Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2010 FOR HØRSHOLM KOMMUNES GEOPOLITISKE OMRÅDE

Transkript

1 Hørsholm Kommune CO 2 -REGNSKAB 2010 FOR HØRSHOLM KOMMUNES GEOPOLITISKE OMRÅDE

2 Version: V1, 29. oktober 2012 Udarbejdet af: RL (kontakt Kvalitetssikret af: DVC, PMP Viegand Maagøe Nr. Farimagsgade København K. Telefon:

3 Resumé til beslutningstagere Hørsholm Kommune har foretaget en opgørelse over CO 2 -udledninger fra hele kommunens geopolitiske område, altså det geografiske område, som kommunen har til ansvar at drive politik for. Det er CO 2 -udledningen fra husholdninger, erhvervsliv og offentlige institutioner, og gælder både aktørernes energiforbrug, transport, arealanvendelse, affald m.m. Opgørelsen skal understøtte den løbende udvikling af kommunens klimapolitik, som bl.a. indeholder et mål om 20 % CO 2 -reduktion fra 2009 til Eftersom der ikke er lavet en CO 2 -opgørelse for kommunen som geopolitisk område i 2009, benyttes i stedet denne opgørelse fra 2010 som basis for reduktionsberegningerne. Denne rapport opgør CO 2 -udledningerne for 2010 til ton. En reduktion i CO 2 - udledningen på 20 % i 2020 svarer til, at den årlige CO 2 -udledning er reduceret med ton CO 2 i Hvis indsatsen deles ud på de tre kommunalbestyrelsesperioder i perioden, skal CO 2 -udledningen reduceres med ton CO 2 per kommunalbestyrelsesperiode eller ton per år. Se Figur 1. Figur 1: Hørsholm Kommunes CO 2 -reduktionsmål på 20 % i 2020 set over de relevante kommunalbestyrelsesperioder Reduktionsmålet gælder for den samlede CO 2 -udledning, så en klimaindsats kan fordeles på sektorer alt efter kommunens prioriteringer. Hvis CO 2 -udledningen øges i nogle sektorer, fx transportsektoren, skal den reduceres desto mere et andet sted. I Figur 2 ses resultatet af CO 2 -opgørelsen for 2010 fordelt på sektorer. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 1

4 0% 0% 1% 2% 0% Total 2010 (CO 2 ) El Fjernvarme 23% 33% Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug 4% Affaldsdeponi og spildevand 37% Arealanvendelse Figur 2: CO 2 -udledning 2010 for kommunens geopolitiske område fordelt på sektorer I rapportens sidste kapitel gives eksempler på mulige CO 2 -reducerende tiltag. Der vises et eksempel på en pakke af tiltag, som giver 20 % CO 2 -reduktion. Formålet med eksemplet er at give en fornemmelse af forskellige tiltags potentiale. Der er ikke foretaget en vurdering af, om eksemplerne er politisk, teknisk eller økonomisk mulige at gennemføre i Hørsholm Kommune. Pakken af tiltag i eksemplet omfatter fx energibesparelser, øget lokal VE-produktion, konvertering af varmekilder, øget genanvendelse af affald, omstilling til VE til procesformål i erhvervslivet, flere elbiler og hybrid-busser, skift i transportmiddelvalg, dyrkning af pileflis til kraftvarmeproduktion og skovrejsning. Endelig peger rapporten på nogle forhold, der kan supplere CO 2 -beregneren som styringsværktøj for en kommunal klimaindsats. Det handler dels om, at trendkurven for CO 2 - udledning i samfundet bør tænkes ind i planlægningen af indsatsområder og dels om, at en række af borgernes, virksomhedernes og institutionernes forbrugsrelaterede aktiviteter ikke regnes med i opgørelsesmetoden, selvom de medfører en betydelig CO 2 -udledning. 2 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

5 Indhold Resumé til beslutningstagere Indledning Metodebeskrivelse Beregningsmetoder Datakilder og -usikkerheder Total CO 2 -udledning El Varme Transport og maskiner Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug Arealanvendelse Affaldsdeponi og spildevand Hørsholm Kommunes mål og initiativer Klimamål Igangværende og planlagte indsatsområder Eksempler på mulige fremtidige indsatsområder Supplement til CO 2 -beregnerens verdensbillede Referencer Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 3

6 1 Indledning Hørsholm Kommune har sat et mål om at reducere CO 2 -udledningen fra hele kommunens geopolitiske område med 20 % i 2020 i forhold til Det indebærer at kommunen engagerer borgere og erhvervsliv inden for kommunegrænsen. CO 2 -regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område opgør de samlede CO 2 - udledninger inden for kommunegrænsen og fordelingen på sektorerne el, fjernvarme, individuel opvarmning og procesvarme, transport og maskiner, industrielle procesemissioner, opløsningsmidler, landbrug, arealanvendelse, affaldsdeponi og spildevand. Den kommunale CO 2 -beregner udgivet af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Kommunernes Landsforening er benyttet ved beregningerne af CO 2 -udledningerne. I dette værktøj indgår en række metodevalg og afgrænsninger, der på forhånd er fastlagt, og som denne opgørelse ikke redegør for i detaljer. Derimod beskrives og vurderes kvaliteten af indsamlede data, suppleret med metodevalg, hvor der er metodefrihed i værktøjet eller afvigelser fra værktøjets metoder. I rapporten sidste kapitel gøres opmærksom på forhold, som bør overvejes, når CO 2 -beregneren benyttes som styringsværktøj for en kommunal klimaindsats. Opgørelsen af CO 2 -udledninger fra kommunens geopolitiske område er tænkt som et værktøj til den frivillige, kommunale klimaindsats, som Hørsholm Kommune har iværksat er det første år, kommunen har foretaget denne type opgørelse, og den er foretaget efter en reproducerbar metode, som kan gentages i løbet af målperioden med henblik på monitorering af klimaindsatsen. Til denne rapport hører det indsamlede sæt af data, leveret i regneark, så også databehandling kan foretages på samme måde og tilsvarende indtastninger kan foretages i CO 2 -beregneren, hvis en tilsvarende opgørelse skal foretages på et senere tidspunkt. Hørsholm Kommune arbejder målrettet for at feje for egen dør og nedbringe CO 2 - udledningen fra kommunen som virksomhed, og vil med den indsats gerne inspirere borgere og erhverv i kommunen til at gøre det samme. Kommunen vil fx gerne gøre noget ved sit elog varmeforbrug, transportformer og indkøbsvaner. Hørsholm Kommune har i den forbindelse udarbejdet et CO 2 -regnskab 2010 for udledningerne relateret kommunens egen drift eller forretningsområde. Der henvises til særskilt rapport for denne opgørelse. Begge CO 2 - regnskaber er udført af Viegand Maagøe i samarbejde med Hørsholm Kommune. 4 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

7 2 Metodebeskrivelse 2.1 Beregningsmetoder Opgørelsen følger de metodemæssige valg truffet i CO 2 -beregneren udgivet af Kommunernes Landsforening og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (herefter benævnt CO 2 - beregneren), og beregningerne er foretaget i dette værktøj for år Det betyder, at opgørelsen er foretaget ud fra et produktionsperspektiv, som opgør drivhusgasser forbundet med fx produktion af varer i Danmark, uanset om varerne forbruges af danskere eller eksporteres. Der tegnes altså et billede af CO 2 udledt inden for kommunegrænsen, fx de lokale virksomheders energiforbrug, den lokale fordeling af brændsler i varmeforsyningen o. lign. Denne tilgang kan være en fordel i en klimahandlingsplan over for lokale aktørers faktiske brug af fossile brændstoffer og konkrete anvendelse af areal. Alternativt kan CO 2 -opgørelser laves ud fra et forbrugsperspektiv, hvor kommunens samlede efterspørgsel på varer og ydelser opgøres uanset hvor de er produceret. Denne tilgang kan være en fordel i en klimahandlingsplans indsatsområde vedrørende skjult CO 2 - udledning i forbindelse med byggematerialer, type og mængde af forbruget af varer, fødevarer og services, potentiale ved genbrug o. lign. Valget mellem produktionsperspektiv og forbrugsperspektiv bør altså uanset valgte tilgang føre til en overvejelse af, hvad den valgte tilgang naturligt peger hen imod af indsatsområder og hvad den ikke peger hen imod, og som derfor bør tages med i overvejelserne i en klimahandlingsplan. Se mere herom i rapportens sidste kapitel. Der henvises generelt til DMU (2009) for CO 2 -beregnerens metodemæssige valg. Hvor CO 2 - beregneren giver mulighed for metodevalg inden for den overordnede ramme, er disse metodevalg beskrevet nedenfor. Her anvises også hvor data er indsamlet fra, hvilket datadetaljeringsniveau, der er valgt og en vurdering af datausikkerheder. 2.2 Datakilder og -usikkerheder Data til beregningerne er så vidt muligt specifikke for Hørsholm Kommune. Nogle af beregningerne er foretaget med data på det mest detaljerede niveau (kaldet Tier 3). De fleste beregninger er foretaget på det næstmest detaljerede niveau (kaldet Tier 2). For enkelte udregninger er data baseret på det mindst detaljerede niveau, nemlig CO 2 -udledning i Danmark nedskaleret til indbyggertallet i kommunen (kaldet Tier 1). I oversigten nedenfor ses data-detaljeringsniveau, datakilder og datausikkerheder for hver beregning. Alle data er fra år 2010 med mindre andet er angivet. Bemærk, at sektorerne er inddelt på samme måde, som FN og EU inddeler sektorer i nationers CO 2 -opgørelser. Denne måde opgør CO 2 fra kilden uanset hvilken aktør, der forårsager udledningen det betyder fx, at sektoren elforbrug viser den samlede CO 2 -udledning for borgere, virksomheder og institutioner. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 5

8 Beregning Data-detaljeringsniveau Datakilder Datausikkerheder (Tier) Generelt Indbyggertal Danmarks Statistik Lille Landbrugsareal Miljøportalen.dk Miljøportalen.dk om data: Arealerne er baseret på de enkelte landmænds indrapportering til Plantedirektoratet i Tallene er ikke fuldkomne og det har ikke været muligt at fastlægge alle arealtyper. Skovbrugsareal Danmarks Statistik Stor. Data fra år 2000 ingen nyere data tilgængelige. El og fjernvarme* Nettab Tier 2 Nordforbrænding Lille Elforbrug VE-elproduktion Tier 2 Baseret på elforbrug. 200 %-metoden er anvendt til allokering af emissioner mellem el og varme ved samproduktion, som antager en varmevirkningsgrad for kraftvarmeanlægget på 200 %. CO 2-beregneren giver mulighed for at anvende denne metode eller alternativt beregne en anlægsspecifik marginal varmevirkningsgrad (sidstnævnte fravalgt pga. datakompleksitet). Begge metoder tilskriver elproduktionen en væsentlig del af miljøpåvirkningen og allokerer alle energitab i produktionen til el, hvilket er i tråd med Energistyrelsens og Danmarks Naturfredningsforenings anbefalinger. Dong Energy (netselskab) Lille Baseret på oplysninger om lokale VE-anlæg. Fjernvarmeforbrug Tier 2 Baseret på fjernvarmeforbrug an forbruger og nettab i det lokale fjernvarmenet. Forbruget er ikke graddagekorrigeret.* Fjernvarmeproduktion Tier 2 Baseret på fordeling af brændsler og 200 %-metoden til allokering af emissioner mellem el og varme. Se kommentarer ovenfor ved elforbrug. Individuel opvarmning og procesvarme Handel og service Tier 2 Baseret på distribueret gasforbrug og leverede mængder olie. Hørsholm Kommune samt Energistyrelsens vindmølleregistrering. Nordforbrænding Nordforbrænding Gasforbrug fra HMN (ene-distributør) Olieforbrug fra samtlige olieselskaber, der leverer til erhverv 6 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område Lille. Solcelleanlæg opført i kommunalt regi leverer ikke strøm til el-nettet, men kun til eget forbrug og er derfor allerede modregnet i elforbruget. Eventuelle ikke-offentlige solcelleanlæg, der leverer til el-nettet er ikke opgjort, men for 2010 vurderes der ikke at være en produktion til el-nettet af betydning. Der var ingen vindmøller registreret i kommunen i Lille Lille Mellem. Dataudtræk på fx CVRnumre i kommunen er ikke nødvendigvis helt retvisende. Der kan også være yderligere salg til erhverv gennem under-

9 Husholdninger Tier 2 Beregningen er baseret dels på data for husholdningernes varmebehov (fjernvarmeforbrug an forbruger ) og dels på en fordeling af opvarmningskilder på husstande i kommunen. Industri Tier 2 Baseret på distribueret gasforbrug og leverede mængder olie. Landbrug og gartnerier Tier 2 Baseret på distribueret gasforbrug og leverede mængder olie. Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Tier 3 Baseret på årsdøgnstrafikken fordelt på vejtype og på fordeling af køretøjer. Togtrafik Tier 2 Baseret på sporlængde i kommunen. Flytrafik Tier 1 Baseret på landsdata og indbyggertal. Skibstrafik Tier 2 Baseret på brændstofsalg ved havn. Fiskeri Tier 2 Non-road have (græsslåningsmaskiner mv.) Ingen aktivitet. Tier 1 Baseret på landsdata og indbyggertal. Non-road industri Tier 2 Baseret på grønt regnskab, truckgas. Non-road landbrug** Tier 3 Baseret på kommunens landbrugsarealer. Se kommentar ang. fordeling af arealer på kategorier i CO 2- beregneren.** Non-road skovbrug Tier 1 Baseret på landsdata og kommunens skovbrugsareal. i kommunen. Nordforbrænding. Danmarks Statistik Beboede boliger efter område, tid og opvarmning Gasforbrug fra HMN (ene-distributør) Olieforbrug fra samtlige olieselskaber, der leverer til erhverv i kommunen. Gasforbrug fra HMN (ene-distributør) Olieforbrug fra samtlige olieselskaber, der leverer til erhverv i kommunen. Årsdøgnstrafik fra trafikmodel (modellering foretaget af Rambøll) Fordeling af køretøjer fra Danmarks Statistik DSB Kundecenter leverandører. Mindre betydning i det samlede regnskab. Lille Mellem. Mindre betydning i det samlede regnskab. Eventuelt forbrug af petroleum, kul og koks er vurderet at være ubetydeligt og ikke opgjort. Mellem. Mindre betydning i det samlede regnskab. Bedst mulige data (Tier 3), da kommunen råder over trafikmodel. Der henvises til forudsætninger i trafikmodellen. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 7 Lille Danmarks Statistik Lille. Kun Tier 1 er mulig i CO 2- beregneren. Beregningen er muligvis underestimeret pga. velstand i kommunen. Rungsted Havn Stor. Dog lille betydning i det samlede regnskab. Rungsted Havn - Danmarks Statistik Nordforbrænding Miljøportalen.dk Danmarks Statistik Industrielle processer Røggasrensning Tier 2 Nordforbrænding Lille Lille Mellem. Der kan være andre virksomheder, der bruger brændstof til non-road end Nordforbrænding, men det vurderes at være begrænset, da der ikke er andre større produktionsvirksomheder (godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5). Miljøportalen.dk om data: Arealerne er baseret på de enkelte landmænds indrapportering til Plantedirektoratet i Tallene er ikke fuldkomne og det har ikke været muligt at fastlægge alle arealtyper. Stor. Data fra år 2000, da ingen nyere data er tilgængelige. Dog ringe betydning i det samlede regnskab.

10 Baseret på anvendt mængde kalk. Opløsningsmidler Opløsningsmidler Tier 1 Baseret på landsdata og indbyggertal. Landbrug Dyr Tier 1 Baseret på antal dyr i kommunen. Landbrugsareal Tier 1 Baseret på arealer i kommunen. Ingen forekomst af organiske jorde i kommunen jf. Miljøportalen.dk (2011) Biogasanlæg Arealanvendelse Etablering af vådområder Ingen biogasanlæg i kommunen. Danmarks Statistik Miljøportalen.dk Ingen etablering af vådområder. Hørsholm Kommune - Parker og lign. Tier 2 Hørsholm Kommune (plejeplan) Vejtræer Tier 2 Hørsholm Kommune (plejeplan) Udstykninger Ingen udstykninger. Hørsholm Kommune Handelsgødning Tier 2 Privat og kommunalt forbrug af handelsgødning baseret på standardtal og oplysning om areal af fodboldbaner, golfbaner, private haver. DMU samt Hørsholm Kommune Kalkforbrug Tier 2 Privat og kommunalt forbrug af kalk baseret på standardtal og oplysning om areal af fodboldbaner, golfbaner, private haver. Spagnumforbrug Tier 2 Privat forbrug baseret på standardtal og areal af private haver. Ingen spagnum på kommunal jord. Ingen gartnerier. 8 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område Lille Lille Miljøportalen.dk Miljøportalen.dk om data: Arealerne er baseret på de enkelte landmænds indrapportering til Plantedirektoratet i Tallene er ikke fuldkomne og det har ikke været muligt at fastlægge alle arealtyper. - - DMU samt Hørsholm Kommune DMU samt Hørsholm Kommune Hegnsrejsning Ingen hegnsrejsning. Hørsholm Kommune - Skovrejsning og afskovning Tier 2 Skovrejsning baseret på areal og type. Ingen afskovning. Miljøportalen.dk, Hørsholm Kommune, Det lokale statsskovdistrikt Hovedstaden og Naturstyrelsen Da data er baseret på skøn, kan der ikke angives en forskel fra forrige til indeværende år, og derfor udregnes hverken et CO 2-optag eller en udledning. Da data er baseret på skøn, kan der ikke angives en forskel fra forrige til indeværende år, og derfor udregnes hverken et CO 2-optag eller en udledning. Lille Lille Lille Generelt stor datausikkerhed. Det kan have en stor betydning i det samlede regnskab. Bemærk: Stående biomasse i etableret skov medregnes ikke (CO 2-mæssig ligevægt ved hugst og skovtilvækst) Skovrejsning: For skovrejsning oplyser Miljøportalen.dk 7 ha skovrejsning incl. juletræer. Afskovning: For afskovning oplyser kommunen og Statsskovdistriktet, at der ikke er ryddet skov. Hugst i

11 Affaldsdeponi og spildevand Affaldsdeponi Tier 1 Baseret på landstal og indbyggertal pr. år tilbage til Alternativ beregning af affaldsdeponi (alternativ til ovenstående beregningsmetode). Denne regnes ikke med i den samlede opgørelse, men præsenteres for at vise spændet i resultater ved begge metoder, se sektoren affaldsdeponi og spildevand, hvor også fravalg begrundes. Tier 2 Baseret på affaldsmængder pr. årti i kommunen. Spildevand Tier 2 Baseret på lokale data fra rensningsanlæg. Tabel 1: Oversigt over data, kilder og usikkerheder i data Indbyggertal tilbage til 1971 fra Danmarks Statistik. Beregnet tilbage til 1960 ved lineær regression. Miljøstyrelsens ISAG-database og Nordforbrændings affaldsstatistik 2006 og Usserød Rensningsanlæg eksisterende skov tæller som nævnt ikke med her. Brændstofforbrug til maskiner til hugst tælles med under non-road skovbrug. Lille. Bemærk dog, at nogle andre kommuner benytter lokale data for specifikke anlæg. Der er ingen deponeringsanlæg fysisk beliggende i kommunen, men kommunens bidrag til affaldsdeponi andre steder er opgjort efter tilsvarende devise som elforbrug mv. Beregningsmetoden kan have en stor betydning i det samlede regnskab. Stor. Beregningen bruges ikke i det samlede regnskab. For 00 erne beregnes en faktor mellem nationale deponerede mængder og kommunens deponerede affald. Faktoren bruges til at udregne kommunens mængder i 1990 erne. Samme mængde anvendes i 1980 erne, 1970 erne og 1960 erne. For alle årtier fordeles mængderne på storskrald, industri, bygge og anlæg og renseanlæg i CO 2-beregneren, da de vurderes at svare til kategorier i Nordforbrændings affaldsstatistik for deponi fra Hørsholm Kommune. Lille. Bemærk dog, at der er tale om data for gennemsnitlig dansk rensningsteknologi kombineret med lokale spildevandsdata. *Ingen graddagkorrektion Det er valgt ikke at graddagekorrigere varmeforbrug (hverken for fjernvarme, naturgas eller fyringsolie), da det for naturgas og fyringsolie til erhverv ikke er muligt at udskille forbruget til opvarmningsformål fra det samlede energiforbrug til opvarmnings- og procesformål og energiforbrug til procesformål skal ikke graddagekorrigeres. Det betyder, at opgørelsen af CO 2 -udledningen er tættere på den faktiske CO 2 -udledning i 2010 men samtidig, at resultatet ikke fair kan sammenlignes direkte med andre år, da varmebehovet til opvarmning varierer fra år til år var en relativt kold fyringssæson, og varmeforbruget i opgørelsen for 2010 er derfor højere end hvis der var graddagkorrigeret. I den lokale CO 2 -emissionsfaktor for fjernvarme er indfyring med biomasse i affaldsforbrændingsanlæg ikke regnet som CO 2 -neutralt, da det vil kræve en nærmere dokumentation af typen af biomasse. Nordforbrænding har oplyst en fordeling af leverede MWh med 9 % produceret på naturgas og 91 % på affald/biomasseaffald. Andelen på 91 % er indtastet som affald i CO 2 -beregneren. CO 2 -emissionsfaktoren for affald er ca. det halve af faktoren for olie pr. energienhed. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 9

12 **Non-road landbrug For beregningen for maskiner i landbruget er kategorier i datasættet tilpasset kategorierne i CO 2 -beregneren som vist nedenfor. Kategorier i CO 2-beregner Kategorier i datasættet fra Miljøportalen.dk Kommentar Vårsæd Vårsæd Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren. Vintersæd Vintersæd Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren. Øvrige arealer Øvrige arealer i datasættet tastes ind under vintersæd i CO 2-beregneren, da vintersæd har en gennemsnitlig værdi for brændstofforbrug pr. ha. Ærter - Ærter findes ikke i datasættet. Raps Raps Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren. Frøgræs Frøgræs Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren. Græs i omdrift Græs i omdrift i datasættet vurderes at have brændstofforbrug pr. ha lignende frøgræs i CO 2-beregneren, da begge afgrødetyper er en slags grøntfoder. Kartofler Kartofler og roer Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren, men værdien er 0 i datasættet. Roer Kartofler og roer Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren, men værdien er 0 i datasættet. Helsæd - Kategorierne passer med hinanden i datasættet og i CO 2-beregneren, men værdien er 0 i datasættet. Grøntafgrøder Majs Majs i datasættet tastes ind under grøntafgrøder i CO 2-beregneren. Grøntsager og andre havekulturer Værdien er 0 i datasættet. Afgræsningsgræs Vedvarende græs Vedvarende græs i datasættet tastes ind under afgræsningsgræs i CO 2- beregneren. - Brak Værdien er 0 i datasættet. - Elefantgræs Værdien er 0 i datasættet. - Energipil Værdien er 0 i datasættet. - Skov Regnes med under non road skovbrug. - Naturarealer Brændstofforbrug vurderes til 0. Tabel 2: Konvertering af kategorier fra datasæt til indtastningskategorier i CO 2 -beregneren inden for non-road landbrug På baggrund af de indsamlede data og DMU (2009) vurderes det, at sektorerne arealanvendelse og affaldsdeponi og spildevand har de største data- og beregningsmæssige usikkerheder. 10 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

13 3 Total CO 2 -udledning 2010 Den totale CO 2 -udledning fra Hørsholm Kommunes geopolitiske område er opgjort til ton i En reduktion på 20 % i 2020 vil derfor svare til, at de årlige udledninger nedbringes, så der i 2020 maksimalt udledes ton CO 2. Sektorer Ton CO 2-e Ton CO 2-e pr. capita El ,44 Fjernvarme ,30 Individuel opvarmning og procesvarme ,76 Transport og maskiner ,75 Industriel procesemission 302 0,01 Opløsningsmidler 368 0,02 Landbrug 707 0,03 Arealanvendelse 382 0,02 Affaldsdeponi og spildevand ,17 Total ,49 Tabel 3: Total CO 2 -udledning i 2010 og sektorernes bidrag Fordeles kommunens CO 2 -udledning på indbyggere bliver udledningen 7,49 ton CO 2 pr. indbygger i CO 2 -beregneren undlader nogle danske fælles CO 2 -udledninger fx fra udvinding af fossile brændsler i Nordsøen, hvorfor udledningerne per person bliver lidt lavere ved denne metode, end hvis Danmarks samlede CO 2 -udslip fordeles per person. Hørsholm Kommunes CO 2 -udledning er præget af, at der stort set ikke er landbrugs- og industriel produktion inden for kommunegrænsen, og vil i de fleste sammenligninger med andre kommuner opgjort ved samme metode per person ofte ligge lidt under gennemsnittet. Kommunen er til gengæld en kommune, som mange pendler igennem, hvorfor transportsektoren bidrager betydeligt. Der gøres opmærksom på, at CO 2 -udledningen opgjort ved produktionsperspektivet generelt er lavere end hvis de opgøres efter forbrugsperspektivet, idet Danmark generelt efterspørger dels flere og mere CO 2 -intensive varer fra udlandet i højere grad end udlandets efterspørgsel på danske varer. Denne tendens vil i Hørsholm Kommunes tilfælde yderligere forstærkes på kommuneniveau, idet Hørsholm Kommune overvejende får fødevarer og varer fra udenfor kommunegrænsen. Udledningen af CO 2 fordeler sig på sektorer som vist i Figur 3 opgjort ved hjælp af CO 2 - beregneren. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 11

14 0% 0% 1% 2% 0% Total 2010 (CO 2 ) El Fjernvarme 23% 33% Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder Industriel procesemission Opløsningsmidler Landbrug 4% Affaldsdeponi og spildevand 37% Arealanvendelse Figur 3: Total CO 2 -udledning fordelt på sektorer På Figur 3 ses det tydeligt, at Hørsholm Kommune er en by-kommune med meget begrænset CO 2 -udledning fra landbrug. Kommunen er en gennemkørselskommune i den forstand, at mange kører igennem kommunen på motorvejen uden at have et egentlig ærinde i selve kommunen, hvilket bidrager til transportsektorens CO 2 -udledning. De største bidrag til CO 2 - udledningen kommer altså fra el, varme og transport, der tilsammen står for 97 % af kommunens CO 2 -udledning. På figuren ses, at elforbruget bidrager med 33 % af CO 2 -udledningen. Fjernvarme bidrager med 4 % mens individuel opvarmning og procesvarme (i praksis naturgas og fyringsolie) bidrager med 37 %. Transport og maskiner bidrager med 23 %. Sektorerne industriel procesemission og opløsningsmidler er ikke målbart i den relative fordeling af CO 2 -udledningen, mens landbrug udgør 1 %. Arealanvendelse er heller ikke målbar i den relative fordeling, mens sektoren affaldsdeponi og spildevand bidrager med 2 %. 12 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

15 3.1 El CO 2 -udledningen fra elforbrug er opgjort til ton i 2010 inklusiv elvarme. CO 2 - udledningen fra elforbrug fordeler sig på forbrugere som vist nedenfor. Elforbrug 2010 (CO 2 ) Industri 3% Landbrug og gartnerier 0% Kommunale institutioner 24% Husholdninger 46% Øvrige offentlige institutioner 1% Handel og service 26% Figur 4: CO 2 -udledning fra elforbrug fordelt på forbrugersegmenter Som det fremgår af Figur 4 er de største forbrugersegmenter af el henholdsvis husholdninger (46 %), handel og service (26 %) og kommunale institutioner (24 %). I CO 2 -beregneren kan elforbruget korrigeres for el, som er produceret på vedvarende energi (VE), og som kommunen mener at have ejerskab til, idet kommunen, dens borgere eller erhvervsliv har haft afgørende indflydelse på opførelsen. Kommunen har ingen vindmøller installeret (Energistyrelsen, 2012), og ifølge kommunen heller ingen biogasanlæg. Kommunen har i 2010 installeret en række solcelleanlæg på kommunale bygninger, men de leverer ikke strøm til elnettet, og deres CO 2 -gevinst er derfor allerede inkluderet ved hjælp af en modregning i elforbruget. 3.2 Varme I varmeforsyningen indgår dels den kollektive fjernvarmeforsyning og dels individuelle opvarmningsformer som naturgas og fyringsolie. Elvarme og varmepumper er opgjort under sektoren el. Træpillefyr, brændeovne, solvarme o. lign. opgøres i den kommunale CO 2 - beregner som CO 2 -neutralt og indgår derfor ikke i CO 2 -udledningerne nedenfor. CO 2 -udledningen fra fjernvarme er opgjort til ton i Fjernvarmen var i 2010 produceret på 91 % affald og 9 % naturgas. CO 2 -udledningen fra individuel opvarmning og procesvarme er opgjort til ton i Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 13

16 I Figur 5 ses CO 2 -udledningen for delt på fjernvarme og individuel opvarmning og procesvarme. Varmeforbrug 2010 (CO 2 ) 10% Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme 90% Figur 5: CO 2 -udledning fra varmeforbrug fordelt på fjernvarme og individuel opvarmning og procesvarme Som det fremgår af Figur 5 står individuel opvarmning og procesvarme for 90 % af CO 2 - udledningen fra den samlede varmeforsyning. Fjernvarme tegner sig for 10 % af CO 2 - udledningen. Til sammenligning står individuel opvarmning og procesvarme for 75 % af det reelle varmeforbrug i MWh mens fjernvarme tegner sig for 25 % af varmeforbruget, hvilket illustrerer olie og naturgas som CO 2 -intensive opvarmningsformer i forhold til kollektiv fjernvarmeforsyning. Husholdninger De to mest dominerende opvarmningsformer for husholdninger er fjernvarme og naturgas. Fordelingen af varmekilder på husstande ses i Tabel 4. Opvarmningsform Antal husstande Antal husstande Antal husstande (CO 2-udledning opgjort under (CO 2-udledning opgjort (CO 2-udledning ikke varme ) under el ) opgjort) Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Elvarme 549 Træpillefyr o. lign. 99 Brændeovne o. 32 lign. Varmepumper 18 Solvarme Ukendt Tabel 4: Opvarmningsformernes fordeling på husstande og angivelse af hvor eventuel CO 2 -udledning er opgjort. Tallene er baseret på data fra Dong Energy hvad angår elvarme og varmepumper og på Danmarks Statistik (2010) for de øvrige opvarmningsformer 14 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

17 Tabellen er ment som et overblik og giver et billede af hvordan husholdningerne er opvarmet, men tallene i tabellen er forbundet med en vis usikkerhed grundet datamaterialet. Erhverv og service Brændslerne naturgas og fyringsolie er opgjort, mens petroleum, kul og koks er vurderet ubetydelige for individuel opvarmning og procesvarme, ikke mindst taget kommunens begrænsede industriproduktion i betragtning. Forbrugerne af naturgas og fyringsolie inden for erhverv og service vil i denne sammenhæng sige alle andre end husholdningerne. Mere specifikt er der i Hørsholm Kommune tale om følgende virksomhedstyper jf. kommunens miljøtilsynsberetning 2010: 1 affaldsforbrændingsanlæg 24 grafiske/maskinsnedker/garageanlæg 16 autovirksomheder 2 renserier 3900 øvrig handel og service, landbrug med ikke-erhvervsmæssigt dyrehold mv. 10 landbrugsejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold Der er altså en stor del af kommunens virksomheder inden for handels- og servicesektoren. 3.3 Transport og maskiner CO 2 -udledningen fra transport og maskiner er opgjort til ton i Maskiner i denne sammenhæng er non-road-køretøjer, fx gastrucks til intern brug på virksomheder, græsslåmaskiner, motorsave til brug ved parkarbejde mv. Knallerter 0% Motorcykler 0% Tog 1% Lastbiler 20% Skibe 1% Fly 2% Transport og maskiner 2010 (CO 2 ) Busser 5% Fiskeri 0% Non-road industri 8% Non-road landbrug 0% Non-road skovbrug 0% Non-road have/hushold 3% Varebiler 15% Personbiler 45% Figur 6: Fordeling af CO 2 -udledning fra transport og non-road-køretøjer På Figur 6 fremgår det, at den største CO 2 -udledning generelt kommer fra vejtransporten (personbiler, varebiler, lastbiler, busser, knallerter og motorcykler). Tilsammen bidrager vej- Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 15

18 transport med ca. 86 % af CO 2 -udledningen fra transport og maskiner. Det største bidrag til CO 2 -udledningen udgøres af personbiler (45 %), efterfulgt af lastbiler (20 %), varebiler (15 %) og non-road industri (truckgas) (8 %). 3.4 Industriel procesemission CO 2 -udledningen fra industriel procesemission er opgjort til 302 ton i I denne sektor indgår en række udvalgte, særligt CO 2 -udledende processer, hvoraf der i Hørsholm Kommune kun er bidrag fra én af disse processer, nemlig røggasrensning med kalk på kraftværker. 3.5 Opløsningsmidler CO 2 -udledningen fra opløsningsmidler er opgjort til 368 ton i Landbrug CO 2 -udledningen fra landbrug er opgjort til 707 ton i Inden for landbrugssektoren kan der udledes drivhusgasser som følge af dyrs fordøjelsesproces, i forbindelse med gødningslagre, udbringning af gødning på marker, afgrøderester på marken samt nedbrydning af organisk materiale i jorden, særligt fra organiske landbrugsjorde (DMU, 2009). I Hørsholm Kommune er der kun landbrugsdrift i meget begrænset omfang, og disse landbrug kan bedst karakteriseres som hobby-landbrug med heste, får m.v. Der er jf. kommunens miljøtilsynsberetning 2010 et antal ejendomme med ikkeerhvervsmæssigt dyrehold og 10 ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold. Ingen af dem skal søge om miljøgodkendelse efter husdyrloven, hvilket indikerer drift med lav miljømæssig intensitet. CO 2 -udledningen fra denne sektor er derfor lav i kommunen, især fordi der ikke holdes svin, kun få køer, og ingen forekomst af organiske landbrugsjorde. Nedenfor ses en oversigt over det anslåede antal dyr og landbrugsareal. Dyr Antal Heste 104 Kvier 12 Tyre og tyrekalve 6 Ammekøer 12 Får 96 Geder 6 Dådyr 35 Arealer Ha Vintersæd 169 Vårsæd 88 Raps 43 Majs 1 Frøgræs 8 Græs i omdrift 101 Øvrige arealer 12 Vedvarende græs 105 Tabel 5: Dyr og landbrugsarealer Typen og antallet af dyr samt typen og størrelsen af landbrugsarealer i kommunen har indflydelse på CO 2 -udledningen fra sektoren landbrug. 16 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

19 3.7 Arealanvendelse Netto-CO 2 -udledningen fra arealanvendelse er opgjort til 382 ton i Kortlægningen af CO 2 for arealanvendelse adskiller sig fra de øvrige sektorer, idet der potentielt kan forekomme både CO 2 -udledninger og CO 2 -optag. CO 2 -udledninger kan forekomme i forbindelse med rydning af skovområder, buske, træer mv., dræning af vådområder, udstykning af parcelhusgrunde til bebyggelse samt kalkning og gødning af fodboldbaner, haver mv. CO 2 -optag i plantemateriale kan forekomme ved skovrejsning, etablering af vådområder, beplantning af træer og buske på parkarealer og vejtræer. CO 2 -udledning og -optag i stående biomasse i eksisterende skov indregnes ikke jf. KL s kommunale CO 2 -beregner. Den antager, at eksisterende skov er i CO 2 -mæssig ligevægt, da CO 2 -udledning ved udtynding af skoven svarer til CO 2 -optag ved skovens naturlige vækst (DMU, 2009). Der har ikke fundet etablering af vådområder eller udstykninger sted i Det har ikke været muligt at få data detaljerede nok til at kortlægge CO 2 -udledning og -optag i forbindelse med træer og buske i parker samt vejtræer, ej heller for rejsning af hegn og andre småbiotoper. Der forekommer CO 2 -udledning som følge af gødning og kalkning af fodboldbaner, golfbaner og private haver beliggende i kommunen samt spagnumforbrug i privat regi. Der forekommer CO 2 -optag som følge af 7 ha skovrejsning i kommunen i Det meste af skovarealet i kommunen er statsejet fredsskov. Det hugges hvert 4. år, men der forekommer ikke rydning af skov (deforestation). Hugst i skoven tæller ikke med, da stående biomasse i eksisterende skov antages at være i CO 2 -mæssig ligevægt som nævnt ovenfor. CO 2 -udledningen, CO 2 -optaget og den samlede netto-udledning vises i Figur Arealanvendelse 2010 (t CO 2 ) CO2 (t) CO2-udledning CO2-optag Netto-CO2-udledning -200 Figur 7: CO 2 -udledning og -optag fra arealanvendelse og den samlede netto-udledning Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 17

20 CO 2 -udledningen er på ca. 509 ton, mens CO 2 -optaget er på ca. 127 ton. Det giver en netto- CO 2 -udledning på ca. 382 ton. 3.8 Affaldsdeponi og spildevand CO 2 -udledningen fra deponi og spildevand er opgjort til ton i I forbindelse med affald opgøres metan-udslip fra deponier og i forbindelse med spildevand opgøres udslip af metan og lattergas fra spildevandsprocesser og fra udløbsspildevand (DMU, 2009). Drivhusgasserne omregnes til CO 2 -ækvivalenter. CO 2 -udledningen fra deponi er på ton, mens CO 2 -udledningen fra spildevand er 526 ton. For deponi er beregningen foretaget på det mindst detaljerede niveau (Tier 1) i CO 2 - beregneren, mens der for spildevand er benyttet CO 2 -beregnerens mest detaljerede niveau til udregning af CO 2 -dledning fra spildevand (Tier 2). CO 2 -udledningen fra deponi er beregnet på baggrund af nationale udledninger fra deponi og indbyggertallet i Hørsholm Kommune tilbage til 1960, da nedbrydningsprocessen foregår over tid, og de foregående års deponerede mængder affald også giver udslip. Resultatet på ton CO 2 er dog højt i sammenligning med andre kommuner, der har mulighed for at anvende anlægsspecifikke data. Derfor er der foretaget en alternativ beregning af CO 2 -udledningen fra deponi, nemlig på baggrund af deponerede affaldsmængder fra kommunen tilbage til 1960 (CO 2 -beregnerens Tier 2). Dette giver en CO 2 -udledning på ton i 2010 (til sammenligning med de ton). Der er dog store usikkerheder forbundet med data for den alternative beregning, idet nationale affaldsmængder er udtrukket fra Miljøstyrelsens ISAG-database og sammenholdt med Nordforbrændings affaldsstatus 2006 og 2010, og derfor er denne alternative metode ikke brugt i resultatet. Brændbart affald regnes med under sektoren fjernvarme. 18 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

21 4 Hørsholm Kommunes mål og initiativer 4.1 Klimamål Hørsholm Kommunes mål er en CO 2 -reduktion på 20 % i 2020 i forhold til (Hørsholm Kommune, 2009). Det svarer til at nedbringe de årlige udledninger med ton CO 2 i perioden. CO 2 -reduktionsmålet er et politisk fastsat mål, og kommunalbestyrelsen har mulighed for at drive en grøn omstilling af lokalsamfundet. Hvis indsatsen deles ud på de tre kommunalbestyrelsesperioder i målperioden, skal CO 2 -udledningen reduceres med ton CO 2 per kommunalbestyrelsesperiode eller ton per år. Figur 8: Tidslinje over Hørsholm Kommunes CO 2 -reduktionsmål på 20 % i 2020 Hørsholm Kommune har desuden sat et politisk mål om på sigt at blive en CO 2 -neutral kommune (Hørsholm Kommune, 2009). 4.2 Igangværende og planlagte indsatsområder Hørsholm Kommunes igangværende og planlagte initiativer for CO 2 -reduktion er beskrevet i Klimapolitik 2009 (Hørsholm Kommune, 2009). Følgende initiativer indgår blandt andre i klimapolitikken: Antallet af cykelture er fordoblet frem til 2018 Fremme fjernvarmeforsyningen fra Nordforbrænding i bynære områder Fremme alternativer energikilder (fx solvarme, jordvarme og vindenergi) mest muligt, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt Benytte fysisk planlægning En ny Energiplan foreligger inden årsskiftet 2010/2011 Krav til energiforbruget i nybyggerier i 2010 Etablering af mindst 2 demonstrationsprojekter med vedvarende energi inden udgangen af 2012 Informere bygherrer om klimarigtigt byggeri Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 19

22 Sætte energiforbrug og besparelser på dagsordenen i samarbejde med borgere, erhvervsliv og organisationer 2 af kommunens byggerier skal være mindst lavenergiklasse 1 inden år % af alle skoleelever fra 3. klasse går eller cykler i skole i 2012, hvis de har mindre end 5 km Kommunen anskaffer de første 5 elbiler inden 2014 Forøgelse af antallet af passagerkilometer i offentlig transport inden 2013 Adfærdspåvirke unge samt virksomheder i kommunen Materielgården er CO 2 -neutral Hørsholm Kommune vil gøre status over initiativerne ved udgangen af Eksempler på mulige fremtidige indsatsområder Den kommunale CO 2 -beregner giver mulighed for at beregne den potentielle CO 2 -reduktion af forskellige tiltag. På den måde kan en kommune sammensætte en pakke af tiltag og få et overblik over, hvor meget tiltagene bidrager til realisering af et givent mål. I tabellen nedenfor vises et eksempel på en pakke af tiltag, der bringer Hørsholm Kommune i mål med de 20 % CO 2 -reduktion ifølge beregninger lavet ved hjælp af den kommunale CO 2 -beregner. Det er vigtigt at understrege, at der blot er tale om et eksempel på en sammensætning af tiltag. Formålet med eksemplet er at give en fornemmelse af det nødvendige omfang af tiltag i målperioden ikke at anbefale bestemte tiltag eller en bestemt kombination af tiltag. Det er ikke vurderet, om tiltagene i eksemplet er politisk, teknisk eller økonomisk mulige at gennemføre i Hørsholm Kommune. Sektor Eksempler på indsatsområder CO 2- reduktion (ton pr. år) El Etablering af m2 solceller ved nettilsluttede el-forbrugere -854 El-besparelser i husholdninger (tilbagebetalingstid 0-4 år) El-besparelser i den offentlige sektor (tilbagebetalingstid 0-4 år) El-besparelser inden for handel & service og industri (tilbagebetalingstid år) Etablering af 8 MW vindmølle-kapacitet på land Fjernvarme og affald t yderligere indsamling af den biologiske affaldsfraktion i husstande (til biogas og kompostering) -38 Individuel opvarmning og procesvarme t yderligere genanvendelse af plastemballage, metal og glas -60 Konvertering til varmepumper af MWh fra nuværende individuel opvarmning uden for fjernvarmeforsyning Etablering af m2 solfanger ved varme-forbrugere uden for -179 fjernvarmeforsyning Varme- og brændsels-besparelser inden for individuel opvarmning og procesvarme i handel & service, industri, den offentlige sektor og landbrug (tilbagebetalingstid 0-2 år) Varme-besparelser i husholdninger (tilbagebetalingstid 0-4 år) Transport og maskiner 3 % af transporten flyttes fra personbil til tog (halvdelen), bus (en -457 fjerdedel) og cykling (en fjerdedel) 2 mio. km med benzinbil erstattes af elbiler km med tung dieseltransport erstattes med hybridteknologi -27 (el og diesel) Landbrug Dyrkning af 80 ha pileflis til kraftvarmeproduktion Etablering af efterafgrøder på 80 ha landbrugsjord -64 Forbedret kvælstofudnyttelse ved placering af gødning til 80 ha -1 vårafgrøder Arealanvendelse Skovrejsning af 50 ha løvskov -664 Total reduktion i 2020, t CO 2 Total reduktion i 2020, % Tabel 6: Eksempel på pakke af tiltag, som giver 20 % CO 2 -reduktion 20 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

23 CO 2 -beregneren regner separat på hvert tiltag, og tager derfor ikke højde for deres eventuelle indvirkning på hinanden. Det kan betyde, at der i praksis skal iværksættes flere tiltag for at nå målet, da nogle af tiltagene måske har overlappende effekter. Ovenstående indeholder tiltag, som CO 2 -beregneren giver mulighed for at regne på. Derudover kan der som indsatsområder fx peges på: Omstilling til VE til procesformål i erhvervsvirksomheder, hvor staten aktuelt forbereder en støtteordning. Ligeledes kan virksomheder med stort rumvarmeforbrug kunne opnå store afgiftsbesparelser ved at omlægge til fyring med biomasse (virksomheder uden for fjernvarmeforsyningsområder). Det kunne fx være nogle af kommunens autovirksomheder, garageanlæg mv. Udbygning af fjernvarmenettet, fx for mindre erhvervsvirksomheder (se i øvrigt vurderinger og anbefalinger i rapporten Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt (Rambøll, 2011)) Demonstration af klimavenlig livsstil, fx ved showcase af bolig med høj energieffektivitet, holdbart inventar og klimavenlige byggematerialer samt kampagner, der retter sig mod borgeres, virksomheders og institutioners indkøbsvaner og efterspørgsel på produkter og ydelser Eksemplerne på indsatsområder siger ikke noget om, hvorvidt det er EU, den danske regering, regionen, kommunen eller private aktører, der initierer projektet og det er også underordnet. Hørsholm Kommune har med sin målsætning tilkendegivet, at kommunen vil bidrage aktivt til at nå de 20 % reduktion, og sikre, at mindst 20 % reduktion finder sted netop i Hørsholm Kommune, bl.a. ved at sørge for, at nationalpolitiske initiativer også implementeres i Hørsholm Kommune. 4.4 Supplement til CO 2 -beregnerens verdensbillede Hvis den kommunale CO 2 -beregner benyttes som styringsværktøj i en kommunale klimaindsats, er det vigtigt at være opmærksom på nedenstående faktorer og sørge for, at der bliver taget højde for dem i valget af indsatsområder. Trend for CO 2 -udledningen: CO 2 -opgørelsen for et enkelt år siger ikke noget om, hvorvidt trenden for CO 2 - udledningen er stigende eller faldende. Derfor kan man ikke vide, om man når i mål eller overopfylder målet ved blot at sammensætte en pakke af tiltag, der giver en CO 2 -reduktion svarende til forskellen mellem basisåret og målåret i Hørsholm Kommunes tilfælde ton (uddybes herunder). Klimabelastningen fra vareforbrug mv.: CO 2 -beregneren peger på en type tiltag, der er mulige at regne på. Det betyder, at der er langt flere tekniske tiltag foreslået, end der er tiltag rettet mod valg og brug af produkter. Samtidig opgøres CO 2 -udledning fra fødevarer, vareforbrug og materialer ud fra et produktionsperspektiv, hvilket vil sige, at kommunens aktørers efterspørgsel på disse goder ikke er afspejlet til fulde i CO 2 -beregneren. Afhængig af kommunens politik på området kan det være relevant at supplere med initiativer der påvirker kommunens, erhvervslivets og borgernes globale efterspørgsel. Det kunne fx være initiativer inden for valg af byggematerialer, forbrugsvarer og fødevarer (uddybes herunder). Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 21

24 Trend for CO 2 -udledningen Målet om en 20 % CO 2 -reduktion i 2020 svarer til, at CO 2 -udledningen skal reduceres med ton i forhold til I princippet kan der altså sammensættes en pakke, der tilsammen giver disse reduktioner. Men hvis trenden for CO 2 -udledningerne er stigende, skal der reduceres mere. Omvendt, hvis trenden er faldende, er reduktionsbehovet mindre. Se Figur 9. ton CO BAU? -20 % Figur 9: Principskitse af CO 2 -reduktionsmål og trend for CO 2 -udledning år Der foreligger ikke nogen gennemregnet fremskrivning af udledningerne i Hørsholm Kommune i 2020, og derfor kan figuren kun tegnes som en principskitse. Den røde trendkurve, business-as-usual, viser, at hvis CO 2 -udledningen i Hørsholm Kommune er stigende, skal der sættes ekstra initiativer i gang foruden dem, som nedbringer CO 2 -udledningen til ton i 2020 (for at opnå en 20 % reduktion fra 2010-niveau). Det kan altså være en fordel at vide, om udgangspunktet er, at kurven skal knækkes eller, om en allerede god udvikling skal accelereres. På transportområdet har der fx historisk set været en stigning i CO 2 - udledningen (DMU, 2010). Fremskrivning eller scenarieudvikling af CO 2 -udledningen i Danmark foretages fx af Energistyrelsen, DCE (tidl. Danmarks Miljøundersøgelser), Concito og Det Økonomiske Råd. Disse bruger ikke samme forudsætninger vedrørende den økonomiske vækst i samfundet, energiprisudviklingen og udmøntningen af energiforliget af 22. marts 2012 samt en kommende klimalov i 2013, som alle har en betydning i en fremskrivning af CO 2 -udledningen. Hvis kommunen ønsker at foretage en lokal fremskrivning, skal der altså vælges en række betydelige forudsætninger. Den pt. ukendte trend for CO 2 -udledningen i Hørsholm Kommune understreger behovet for en løbende monitorering af indsatsen, fx via en CO 2 -opgørelse for hver kommunalbestyrelses-valgperiode. 22 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

25 Klimabelastningen fra vareforbrug Afhængig af kommunens politik på området kan det være relevant at supplere med initiativer over for borgere, private virksomheder og institutioner, som adresserer fx valg af fødevarer, byggematerialer og forbrugsvarer. Initiativer som fremmer en grønnere kostsammensætning, mere klimavenlige byggematerialer samt genbrug og reparation af ting og tøj mv. vejer tungt i den enkelte borgers, virksomheds og institutions globale klimafodaftryk. Grunden til, at CO 2 -beregnerens opgørelse og virkemiddelberegner ikke indregner disse aspekter til fulde er, at CO 2 -udledning fra produktionen af fødevarer, varer og service er opgjort ud fra et produktionsperspektiv. Det betyder, at kommunens CO 2 -regnskab udelukkende omfatter udledninger inden for kommunens grænser uanset om efterspørgslen måtte ligge uden for kommunens grænser. Samtidig tæller CO 2 -udledninger uden for kommunens grænser ikke med, uanset om de måtte skyldes en efterspørgsel inden for kommunens grænser. Alternativt kan man anskue CO 2 -udledninger ud fra et forbrugsperspektiv, hvor man opgør borgere, virksomheder og institutioners efterspørgsel på varer og ydelser, og beregner CO 2 - udledningerne ud fra efterspørgslen uanset hvor udledningerne finder sted. For en gennemsnitsdansker fordeler CO 2 -udledningen sig, opgjort ud fra forbrugsperspektivet, på hovedområder som vist i Figur % 18% El, fjernvarme, olie, benzin Produkter, rejser, service Mad 65% Figur 10: Fordeling af CO 2 -udledning pr. dansker opgjort ved forbrugsperspektivet (Concito, 2010) Forskellen i anvendelsen af de to tilgange er, at der ved forbrugsperspektivet fås en højere CO 2 -udledning for kommunen og desuden at en større andel af udledningerne knyttes til vores forbrug af varer, rejser og serviceydelser. Dette skyldes, at danskere efterspørger mere CO 2 -intensive varer og ydelser, end de varer og ydelser, som udlandet efterspørger fra Danmark. Med forbrugsperspektivet tager man ansvar for egen efterspørgsel, mens man med produktionsperspektivet tager ansvar for egen produktion. Og eftersom danskerne har en forholdsvis CO 2 -tung efterspørgsel, mens der ikke er særlig meget CO 2 -tung produktion inden for Danmarks grænser, har perspektivet stor betydning for regnskabets udfald. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 23

26 Rent praktisk kan en kommune, der benytter den kommunale CO 2 -beregner (og dermed produktionsperspektivet) som styringsværktøj, derfor supplere listen af foreslåede tiltag med initiativer, der adresserer borgernes, virksomhedernes og egne institutioners efterspørgsel, fx mængden og typen af varer, fødevarer, bygge- og anlægsmaterialer mv. 24 Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område

27 Referencer Concito. (2010). Forbrugerens klimapåvirkning. Danmarks Statistik. (2010). BOL105 Beboede boliger efter område, tid og opvarmning. DMU. (2010). CO2-udledningen i Danmark og resten af verden. Hentet fra _verden/ DMU. (2009). Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. Energistyrelsen. (2012). Stamdataregister for vindmøller. From moeller/sider/forside.aspx Hørsholm Kommune. (2009). Klimapolitik. Rambøll. (2011). Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt. Viegand Maagøe CO 2-regnskab 2010 for Hørsholm Kommunes geopolitiske område 25