PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg?

Transkript

1 PRÆSENTATION AF DE TO DAGE Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg?

2 KOLLEGIAL OBSERVATION OG RESPONS Åbner undervisningsrummet for kollegaer og giver mulighed for samarbejde i teamet, videndeling og vidensopbygning. Skaber rum for udveksling og udvikling i kollegial fortrolighed, og opøver deltagernes didaktisk dialogkompetencer

3 LÆRINGSMÅL FOR KURSET Viden om at være velkomne i hinandens undervisning med det formål at lære af hinanden og udvikle læringsrum. Observation og feedback metoder som kan benyttes systematisk til fælles kontinuerlig udvikling af organisationen, som et fagligt fællesskab, herunder udvikling af fagdidaktik og nye læringsformer At få gode metoder til at håndtere systematisk og faglige drøftelser

4 DE TO DAGE undersøge og udforske hvad der kan være på spil når voksne lærer fokusere på anerkendende kommunikation, når kolleger skal lære - sammen anvende didaktisk reflekterende samtaler med henblik på læring i kollegiale kontekster fx gennem aktionslæring konkret træning af andre metoder til kollegial supervision

5 DEF. KOLLEGIAL OBSERVATION OG SUPERVISION Kollegial observation: Kollega invitere ind til et felt, som man ønsker at forbedre eksempler på det? Kollegial respons: Kollega giver sin refleksion over det der er blevet set på eksempler på det Kollegial supervision: Hvor den mere erfarne kollega eller specialisten supervisere den mindre erfarne kollega. Den mindre erfaren har brug for at høre den mere erfarendes refleksion. den coachende/motiverende samtale

6 KOLLEGIAL OBSERVATION OG SUPERVISION KOMPETENCEUDVIKLING PÅ EN ANDEN MÅDE. Nogle hypoteser Den enkelte lærer skal i hver eneste situation selv være med til at etablere et læringsrum for eleverne/ elevens læringsmål? Dette kræver andre kompetencer end kun at være god til at formidle et fag

7 KOLLEGIAL OBSERVATION -O- 1. år Kære Inga og Lasse I morgen kunne jeg godt tænke mig at få supervision på nedenstående didaktiske udfordring: Supervisionsemne: De didaktiske udfordringer man møder, når man overtager en klasse fra en anden lærer og kommer lidt skævt fra start. Helt konkret drejer det sig om klasse X, som i mine øjne har en dårlig arbejdsmoral både ifht daglig lektielæsning, koncentration i timerne og de skriftlige afleveringer. Jeg har forsøgt mig med forskellige tiltag men indtil nu uden den store succes, og jeg har tendens til at blive irriteret på dem. Jeg har dem i 2. lektion i morgen, hvor jeg forsøger mig med endnu et tiltag. Spørge hvem der ikke har læst, sende ikke forberedte elever ud for at læse samt lave en kort skriftlig quiz om dagens lektie og etablere faste grupper, de arbejder i. Desuden får de udleveret ny skriftlig opgave med helt klare regler for hvordan de skal afleveres, og hvad der sker, hvis ikke de følger reglerne. Case Fra PP af Lene Tortzen Bager & Ditte Nørtoft Nielsen

8 FORMÅL OG MÅL MED FORMIDDAGEN FORMÅL At genbesøge læringsrummets psykologi og nogle af dets forståelser og dynamikker MÅL At reflektere over egne forforståelsers betydning for konkrete handlinger og valg af handlinger i egen pædagogisk-didaktiske praksis. ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

9 Gå sammen med én anden og fortæl om følgende i 5 minutter: Tænk på en gang hvor du virkelig lærte noget, som du tog med dig videre og som præger dig i dit professionelle virke i dag. Hvad var det særligt betydningsfulde? Skriv stikord ned mens den anden fortæller SKIFT EFTER 5 MINUTTER

10 NEDSLAG Lærende Observation Se Lytte Respons

11 Et historisk vue over lærings- og udviklings-psykologiske tilgange i det 20. årh. Pavlov,S kinner Piaget Vygotsky, Leontjev Bateson m.fl Mezirow, Brookfield m.fl Behaviorisme Kognitivisme Virksomhedsteori Systemisk læringsteori Humanistisk psykologi Situeret læring I praksisfællesskaber Transformativ læring Maslow, Rogers m.fl. Psykoanalyse/Psykodynamik Freud m.fl. Lave og Wenger ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

12 LÆRINGSFORSTÅELSER ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

13 MODSTAND MOD LÆRING ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

14 PSYKOLOGI OG DYNAMIK I LÆRINGSRUMMET Undervisning og læring øver indflydelse på personen selv, relationen til omgivelserne og evt. livsformen. Undervisning og læring er socialiserende, identitetsskabende og -udviklende der er (nogle gange) tale om identitets-revision Undervisning og læring kan være kriseskabende Det kan være ubehageligt at skulle revidere opfattelser, overbevisninger og holdninger Læring er derfor en risikabel affære. ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

15 LÆRING, MODSTAND OG FORSVAR, ILLERIS (1) Fejllæring/utilsigtet læring som følge af utilstrækkelige forudsætninger, fx manglende koncentration, misforståelser, uhensigtsmæssig kommunikation, uhensigtsmæssigheder i læringskonteksten ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

16 LÆRING, MODSTAND OG FORSVAR, ILLERIS (2) Forsvar mod læring som en nødvendighed fordi mængden af påvirkninger langt overskrider hvad den enkelte kan overkomme at tage til sig. 3 hovedtyper: 1) Hverdagsbevidsthed, som et halvautomatiseret og selektivt forsvar mod mængden af impulser til læring og udvikling vi møder i vores dagligdag 2) Et psykisk forsvar både mod den stadige strøm af forandringer vi udsættes for og fx væsentlige uønskede ændringer i den enkeltes livssituation som mobiliserer et mere omfattende og dybtgående identitetsforsvar samt ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

17 LÆRING, MODSTAND OG FORSVAR, ILLERIS (3) 3) et forsvar mod oplevelsen af magtesløshed eller fx mere konstruktive reaktioner som indebærer udvikling af mere sammenhængende og kompleks forståelse og andre måder at forholde sig på (fx af transformativ karakter). Modstand mod læring/psykisk modstand mobiliseres i sammenhænge og situationer, der opleves som uacceptable. Kan være af både bevidst og ubevidst karakter, er ofte det sidste. Kan ses som modstandspotentiale, og kan som sådan anses for at være en drivkraft til læring og personlig-faglig udvikling. ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

18 LÆRINGSFORSTÅELSER. REFLEKSION I TRIOER MED POETISK ISLÆT. Find sammen med to andre. Interview hinanden om jeres læringsforståelser efter tur. Fordel jer som hhv fokusperson, interviewer og poet. Poeten skriver undervejs et digt, som indfanger fokuspersonens læringsforståelse Poeten læser sit digt op afslutningsvist. Hvert interview inkl. digt tager 12 min. Herefter skifter I positioner. ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

19 KOMMUNIKATION

20 MODSTAND EKSISTERER IKKE. - ET SOCIALKONSTRUKTIONISTISK/POSTRUKTURALISTISK PERSPEKTIV Forbehold - fravær af mening/begribelse (autopoiese) Et problem der konstrueres gennem sproget og ikke som en objektiv størrelse. Hvor der er magt, er der også altid modmagt (Foucault) Narrativt set kan en fx følelse af fiasko også betragtes som en modstandshandling mod at lade sig disciplinere af den dominerende kulturs idealer og foreskrevne normer (frit efter Holmgren, 2006). ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

21 HVORDAN? Hvordan kan man observere og hvad skal man se efter? Hvordan kan man få Læren til at være lærende i egen praksis og gøre det til et fælles anliggende? Hvordan kan man lytte aktivt? Hvordan kan man samtale supervisere /give respons så Læren fortsætter med at være lærende i egen praksis Hvordan kan man anvende supervisionen, sådan at man justere sin praksis?

22 DIALOGISK RUMVANDRING. Skift imellem tale - og lyttepositioner. Hvad er modstand i din forståelse? Hvordan kobler din forståelse af modstand sig til din læringsforståelse eller andre af dine forståelser? Hvordan arbejder du med baggrund i din læringsforståelse - konkret med modstand i læringsrummet? Kom gerne med eksempler. Hvilke fagligt-personlige kompetencer hos dig selv får du øje på, at du har? Hvor er der måske stadig plads til forbedring? ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

23 FROKOST LITTERATUR FOR INTERESSEREDE. Holmgren, Allan (2006): Identitet som historier. I forordet til: White, Michael. Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag, København Illeris, Knud (2006): Læring. Roskilde Universitets Forlag. Løgstrup, K. E Den etiske fordring. Gyldendal, København Nørlem-Sørensen, H. og Marstal, H.: Modstand som meningsfuld handling. I: Nejst Jensen, C. (2006): Voksnes læringsrum. Billesø og Baltzer. Morgan, Alice (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag, København Pearce, W. Barnett (2007): Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk psykologisk Forlag, Danmark ADJUNKTFORLØB - LÆRINGSRUMMETS PSYKOLOGI - NOVEMBER 2014

24

25 CASE Helt konkret drejer det sig om klasse X, som i mine øjne har en dårlig arbejdsmoral både ifht daglig lektielæsning, koncentration i timerne og de skriftlige afleveringer. Jeg har forsøgt mig med forskellige tiltag men indtil nu uden den store succes, og jeg har tendens til at blive irriteret på dem. Jeg har dem i 2. lektion i morgen, hvor jeg forsøger mig med endnu et tiltag. Spørge hvem der ikke har læst, sende ikke forberedte elever ud for at læse samt lave en kort skriftlig quiz om dagens lektie og etablere faste grupper, de arbejder i. Desuden får de udleveret ny skriftlig opgave med helt klare regler for hvordan de skal afleveres, og hvad der sker, hvis ikke de følger reglerne.

26 OPGAVE. 5 min refleksion skriv ned hvordan du tænker du kan give supervision. Drøft det i din gruppe og lave en oplistning af tre gode tiltag til handlinger.

27 LÆRENDE Teorien bag bestemmer vore handlinger i praksis: Læringsforståelser. Erfaringer med og måske tavse - grundantagelser om læring koblet til aktuel professionel praksis

28 MUNK /

29

30 POINTER AT VÆRE LÆRENDE

31 OBSERVERE Hvad mener vi med at se? Hvordan gør man observation?

32 HVAD SER VI PÅ?

33 METODER TIL OBSERVATION Hvad er en observation? Observationer er iagttagelser af, hvordan mennesker handler og interagerer i forskellige sammenhænge og situationer på dét konkrete tidspunkt og sted, hvor situationerne udspiller sig. Fokus er på direkte at aflæse og observere træk ved konkrete situationer, herunder personers interaktion med det sociale eller materielle miljø

34 DIDAKTIK Almen didaktik: Hvordan er læreren i kontakt med eleverne i forhold til elevernes og den enkelt elevs læring. Progression i forhold til den enkelt elevers læring - Fagdidaktik: Hvordan er læreren i kontakt med faget i forhold til formidling af stoffet. Progression i forhold til fag og læringsmål. 'Fagdidaktik er en uomgængelig nødvendighed, hvis man vil styrke færdigheden i at undervise i et fag. Men en fagdidaktik kan kun udfolde sig på den baggrund, som almendidaktikken sætter. Svend Erik Nordenbo

35 Elever Stof Lærer

36 OBSERVATIONSPUNKTER Den faglige kompetence er lærerens faglige viden om faget. En høj faglig viden leder til en didaktisk fantasi, hvor læreren frit kan anvende forskellige tilgange til undervisningen. Idet læreren ikke binder sig til det sikre valg af stof, vil undervisningshandlingerne i højere grad aflede en differentieret undervisning, som er tilrettelagt efter situationen og elevernes behov. Relationskompetence er lærerens evne til at indgå i positive sociale relationer med eleverne. Det peger på, at denne evne har stor betydning for elevernes læring. Ledelsekompetence er lærerens evne til at lede det, der forekommer i klasseværelset og omtales i daglig tale som klasseledelse. At være leder i en klasse indebærer blandt andet at fastlægge og opretholde nogle velbegrundede og retfærdige regler - at inddrage eleverne til medbestemmelse i deres læring - at sikre en hensigtsmæssig arbejdsmoral m.m.

37 ET OBSERVATIONSSKEMA Hvad vil læreren gerne der laves observation på Hvad observeres der efter? Hvordan kommer det til udtryk? Hvordan observeres det? Faglig kompetence: Italesættelse Kropslig handling Relations kompetencer Interaktion Social handlinger Ledelses kompetencer Normer og regler Organisering af læringsrummet

38 TO OG TO 30 MIN. Den ene vælger en situation, som hun/han gerne vil have den anden til at observere Beskriv situationen Drøft hvordan I vil skelne mellem almen didaktik, fagdidaktik og relationskompetencer Drøft muligheder og begrænsninger i observationsskemaet

39 LYTTE Hvad mener vi med at lytte? Hvordan lytter vi?

40 OM AT LYTTE OG MULIGHEDERNE I LYTNING. Mulighed for at indleve sig i - og forstå fortællerens oplevelser, forståelser og synsvinkler. Mulighed for at anerkende andre mennesker. Mulighed for at lytteren selv kan opnå ny viden og nye erkendelser. Mulighed for at spejle egne opfattelser At anerkende og forståelser vil sige: at ift. se, til høre anden og derved blive klogere på sig og selv. forstå hvad den anden forstår Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan

41 HVAD KAN FORHINDRE OS I AT LYTTE? Frygten for at komme for tæt på hinanden Frygten for at blive for involveret/overinvolveret Vores egne mentale modeller står i vejen for, at vi reelt hører den anden, så vi: Drager forhastede slutninger Overser ting Vi hører det vi vil høre, og ikke det den anden siger Prøv følgende! Opgiv ideen om, at du har patent på sandheden bare for en stund. Hvad ville der ske? Hvad ville være det værste? Hvad ville være det bedste? Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan

42 SPØRGERENS UDFORDRING På den ene side Vi spørger ud fra egne opfattelser, forståelser og hypoteser og med den anden i fokus. På den anden side Målet er at være den anden behjælpelig på den andens præmisser

43 Niveau 1: Indre lytning 3 LYTTENIVEAUER Udgangspunktet er én selv Selektiv opmærksomhed Bekræftelse på egne tanker Niveau 2: Fokuseret lytning Nedtoner ens egen historie Lytter du på niveau 1, 2 eller 3, når du lytter til den anden? Fokus på den der fortæller Nysgerrig på historien og den anden Niveau 3: Global lytning Anvender intuitionen og bruger alle sine sanser Fokus på den der fortæller og tilbagemeldinger Fokus på kropssprog og tilbagemeldinger Susann Gjerde: Coaching hvad, hvorfor, hvordan

44 LYTTEØVELSE 1. Runde to og to 1.person Fortæller om en dag i sin sommerferie 2. person lytter til historien (vælg lytningsmetode) (ca. 2 min) 2. Runde to og to 2. person fortæller en ny person,( 3.person) hvad 1. person fortalte 3. Runde to og to 3. Person fortæller 1. personen hvad han har hørt. 4. Runde to og to Herefter vurderet 1. personen hvordan 2. personen har lyttet.

45 REFLEKSION Hvad mener vi med det? Hvordan gør man refleksion?

46 REFLEKSIONSØVELSE Øvelse Associationer Skriv i 5 min non stop. Hvad har du hørt om i dag? Tal med en anden om det du har skrevet Udvælg sammen tre nøgle ord Se på hvad det tre nøgle ord kan skabe af associationer

47 RESPONS Hvad mener vi med respons? Hvordan gør man respons?

48 DEN MOTIVERENDE SAMTALER

49 Systemisk spørgeteknik Forskellige typer af spørgsmål nogle eksempler. Afklarende og lineære spørgsmål. Afklarende og lineære spørgsmål har til hensigt at orientere om arten af og konteksten omkring udfordringen, årsag-virkning, fx: Hvad består udfordringen i? Hvem er involveret? Hvad er din forklaring på, at det er sådan? Hvad vil du gerne kunne gøre anderledes? (målsætning) Cirkulære spørgsmål. Er spørgsmål til og om forskelle spørgsmål om sammenhænge, konteksten, relationer, forhold omkring personen og udfordringen, eksempelvis: Hvordan bliver andre påvirket af udfordringen? Hvem bliver mest berørt dine medarbejdere eller din souschef? Refleksivt fremadrettede spørgsmål. Kan stimulere til at skabe nye perspektiver. Kan sætte fokus på forventet virkning. Introducerer hypotetiske muligheder, eksempelvis: Hvad ville være anderledes som 2 måneder? Hvad skal der til for at du kan. om et halvt år? Hvad vil dine kolleger se, at du gør anderledes?

50 HVAD KAN VI LÆRE AF DET Spørgeformer

51 KOLLEGIAL OBSERVATION OG RESPONS Hvordan man får samklang om det der skal ses (observation) Synet og rettetheden mod det man ser er redskabet (observation) Hvordan man får tingene sagt (respons) Sproget er redskabet (respons)

52 2. DAGEN

53 MATURANA DOMÆNETEORI

54 DALE KOMPETENCE NIVEAUER

55 METODEN TRE KOLLEGAER? 1) udvælger fokus for observation og udvikling 2)observere undervisning ud fra det valgte fokus 3) gennemfører en samtale/dialog med henblik på at skabe refleksion hos den enkelte og 4) reflektere over metoden og over den viden der udvikles og opbygges hos den enkelte

56 SMTTE MODELLEN- 2 DAGEN

57 OMSÆTTE TIL PRAKSIS