Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Neuroaffektiv udviklingspsykologi"

Transkript

1 Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den seneste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Det er psykolog Susan Hart, der står bag teorien. Inden for udviklingspsykologien og tilknytning, er det især Peter Fonagy, Allan N. Schore, John Bowlbys og Daniel N. Stern, der danner grundlag for teorien. Fra hjerneforskningen er det dels Paul McLeans model af den tredelte hjerne og Antonio Damasios fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. Bruce Perrys mange års arbejde med traumatiserede børn, tager uden tvivl også udgangspunkt i nogenlunde samme tankegang og sammenhæng, som Susan Hart står for. Hjerneforskning. Hjerneforskningen bidrager til teorien med viden om hjernens opbygning og udvikling. Hjernens opbygning. Hjernens udvikling kan ses som 3 kvantespring i evolutionen, hvor nyere mere avancerede funktioner eller lag bygger på ældre lag. Første og ældste lag er krybdyrhjernen(sansehjernen). Næste lag er pattedyrhjernen(følehjernen) og sidst udviklet er primathjernen(tænkehjernen). Sansehjernen består af det autonome nervesystem, som regulerer vejrtrækning, hjerterytme og andre vitale organsystemers funktion. Sansehjernen håndterer overlevelsesfunktioner som f.eks. reproduktion, føde, kamp, flugt og stivnen. Handlinger på dette niveau er baseret på instinkter og reflekser på grundlag af lugt, syn, hørelse osv. Tilstrækkelig udvikling af det sansemæssige niveau er en forudsætning for at kunne mærke sin krop. Følehjernen består af det limbiske system, som håndterer kategorial følelser (glæde, vrede, sorg, skam, afsky, overraskelse og frygt), omsorg og pleje. Desuden tilføjes andre sociale funktioner som hukommelse og indlæring af følelsesmæssige reaktioner, som tilfører en yderligere dimension til kommunikationen mellem artsfæller. Følehjernens funktioner bygger oven på sansehjernens funktioner og er derfor afhængig af, at denne er udviklet tilstrækkeligt. Dermed er sansehjernen også en forudsætning for, at en tilstrækkelig udvikling af følehjernen er en mulighed, da følelser mærkes i kroppen Tænkehjernen består af frontallap systemet, som håndterer funktioner som sprog, meningsdannelse, abstrakt tænkning, yderligere socialisering, behovsudsættelse, skelnen mellem fortid, nutid og fremtid samt evnen til at mentalisere. Mentalisering er, når ord og forståelser kobles på følelser og sansninger, hvilket altså kræver tilstrækkeligt udvikling af både sanse og følehjernen. Lad os i det følgende kigge lidt på udviklingen af hjernen ud fra denne forståelse af dens opbygning. Side 1 af 5

2 Hjernens udvikling. Den sammenhæng og evolutionære udvikling af de 3 lag gør det tydeligt, at følelseslivet og sansninger spiller en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger. Hjernens vækstspurt sker i perioden fra fødslen til barnet er ca. 2 år. Spædbarnet fødes med en hjernevægt på ca. 300 g, og ved 1 års alderen er hjernens vægt tredoblet (hvilket svarer til ca. 60% af en voksen hjernes vægt). Når barnet er 10 år svarer hjernens vægt til en voksens, men hjernen er først færdigudviklet i års alderen. Barnet fødes med alle hjerneceller. Væksten sker ved at nervecellerne vokser og antallet af neurale kredsløbsforbindelser øges. De neurale kredsløb udvikles og ændres hele livet. På den måde øges hjernens kompleksitet. Gentagelse af aktivitetsmønstre udvikler bestemte neurale kredsløbsprofiler - en slags spor, som derfor lettere aktiveres sidenhen. Gentagelser er derfor hovedsageligt det, der skaber læring på godt og ondt. Da vi udvikles i samvær med andre, integreres disse samspil i neurale kredsløb. Hjernen udvikler sige både via såkaldte nedefra-op og oppefra-ned processer. En nedefra-op proces kan være sansning (f.eks. lugten af mad), som integreres med følelse (glæde) og fremkalder et humør(hygge) og måske nogle tanker ( Det er dejligt at spise sammen ). En oppefra-ned proces kan være en forventning eller tanke ( Uh, hun er vred på mig ), som fremkalder en følelse (ked af det), som integreres med indtryk af sansning (ondt i maven). Alle oplevelser og erfaringer i livet bidrager til vores udvikling på godt og ondt, men nu tidligere erfaringer, jo større konsekvenser for hjernens arkitektur, som Bruce Perry udtrykker det: mens nye erfaringer kan ændre den voksnes adfærd, bliver erfaringer, der gøres i barndommen, i bogstaveligste forstand selve den organiserende ramme for alle senere erfaringer (Bruce Perry). Kvaliteten af vores erfaringer afhænger af kvaliteten af samspillet i de relationer, vi udvikler os i. Lad os derfor kigge lidt på samspillet i relationen. Relation, samspil og tilknytning Barnets evne til kontakt er medfødt, men barnet er afhængig af at omsorgspersonen evner en afstemt kontakt. Barnet er ikke i stand til at regulere, afgrænse og fornemme sig selv, men lærer det i mødet med omsorgspersonen blandt andet gennem berøring, blikkontakt, mimik, stemmeføring, arousal og afstemning. Spædbarnet kan ikke selv regulere sin arousal, men skal f.eks. have hjælp til at falde til ro, når det græder, ved at blive trøstet og beroliget. Affektiv afstemning er et begreb indført af Daniel Stern, som her benævnes følelsesmæssig afstemning. Følelsesmæssig afstemning udvikles, når barnet kan forbinde sig med omsorgspersonens indre tilstand og ikke kun med den ydre adfærd. Det er således følelseskvaliteten bag adfærden, som er vigtig. Manglende følelsesmæssig afstemning efterlader barnet følelsesmæssigt isoleret og måske senere hen ude af stand til at regulere sig. Denne følelsesmæssige afstemning med omsorgspersonen er afgørende for barnets følelsesmæssige udvikling og samhørighedserfaringer. Side 2 af 5

3 Samspillet med omsorgspersonen er også afgørende for udvikling af barnets tilknytningsmønster. Barnet kan udvikle et trygt, et undvigende, et ambivalent eller et desorganiseret tilknytningsmønster. Mønsteret vil præge barnets relationer resten af livet. Men lad os nu se på, hvordan denne viden om hjernens opbygning og udvikling sammen med tilknytning kan danne bro til den udviklingspsykologiske viden. Udviklingspsykologi. Hele livet udvikler vi vores kognitive, motoriske og følelsesmæssige kompetencer, men i opvæksten er der kritiske perioder (mulighedernes vindue), hvor udviklingen af specifikke dele af hjernen går nemmere. Udviklingen af disse dele er fortsat mulig, men kræver større indsats og længere tid. F.eks. kan et barn under 5 år lære et fremmedsprog med indfødt accent mere eller mindre af sig selv, hvilket nærmest er umuligt for en voksen. Hjernen udvikler sig fysisk fra ældste til yngste lag. Groft sagt udvikles det meste af sansehjernen fra sidste tredjedel af fostertilstanden til barnet er 3mdr., mens følehjernen sær udvikles fra 3-12 måneder. Udvikling af tænkehjernen tager fart fra 12 mdr. og er som tidligere nævnt først færdigudviklet i års alderen. Kort oversigt over hjernens psykiske udvikling i barnets opvækst gennem samhørighedserfaringer: 0-2 mdr. Barnets nervesystem er umodent, hvor aktivitet og udvikling især sker i sansehjernen. Barnet får en fornemmelse af væren i verden bl.a. gennem tilstande af tilfredshed og ubehag. Berøring er essentiel for udvikling af kropssansningen. 2-6 mdr. Her er fokus på interaktion og nonverbal kommunikation, hvilket især vedrører følehjernen. En begyndende forståelse af sig selv og følelser opstår, og oplevelsen af at være forbundet udvikles gennem nonverbale dialoger mdr. I denne periode flytter fokus sig fra interaktion til relation, når følehjernens udvikling skrider frem. Tænkehjernen begynder sin udvikling. Barnet begynder at have et mål med sine handlinger og begynder at forstå, at der er intentioner bag begivenheder. Barnet oplever at have sit eget subjektive selv. Indtil 7-9 md er barnet afhængig af omsorgspersonen for at kunne regulere sig selv, men herefter begynder barnet at kunne regulere sig selv, en evne som udvikler sig yderligere op til 3 års alderen mdr. I denne periode begynder socialiseringen af barnet sammen med den fortsatte udvikling af føle og tænkehjernen. Begyndende evne til impulshæmning og begyndende forståelse for andre kommer til. Evnen til mentalisering begynder at udvikles. Bevidsthed om formidling til andre via sproget og følelser som f.eks. stolthed og flovhed viser sig. Barnets omsorgspersoner skifter rolle fra at være omsorgspersoner til at være socialiserende. Skamfølelser er en biologisk nedarvet evne og har stor betydning for socialiseringen. Skamfølelser kan være meget intense, og barnet har brug for hjælp fra omsorgspersonen til at komme ud af skamtilstanden igen mdr. Barnet bliver mere uafhængigt, og der sker en videreudvikling af kognitive og verbale evner. Den sproglige udvikling begynder for alvor. Den udviklede evne til at bruge symboler og sproget muliggør udviklingen af legeevnen og primitive som-om-lege, som er grundlaget for de senere rollelege. Evnen til at skelne mellem Side 3 af 5

4 genstanden og symbolet for denne, har betydning for mentaliseringsevnen. Barnet udvikler en begyndende evne til empati. 2-4 år. Forståelse af andres sind og fortællinger. 4-7 år. Udvikling af symboliseringsevnen år. Udvikling af abstraktion og logisk tænkning. 13-??. Fra individuation / pubertet til voksen. Sammendrag Sammenfattende kan man sige, at menneskets hjerne er udviklet i 3 evolutionære trin, som udvikles i opvæksten i samme rækkefølge. Hvilket indebærer, at tilstrækkelig udvikling af det underliggende niveau er en forudsætning for en tilstrækkelig udvikling af det næste. Relationens kvalitet er afgørende for barnets udvikling gennem bl.a. affektiv afstemning. Tilknytningsmønsteret vil præge barnets relationer resten af livet. Hele livet udvikler vi vores kognitive, motoriske og følelsesmæssige kompetencer, men i opvæksten er der udviklingsstadier, hvor udviklingen af specifikke dele af hjernen går nemmere. Derfor kan viden om barnets udviklingsstadier være en stor støtte. Neuroaffektiv psykoterapi Denne viden om hjernen og barnets udvikling og opvækst har betydning for psykoterapi. Da vores problematikker kan have basis i forskellige udviklingstrin og funktioner i hjernen, er det vigtigt at målrette terapien ud fra dette. Derfor giver det ikke mening at bruge samme indgangsvinkel, metode eller et værktøj til alle. Terapeuten bør derfor have en stor værktøjskasse med forskellige indgangsvinkler, metoder og værktøjer som passer til den enkelte problematik og det enkelte menneske. Side 4 af 5

5 Ordforklaringer: Affektiv Arousal Kognitiv Mentalisering Neuro Skam Affektiv betyder følelsesmæssig. Arousal er udtryk for vågenhed og modtagelighed for sanseindtryk. Niveauet af arousal kan spænde over tilstande fra bevidstløshed til overspændthed. Kortsagt det fysiske spændingsniveau. Kognition betyder erkendelse. Kognitiv har altså at gøre med tænkning. Mentaliseringsevnen er den vigtigste og sværeste evne at udvikle. Mentalisering er sammenhæng mellem følelser og tænkning, samtidigt at tænke klart og at føle klart. Mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra. Neuro betyder nerve. Hjernen består af nerveceller. Neuro betegner, at det har med nerveceller at gøre, som f.eks. hjernen. Skam er en socialiseringsfølelse, som viser sig ved 1 års alderen. Formålet er at flokdyr regulerer deres adfærd, så der er plads til andre. Skamtilstandens varighed og intensitet er afgørende for konsekvensen. Barnet skal have hjælp for at komme ud af skamtilstanden for ikke at lide alvorlig skade på selvværdet. Mens børn, der ikke reguleres får svært ved at indgå i fællesskaber. Hvem er de?: Susan Hart Bruce Perry Daniel Stern Susan Hart er dansk psykolog. Hun har sammensat teorien om Neuroaffektiv udvikling og skrevet mange bøger om både dette emne og relaterede emner som psykoterapi, samhørighed, relationer osv. Se evt. mere her: Amerikansk psykiater, der blandt andet har arbejdet med traumatiserede børn. Jeg kan meget stærkt anbefale hans bog Drengen, der voksede op som hund. Bogen er let forståelig på trods af det alvorlige emne. Se mere om hans organisation her: Daniel Stern var professor i psykologi ved universitetet i Geneve, hvor han arbejdede med behandling og forskning i det spæde barns psykiske liv. Vha. videooptagelser af spædbørns samspil med deres mødre dokumenterede han, at spædbarnet er mere aktivt og udadrettet end hidtil antaget i de psykologiske teorier. Det er også ham, der har skabt begrebet affektiv afstemning. Daniel Stern har skrevet en række bøger, derer oversat til dansk. Side 5 af 5

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Traumer og mentalisering

Traumer og mentalisering Traumer og mentalisering - Omsorgssvigtede børn Gr. 73 Aleksandra Cihoric og Trine Lykke Andersen Vejleder Marie Luise Ellehøj Dato 16.01.2015 Anslag 91.864 Gr. 73 16.01.2015 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum,

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ

Indhold. Psykolog Christina Schlander KTCÅ Indhold Præsentation samt afgrænsning af emne og formål Cases Hjernens udviklingsprincipper Sensitive udviklingsperioder Informationsstrømme det implicitte og eksplicitte hukommelsessystem Udviklingsfaser

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING?

10/27/14 HVAD ER MENTALISERING? HVAD ER MENTALISERING? OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER FABU Anne Blom Corlin Cand.psych.aut HVAD ER MENTALISERING? Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11

Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis. Konference om Den gode anbringelse Servicestyrelsen 10.5.11 Psykolog, specialist i psykoterapi Skole- og behandlingshjemmet Skovgården gi@skolehjemmet.skovgaarden.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Med fokus på behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv ved overgangen fra kollektivistisk samfund til

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil

Børns invitationer til måder at være sammen på. Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil Børns invitationer til måder at være sammen på Inspiration fra teorier om udviklingsstøttende samspil 2 Indholdsfortegnelse: Mine intentioner med hæftet og indledende bemærkninger om udviklingsforståelsen

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1

Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 Mentaliseringsværktøjer - kort version 1 1. Indholdsfortegnelse 1 Mentalisering 2 2 Mentaliseringssvigt 2 3 Mentaliseringstrappen 5 4 Grundfølelser 6 5 Fokusområder i mødet 7 6 De fire dimensioner ved

Læs mere

Morten Harder Tougård, 172557, 11V4

Morten Harder Tougård, 172557, 11V4 16-6-2015 VIA University College Pædagoguddannelsen JYDSK BACHELOR Pædagogens arbejde med anbragte børn og unges sociale udvikling, med udgangspunkt i en neuroaffektiv udviklingspsykologisk vinkel Ekstern

Læs mere

SELVORGANISERING Awareness og kontakt

SELVORGANISERING Awareness og kontakt Henriette Boysen i samarbejde med Hanne Bloch Gregersen SELVORGANISERING Awareness og kontakt Menneskets grundlæggende behov er at overleve og trives. Vores færden i verden er kontinuerligt rettet mod

Læs mere

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv

Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv Læringsmiljø i et neuropædagogisk perspektiv - en særlig måde at tilrettelægge og gennemføre undervisning på, der understøtter hjernens lærings- og udviklingsproces Linda Kunz Beier NPK, maj 2013 MANGE

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Flygtningebørn i danske børnehaver

Flygtningebørn i danske børnehaver Flygtningebørn i danske børnehaver Henriette Lund Studienr: HS11090 Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Vejleder: Lis Leleur Antal anslag: 59.892. (Politiken, 2015) Indhold 1. Indledning... 2 2. Afgrænsning...

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi

Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Neuropsykologi Af Susan Hart Udviklingsmæssig affektiv neuropsykologi Der sker i disse år væsentlige fremskridt i forskningen vedrørende hjernens anatomi og fysiologi inden for det affektive område. Dette

Læs mere

Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage

Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Småbørnskonference 2017 At blive berørt - Udvikling af 0-3årige børns deltagelse gennem omsorgsfuld berøring og massage Lone Svinth, adjunkt, ph.d. i pædagogisk psykologi, DPU, AU Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård

Kursuskatalog. Interne kurser Gelerts gård Kursuskatalog Interne kurser Gelerts gård Dette katalog indeholder beskrivelsen af de kurser pædagoger, terapeuter, assistenter og PAU etc. skal gennemgå som basis for at arbejde på Gelerts gård. Kataloget

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Morten Kjølbye Kbh 2017

Morten Kjølbye Kbh 2017 Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

2 Orientering om Dagplejeuddannelsen

2 Orientering om Dagplejeuddannelsen 2 Orientering om Dagplejeuddannelsen 2015-2021 2.1 - Bilag: Bilag 1 Teoretisk grundlag i dagplejeuddannelsen modul 1 DokumentID: 6699901 Bilag 1 Teoretisk grundlag i dagplejeuddannelsen modul 1 (Kilde

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi

1-årig efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling og Psykoterapi Personlighedsudvikling og Psykoterapi interventioner til nærmeste udviklingszone 2017 med mulighed for certificering v/ Marianne Bentzen & Susan Hart Den 1-årige efteruddannelse i Neuroaffektiv Personlighedsudvikling

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere