdes i 3 år. På baggrund heraf, er det ikke muligt at beregne de fremtidige konsekvenser, hvorfor vi af illustrative formål foretager beregningerne ud fra kendte tal for

9 Kap. 1.4: Model og metodevalg Opgaven tager udgangspunkt i en eksisterende virksomhed som står overfor et generationsskifte. Vi vil opstille valgmuligheder for, hvordan virksomheden i praksis vil kunne foretage et generationsskifte. Forud for gennemgang af virksomhedens generationsskifte, vil relevant teori blive gennemgået i en naturlig rækkefølge. Rækkefølgen vil tage udgangspunkt i værdiansættelsen, efterfulgt af generationsskiftemodellerne og omstruktureringsmodellerne, afsluttende med en praktisk anvendelse af teorien. Opgaven vil ved gennemgang af generationsskiftet for virksomheden i praksis, inkludere beregninger for belysning af den mest fordelagtige generationsskiftemetode for virksomheden. Vi har benyttet os af dokumentarmetoden, da teori og beregninger vil være understøttet af faglitteratur, love, afgørelser og bindende svar mv. fra SKAT hjemmeside 1. Endvidere har vi anvendt spørgemetoden i forbindelse med interview af virksomhedsejeren. Kap. 1.5: Kildekritik Opgaven er baseret på litteratur fra love og fagbøger indenfor området generationsskifte. Litteraturen er skrevet for nogle år siden, hvorfor der kan være sket ændringer i lovgivningen. Vi vil forholde os kritiske til, hvorvidt anvendt litteratur er gældende i 2009 og supplere med seneste afgørelser og bindende svar fra SKAT, for at sikre at opgaven giver et anvendeligt grundlag. Herudover vurderer vi kilderne til at være pålidelige. Kap. 1.6: Målgruppe Opgaven skal danne et hurtigt overblik over de udvalgte modeller og give et eksempel på anvendelse af modellerne i praksis. Ligeledes skal opgaven fungere som opslagsværk for jurister og revisorer, der ønsker en kort, men fyldestgørende introduktion til den grundlæggende teori indenfor generationsskifte af et selskab. 1 Fremgår af litteraturlisten 9

10 Kap. 1.7: Opgavens Struktur Nedenfor beskrives opgavens struktur. Overordnet vil vi indlede opgaven med de bløde værdier i et generationsskifte. Efterfølgende gennemgås teorien for generationsskifte- og omstruktureringsmodellerne. Afsluttende foretages generationsskiftet med udgangspunkt i casevirksomheden JNC A/S. 10

11 Kap. 1: Indledning og problemformulering mv. Kap. 2: Planlægning / overvejelser Kap. 3: Værdiansæ>else (teori) Kap. 4: Værdiansæ>else af JNC A/S Kap. 5: Beskrivelse af generakonsskilemodeller (teori) Kap. 6: Beskrivelse af omstruktureringsmodeller (teori) Kap. 7: Beskrivelse af JNC A/S Kap. 8: GeneraKonsskiLe af JNC A/S - Uden holdingselskab Kap. 9: GeneraKonsskiLe af JNC A/S - Med holdingselskab Kap. 10: Valg af model / oversigt over generakonsskilemodeller Kap. 11: Ny selskabslov Kap. 12: Konklusion Kap. 13: PerspekKvering Kap. 14: Li>eraturliste Kap. 15: Bilag 11

12 Kap. 2: Planlægning og overvejelser før generationsskiftet Et generationsskifte af en virksomhed kan være en følelsesmæssig tung proces, da virksomheden kan have stor betydning for ejerens liv, enten som følge af eget "mesterværk" eller videreførelse af et familieforetagende. Den nuværende ejer skal overveje, hvem der skal overtage virksomheden, hvorvidt virksomheden er klar til et generationsskifte, hvilke egne og erhververs behov som skal tilfredsstilles, hvad der skal ske med medarbejderne og hvad tidshorisonten for gennemførslen er m.v. Hvis der på forhånd er klarhed omkring disse spørgsmål, vil det hjælpe til et målrettet og succesfuldt generationsskifte. Forhold der skal tages hensyn til ved generationsskifte kan overordnet opdeles i 2 områder: 1 De bløde værdier 2 De hårde værdier Kap. 2.1: Bløde værdier De bløde værdier er de ikke-finansielle forhold, herunder de immaterielle værdier som virksomheden er bygget op omkring. Tilsvarende er det virksomhedsejeren behov/ønsker, samt de sociale forhold der skal tages hensyn til. Dette område kræver stor indsigt i virksomheden, idet der i værste tilfælde kan vise sig, at virksomheden slet ikke er egnet til et generationsskifte f.eks. ved kunders personlige præferencer, viden m.m. Følgende skal behandles: Forretningsmæssig status / slagsmodning Ledelsesmæssige overvejelser Familiemæssige overvejelser Strategi / optimering Overvejelserne kan tage udgangspunkt i strategiske analyser såsom PESTEL, SWOT, Porters Five Forces, The Cultural Web, PLC, Boston Matrixen mfl. De strategiske analyser har til formål, at identificere årsagerne til virksomhedens udvikling, virksomhedens omverden og resourcegrundlag, fremtidige forventninger og muligheder, som tilsammen udgør virksomhedens økonomiske fundament og risici. Ad. Forretningsmæssig status / salgsmodning Forretningsmæssig status / salgsmodning indeholder klarlægning af virksomhedens livscyklus. Hvor befinder virksomheden sig henne på nuværende tidspunkt, hvordan er indtjeningen/afkastet fra virksomhedens drift, og er der tale om en virksomhed, som er i vækst eller tilbagegang. Ligger virksomhedens produkter i nedgangsfasen på PLC-kurven, kunne det være en fordel at likviderer virksomheden frem for at foretage et generationsskifte. Her kan anvendes Porters five forces og Boston Matrixen, som er en brancheanalyse, henholdsvis et analyseværktøj til porteføljeplanlægning og strategisk udvikling. Virksomhedens afhængighed af ejeren er også et spørgsmål der skal tages hensyn til. Har virksomhedens nuværende ejer oparbejdet stor goodwill og personlige relationer hos kunder, leverandører, forhandlere mfl., 12

13 som vil bortfalde ved den nuværende ejers afgang. Og sælges varen/ydelsen på baggrund af kvalitet, pris, design eller personlige relationer 2. Endvidere kan det også være relevant at foretage en analyse af virksomhedens eksterne omgivelser og dens påvirkning heraf, samt hvilke konsekvenser og forpligtelser overdragelsen medfører. PESTEL modellen samt Porters Diamant model er værktøjer til at analysere virksomhedens eksterne omgivelser, og deres betydning for virksomheden. Ad. Ledelsesmæssige overvejelser Er det muligt at sælge virksomheden uden den nuværende ejer? Mindre virksomheder er oftest kendetegnet ved, at ejeren fungerer som en stærk profil og leder i virksomheden, med stor indsigt og kendskab til virksomheden og dens aktiviteter. I visse tilfælde kan ejerens viden og kundskaber være den direkte indtægtskilde for virksomheden, og her vil det være essentielt at få klargjort, hvorvidt en ny ejer kan indtræde i dennes position. Virksomhedens medarbejdere spiller ligeledes en afgørende rolle. Er ejerens personlige forhold stærke til medarbejderne, kan det have den konsekvens, at medarbejderne vælger at forlade virksomheden sammen med ejeren. Dette vil være et stort tab for virksomheden, da den mister viden og kompetencer til at sikre den fortsatte drift og virke. Ændringer i ledelsen fører naturligt til en ændring i virksomhedens kultur, hvor det er vigtigt at vurdere virksomhedens nuværende medarbejderes omstillingsvillighed i forbindelse hermed. Kulturbegrebet har mange definitioner, men i bund og grund handler det om kombinationen af de måder, som en given gruppe af mennesker er særegne. En virksomhedskultur er vigtig, og kan være vanskelig at ændre. Kultur bevares af eksisterende medarbejder og påvirkes/ændres af nye medarbejdere. Modellen, Cultural Web, kan bruges til at analysere virksomhedens kultur, og hvorvidt denne er omstillingsparat. Generationsskiftet bestemmer hvad der skal ske med den eksisterende ledelse. Sker generationsskiftet til en ekstern tredje part, vil det formentligt medføre ny ledelse og ny kultur. Ved en familieoverdragelse kan man modsat forestille sig, at virksomhedens fundamentale værdier og sjæl videreføres, naturligvis med en grad af nytænkning. Ad. Familiemæssige overvejelser Ved de familiemæssige overvejelser skal det vurderes, hvorvidt et familiemedlem har lyst, vilje og evne mv. til at overtage virksomheden. Såfremt man finder dette tilfældet, skal det vurderes hvorvidt andre familiemedlemmer skal tilgodeses. I tilfælde hvor et familiemedlem overtager driften af virksomheden fordelagtigt evt. med gaveelement kan der være tilsvarende familiemedlemmer, som skal kompenseres i form af enten kontanter, aktieandele i virksomheden m.m. Disse problemstillinger skal familien drøfte og være 2 Sidstnævnte vil gøre det besværligt at generationsskifte virksomheden. 13

14 afklaret med. Ejeren skal ligeledes gøre sig klar, hvilken økonomisk situation han ønsker efter generationsskiftet, således at der kan tages højde for dette. Ad. Strategi/optimering Dette område omhandler overvejelserne i forbindelse med selve salget, og hvordan salget skal ske, herunder virksomhedens klargøring til et generationsskifte. Såfremt ejeren udelukkende er fokuseret på, at få solgt sin virksomhed til højest mulige værdi, hvilket typisk vil være tilfældet ved slag til tredjemand, kan strategien fokuseres på nedenstående faktorer: Omkostnings fiksering - Udrense for unødvendige omkostninger Expansion / udviklingsmuligheder. Forretningsplaner, strategier, procedurer. Kundepleje (sikre uafhængighed) - Kunderne køber varen pga. kvalitet, pris, design og ikke personlige relationer. Medarbejderpleje - Loyale medarbejdere, så erhverver ikke oplever/risikerer medarbejderflugt. Rette sammenhæng mellem fremmedfinansiering og indtjeningsmulighederne. Er der tale om, at erhverver er et familiemedlem, vil der skulle fokuseres på: Sikring af, at der er midler og ressourcer nok til at drive en solid virksomhed videre. Oplæring af ledelsen samt det pågældende familiemedlem. I tilfælde af at køberen er en medarbejder, vil strategien udgøre en kombination mellem salg til 3. mand og til familiemedlem, herunder: Optimerer virksomhedens værdi, således at ejer har til pension/fremtid. Sikring af, at der er midler og ressourcer nok til at drive virksomheden videre. Oplæring af ledelsen samt den pågældende medarbejder. Kap. 2.2: Hårde værdier De hårde værdier vedrører de finansielle forhold ved generationsskiftet. Her er behandles følgende: Værdiansættelse af virksomheden Økonomiske konsekvenser (Finansiering, pension, overdragers økonomi, skattebetaling) Strukturelle omdannelser Vi vil i dette afsnit ikke beskrive de hårde værdier nærmere, da disse vil blive behandlet særskilt i opgaven. 14

15 Kap. 3: Værdiansættelse Værdiansættelse af aktier, aktiver og passiver er et centralt område i et generationsskifte, både for interesseforbundne og uafhængige parter. Det gælder som udgangspunkt for alle virksomhedshandler, at værdiansættelsen skal foregå til handelsværdi - den værdi en uafhængig tredjemand ville betale på aftaletidspunktet. Værdiansættelsen ved handel mellem uafhængige parter, vil ikke være et primært fokusområde for SKAT, idet værdiansættelsen fastsættes objektivt, som følge af sælger og købers modstridende interesser. Når der er tale om handel på det frie marked, vil markedskræfterne styre prissætningen, og virksomheden vil blive solgt til markedsprisen/handelsværdien. Omvendt har SKAT stort fokus på værdiansættelse mellem interesseforbundne parter, da disse har sammenfaldende interesser, hvorfor værdiansættelsen ikke sker på baggrund af de frie markedskræfter. SKAT's store fokus på området kan forklares ved, at værdiansættelsen kan opgøres "forkert", for bevidst at flytte formuer, indkomster og skatter mellem de involverede parter. Værdiansættelse mellem interesseforbundne parter er et problematisk og kompliceret område, da aktierne typisk ikke er handlet før. Der findes ingen entydig handelsværdi, og det kan være svært at finde frem til en objektiv handelsværdi. SKAT har til vejledende brug udarbejdet diverse cirkulærer, som skal medvirke til en standardisering af værdiansættelsesmetoden, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en objektiv handelsværdi. SKAT har ved vejledning af 21. august 2009 udstedt nye retningslinjer til værdiansættelse af virksomheder, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder ved transaktioner mellem nærtstående parter eller når der ikke findes en objektiv værdiansættelse. Det har tidligere været lidt uklart, i hvilke situationer en beregning efter TSS-cirkulære (aktier og anparter), TSS-cirkulære (goodwill) og TSS-cirkulære (ejendommen) kan afspejle handelsværdien, og i hvilke situationer handelsværdien kan findes ved anvendelse af andre værdiansættelsesmodeller 3. Med vejledningen tilsigter SKAT en mere ensartet anvendelse af økonomiske værdiansættelsesmodeller, typisk de kapitalværdibaserede modeller. Vejledningen indeholder en beskrivelse af disse værdiansættelsesmodeller samt anbefalinger til anvendelse. Det er således SKAT s hensigt med vejledningen, at virksomheder og deres rådgivere kan få en forventning om, hvilke værdiansættelsesmetoder SKAT kan anerkende. Disse værdiansættelser, som i stigende grad forelægges SKAT i forbindelse med omstruktureringer og andre armslængde-værdiansættelser, er baseret på traditionelle økonomiske ræsonnementer og giver derfor et resultat, der i højere grad afspejler virksomhedens eller aktivets reelle handelsværdi end cirkulærets resultat

16 Cirkulærerne ophæves ikke i forbindelse med den nye vejledning, men anvendelsen begrænses kraftigt. Det afgørende er, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen efter goodwillcirkulæret giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, eller om der foreligger omstændigheder, der betyder, at en værdiansættelse efter cirkulæret ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen. Væsentligt er det, at cirkulærets beregningsmodel tager udgangspunkt i virksomhedens historiske resultater. Cirkulæret kan ifølge SKAT's opfattelse kun indikere en handelsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed, som forventes at have samme vækst og afkast, som den historisk har haft, og som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende. SKAT mener kun at dette er gældende i relation til håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende virksomheder med et relativt stabilt indtjeningsniveau. Erfaringen har vist, at de resultater goodwillcirkulærets beregningsmodel frembringer på større virksomheder og finansielle virksomheder, ofte ikke afspejler den reelle handelsværdi. Den nye vejledning medfører en vis usikkerhed om cirkulærernes anvendelse. Det vil fortsat være at foretrække, at de fremkomne værdier ud fra cirkulærerne, godkendes ved bindende svar fra SKAT. Konklusionen må være, at TSS-cirkulærerne , og stadig finder anvendelse ved ukomplicerede virksomheder med stabil indtjening, hvorfor vi i opgaven vil anvende disse. Følgende cirkulærer vil nedenfor blive beskrevet i al sin enkelthed, og efterfølgende anvendt når JNC A/S skal værdiansættes, jf. kap. 4. TSS Cirkulære : Værdiansættelse af goodwill mellem interesseforbundne parter, der falder udenfor gave- og afgiftskredsen. TSS Cirkulære : Værdiansættelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, der falder udenfor gave- og afgiftskredsen. TSS Cirkulære : Værdiansættelse af aktier og anparter. Cirkulæret finder anvendelse ved værdiansættelse af unoterede aktier, når overdragelsen sker mellem interesseforbundne parter, der falder udenfor gave- og afgiftskredsen. Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982: Værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. Cirkulæret finder anvendelse ved værdiansættelse af unoterede aktier, når overdragelsen sker indenfor gaveafgiftskredsen. Skønnes det af SKAT at værdiansættelsen er fastsat på et misvisende grundlag, og vil afvige fra en værdi set fra tredjeparts synspunkt (armslængde princippet), vil SKAT korrigere værdiansættelsen jf. SSL 35, og korrektionen vil påvirke overdrager og erhverver i form af ændret salgssum og større afgifter/skatter. Korrektionsadgangen gælder såvel indenfor og udenfor interessefællesskabets kreds 4. 4 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

17 Kap. 3.1: TSS Cirkulære vedr. goodwill Goodwill værdiansættes efter TSS cirkulære , hvor der tages udgangspunkt i historiske data med forventningen om en stabil indtjening. Cirkulærets elementer beskrives nedenfor. SKAT s vejledning til beregning af goodwill tager udgangspunkt i de 3 seneste regnskabers resultater før skat (opgjort efter årsregnskabsloven) og foretager følgende reguleringer i de enkelte år: - ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle - Finansielle indtægter + Finansielle udgifter +/- Ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven + Afskrivninger på tilkøbt goodwill Af de fremkomne 3 regulerede resultater beregnes et vægtet gennemsnit. Vægtningen foretages, så det seneste års regulerede resultat vægtes højest. Det gennemsnitlig vægtede resultat reguleres som udgangspunkt dernæst for: 1 udviklingstendens, 2 driftsherreløn, 3 forrentning af virksomhedens aktiver 4 kapitalisering. Ad. Udviklingstendens Der korrigeres for udviklingstendensen såfremt det regulerede resultat i seneste 3 år enten har været konstant stigende eller konstant faldende. Udviklingstendensen er gennemsnittet af det seneste og 3. seneste års regulerede resultat. Der henvises til illustration herfor i bilag 2. Ad. Driftsherreløn Der skal reguleres for driftsherreløn, hvis der er tale om en personligt drevet virksomhed, såfremt der ikke allerede er medregnet løn til driftsherren. Lønnen skal afsættes med minimum kr dog maksimum kr , og skal være på niveau med, hvad det ville koste i løn at have en medarbejder ansat, som skulle udføre det samme arbejde som driftsherren. Ad. Forrentning af virksomhedens aktiver Forrentning af virksomhedens aktiver beregnes med kapitalafkastsatsen, jf. Virksomhedsskattelovens 9 tillagt 3 %. For eksempel var kapitalafkastsatsen i %, og derfor vil forrentningsprocenten være 4 % + 3 % = 7 %). Grundlaget for aktivernes værdi opgøres på baggrund af seneste balance fratrukket driftsfremmende aktiver, såsom obligationer, likvider, pantebreve og bogført værdi af købt goodwill. 5 Vedlagt som bilag 1 17

18 Ad. Kapitalisering Det endelige goodwillbeløb fremkommer ved, at restbeløbet kapitaliseres med en individuel fastsat kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid som udtryk for hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill. Kapitalisering skal ske af det fremkomne resultat, med en kapitaliseringsfaktor, der udstedes fra SKAT (bilag 3). Vurderes goodwillen, f.eks. at have en levetid på 5 år, er kapitaliseringssatsen 1,93 % og ved 4 år 1,60 %. Det beregnede resultat, som er fremkommet efter anvendelse af ovennævnte regler, viser det vejledende resultat for, hvorvidt goodwill skal indgå i virksomhedens handelsværdi. Et positivt beregnet beløb vil være udtryk for en goodwill, som skal tillægges handelsværdien ved salg til nærtstående parter, mens et negativt resultat vil være udtryk for, at der ikke skal tillægges en merværdi ved salg af virksomheden. Det er ikke muligt at fratrække en negativ beregnet goodwill i virksomhedens handelsværdi. Kap : Forhold som kan påvirke den vejledende beregning Som tidligere nævnt er beregningen vejledende. Nedenfor gives eksempler på forhold, som kan have væsentlig betydning for en virksomheds goodwillberegning, men ikke indgår i det vejledende cirkulære. Såfremt nedenstående forhold, skal lægges til grund for at foretage ændring af den beregnede goodwill, skal det være velbegrundet og så vidt muligt behørigt dokumenteret. Forholdene skal vurderes i den enkelte virksomheds situation. Kap : Økonomiske forhold Udsving i salget enten i form af særlige forhold i fremtiden, eller forhold som har påvirket de historiske data. Fremtidige forventninger til mersalg, herunder indgåede langsigtede salgskontrakter eller væsentlige indgåede salgsordre med levering og indregning af omsætning efter virksomhedssalget, vil være eksempler på forhold, som kan medføre ændring af virksomhedens beregnede goodwill. Kap : Øvrige forhold Den nuværende ejers betydning af virksomhedens drift, kan have stor betydning for en virksomheds goodwill. Eksempler herpå kan være særlig gode kundekontakter, faglige kundskaber mv. som evt. vil tabes i tilfælde hvor den nuværende virksomhedsejer forlader virksomheden 6. Kap. 3.2: TSS Cirkulære vedr. værdiansættelse af fast ejendom TSS Cirkulære vedrører værdiansættelse af fast ejendom. Anvisningen finder anvendelse på overdragelse af ejendomme mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. 6 TSS cirkulære : 18

19 nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved overdragelse til gaveafgiftskredsen mv. 7 Cirkulæret angiver, at værdiansættelsen som udgangspunkt fastsættes til seneste offentlige ejendomsvurdering. Idet den offentlige ejendomsvurdering ikke altid afspejler en retvisende værdi, vil der tillades korrektioner i form af foretagne ombygninger eller forbedringer på ejendommen, som ikke er medregnet i ejendomsvurderingen 8. Kap. 3.3: TSS Cirkulære vedr. værdiansættelse af aktier TSS Cirkulære vedrører værdiansættelse af aktier og anparter udenfor gave- og afgiftskredsen. Anvisningen finder anvendelse ved overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november Kap : Børsnoterede aktier Børsnoterede aktier er forholdsvis nemme at værdiansætte. De værdiansættes blot til kursværdien, da denne afspejler handelsværdien, som en uafhængig tredje part vil være villig til at betale på handelstidspunktet. Kap : Unoterede aktier Unoterede aktier værdiansættes til handelsværdien. Handelsværdien forekommer dog oftest svær at fastsætte, da denne muligvis ikke er kendt. Det kan skyldes at aktierne aldrig har været handlet, eller de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet grundlag for skønnet over handelsværdien. Såfremt ovenstående er tilfældet, foretages vurderingen af handelsværdien med udgangspunkt i følgende hjælperegel. Hjælpereglens udgangspunkt er, at aktierne opgøres på baggrund af selskabets aktiver fratrukket de respektive passiver, tillagt den opgjorte værdi af goodwill, jf. kap Selve beregningen kan foretages ud fra seneste regnskabs indre værdi reguleret for følgende: Fast ejendom Den bogførte værdi reguleres til den offentlige ejendomsvurdering, jf. kap Unoterede aktier/anparter i associerede selskaber. Goodwill værdien reguleres efter cirkulære jf. kap Udskudt skat reguleres med 25 % af ovenstående reguleringer (2009). Bogført værdi for egne aktier medregnes ikke. Hjælpereglen kan fraviges, såfremt den ikke giver et egnet udtryk for værdien af de overdragende aktier

20 Kap. 3.4: Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 Værdiansættelse af aktiver og passiver indenfor gaveafgiftskredsen skal ske iht. cirkulære nr. 185 af 17. november Handelsværdien for børsnoterede aktier ligestilles med kursværdien, da denne må antages at give et retvisende billede af aktiens værdi. Den teoretiske hovedregel for værdiansættelse inden for gaveafgiftskredsen er aktiernes handelsværdi. Den praktiske hovedregel er midlertidig, at hvis handelsværdien ved unoterede aktier ikke kan fastsættes ud fra stedfundne omsætning, eller omsætningen har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for aktiernes handelsværdi, anvendes i stedet formueskattekursen 10. I forbindelse med afskaffelse af formueskatten ophørte Told- & Skattestyrelsen med at udarbejde kurslister. SKAT vedtager derfor en række kapitaliseringsfaktorer til brug for værdiansættelsen af unoterede aktier efter 1982-cirkulæret. Kapitaliseringsfaktorerne for 2009 udgør 11 : Indtjeningsevne: 8,5 Modificeret regel: 4,25 Udbytte: 75,0 Indre værdi 0,80 Skattekursen beregnes efter de af ligningsrådets fastsatte retningslinjer, og beregnes i almindelighed på grundlag af selskabets seneste årsregnskab, og tager udgangspunkt i indtjeningsevnen, udloddet udbytte og aktiernes indre værdi. Beregningsmetoden er kendetegnet ved, at der udelukkende tages udgangspunkt i de skattemæssige værdier. Indtjeningsevnen 12 fremkommer ved gennemsnittet af selskabets driftsresultat i procent af aktiekapitalen for de seneste 3 regnskabsår. Selskabets driftsresultat opgøres som selskabets skattepligtige indkomst før eventuelle fradrag af selskabets tidligere års underskud, og med tillæg af skattefrit udbytte, som derefter skal reduceres med den skat som er beregnet af indkomsten. Deklareret Udbytte 13 er regnskabsårets udloddede udbytte i procent af aktiekapitalen. Såfremt der er tale om et hovedaktionærselskab medtages dette element ikke i værdiansættelsen, da det vil kunne anvendes til at påvirke skattekursen i den ønskede retning. Indre værdi 14 er udtryk for selskabets skattemæssige egenkapital i procent af aktiekapitalen. Selskabets skattemæssige indre værdi findes ved, at korrigere den regnskabsmæssige egenkapital for forskellene mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier. 10 Formueskatten blev ophævet ved lov nr af 27. december Gennmsnitlig indtjening over 3 år / aktiekapitalen * Seneste vedtaget udbytte / aktiekapitalen * Skattemæssig egenkapital / aktiekapitalen *

21 Med udgangspunkt i ovennævnte 3 komponenter og ligningsrådets kapitaliseringsfaktorer beregnes skattekursen. Beregningsreglerne afhænger af selskabets karakter, jfr. LV 1996 A.H.3.1.1, og er skitseres i bilag 4. I opgaven er der tale om et hovedaktionærselskab, og reglerne herfor anvendes, hvorfor der ikke skal tages højde for udbytte. Såfremt denne kurs er højere end den skattemæssige indre værdi, skal en ny kurs beregnes efter den modificerede regel 15. Den beregnede skattekurs ifølge seneste regnskab, kan efter fast praksis anvendes indtil 1 måned før balancedagen for næste regnskab, jfr. TfS LSR 16. Kap. 3.5: Forskel på de to værdiansættelsescirkulærer Ved sammenligning af cirkulærerne for i forhold til 1982-cirkulæret, er det fælles for cirkulærerne, at de anvender de 3 seneste regnskabsår. Ved 2000-cirkulærerne dog kun ved beregning af goodwill cirkulæret behandler udelukkende de skattemæssige værdier, hvor gennemsnittet af elementerne indtjeningsevne, udloddet udbytte og den skattemæssige egenkapital ganget med en kapitaliseringsfaktor, giver skattekursen for aktiekapitalen cirkulæret behandles ud fra historiske data med forventninger om uændret forhold cirkulæret derimod tager udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier, korrigeret for goodwill, ejendommen og reguleringernes udskudte skatteeffekt. Goodwillen beregnes efter cirkulæret og ejendommen reguleres iht cirkulæret. Ved beregning af goodwillen tages der højde for tidligere års resultater, hvor senest opnået resultat bliver vægtet højest. Yderligere bliver der taget højde for virksomhedens udviklingstendens, evt. driftsherreløn samt forrentning af virksomhedens aktiver. Værdiansættelse efter 1982-cirkulæret vil oftest være lavere end 2000-cirkulæret, hvilket vi senere i opgaven kan bekræfte. En af årsagerne hertil er, at der ikke beregnes en særskilt goodwill ved 1982-cirkulæret. En yderligere årsag er, at 1982-cirkulæret tager udgangspunkt i de skattemæssige værdier modsat cirkulæret, som anvender de regnskabsmæssige værdier, der oftest vil være højere end de skattemæssige værdier. 15 Jf. bilag 4 16 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

22 Kap. 4: Værdiansættelse af JNC A/S Overdrages aktierne i JNC A/S til den nære medarbejder, Claus, betragtes dette som overdragelse mellem uafhængige parter, og parterne skal finde frem til en værdi for aktierne, som de er enige om. Aktierne værdiansættes efter 2000-cirkulæret som et omtalt i kap. 3.3, da denne menes, at udtrykke den korrekte handelsværdi. Overdrages aktierne i JNC A/S derimod fra indehaver Jens til sønnen Thomas, er der tale om en overdragelse indenfor gaveafgiftskredsen, og aktierne skal derfor værdiansættes efter 1982-cirkulæret som omtalt i kap Der tages udgangspunkt i JNC A/S' regnskaber. Regnskabet for 2008 er vedlagt i bilag 8. Kap. 4.1: Værdiansættelse i henhold til 2000-cirkulærene Nedenfor værdiansættes JNC A/S efter 2000-cirkulærene. Værdiansættelsen foretages i den mest naturlige rækkefølge, hvor vi vil starte med værdiansættelse af goodwill, dernæst ejendommen og til sidst de unoterede aktier i JNC A/S. Ad goodwill Med henvisning til teoridelen i Kap. 3.1 foretages beregningen nedenfor med efterfølgende kommentering. Goodwillberegning efter TSS Cirkulære Resultat før renter og før skat Finansielle indtægter (45.712) (35.442) (36.840) Finansielle omkostninger Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle Reguleret resultat Vægtning Vægtet resultat Vægtet resultat for 3 år Gennemsnitligt vægtet resultat Udviklingstendens ((sidste år - 3. sidste år) / 2 ) Driftsherreløn - + Samlede aktiver Værdipapirer ( ) Likvider (27.747) Forrentning af samlede aktiver 7 % ( ) Kapitaliseringsfaktor (4 år) 1, Goodwill, beregnet Afrundet Figur 1: Egen tilvirkning 22

23 Beregningen viser en vejledende værdi af goodwill på kr I beregningen kan det som et særligt forhold bemærkes, at der ikke medregnes udviklingstendens, idet kravet om konstant stigning eller fald over de 3 år, ikke er opfyldt. Endvidere har vi reguleret grundlaget for forrentning af aktiver med værdipapirer og likvider, idet disse ikke anses for investeret kapital, som skal forrentes. Værdipapirer og likvider siger ikke noget om evnen til at opretholde oparbejdet goodwill. 17 Yderligere har vi i beregningen foretaget nogle vurderinger, herunder levetiden for goodwill samt vurdering af hvorvidt der er forhold, som påvirker den vejledende beregning. Levetiden for goodwill påvirker kapitaliseringsfaktoren, som i beregningen er sat til 1,6. Anvendes en kapitaliseringsfaktor på 1,6, vurderes levetiden for goodwill at være 4 år fra afståelsestidspunktet. Forhold som påvirker levetiden for goodwill, er virksomhedens produkters kompleksitet, herunder om produkterne er specialiserede, hvor udviklingsarbejdet påvirker produkternes værdi, eller om produkterne er standardiserede og fås direkte fra leverandøren. Levetiden vurderes kort sagt efter, hvor svært det vil være for en nyetableret virksomhed, at komme til at agere på samme niveau. På baggrund af oplysningerne om JNC A/S jf. kap. 7, er vi af den opfattelse, at JNC A/S er en virksomhed, som handler med standardiserede produkter, der indkøbes fordelagtigt via Jens gode leverandørrelationer. Endvidere er der ingen tvivl om, at JNC A/S besidder en god virksomheds politik, strategi og markedsposition, som Jens har været med til at opbygge i virksomhedens 3. generation, der vil bibeholdes ved et generationsskifte. Vi er yderligere af den opfattelse, at Jens vurderer, at det vil være muligt at overdrage virksomheden til Thomas, som efter et år i virksomheden, vil være i stand til at videreføre virksomheden. Dette er igen tegn på, at der ikke er tale om en vanskelig virksomhed at videreføre. Der er ingen tvivl om, at den viden og betydning Jens har for virksomheden, mistes ved hans fratrædelse, og formentligt vil der være kunder med personlige præferencer, som vil vælge en anden leverandør. Derfor vil generationsskiftet have indflydelse på goodwillens levetid. På baggrund af ovennævnte forhold, har vi vurderet goodwillens levetid til 4 år. Hvorvidt goodwillens levetid skal være +/- et år, har vi ikke kendskab nok til at vurderer. Vi har gennemført beregningen med fastsættelse af en levetid for goodwill på 4 år. Vi har ikke ud over ovenstående, kunne finde særlige oplysninger om JNC A/S, der har haft betydning for, at den vejledende beregning skal korrigeres. Ad ejendommen Det fremgår af regnskab fra 2008, at ejendommens bogførte værdi er kr og seneste ejendomsvurdering er oplyst til kr Vi er i forbindelse med vores drøftelser med Jens blevet gjort 17 Der er foretaget samme vurdering i bindende svar fra SKAT se i øvrigt bilag 5. 23

24 bekendte med, at der ikke er fortaget forbedringer på ejendommen, som ikke afspejles i ejendomsvurderingen. Ejendommen reguleres derfor til kr Ad unoterede aktier Værdien for de unoterede aktier for JNC A/S opgøres til kr , jf. nedenstående beregning. Beregningen er foretaget efter beskrivelserne i kap Opgørelse af handelsværdi af selskabet efter TSS cirkulære Egenkapital Reguleringer: Grunde og bygninger ( ) Grunde og bygninger, jf. offentlige vurdering Beregnet goodwill Reguleringer, i alt Udskudt skat, 25 %, beregnet udskudt skat ( ) Udskudt skat, i alt ( ) ( ) Samlet handelsværdi Figur 2: Egen tilvirkning Kap. 4.2: Værdiansættelse i henhold til cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 Værdiansættelse mellem personer indenfor gaveafgiftskredsen værdiansættes efter cirkulære nr. 185 af 17. november Cirkulæret er forklaret i kap Jens er hovedaktionær i JNC A/S, hvorfor beregningsregel B anvendes. Beregningsregel B vedr. hovedaktionærselskaber og aktiernes værdi beregnes som gennemsnittet af 1) den kapitaliserede indtjeningsevne og 2) 80 % af selskabets indre værdi. Der tages altså ikke hensyn til udbytteprocenten. Indtjeningsevne kr. kr. kr. Skattepligtig indkomst Underskud fra tidligere år mv Reguleret indkomst Skat, 25 % Indtjening Aktiekapital Indtjeningsevne i procent 0,40 0,76 0,65 Gennemsnitlig indtjening 0,60 Gennemsnitlig indtjeningsevne * Kapitaliseringsfaktoren (8,5) 5,11 Figur 3: Egen tilvirkning 24

25 Indre værdi Reguleringer 2008 Egenkapital iflg. regnskabet Regnskabsmæssig værdi - Debitorer Skattemæssig værdi - Debitorer Regnskabsmæssig værdi - Driftsmidler Skattemæssig værdi - Driftsmidler Regnskabsmæssig værdi - Ejendom Offentlig vurdering - Ejendom Udskudt skat Reguleringer i alt Skattemæssig egenkapital pr. 31/ Aktiernes indre værdi som procent af aktiekapitalen 9,6 Aktiernes kapitaliseret indre værdi som procent af aktiekapitalen 7,6 Figur 4: Egen tilvirkning Med udgangspunkt i ovenstående faktorer, er det nu muligt for os at fastsætte værdien af aktierne, eller nærmere skattekursen. I tilfælde af at den beregnede skattekurs overstiger den indre værdi, skal der foretages en ny beregning efter den modificerede regel. Den modificerede regel indebærer at indtjeningsevnen kapitaliseres med 8,5 for de første 10 % og 4,25 for de sidste 90 %. Såfremt den beregnede kurs fortsat overstiger den indre værdi, anvendes denne, men i tilfælde af at den ligger under indre værdi, skal den indre værdi anvendes. Aktiernes værdi Faktorer Kurs Kapitaliseret indtjeningsevne 8,50 5,1 Indre værdi, 80 % 80 % 7,6 Total 12,8 Formueskattekursen (gennemsnittet af indtjeningsevnen og den indre værdi) 6,4 Aktiernes værdi efter 1982-cirkulæret Figur 5: Egen tilvirkning Da skattekursen ikke overstiger den indre værdi, værdiansættes aktierne til kr

26 Kap. 5: Beskrivelse af generationsskiftemodeller (Teori) Kap. 5.1: Skattepligtigt salg af aktier Aktieoverdragelse uden succession er den letteste og simpleste model at anvende. Den nuværende aktionær overdrager selskabets aktier til den nye ejer, ved at sælge sine aktier efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, og medfører at afståelsestidspunktet bliver sammenfaldende med beskatningstidspunktet. Kap : Konsekvenser for overdrager Konsekvensen ved at overdrage aktierne uden succession er, at avancen på de solgte aktier opgøres og beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Dette medfører at aktieavancen, som fremkommer ved at trække anskaffelsessummen fra salgssummen, bliver beskattet hos overdrageren som aktieindkomst jf. ABL 12. I de tilfælde hvor overdrager kun afstår en del af aktiebeholdningen, fordeles den oprindelige anskaffelsessum forholdsmæssigt, mellem de solgte aktier og de aktier som stadig er i behold jf. ABL 26, stk. 6. Kap : Ejertidsnedslag: Ved salg af aktier, hvor aktionæren i henhold til de pågældende aktier d. 18. maj 1993 var hovedaktionær, dvs. ejede mindst 25 % af aktiekapitalen eller rådede over mere end 50 % af stemmerne, jf. aktieavancebeskatningslovens 4, kan der opnås ejertidsnedslag jf. aktieavancebeskatningslovens 47, stk Ejertidsnedslaget beregnes som 1 % for hvert hele ejerår til og med Dog er det maksimale ejertidsnedslag 25 % 19. Kap : Konsekvenser for erhververen: Når erhververen overtager aktierne uden succession, har overdragerens forhold ikke nogen indflydelse, som det vil have ved overdragelse med succession. Erhververens anskaffelsessum følger aktiernes salgssum, og anskaffelsestidspunktet er tillige overdragelsestidspunktet for aktierne. Kap : Fordele og ulemper ved overdragelse uden succession: 18 Aktieavancebeskatningslovens Aktieavancebeskatningslovens 47, stk. 3 26

27 En aktieoverdragelse uden succession har den fordel, at salget foretages nemt og hurtigt, da det foregår som et ganske almindeligt aktiesalg, hvor konsekvenserne heraf, nemt vil kunne opgøres. Ligeledes er der ingen begrænsning for, hvem aktierne kan overdrages til, modsat hvad tilfældet er ved overdragelse med succession jf. kap Ulempen ved aktieoverdragelse uden succession er, at skatten forfalder samtidig med salget, og at skattebetalingen kan være et væsentligt beløb. Dette medfører, at der opstår et likviditetsbehov for overdrageren til at svare skatten. Da overdrager er afhængig af salgssummen til at svare skatten, forringer det mulighederne for, at erhverver finansierer købet ved brug af et gældsbrev. Salgssummen fratrukket den opgjorte skattebetaling kan evt. berigtiges ved et gældsbrev. Kap. 5.2: Aktieoverdragelse med succession Succession betyder " at indtræde i en andens sted", og kan forklares ved, at erhververen ved overdragelse af skatterelevante aktier/aktiver, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Formålet ved succession er, at give mulighed for at overdrage et selskabet, uden at en evt. skattebyrde blokerer for dette. Succession er kernen i de skatteretlige regler, når der skal overdrages aktiver indenfor familiekredsen og til nære medarbejdere. Det skyldes, at overdragelsen ikke udløser beskatning for overdrageren, idet erhververen succederer i overdragerens skattemæssige stilling. Dermed udskydes den latente skat til det tidspunkt, hvor erhververen afstår aktierne, medmindre dette ligeledes sker ved succession. Ved anvendelse af bestemmelserne om succession, indgår den latente skat som en del af købesummen. I hvilket omfang skatten skal indgå fuldt ud eller med en mindre procentsats, beror på forhandlinger mellem køber og sælger 20. Hjemlen til at overdrage en aktiepost med succession findes i aktieselskabslovens 34. Kap : Betingelser for succession Aktieavancebeskatningslovens 34 opstiller en række betingelser for, at overdragelsen kan ske ved succession. Betingelserne er kort gennemgået nedenfor. Kap : Personkredsen Aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 1, opstiller for det første den betingelse, at overdragelsen sker til en nærmere afgrænset personkreds jf. kap og Successionsmulighederne var oprindeligt alene tilstede i familieoverdragelser, men blev ved lov også åbnet for visse medarbejdere Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

28 Kap : Familiesuccession Ved anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens 34 22, kan overdragelse med succession kun ske til ægtefælle, overdragerens børn, børnebørn, søskende, søskendes børn og søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbørnsforhold ligestilles i denne sammenhæng med naturligt slægtsforhold, jf. kildeskattelovens 33 C, stk. 1, 2. pkt. 23 Det skal bemærkes, at jf. aktieavancebeskatningslovens bestemmelser, er det kun muligt at succederer i nedadgående retning, dvs. fra (bedste)forældre til børn, dog overdragelse mellem søskende tillades. Det er derfor ikke muligt at succedere i svigerforældrenes skattemæssige position, ligesom det ikke er muligt, at succedere længere ned i slægtleddene end til overdragerens børnebørn. Det skal bemærkes at overdragelse til svigerbørn kan ske via reglerne i KSL 26 A, stk. 2, hvor overdragelsen sker til den successionsberettigede, der efterfølgende overlader driften til sin ægtefælle. 24 Forældre vil aldrig kunne succedere i levende live, medmindre de opfylder betingelsen for nære medarbejder, jf Umiddelbart efter overdragelsen til den yngre generation, kan der indtræffe uforudsete hændelser som sygdom, død eller andre omstændigheder, som bevirker, at det er bedst, at virksomheden kommer tilbage til den tidligere ejer. Derfor er der nu indført regler, som tager højde for sådanne situationer. Reglen er udformet således, at der generelt gives adgang til tilbagesalg med succession til en tidligere ejer inden for de første 5 år efter overdragelsen. Det stilles dog som betingelse, at den tidligere ejer overdrog virksomheden med succession, og tilbageoverdragelsen skal ske til den værdi aktiverne og passiverne har på tidspunktet for tilbageoverdragelsen. 25 Kap : Medarbejdersuccession Ved anvendelse af lov , ændret ved lov nr. 532 af 17. juni 2008, skal medarbejderen opfylde grundbetingelsen for successionsadgangen, hvilket vil sige, at erhververen inden for de seneste 5 indkomstår, skal have været fuldtidsbeskæftiget i mindst 3 år på overdragelsestidspunktet. Det er ikke et krav, at han er fuldtidsbeskæftiget på selve overdragelsestidspunktet. Ved fuldtidsbeskæftiget forstås, at medarbejdere der er omfattet af ATP-ordningen, skal betale ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Såfremt medarbejderen ikke er omfattet af ATP-ordningen, f.eks. hvis medarbejderen er ansat uden for Danmarks grænser, lægges der vægt på, hvorvidt medarbejderens beskæftigelse sidestilles med erhverv som i Danmark er omfattet af ATP-ordningen. 21 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Aktieavancebeskatningslovens 34 svarer til den personkreds som ligeledes er omfattet af kildeskattelovens 33 C. 23 Aktieavancebeskatningslovens Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s. 306, jf. SKM LR. 25 Vedtaget ved lov nr. 532 af 17. juni

29 Kap : Skattepligtig til Danmark Da succession medfører en udskydelse af den latente skat, er det endvidere en betingelse, at erhververen er skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens 1, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 3. I de tilfælde hvor erhververen ikke er skattepligtig til Danmark, kan reglerne om succession kun anvendes, hvis overdragelsen af aktier indgår i en virksomhed, som er skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 4, og som ikke i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 3. Såfremt den udenlandske virksomhed indgår i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan reglerne for succession anvendes, hvis Danmark i henhold til beskatningsoverenskomsten har beskatningsretten. Ovennævnte bestemmelse skal sikre, at den udskudte latente skattebyrde, kommer til beskatning i Danmark, senest ved afståelse af aktierne. Kap : Krav til selskabets virksomhed For at anvende reglerne for succession, er det et krav jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 6, at der ikke er tale om en passiv investeringsvirksomhed eller en såkaldt pengetank. Kriterierne for hvornår der er tale om passiv investeringsvirksomhed, fokuserer dels på selskabets indtægter og selskabets balancesum. En virksomhed, som i væsentlig grad består af aktiver med ikke erhvervsmæssig karakter, såsom udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, anses som en passiv investeringsvirksomhed. Ifølge bestemmelserne anses selskabets virksomhed for passiv investeringsvirksomhed såfremt 26 : 1 mindst 75 % af selskabets indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, stammer fra sådanne aktiviteter, eller 2 hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontante værdipapirer eller lignende udgør mindst 75 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver 27. Man har ved lov nr. 83 af 15. december 2006 ændret den såkaldte pengetanksregel fra 50 % til, som nævnt ovenfor 75 %. Formålet med forhøjelsen af pengetanksprocenten var blandt andet, at forbedre mulighed for, at en familieejet erhvervsvirksomhed kunne begå sig i konkurrence mod f.eks. kapitalfonde. De nye regler ville ligeledes forbedre virksomhedsejernes muligheder for at overdrage virksomheden til familiemedlemmer og nære medarbejder i stedet for at lade kapitalfonde overtage dem. Kap : Krav til de overdragne aktier 26 Aktieavancebeskatningslovens 34, stk Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s jf. lov nr. 83 af 15. december

30 Der ikke længere krav om, at overdragelsen skal vedr. hovedaktionæraktier. Overdragelsen skal nu mindst udgøre 1 % af aktiekapitalen 28. Ændringen giver mulighed for, at overdrager kan planlægge og deltage i selve generationsskiftet. Generationsskiftet vil foregå mere glidende, og erhverver vil komme ind i virksomheden på et tidligt tidspunkt, således at overdrager kan støtte erhververen i en indkøringsfase, og derigennem foretage et glidende generationsskifte. Kap : Anmeldelse/meddelelse til skattemyndighederne Anmeldelse/meddelelse til skattemyndighederne er en betingelse for, at overdragelsen ved succession er gyldig. Denne anmeldelse/meddelelse skal senest ske i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse, jf. aktieavancebeskatningslovens 34, stk. 4. Sker dette midlertidig ikke, anses overdragelsen for skattepligtig. 29 Kap : Vederlæggelse Vederlaget kan begunstiges på 3 måder: 1 Aktiernes værdi skal fuldt ud vederlægges i form af kontanter eller et gældsbrev 2 Erhverver modtager fuldt ud en gave fra overdrager på aktiernes værdi 3 En kombination af ovenstående Hvilken af de 3 ovenstående muligheder der er mest fordelagtig, beror på en konkret vurdering af situationen. Overdrager samt erhververs økonomi og ønsker for fremtiden, er blot få af mange aspekter, der skal tages hensyn til. Kap : Gave Ydes der en gave i forbindelse med overdragelse af en aktiepost, vil modtageren enten blive afgiftspligtig 30 eller skattepligtig 31 afhængig af, om giver og modtager er omfattet af den i BAL 22 nævnte personkreds som omtales under kap Børn, børnebørn m.fl. vil blive afgiftspligtige, hvilket resulterer i en gaveafgift som udgør 15 % af gaveelementet, fratrukket et skattefrit grundbeløb på kr (2009 niveau). Nære medarbejdere derimod, vil blive beskattet efter reglerne for skattepligtig indkomst. Kap : Passivpost Succession indebærer som udgangspunkt ikke en skatteeliminering men en skatteudskydelse. Skatteudskydelsen kan strække sig over en årrække, indtil der sker afståelse med realisationsbeskatning. 28 Vedtaget ved lov nr. 532 af 17. juni Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Jf. BAL Jf. SL 4 30

31 Ved overtagelse af aktierne, overtages tilsvarende en skatteforpligtelse der anses som en gæld. Dette har medført, at man ved lov indførte regler i KSL 33 D, om beregning af en passivpost ved overdragelser omfattet af ABL 34. Det er en betingelse for, at KSL 33 D finder anvendelse, at der helt eller delvis er tale om en gave, i forbindelse med overdragelsen, for at kunne beregne en passivpost. Passivpostens formål er, at tage højde for den overdragne skatteforpligtelse. Passivposten modregnes i gaveafgiftsgrundlaget. Kap : Successionens konsekvenser for overdrageren Udgangspunktet ved en persons afhændelse af en aktiepost, er beskatning af en eventuel avance i henhold til aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Konsekvensen for overdrageren ved anvendelse af aktieavancebeskatningslovens 34 er, at overdrageren ikke vil svare nogen form for skat, da denne udskydes til det tidspunkt, hvor erhververen afstår aktieposten uden succession. Det er ligeledes muligt for en overdrager, kun at overdrage en andel af hans aktiepost. Her skal man være opmærksom på problemstillingen om, hvilke aktier den resterende portefølje består af, da aktierne kan have forskellige anskaffelsestidspunkter og -summer. Kap : Successionens konsekvenser for erhververen Erhververen af en aktiepost, som overdrages ved succession, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Dvs. at den latente skat som ligger på aktierne, videreføres fra overdrageren til erhververen. Overdrages aktierne indenfor gaveafgiftskredsen ved hel eller delvis gave, har erhverver ret til at modregne en passivpost i gaveafgiftsgrundlaget. Tilsvarende har erhverver udenfor gaveafgiftskredsen mulighed for, ved forhandlinger med overdrager, at modregne den latente skat, eller andel heraf, i anskaffelsessummen. Kap. 5.3: Salg til udstedende selskab Ved slag til udstedende selskab, behandles den disposition, hvor den udtrædende aktionær sælger sine aktier tilbage til selskabet. Dette tilbagesalg kan i aktieselskaber ske ved, at selskabet opkøber egne aktier, hvorved indskudskapitalen nedsættes, med den andel der afstås. Slagssummen vil ikke skulle betales af en kommende erhverver, men af selskabets likvide midler. Selskabsretligt er der tale om en kapitalnedsættelse i selskabet, med udbetaling af aktiernes værdi til aktionæren iht. aktieselskabslovens 44 a, stk. 1, nr. 2 og anpartsselskabslovens 46, stk. 2, nr. 2. Tilbagesalg af aktier til udstedende selskab kan ikke gennemføres med succession, hvilket medfører at afståelsen vil udløse beskatning for aktionæren. Udgangspunktet er, at et beløb der tilbagebetales fra selskabet ifm. en kapitalnedsættelse, anses som udbytte jf. ligningslovens 16 A og 16 B, og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er dog mulighed for at søge om dispensation, således at udbyttet bliver beskattet efter reglerne i ABL, hvor aktionæren kun beskattes af den ved afståelsen 31

32 konstaterede avance. Dispensationsansøgningen skal indsendes til det lokale skattecenter, og vil i tilfælde, hvor al indflydelse opgives i selskabet, oftest accepteres. I det omfang der er tale om et aktieselskab, vil tilbagesalget jf. aktieselskabslovens 48, kunne gennemføres, ved aktieselskabets opkøb af egne aktier 32. Dog skal man være opmærksom på, at aktieselskaber ikke må besidde mere end 10 % af egne aktier. Ved selskabers tilbagesalg til det udstedende selskab gælder der ligeledes, jf. ligningslovens 16 B, stk. 1, at tilbagesalget som udgangspunkt vil blive beskattet som udbytte. Såfremt selskabet er omfattet af SEL 13, stk. 1, nr. 2, begrænser LL 16 B, stk. 3 selskabets adgang til at modtage udbytte skattefrit. Denne begrænsning følger lov nr. 344 af 18. april 2007, hvor et selskabs tilbagesalg til udstedende selskab skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler, såfremt selskabet i medfør af selskabsskattelovens 12, stk. 2 kan modtage skattefrit udbytte. LL 16 B, stk. 3 skal forhindre at selskaber vha. tilbagesalg til udstedende selskab, modtager skattefrit udbytte, hvor afståelsen ville ha været skattepligtig 33. Ved aktionærers tilbagesalg kræves, at egenkapitalen er tilstrækkelig til at dække vederlaget. Såfremt dette ikke er tilfældet, er man nødsaget til at foretage en kapitalforhøjelse i form af udstedelse af fondsaktier eller ved kontant indbetaling fra den/de resterende aktionærer. Fordelen ved denne model er, at det er selskabet som kommer til at finansiere salget 34. Kap. 5.4: Salg til holdingselskab I forbindelse med erhververs overtagelse af en aktiepost, kunne det med fordel betale sig, at erhverve aktierne via et holdingselskab. Holdingselskabet optager et lån i banken, typisk kræves personlig sikkerhedsstillelse, og derigennem opnår fuldt fradrag for renteomkostningerne. Gælden afvikles i takt med, at holdingselskabet modtager indtægter i form af udbytter. Ejer holdingselskabet 10 % af selskabsaktierne i en periode på 12 måneder, vil udbyttet tilmed være skattefrit. Holdingselskabet vil på længere sigt fungere som en pengetank, hvor udbyttet føres op i, og udbetales til aktionæren i det ønskede omfang. Dette medfører dog udbyttebeskatning for aktionæren i holdingselskabet. I forbindelse hermed, skal man være opmærksom på, at der kan opstå begrænsning på rentefradragsretten. Dette er tilfældet såfremt den kontrollerede gæld overstiger kr. 10 mio., eller hvis renteudgifterne overstiger kr. 20,6 mio. samtidig med at holdingselskabet er tyndt kapitaliseret (når egenkapitalen svarer til mindre end 20 % af selskabets aktiver). 32 Dette er ikke anvendeligt for anpartsselskaber, da de ikke har mulighed for tilbagekøb af egne anparter. 33 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

33 Kap. 5.5: A/B modellen A/B modellen er en forholdsvis ny model, og et eksempel på, at der løbende gives nye muligheder for at foretage et generationsskifte. A/B modellen er en model, som imødekommer køberens krav om en lille startkapital. Samtidig giver modellen mulighed for, at sælger vil kunne opnå den ønskede salgspris. Man kan forestille sig en situation i et generationsskifte, hvor erhververens finansieringsevne er lille og dermed nødsaget til at optage et lån af en væsentlig størrelse, for at overtage selskabet. I værste fald vil lånet ikke kunne optages og generationsskiftet vil ikke blive gennemført. Ligeledes kan man forestille sig, at overdragerens pensionsopsparing er relativt begrænset, og dermed ønsker at afstå virksomheden til en så høj pris som muligt. A/B modellen kan løse dette dilemma og kan anvendes af både nære medarbejdere og familiemedlemmer. A/B modellen fungerer ved, at der indtræder en ny aktionær i selskabet. I den forbindelse opdeles selskabets aktiekapital i A- og B-aktier, hvor den indtrædende aktionær erhverver B-aktier, men den oprindelige aktioner tildeles A-aktier. Til A-aktierne er knyttet en forlods udbytteret, der medfører at B-aktionæren først opnår ret til udbytte efter en given periode. Vederlaget sker således ved, at B-aktionæren ikke opnår ret til udbytte, førend A-aktionæren har modtaget det ved overdragelsen af aktierne aftalte vederlag 35. Herefter kan den tidligere B-aktionær købe A-aktierne til en i forvejen fastsat kurs, og B-aktionæren vil herefter eje selskabet 100 % og modtage fremtidigt udbytte. Tilbagesalget kan ske efter reglerne i kap. 5.3 om tilbagesalg til udstedende selskab jf. Ligningslovens 16B, stk. 2, nr. 6. B-aktierne købes af den person, som generationsskiftet skal foretages til, og prisen for aktierne vil være til en lav kurs, idet der først er udsigt til at modtage udbytte om en årrække, når forlodsudbyttet er fuldt afregnet. Beregning af salgspriser, fastsættelse af salgstidspunkter herunder udarbejdelse af købsaftale og ændringer af selskabets vedtægter mv. anbefales at selskabets advokat og revisor assisterer med. Overdrageren påtager sig en usikkerhed ved anvendelse af denne model, idet der ikke gives sikkerhed for, at hele forlodsudbyttet afregnes fuldt, hvilket kan ske i tilfælde, hvor virksomheden ikke formår at give fremtidige overskud, eller går konkurs. Samtidig kan nævnes, at det derfor også vil være sælgers hensigt, at virksomheden er overdraget efter bedst mulige vilkår til køber, hvor alle forhold omkring virksomhedens drift mv. er beskrevet og instrueret på bedste vis. Kap : Forlodsudbytte Aktionæren med A-aktier har som omtalt tilknyttet en forlods udbytteret, som med andre ord vil være den pris, som aktionæren med B-aktier skal betale for at overtage virksomheden. Værdien for forlodsudbyttet kan opgøres ud fra følgende formel: D = ((A*(B+C)) C) / A 35 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

34 Af formlen betyder D den beløbsmæssige størrelse af forlodsudbyttet til aktionærerne, som ejer A-aktier. A er den procentmæssige andel, som aktionærer med B-aktier ejer af selskabet. B er aktiernes handelsværdi (opgjort efter bestemmelserne i kap. 3) for selskabet som skal generationsskiftes. C er den nytegning af aktier, som B-aktionærerne tegner. En forudsætning for at anvende denne formel er, at aktionæren som køber B-aktier forholdsmæssigt, tegner lige så stor en andel af de samlede aktier som aktionæren med A-aktier. Særligt kan nævnes, at formlen ikke tager hensyn til den risiko, som aktionæren med A-aktier besidder ved usikkerheden om selskabets fremtidige mulighed for udlodning af udbytte. Som følge af usikkerheden er det praksis, at forlods udbyttet tillægges en rente. 36 Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at værdiansættelsen til handelsværdi ikke kan ske efter reglerne for gaveafgiftskredsen, såfremt aktierne ejes gennem et holdingselskab og ikke af personen, som selskabet overdrages til. Kap : Konsekvenser for overdrageren Ved ændring af vedtægterne herunder oprettelse af en ny aktieklasse, vil aktierne sidestilles med afståelse, hvis aktierne får en anden identitet. Dette gælder dog kun, hvis der sker formueforskydning mellem selskabets aktionærer. I ovenstående beskrevne metode, sker der ikke formueforskydning mellem aktionærerne, hvis der kun eksisterer en aktionær på tidspunktet, hvor vedtægtsændringen med opdeling af aktieklasserne sker. Der vil derfor i sådan en situation ikke ske beskatning af aktionæren. Såfremt overdrager ejer A-aktierne gennem et holdingselskab, og de har været ejet i mere end 3 år, vil der ligeledes heller ikke ske beskatning ved afståelse af aktierne jf. aktieavancebeskatningslovens 9. Kap : Konsekvenser for erhververen En af fordelene ved modellen er, at erhverver har mulighed for at indtræde i selskabet til en lav værdi. Erhververen kan med fordel erhverve B-aktierne igennem et holdingselskab, idet dette vil give hæftelsesbegrænsning samt skattefordele. Blandt skattefordelene gælder, at aktierne vil kunne sælges skattefrit efter 3 år jf. aktieavancebeskatningslovens For yderligere fordele henvises til kap Formel er opstillet ud fra bindende svar fra Skat fra 2008: Skm SR 37 I 2010 er det blot et krav om 10 % ejerskab for skattefrit salg. 34

35 Kap. 6: Beskrivelse af modeller til omstruktureringsmodeller (Teori) Der er mange forskellige generationsskiftemodeller, hvoraf nogle af dem er lige til at anvende, mens andre vil kræve en omstrukturering. Omstruktureringsmodellerne vil blive gennemgået i indeværende afsnit. Vi har valgt at gennemgå de mest anvendte, og for vores opgave relevante omstruktureringsmodeller, som udgør: Aktieombytning, kap. 6.1 Tilførsel af aktiver, kap. 6.2 Spaltning, kap. 6.3 Kap. 6.1: Aktieombytning Ved aktieombytning forstås den transaktion, hvor en eller flere aktionærer i et driftsselskab overdrager deres aktier til et holdingselskab, mod at få ejerandele i holdingselskabet. Ejerandele omfatter aktier/anparter, men også tegningsrettigheder 38 kan indgå i en ombytning. Derimod kan køberetter 39 ligesom konvertible obligationer ikke indgå Tegningsret er en ret til at købe en aktie til en forud fastsat kurs på et bestemt tidspunkt. 39 Køberetter er en ret til at købe en bestemt gruppe aktier under nogle på forhånd givne betingelser. 40 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

36 Når aktieombytningen er foretaget, er der skabt en koncernstruktur, som er vist i figuren ovenfor. Ved aktieombytning, indsættes et selskab (det erhvervende selskab) mellem aktionæren og det oprindelige selskab (det erhvervede selskab). Aktieombytning kan foretages skattepligtigt jf. kap eller skattefrit jf. kap Skattefri aktieombytning er en velanvendt model i forbindelse med et generationsskifte, hvor reglerne for succession anvendes. Skattefri aktieombytning kan enten ske med tilladelse, jf. ABL 36 eller uden tilladelse, jf. ABL 36 A 41. Selskabsretligt gennemføres en aktieombytning enten ved nystiftelse af et selskab med apportindskud eller ved en kapitalforhøjelse i et allerede eksisterende selskab, hvor det erhvervede selskabs aktionærer indskyder aktiekapital i det erhvervende selskab, mod vederlag i form af aktier eller kontanter i det erhvervende selskab. Der er nu indført mulighed for en såkaldt kombinationsomstrukturering, hvorved der først gennemføres en aktieombytning, og i forlængelse heraf foretages en spaltning. Kap : Skattepligtig aktieombytning Ved skattepligtig aktieombytning er der tale om ganske almindelig realisationsbeskatning hos aktionæren. Herved sælges en aktiepost i et selskab (datterselskabet) til et nystiftet selskab (holdingselskabet). Vederlaget erlægges i form af aktier i moderselskabet. Handlen har effekt fra overdragelsestidspunktet, og sælger bliver beskattet af en eventuel gevinst. Det erhvervende selskab vil anses for at have erhvervet aktierne til værdien på overdragelsestidspunktet. Kap : Skattefri aktieombytning med tilladelse Anvendes reglerne i ABL 36 i forbindelse med gennemførelse af en aktieombytning, forudsætter det SKAT's tilladelse til, at den konkrete ombytning kan foretages. Afgørende for at opnå SKAT's tilladelse er, om skatteyderens ønske om aktieombytningen er forretningsmæssigt begrundet, og at aktieombytningen ikke foretages på baggrund af et ønske om skatteunddragelse eller undgåelse. Begrebet "forretningsmæssig begrundelse", er et begreb som bedst muligt defineres ved afgørelser fra SKAT. Det kan nævnes, at begrundelser som skilsmisse, generationsskifte og uenighed mellem aktionærer er eksempler, hvor der foreligger afgørelser, som både har godkendt og forkastet, at en forretningsmæssig begrundelse foreligger 42. De typiske begrundelser for ansøgning om tilladelse til en skattefri aktieombytning findes i nedenstående punkter: 41 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

37 Generationsskifte - Her kræves det at ansøgningen indeholder en redegørelse for, hvordan dette generationsskifte skal gennemføres, og hvorfor en skattefri aktieombytning er et nødvendigt element heri. Hæftelsesbegrænsning - Er et motiv til at søge om tilladelse til skattefri aktieombytning, da man via en holdingstruktur kan opnå hæftelsesbegrænsning. Det må antages, at hæftelsesbegrænsning anses som forretningsmæssigt begrundet. Der er ikke nogen direkte afgørelse herom, da de fleste ansøgninger angående hæftelsesbegrænsning indeholder yderligere motiver, hvorfor det kan være vanskeligt at bedømme, hvilke motiver tilladelsen er givet ud fra. Omstrukturering - Er et motiv, der kan betegnes som en forretningsmæssig disposition, forudsat at den ikke er begrundet i skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Forudsat at tilladelsen bliver givet, vil tilladelsen indeholde vilkår om, at væsentlige ændrede forhold skal anmeldes til SKAT. Herudover kan SKAT, i tilfælde hvor det vurderes nødvendigt, fastsætte yderligere vilkår, såsom ejertidsbinding i en bestemt periode. Væsentlige ændringer skal anmeldes skriftligt til SKAT senest 3 måneder før ændringen ønskes gennemført. Hvis ændringerne skyldes omstændigheder uden for selskabets indflydelse, skal anmeldelsen ske indenfor 1 måned, efter forholdet er kommet den anmeldelsespligtige til kundskab. Sker dette ikke, vil det blive vurderet, hvorvidt undladelsen er foretaget bevidst eller ubevidst, herunder om oplysninger har været tilbageholdt i forbindelse med de givne oplysninger, som tilladelsen er givet på baggrund af. I værste tilfælde vil SKAT trække tilladelsen tilbage, og den skattefrie aktieombytning omstødes til skattepligtig. Anmeldelsespligten om væsentlige ændringer er indført for at forebygge, at aktieombytning ikke bliver et redskab i forbindelse med skatteundgåelse. Eksempler på efterfølgende forhold, der bør anmeldes er: Udlodning af udbytte som overstiger indeværende års resultat, kapitalnedsættelse, ændring i aktieklasser m.m. Det anbefales derfor på baggrund af ovenstående, at ansøgningen om tilladelsen udarbejdes omhyggeligt inkl. nøje beskrivelser af aktieombytningens baggrund samt relevante oplysninger. 43 Kap : Betingelser for skattefri aktieombytning Der er følgende grundlæggende betingelser for gennemførelse af en aktieombytning: 1 De involverede selskaber skal være indeholdt i definitionen "et selskab i en medlemsstat". Dette er tilfældet ved et dansk aktie- eller anpartsselskab, eller et hertil svarende selskab indenfor EU. Således vil 43 Ansøgningen bør indeholde oplysninger: Driftsaktiviteten, fordelingen af aktiekapitalen i selskabet og angivelse af, hvornår og hvorledes aktionærerne har anskaffet aktierne, årsagen til aktieombytningen, fordelingen af vederlaget for ombytningen, planer for fremtidig ændring af ejerstruktur jf. Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

38 der ikke være adgang til aktieombytning for transparente enheder, da disses ikke anses for at være selvstændige skattesubjekter Ombyttes der efter aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 1-2, skal det erhvervende selskab opnå stemmeflertal, og hvis et sådan allerede er tilfældet, erhverver en yderligere andel Såfremt det deltagende selskab ikke svarer til et selskab i direktivets forstand, kan aktieombytningen ske efter aktieavancebeskatningslovens 36 stk. 3. Her er det et krav at d erhvervende selskab opnår ejerskab til hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab Det er en grundlæggende forudsætning for at anvende reglerne for skattefri aktieombytning, at aktionæren er skattepligtig her til landet, således at Danmark har beskatningsretten af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne. Kap : Krav til vederlag Vederlaget for de ombyttede aktier gennemført efter 36, stk. 2 og 3, skal ske i form af aktier eller anparter i det erhvervende selskab, samt eventuelt delvist i form af kontanter. Kap : Dato for aktieombytning Jf. ABL 36, stk. 1, 2. pkt., er datoen for aktieombytningen den samme som "fusionsdatoen" under anvendelse af FUL's bestemmelser. Med dato for aktieombytning menes den dato, hvor aktieombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab 47. Kap : Aktieombytningens gyldighed I henhold til ABL 36, stk. 4, er det en betingelse, at transaktionen gennemføres indenfor en periode på højst 6 måneder gældende fra den første ombytningsdag. Foretages aktieombytning fra et aktieselskab til et nystiftet aktieselskab ved apportindskud, skal dette meldes til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter afholdelse af den stiftende generalforsamling. Foretages aktieombytning for et aktieselskab i stedet ved en kapitalforhøjelse i et eksisterende selskab, skal der ske anmeldelse heraf, senest 2 måneder efter generalforsamlingens afholdelse. For anpartsselskaber er fristerne henholdsvis 8 og 4 uger. Kap : De skattemæssige konsekvenser af aktieombytning med tilladelse Skattefri aktieombytning vedrører muligheden for at foretage en udskydelse af den latente skat i forbindelse med et "aktiesalg". En udskydning af beskatningstidspunktet, vil gøre det muligt at bibeholde noget likviditet i selskabet, og dermed sikre selskabets videreudvikling og fortsatte drift. 44 Aktieavancebeskatningslovens 36, stk Udspringer af fusionsdirektivet 46 Udelukkende national lovgivning 47 Afgørelse fra SKAT: SKM SR 38

39 Kap : For aktionæren En skattefri aktieombytning med tilladelse fra SKAT medfører, at aktionæren ikke bliver beskattet ved ombytningen, idet der opnås fuld succession på aktierne jf. henvisning i aktieavancebeskatningslovens 36, stk. 1, til fusionsskattelovens 11. Henvisningen forlyder, at aktier i det modtagne selskab, som selskabsdeltageren modtager som vederlag for aktier i det indskydende selskab, behandles som var de erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ved aktieombytning vederlægges aktionæren som sagt med aktier i holdingselskabet og en evt. kontant udligningssum. Det kontante vederlag vil blive beskattet i henhold til aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, jf. fusionsskattelovens 9. Fusionsskattelovens 9 forlyder, at aktier i det indskydende selskab anses for afhændet i det omfang, der vederlægges med andet end aktier i det modtagne selskab. Kap : For det erhvervende selskab For det erhvervende selskab har det ingen betydning, hvorvidt aktieombytningen foretages skattefrit eller skattepligtigt, da det erhvervende selskab ved begge situationer, anses for at have erhvervet aktierne til handelsværdien opgjort på ombytningsdatoen. Kap : Skattefri aktieombytning uden tilladelse Skattefri aktieombytning uden tilladelse blev indsat som et alternativ i aktieavancebeskatningslovens 36 A, ved lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 A) 48. Væsentligt er det, at der ikke kræves forretningsmæssig begrundelse for ombytningen, så længe ombytningen ikke har skatteundgåelse til hovedformål. Formålet med indsættelse af 36 A i aktieavancebeskatningsloven, var at give mulighed for mere enkle omstruktureringer, og dermed spare selskaberne for en masse administration. Betingelserne for at anvende ABL 36 A, er i overvejende grad fælles for de to regelsæt. Dog er der få væsentlige forskelle. For at undgå misbrug af denne alternative metode har SKAT i ABL 36 A indført nogle værnsregler, som skal sikre, at de hensyn SKAT varetager igennem deres tilladelsespraksis, delvist også overholdes ved gennemførsel uden tilladelse. En konsekvens ved anvendelse af ABL 36 A er, at man anser de vederlagsmodtagne aktier i holdingselskabet, som erhvervet på ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum, medmindre handelsværdien på ombytningstidspunktet er lavere 49. Dermed sikres, at aktierne ikke afhændes kort efter ombytningen, da dette vil medføre beskatning af avancen. Der er ikke tale om forbud mod salg inden 3 år, men reglen har unægtelig en selvregulerende effekt. 48 Skatteretten II, 5. udgave, s Jf. ABL 36 A, stk. 4 39

40 Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab ikke fradrages i gevinst ved afståelse af aktier i det erhvervede selskab 50. Ved aktieombytning uden tilladelse ligger ligeledes et krav om udbyttebegrænsning, således at man i 3 år efter ombytningen kun kan udlodde udbytte svarende til selskabets akkumulerede overskud i den 3-årige periode. Dette skal modvirke, at selskabsdeltagerne skattefrit tømmer selskabet for kapital i perioden, hvor et ellers skattepligtigt salg havde fundet sted. Efter 3 år bliver udbyttebegrænsningen ophævet, og man kan herefter udlodde hele den frie egenkapital op til holdingselskabet. Der er ved lovforslag 202, vedtaget d. 28. maj 2009, ændret lovgivning inden for bl.a. skattefri omstrukturering uden tilladelse. Udbyttebegrænsningen ved aktieombytning uden tilladelse erstattes af et generelt 3 års ejertidskrav. Ejertidskravet hindrer ikke efterfølgende skattefrie omstruktureringer, men restløbetiden af kravet, vil i stedet blive overført på de nye modtagne aktier. For omstruktureringer gennemført uden tilladelse før 22. april 2009, bortfalder udbyttebegrænsningen først pr. 1. januar 2010, men til gengæld omfattes disse omstruktureringer ikke af et 3 års ejertidskrav 51. SKAT skal oplyses om ombytningen senest samtidig med selskabets indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvori ombytningen har fundet sted, jf. ABL 36 A, stk. 9. Kap : De skattemæssige konsekvenser af aktieombytning uden tilladelse Ønsket om skattefri aktieombytning efter 36 A, er ligesom 36, begrundet i udskydelse af beskatningen i forbindelse med afståelse af aktierne. Kap : For aktionæren Tilsvarende som ved aktieombytning med tilladelse jf. kap opnås der fuld succession på aktierne for aktionæren, ligesom kontantvederlag er skattepligtigt efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler jf. fusionsskattelovens 9. Vederlagsaktierne anses for anskaffet på ombytningstidspunktet til handelsværdien. Der er indsat en værnsregel lydende, at såfremt aktionæren er et selskab, som ejer aktier i både det erhvervede og det erhvervende selskab, skal alle aktierne ses, som var de anskaffet på ombytningstidspunktet, hvilket medfører et nyt anskaffelsestidspunkt for aktier der har været ejet over 3 år. Værnsreglen skal sikre, at man ikke spekulerer i at omgå 3-års reglen i aktieavancebeskatningslovens 9. Kap : For det erhvervende selskab 50 Jf. ABL 36 A, stk F40C- 4DC0-8C95-2EA33E44DC60/115677/Nyhedsbrev_5_2009.pdf 40

41 Konsekvensen for det erhvervende selskab ved anvendelse af ABL 36 A er, at de erhvervede aktier/anparter anses for erhvervet til anskaffelsessummen men på ombytningstidspunktet. Såfremt denne er højere end handelsværdien anvendes handelsværdien jf. 36 A, stk. 5. Afstås datterselskabsaktierne inden for 3-års perioden, vil holdingselskabet blive beskattet af en avance opgjort på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum. Kap : Fordele/ulemper ved skattefri aktieombytning med eller uden tilladelse Skattefri aktieombytning har den fordel, at den endelige beskatning hos aktionæren udskydes indtil den dag, hvor vedkommende afhænder sine holdingselskabsaktier. Holdingselskabet kan efter 3 år, frasælge driftsselskabet skattefrit, og udlodde udbytte til aktionæren. Det muligt at udlodde udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet for på den måde at trimme driftsselskabet og dermed gøre det lettere for en virksomhedskøber at finansiere. Udlodning udover årets resultat, skal være omtalt i ansøgningen, ellers skal der ske oplysning om væsentlige ændringer til SKAT. Såfremt aktieombytningen foretages uden tilladelse, er der sat en begrænsning på udlodning af udbytte i de første 3 år til årets resultat. Sker der større udlodninger fra selskabet indenfor 3 år, vil den skattefrie aktieombytning blive anset for skattepligtig. Dog erstattes udbyttebegrænsningen af et 3 års ejertidskrav ved ombytninger foretaget efter d. 22. april Endvidere ved skattefri aktieombytning uden tilladelse, vil Holdingselskabets anskaffelsesdato for aktierne være datoen for ombytningen, mens anskaffelsessummen vil være den oprindelige anskaffelsessum. 41

42 Kap. 6.2: Tilførsel af aktiver Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvor et selskab (det indskydende selskab) indskyder samtlige eller dele af dets aktiver og passiver til et allerede etableret eller nyt selskab (det modtagende selskab). Som betaling herfor, modtager selskabet vederlag for indskydelsen i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab. Tilførsel af aktiver er en vertikal opsplitning af et selskab, hvor det indskydende selskab bliver til et holdingselskab for det modtagende selskab, idet indskydelsen af aktiver og passiver sker nedad. Det indskydende selskab vil ikke ophøre i forbindelse med denne transaktion 52. Skatteretligt kan en spaltning foretages skattepligtigt eller skattefrit enten med eller uden tilladelse jf. FUL 15 C og D. De selskabsretlige regler ved tilførsel af aktiver, uanset om transaktionen sker skattepligtigt eller skattefrit, er der tale om et apportindskud, jf. ASL 6-6c ved indskud til et nystiftet selskab og 33 ved indskud til allerede etableret selskab. Der findes dermed ikke særlige regler i Anparts- eller aktieselskabsloven om tilførsel af aktiver. Det skal endvidere nævnes, at der ikke stilles krav om, at det indskydende selskab kommer til at eje 100 % af det modtagne selskab ved tidspunktet hvor tilførslen sker. 53 Kap : Skattepligtig tilførsel af aktiver I forbindelse med gennemførsel af en skattepligtig tilførsel af aktiver vil de overdragne aktiver og passiver fra det indskydende selskab ligestilles med en afståelse. Afståelsen skal opgøres til handelsværdi, og det indskydende selskab skal beskattes heraf efter gældende skatteregler. 52 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s s

43 Kap : Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse En skattefri tilførsel af aktiver gennemføres ved indhentelse af tilladelse fra SKAT, jf. FUL 15 c, stk. 1. Tilladelsen kan gives med eller uden vilkår. Tilladelse med vilkår er givet i tilfælde, hvor SKAT er i tvivl om, hvorvidt de gældende krav som omtales nedenfor er overholdt, samt hvorvidt omstruktureringen bunder i ønske om skatteundgåelse/-omgåelse. Kap : Hvilke selskaber har mulighed for at foretage skattefri tilførsel af aktiver Selskaber som, i lighed med aktieombytning, er omfattet af begrebet et selskab i en medlemsstat, har mulighed for, at foretage skattefri tilførsel af aktiver. 54 Kap : Generelle krav til tilladelse for at foretage skattefri tilførsel af aktiver For at opnå tilladelse til at foretage en skattefri tilførsel af aktiver, skal transaktionen være forretningsmæssig begrundet jf. FUL 15 c, stk. 1. Yderligere må et af tilførslens hovedformål ikke være begrundet i skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Begrebet "forretningsmæssig begrundet", er uddybet under kap Tilførsel af aktiver skal enten foretages som en samlet virksomhed ved at indskyde alle aktiver og passiver, eller blot en gren af den samlede virksomhed. Fælles for begge metoder er, at den overdragne del skal kunne fungere som en selvstændig virksomhed, organisatorisk og økonomisk. Særligt kan nævnes, at det er muligt at et aktiv (fx fast ejendom, fælles driftsmidler mv.) som overdrages opnår fælles ejerskab. Der foreligger flere afgørelser hvor fx debitorer, driftsmidler og fast ejendom mv. enkeltvis ønskes indskudt, og er hver især eksempler på, hvornår der er tale om en selvstændig økonomisk og organisatorisk enhed. Der foreligger selvsagt ikke en udtømmende liste med eksempler på alle problemstillinger, hvorfor der kræves individuel vurdering. 55 Ved tilførsel af aktiver skal man være opmærksom på, at optager det indskydende selskab forud for tilførslen et lån, er det ikke er muligt at overføre lånet, mens det indskydende selskab beholder låneprovenuet. Det skyldes at man stadig ser en naturlig sammenhæng mellem aktivet og passivet, og derfor enten tilføres de sammen, eller forbliver i det indskydende selskab iht. FUL 15 c, stk Dermed er det et ubetinget krav i denne situation, at låneprovenu og låneforpligtelsen følger hinanden, jf. herved også TfS LR. Kap : Krav til vederlag I modsætning til regler for skattefri aktieombytning, fusion og spaltning er det ved skattefri tilførsel af aktiver ikke muligt, at vederlæggelsen sker i form af kontanter, hverken helt eller delvist. Vederlaget må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det modtagende selskab. Værdien for vederlaget skal ske til 54 Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

44 kursværdi/indre værdi, og må ikke være kombineret med en mellemregning, da dette opfattes som kontant vederlag. 57 I de tilfælde hvor vederlagets aktier tegnes til overkurs, vil der SKAT give tilladelse med vilkår om 3-års ejertidskrav, såfremt der er risiko for, at aktiesalg sker indenfor 3 år. Ved anskaffelse af aktier til overkurs stiger den gennemsnitlige anskaffelsessum for alle aktierne og såfremt 3-års ejertidskravet ikke var gældende, ville en evt. avance nedsættes ved aktiesalg og dermed gøre skattebetalingen mindre. 58 Kap : Dato for gennemførsel af tilførsel af aktiver Som udgangspunkt, er skæringsdatoen for gennemførsel af tilførsel af aktiver sammenfaldende med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. FUL 5. Såfremt det modtagende selskab er nystiftet, skal datoen, hvor tilførslen sker, være sammenfaldende med dato for åbningsbalancen. Tilførslen af aktiver mellem selskaber hvor koncernforbindelse er etableret eller ophævet, som følge af tilførslen, skal anvende tidspunktet for ophør eller etablering som skattemæssig tilførselsdato, jf. FUL 5, stk Kap : Tilførslens gyldighed For at den skattefrie tilførslen af aktiver skal være gyldig, skal diverse dokumenter indsendes til SKAT senest 1 måned efter generalforsamlingens vedtagelse, jf. FUL 15 d, stk. 2, jf. 6, stk De primære dokumenter som skal indsendes med den forretningsmæssig begrundede ansøgning er; balance før og efter tilførslen for det indskydende og det modtagende selskab, herunder specifikation af overdragne aktiver, passiver og reguleringer, vedtægter for det indskydende og det modtagende selskab, referat af den vedtagende generalforsamling, vurderingsberetning samt stiftelsesdokument for et evt. nyetableret selskab. Kap : De skattemæssige konsekvenser af tilførsel af aktiver Tilførsel af aktiver giver mulighed for at foretage en udskydelse af den latente skat i forbindelse med afståelsen. En udskydning af skattebetalingen, gør det muligt at bibeholde likviditet i selskabet, og dermed sikre selskabets videreudvikling og fortsatte drift. Kap : For det indskydende selskab Der vil ikke ske beskatning hos det indskydende selskab idet skattebyrden overdrages til det modtagende selskab ved succession, jf. FUL 15 d, stk. 1. Ved tilførsel af aktiver, hvor det modtagende selskab ikke ophører, medfører det, at de to selskaber fremover er sambeskattet. Skattemæssige underskud optjent før sambeskatningen i det indskydende selskab vil kunne 57 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

45 anvendes til modregning i senere skattemæssige gevinster i eget selskab, men ikke i det nystiftede modtagende selskab. Anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i vederlag, opgøres til handelsværdien fratrukket den latente skat, jf. FUL 15 d, stk. 4 og jf. VOL 4, stk. 2. Kap : For det modtagende selskab Det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabs skattemæssige position for de tilførte aktiver og passiver, således overføres anskaffelsessum -tid og -hensigt jf. FUL 15 d, stk. 1 jf. FUL 8. Underskud opsparet fra tidligere år i det indskydende selskab, vil ikke kunne fradrages i det modtagende selskab. I tilfælde, hvor det modtagende selskab har været sambeskattet med det indskydende selskab før og efter tilførsel, kan underskud opsparet i sambeskatningsperioden fradrages i sambeskatningsindkomsten. 61 Kap : Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er der mulighed for at gennemføre skattefri tilførsel af aktiver uden indhentelse af tilladelse fra SKAT. Gennemførslen kræver, at betingelserne i FUL 15 c, samt 15 d, er opfyldt. Som udgangspunkt er kravene til, at foretage skattefri tilførsel af aktiver uden indhentelse af tilladelse de samme, som kravene til at foretage skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse 62. Kravene til skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse gennemgås nedenfor alene på de områder, hvor reglerne afviger i forhold til de tidligere beskrevne krav under skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse, jf. Kap Blandt de væsentlige forskelle kan nævnes, at skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, ej kræves at være forretningsmæssigt begrundet. Endvidere kan nævnes, at der jf. FUL 15 c, stk. 5 er krav om, at der senest samtidig med indsendelse af selvangivelsesblanket til SKAT, skal oplyses om, at selskabet har foretaget tilførsel af aktiver uden tilladelse. 63 Ligesom ved aktieombytning er der ved tilførsel af aktiver uden tilladelse, krav om udbyttebegrænsning, såfremt tilførslen sker før d. 22. april Herefter erstattes udbyttebegrænsningen med et 3 års ejertidskrav. For nærmere forklaring henvises til kap Kap : De skattemæssige konsekvenser af tilførsel af aktiver uden tilladelse Ønsket om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse er ligesom med tilladelse begrundet i udskydelse af beskatningen i forbindelse med afståelse af aktiverne. Kap : For det indskydende selskab 61 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

46 Konsekvenserne for det indskydende selskab er som udgangspunkt de samme som for tilførsel af aktiver med tilladelse (jf. kap ) dog med de yderligere konsekvenser som beskrevet nedenfor. Der kan ikke gennemføres skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet eller har fast driftssted i Danmark og samtidig bestemmende indflydelse i det modtagende selskab. Ydermere må aktierne i det modtagende selskab, som modtages af det indskydende selskab i forbindelse med tilførslen, anses anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Såfremt det indskydende selskab har aktier i det modtagende selskab før tilførslen, vil aktierne i forbindelse med tilførslen anses for erhvervet på tidspunktet for vedtagelsen af tilførslen. Jf. FUL 15 d, stk. 7 kan det indskydende selskab ikke fradrage uudnyttede skattemæssige underskud på aktier opstået før tilførselstidspunktet i gevinster fra salg af aktier i det modtagende selskab. Denne regel skal sikre, at selskaber med uudnyttede skattemæssige underskud på aktier ikke foretager skattefri tilførsel af aktiver, og efterfølgende sælger aktierne for netop at kunne udnytte tidligere underskud. 64 Kap : For det modtagende selskab Der henvises til afsnit idet konsekvenserne er de samme for det modtagende selskab, som ved skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse. Kap : Fordele og ulemper ved skattefri tilførsel af aktiver med eller uden tilladelse Der kan med fordel indhentes tilladelse fra SKAT forud for en skattefri tilførsel af aktiver i situationer, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt kravene jf. kap er overholdt. Tilsvarende bør der søges om tilladelse, når der forventes et behov for ekstraordinære udlodninger, eller hvor det indskydende selskab i forvejen ejer aktier i det modtagende selskab, da disse aktier ellers vil miste deres oprindelige anskaffelsestidspunkt og -sum. Fordelen ved at foretage tilførslen af aktiver uden tilladelse fra SKAT vil være, at der ikke skal bruges tidsmæssige og økonomiske ressourcer på ansøgning om tilladelse, og at der ikke kræves at den er forretningsmæssig begrundet. Det skal dog understeges, at det kun kan anbefales, at gennemføre tilførsel af aktiver uden tilladelse når tilførslen er simpel, og der ikke forligger tvivl om de gældende krav overholdes Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

47 Kap. 6.3: Spaltning Spaltning af et selskab er en interessant model i forbindelse med et generationsskifte, hvor ejeren har mulighed for at opdele selskabets aktiviteter, i et eller flere selskabsdele til andre selskaber. De skattemæssige regler for spaltning findes i fusionsskattelovens kapitel 4, og de selskabsretlige regler findes i aktieselskabslovens J og for anpartsselskaber i anpartsselskabslovens 67 a. 66 Spaltning af et selskab forstås selskabsretligt som en transaktion, hvor et selskab (det indskydende selskab) overdrager nogle eller alle dets aktiver og passiver til et eller flere selskaber (det modtagende selskab). Disse selskaber kan være enten aktie- eller anpartsselskaber, og det kan være bestående eller nystiftede selskaber. Aktionærerne modtager vederlag for overdragelsen i form af aktier i det modtagende selskab, alternativt helt elle delvist kontantvederlag. En spaltning er en horisontal opsplitning af et selskab, som adskiller sig fra tilførsel af aktiver ved, at det er aktionærerne i det indskydende selskab som modtager vederlag, og ikke det indskydende selskab. Skatteretligt kan en spaltning foretages skattepligtigt eller skattefrit enten med eller uden tilladelse jf. FUL 15 A og B. I forbindelse med generationsskifte vil man oftest fokusere på den skattefrie spaltning, da man herved udskyder beskatningen, og selskabet har større likviditet at arbejde med. Vi vil i det følgende gennemgå de forskellige muligheder for at foretage spaltning. Kap : Skattepligtig spaltning En skattepligtig spaltning svarer ved grenspaltning til et skattepligtigt salg af en delaktivitet, og ved ophørsspaltning til en likvidation. Alle overdragne aktiver skal avancebeskattes af forskellen mellem handelsværdien og anskaffelsessummen. De skattemæssige konsekvenser for spaltning er opstillet i skemaform i kap efterfulgt af kommentering af konsekvensernes forskelle mellem gren- og ophørsspaltning. Kap : Ophørsspaltning / Grenspaltning Der findes to typer af skattefri spaltning: 67 Ophørsspaltning Grenspaltning 66 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s

48 Kap : Ophørsspaltning Ved ophørsspaltning opløses det indskydende selskab, og overdragelsen af dets aktiver og passiver sker til to eller flere modtagende selskaber, som enten allerede er etableret eller som nystiftes. Kap : Krav for ophørsspaltninger Der stilles ikke særlige krav ved ophørsspaltning, som tilfældet er ved grenspaltning. Det er frit for ejeren at vælge de aktiver og passiver der skal overføres, uden skelnen til, hvad den nærmere baggrund er herfor. Bestemmelsen giver mulighed for, at fordeling af likvider eller gæld kan ske vilkårligt mellem de modtagende selskaber. Dog må skatteundgåelse eller skatteunddragelse, ikke være en af begrundelserne for at spaltningen foretages. Kap : Grenspaltning Ved grenspaltning indskyder det indskydende selskab en gren af sine aktiver og passiver, såkaldte virksomhedsgrene, til et eller flere modtagende selskaber. Det modtagende selskab kan enten allerede være etableret eller nystiftes. Ved grenspaltning opløses det indskydende selskab ikke. 48

49 Kap : Krav for grenspaltninger Særligt for grenspaltninger er det jf. FUL 15 c, stk. 2 vigtigt, at virksomhedsgrenen udgør en organisatorisk enhed eller afdeling af selskabet, som kan fungere selvstændigt. Der foreligger flere afgørelser på områder hvor fx debitorer, driftsmidler og fast ejendom mv. enkeltvis ønskes indskudt. Afgørelserne er eksempler på, hvornår der er tale om en organisatorisk enhed, som kan fungere selvstændigt ved egne midler. Der foreligger selvsagt ikke en udtømmende liste med eksempler på alle problemstillinger, og kræver derfor konkret vurdering af, hvornår der er tale om en gren af en virksomhed. Fordeling mellem aktiver og passiver, kan ikke, som ved ophørsspaltning, fordeles vilkårligt pga. kravet om selvstændig enhed, som er i stand til at virke med egne midler. 68 Kap : Skattefri spaltning med tilladelse Jf. FUL 15 a, stk. 1 kan en skattefri spaltning gennemføres ved indhentelse af tilladelse fra SKAT. Som i forudgående modeller, kan SKAT enten give afslag på ansøgningen, give tilladelse uden vilkår eller give tilladelse med vilkår. Tilladelse med vilkår gives i de tilfælde, hvor SKAT kan være i tvivl om, hvorvidt de gældende krav som omtales nedenfor er overholdt 69. Vilkårene kan typisk ses i situationer, hvor der er tvivl om grenkravet er opfyldt, eller i form af ejertidsvilkår for aktierne, således at aktierne ikke sælges umiddelbart efter spaltningen. Kap : Hvilke selskaber har mulighed for at foretage skattefri spaltning Selskaber som, i lighed med aktieombytning, er omfattet af begrebet et selskab i en medlemsstat, kan foretage skattefri spaltning. 70 Kap : Generelle krav for at få tilladelse til at foretage skattefri spaltning For at opnå tilladelse hos SKAT til at foretage en skattefri spaltning, skal ansøgningen være konkret begrundet, og det skal tydeligt fremgå, at der er tale om en forretningsmæssig begrundet spaltning. Yderligere må et af spaltningens hovedformål ikke være begrundet i skatteundgåelse eller skatteunddragelse. Begrebet forretningsmæssig begrundelse, er et begreb der skal tages stilling til ved hver spaltning, og afgørelser fra SKAT kan bruges som vejledning. Nedenfor er nævnt nogle af de mest anvendte forretningsmæssige begrundelser for at foretage spaltning, men det skal samtidig nævnes, at der for nedenstående forhold, også ligger afgørelser hvor disse ikke er anset for forretningsmæssigt begrundet: 71 strukturelle forhold begrænsning af risiko 68 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplæg, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

50 salgsmodning generationsskifte skilsmisse/uenighed blandt aktionærer Kap : Krav til vederlaget Overordnet er det et krav, at der ved spaltningen foretages overdragelse af aktiver og passiver til et modtagende selskab. Vederlæggelse til selskabets aktionærer, må ikke resulterer i en formueforrykkelse mellem aktionærerne. Der skal ske vederlæggelse til aktionærerne i det indskydende selskab svarende til handelsværdien af deres hidtidige ejerandel i det indskydende selskab. Vederlæggelsen skal ske i form af aktier eller kontanter forudsat, at mindst en aktie udstedes i det modtagende selskab. Konsekvensen af kontantvederlæggelse er, at aktionærerne vil blive beskattet heraf. Jf. FUL 15 a, stk. 2. Der må ikke ved udførsel af en spaltning, oprettes en mellemregning, idet en sådan hverken har været et aktiv eller et passiv i det indskydende selskab, jf. FUL 15 a, stk Kap : Dato for spaltningen Som udgangspunktet, er spaltningsdatoen sammenfaldende med åbningsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår, jf. FUL 5. Såfremt det modtagende selskab er nystiftet, skal spaltningsdatoen være sammenfaldende med dato for åbningsbalancen. 73 Kap : Spaltningens gyldighed For at gennemførslen af spaltningen er gyldig, skal der ske anmeldelse heraf. Efter de gældende skatteregler skal der ske anmeldelse til SKAT, senest 1 måned efter vedtagelsen af spaltningen. Efter gældende selskabsretlige regler skal der ske anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 uger efter vedtagelsen af spaltningen. Dokumenter som skal indsendes efter ovennævnte deadline, er som udgangspunkt spaltningsplanen, spaltningsredegørelse, spaltningsregnskab inklusiv erklæring fra vurderingsmænd om vederlag og kreditorernes stilling, mellembalance, referat fra den vedtagende generalforsamling og vedtægterne for de nye selskaber. 74 Kap : Kreditorernes stilling Med hensyn til selskabets kreditorer gælder begrebet universalsuccession, som med andre ord tillader, at spaltningen foretages uden samtykke fra kreditorerne. Kreditorernes eventuelle modstridende holdning til 72 Lone Østergård - Revisors arbejde ved fusion og spaltning s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

51 overførsel af fordringer til et nyt selskab, vil ikke kunne ændre denne beslutning. Dog gælder det, at kreditorerne i forbindelse med spaltningen, ikke må få forringet sine fyldestgørelsesmuligheder. 75 Kap : Skattemæssige konsekvenser ved skattefri spaltning med tilladelse Skattefri spaltning vedrører som tidligere nævnt, muligheden for at foretage en udskydelse af den latente skat i forbindelse med afståelse af aktiver. En udskydning af skattebetalingen, vil gøre det muligt at bibeholde likviditet i selskabet, og dermed sikre selskabets videreudvikling og fortsatte drift. De skattemæssige konsekvenser for spaltning er opstillet i skemaform jf. kap , efterfulgt af kommentering af konsekvensernes forskelle mellem gren- og ophørsspaltning. Kap : Skattefri spaltning uden tilladelse Jf. lov nr. 343 af 18. april 2007 kan der gennemføres skattefri spaltning uden indhentelse af tilladelse fra SKAT. Gennemførslen kræver, at betingelserne i FUL 15 a, stk. 1 pkt. 4-8 samt 15 b, stk. 7-8 er opfyldte. Som udgangspunkt er kravene til at foretage skattefri spaltning uden indhentelse af tilladelse de samme som kravene til at foretage skattefri spaltning med tilladelse. Kravene til skattefri spaltning uden tilladelse gennemgås nedenfor alene på de områder, hvor yderligere krav stilles i forhold til de tidligere beskrevne krav under skattefri spaltning med tilladelse. 76 Blandt de væsentlige forskelle kan nævnes, at en skattefri spaltning uden tilladelse ej kræver, at spaltningen skal være forretningsmæssigt begrundet. 77 Der er indsat bestemmelser om udbyttebegrænsning i de efterfølgende 3 indkomstår. Skattefrit udbytte kan udloddes, når et selskab har en ejerandel på min. 10 % fra og med 2009 i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Såfremt aktionærerne er personer og skattepligtige af udbytter, gælder udbyttebegrænsningen ikke. For det spaltede selskab kan der maksimalt udloddes udbytte svarende til ordinært resultat. Overtrædes reglerne om udbytte, medfører det, at hele spaltningen bliver skattepligtig. Der er ved lovforslag 202, vedtaget d. 28. maj 2009, ændret lovgivning inden for bl.a. skattefri omstrukturering uden tilladelse. Udbyttebegrænsningen ved aktieombytning uden tilladelse erstattes af et generelt 3 års ejertidskrav 78. For nærmere uddybning henvises til kap Skat skal oplyses om spaltningen senest samtidig med selskabets indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvori spaltningen har fundet sted Michael Serup: Generationsskifte - omstrukturering, 2. udgave/1. oplag, s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s F40C- 4DC0-8C95-2EA33E44DC60/115677/Nyhedsbrev_5_2009.pdf 79 Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

52 Endvidere gælder særligt krav om balancetilpasning, samt andre begrænsninger som gennemgås nedenfor. Kap : Balancetilpasningskrav Der er indført et balancetilpasningskrav, hvor forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab målt til handelsværdi. Dette krav skal opfyldes samtidig med grenkravet ved grenspaltning, hvilket i praksis sjældent er muligt. 80 Kap : Andre begrænsninger Gennemførsel af skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke gennemføres, såfremt en eller flere minoritetsaktionærer som har ejet sine aktier i under 3 år i det spaltede selskab, bliver majoritetsaktionærer i det modtagende selskab, jf. FUL 15a, stk. 1, 6. pkt. Efter FUL 15, a, stk. 1, 8. pkt. kan der ikke gennemføres skattefri spaltning uden tilladelse i de tilfælde hvor en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. I disse tilfælde skal der søges om tilladelse hos SKAT, jf. FUL 15, a, stk. 1, pkt. Kap : De skattemæssige konsekvenser ved spaltning uden tilladelse De skattemæssige konsekvenser for spaltning er opstillet i skemaform nedenfor, efterfulgt af kommentering af særlige konsekvenser som kræver uddybende forklaring, herunder forskelle mellem gren- og ophørsspaltning. Vi har valgt den skematiske form, idet der er mange faktorer, som påvirker de skattemæssige konsekvenser ved spaltning, herunder grenspaltning vs. ophørsspaltning, aktionærerne, det indskydende og det modtagende selskab og om spaltningen foretages skattepligtigt eller skattefrit med eller uden tilladelse. 80 Lone Østergård - Revisors arbejde ved fusion og spaltning s

53 Aktionærerne i det indskydende selskab Aktionærerne i det modtagende selskab Det selskab indskydende De/det modtagende selskab (er) Figur 6: Egen tilvirkning Det skal ud fra ovenstående skema særligt nævnes, at der er forskel mellem konsekvenserne ved grenspaltning og ophørsspaltning. Forskellene skyldes at det indskydende selskab ved grenspaltning ikke ophører, modsat tilfældet ved ophørsspaltning. Så snart vederlaget sker i form af kontanter ved skattefri spaltning, eller spaltningen sker skattepligtigt, vil der ved ophørsspaltning ske beskatning som salg af aktier og ved grenspaltninger som udbytte. Der skal ligeledes opgøres goodwill ved spaltningen hvor hele goodwillen medregnes ved ophørsspaltning og alene medregnes den del af goodwillen, som vedrører den gren som spaltes ved grenspaltninger. Skattepligtig spaltning Skattefri spaltning med tilladelse Skattefri spaltning uden tilladelse Ophørsspaltning: beskatning som afståelse af aktier Grenspaltning: beskatning som udbytte Ny anskaffelsessum for vederlagsaktier Nyt anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktier Succession i anskaffelsessumtidspunkt og hensigt Kontantvederlag beskattes som afståelse af aktier ved ophørsspaltning og som udbytte ved grenspaltning Er aktionæren et selskab, som opfylder betingelserne for at modetage skattefrit udbytte, sker beskatningen efter ABL, for at forhindre at et skattepligtigt salg konverteres til skattefrit udbytte. Succession i anskaffelsessum, - tidspunkt og hensigt Nyt anskaffelsestidspunkt for eksisterende aktier i det modtagende selskab og i det indskydende selskab (ved grenspaltning) Kontantvederlag beskattes som afståelse af aktier ved ophørsspaltning og som udbytte ved grenspaltning Kan ikke gennemføres uden tilladelse, hvis selskabet ejes af udenlandske aktionærer som har bestemmende indflydelse Ingen konsekvenser Ingen konsekvenser Nyt anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktier samt evt. eksisterende aktier Udbyttebegrænsning for selskabsaktionærer Kan ikke gennemføres hvis en minoritetsaktionær i det indskydende selskab bliver majoritetsaktionær i et af de modtagende selskaber ved spaltning. Ophørsbeskatning af nettoaktiver Tidligere opsparede underskud går tabt ved ophørsspaltning og bevares til modregning i eget selskab ved grenspaltning. Handelsværdien på spaltningen vedtagelsesdato anses for at være grundlaget for beregning af skattemæssige afskrivninger. Underskud bevares. Skattemæssig succession i overtagne nettoaktiver Tidligere opsparede underskud går tabt ved ophørsspaltning, med mindre det indgår i sambeskatning og bevares til modregning i eget selskab ved grenspaltning. Skattemæssig succession i overtagne nettoaktiver Underskud tabes medmindre de er opstået under sambeskatning Underskudsbegrænsning i perioden fra spaltningsdatoen og vedtagelsesdatoen 81 Ved ophørsspaltning sker der ikke beskatning af aktier, som det modtagende selskab har i det indskydende selskab, hvis disse annulleres ved spaltningen Solidarisk hæftelse for skattekrav og bødekrav mv. rettet mod det indskydende selskab Skattemæssig succession i overtagne nettoaktiver Tidligere opsparede underskud går tabt ved ophørsspaltning, med mindre det indgår i sambeskatning og bevares til modregning i eget selskab ved grenspaltning. Skattemæssig succession i overtagne nettoaktiver Underskud tabes medmindre de er opstået under sambeskatning Underskudsbegrænsning i perioden fra spaltningsdatoen og vedtagelsesdatoen Solidarisk hæftelse for skattekrav og bødekrav mv. rettet mod det indskydende selskab 81 Underskud fra et af de fortsættende selskaber ikke kan anvendes til at nedbringe nettokapitalindkomsten eller indkomst fra udlejning af driftsmidler i de modtagende selskaber. Bestemmelsen er ikke gældende for koncerninterne spaltninger. 53

54 Tidligere opsparede skattemæssige underskud i det indskydende selskab går tabt ved ophørsspaltning, mens de bevares ved grenspaltning hvor de alene kan modregnes i eget selskab. 82 Kap : Fordele/ulemper ved skattefri spaltning med eller uden tilladelse fra SKAT Ud fra et forsigtighedsprincip vil spaltning med tilladelse være at foretrække, særligt i følgende situationer: 1. Ved grenspaltninger, idet grenspaltning uden forudgående tilladelse både kræver opfyldelse af grenkravet og balancetilpasningskravet. 2. Hvor aktionæren ønsker at udlodde udbytte, som overstiger årets ordinære resultat efter spaltningen er foretaget (dog ændret ved omtalte lov 202). 3. Hvor der kan være fortolkningstvivl om, hvorvidt en eller flere betingelser er opfyldt, fordeling af aktiver og passiver eller om spaltning af et selskab hjemmehørende i udlandet efter FUL 15b, stk. 6. Fordelen ved at foretage en skattefri spaltning uden tilladelse er, at der ikke skal foreligge en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen. 83 Dertil kan spaltningen foretages hurtigt, idet SKAT s sagsbehandlingstid på 3-6 måneder undgås. Dog kan det kun anbefales at foretage skattefri spaltning uden tilladelse i simple situationer, fx hvor der skal ske spaltning af et pengetankselskab eller spaltning af et holdingselskab, hvor fordelingen mellem aktiver og passiver vil være nem at foretage. Oversigt over konsekvenserne ved skattepligtig og skattefri spaltning hhv. med og uden tilladelse, henvises ovenstående skema. Kap. 6.4: Omkostninger i forbindelse med omstrukturering Omkostninger i forbindelse med omstruktureringer vil typisk vedrøre revisor- og advokatbistand. Det er omkostninger, som kan løbe op i en betydelig beløbsstørrelse afhængigt af omfanget for omstruktureringen. Der vil kunne opnås fradrag for omkostninger afholdt til rådgivere i forbindelse med etablering/udvidelse af erhvervsvirksomheder, jf. LL 8 J. Det er dog en betingelse, at virksomhedens etablering eller udvidelse bliver gennemført. Omkostninger forbundet med gennemførte spaltninger, aktieombytninger og tilførsel af aktiver vil der være fradrag for Lone Østergård - Revisors arbejde ved fusion og spaltning s Lone Østergård - Revisors arbejde ved fusion og spaltning s. 28 og Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s Søren Halling- Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen - Generationsskifte s

55 Kap. 6.5: Opsummering af omstruktureringsmodellerne Ovenfor har vi gennemgået 3 omstruktureringsmodeller som vi finder interessante i forbindelse med generationsskifter. Vi har nedenfor opstillet en oversigt over de væsentligste forhold, som karakteriserer de tre typer af omstruktureringer. Spaltning Tilførsel af aktiver Aktieombytning Skattepligtig Skattefri Skattepligtig Skattefri Skattepligtig Skattefri Definition Ved spaltning overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selskaber mod vederlag til det spaltede selskabs aktionærer. Den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst, tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved skattepligtig tilførsel er der også mulighed for kontant udligningssum. Kapitalforhøjelse eller stiftelse ved apportindskud. Den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. 55

56 Spaltning Tilførsel af aktiver Aktieombytning Skattepligtig Skattefri Skattepligtig Skattefri Skattepligtig Skattefri Tilbagevirkende kraft Selskabsretligt og regnskabsmæssigt muligt. Skattemæssigt ikke muligt. 6 måneders tilbagevirkende kraft. Hvis spaltningsplanen er underskrevet senere end 6 måneder efter spaltningsdatoen da krav om revideret mellembalance. Krav om, at Skat modtager spaltningsdokumenterne senest 1 måned efter spaltningens vedtagelse. Hovedregel: Ingen. U: Hvis der benyttes et helejet nystiftet datterselskab, jf. SEL 4, stk. 5. Stiftelse senest 6 mdr. efter skæringsdatoen og krav, om at Skat modtager de selskabsretlige dokumenter senest 1 måned efter tilførslens vedtagelse. 6 måneders tilbagevirkende kraft. Krav om anmeldelse af anskaffelsessummerne samtidig med selvangivelse. Nej. Nej. Tilbagevirkende kraft omfatter kun værdiansættelsen af aktiver og passiver. Afståelses- / anskaffelsestidspunkt for aktierne er tidspunktet for vedtagelsen. Underskudsfremførsel Underskud bortfalder ikke. Alle underskud fortabes, medmindre der er tale om en grenspaltning, idet det indskydende selskabs underskud i så fald fortsat kan fremføres, jf. FSL 8, stk. 6 (jf. 15b, stk. 2) og LL 15. Underskud bortfalder ikke. Indskydende selskabs underskud kan fremføres i eget selskab, men kan ikke overføres. Modtagende selskabs underskud tabes, jf. FSL 8, stk. 6. Alle underskud bevares. Beskatning / succession Ingen succession. Overdragelse til handelsværdier. Det indskydende selskab afståelsesbeskattes. Aktionærerne beskattes efter ABL, hvis ophørsspaltning, og efter udbyttereglerne hvis grenspaltning, Ingen realisationsbeskatning i selskabet og hos aktionærerne. Succession både hos det indskydende selskab og aktionærerne. Realisationsbeskatning i det indskydende selskab. Ingen succession. Overdragelse til handelsværdier. Det indskydende selskab afståelsesbeskattes Ingen realisationsbeskatning i det indskydende selskab. Succession for så vidt angår de tilførte aktiver. Anskaffelsessummen for aktierne i det modtagende selskab fastsættes til handelsværdien med fradrag af den Realisationsbeskatning hos aktionærerne. Ingen succession. Overdragelse af aktier til handelsværdier. Ingen realisationsbesk hos aktionærer Succession for aktionærerne i erhvervede datterselskab. Anskaffelsessum erhvervende holdingselskab handelsværdien det erhvervede 56

57 jf. FSL 15 b, stk. 4, 3. pkt. skattepligtige fortjeneste, som en skattepligtig afståelse ville have udløst, jf. VOL 4, stk. 2. datterselskab. De enkelte aktionærer kan vælge, om de vi benytte sig af muligheden for succession. Likviditetsovervejelser Krav om likviditet i selskabet og hos aktionærerne. Reduceret kontantprovenu til sælger / betaling fra køber. Krav om likviditet i det indskydende selskab. Ingen krav om likviditet. Krav om likviditet hos aktionærerne. Ingen krav om likviditet. Universalsuccession De modtagende og et evt. bestående selskab hæfter solidarisk for forpligtelser, der ved spaltningen er overført til andre selskaber. Dog er hæftelsen begrænset til et beløb svarende til den ved spaltningen tilførte nettoværdi. Ingen universalsuccession. Ingen universalsuccession. Grenkrav Nej. Ophørsspaltning: Intet grenkrav. Grenspaltning: Ja, aktiver og passiver skal udgøre en selvstændig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Nej Ja, aktiver og passiver skal udgøre en selvstændig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Nej Nej 57

58 Krav om tilladelse Ingen krav. Tilladelse skal indhentes fra et af landets 5 skattecentre som kan give tilladelse hertil. Ingen krav. Tilladelse skal indhentes fra et af landets 5 skattecentre som kan give tilladelse hertil. Ingen krav. Tilladelse skal indhentes fra et landets 5 skatte som kan give tilladelse hertil. Vederlagskrav Aktier og/eller kontanter. Vederlag i andet end aktier skal afståelsesbeskattet, jf. FSL 9. (Dog krav om min. én aktie). Både aktier og kontanter. Kun aktier. Ingen begrænsninger. Aktier og/eller kontanter. (Dog om min. én akti Ved grenspaltning beskattes kontantvederlag som udbytte, jf. FUL 15, stk. 4. Kap. 7: Beskrivelse af JNC A/S JNC A/S er en mindre engrosvirksomhed, beliggende i Rødovre. JNC A/S står over for udfordringen, generationsskifte indenfor den nærmeste fremtid, hvorfor vi fandt det interessant for vores opgave, at tage udgangspunkt heri. Nedenfor er en kort beskrivelse af virksomhedens historie, samt direktørens planer og tanker. Kap. 7.1: Historie J. N. Christensen blev oprindeligt grundlagt tilbage i 1923 af Jens Nielsen Christensen. På daværende tidspunkt var det en engrosvirksomhed udelukkende for slagterbranchen. Firmaet lå dengang på halmtorvet tæt ved kødbyen. I 1960 flyttede firmaet til Rødovre som følge af pladsproblemer grundet import af 5 m lange alu-profiler samt større slagtermaskiner. De køber en stor lagerbygning, og udviklingen tager til. I slutningen af 1970'erne havde virksomheden bevæget sig længere og længere væk fra slagteribranchen, og koncentrerede sig nu mere om storkøkkenartikler. I 1982 begyndte J. N. Christensen at importere KUBUSsystemet, som er et samlesystem tilegnet konstruktioner af stel. Stellene blev ofte anvendt i storkøkkener, men bruges i dag i alle slags henseender. 2. Generation J. N. Christensen blev i 1982 overtaget af sønnen Bent Christensen, som i løbet af 80'erne udvider kundekredsen med bl.a. glarmesterbranchen. Her var det især de eloxerede alu-profiler og glasskydedørssystemerne der fangede glarmestrenes interesser. Virksomheden blev i 1984 omdannet til et aktieselskab efter anbefaling fra revisor. 58

59 3. Generation (her hvor virksomheden er i dag) I 1996 overtog Jens Christensen firmaet for en anskaffelsessum for aktierne på kr Jens vælger i 2003 at frasælge storkøkkenafdelingen, for udelukkende at koncentrere sig om indretnings- og glarmesterbranchen, som Jens oplyser er i konstant udvikling. Produkterne som JNC A/S sælger i dag, er indbygningsdele til funktionel indretning, herunder glasdøre, aluprofiler, beslag m.m. Trods frasalg af storkøkkenafdelingen fortsatte JNC A/S med at sælge mindre produkter herunder håndvaske, gryder, spande mv. til storkøkkenerne. Selskabet har i dag en stor kundeportefølje i alle segmentgrupper. Jens Christensen er direktør i selskabet. Under ham er der 3 ansatte. Yvonne Kamper (grafik, økonomi), Jens Madsen (lager, logistik) og Claus Larsen (salgskonsulent). Firmaet går ikke med nogle ekspansionstanker og i flere år har resultatet givet indtjening på et stabilt niveau. Jens træffer samtlige beslutninger, og det er efter hans vision, virksomheden drives. Jens har haft stor glæde af Claus, som har været i virksomheden i mange år. Claus forstår Jens' visioner og ideer, hvilket gør Claus til en god sparringspartner. Jens har sønnen Thomas, som blev ansat ultimo Thomas primære opgaver har været at følge farens hverdag, herunder deltaget i eksterne møder med kunder og leverandører mv. Yderligere har Thomas så vidt muligt deltaget i kommunikationen mellem Jens og Claus. Dette har forbedret Thomas situation, i tilfælde at han evt. skal overtage JNC A/S. Kap. 7.2: Virksomhedens fremtidsplaner Jens Christensen er 55 år, og har henvendt sig til os i forbindelse med hans ønske om at gå på pension som 60 årig. Han ønsker at klargøre virksomheden til et snarligt generationsskifte, og ønsker vores hjælp til at vurdere hvilke muligheder, han har for at gennemføre et generationsskifte. Heri skal der tages højde for virksomhedens-, Jens'-, Thomas - og Claus situation. Jens vil gerne have overblik over fremtidige skattebetalinger, finansiering og tidshorisont. Jens har igennem længere tid sparet op til pension, således at han kan trække sig tilbage med en fornuftig økonomi, når også han modtager vederlag for salg af virksomheden. Jens har planer om at investere i en lejlighed i Berlin, hvor han kan rejse ned og nyde sit otium, og har i den forbindelse behov for likviditet. Jens er fraskilt og har med sin ekskone sønnen Thomas på 30 år. Jens har udtrykt ønske om, at han på trods af pensionering, stadig ønsker løbende indtægter, men vil så vidt det er muligt løsrive sig fra selskabet. Jens ønsker tilsvarende at virksomheden får en god fremtid. Jens har endnu ikke besluttet sig for, hvem der skal overtage virksomheden. Enten skal det ske til sin søn Thomas eller til nøglemedarbejderen Claus. På baggrund heraf, beskrives begge situationer. JNC A/S's virksomhedsstruktur ser ud som følger, hvor Jens Christensen som hovedaktionær ejer 100 % af aktiekapitalen i JNC A/S: 59

60 60

61 Kap. 7.3: Erhververe Kap : Thomas Thomas er 30 år og uddannet indenfor økonomi og regnskabsstyring fra CBS handelshøjskole. Thomas har de seneste år arbejdet som revisor i et af de større revisionshuse. Thomas har ingen ledererfaring, men har en stærk økonomisk baggrund. Han bor i en lejlighed på Frederiksberg med sin kæreste Josefine. Lejligheden er anskaffet i 2002, og der forventes en friværdi på ca. kr. 1. mio. Derudover har de ingen opsparing. Thomas blev ansat i JNC for 1 år siden, og har i perioden fået god indsigt i ledelsesfilosofien og vist gode lederegenskaber. Oprindeligt har det aldrig været Thomas' drøm at overtage selskabet, men efter nogle år i revisionsbranchen, har interessen for at videreføre familieforetagendet taget til. Kap : Claus Claus er 38 år og bor i Roskilde med sin kone Louise. Sammen har de barnet Max på 5 år. Claus er uddannet lagermedarbejder i en stor engrosvirksomhed. Claus har på nuværende tidspunkt været ansat i virksomheden i 16 år, og kender alt til virksomhedens kultur, kunder og forretningsgange. Igennem årene har Claus fået flere og større ansvarsområder og har ligeledes gennemført uddannelsen HD i ledelse fra CBS Handelshøjskole. Claus ønsker en dag at have egen virksomhed, og vil meget gerne overtage JNC A/S. Ligeledes er han meget glad for at være i virksomheden, og har givet udtryk for, at han ikke opsiger sin stilling, som følge af at virksomheden overgår til sønnen Thomas. 85 Kap. 7.4: Generationsskiftets opbygning Nedenstående kapitler vil belyse følgende dispositioner: 1 Skattepligtigt salg af aktierne i JNC A/S 2 Succession uden gaveelement 3 Succession med gaveelement Ovenstående dispositioner er eksempler på generationsskiftemodeller, som kan foretages uden nogen form for omstrukturering. For særligt at tage hensyn til de behov og ønsker som Jens har, herunder ønske om fortsat at have løbende indtægter udover salgssummen af virksomheden, kan alternative generationsskiftemodeller anvendes, hvilket i nogle tilfælde kræver omstrukturering. Nedenstående dispositioner vil gennemgås: 85 Alt information om JNC A/S er indhentet fra hjemmesiden samt løbende drøftelser og interview med direktør Jens Christensen. 61

62 1 Omstrukturering Etablering af holdingselskab Grenspaltning af driftsselskabet, hvor ejendommen udskilles. 2 Generationsskiftet af det spaltede driftsselskab Direkte salg til erhververs holdingselskab Tilbagesalg til udstedende selskab - Kapitalnedsættelse - Kapitalforhøjelse A/B modellen 62

63 Kap. 8: Generationsskifte - Uden holdingselskab JNC A/S har i 1993 foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse fra et personligt selskab til et aktieselskab, og dermed opnået de fordele og muligheder, der er forbundet hermed. Fordelene vedr. bl.a. hæftelsesbegrænsning, mulighed for skattefrit udbytte, opsparing i holdingselskabet mv. Såfremt dette ikke var tilfældet, ville det være en naturlig overvejelse, at omdanne virksomheden til et selskab, inden generationsskiftet foretages. Da dette på nuværende tidspunkt er foretaget for JNC A/S, vil vi ikke i opgaven komme nærmere ind herpå. Kap. 8.1: Skattepligtig afståelse af aktierne i JNC A/S (Udgangspunktet) Udgangspunktet for Jens er, at afståelsen af JNC A/S i 2009 vil udløse beskatning af avancen ved salget af aktierne. Skatten vil afhænge af handelsværdien, som afhænger af hvorvidt salget sker til sønnen Thomas eller den nære medarbejder Claus, da værdiansættelsen fastsættes efter forskellige cirkulærer og principper. Som tidligere nævnt er den mest simple model for generationsskifte af JNC A/S, hvor Jens foretager et skattepligtigt salg af aktierne til Thomas eller Claus. Reglerne herfor er omtalt i Kap Aktierne skal værdiansættes efter forskellige cirkulærer, da der er tale om en overdragelse til en medarbejder der følger 2000-cirkulæret, og til en person indenfor gaveafgiftskredsen som følger 1982-cirkulæret. Salgsværdierne som anvendes nedenfor er beregnet til handelsværdien i kap. 4.1 og kap

64 2000-cirkulæret 1982-cirkulæret Salgssum Anskaffelsessum Aktieavance før ejertidsnedslag Ejertidsnedslag, jf. ABL 47, stk Aktieavance til beskatning kr., 28 % skat kr., 43 % skat > kr., 45 % skat Skat i alt Provenue efter skat Figur 8: Egen tilvirkning Kap : Konsekvens for overdrager: Sker salget uden succession til Claus vil Jens skulle betale en skat på kr eller ved salg til Thomas en skat på kr Forskellen skyldes som tidligere nævnt, at aktiernes værdiansættes forskelligt. Kap : Konsekvens for Erhverver: Såfremt Thomas skal erhverve aktierne i JNC A/S, skal han betale kr , hvorimod Claus skal betale kr Forskellen skyldes bl.a. goodwillberegningen, som ikke foretages ved 1982-cirkulæret. Hverken Thomas eller Claus er i besiddelse af en sådan kapital, hvorfor vi arbejder videre med alternative metoder for at lette finansieringskravene ved generationsskiftet. Kap. 8.2: Overdragelse af aktier med succession (Alternativ 1) Et alternativ til ovenstående afsnit, er overdragelse af aktierne i JNC A/S med succession. Da vi i ovenstående afsnit kunne konkludere, at Thomas ikke havde kapital til at betale overdragelsessummen, vil det være underordnet at kigge på aktieoverdragelse med succession uden gaveelement i hans tilfælde. Denne disposition vil isoleret set, kun være en fordel for Jens, der slipper for beskatning af overdragelsesavancerne, men ikke ændrer på Thomas' kapitalkrav. For Claus derimod, vil en gave blive beskattet som personlig indkomst, da han ikke er omfattet af gaveafgiftskredsen, og muligheden for at beregne en passivpost til modregning af gaveværdien bortfalder. Ved overdragelse til medarbejderkredsen er der med fastsættelse af vederlaget, mulighed for at modregne den latente skat der hviler på aktierne. I hvilket omfang skatten skal modregnes i købsprisen, beror på forhandlingerne med Jens. Modregning af den latente skat anses ikke som en gave som omtalt i kap Dermed vil beregningen af Claus' kapitalbehov se ud som følger. 64

65 I forbindelse med Jens' ønske om at hjælpe virksomheden videre, har han accepteret at hele gældsforpligtelsen fratrækkes købesummen, hvilket medfører en lavere finansiering for Claus og bedre mulighed for virksomhedens overlevelse cirkulæret Salgssum skatteforpligtelsen Korrigeret salgssum Figur 9: Egen tilvirkning Claus skal hermed kun betale kr for aktierne, men pålægges samtidig en skatteforpligtelse på kr , idet han indtræder i Jens' skattemæssige position. Fordelen for Claus ved medarbejdersuccession er, at Claus ikke skal finansiere betalingen af den latente skat. For Jens har det den konsekvens, at han ikke bliver beskattet af den ved afståelsen konstaterede avance, da Claus som tidligere nævnt, succederer i Jens' skattemæssige position. Kap. 8.3: Overdragelse af aktier med succession og gaveelement (Alternativ 2) Hvis succession skal nå sit mål, at lette generationsskiftet, må overdragelsen typisk kombineres med en gave 86. I nærværende kapitel ser vi nærmere på overdragelse af aktier med succession og gaveelement. Kapitlet vil kun have relevans for Thomas som erhverver og Jens som overdrager, da Claus som nævnt, ikke indgår i gaveafgiftskredsen. Reglerne for overdragelse med succession med gaveelement er gennemgået i kap Det er af Jens oplyst, at han er villig til at yde en gave i forbindelse med overdragelsen på 50 % af overdragelsessummen. Såfremt overdragelsen sker ved hel eller delvis gave, tillader KSL 33 D, at der beregnes en passivpost til udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar, jf. kap Konsekvenserne ved gaveelement (50 %) for Thomas: Beregning af passivpost 1982-cirkulæret Afståelsessum Anskaffelsessum Ejertidsnedslag 0 Skattepligtig avance Passivpost (22 %) Figur 10: Egen tilvirkning 86 Skatteretten II, side

66 Beregning af gaveafgift 1982-cirkulæret Gave (50 %) Passivpost Bundfradrag (2009) Beløb til afgiftsberegning Gaveafgift (15 %) Figur 11: Egen tilvirkning Gaveafgiften for Thomas udgør kr Jens kan vælge at betale gaveafgiften, uden at det vil få videre konsekvenser for gaveafgiftsberegningen. Herved opnås en skattefri aktieoverdragelse for Jens, mens Thomas skal betale halvdelen af afståelsessummen + en evt. gaveafgift hvilket udgør: Kapitalkrav for Thomas Afståelsessum (50 %) Gaveafgift Samlet kapitalkrav for Thomas Figur 12: Egen tilvirkning Hermed skal nævnes, at Thomas tilsvarende overtager en skatteforpligtelse på kr , jf. kap Konsekvensen for Jens vil således være, at han ikke skal beskattes af aktiesalget, men kun modtager halvdelen af salgssummen, dvs. kr , da den resterende halvdel er givet til Thomas som gave. De ovenstående modeller er de mest simple generationsskiftemodeller, og oftest dem som kræver størst kapitalfremskaffelse for erhverver (medmindre der indgår et betydeligt gaveelement). Da det tilsvarende er Jens' ønske fortsat at have løbende indkomst efter generationsskiftet, kigger vi videre på alternative modeller som imødegår dette ønske. 66

67 Kap. 9: Generationsskifte af JNC - Med holdingselskab Ved generationsskifte af JNC A/S, vil det være en naturlig indgangsvinkel i forbindelse med planlægningen, at foretage overvejelser omkring selskabsstrukturen. Overdragers ønsker og behov, kræver måske en omstrukturering, hvorfor dette inddrages i generationsskifteplanen. Som nævnt under kap. 7.4, er dette netop tilfældet ved generationsskiftet af JNC A/S. Kap. 9.1: Omstrukturering Oprettelse af et holdingselskab vil begrænse Jens' hæftelse for JNC A/S. Hans private formue vil være beskyttet, hvis JNC A/S skulle gå konkurs, da holdingselskabet ikke hæfter for driftsselskabets forpligtelser. Ligeledes vil det efter 3 år, være muligt at sælge driftsselskabets aktier skattefrit 87. Tilmed er det muligt at trimme driftsselskabet, så overskydende kapital ikke bindes i driften, men udloddes skattefrit til holdingselskabet, og kan opspares, investeres eller løbende udbetales til aktionæren. Hermed fungerer holdingselskabet som en pengetank/pensionsopsparing. Holding konstruktionen er ligeledes med til at lette et eventuelt generationsskifte, ligesom det giver mulighed for at skabe en mere hensigtsmæssig selskabsstruktur i forhold til nye selskaber eller aktiviteter. De primære formål forud for generationsskiftet af JNC A/S, er muligheden for at trimme driftsselskabet, så overskydende kapital ikke bindes unødigt i driften, og at holdingselskabet efter 3 års ejertid kan sælge driftsselskabet skattefrit. Gennemførelsen af generationsskiftet behandles særskilt i senere kapitel, hvorfor dette kapitel udelukkende omhandler omstruktureringsmulighederne. Holdingstrukturen kan opnås ud fra følgende omtalte omstruktureringsmodeller: Aktieombytning, kap. 6.1 Tilførsel af aktiver, kap. 6.2 Kap : Aktieombytning vs. Tilførsel af aktiver En holdingstruktur for JNC A/S kan fås på flere måder, herunder ved gennemførsel af aktieombytning eller tilførsel af aktiver. Ved aktieombytning vil aktierne i JNC A/S indskydes, som apportindskud i et holdingselskab, hvor anparterne i holdingselskabet overføres til Jens. 87 I 2010 er det blot et krav om 10 % ejerskab for skattefrit salg. 67

68 Ved tilførsel af aktiver vil JNC A/S skyde driften, eller dele af driften, ind i et underlæggende selskab, således at det eksisterende JNC A/S bliver et holdingselskab, med kapitalandele i det nyetablerede driftsselskab. Resultatet for begge modeller er oprettelse af en holdingstruktur, og dermed en pengetank efter overdragelse af driftsselskabet. Ved tilførsel af aktiver skydes driften i virksomheden nedad, således at det nuværende driftsselskab får karakter af et holdingselskab, hvorimod det ved aktieombytning er et andet selskab, der indskydes og får karakter som holdingselskab. Selskabsretligt er tilførsel af aktiver en tung proces, da der skal udarbejdes ledelseserklæring, vurderingsberetning og foretages revision af åbningsbalancen. Ved tilførslen succederer det nye driftsselskab i de tilførte aktivers skattemæssige stilling, dvs. anskaffelsessum og -tidspunkt overdrages. Da det kun er aktiverne som tilføres, vil aktivernes behæftede eventualforpligtelser fortsat ligge i det "nye" holdingselskab, hvormed risikoen ikke afgrænses. Derudover skal der indgås ny kontrakter med f.eks. leverandører og kunder, da der er tale om et nyt selskab. Tilførsel af aktiver er bedst egnet for et selskab, som allerede har etableret en holdingstruktur, men ønskes salgsmodnet. F.eks. hvis aktiviteten i selskabet udgør en masse forskellige forretninger. Ved aktieombytning er det alene aktierne som overdrages, hvorfor det er dem, som skal værdiansættes, hvilket der ligger vejledninger for og på baggrund heraf nemmere at administrerer. Tilsvarende følger risikoen for ansvarspådragelse driftsselskabet JNC A/S, og det dannede holdingselskab hæfter alene for den indskudte anpartskapital. På baggrund heraf anbefales JNC A/S, at foretage en aktieombytning frem for tilførsel af aktiver, hvorfor vi i opgaven alene vil gennemgå en aktieombytning for JNC A/S. Begrundelsen for ikke at anvende tilførsel af aktiver er primært baseret på den manglende hæftelse og den tunge administration. Kap : Skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning er det første led i omstruktureringen af JNC A/S. Reglerne for aktieombytning er gennemgået i kap. 6.1, og vil i nærværende kapitel anvendes for JNC A/S. Aktieombytningen ønskes gennemført skattefrit, da der ellers skal svares skat af avancen. Avancen beregnes som slagssummen fratrukket anskaffelsessummen. Om den skattefri aktieombytning skal foretages med eller uden tilladelse, må bero på en konkret vurdering. Kap : Aktieombytning efter 36 eller 36 A Ved skattefri aktieombytning er det som tidligere nævnt muligt at anvende både aktieavancebeskatningslovens 36 og 36 A. Altså skal det vurderes, hvorvidt aktieombytningen skal foretages med eller uden tilladelse. Ved at søge om tilladelse undgår Jens SKAT's værnsregler om bl.a. 68

69 udbyttebegrænsning 88. Bevæggrundene for at foretage aktieombytning uden tilladelse er, hvis man ikke kan få tilladelse iht. 36, eller hvis det oprindelige driftsselskab ikke har nogen betydningsfuld kapital, og hvis man ikke har planer om at afhænde selskabet indenfor en tidshorisont på 3 år. De i kap omtalte krav til aktieombytning med tilladelse vurderes, at være opfyldt for JNC A/S. Om der er tale om en forretningsmæssig disposition, skal der lægges vægt på, at vi ønsker at foretage aktieombytningen i forbindelse med et generationsskifte, ligesom der ønskes en risikoafgrænsning. Iht. til SKAT's afgørelse jf. TfS LSR anses de fremlagte bevæggrunde for aktieombytningen for forretningsmæssig begrundet: A ønskede gennemført en aktieombytning, således han opnåede mulighed for opsplitning af den erhvervsmæssige aktivitet med el-installationsvirksomhed, således at den del af aktiviteten, der bestod i installation af edb-udstyr, blev placeret i et særskilt driftsselskab under det nystiftede holdingselskab. Til støtte for ansøgningen om tilladelse til skattefri aktieombytning blev det nærmere anført, at hovedformålene med den ønskede aktieombytning var at etablere en enkel selskabsstruktur, at foretage en risikoafgrænsning, at forberede et generationsskifte samt at skabe mulighed for etablering af selvstændige datterselskaber, som skulle bistå anden aktivitet, hvorefter den påtænkte aktieombytning utvivlsomt har været begrundet i selskabets forretningsmæssige interesser. Landsskatteretten fandt på baggrund af en samlet vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, at selskabet på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at motivet bag den skattefri aktieombytning var forretningsmæssig begrundet i omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne. I forlængelse af ovenstående antager vi, at aktieombytningen vil ske med tilladelse fra SKAT, da begrundelsen under normale omstændigheder, vil være tilstrækkelig. Tilsvarende antages det at aktierne beholdes i 3 år efter ombytningen, således at de efterfølgende kan sælges skattefrit 89. Kap : Skattefri aktieombytning med tilladelse Jens stifter et nyt selskab kaldet JNC Holding ApS ved apportindskud, hvor aktierne i JNC A/S bliver ombyttet med anparterne i JNC Holding ApS. Dette medfører, at Jens nu ejer anparter i JNC Holding ApS, som ejer aktierne i JNC A/S. Jens anskaffelsessum og -tidspunkt for aktierne i JNC A/S succederes således til anparterne i JNC Holding ApS. Koncernstrukturen ser herefter ud som følger: 88 Dog tages højde for ny lovgivning ved ombytning efter 22. april I 2010 er det blot et krav, at aktionæren ejer 10 % af aktiekapitalen for at kunne sælge skattefrit. 69

70 Anskaffelsessummen for aktierne i JNC A/S var før ombytningen kr Efter ombytningen ejer Jens nu anparterne i JNC Holding ApS. Jens' anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for anparterne i JNC Holding ApS succederer i anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for aktierne i JNC A/S. Anskaffelsessummen for aktierne i JNC A/S, er handelsværdien på aktieombytningstidspunktet og er beregnet i kap. 4.1 til kr Åbningsbalancen for JNC Holding ApS ser ud som følger: Aktiver: kapitalandele i JNC A/S Aktiver i alt Passiver: Anpartskapital Indbetalt overkurs Egenkapital Passiver i alt Figur 13: Egen tilvirkning Da begge mulige erhververe står overfor problemstillingen med fremskaffelse af likviditet, ligesom Jens evt. skal beholde ejendommen, vil det være fordelagtigt, at etablere denne koncernstruktur inden overdragelsen sker. Herfra vil det som tidligere nævnt, være muligt at "slanke" driftsselskabet for overflødig kapital, da JNC A/S skattefrit kan udlodde udbytte til JNC Holding ApS, idet JNC Holding ApS ejer 100 % af aktierne i JNC A/S. Ved at "slanke" JNC A/S påvirkes aktiernes handelsværdi, og det er nu nemmere for Thomas eller Claus at finansiere købet. Når virksomheden skal afhændes, er det holdingselskabet, som sælger driftsselskabets aktier til enten Thomas eller Claus. Det har den konsekvens, at overdragelsen af aktierne ikke kan ske med succession, da aktierne nu ejes af holdingselskabet og ikke af Jens privat. Dog kommer en eventuel aktieavance ikke til beskatning hos Jens privat, men hos holdingselskabet. 70

71 Ved salg af aktierne i JNC A/S, har JNC Holding ApS en solid kapital liggende, og Jens kan for fremtiden anvende dette som pensionsopsparing, hvor der til Jens løbende udbetales udbytte fra holdingselskabet. Da et evt. salg af aktierne først vil finde sted efter 3 år, er det ikke muligt at beregne konsekvenserne, da vi ikke kan opgøre handelsværdierne på det kommende salgstidspunkt. Det er i og for sig også underordnet, da JNC A/S kan trimmes endnu mere, ved at spalte ejendommen ud af virksomheden før salget finder sted. Kap : Spaltning Efter etableringen af holdingstrukturen, vil der ud fra Jens' ønsker, foretages en grenspaltning af JNC A/S, således at driften fortsat ligger i JNC A/S, mens ejendommen spaltes ud i eget selskab. Selskabets nye struktur skitseres nedenfor. I den forbindelse vil driftsselskabet blive lejer i ejendomsselskabet, og ejendomsselskabet vil generer indtægter som løbende vil kunne udloddes til holdingselskabet. På den måde opfyldes Jens' ønsker om en fremtidig løbende indkomst. Når rette tid er, kan Jens frasælge driftsselskabet, men fortsat have lejeindtægter i ejendomsselskabet. Spaltning er relevant i de tilfælde, hvor et selskab har flere aktiviteter, som ikke skal generationsskiftes samlet. Reglerne for spaltning er gennemgået i kap. 6.3, og det er et grundlæggende krav for grenspaltning, at ejendommen udgør en selvstændig enhed, som kan fungere ved egne midler. Fast ejendom er godkendt af SKAT, for at udgøre en selvstændig enhed. Nedenfor vises spaltningens talopstilling af JNC A/S, som er foretaget ud fra en forudsætning om, at der er givet tilladelse fra SKAT. Der ansøges om en såkaldt kombinationstilladelse, hvor der ansøges om aktieombytning efterfulgt af spaltning. Årsagen til at der søges om tilladelse er, tilsvarende aktieombytningen, for at undgå SKAT's værnsregler. Spaltningen af JNC A/S er foretaget nedenfor: 71

72 Aktiver Før spaltning Efter spaltning Holdingselskab JNC Ejendomme JNC Holding JNC A/S JNC A/S JNC1 A/S ApS ApS Balance iflg. Reguleringer Åbningsbalance Åbningsbalance Åbningsbalance Åbningsbalance årsrapport / / / / Goodwill Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Andre værdipapirer Varelager Tilgodehavende fra salg og serviceydelser Andre tilgodehavender Likvider Aktiver i alt Passiver aktiekapital Overført resultat Egenkapital Udskudt skat *) hhv. **) og ***) Gæld til realkreditinstitut Gældsbreve m.v Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Passiver i alt *)**)***) - For beregning se bilag 6. Figur 14: Egen tilvirkning Efter selskabet er opdelt i JNC Ejendommen ApS og JNC1 A/S skal aktiernes handelsværdi for JNC1 A/S opgøres på ny, idet der ved udskillelse af ejendommen fremkommer en ny beregnet goodwill samt øvrige ændringer i værdiansættelsen af de unoterede aktier i JNC A/S. Goodwillberegningen vil påvirkes idet ejendommen beløb fragår i grundlaget for forrentningen af aktiver. Værdien beregnes ud fra samme værdiansættelsescirkulære som tidligere gennemgået for interesseforbundne parter, hvorfor vi alene har indsat de nye resultater i oversigten under kap. 10 nedenfor. Handelsværdien for aktierne i JNC1 A/S udgør pr. 1/ kr , jf. bilag 7. Thomas og Claus vil således kunne overtage JNC1 A/S til en lavere finansiering sammenlignet med JNC A/S inkl. ejendommen. Kap Generationsskifte af JNC1 A/S Jens ejer stadig sit holdingselskab med underliggende ejendomsselskab og aktierne i JNC1 A/S kan nu sælges billigere. Det skal bemærkes, at succession ikke vil være en mulighed, idet denne metode kun er gældende, såfremt der overdrages fra en person. 72

73 Forud for gennemgang af metoder, for hvordan Thomas eller Claus kan købe aktierne i JNC1 A/S, opfordres det Thomas eller Claus at stifte et holdingselskab. Dette vil kunne lette finansieringen, og som tidligere nævnt minimerer risikoen. Det skal bemærkes, at vores beregnede værdier af aktierne, ikke længere vil være valide, da der på tidspunktet for de i opgaven kommende dispositioner, antages at være gået minimum 3 år efter spaltningens gennemførelse. Ved afståelse efter 3 år vil det være nødvendigt at foretage en ny værdiansættelse, som skal afspejle værditilvæksten i JNC1 A/S, herunder evt. stigning i goodwill, ejendom m.m. I nedenstående har vi antaget, at spaltningen var foretaget 3 år tidligere og aktierne handelsværdi ved skattefri afståelse lyder på kr , jf. bilag 7. I følgende beregninger opstiller vi alternativer ud fra handelsværdien på kr Kap : Skattefri vs. skattepligtigt salg til holdingselskab (Alternativ 3) I denne model køber Thomas eller Claus, via deres nystiftede holdingselskab, JNC Holding ApS' aktieandel i JNC1 A/S. Teorien er beskrevet i kap Åbningsbalancen vil se ud som følger for Thomas eller Claus' nystiftede holdingselskab 90. Aktiver: Før aktiekøb Efter aktiekøb Aktier i JNC1 A/S Likvider Aktiver i alt Passiver: Anpartskapital Gæld Passiver i alt Figur 15: Egen tilvirkning Salget følger aktieavancebeskatningslovens regler. Da det er antaget, at Jens venter med at sælge sine aktier indtil JNC Holding ApS har ejet dem i minimum 3 år, vil salget være skattefrit. I tilfælde af at der sker salg inden for 3 år, skal SKAT meddeles herom, da ombytningen og spaltningen er foretaget med tilladelse fra SKAT, idet et salg er en væsentlig ændring. SKAT skal på ny vurdere, om den ønskede disposition er led i skatteundgåelse/omgåelse. Hvis SKAT anser det for skatteundgåelse/omgåelse, vil hele omstruktureringen anses for at være foretaget skattepligtigt, hvilket medfører en betydelig beskatning for JNC Holding ApS. Det skattepligtige salg af JNC1 A/S, vil medføre avancebeskatning iht. aktieavancebeskatningslovens gældende regler. Dette er Jens ikke er interesseret i, hvorfor vi i opgaven ser bort fra denne disposition. Kap : Konsekvenser for Jens: 90 Jf. handelsværdien fra bilag 7. 73

74 Det skattefrie salg kan foretages efter 3 års ejerskab 91, og vil i Jens' situation være at foretrække. Dermed sker der ingen beskatning af en evt. avance, og der er ingen risiko for, at SKAT omstøder omstruktureringens skattefrie tilladelse til skattepligtig. Kap : Konsekvenser for Thomas eller Claus: Konsekvensen vil stadig være et krav om finansiering af hele salgssummen af JNC1 A/S på kr Dette vurderes muligt, og vil kunne lade sig gøre ved optagelse af lån i holdingselskabet, evt. med et delvist gældsbrev, som betales i takt med udlodning af udbytter. Vi vil dog i nedenstående kapitler vurdere andre og billigere alternativer. Kap : Salg til udstedende selskab (Alternativ 4) Første skridt vil være at sælge en andel af JNC1 A/S til Claus eller Thomas, for at det skal være aktuelt, at tale om tilbagesalg til udstedende selskab. JNC Holding ApS' aktieværdi antages beregnet ud fra cirkulæret på det skattefrie salgstidspunkt til kr Det er inden overdragelsen nødvendigt at regne bagud, for at finde ud af hvor stor en del der skal sælges til Thomas eller Claus, for at det udstedende selskab kan købe de resterende aktier tilbage, uden at aktiekapitalen kommer under kr I så fald vil Thomas eller Claus være nødsaget til at indskyde kontanter for at reetablerer aktiekapitalen. JNC Holding ApS' ejerandel i JNC1 A/S 50% 60% 70% Aktiernes værdi JNC Holding ApS' værdi Aktiekapital Overført resultat Egenkapital i alt Aktiekapital efter tilbagesalg Figur 16: Egen tilvirkning I henhold til ovenstående beregning kan JNC Holding ApS sælge 40 % af sine aktier til Thomas eller Claus, hvilket udgør en værdi på kr , og de sidste 60 % til udstedende selskab hvilket udgør kr , uden at aktiekapitalen kommer under kr Tilbagesalget af JNC Holding ApS' aktier på kr (60 %) til udstedende selskab, vil blive finansieret af JNC1 A/S via en kapitalnedsættelse, hvor selskabet udbetaler værdien af JNC Holding ApS' aktier, mod at nedsætte egenkapitalen med tilsvarende. Efterfølgende er det nødvendigt at foretage en kapitalforhøjelse, således at aktiekapitalkravet opretholdes på min. kr Dette foregår ved at udstede fondsaktier, forudsat at JNC1 A/S' frie midler på tidspunktet for kapitalforhøjelsen tillader dette. Udstedelse af 91 I 2010 er det blot et krav om 10 % ejerskab for skattefrit salg. 92 Antaget værdi, da den fremtidige salgssum ikke kendes. 74

75 fondsaktier skal besluttes på selskabets generalforsamling, og udstedes uden vederlag, idet beløbet overføres fra selskabets frie reserver til dets bundne aktiekapital 93. Balancen i forbindelse med Jens' salg til udstedende selskab med hhv. kapitalnedsættelse og -forhøjelse: Aktiver JNC1 A/S Før Efter Udstedelse af tilbagesalg tilbagesalg fondsaktier Goodwill Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Andre værdipapirer Varelager Tilgodehavende fra salg og serviceydelser Andre tilgodehavender Likvider Aktiver i alt Passiver aktiekapital Overført resultat Egenkapital Udskudt skat* hhv. ** Gæld til pengeinstitutter Gældsbreve m.v Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Passiver i alt Figur 17: Egen tilvirkning Alternativt kan kapitalforhøjelsen ske ved, at Thomas eller Claus indskyder kapital, så aktiekapitalen udgør kr Finansieres kapitalforhøjelsen af Thomas eller Claus, kræver det et indskud på kr , for at reetablerer aktiekapitalen (egen aktiekapital kr (40 %) + nyindskudt kapital kr (60 %) = aktiekapitalen kr (100 %)). Samtidig er der krav om, at selskabets kreditorer skal informeres mindst 3 måneder før en kapitalnedsættelse sker, såfremt kapitalforhøjelsen med samme beløb ikke sker samtidig. Kapitalnedsættelsen skal endvidere oplyses til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indenfor fire uger fra vedtagelsen. Tilbagesalget af aktier sker gennem Jens' holdingselskab, og med henvisning til teorien herom i kap. 5.3, beskattes salget efter aktieavancebeskatningsloven. Det anbefales, at Jens venter med at sælge sine aktier til holdingselskabet har ejet dem i minimum 3 år, idet der ikke vil ske beskatning af evt. avance ved afståelsen

76 Ved denne metode, vil selskabet som illustreret, være drænet for likviditet, hvilket er farligt, specielt i nedgangstider som nu. Et alternativ til et banklån fra selskabets side, vil være et gældsbrev hvor de nærmere omstændigheder aftales indbyrdes med Jens, således at der f.eks. kun betales afdrag når virksomhedens likviditet tillader det. Kap : Konsekvenser for Jens: Det skattefrie salg kan foretages efter 3 års ejerskab 94, og vil i Jens' situation være at foretrække. Dermed sker der ingen beskatning af en evt. avance, og der er ingen risiko for, at SKAT omstøder omstruktureringens skattefrie tilladelse til at være skattepligtig. Kap : Konsekvenser for Thomas eller Claus Thomas eller Claus, skal via deres holdingselskab skaffe finansiering til 40 % af aktiernes værdi på kr , hvilket vurderes overkommeligt. Fordelene ved at finansiere gennem holdingselskabet er omtalt i kap Det resterende beløb på kr finansieres af selskabet enten i form af frie likvider, optagelse af lån, gældsbrev til Jens e. lign. Kap : A/B Modellen (Alternativ 5) Med henvisning til kap. 5.5 er der væsentlige fordele ved A/B modellen, som Jens og enten Thomas eller Claus kan opnå. Modellen giver Jens mulighed for, at få den fulde pris for virksomheden. Thomas eller Claus tegner ny kapital i selskabet (25 % af eksisterende aktiekapital), som registreres som B- aktier, til kurs pari. A-aktierne tildeles en forlods udbytteret, og efter forlods udbyttet er afregnet, ophæves aktieklasserne. I alt kræves blot en finansiering for Thomas eller Claus på kr for at komme ind i selskabet. Nedenfor vises beregning af det forlods udbytte, som JNC Holding ApS er berettiget til, og udgør kr inkl. rente og risikotillæg, som er forbundet med tidshorisonten på afregning af udbyttet. Jens aktiekapital i JNC1 A/S udgør kr , og det forudsættes, at enten Thomas eller Claus tegner 25 % af den eksisterende aktiekapital til kurs 100, svarende til 20 % af den totale aktiekapital. Thomas eller Claus skal således betale kr for nytegningen af B-aktier. 94 I 2010 er det blot et krav om ejerandel på 10 %, for at opnå skattefrihed ved aktiesalg. 76

77 Beregning af forlodsudbytte Aktiebeholdning Nominel aktiebeholdning, primo Nytegning B-aktier (25 %) Nominel aktiebeholdning, ultimo Handelsværdi JNC1 A/S Nytegning B- aktier Nom. værdi Kurs 100 Nytegning i alt Handelsværdi efter nytegning B-aktionærs værdi af selskabet (20 %) Nytegning B-aktier I alt (20 %) Forlodsudbytte i alt eksl. forrentning Rente, 6 % p.a. jf. skema nedenfor Forlodsudbytte i alt inkl. forrentning Figur 18: Egen tilvirkning Af nedenstående beregning fremgår det, at forlodsudbyttet inkl. renteomkostninger og risikotillæg, kan være fuldt afregnet i Beregningen forudsætter et årligt resultat for JNC1 A/S efter skat på kr i perioden Den økonomiske usikkerhed vurderes at være forholdsvis lille, idet selskabet allerede har frie reserver på kr , og således blot skal generere et overskud på kr over 5 år. Der kan argumenteres for, at JNC1 A/S har behov for likviditet og dermed ikke ønsker, at fuldt udlodde fremtidige resultatet, men kun en delvis udlodning. Ved simpel illustration nedenfor antages udbytteudlodning på kr hvert år. Forlodsudbytte til A- aktionærerne Forlodsudbytte, Primo Renteomkostning 6 % p.a. Forlodsudbytte renter inkl. Årets udbetaling af forlodsudbytte Forlodsudbytte, ultimo Total Figur 19: Egen tilvirkning Vedrørende beregning og værdiansættelse anbefales det, at der indhentes bindende svar fra SKAT, forud for gennemførsel af A/B modellen. Ovenstående beregning er i overensstemmelse med beregning i Skm SR, hvor SKAT har accepteret beregningsmetoderne, i bindende svar der er gældende i 5 år fra afgivelsen i Renteniveauet skal svare til markedsrenten og vigtigst af alt er, at SKAT godkender 77

78 niveauet herfor. Med henvisning til bindende svar fra SKAT Skm SR, anvendes en rente p.a. på 5 %, og vi har ud fra et forsigtighedsprincip i vores illustration anvendt en rente p.a. på 6 %. Hele forlodsudbyttet vil tilgå, med skattefrie udlodninger til Jens holdingselskab, idet selskabet ejer over 10 % af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på 1 år, jf. SEL 13, stk. 2. Når forlodsudbyttet er fuldt afregnet til Jens, vil aktieklasserne ophæves, og fremtidige udbyttebetalinger fordeles efter ejerandel mellem ejerne. Når forlodsudbyttet er fuldt afregnet til JNC Holdingselskab ApS, kan Jens sælge sine aktier i JNC1 A/S, til en på aftaletidspunktet forud fastsat kurs. For at færdiggøre generationsskiftet vil aktieandelen, som JNC holding ApS besidder, skulle overdrages til Claus eller Thomas. Dette kan ske ved enten salg til holdingselskabet eller til udstedende selskab som illustreret i kap og Salget foretages skattefrit, da aktierne ved overdragelsestidspunktet har været ejet i 3 år 95. Finansieringskravet for Thomas eller Claus er lille hvis A/B modellen anvendes. Anvendes metoden salg af aktier til udstedende selskab efterfølgende, vil Thomas eller Claus kunne overtage JNC1 A/S efter en årrække ved alene at betale kr og en evt. reetablering af aktiekapitalen i tilfælde, hvor de frie midler ikke rækker til dækning heraf. Resten finansieres af selskabet. Anvendes metoden salg af aktier til holdingselskab, vil Thomas eller Claus kunne erhverve selskabet til kr tillagt værdien af JNC Holding ApS' aktiebeholdning opgjort til handelsværdi. Denne vil være væsentlig lavere, end den nuværende værdi, da det meste af den overskydende kapital er udloddet som forlodsudbytte. Kap : Konsekvenser for Jens: Udbyttet føres skattefrit op i JNC Holding ApS efter reglerne i SEL 13, stk. 2. Det efterfølgende salg vil i alle tilfælde være skattefrit, da dette sker efter 3 år. Kap : Konsekvenser for Thomas eller Claus: Den åbenlyse fordel er, at det ikke er erhverver som skal finansierer vederlaget, men JNC1 A/S. Der er derfor bedre overtagelsesmuligheder for hhv. Thomas eller Claus. Det eneste de behøver er, at tegne B-aktier og dertil afskrive sig retten til udbytter i en periode på ca. 5 år. Derudover er det, for så hvidt det er muligt, selskabet som står for finansieringen af den resterende del af aktiebeholdningen. 95 I 2010 er det blot et krav om 10 % ejerskab for skattefrit salg. 78

79 Kap. 10: Oversigt over generationsskiftemodeller/valg af model Overdrager og erhververs præferencer er oftest forskellige i et generationsskifte. Finansiering og skattebetaling er forhold, som påvirker generationsskiftet. Om det er til familie eller medarbejder, vil det oftest være i seniors interesse, at selskabet videreføres. Dermed vil det ikke være hensigtsmæssigt at tømme virksomheden for kapital, ligesom en stor gæld for erhverver, vil kunne få indflydelse for virksomhedens fremtidige drift. Udgangspunktet er skattepligtigt salg af aktierne, hvorefter forskellige alternativer er belyst. Med henvisning til nedenstående oversigt, illustreres alternativer for et generationsskift af JNC A/S, herunder skattebetalinger og finansieringskrav. Oversigt over udvalgte alternativer for et generationsskifte af JNC A/S Finansiering for Henvisning Situation erhverver Udgangspunktet Skattepligtigt aktiesalg Claus: Kr Thomas: Kr Generationsskifte uden holdingselskab Generationsskifte med holding (efter spaltning med) Alternativ 1 Alternativ 2 (Alternativ 3) Alternativ 3 Alternativ 4 Alternativ 5 Aktier med succession til medarbejder Claus Aktier med succession og gave til sønnen Thomas (Skattepligtigt aktiesalg til holding) Skattefrit aktiesalg til holding Salg til udstedende selskab Figur 20: Egen tilvirkning A/B model med efterfølgende aktiesalg Skat for overdrager Skat for erhverver Tidshorisont Kr Kr. 0 Øjeblikkelig Kr Kr. 0 transaktion Claus: kr Kr. 0 Kr (latent skat) Thomas: kr Kr. 0 Kr (latent skat) (Thomas: kr Claus: Kr ) Uvis - Da handelsværdien efter 3 år er ukendt. Uvis - Da handelsværdien efter 3 år er ukendt. Kr evt. kapitalindskud (Uvis - Da handelsværdien efter 3 år er ukendt) Ikke aktuelt for Jens. (Kr. 0 Kr. 0) Øjeblikkelig transaktion Øjeblikkelig transaktion (Øjeblikkelig transaktion) Administration Let Let Let (Let) Kr. 0 Kr. 0 Ca. 3 år Middel Kr. 0 - Skattefrit udbytte Kr. 0 - Skattefrit udbytte Kr. 0 Ca. 3 år Middel Kr. 0 ca. 6 år Tung Skattepligtigt salg af aktierne (udgangspunktet) er den mindst fordelagtige model for JNC A/S. Det fremgår at ovenstående skema, at denne model kræver størst finansiering hos erhverver samt skattebetaling for overdrager. Alternative modeller vil være mere fordelagtige og vores anbefaling til Jens vil tage hensyn til hans behov og ønsker. For at opnå risikoafgrænsning og diverse skattefordele, indledes generationsskiftet med en omstrukturering. Omstruktureringen tager udgangspunkt i etablering af en holdingstruktur, som anbefales etableret via aktieombytning med tilladelse, idet JNC A/S opfylder betingelserne herfor, samt ud fra et forsigtighedsprincip. Jens vil herefter eje et holdingselskab, som vil eje aktierne i JNC A/S. 79

80 For at imødegå Jens' om indtjening efter generationsskiftet, og erhververs ønske om lave finansieringskrav, spaltes selskabet vha. en grenspaltning for at udskille ejendommen fra driften. Spaltningen anbefales tilsvarende foretaget med tilladelse, da JNC A/S opfylder kravene hertil. Herved imødegås Jens' behov, og JNC1 A/S kan generationsskiftes. Vi anbefaler Jens, at hans holdingselskab først sælger aktierne i JNC1 A/S efter minimum 3 år, idet dette vil være skattefrit. Tilsvarende skal der ske meddelelse til SKAT ved salg indenfor 3 år, som i værste fald kan medføre, at den skattefri omstrukturering bliver skattepligtig. Med henvisning til udarbejdet oversigt anbefales, at A/B modellen (alternativ 5) anvendes ved generationsskifte af JNC1 A/S. Fordelene ved denne alternative model er, at der kræves et lille finansieringskrav på kr for Thomas eller Claus. Modellen giver ingen skattebetaling for overdrager, men en forlods udbytteret. Modellen har dog de ulemper, at den kræver stor administration og rådgivning, og vil tage en årrække før generationsskiftet er fuldt gennemført. Ved anbefaling af denne model er det forudsat, at Jens' holdingselskab har ejet aktierne i JNC1 A/S i minimum 3 år. Efterfølgende salg af aktierne fra JNC Holding ApS til erhverver, sker ud fra ny værdiansættelse af handelsværdien efter udbetalt forlods udbytte. Det er ikke muligt at beregne aktiernes handelsværdi ved salgstidspunktet, da vi ikke kender til selskabets fremtidige indtjening, herunder påvirkning af goodwill samt udskudt skat m.m. Finansiering af den nye handelsværdi foretages via tilbagesalg til udstedende selskab ved en kapitalnedsættelse. Dernæst skal der ske en kapitalforhøjelse for at reetablerer aktiekapitalen. Kapitalforhøjelsen kan foretages af erhververen ved kontant indskud fra opsparing eller ved lånoptagelse fra kreditinstitut. Såfremt der optages et lån i erhververens holdingselskab vil der være fradrag for låneomkostninger. Såfremt JNC1 A/S' frie likvider tillader det, kan kapitalforhøjelsen tilsvarende ske ved fondsaktier. Den sidste metode foretrækkes, da det vil mindske erhververs finansiering mest muligt. 80

81 Kap. 11: Ny selskabslov Som nævnt indledningsvis er opgaven udarbejdet efter gældende regler i I forlængelse heraf skal det nævnes, at der ved den nye selskabslov, lov nr. 470 af 12. juni 2009 er sket en række ændringer, hvor vi kort vil give et overblik over ændringerne, som kan påvirke JNC A/S' beslutning om generationsskifte. Lovens bestemmelser træder i kraft løbende og er delvist trådt i kraft pr. 1. marts Alene ændringer som er trådt i kraft pr. 31. marts 2010 vil blive nævnt nedenfor 96. Ændringer pr. 31. marts 2010 Anmeldelsesfristen reduceres generelt til to uger. Minimumskravet til selskabskapitalen for anpartsselskaber ændres til kr Der bliver mulighed for at erhverve egne kapitalandele indenfor de frie reserver, dvs. de samme midler, der allerede i dag kan anvendes til udbytte. Dermed ophæves det gældende forbud for anpartsselskaber mod at erhverve egne anparter, og aktieselskaber får mulighed for at erhverve egne aktier udover den gældende grænse på 10 pct. af kapitalen. Ved spaltning vil det være muligt at fravælge følgende dokumenter: o Redegørelse (Både A/S og ApS) o Mellembalance (Både A/S og ApS) o Vederlagsudtalelse (Både A/S og ApS) Ved gennemførsel af spaltning vil det være muligt at fravige 4 ugers perioden mellem offentliggørelsen af planen m.v. og beslutningen om at gennemføre spaltningen, hvis der er tale om en spaltning, hvor alle de deltagende selskaber er anpartsselskaber. Endvidere kræver fravigelsen at vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede. Ved grænseoverskridende spaltninger bliver det muligt for kapitalejerne at fravælge nedenstående dokumenter: o Mellembalance (Både A/S og ApS) o Vederlagsudtalelse (Både A/S og ApS)

82 Kap. 12: Konklusion Nærværende hovedopgave belyser de økonomiske og skatteretlige aspekter i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed i selskabsform. Opgavens problemstillinger er belyst med udgangspunkt i selskabet JNC A/S, som står over for et kommende generationsskifte. Et generationsskifte er en proces, som typisk kræver en længerevarende forberedelse, hvor det overvejes hvordan generationsskiftet skal foregå. De indledende overvejelser skal medvirke til en veltilrettelagt planlægning, hvor alle relevante forhold, overvejelser og bekymringer belyses og indarbejdes i handlingsplanen. I processen skal der vurderes, om virksomheden er i stand til at blive generationsskiftet, hvem selskabet skal overdrages til, værdiansættelse af selskabet samt forhandlinger omkring og gennemførelse af generationsskiftet. Den indledende fase, tager udgangspunkt i selskabet og gennemgår alene de ikke-finansielle forhold. Virksomheden skal klargøres til generationsskiftet, og dets omgivelser bør analyseres, for at sikre selskabets fremtid uden den nuværende ejer. Selskabets fremtidige eksistensgrundlag er afgørende for, om et generationsskifte overhoved kan finde sted. Såfremt virksomhedens produktportefølje befinder sig på et marked karakteriseret ved lav vækst og tilsvarende lille markedsandel, bør virksomheden måske likvideres frem for generationsskiftes. Den "bløde" side af et generationsskifte bliver ofte overskygget af de økonomiske og målbare forhold. Det er uden gavn, at beregninger om skatteoptimeringer mv. foretages, hvis det efterfølgende viser sig, at selskabet efterfølgende går konkurs, da virksomhedens værdigrundlag ligger hos den tidligere ejers personlige relationer eller unikke viden mv. Disse forhold skal klargøres og vurderes. Vores opgave tager udgangspunkt i engrosvirksomheden JNC A/S. JNC A/S er en eksisterende virksomhed, hvor det endnu ikke er besluttet, til hvem virksomheden skal overdrages. Valget står mellem sønnen eller den nære medarbejder, og opgaven belyser mulighederne og konsekvenserne i begge tilfælde. Herefter er det op til den nuværende ejer, Jens, at foretage valget. I forbindelse hermed, skal det vurderes, hvorvidt der skal foretages organisatoriske eller strategiske ændringer. Der er ikke noget generationsskifte som er ens, og processen vil variere fra virksomhed til virksomhed, hvor overdragers samt erhververs ønsker og behov er forskellige. Når de ikke-finansielle forhold er afklaret, og der i fællesskab er fundet frem til en handlingsplan, skal de økonomiske og efterfølgende skattemæssige konsekvenser overvejes. I første omgang skal det fastlægges, til hvilken pris selskabet skal sælges til. 82

83 Prisen for virksomheden vil være af afgørende betydning, da salgssummen oftest er overdragers pension, ligesom erhverver ligeledes skal kunne finansiere købet Værdiansættelsen af en virksomhed skal ske til handelsværdi, og svare til den værdi, som en uafhængig tredjepart ville betale. Handelsværdien vil naturligt fastsættes, når salget sker til en ikke interesseforbunden part, idet køber og sælger har modstridende interesser. Modsat vil værdiansættelse mellem interesseforbundne parter kunne fastsættes subjektivt, idet køber og sælger kan have sammenfaldende interesser. De interesseforbundne parter kan endvidere ønske at fastsætte værdien forkert, for at overdrage formuer og tilhørende opnå skatteminimering. Som følge heraf, har SKAT udstedt vejledende cirkulærer, til brug for opgørelse af værdien af aktierne/anparterne, aktiverne og passiverne. Det skal bemærkes, at de cirkulærer som skal anvendes afhænger af, om overdragelsen sker til interesseforbundne parter inde eller uden for gaveafgiftskredsen. Ved salg af unoterede aktier mellem interesseforbundne parter, hvor erhverver er indeholdt i gaveafgiftskredsen, skal værdiansættelsen foretages på baggrund af 1982-cirkulæret. Som følge af en række skatteretslige ændringer, udstedte SKAT cirkulæret, som skal anvendes, såfremt erhverver ikke indgår i gaveafgiftskredsen. Ved cirkulære værdiansættes goodwill, cirkulære værdiansætter ejendomme og hver især indgår de i cirkulære , som værdiansætter aktierne/anparterne. Der har været en del kritik af de udsendte cirkulærer, da disse oftest ikke afspejler den reelle handelsværdi, som følge af, at beregningerne bl.a. sker på baggrund af historiske data. SKAT har midlertidig udsendt vejledningen af 21. august 2009, som skal forsøge at etablere en mere ensartet anvendelse af værdiansættelsesmodellerne. Vejledningen indikerer, at de gamle cirkulærer fremover kun bør/kan anvendes i relation til håndværksvirksomheder eller andre mindre erhvervsdrivende virksomheder, som har et relativt stabilt indtjeningsniveau og begrænsede immaterielle anlægsaktiver. JNC A/S indgår midlertidig herunder, hvorfor vi i opgaven har taget udgangspunkt i de gamle cirkulærer. Vi har udregnet værdien af JNC A/S efter cirkulæret til t.kr Denne værdi skal anvendes, såfremt JNC A/S overdrages til indehavers søn Thomas. Efter 2000-cirkulæret beregnes værdien til tkr , hvilket vurderes, at afspejle handelsværdien ved overdragelse til den nære medarbejder, Claus. Forskellen herpå, indebærer bl.a. indregning af goodwill. Et generationsskifte er fuldt gennemført, når en hovedaktionær har overdraget alle sine aktier til en ny erhverver. Som udgangspunkt sidestilles overdragelse af en aktiebeholdning med et skattepligtigt aktiesalg, som udløser beskatning. Foretages generationsskiftet efter denne metode vil indehaveren i JNC A/S skulle betale en skat på t.kr. 987 ved salg til sønnen og t.kr ved salg til nærtstående medarbejder. Da hverken sønnen eller den nære medarbejder har mulighed for, at finansiere denne pris for aktierne og overdrager formentlig anser skattebetalingen for at være høj, har vi i opgaven undersøgt alternative muligheder. Selve generationsskiftet kan foretages efter et utal af modeller, hvor hver model kan gennemføres på mange forskellige måder. Det anbefales i den enkelte situation, at vurdere hvilken model, der er den mest fordelagtig. Fælles for alle mulige modeller er, at der er en række krav til bl.a. de personer og selskaber, som er involveret i generationsskiftet, der skal være opfyldt. Nogle generationsskiftemodeller kan anvendes direkte for nogle virksomheder, mens andre virksomheder med fordel kan foretage en omstrukturering forinden selve generationsskiftet. 83

84 Særligt for omstruktureringsmodellerne er, at det er muligt at foretage disse skattefrit, hvor reglerne om succession anvendes og skattebetalingen udskydes. Selvsagt er der også en række krav til de personer og selskaber, der er involveret i omdannelsen, som skal være opfyldt. På baggrund af vores forståelse af JNC A/S gennemgår opgaven alene de omstruktureringsmodeller og generationsskiftemodeller, som er relevante for at imødegå JNC A/S indehavers ønsker og forespørgsel. Ved gennemgang af modellerne herunder fordele og ulemper har vi vurderet, hvordan JNC A/S mest fordelagtigt kan foretage generationsskiftet. Fordelagtigt for generationsskiftet af JNC A/S vil være at etablere en holdingstruktur. Holdingstrukturen giver væsentlige skattemæssige og økonomiske fordele frem for personligt salg. Ved en holdingstruktur bliver der indskudt et holdingselskab mellem Jens og JNC A/S, således at holdingselskabet ejer aktierne i JNC A/S. Aktierne kan skattefrit afstås efter 3 år, og salgssummen parkeres i holdingselskabet hvoraf der ingen avancebeskatning sker. Det er en stor skattebesparelse, sammenlignet med et skattepligtigt aktiesalg. Holdingselskabets frie likviditet kan anvendes til nye investeringer og fungere som Jens' pensionsopsparing, hvoraf der kan udloddes udbytte i takt med behov. Endvidere kan det som endnu en fordel nævnes, at Jens opnår hæftelsesbegrænsning i JNC A/S, og kommer alene til at hæfte for den indskudte kapital i holdingselskabet. Tilsvarende vil det også være en fordel for erhverver, at erhverve aktierne via et holdingselskab. For det første er der den omtalte hæftelsesbegrænsning, og dernæst vil salgssummen kunne finansieres via lånoptagning, hvor afdragene betales i form af løbende udbytte fra driftsselskabet. En holdingstruktur kan etableres ved enten at foretage en aktieombytning eller tilførsel af aktiver, begge kan fordelagtigt gennemføres skattefrit. Som tidligere diskuteret anbefales det, at indehaver i JNC A/S foretager en skattefri aktieombytning med tilladelse. Når ombytningen foretages med tilladelse, er det på baggrund af en vurdering om, at JNC A/S opfylder de i opgaven omtalte betingelser herfor. Tilsvarende har man fået SKAT's accept for, at ombytningen kan ske skattefrit. Modsat kan aktieombytningen foregå uden tilladelse, hvilket medfører begrænsninger på f.eks. efterfølgende udlodninger. Indehaver af JNC A/S har forespurgt, hvilke muligheder der er for at foretage et generationsskifte, hvor der samtidig opnås fremtidig indtjening. Det kan i den forbindelse anbefales, at JNC A/S grenspaltes, så ejendommen og driften kommer til at ligge i hvert sit selskab. Dette vil give mulighed for at overdrage driftselselskabet og dermed beholde ejendommen, og indehavers holdingselskab vil således modtage fremtidige lejeindtægter. Der vil være mulighed for at lejeindtægterne løbende udloddes skattefrit efter de gældende regler for skattefrie udbytter. Endvidere vil det nu være muligt at frasælge driftsselskabet til en lavere værdi, idet ejendommen er fraspaltet. For at opnå disse fordele anbefales det, at spaltningen gennemføres i lighed med aktieombytningen nemlig skattefrit med tilladelse ved en såkaldt kombinationstilladelse. Ved grenspaltning skal det særligt bemærkes, at grenkravet skal overholdes. Kravet betyder, at den virksomhedsgren som fraspaltes, skal udgøre en selvstændig organisatorisk enhed, som skal kunne fungere ved hjælp af egne midler. Endvidere skal de i opgaven omtalte krav ved spaltningen være opfyldt. 84

85 Efter spaltningen er gennemført og en handelsværdi for JNC A/S (driftsselskabet) er beregnet, er der som tidligere nævnt en række generationsskiftemodeller som kan anvendes. Under hensyn til de forskellige modellers fordele og ulemper anbefaler vi at generationsskiftemodellen A/B modellen anvendes. I vores opgave giver modellen erhverver mulighed for, at overtage JNC A/S (driftsselskabet) ved kun at skulle finansiere t.kr Endvidere er modellen også fordelagtig for Jens idet hans holdingselskab modtager den fulde handelsværdi skattefrit over en årrække i form af udbytter. Ulemperne ved denne model er, at gennemførslen er administrativ tung at anvende, og at gennemførslen for JNC A/S vil tage ca. 8 år. Endvidere er der risiko for, at forlods udbyttet ikke afregnes fuldt ud, da denne er afhængig af virksomhedens indtjening. Som kompensation for denne usikkerhed tillægges forlods udbyttet en p.a. rente. Når forlods udbyttet er afregnet, vil aktieklasserne ligestilles, hvormed Jens' aktier erhverves til forud fastsat kurs. Jens' afståelse af aktierne kan med fordel for erhverver ske ved salg til udstedende selskab eller direkte salg til erhververs holdingselskab. Afslutningsvis skal det understreges, at et generationsskiftes proces skal vurderes for hvert enkelte virksomhed, herunder tages stilling til ønsker og behov. Efterfølgende vil de mange muligheder for at overdrage aktierne skulle vurderes. For JNC A/S kan det nævnes at der er mange fordele i at anvende Alternativ 7 med spaltning og A/B model sammenlignet med udgangspunktet med skattefrit aktiesalg. 85

86 Kap. 13: Perspektivering Perspektiveringens formål er, at nævne hvilke forhold der særligt skal tages hensyn til, hvis det ses ud fra en større helhed. Det kan nævnes, at opgavens indhold er stærkt afgrænset indenfor området generationsskifte. Opgaven tager alene udgangspunkt i, at generationsskiftet foretages i år 2009 for en hovedaktionær i levende live i en virksomhed i selskabsform. Særligt skal det nævnes, at der ved indførsel af den i opgaven nye selskabslov er en række ændringer, som påvirker et generationsskifte. Ændringerne i den nye selskabslov træder i kraft løbende herunder fx den 31. marts Lovændringerne er alene nævnt kort i opgaven, men konsekvenserne heraf er ikke vurderet i vores anbefaling om generationsskifte til JNC A/S. Lovgivningen ændres løbende, hvorfor det anbefales, at være opmærksom herpå. De økonomiske og skatteretlige aspekter herunder anbefalinger for JNC A/S ville have været anderledes, såfremt opgaven havde taget udgangspunkt i et generationsskifte for en personlig ejet virksomhed eller hvis generationsskiftet skete mellem et dødsbo. Af opgaven fremgår det endvidere, at en ændring i ledelsen i et mindre hovedaktionærselskab, som JNC A/S kan have stor betydning for virksomhedens fremtidige drift pga. relationer til leverandører, kunder og dens øvrige omverden. Hvordan disse formelle og uformelle netværk bibeholdes i virksomheden er ikke omtalt nærmere i opgaven. Forholdene som er nævnt ovenfor, kræver nærmere undersøgelse. Forhold særligt omkring ændringer i lovgivningen, anbefales at drøfte med professionelle rådgivere herunder advokat og revisor mv., for at sikre, at generationsskiftet gennemføres som ønsket og efter gældende lovgivning. 86

87 Kap. 14: Litteraturliste Bøger: Serup, Michael (2004): Generationsskifte Omstrukturering, Forlaget Thomson. Halling-Overgaard, Søren & Birgitte Sølvkær Olesen (2007): Generationsskifte, Jurist- og Økonomforbundets forlag. Andersen, Ib (2006): Den skinbarlige virkelighed, Forlaget Samfundslitteratur. Copenhagen Business School: Materialesamling for SKAT 2, SL Books. Jan Pedersen m.fl. (2009): Skatteretten 2, Forlaget Thomsen Reuters. Lone Østergaard, KPMG: Revisors arbejde ved fusion og spaltning, Revifora. Hjemmesider: TSS- cirkulære TSS- cirkulære TSS- cirkulære TSS- cirkulære fra 21. august 2009 Love og lovændringer: Aktieavancebeskatningsloven (ABL) Aktieselskabsloven (ASL) Anpartsselskabsloven (ApSL) Dødsbo- og Gaveafgiftsloven Boafgiftsloven (BAL) Fusionsskatteloven (FUL) Kildeskatteloven (KLS) Ligningsloven (LL) Statsskatteloven (SL) Selskabsskatteloven (SEL) Lov nr. 470 af 12. juni 2009 Lov nr. 532 af 17. juni 2008 Afgørelser og bindende svar fra SKAT: SKM SR SKM SR SKM SR TFS LSR TFS LR Cirkulære: TSS- cirkulære fra 17. november 1982 Interview: Interview og løbende drøftelser med Jens Christensen (indehaver i JNC A/S) 87

88 Kap. 15: Bilag Bilag 1: TSS cirkulære vedrørende goodwill 85

89 86

90 87

91 88

92 89

93 Bilag 2 - Goodwill cirkulære Udviklingstendens: Eksempler på hvor udviklingstendensen SKAL medregnes: 3. sidste år 2. sidste år sidste år Reg. resultat sidste år 2. sidste år sidste år Reg. resultat Eksempler på hvor udviklingstendensen IKKE skal medregnes. 3. sidste år 2. sidste år sidste år Reg. resultat sidste år 2. sidste år sidste år Reg. resultat Kilde: Eget udarbejde illustration 90

94 Bilag 3: Goodwill - Oversigt over kapitaliseringsfaktorer 91

95 Bilag 4: 1982-cirkulærets beregningsregler A) Den almindelige regel: Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 8,5 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 75 og 3) 80 pct. af den indre værdi. B) Hovedaktionærselskaber: Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab ejes af en enkelt aktionær, beregnes kursen som et gennemsnit af 1) indtjeningsevnen kapitaliseret med 8,5 og 2) 80 pct. af den indre værdi. C) Den modificerede regel: I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A og B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct. Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 8,5 og den overskydende del med 4,25. Som formueskattekurs anvendes den således beregnede kurs, forudsat at denne er større end den indre værdi, ellers anvendes den indre værdi. D) Ejendomsselskaber Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B eller C anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90 pct. af den indre værdi. E) 90%-selskaber Kursen beregnes til 90 pct. af den indre værdi. Det vedrører selskaber, der er trådt i likvidation, holdingselskaber og selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består i bankindestående, værdipapirer og lignende. F) Datterselskaber Når alle aktier i et selskab ejes af et andet beregnes der ingen kurs på aktierne i datterselskabet. I tilfælde hvor kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den indre værdi efter reglen under pkt. E, medregnes datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en værdi opgjort efter en kurs, beregnes efter reglerne under pkt. B-E. G) Nystiftede selskaber Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådan tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtig til at indsende første selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen ansættes til pari. 92

96 Bilag 5 - Bindende svar fra Skat vedrørende goodwill, forrentning af aktiver likvide midler 93

97 94

98 95

99 96

100 97

101 98

102 Bilag 6: Udskudt skat ifm. spaltningen *) Udskudt skat Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Forskelsværdi Reguleringer Udskudt skat i alt Goodwill Bygningsafskrivninger , Driftsmidler Opskrivninger på ejendom Investeringsbeviser Tilgodehavender fra salg Udskudt skat 25 % **) Udskudt skat vedr. ejendommen Vedr. ejendommen Vedr. ejendommen Udskudt skat 25 % ***) Udskudt skat vedr. goodwill Vedr. goodwill Udskudt skat 25 % ****) Udskudt skatteaktiv Vedr. driftsmidler Vedr. investeringsbeviser Vedr. tilgodehavender fra salg Udskudt skat 25 %

103 Bilag 7: Værdiansættelse af JNC1 A/S Goodwillberegning Resultat før renter og før skat Finansielle indtægter (45.712) (35.442) (36.840) Finansielle omkostninger Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle Reguleret resultat Vægtning Vægtet resultat Vægtet resultat for 3 år Gennemsnitligt vægtet resultat Udviklingstendens ((sidste år - 3. sidste år) / 2 ) Driftsherreløn Samlede aktiver Værdipapirer ( ) - Likvider (27.747) Forrentning af samlede aktiver 7% ( ) Kapitaliseringsfaktor (4 år) 1, Goodwill, beregnet Afrundet Opgørelse af handelsværdi af selskabet Egenkapital jf. figur Reguleringer Grunde og bygninger - Grunde og bygninger, jf. offentlige vurdering - Tidligere beregnet goodwill tilbageføres ( ) Beregnet goodwill jf. ovenstående Reguleringer, i alt Udskudt skat, 25 %, beregnet udskudte skat ( ) Udskudt skat, i alt ( ) ( ) Negativ anskaffelsessum ved tidligere skattefri virksomhedsomdannelse Regulering - - Samlet handelsværdi

104 Bilag 8: JNC A/S - Årsrapport for

105 102

106 103

107 104

108 105

109 106

Generationsskifte og omstrukturering

Generationsskifte og omstrukturering Generationsskifte og omstrukturering af en virksomhed drevet i selskabsform Hovedopgave HD (R) Institut for Regnskab og Revision Udarbejdet af: Danijela Marijanovic Fødselsdato: 01-06-82 Vejleder: Marianne

Læs mere

Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS

Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS Generationsskifte af virksomheden Poulsen Totalentreprise ApS Udarbejdet af: Søren Nielsen 311085-xxxx (SN) Camilla Sørensen 010887-xxxx (CAS) Vejleder: Henrik Nielsen Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)...

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. - SKATs nye retningslinjer

Grovboller og Generationsskifte. - SKATs nye retningslinjer Grovboller og Generationsskifte Værdiansættelse ved generationsskifte - SKATs nye retningslinjer 11. december 2009 Jan Østergaard Dir. tlf. 38404229ogmobil42134229 42 29 42 42 29 joe@hulgaardadvokater.dk

Læs mere

Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM

Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM 1 Værdiansættelse af unoterede anparter skattekursen kunne ikke anvendes - SKM2008.596 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en kendelse af 17/6 2008 tiltrådte Landsskatteretten, at en post

Læs mere

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S Copenhagen Business School Afgangsprojekt på HD, Regnskab og Økonomistyring Maj 2012 Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S - Overdragelse fra Senior til Junior - BILAG Opgaveskrivere

Læs mere

Hvad er virksomheden værd?

Hvad er virksomheden værd? HVAD ER VIRKSOMHEDEN VÆRD? 55 Hvad er virksomheden værd? Det er ikke muligt at beregne en pris på virksomheden, der er den "rigtige" værdi. En beregnet værdi vil afhænge af de vurderinger og forudsætninger,

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER

Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Hovedopgave HD Regnskab Foråret 2004 Handelshøjskolen i Aarhus GENERATIONSSKIFTE- MODELLER Vejleder: Lars Henriksen Forfatter: Britt Søndergaard Larsen Aflevering: 3. maj 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Generationsskifte Overdragelse af et familieejet selskab

Generationsskifte Overdragelse af et familieejet selskab Generationsskifte Overdragelse af et familieejet selskab Forfatter: Carsten Langvad Vejleder: Pernille Pless Copenhagen Business School HD(R), Regnskab og økonomistyring, maj 2011 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generationsskifte. HD(R) Afgangsprojekt 2015/16

Generationsskifte. HD(R) Afgangsprojekt 2015/16 Generationsskifte De økonomiske og skattemæssige muligheder i forbindelse med et generationsskifte i en virksomhed drevet i selskabsform HD(R) Afgangsprojekt 2015/16 Copenhagen Business School 2016 Forfatter:

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 27. august 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt J.nr. 2007-418-0020 Dato: 17. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 350-359 af 27. august 2007.

Læs mere

Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163

Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163 -1 - Værdiansættelse af unoterede aktier ved generationsskifte TfS 42163 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet fik ved Vestre Landsret medhold i, at en familie ikke kunne gøre

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Generationsskifte og omstrukturering

Generationsskifte og omstrukturering Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag 5.udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det

Læs mere

Generationsskiftemodeller

Generationsskiftemodeller Generationsskiftemodeller v/advokat Hans Henrik Banke Mandag POWERPOINT d. 2.11.2015 (v2) TEMPLATE TITLE A focused subheading Date Generationsskifte et vidt begreb! Virksomheden Formuen Familien Generationsskiftemodeller

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. maj 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 263 Offentligt J.nr. 2007-418-0431 Dato: 27. juni 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 259-265 af 31. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Generationsskifte af et familieejet aktieselskab

Generationsskifte af et familieejet aktieselskab Handelshøjskolen i København Hovedopgave 2013 HD(R) Generationsskifte af et familieejet aktieselskab Af: Jacob Olsen Vejleder: Henrik Nielsen Afleveringsdato: 13.05.2013 Antal anslag: 138.337 Antal sider:

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING DET SKATTERETLIGE GRUNDLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM

Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM - 1 Forældrekøb - værdiansættelse ved overdragelse fra selskab til aktionær værdiansættelse af lejlighed udlejet til barn SKM2013.841.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved

Læs mere

Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Skatteret. Generationsskifte. - af et hovedaktionærselskab til et familiemedlem eller en medarbejder

Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Skatteret. Generationsskifte. - af et hovedaktionærselskab til et familiemedlem eller en medarbejder Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Skatteret Generationsskifte - af et hovedaktionærselskab til et familiemedlem eller en medarbejder Udarbejdet af Vejleder Jesper Qvindebjerg Hedin Anders Holten

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 23 Bilag 4 Offentligt Stine Hindsgaul Hansen Fuldmægtig Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt pr. e-mail til sh@skm.dk med cc til jlv@skm.dk og pskerh@skm.dk.

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1279 af 20/3 2017

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1279 af 20/3 2017 REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1279 af 20/3 2017 Værdiansættelse elastik i metermål Østre Landsret har afsagt en dom om værdiansættelse af anparter til brug for opgørelse af en urealiseret

Læs mere

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død?

Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? - 1 Hvad er skattemæssigt mest fordelagtigt: Overdragelse af aktier og ejendomme i levende live eller ved død? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I foråret 2015 er der sket en markant forringelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

HOLDINGSELSKABET HK ApS

HOLDINGSELSKABET HK ApS HOLDINGSELSKABET HK ApS Skovbrynet 8 8000 Aarhus C Årsrapport 1. oktober 2016-30. september 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/02/2018 Henrik Axel

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning

Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning - 1 Udlodningsbeskatning ved selskabs køb og videresalg til hovedaktionær til handelsværdier og uden tilvirkning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har som SKM2016.633.LSR valgt at offentliggøre

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Generationsskifte af hovedaktionærselskab

Generationsskifte af hovedaktionærselskab Copenhagen Business School Cand.merc.aud Juridisk institut Kandidatafhandling Generationsskifte af hovedaktionærselskab Aflevering: April 2009 Forfattere: Kim Kresten Jacobsen Frank Oxholm Thomsen Vejleder:

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING

GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen GENERATIONSSKIFTE OG OMSTRUKTURERING DET SKATTERETLIGE GRUNDLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte

Læs mere

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR.

Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM SR. 1 Forkøbsret til ejendom til fast pris ejendomsoverdragelse fra selskab til hovedaktionærens bror SKM2009.358.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af

Læs mere

Copenhagen Business School Afgangsprojekt 2015 HD(R) Generationsskifte. Økonomiske & Skatteretslige aspekter

Copenhagen Business School Afgangsprojekt 2015 HD(R) Generationsskifte. Økonomiske & Skatteretslige aspekter Copenhagen Business School Afgangsprojekt 2015 HD(R) Generationsskifte Økonomiske & Skatteretslige aspekter Forfattere Morten Frandsen Simon Enevold Dahl Vejleder Henrik Nielsen Anslag: 118.621 Afleveret

Læs mere

SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS

SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS SAVH STATSAUT. REVISIONS ApS Ringstedvej 71 4000 Roskilde Årsrapport 1. juli 2017-30. juni 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14/12/2018 Michael Hansen

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE I MODELVIRKSOMHEDEN HANS HANSEN

GENERATIONSSKIFTE I MODELVIRKSOMHEDEN HANS HANSEN GENERATIONSSKIFTE I MODELVIRKSOMHEDEN HANS HANSEN 3. AUGUST 2016 PHILIP HILLERSBORG GLØET Vejleder: Marianne Mikkelsen HD. 2 del Regnskab & Økonomistyring Antal normalsider: 52 normalsider / 113.828 anslag

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens

GK AGIO ApS. Årsrapport for CVR-nr Stensballe Strandvej Horsens GK AGIO ApS Stensballe Strandvej 195 8700 Horsens CVR-nr. 26 73 91 95 Årsrapport for 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/03 2016 Gert Kristiansen Dirigent

Læs mere

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg Årsrapport 2012 PHINI Invest ApS Mådevej 15 6700 Esbjerg CVR nr. 32833543 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, 2. 6700 Esbjerg Fremlagt og godkendt på den

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

A-NET ApS. Pilekæret Holte. Årsrapport 1. januar december 2017

A-NET ApS. Pilekæret Holte. Årsrapport 1. januar december 2017 A-NET ApS Pilekæret 14 2840 Holte Årsrapport 1. januar 2017-31. december 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/05/2018 Annette Heick Dirigent Side 2

Læs mere

Johannes Andersen og Søn A/S Vognmandsforretning

Johannes Andersen og Søn A/S Vognmandsforretning Johannes Andersen og Søn A/S Vognmandsforretning CVR-nr. 15 12 44 07 Årsrapport for 2013/14 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 24. februar 2015 Som dirigent:... Jens Chr. Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION j.nr. 2013-7627 December 2013 Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis Beregningsskemaet udfyldes i 2 tempi. Kopi af

Læs mere

V.S. Automatic, Medarbejder A/S

V.S. Automatic, Medarbejder A/S V.S. Automatic, Medarbejder A/S Ormhøjgårdvej 15 8700 Horsens CVR-nr. 31 42 53 28 Årsrapport for 2014/15 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/10 2015 Torben

Læs mere

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).

GH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet). NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles

Læs mere

Vejleder. Henrik Bro. Udarbejdet af. Suzette Hansen. Susanne Rasmussen. Copenhagen Business School

Vejleder. Henrik Bro. Udarbejdet af. Suzette Hansen. Susanne Rasmussen. Copenhagen Business School Vejleder Henrik Bro Udarbejdet af Suzette Hansen Susanne Rasmussen HD(R) Hovedopgave 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Afgrænsning... 3 1.3 Metodevalg... 3 1.4

Læs mere

Generationsskifte. Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98

Generationsskifte. Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98 Generationsskifte Jyllandsgade 30 6400 Sønderborg Tlf. 74 62 61 12 Fax 73 42 09 98 forord Mange virksomhedsejere skal på et tidspunkt tage stilling til generationsskifte af virksomheden. Måske ønsker ejeren,

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7)

Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7) Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7) Beskrivelse af rapporten: Denne rapport anvendes til at udarbejde den eksterne årsrapport for "mindre" selskaber. Rapporten er opstillet med udgangspunkt

Læs mere

HOLDINGSELSKABET JMI AF 15/ ApS

HOLDINGSELSKABET JMI AF 15/ ApS HOLDINGSELSKABET JMI AF 15/1 2009 ApS Sitkagranvej 13 9800 Hjørring Årsrapport 1. oktober 2017-30. september 2018 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/01/2019

Læs mere

Blokwise Holding ApS

Blokwise Holding ApS Blokwise Holding ApS CVR-nr. 34 80 18 43 Årsrapport for 2013/14 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 25. oktober 2014 Som dirigent:... Rasmus Tolstrup Blok Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

BB Holding Hurup ApS CVR-nr

BB Holding Hurup ApS CVR-nr BB Holding Hurup ApS CVR-nr. 28 32 93 26 Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. november 2013. Bent Søgaard Dirigent

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Af advokat Nicolai Thorsted

Af advokat Nicolai Thorsted Af advokat Nicolai Thorsted Kontakt info Andersen Partners Telefon: 76 22 22 22 Fax: 76 22 22 01 www.andersen partners.dk Advokat, Partner Nicolai Thorsted nth@andersen partners.dk Dir. tlf. 76 22 22 60

Læs mere

Exitbeskatning - værdiansættelse af unoterede aktier SKM ØLR

Exitbeskatning - værdiansættelse af unoterede aktier SKM ØLR - 1 Exitbeskatning - værdiansættelse af unoterede aktier SKM2017.200.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 18/1 2017 ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

O2 Rådgivning ApS. Rasmus Østergaards Have 2, 1 tv 8700 Horsens. Årsrapport 1. oktober september 2017

O2 Rådgivning ApS. Rasmus Østergaards Have 2, 1 tv 8700 Horsens. Årsrapport 1. oktober september 2017 O2 Rådgivning ApS Rasmus Østergaards Have 2, 1 tv 8700 Horsens Årsrapport 1. oktober 2016-30. september 2017 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30/12/2017

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

P.O.K. Holding ApS CVR-nr P.O.K. Holding ApS CVR-nr. 21 27 62 35 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20. februar 2014. Per Oddershede Kanstrup Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANSK ENERGI LYS APS CVR-NR ÅRSRAPPORT FOR 2013/14 (3. regnskabsår)

DANSK ENERGI LYS APS CVR-NR ÅRSRAPPORT FOR 2013/14 (3. regnskabsår) DANSK ENERGI LYS APS CVR-NR 33 95 93 62 ÅRSRAPPORT FOR 2013/14 (3. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29 / 12 2014. Claus Overgård Rønnow Dirigent

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Lempelse af generationsskiftebeskatningen

Lempelse af generationsskiftebeskatningen Aarhus 9. juli 2015 Michael Serup Partner T +45 72 27 33 02 mcs@bechbruun.com Sagsnr. 025639-0035 mcs/mcs/aca Lempelse af generationsskiftebeskatningen Skitseforslag fra Vækst i Generationer Netværket

Læs mere

S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen. Generationsskifte. - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering

S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen. Generationsskifte. - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering S0ren Halling-Overgaard og Birgitte S0lvkaer Olesen Generationsskifte - det skatteretlige grundlag ved generationsskifte og omstrukturering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2002 Indhold Kapitel 1. Indledning

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften i erhvervsbetingede generationsskifter

Nedsættelse af bo- og gaveafgiften i erhvervsbetingede generationsskifter Udkast til forslag til lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder) Sendt i høring den 16. december 2016

Læs mere

NYT. Nr. 7 årgang 5 JULI 2008

NYT. Nr. 7 årgang 5 JULI 2008 NYT Nr. 7 årgang 5 JULI 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Kravet om dokumentindsendelse til SKAT er ophævet Lov 2008.527 har ophævet kravet om, at der senest fire uger efter vedtagelsen

Læs mere

GASA GRUPPEN A/S. Årsrapport for 2015

GASA GRUPPEN A/S. Årsrapport for 2015 GASA GRUPPEN A/S Lavsenvænget 1, 5200 Odense V Årsrapport for 2015 CVR-nr. 25 86 42 20 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 3 /5 2016 Torben Mølkjær Dirigent

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Generations-/ejerskifte og økonomiske nøgletal. Kennet Rønfeldt, Virksomhedsrådgiver, Leder LN Mink

Generations-/ejerskifte og økonomiske nøgletal. Kennet Rønfeldt, Virksomhedsrådgiver, Leder LN Mink Generations-/ejerskifte og økonomiske nøgletal Kennet Rønfeldt, Virksomhedsrådgiver, Leder LN Mink Præsentation af LN Mink Ejer-/generationsskifte En rejse, der kræver god rådgivning Processen Før ejerskiftet

Læs mere

Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR.

Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR. - 1 Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM2012.25.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte

Læs mere