Prædiken til d.17 august Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen. Tekster: Es 10,1-3; 2. Tim 1,6-11; Luk 18,1-8

Transkript

1 Prædiken til d.17 august Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tekster: Es 10,1-3; 2. Tim 1,6-11; Luk 18,1-8 Dette hellige evangelium til 9. Søndag efter trinitatis skriver evangelisten Mattæus (Gud være lovet) Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde:»i en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.«og Herren sagde:»hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?«luk 18,1-8

2 Vi opmuntres til at bede i dag. Til at bede og ikke blive trætte. Derfor fortæller Jesus en lignelse. En lignelse, der skal fortælle os noget om, hvem Gud er. Hvad vi skal tænke om Gud, den måde han handler på og hans sindelag overfor os. Men inden vi ser lidt nærmere på, hvad Jesus fortæller os om Gud, så skal vi lige afprøve, hvilke forestillinger om Gud vi har i forvejen. Alle mennesker har et billede af Gud, en mening om hvem han er og hvordan han handler. Det er forestillinger/fordomme, som vi har fået på baggrund af vores erfaringer, det vi har oplevet og fået fortalt og delt med andre. Når vi så hører noget nyt, så er de forestillinger vi har i forvejen en slags filter, som vi hører det nye igennem. Derfor er det godt at være bevidst om, hvilke tanker vi gør os om Gud, så lad os begynde der, før vi grunder over Jesu ord.

3 1. del Hvilke tanker gør vi os om Gud? Jeg vil gerne tage jer med på en tur tilbage til det vilde Western. For tiden kan man være heldig en fredag eller lørdag aften at de på DR viser en gammel westernfilm fra 70 erne med Clint Eastwood. Der er noget hyggeligt over at se en god gammel western fra dengang, hvor det gjaldt om at være hurtigst med seksløberen. Den gamle genre er endda blevet så moderne at man i foråret kunne se Mads Mikkelsen i hovedrollen i en danskproduceret western den var lidt mere som de gode amerikanske westerns end da Dirch og hans venner indspillede Prærien skrappe drenge. Hvis I ikke har set de gode gamle westernfilm, så har I måske læst tegneserier om Lucky Luke. Men lad os gå en lille tur rundt i byen og overvejer undervejs om nogle af dem vi møder ligner vores billede af Gud?

4 Først går vi ind i Salonen, hvor der sidder nogle og spiller poker. Er det sådan vi ser på Gud? Som en pokerspiller, hvor indsatsen er vores liv. Han sidder der og gambler med vores liv og vores fremtid er skjult. Er det mon en royal flush og den store gevinst han sidder med eller er der bare ét par i 9 ere, når kortene engang bliver lagt? Man kan godt have en sådant billede af Gud, som én der har magten over os og hvad der sker med os beror på tilfældigheder, skæbnen eller Guds luner. Hvis Gud er som en pokerspiller, så er det ikke en Gud man har tillid til eller har lyst til at betro sig til. Lad os gå lidt længere ned af gaden, ind på sheriffens kontor. Han har lige fanget en forbryder og sat ham bag tremmer, seksløberen er varm endnu. Det kunne også være vores billede af Gud en sherif, der holder lov og orden. Guds opgave må være at straffe de onde og beskytte de gode.

5 Gud som den store ordens håndhæver, som sørger for at de onde får deres velfortjente straf. Og den værste skurk af dem alle, den Onde selv, bliver engang sat i kasjotten. Det lyder jo som et mere trygt og godt billede af Gud. Og så alligevel ikke, for jeg er jo ikke selv altid på den rigtige side af loven. Måske risikerer jeg selv at ryge ind bag tremmerne, bevogtet af den strenge Gud. Hvis Gud er som en sherif, en hårdhudet fyr, så er det ikke så mærkeligt, hvis man er lidt tilbageholdende med at betro sig til ham. Nej, lad os gå over på den anden side ad gaden. Dér er en købmands butik, hvor man kan købe, alt det man har brug for. Bag disken står købmanden med en blyant bag øret og når man har fundet det man vil have, så skal der betales. Er det sådan Gud er? Som en købmand der har en masse varer på hylderne - livet er fyldt med muligheder.

6 Men for at bruge det, så skal der betales. For at få et godt liv, så skal vi betale med fromhed og gode gerninger. Hvis Gud er som en købmand, hvor man kan købe sig til et godt liv, bare man opfører sig ordentligt, så bliver man hurtigt træt eller utilfreds. For så bliver man fuldstændig optaget af, om livet nu er retfærdigt og man synes som regel aldrig at man får som fortjent. Men lad os komme tilbage til Lemvig igen og tilbage til Jesu lignelse om den uretfærdige dommer. Pointen i Jesu lignelse er det samme, som vi har oplevet ved vores tur til det vilde Vesten. Han fortæller en lignelse om en person og bruger det til at sige: Sådan er Gud ikke. Jesus fortæller om en dommer. En dårlig dommer, der ikke er optaget af at dømme retfærdigt. Han ville bare have det så let og enkelt som muligt og nu er der så i den samme by en kvinde, en enke,

7 som render ham på dørene, for at få ret overfor sin modpart. Det ender med efter lang tid, at dommeren, af frygt for at enken bliver voldelig, beslutter sig for at hjælpe kvinden. Sådan er Gud ikke. Gud er faktisk optaget af at lytte til, hvad vi siger. Han hører meget gerne på os. Gud er god. Og han lytter ikke bare og har medfølelse med os han handler også og hjælper os med det som vi beder ham om. Vi skal ikke ændre Guds sindelag med vores bøn, for han er allerede lidenskabelig optaget af at skaffe os ret og retfærdighed. Gud er god. Gud er ikke som en pokerspiller, der gambler med vores liv. Han har lagt gode planer for os. Planer om lykke og et evigt liv. Gud er ikke som en sheriff, der hele tiden er parat til at sætte os bag tremmer. Han er barmhjertig og altid parat til at tilgive.

8 Gud er ikke som en købmand, der giver os et godt liv, hvis vi har fortjent det. Nej, ufortjent giver han os alle gode gaver til dette liv og et evigt liv efter døden. Gud er ikke som en dommer, der er doven og ligeglad med vores liv. Nej, Gud er god og vil skaffe os ret. Jesus opmuntrer os altså til at bede ved at tale til os om Guds sindelag. Bed frimodigt til Gud. For han er din far. Han elsker dig uendelig højt og han vil det allerbedste for dig. 2. del Han vil skaffe dem ret og det snart. Det er altså det billede, som Jesus vil at vi skal have af Gud. Det lyder jo fantastisk godt. Men det er samtidig også et billede, der bliver udfordret af den virkelig, som vi oplever og lever i.

9 For jeg tror der er rigtig mange af os, som har bedt om noget, som vi ikke har fået snart efter. Men hvad menes der med snart? Det er jo et ord, der bruges om den tid der går fra nu og indtil det man taler om sker. Hvor lang en periode kan komme ind under den betegnelse. Hvis der bliver kaldt til spisning i en famlie og man siger: Ja, jeg kommer snart, så mener man et par minutter. Hvis man ringer til sine forældre og siger, at man snart kommer på besøg, så mener man nok inden for den næste måneds tid. Men taler man f.eks. om den danske økonomi og siger at den snart bliver bedre, så mener man at det sker i løbet af de næste par år. Vi kan altså ikke regne med at Jesus med udtrykket snart, har sagt noget om, hvornår - især ikke, når man tænker på at Jesus i Åbenbaringsbogen slutter af i kapitel 22,20 med at sige: Ja, jeg kommer snart.

10 (Der var nok heller ikke nogen grund til at opmuntre disciplene til at holde ud og ikke blive trætte, hvis snart betød: inden dagen er omme.) Det havde altså været noget helt andet, hvis Jesus havde sagt: Han vil skaffe dem ret og det med det samme. Men er det ikke det som ofte er problemet, når vi beder til Gud? Vi har en forestilling om, at Gud skal give os det vi beder om med det samme eller i altfald inden for en ret overskuelig fremtid og hvis han ikke gør, så tolker vi det som et nej til vores bøn. Men intet kan være mere forkert. Selvom Gud ikke opfylder vores bøn inden for vores forestilling om, hvad snart betyder, så kan han jo godt være begyndt på at opfylde bønnen eller han venter med at opfylde den. Og det kan sagtens være at den måde han svarer på vores bøn er ved at give os noget andet og bedre end det har bedt om.

11 Vi skal se på tre situationer, hvor Gud svarer anderledes end vi forventer, for det kan også give os frimodighed til at blive ved med at bede. Der er grund til at holde ud, selvom vi ikke umiddelbart ser at Gud svarer på vores bøn. a) Den første situation handler om, at Gud siger nej til vores bøn. Han siger nej, fordi han har noget bedre til os, end vi selv har bedt om. Han nej er altså et Ja til noget andet og bedre. Lad mig give et eksempel. Her i sommers var vi en tur på Himmelbjerget og på vejen op til tårnet på toppen fra Juelsø var der en udkigspost, som man kunne gå op til. Forestil jer at komme gående nede fra søen og se den her udkigspost det kunne være spændende at komme derop, sikke en udsigt, der måtte være. Hvis nu min bøn er at Gud må lade det lykkes for mig at komme op til den udkigspost på vejen op af bjerget, så kan det godt være at Gud ikke opfylder min bøn.

12 For han ved jo, at der er en endnu bedre udsigt længere oppe af bjerget. Så han sørger for at der står en folk rockere på sommerudflugt på vejen op til udkigsposten og dem har jeg ikke lyst til at bide skeer med, så jeg går videre op af bjerget. Jeg må bruge flere kræfter på at gå helt op på toppen og desuden investere 10 kroner i en billet til tårnet. Men så er udsigten desto mere fantastisk. Når vi beder om noget, så er det ikke altid at vi har fantasi til at forestille os, hvor godt noget kan blive, så vi beder om det der er lidt mindre og som er inden for vores horisont. Men når vi oplever vanskeligheder ved at opnå det vi beder om, modgang, krise eller konflikt, så skal vi ikke miste modet. Nej, vi skal holde ud. Blive ved med at bede og kæmpe og arbejde for det gode, som Guds Ånd leder os til. Og viser det sig måske, at det som Gud har i vente for os er endnu bedre.

13 Jeg er sikker på at mange af jer kan se tilbage på situationer i jeres liv, hvor I ikke fik det I bad om, men fik noget andet og bedre. b) Den anden situation handler om, hvordan Gud giver os det som vi beder om, på en anden måde end vi havde tænkt. Når vi ser dette regnestykke, så har vi umiddelbart en idé om, hvad der er den rigtige løsning. x*x=1. Svaret er selvfølgelig x=1. På samme måde, når vi skal løse det meget mere komplicerede regnestykke, som vores liv er. Så har vi også en forventning om, hvad der er løsningen på vores problemer og vi foreslår selvfølgelig også Gud den løsning i vores bøn. Mangler vi penge, så beder vi om penge. Mangler vi medarbejdere i det kirkelige arbejde, så beder vi om medarbejdere. Er der konflikter i vores familie, så beder vi om løsning på dem.

14 Alt sammen fornuftigt og godt og måske besvarer Gud vores bøn, - ved at give os kræfter til at arbejde lidt mere og tjene flere penge, - han kalder nogle medarbejdere frem og - giver os mod til at diskutere vores konflikter igennem. Men det kunne også være at Guds bønhørelse var ad et andet spor. For der er en løsning mere på ligningen x*x=1, nemlig x = -1. Det kunne jo godt være at Gud havde andre svar på vores bønner end vi lige havde tænkt på. Derfor skal vi have et åbent sind og vi skal bede Gud om at vise os, hvordan han svarer på vores bøn. For hvad nu, hvis der er en bedre vej ud af vores pengemangel end at få flere penge? Det kunne jo være ved at spare penge eller bruge pengene mere fornuftigt på noget som gav os mere glæde og gavn i hverdagen.

15 Og vejen ud af medarbejdermanglen i det kirkelige arbejde kunne jo også være at nytænke og forandre vores måde at være kirke og kristent fællesskab på. Jeg hørte om den menighed som Jay Gamling er præst ved, som havde besluttet sig for, at de projekter som de satte i gang i kirken kun måtte vare tre år. Så lukkede de ned, selvom de havde kørt godt så skulle tingene gøres anderledes, på en ny måde. Det kunne jeg godt være lidt skeptisk overfor, men på den anden side det udfordrer os til at tænke nyt og vi kører ikke så let trætte, for det er kun tre år at vi er med i netop dette arbejde. Og sådan også med konflikterne i vores familie. Måske er løsningen ikke at vi får mod og kræfter til at løse vores konflikter måske er Guds hjælp at vi får øjnene op for, hvad der skaber konflikterne og vi får ændret fundamentalt på, hvordan vores familie fungerer og hvilke ressourcer vi investerer i at have en god familie. Så Guds bønnesvar på konflikter kunne godt være, at vi skulle lære at forebygge dem.

16 c) Vi skal lige have en tredje situation med. For vi skal have for øje, at når Gud lytter til vores bøn og besvarer den med et ja eller et nej eller et vent, så er det vigtigste for Ham ikke, om vi nu får opfyldt de behov, som vi har. Selvfølgelig vil han gerne give os et lykkeligt og godt liv på jorden og derfor skal vi frimodigt bede ham om alt muligt godt. Han er jo vores far. Men Gud har et højere mål for os. Nemlig at vi må have fællesskab med Ham, så at Han er en del af vores liv. Vækst. Modenhed. Tjeneste. Evig frelse. Alt sammen noget som er vigtigere end vores dagligsdags behov. Når det overordnede mål for vores børn er at de må opleve vækst og modenhed, så betyder det, at vi giver den ansvar og opgaver i deres hverdag, som de selv må løse og hvor vi ikke bare kommer og fejer enhver modstand væk på deres vej. Sådan er det også at være et Guds barn.

17 Hvis vores tro skal kunne bestå i længden, i et helt liv, så har den brug for dybde, brug for at vokse sig stærk og vi må tilegne os den gennem kamp og lidelse. Jeg talte for nylig med én som havde bedt om forbøn for en sygdom og præsten og nogle fra menigheden var med til at salve hende. Nogen tid efter fik hun at vide at det var kræft det virkede langt fra som et bønnesvar på forbønnen. Men da jeg besøgte hende fordi jeg havde hørt at hun havde fået kræft, så fortalte hun at nu var hun blevet helbredt. Ikke ved et under, men hun var blevet opereret og lægerne havde konstateret, at de havde fået det hele med. Hun var rask. Gennem det forløb, som havde taget omkring et halvt år, var hun kommet tættere på Gud og havde oplevet Guds omsorg som stærke, varme hænder der omsluttede hende og hun havde oplevet menigheden og venners forbøn. At opleve som svar på en sygesalvning, at hun havde fået kræft, virker jo ikke som en bønhørelse, men i

18 det store perspektiv var det jo, fordi hun blev rask ved Guds hånd, som var bag ved de dygtige lægers hænder. Og hun ved, at uanset hvad der ville være sket og selvom kræften måtte komme igen, så er hun i Guds stærke, varme hænder og det er altafgørende. Afslutning. Vi skal slutte med Michael Belks billede som jeg vist har vist jer til en gudstjeneste før. Et billede der viser, hvordan Jesus bærer vores byrder. Går foran os. Men hvis man tænker på, hvad der er gået forud, så har manden i familien uden tvivl prøvet på at få bilen i gang. Og man kan undre sig over, hvorfor Jesus ikke bare starter bilen eller sørger for at manden kan reparere den? Det havde da været lettere. Ja, men hvordan Gud hører vores bønner ved vi ikke. Det vi skal vide er at Gud elsker os. Gud vil os det allerbedste. Gud vil skaffe os ret, snart, han tøver ikke.

19 Men hvordan. Hvornår. Hvorfor. Det ved vi ikke. Det må vi trygt lægge i vor fars hånd og stole på at han er hos os og vil lede os på den vej vi skal gå. Så hold ud i din bøn. Bliv ved med at bede. Læg altid alting i Guds hånd. For sådan er det at tro. Tro er at lægge sig selv og sit liv i Guds hånd og følge Ham. Bede om at hans vilje må ske og selv være med til at føre den ud i livet. Amen