Eß*Si. :-r,rt /i{.ì :.! r r: : '-:-ì1!i:j: J
|
|
- Christine Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eß*Si. :-r,rt /i{.ì :.! r r: : '-:-ì1!i:j: J
2 Danmarks sociale hrjskole v januar
3 FORORD Et kort sþand af år er forløbet, sìden den første systematiske uddannelse her i landet af medarbejdere til socialt arbejde tog sin begyndelse. En beundringsuærdig uduikling har fundet sted fra det beskedne þràuate kursus i 1937, der uar starten til socialrådgiueruddannelsen, lrem til i dag, huor de sociale højskoler ò Københaun og Århus har þlaceret sig som centrøle uddannelsesinstitutioner þå det sociale område. Med rnegen taknemmelighed må ui se tilbage þå den þionérgerning, der er ydet. - Det er imidlertid en i allerhøjeste grad nøduendig uduìkling, den sociale uddannelse har gennemløbet. Det er så,ledes hæuet ouer enhuer tuiul, at uirkningen af den nyere tids socìale lougianing ì uid udstrakning har uæret afhængìg af, at en indsigtsfuld medarbejderstab har stået til rådiglt'ed. Huad der her er oþnået, skyldes for en meget stor del skolens og dens eleuers indsats. For skolens uirksomhed og triusel har det þå den anden side uæret af afgørende betydning, at den socìale indsats har aundet bred forståelse hos offentligheden. I befolkni'ngens og myndighedern s anerkendelse af det sociale arbejdes uærdi og dets arbejdsformer og i den foruentning, der er skabt om den sociale nzedarbejders eane og formåen,ligger samtidig en ansþoring for skolens fremtidige uirke. Skal den sociale medarbejder indfri disse loruentninger og leue oþ ti sine opgauer i et samfund un'der stødig forandring, forestår rjer skolen mange betydningsfulde þionérår endnu. Held og lykke med arbejdet. Socialministeriet i december 1961 OPLAG: 3000 EKSEMPLARER TRYKT I SAMFUNDET OG HJEMMET FOR VANFØRES SOGTRYKKERI. KØtsENHAVN DECEMBER 196I íååo,e.,\''.-\
4 DANMARKS HØJSKOLE Særforsorgsdirektør E. Leuning K., D.M., Socialministerièt (formand). Socialdirektør Rud. Conrad, R., Københavns kommunes socialdirektorat. Socialrådgiver Eva Gredal, Dansk Socialrådgiverforening. Direkør H. Horsteq R., Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen. Overlæge Otto Jacobsen, R., Statshospitalet, Nykøbing S. Socialdirektør Orla Jensen, R., p.p, Ärhus. Forstanderinde EIi Magnussen, Sundhedssty elsen. Socialrådgiver Anne D. Skouenborg, Rigshospitalet. Chefreda.ktør l{akon Stephensen, Politiken. Ekspeditionssekretær fnger Østergaard, Mødrehjælpen. Bestyrelsens sekretær : Sekretær, cand. jur. Beth Kondrup, Socialministeriet. Skolens rektor: Cand. mag. Robert Watt Boolsen. S kole ns so cialr å.d giu e r e : Afdelingsleder Else Korsgaard, København. Afdelingsleder Alfred Dam,.A,rhus. Fuldmægtig Agnes Haulrig, København.
5 I. Betydningsfulde data E f JUSILÆUM motiverer et tilbageblik - ikke blot til clatoen for foretagendets oprettelse, men også til tiden før starten. Forudsætningerne for, at et kursus til >Uddannelse af sociale Hospitalshjælpere og andre sociale Rådgivere<< påbegyndtes d. 4. januar 7937, var mange. Fra slutningen af 2O'erne og til socialreformen i 1933 var der en sådan socialpolitisk aktivitet, at denne alene kunne skabe miljø for oprettelsen af sociale uddannelser. Men også befolkningskommissionen bidrog i gunstig henseende, idet den i en udtalelse af 24. september 1936 til justitsministeriet i anledning af svangerskabskommissionen siger: >>Kommissionen vil bl. a. tage under Overvejelse, hvorledes Uddannelsen af social workers bør tilrettelægges, idet man finder, at en Særuddannelse er nødvendig og ønsker at påpege, at Mulighederne for en sådan ikke er til Stede<<. Udtalelsen skal ses i sammenhæng med befolkningskommissionens anbefaling af, at der oprettedes mødrehjælpsinstitutioner for gifte og ugifte mødre, og at der til disse institutioner knyttedes fagligt kvalificerede medarbejdere. Af væsentligere betydning for realisationen af tanken om oprettelse af en uddannelse synes dog at have været et behov for bistand i sociale spørgsmåi, der klart føltes på Københavns Komunehospitals 6. afdeling og den tilsvarende afdeling på Rigshospitalet. Allereàe i t922 havde sognepræst, dr. ptril. Axel Garboe påbegyndt et arbejde som frivillig social medarbejder på Kommunehospitalets 6. afdeling. Noget tilsvarende fandt sted på Sct. Hans Hospital fra 1930, hvor hospitalets præst, pastor Toft, pätog sig socialt arbejde, for hvilket han fra 7932 fik honorar som socialhjælper, men institueret blev arbejdet først fra 1934, hvor Københavns kommune efter indstilling fra Kommunehospitalets psykiatriske afdelings daværende overlæge, dr. med. Georg E. Schrøder, oprettede hospitalshjælpen med f.rk. Manon Lüttichau som
6 social medarbejder. I 1936 fulgte Rigshospitalet med ved ansættelse af frk' -4nne D. skouenborg ro*.o"iuì-h -rp". på den prykiutrijl urd"- ling. To psykiatere forud_en overlæge Schrøder havde påvirket denne ud_ viklinç og det var daværende rt rende afdelingslæge, dr. med. Cat Lütticha disse var fede dr. niserede tiativtagerne: Carl Lüttichau og Anne ), Otto Jacobsen, Manon se sidder i bestyreisen fort_ sat Otto Jacobsen o Det var skolens mål at give elevern e en almen social gruncluddan_ nelse, og til denne va clet ønskerigt at knytte en korteã sþecialuddannelse for at kvalificere udøvern-e til den specielle institutions arbejde.. j "t- radioforedrag veclrørende >r,ddannede sociararbejderes plads i Samfundet<<, som dr. med. Tage Kemp holdt d. 2. januar 1932, hedder det bl' a' om cren nyoprettãde skorå for socialarbejjere: >>skoren ;e og har en stor Stab af clygtige lække forskellige Områder, og dãn ä;î:i:f ",Tiî r*:; *;'?;: tor Udvikling. Enclnu er clen unde privat Ledelse, mcn clet kan rcun være et TidslspørgsmåI, hvornår cret offentliec må tage sig af cìens Drift<- I hvor liøj gracl clisse profetiske orcl er slået til, vil fremgå af førgende: rr.set i startcn, afløstes i denne egenfor lvlødrehjælpen, cand.. jur- Vera Den 31. december 1941 kunne Vera Aftenavis - i anleclning af, at Den støtte - udtare: >>Nu ser.,,i r,emti.rå.å?jff *il"lëîh;tffå.'i,itil fortrinsvis klaret sig vecl hjætp af regaìer foruden.t.rru.tuting"l, og lærerne_fik enten ingen elrer kun en nármest symbolsk betalingi statsstøtten betød endvidere, at uddannelsen forlængedes fra 1/z il Z er. Fru Skalts fratrådte som leder af skolen pr. t1+ 194g, lvor hun afløstes af daværende sekretær i sociarminisieriet' Eugrnir--En-gberg. I Forinden var skolen imidlertid blevet yderligere konsolideret, idet den pr. ll4 l94b fik statstilskuddet forhøjet i et sådant omfang, at elevtallet kunne udvides til det dobbelte. Hidtil havde man optaget I hold på 20-2 elever årligt, nu skabtes der mulighed for at optage 2 hold à ca. 2 elever pr. år. Skolens 4 initiativtagere fra 1937, suppleret med Vera Skalts og forstanderinde EIi Magnussen, }ravde fået syn for, at deres tanker var levedygtige. Deres store, dygtige og uselviske arbejde havde vundet offentlig anerkendelse. Det offentlige tilskud betød i realiteten, at alle udgifter dækkedes af socialministeriet, når bortses fra en brøkdel af driften, der dækkedes gennem elevbetalingen, ca. 600 kr. pr. kursus pr. elev. Dette medførte naturligt, at der i bestyrelsen indvalgtes repræsentanter for socialministeriet, men man benyttede lejligheden til at supplere bestyrelsen yder- Iigere med repr esentanter for de arbejdsområder m. v., inden for hvilke socialrådgiverne var kommet til at virke samt med en repræsentant for >>Dansk Socialrådgiverforening<<. Således indtrådte i 1948 socialministeriets daværende departementschef H. H. Koch, der valgtes til formand, særforsorgsdirektør Erik Leuning, departementschef AxeI Skalts, arbejds- og boligministeriet, socialdirektør Rud. Conrad, København, socialdirektør OrIa lensen,.a,rhus, borgmester Woldhardt Madsen, Skive, chefredaktør Hakon Stephensen, Politiken, og socialrådgiver EIse Bloch, daværende formand for Dansk Socialrådgiverforening. Daværende kontorchef Holger Horsten, socialministeriet, blev bestyrelsens sekretær. Bestyrelsen nedsatte - udvalgt af sin midte - et økonomiudvalg og et skoleudvalg. Sidstnaevnte suppleredes med en repræsentant for lærerne, daværende kontorchef G. Hagen, arbejdsdirektoratet. Også lokale- og personalemæssigt foretoges udvidelser: Skolen havde haft til huse på Kommunehospitalet, Bispebjerg Hospital, i Frederiksgade 21 og Tordenskjoldsgade 3, men flyttede 1948 tit Domus Medica, Kristianiagade 12 B. Personalet kom foruden lederen til at bestå af 2 socialrådgivere, 1 juridisk halvdagssekretaer og 3 kontordamer. Skolen havde allerede i 1939 sit første specialkursus, som var et 3 måneders supplerende kursus for det til mødrehjælpsinstitutionerne knyttede rådgivende personale - oprettet efter opfordring fra socialministeriet. Flere kursus kom til i årenes løb, hvad den officielle anerkendelse af skolen som uddannelsesanstalt givet har bidraget til. Herunder skabtes og oprettedes i 192 den videregående uddannelse af ledere og medarbejdere til opdragelseshjem m. v., et til at begynde med 7 måneders kursus for børneforsorgspersonale, senere udvidet til 10 9
7 måneder og nu benævnt årskursus. I(ursets 10. hoict gennemføres i Kursusvirksomheden og skolens udvidede arbejdsfert i clet hele meclf.ørte, at lokalerne i Kristianiagacle blev for små, og man erh, ervecle herefter Det kgl. opfostringshus og Den Thorupske stifterses ejenclom, Randersgade 10, i hvilken indflytning fandt ìted i februar 194. nemlig i maj i92, rejst under F.\L, og í clenne kretær, cand. jur. Kirleder. Hun kom til at forestå skolens flytning til den nye ejenclom, clen ud.ziclecle Ì<ursusvirksomh atte uciclannelse i form a:í et par 4 rnä onale vecl børnehaver og friticls_ hjem - ligeledes på 4 måneclir - a'toriserede for barneplejersker og sygeplejersher ansat som leclere og medarbejclere ved spædbørnehjem, vuggestìrer m. v. Eugenie Engbergs ophold i U.S.A. biev af væsentlig længere varig_ hed end oprindelig antaget, og bestyrelsen søgte herefter cle bevilgencle myndigheder om at få oprettet en stilling som rektor, også uncler hensyn til skolens udvidede arbejdsområde. trjnder rektors embede skulle sortere socialrådgiveruddannelsen, børneforsorgsr-rdclanilelsen, kursusvirksomheden, herunder kurset for barne- og sygepiejersker, samt de uddan.elser, der senere måtte biive tillagt skolen, og på cravaerencle tidspunkt antog mân, at barneplejerskeuddannelsen i aendret skikkelse skulle unclerlæg-g-es skolen. stitlingen blev pr. 8. november 194 besat med ekspeditionssekretær, cancl. rr.,ag. Robcrt lvatt Boolsen, centralarbej ds:rnvisnir.rgskonto re t, Iiøbenhavn. socialrårclgivt:rrrclcl;,rnnclscn uclviilcdes soûì nævnt i lg4z til at o nfatte 2 års tcorctisk cig praktisk trcklanrrr:lsc,.it:. clct va,r en forr-rdsaetning for at blive optagct, at ìrìsrrgl-rcì' havclc haft p.rlitili i social institution. Kravet til cle'ne praktiks 1,.,;dc og i'ciir.rlcl ilike fra begyndelsen særlig klart formulcl'ct, '.r nrlìn der rrdviklt'clc sìg- i årenes løb en praksis, hvorefter ansøgeren skullc liave vocrt.,t ty':-l irr i socialt arbejde. Medens ansøgerne oprindelie i et vist.rn[a'q scìv skaffeci.e sig denne praktik, overtog skolen efterhånclen pral<tilitilrettclæggelse og -anvisning for eleverne, ligesom 1 års pralitil< i 2 institutioner à 6 månecler fastsloges som norm, hvorfra der ciog li..nne dispenseres. Fra efteråret 19 vedtog bestyrelsen imidlertid, at 1 irrs prahtik blev obligatorisk, at praktikken i princippet skulle ligge hos socialrådgiver, at den skulle tilrettelægges og anvises af skolen, 'ddannet og at udvælgelsen af 10 rìnsøgere til clenne praktiske, forudgåencle uddannelse skulle foretages :r[ skoleudvalget, hvorved det samtidig fastsloges klart, at socialrådgivcrucldannelsen var en 3-årig uddannelse, helt igennem forestået af Den s<;ciale skole og dennes ansvarlige ledelse: bestyrelsen. Der er ingen tvivl om, at denne clen 3. udvidelse af socialrädgivertrddannelsen har betydet meget for fagets anerkendelse som profession - ikke mindst ved clens vr-rrclering i penge, d.v.s. ved lønforhandlinger, isaer rnecl det offentlige. Trykket på skolen i form af krav fra de sociale institutioners sicle om uddannetrse af stadig flere socialrådgivere medførte i 197 oprettelsen af skolen i Arhus. Oprettelsen var forberedt gennem længere ticl, bl. a. fordi det første års praktik skulle være afviklet for dem, der skulle påbegynde ucldannelsens teoretiske del. Også her var det formående personers initiativ, der skabte den praktiske rarnrne orn afdelingens start. Socialdirektør Orla Jensen skabte kontakten til direktøren for Jydsk tetr<nologisk institut, civilingeniør PauI Marshall, som stillede lokaler til rådighed på instituttet, og som siden har foranlediget, at sholen har fået stadig bedre indrettede og større lokaler.,a,bningen fandt sted i februar hold er dimitteret, og det. climitteres juni Begyndervanskeligheclerne var følelige, elevtilgangen var rnindre end ventet, og laererne var vanskeligere at skaffe end i København. Elevtilgangen er imidlertid nu tilfredsstillende. Den sidste bem erkelses. ærclige begivenhecl inden for cle første 2 år fandt sted den 14. august 1961, hvor skolen ændrede navn lil Danmarks sociale højskole. Forud for denne formelle ting var sket følgende: Ved eiisarnensafslutningerne i december 198 i,â,rhus og København havde cla.,'ærende socialminister Julius Bomholt fremsat interesserede og meget positive udtalelser om sholens virksomhed og om dens funl<tion inden for den socialpolitik, som han havde udviklet og ønskede at fortsætte. Bestyrelsens formand, særforsorgsclirektør Erik Leuning, der havde fløst cleparternentschef Koch i 197, og rektor førte forhandlinger rned socialministeren, der bad bestyrelsen udarbejcle forslag til ænclringer af ucldannelsen og udvidelse af skoiens arbejdsområde, tanker, som løbende havde vaeret clrøftet i bestyrelsen. En >>Betænkning vedrørende en aendring af socialrådgiveruddannelsen<<, udarbejdet af et udvalg ncdsat af rektor, forelå færdig i maj 199, og umiddelbart før og efter denne betænkning forelå fra arbejdsudvalg under Dansk Socialrådgiverforening >>Reclegørelse vedrørende socialråclgivernes uddannelse< (maj 199) og >>Reclegørelse vedrørende socialrådgivernes arbejds- 11
8 mæssige placering<< (august lgg). Disse 3 arbejder dannede baggrund for det forslag, som bestyrelsen fremsendte til socialministeren a." zs. februar 1960, og som socialministeriet 1 år senere overfor finansudvalget anbefalede til gennemførelse. Forslaget gik ud på _ en udvidelse og omlægning af uddannelsen, så den kom til at bestå af 1 års uddannerse på skoten, 1 års uddannelse i 2 sociale institutioner og 1 års afsluttende uddannelse på skolen. Timetallet udvidedes fra ca til ca. 1900, og som det mest betydningsfulde foresloges oprettelse af 4 lektorater for heldagsbeskæftigede, I ved s]<olen i Ärhus og 3 ved skolen i København. FoÃhget til;ådt;s med den begrænsning, at lektoraterne ville blive adjunkturãr, hvis ansøgerne ikke opfyldte de anciennitetsmæssige betingelser for at opnå lektorchargen. Stillingerne er opslået til besættelse januar socialminister Bomholt ønskede imidlertid mere end en àjourføring af socialrådgiveruddannelsen; han ville, at skolen skuile.r-." d"., ""rrtrale uddannelsesanstalt for sociale medarbejdere fra alle forsorgsgrene, dels fra særforsorgen, børneforsorgen og revalideringen og ãei, f.. socialkontorerne. skridt er taget i denne retning, idet åndssvageforsorgen den 4, september 1961 har påbegyndt en plejeruddannelse i lokaler stillet til rådighed af skolen, og revalideringscentrene har delvis i samarbejde med skolen gennemført kurser for ledere og medarbejclere. skolen står således ved jubilæet med store offentlige opgrrr". ìo.urt sig, pålagt den fortsat i princippet private, selvejende instiiution, opret_ tet af mennesker med levedygtige tanker, fremsyn og handlekraft. tt. Udviklingslinier S O"tO"*ÄDGIVERFAGETS og skolens udvikling kan med fordel betragtes på en anden led end den rent kronologiske. Dels kan denne rrdvikling ses i sammenhæng med udviklingen af social tankegang, som clen manifesterer sig i socialpolitikken, og dels kan konkrete talmæssige forhold give indtryk af, hvad der er sket i de forløbne 2 år. Titulatur-problemet Ved udsendelsen af det første program fremgår det, at man ânvender betegnelsen >>sociale Hospitalshjælpere og andre sociale Rådgivere<. I 1936 dimitteredes fra Folkekirkeligt filantropisk forbunds kursus det første hold socialhjælpere, og denne titel anvendes i cle første mange år både om dem, der blev uddannet fra Folkekirkeligt filantropisk forbunds kursus, fra Den sociale skole og om forsk-ellige uuddannede eller personer med f. eks. sygeplejerskeuddannelse, som blev ansat ved socialt arbejde i forskellige institutioner. Inden første hold dimitteredes, havde man imidlertid fundet frem til betegnelsen socialrådgiaer, der gav anledning til forskellig diskussion, bl. a. fordi rådgivning ikke er socialrådgiverens eneste funktion. Betegnelsen >>socialarbejder<< efter det engelske social worker og >>socialhjælper<< anvendes i flæng. Et forslag, der fremsættes i >Ugeskrift for læger<<, hvorefter socialrådgiveren bør hedde >>socialsørger<<, afledt af >>sjælesorg<<, tages ikke alvorligt. IJanset anker er betegnelsen socialrådgiver nu slået igennem, og et forsøg à la det svenske socionom, som er en slags latinsk afledning, har ikke vundet gehør her. 'lûndringer i oþtagelseskrauene Det første kursus havde til formål at uddanne kvindelige sociale medhjælpere til arbejde på hospitaler og andre institutioner. Som deltagere kunne indtegnes yngre kvinder, helst med studentereksamen eller tilsvarende forkundskaber. Duelighed i maskinskrivning var nødvendig
9 I skolens beretning fra 1939, der er fremstillet på basis af erfaringerne mecl de første 2 hold og cret optagne 3. hold, er der orn forkundskaberne u.dtalt, at-der lægges vægt på, aiele.ren er í besi,idetse af praktisk ".fu_ ring i socialt arbejde samt af tilstrækkelig modenhed og fãrkundskaber til at kunne gennemføre ucrdannersen, o'g *un har endvidere inclført en prøvetid på 6 måneder til bedømmelse af eievens egnethed til at gennemgå kursus og også til beclømmelse af, hvorvidt ã1.rr.., har de rette personlige forudsætninger. IJcldannelsen er ilrke rængere forbeholcrt kvinder... Først i beretningen fra 194 er aldersgruppen 22_0 år fastslået, ligesom det angives, at ereven skal være i" esi aehe uf p.oktisk erfa- Iilg i socialt arbejde. (Forud for 194 var optagelsesaicìeren 20_30 år)' Endvidere forlanges det, at cre kvincrerig".r".rã, har kendskab til l"_tlig! arbejde og børnepasning, og a"t samtlige elever har mindst et halvt års kontoruddannerse. Eleverà skal have gennemgäet 6-12 måneders praktisk socialt arbejde i en eiler frere institutijrer, undtagne herfra er dog sygeplejersker, børnehavel ererincler og ligneíde. Skolen er ansøgerne behjælpelig mecl at anvise egnet sociali arëej'de før eventuel optagelse, men det fremhæves, at opnået praktilrarbe3:cle ikke yder garanti for optagelse. Beretningen fra 190 naevner, at skolen iirl<e har ønsket at fasts ette bestemte eksamenskrav som betingerse for optagerse, iclet man er rrrar over, at år har været i praktisk socialt arbejde e på gruncl af personlige "g.rrkui", og ell. lign. deres ke d. Aldersgraensc' ncclefter cr motiveret mecr, at ansøgeren skar have en vis moclenhed, og alderssrænscn opefter er notiveret med, at cret er vanskeligt at f i. stillins i det o[fc.tlige, hvis man er over z2 år vecl udclannelsens afsl'tning. Dcr stiilcs r...,.rn, at cleverne har gennemgået maskinskrivnings-, boghorcrcri- og samarittclìrrrrs*s, og crer åfhol ", efter skolens skøn en sl'riftlig forprøve (r.fcrat af en foreiaes.ing). Frøvetiden på skolen er udstrakt til 10 mirnecrcr. Dcn første prakti['bu,ogl.:.r.1n forpraktik, og den skal være af liclst 1 års varighed. Skolen er behjælpelig med at finde egnet forpraktil<. Fra bliver a^lrlersgruppen be,, r.ænset, iclet man kun optager personer i alderen är, br. a. påvirkct af cret forholcr, at ansåtterse i pensionsberettigende stilting efter cret fylcrte 32. år vansieligt elrer sret ikke kunne opnås. Den forudgående skoleudclannelse defineres klarere. Flvor ansøgeren kun har den elementære srçoleudclannerse, d.v.s. 7 års skolegangj ror- 14 Lrrrqt's supplerende udclannelse, f. eks. handelsmedhjælpereksamen, -6 rrlircclcrs højskoleophold, teknisk skole i forbindelse med håndværks-,,ltlrrnnlese eiler befalingsmanclsskole. Ansøgeren skal fortsat have erlr't'rvct sig rutine i kontormæssigt arbejde, herunder maskinskrivning. sliolcuclvalgsmøderne lægges på faste tidspunkter, og skoreucrvalget rr<lr':r:lger af den tii enhver tid værende ansøgerflok de beclst murige i 't sí'rdant antal, at der med clet normale frafalcl vil være tilstrækkeligt rì:rrìsc tilbage til et hold på en god snes elever. Det fastslås, at praktililicn tilrettelægges og anvises af skolen. og det anføres, at praktikken l',r* afbrydes rned dags varsel når som helst inden for praktikåret, hvis lrrllitikanten findes at være uegnet til arbejdet eller uddannelsen. De nævnte ænclringer i optagelseskravene viser, at man fra oprindelig :r[ have villet uddanne sociale medhjælpere til hospitalstjenesten nu socialrådgivere rned 'tldanner henblik på sociale institutioner i almintl.lighed; endvidere har erfaringerne lært skolen, hvilke forkundskaber r'lcvcrne rnå være i besiddelse af; endelig har den større tilgang medlìr't, at lçravene til ansøgerne er blevet strengere, alt til forbedring af t'lcvtilgangen og til højnelse af standen som helhed. ['r aktikken og þraktikantens arbejde Praktikken har undergået adskillige ændringer, og den har - trods tlct, at dens ligeberttigelse mecl den teoretislçe uddannelse hurtigt blev iiistslået - i reaiiteten hele tiden været på vej med at få samme berettigelse som den teoretiske udclannelse. Oprindelig forlangtes ved opta- lclsen noget kendskab til praktisk socialt arbejde, senere blev clet forr rtrleret som 6-12 rnåneclers praktisk arbejcle, senere igen anviste skolen r:ller var i hvert falcl behjælpelig med anvisningen af det praktisksociale arbejde, og først i 19 blev det formuleret i programmet, at skolen forestod praktik-anbringelsen. I de første år lå den praktik, som ilcke var forpraktik, nemlig skole- 1;raktikken således, at den claglig fandt sted kl , og den teoretiske del af uddannelsen fanclt sted kl Senere blev der praktik i nogle sommermåneder, senere igen faldt praktikken med nogle månerlcrs arbejde regelmæssigt i cle 2 ucldannelsesår, og fra 19 lå det fast, :rt praktikken begyndte med 1 års arbejde i 2 institutioner à 6 måneder, t s at clen teoretiske ucìclannelse i de følgende 2 är 2 gange blev afbrudt ;r[ 3 rnåneders praktisk arbejde.3 af praktikkerne blev gjort obligatorislie og 1 valgfri. De obligatoriske er for kvindelige elevers vedkomrnende mødrehjzelp, hospital og socialkontor) og for mandlige elevers
10 vedkommende erstattes mødrehjælp af fængsel eller arbejdsanvisning. Den valgfri praktik kan være børneforsorg, privatfilantropi eller et andet af eleven ikke tidligere prøvet område. til formål at give indblik i det praktiske sociale a ger) som kunne anvendes i det teoretiske arbejde, o og praktik har skullet lade de to områder smitte af på hinanden. I de første år var formålet først og fremmest at orientere i socialt arbejde, senere kom kravet, at praktikanten skulle have en mere systematisk tilrettelagt uddannelse i løbet af praktikken, og i de praktiklederkurser, der er blevet gennemført siden 19g, har man forsøgt at gennemdrøfte en arbejdsmetocjik, et felt, som forøvrigt fortsat er for lidt udviklet, men som den kommende uddannelse vil komme til at tage sig væsentligt af. På denne baggrund skal citeres et afsnit af en artikel af Manon Lüttichau i >Ugeskrift for læger<<, nr. 9 af , hvor det hedder i en omtale af praktikantinstitutionen: >>Det hat været af Værdi at møde ljngdommens Iclealitet og aldrig svigtende Iver efter at tage fat, hvad enten det drejede sig om en besværlig, uhygiejnisk Flytning af gammelt Bohave, Optrækning af en Stor_ vask, som på Grund af Patientens svigtende Helbrecl havde stået i Blød længe, Farten omkring i Byens Yderkanter for at skaffe Oplysninger om Lejligheder, Værelser og meget andet, eller almindeligt Kontorarbejde<<. Enkelte af de nævnte ingredienser kan vel endnu findes, men kun som biting, idet praktikantens fagligt-socialt prægede arbejde er blevet det altovervejende. Det professionelle præg ligger i journaloptagelsen (den sociale anamnese), i den metodiske journalføring, i tilrettelæggelsen af en behandlingsplan og i selve gennemførelsen af behandlingen. Faget har udviklet sig fra at være noget, der mindede om slumsøstervirksomhed, til at blive et metodisk klient- og sagarbejde. Udaiklingen i de teoretiske fag På helt konkret måde afspejler udviklingen sig i de fag, der er blevet doceret på Den sociale skole fra uddannelsens begyndelse til i dag. Man vil af nedenstående oplysninger kunne se, hvilke fag der har været doceret, hvilke fag der er kommet til, hvor meget timetallet er blevet udvidet og også, hvilke fag man har skåret fra under hensyn til den drejning, som uddannelsen har fået undervejs. Skolens første program deler fagene i 4 grupper, nemlig 1) lægefag, 2) psykologi, 3) sociale fag og 4) diverse kurser. t6 l,;r'gr:fagene omfatter anatomi, fysiologi, elementær sygdomslære, psyli,rtli og mentalhygiejne, racehygiejne, arvelighedslære, åndssvagevæsen, [',rrrssy Sdomme og sexualhygiejne, hygiejne, herunder sundhedsvæsenets,'r1.rnisation og praksis, erhvervshygiejne med lovgivning, bolighygiejne, l,'v rrt'dsmiddeìkontrol, tuberkulosebekæmpelse, alkoholisme og børnehygi- Psykologien behandler børnepsykologi og skotrevæsen. De sociale ''jrrt:. lrr omfatter de sociale forsikringslove, den offentlige forsorg, straffelov, l.r:lrgselsvaesen og politiets organisation, samfundskundskab og vejledrrirrg i juridiske spørgsmåi, herunder ægteskabslovgivning. Diverse I'rrrscr omfatter religiøse og etiske spørgsmål i socialt arbejde, bogholrk:ri, mødeteknik, sociale foredrag og institutionsbesøg samt hospitalsvlr: ienet. I programmet fra 1939 deler man undervisningen i 2 hovedgrupper, rrt:mlig 1) den undervisning, der tager sigte på at lære eleverne at forstir og bedømme de tilfælde, de skal behandle, og 2) den undervisning, tkrr giver eleverne de kundskaber, der er nødvendige for på rette måde rrt kunne råde og vejlede i det enkelte tilfælde. Gruppe 1 omfatter samaritterkursus, sygdomslaere, hygiejne, psykokrgi og psykiatri. Gruppe 2 omfatter samfundskundskab, samfundsøkonomi, arbejdsforhold, den sociale forsikringslovgivning, den offentlige forsorg, strafferct, fængselsvæsen og politiets organisation, vejledning i juridiske spørgsrnål, erhvervsvejledning, institutionslære og bogholderi. Denne deling af stoffet er også fastholdt i programrnet fta 194. I 190 ændres der påny, og dette haenger sammen med dels udvidelsen af uddannelsen, dels udvidelsen af statstilskuddet. Ændringen er principiel i hvert fald på det punkt, at cle juridiske fag, eller om man vil, de formelt kunclsleabsmeddelende fag nævnes først og har fået den stærkeste udvidelse. Man opererer nu med 6 grupper, nemlig 1) juridiske fag, 2) samfundskundskab og økonomi, 3) meclicinske og psykologiske flag, 4) praktiske fag, ) særforedrag og filmforevisninger og 6) seminarøvelser. Denne deling er med en ubetydelig ændring fastholdt i programmet tra 192. Gruppe I omfatter offentlig forsorg, socialforsikring, strafferet, Personret, formueret, offentlig ret m. v. samt mødrehjælps-, svangerskabslov og adoption. Gruppe 2 omfatter samfundsspørgsmaal. Gruppe 3 socialmedicin og socialhygiejne, psykiatri, psykologi, arbejds- og erhvervspsykologi og arvelighedslaere. Gruppe 4' omfatter bogholderi, formuleringslære, taleteknik, institutionskundskab, journalgennemgang m. 17
11 t t imetal limetâl timetal timetal Socialret: ialt Offentlig forsorg Socialforsikringslovene... Ciail- og straferet: ialt Personret (civilret I) Fo mueret (civilret II) Straffcret m. v... Samfundsfag: ì f ialt Socialpolitik m.v Sociologi Social- og individualpsykologi. Socialmedicin: ialt Socialhygiejne, sygdomsl.. Psykiatri 130 r B 90 ls0 J t8 130 lt lbs ll s s 140 t Den teoretiske undervisnings leengcle og tirrrctul rr;rr r,, (,t s()rr følger: 1937:2 hold på henholdsvis og 1B r'irrt.tr.r,,r1 rìrrrrrr.rtlig omkring 700 unclervisningstimer og fremefter: Ir/2 fu og 826 tinrer. 1942: 2 år og ca timer. 1949: 2 år og ca timer. 196: 2 år og godt 1300 timer. 6. Socialrådgitning : Institutionslære, journalgennemgang. Prakliske fag: Diverse, formulering, bogholderi, bibliotekskunclskab, seminar, opgaver, foredrag o nstående oversigt over fag og ti*ì(.( rl (,r.r -.r.r [orr,nl<lt:t gc'- givelse af forholdene, men forenkling cr.rro<lvr.rrrlirr, lì rrt rrur.n l< rn f i oversigt over udviklingen. Grupperingerr i rlt, ;r rlortt: {i lroyt.<lg rpper svarer ikke til nogen af de grupperingcr', s. n lr; r u.,,.,,.r,,,ru..:,rclt ticlligere, men alligevel giver oversigten ct irrcltr l,k ;rl rrrlr iklin,lr.rr. ]B Bl l0b 1330 Det ses, at det oprinclelige hovedfag: Hygiejne, sygdomslær:e (punkt 4) er gået stærkt necl i timetal, nemlig fra 0 jævnt faldende til 90 timer, og at faget psykiatri samtidig er steget f.ra 3 til 0 timer. Forklaringen på dette må vel søges i det forhold, at udclannelsen, som oprindelig sigtecle på at skaffe medhjaelpere til hospital, har fået talmæssigt større betydning for andre institutioner, ligesom socialrådgiver- 19
12 ved at indvi socialrådgiveren i de psyrriske syeclonrm.s fr.nrtra:clclscsformer og deres sociale aspekt og mulíge socialc k.nsckvr.ns, a,lt st_.t i en terapeutisk sammenhæng. Alle øvrige fag viser stigning, men ikke i sarnrn. g^r.a<ì i trrrit med stigningen i det samlede antal timer. stigningen i tirn,.t,rl tr-a l. til 4. periocle er godt 60 /o. Ser man på punkt 1: Socialret, vil det fremgår., zrt stigr.rirrr t:rr lrr,r ktrn udgør omkring 13 /o. Forklaringen på dette forholcl l.rr rt, sr. rrcl til at ' b n åiltoil",î,,i'illllìì,lî:*,; ll,,l'ï; skiftevis hlt:vt.t h;rlrlt s,,r.iirl rolitik, Når tirnetallet under gnippe 2: civil- og straffr'r..r, r,r.s{r.q.r så stærkt som med 240%, hænger clet formentlig samr'.n rr.rl, ^r r..'v<'rr u<ldannelsens tilrettelæggelse kun tog hensyn til is r_-r ir)st(,sli;rl)s_ os b rrne_ 20 love og ikke havde blik for den sociale betyclning, som en række love vedrørende arbejdsforhold og aftaler m v. har. Men også faget strafferet er blevet udvidet med timer i båclc straffuldbyrdelse og kriminologi. At gruppe 6: Praktiske fag og diverse fa,g stiger så stærkt, som tilfældet er, behøver ikke nogen saerlig forklaring udover, at man under den gruppe har lagt en række fag, som man unclervejs i ucldannelsen har fået øjnene op for kunne have betyclnine at have mecl. At gruppe : Socialrådgivning, er steger til næsten clet S-dobbelte, kan se forbavsende ud, men er vel motivclct derigennem) at clet er socialrådgivernes arbejdsområcle, metodik, dcres kendskab til institutioner, til journalarbejde m. v., der genrìcm dette fag skal udvikles. Det skal iøvrigt nævnes, at faget uncler den nyordning, som begynder i 1962, vil komme op på 300 timer, altså bctcsnc en 1O-dobling af det, som man begyndte med i Man kan endelig spørge, om den socialpolitiskc udvikling også afspejler sig i de angivne tal. Når henses til clen rrdvikling, der har fundet sted især fra 198, efter hvilken man i særlig gract lrar interesseret sig for en individualisering af hjælpen, må sr aret blive ja. Socialrådgiveruddannelsen sigter netop på at gwe de færdigucldanncde skikkecle til at ycle en individuel hjælp til det klientel, som de præscnteres for. Den ændring, der har fundet sted i de socialretlige love, l<an mr-rligvis rnedføre, at de socialretlige fags timeantal går ned, og man vil sålccles også i clisse fag eller dette fagområde se en afspejling af socialpolitikkens tendens. Eksamensfordringerne Det første kursusprogram anførte: >>IJddannelsen afsluttes med en skriftlig og mundtlig Prøve, og der udstedes Bevis for bestået Prøve<<. Skriftlig eksamen blev afholdt i følgende fag: Hygiejne, sygclomslære, institutionslære, bogholderi, den sociale forsikringslovgivning, clen offentlige forsorg, familieret og strafferet, og i disse fag blev der givet dels en almindelig opgave, hvor hjælpemidler ikke måtte benyttes, dels en konkret opgave, til hvilken der måtte benyttes alt undervisningsmateriale. Der blev afholclt mundtlig eksamen i samfundslære, den sociale forsikringslovgivning, den offentlige forsorg, familieret og strafferet, ligesom eleverne opnåede samaritterautorisation. Ved eksamen medvirkecle ialt 10 fremmede censorer. f de naermest følgende år udvidedes den skriftlige og mundtlige eksamen med faget vejledning i juridiske spørgsmåi, cl.v.s. foruclen familieret og strafferet også formueret. Censorernes antal blev 12. 2t
13 Fra 1948 ænclres fagbetegnersen sygcromslærc til sociarrnecricin og -hygiejne, og der er båcle skriftlig og mincltlig eks "mcn i fagt:t. [Jnd er u i s nings m at r i al e t For tiden afholdes eksamen i følgende fag: 1)2),'lÍlii:I:1i:ll; 3) it''; clisittncrt )' 4) 'i t'ls;rtrtt:n)' ) li'i cks;rrrtctr)' 6) 7) B) psykologi (skriftlig eksamen), 9) sociologi (mundtlig eksamen) og 10) seminar (skriftlig og mundtlig prøve). I de fag, hvor der er 2 skriftlige opgâver, er.clcn (,r r, (.n l,onì<rct op_ gave, der løses mecl hjælpemicller, og den ancrcn cn.rrrrirrrr,.ri. or)sa.ve) Cer løses uden hjælpemidler. Eksaminationsticlen er således, at der i hovccìfar1.r,rrr,.l'lr,rrrlir forsorg og forsikring gives 2/z time til den konkretc opgrì\/(..,ì 1r rirrrr,r til cren almindelige opgave, mens den mundtlige prøve arrrlr;u,,.r li l.ll) r rinutter pr. elev. I de 3 øvrige juridiske fag, nemlig strarri'rlt, r ivirrr.t r oq [f, gives der 2 timer tit den konkrete opgave os rr/, tirrr. rir rr,.r.rr.rincrelige opgave, og eksaminationsticlen til munàtliq cks:rr,.rr r.r rr) l ninutter. r socialpolitik gi,",es der kun én almirrcr.rirr ()r)r':r\r.rrlr.tr lr til r<:r.s løsningstid, og det samme er tilfældet i psykologi. I sr,, i, l,,, ili. social_ hygiejne og sociologi er den mundtlige eksamirr;rtion,rrirl lri lli rrrirrrrttcr" Seminaret afvikles vecl en mundtlig hanclling tit ltt; tinr,, [)r.t,r o rrfanr er maskinskrevne sider i format A 4. Der er således 12 skriftlige opgaver og g mrr.<ltlírir.,il.ri th.slir.iitlige fag udgår til eksamen, men der eksa.mineres nrr rrtltli,,r i rl,.t Eksamen er blevet mere omfattende og clc 1.. or,,r:"r svr,.r,t.rr.r.rrcl ticl_ ligere. Eleverne fastholdes på naesten alt äet st.[, rlr.r.rl,rr.r.rr.s rii og de krav, der stilles, er ikke sliolen, små, ikke mirrì.;t rrìr rr,' rs,..r rir, rrt et lærebogsstof ikke findes for alt, hvacl cìer lrr:st,:; p;i :rli,,lr.n Eksamen gennemføres fortsat mecl censorer. rrrl,,l'r.r,.r, 1i,,.1. r,r. sirg_ kyndige på cle områder, som de c.ensrlrt'r.t,r i, irrr.t rl,.r.r,rrr,r,rr icl:t offentlige i institutioner, hvor vedkommt:rrrl. I';r,i,rrrr 'ìr 1,.,rrl ri.isrr.r.r.s. også denne temmelig strenge eksamerso rlrrirr,.. s,,rr i,rr r.,,..r[:rng ikke adskiller sig fra ]æreanstalterncs. l,.ilr lri,lr:1,,.1 til ;rr sli,rlir. rr.s rcl<t om uddannelsen. 22 r de lægelige fag kunne man anvende undervisningsmateriale, der var fremstillet ril brug for sygeprejeerever, og i faget ãffentüg forsorg benyttede man den kommenterede uclgave af sociahãformen. Dãn måtte suppleres mecl stof, som fremstilledes af veclkommencle lærer. stoffet blev stencileret og i stort omfang fremstilret fra lektion til lektion. Næv- Af andre fremstillinger skal nævnes crommer lrastrztþs veclrørende formlreretten m. v., og denne viclereførtes af. kontorchef Gaarclen. UDDRAG AF BOGI,ISTE: Offentlig forsorg: Holm, Vagn: Nøgle til lov om offentlig forsorg af Jensen, Orla, m. fl.: Studievejledning i Den sociale lovgivning (Marselistryk, Ä,rhus, 1960). Horsten, Holger: Børneforsorgen i Danmark (Nyt Norclisk Forlag). 23
14 Socialf orsikring: Sygeforsikringslovens noteudgave I 96 1 ( Socialt liclsskr.i I t ). Hag-en, G': ulykkesforsikring (rev. af E. sehestcci I{r,*r,r,,sst',,.g t.jjf 'I'rier). (Den sociale skole, 199). Fløyer, Niels: Kompendium_i arbejcrsanvisning og.rbc.fcrsrøsrr.tlsf.r.sikri.g. (Danmarks sociale højskole, 1961). Ciuilret I: '4 ( h 1Ð kornnrt.r tr.rt:l lrlg:r.ve ved 19.1fì) nrerrtcrr.l rrrlr.lllvc vt:d Poul Myndighedslorr"n] ko**"rrteret uclgave vecl poul G r. clcrr (O;rtl, lf) lf);. Ciuilret II: Fsykiatri: Strömgren, E Zahle, Vagn: 196). Helweg, H.: Lomholt, Ma (HageruP' 1939)' Bagger,197). Socialrådgiuning: Garrett, Annette: samtareteknik (oversat af Kirsten Erichsen) (Den sociare skole, 1960). Redegørelse vedrørende so_ciarrådgivernes arbejdsmæssige pracering afgivet af det af Dansk sociarrådgiverforening nedsa*e udvalg (Dãn,."iur.,î"i.1-iéisl. Psykologi: Hoeck-Gradenwitz, E.: Inclivid, gruppe, samfund. (Nyt Nordisk forlag, 199). Kühl, P.-H.: Psykologi-oversigt (Den sáciale skole, 197). Socialpolitik: Statistisk årbog. Statistisk departemenr. Bjørnsen, Mette Koefoed og Kirsten Rudfeld: Statistik sorr \;r.rl,toi (l)crr soci.lle skole,199). Bjørnsen, Mette l(oefoed: Orientering i samfunclsokorrrrrrrit.rr (St.lrrrltr, lf)l){}). Rldj:ld, Ki sten: Sociatpolitik i gruncltræk, 1. og 2. lrl:[rr. ( l)r,rr socitlc skolc, 1 s60). Kallestrup, Lauge R.: Elhvervslivets og arbejdsnrarkr:rltts rr11 rrris.rlioir (l)t:p sociale skole, 1960). S o ciolo gi: Høgh, Eriir: Sociologi I (Den sociale skole, 196). sociologi II udvalgt sociologisk iitteratur (ì)t:rr s,rri,rr,.sri,rrr, - lf)l(i). Familien en sociologisk skitse (Den social: - skolt., l(flrtil Sociale afvigelser sociologisk set. 1. hæfte: Indledning hæfte: Kriminalitet. 3. hæfte: Familieproblemer. 4.hælte: Fattigdom. (Den sociale skolc, tf)(ì{)). Sociologi, appendixafsnit. Systematisk irrtt'rvir.rvtt,lirril, ( l)r'rr sot,iirlr: skole, 1s60). Sprott, W.J.H.: Mennesket og grupperne (Nyt Norrli L l.rl.ri, l/íì0) Boalt, Gunnar: Människa kontakt miljii (Iirrrrrir.r.. lrt,i,t). - - Socialhygie jne: Meldahl, K. F.: Hygiejne. Særtryk af Lært.lro1 l, srr,, rl, jr rrl,r.r til l,rrrg for Den sociale sliole. Andersen, Jørgen E.: Noter til socialhygicirrorr (l)r. r s,,, i,rlr. sl,,,lr, lf)ti0). der på skolen er fremstillet omkring en snes lærebøger hovedparten af disse er udgivet indenfor de sidste 6 år. er blevet anvendt ved kursus for anclre kategorier af 24 2
15 III. Status og fremtidsudsigter LO*BI*DELSE mecl den nyorclning af skolens forholcl, der stadfæstedes gennem bekencltgørelse i >>statstidende<< den 14. august 1961, udtalte socialminister Julius tsomholt til pressen bl. a.: >>Danmarks sociale højskole har nu karakter af err uclclannelsesanstalt på linie med andre af vore uddannelsesinstitutioncr for videregåencre uddannelse og vil i de nærmeste år stadig udbygge denne position som centralt uddannelsessted for vicleregående uddannelse til socialt arbejcle<<. Det vil være på sin plads i forbindelse med denne ucltalclse crels at redegøre for den ændring af socialrådgiveruddannelsen, cler fincler sted f.ra 7962 at regne, og dels at fremsætte kommentarer til og synspunkter på skolens fremtidige virkeområde som udclannelscsstccl for pcrsonale til og i socialt arbejde. Skolen har nået en sådan position i løbet af sine firrstc 2 år, at den fra at have været et foretagende, der skulle forsøge at cl r:kkc et ucldannelsesbehov, som kun få mennesker havde blik for, iclag cr. eu aner.kendt og uundværlig institution, som praktisk talt alle for.sorgsgrcne henter personale hos og iøvrigt henvender sig til om uclcl rnrrt:lscr af kortere eller længere varighed, Samtidig er socialrådgiverne blevet en stancl, clcr. li:rr hævclet sig i kraft af faglig kunnen på et bredt felt, der h rr lxrrøring mecl en lang række andre udclannedes arbejdsområder. Imidlcrticl har socialråclgiverens uddannelse et så specifikt indhold, at ingen auclcn uddannelse kan erstatte eller på tilfredsstillende måde træde i stedct for den. Hvis det er rigtigt, at der skal 2 år til at danne et fag eller en stand - eller orn man vil: til at gøre en stand voksen - har man lov til at konstatere, at socialrådgiverstanden er blevet voksen oe cr blevct sig sit ansvar og sit værd bevidst. Dette forholcl har nær sammenhæng med uclviklingen i uclclannelsens indhold, hvorom der er redegjort foran. Den nu vecltagne udclannelse, som organisk har udviklet sig af den første plan i 1937, korrigeret gennem årenes erfaringer og ændringer i lovgivning m. V., ser således ud i oversigt (tilføjet timetallene for den eksisterende ordning) : I. Socia.lret : Offentlig forsorg m. v Socialforsikring : : Ciuilret 3. Stroferet m. o Samfundsfag: Socialpolitik m. v Sociologi Social- og induvidualpsykologi.. Socialnzedicin: Socialhygiejne... Psykiatri 6" S'ocialrådgiming: 7. Praktiske fag: Forrnulering, bogholcleri, håndbogs- og bibl.øvelser m.v. B. Andct : Serninar, opgaver, foredrag, instirutionsbesøg Eksisterende ordning trmer ialt r40 I r0o 120 I 160 lm I I Nye ordning første år Dct mcst iøjnespringende nye er, at þraktikken som første erfaringsog sorteringsgrundlag cr bortfaldet. Dette er motiveret dermed, at en sortering af clcvcrnc vil foregå mere ensartet og derfor retfærdigere på en shole, og at erì inclføring i alle væsentlige lovområder og zrrbcjclsteknikker forud for praktikkcn vil gøre eleverne bedrc skikkede til clei praktiske arbejde og der-for' crgsir mcre ensartct os clcrrnccl letterc irc trmer r andet àr praktik tredie är 0 0 lt
16 Den tredje væsentlige nydannelse er det forholcl, at uclcìan'elsen deles skriftlig og/eller mundtlig eksamen i de nævnte fag. Det falder helt i tråd med moder fordele en ret omfattende uddannelses socialeleven betyder denne ordning, at vendes i uddannelsens praktiske del, er velkendt før denne dels påbegyndelse og dets brug er indøvet, og endvidere betyder bortfardet ãf en det hukommelsesstof til endelig eksamen en tiltrængt lettelse, hvilket igen indebærer, at der opnås tid og samles kræfter til et arbejde med fagenes indtegrering og deres anvendelse i klientsammenhængen. at or n_ og 1 i Ä,rhus) er blevet normeret, og ro i lærerkollegiet og dermed rnuligden prægning, lærerpersonlighederne kenclt - i hvert fald generelt set, og i here ord'ingcr.r inclgår clcrfor en udbygning af praktiklederinstruktionen eller -ucrclannclscn..på clette omhold, som jo er velkendt fra andre veletablcrcclc plofessioner. 3. är af. uddannelsen, hvis formål er at arbeiclc med de erfaringer, oô a oprettelsen af lærerstillingerne må betragtes som den mest officielle tilkendegivelse af, at skolen har bærekraft - og de 4 stillinger har man lov til at antage blot er en begyndelse. skolens centrale opgave er uddannelsen af socialrådgivere. Det var dens første opga\/e og vil fortsat være dens fornemste. Men skolen har fået tillagt andre opgaver, og blandt disse er nævnt den videregående uddannelse af børneforsorgsmedarbejdere, kurset for autoriserede barneplejersker og sygeplejersker samt den ret omfattende virksomhed med korte kursus for adskillige kategorier af medarbejdere i det offentlige. Det er i sammenhæng med denne sidste virksomhed, man skal se socialminister Bomholts ø'ske om at udbygge skolens >>position som centralt uddannelsesstecl for videregående uddannelse til sociart arbejde.<< De muligheder, clcr foreligger for optagelse af nye arbejdsopgaver oe for videreudvikling af eksisterende, kan sammenfattes i følgencle 3 grtrpper, nemlig 1) clet arbejds- og socialministerielle forsorsscmråc{e, 2 ) clet 29
17 kommunale forsorgsområde og 3) sociarrådgiveruddannelsens speciarlinjer. 1) under socialministeriet sorterer særforsorgen, børneforsorgen og revalideringen, og uncler arbejdsministeriet e.à,oerrrslr"jledningä. De nævnte 4 grene af ministeriernes virksomhecl har igen.rem år.rr"" i,tr.." eller mindre omfang benyttet skoren til personaleucrdannelse. Det må formodes, at sociallovgivningens krav tii personale og dettes fagrige kvalifikationer vil meclføre, at cler etableres - hvor clet ikke allerede er sket.- grundlæggende uclclannerser, videregåencle ucrdannerser og korte specialkursus ved skolen som en naturrig konsel.,rens af, at skoën sorterer uncler socialministeriet. Det må ligeledes formocles, at uddannelserne i stort omfang - og fordi en væsentlig clel af clet basale stof er fælles - vil blive gennemført som fæileskursus for forsorgsgrenene, medens cle videregående uddannerser, hvis formål er speciatiì..ing, vil brive tilrettelagt for hver forsorgsgren for sig. 2) Kun de stø re komm'ne har haft organiseret udcrannerse, os crennes udbredelse er vokset betydeligt gennem clet arbejde, dcr er *cliørt af Dansk kommunalkurslls, men det ei fortsat en lille clel af liomm.nernes personale, der gennemgår anden uddannelse end den, der op.zis sennem det daglige arbejde. Dertil kommer, at den hidtil benyttccìc r,clclànnerses indhold, når bortses fra et enkert fortsættels"skr,rrnr, va:sentligst har sigtet på administrative forhold og iklie på sociale. Det lige.r "n er at antage, at skolen på det sociale emneområde, herunder clct klicnt- eiler mennesl<ebehandlencle kan yde en undervisning og ndclann.lst:, clcr mecl fordel kan anvencles indenfor socialkontoret.r.. shl.., genncmfrrrcr iøv_ rigt i perioden omkring jubilæet to paralrelle socialinspi:ritørkrrrsrrs i Ä.rhus og København i samarbejde med socialinspektørfàr-r:ninge^ og med en emnekreds, der ved siden af clen, der vedrør.er' àjo,,.fø.ing ".r af lovgivningsstoffet, især lægger vægt på problematiklren omi.,.ing det a_f_ vigende klientel, i hvilken forbindelse psykologisk-psyliiatriske fag behanclles. _ 3) En eller flere speciallinjer lagt oven på socialrårclsiveruddannelsen h^ar været drøftet i nogìe år, uden at man ei nået til en áfkraring. socialrådgiveruddannelsens ændring rra lg62 har snarcre hæmmet encl fremmet overvejelserne på clette felt. vecl siden af ticlnøclen har der været principielle overvejelser, som kan sammenfattes clerhen: Er clet rigtigere at lave en ret omfattende grunduddannelse, crer forbereder stort åt lige godt til ethvert socialt arbejde, end at lave en minclre omfattende grunduddannelse, der for at kunne anvendes effektivt, bør udbyggeã mecl 30 specialer i f. eks. børneforsorg, revalidering, mødrehjælp eller psykiatri? Det alminclelige i'dtryk fra udenlandske skoler.r, ui,p."iuìiseringen praktiseres endda i den form, at de meddelte armene kundskaber er så 1å, at socialrådgiveren kun kan anvendes i sit speciales institutioner og ikke udenfor disse. uddannelserne er også kortere end den danske, og he. er en parallel til universitets- og læreanstaltuddannelserrre, som næsten undtagelsesløst i udlandet afvikles hurtigere en,l i Danmark og mecl en snævrere almenbaggrund og et snævrere sigte. spørgsmålet bliver muligvis, om marì skai følge cren alminclelige nationale tendens at lave en forholdsvis lang og bred uclclannelse meã mange r-rdnyttelsesmuligheder eller følge den hicltidige internationale tendens, cler sætter specialiseringen i højsædet inclenfor en ticlsrnæssigt mindre ramme end her. En mellemform er tænkelig, og den kunne i konsekvens af det nævnte være en hortvarig specialudclannelse oven i clen udbyggede grunduddannelse. Problemerne vil blive taget op i det tulvalg om speciali-rdclannelser, som er nedsat af bestyrelsen i eftcrirrct 19G1. Tlvorom alting er, er der ucldannelscsopgavcr i rigelig mængde. Mang_ foidigheden bør dog ikke overskygge clen ratio'elle tanke, der ligger i at finde en koordinering af de mange, nærbeslægtccle uddannelr"rãf,gu.rr"r, herunder at klarlægge indholdet af det stof, der mår betragtes sorn socialarbejdernes elementære kundskaber og værktøj. skolen har etableret sig som en faktor i clet sociale udclannelsesarbejde, og den har herunder været med i tilrettelæggelse af elementære uddannelser, hvad den formentlig fortsat vil være, men der er her sandsynligvis tale om en overgangssituation. Målet må være, et skolen bliver en institution udelukkende for videregåencle social udclannclse, h"'orvecl dens uddannelser - korte eller lange - naturligt samler sig om clens centrale opgave: socialrådgiverudclannelsen. Antallet af elever under denne vil stige gennem oprettelse af ekstrahold (clobbeltholcl), forcli efterspørgslen efter socialrådgivere er større, end skolen i 2-året for sit virke kan tilfredsstille. 31
18 IV. Skolens lærere og censorer i jubilæumsåret LIERERE I KØBENHAVN: Olf entlig f orsorg: Fuldmægtig Vagn Holm, arbejds- og socialministeric.t. Ekspeditionssekretær H. Koldby Nielsen, arbejds- os s<>t'i:rlrninistcriet. Vicekontorchef jens Seest Sørensen, Københavns komrnrrnt:s socialclirek- torat. socìatrorsikring: Fuldmægtig lians Asmussen, arbejds- og socialministr:r it:t. Kontorchef Henning Blume, Københavns kommunes socill<lirr.litrirat. Kontorchef Ulf Trier, invalideforsikringsretten. Strafferet: Politiinspektør Fritz von Magius, rigspolitichefen. Ciuilret I: Landsdommer Karen Johnsen, østre landsnet. Ciuilret II: Kommitteret, kontorchef Poul Gaarden, justitsminist<:rir'l Fuldmægtig Henning Funch Jensen, justitsministcrict:. SocialPolitiK rn. a.: Undervisningsinspektør, cand. polit. Mette Koefoccl ll,jorrrsr.rr, tilsynei med hand.elsslcoleundervisningen. Ekspeditionssekretær Kirsten Rudfeld, arbejds- og soci:llrrrirrir;t-t'rit:t. Arbejdsmarkedspolitik m. a.: Ekspeditionssekretær Lauge Kallestrup, arbejdsclirt:ktolirt('t Sociologi: Amanuensis Erik Høgh, Sociologisk institut, Købcnlravrrs trrrivr.rsitct. Kriminologi: Kriminalpsykolog, cand. psych. Karen Berntsen, Københavns fængsler. sociarhysiejne: Sociallaege Jørgen E. Andersen, mødrehjælpen. Ass. overlaege K. F. Meldahl, sundhedsstyrelsen. Psykìatri: Overlæge Henrik Hoffmeyer, mødrehjælpen. Sociallæge Elisabeth Johansen, Gladsaxe kommune. Psykologi: Kriminalpsykolog, cand. psych. Erik Hoeck-Graclenwitz, forvaringsanstalten i llerstedvester. Forskningsassistent, cand. psych. P.-H. Kähl, socialforskningsinstituttet. l;'::,(:";:,t.-:"2";:;:;:lji,f',r,o.,usen, zrrbejdsdirektoratet SkattesþørgsmåI: Kontorchef Mogens Østergaard, ligningsdirektoratet. Straffuldbyrdelse: Vicefængselsdirektør Axel Hve-Knudsen, fængselsdirektoratet. Erhuerusue jledning: Erhvervsvejleder, overlærer Kai Sørensen, centralarbejdsanvisningen. Socialrådgiuning, bibliotekskundskab: Socialrådgiver Inger Pedersen, Danmarks sociale højskole. CENSORBR I KØBENItrAVN: Of funtlig forsorg: Kc ntorchef Asger Friis, arbejds- og socialministeriet. Socialfor.ril;ring: Fhv. kontort;llef G. l)arn, clirektoratet for sygekassevæsenet. Strafferet: Byretsdommel Jørgcn Berthclsen, Iiøbenhavns byret. 32 JJ
19 Ciuilret I: Landsdommer Aksel T. Bertelsen, østre Landsret. Ciuilret II : Kontorchef Finn à Rogui, justitsministeriet. Socialpolitik 7n. a.: cand' polit' Lis Groes, MF' sociologà: Fuldmægtig Preben wolf' direktoratet for fængselsvæsenet' Socialhygiejne: Stadslæge, dr. med. H. E. Knipschildt, København. psykologi: Skoleclirektør, mag. art. Kr. Thomsen Jensen, Københ rvn. Lrfl,R.ERE i Ä,RHIJS: oflentlig forsorg: Børneværnskonsulent Helge Petersen, Skanderborg. socialinspektør Ingvard Rasmussen, viby socialkontor. Revalideringschef P. Sørensen, Herning. Sociologi: Cand. oecon. Jan Stehouwer,.Ä.rhus universitet. Socialhygie jne: Læge Mette HerIz, Ärhus socialkontor. psykiatri: Socialforsikring: Revalideringschef Mogens Emmerich Flansen, Ärhus. ^ t Fuldmægtig Niels Hø!er,.A'hus amtsarbejdsanvisningskontor. Str aff er et, str affuldbyr delse o g kriminolo gi : Lektor Erik Christensen, Ä.rhus universitet. Politifuldmægtig Hedvig Nørgaarcl,.A.rhus politikontor. Ciuilret I: Dommerfuldmægtig Mogens Ticlemand-Dal, r\rhus civilclommerliontor. Ciuilret II: Landsretssagfører Hugo Schmidt. Socialþolitik m. a.: Fuldmægtig, cand. oecon. Herluf Beyer, Århus kommune. sociallæge Helge Kjems, Ä.rhus socialkontor. pst kolopi: c..rd. piy"h. Erling Andersen, skolepsykorogisk kontor, Ärhus. Forstander, cand. psych. Jørgen Petersen, Børnehjernmet >>Sølyst<<, Risskov' Bogholderi og regnskabskritik: Fuldmægtig Flugo Kristensen, Ärhus socialkontor' Skattesþørgsmål: Ligningschef Einar Jensen' Ärhus skattevæsen' Socialrådgìuning: Socialrådgiver Annelise Jonsen' socialrådgiver Nancy Bratt' 'A'rhus socialkontor' CENSORER i,4rhus: uïrcn I'ïq orsorg: Socialinspektør Jørgen Jonsen, Florsens. Socialforsikràng: Socialinspektør Kaj V' Petersen, Randers' Strafferet: Professor, dr. jur. Alvar Nelson, A'rhus universitet. Ciuilret I og II: Professor, dr. jur. Stig Jørgensen, Ärhus universitet. Socialpolitik m. a.: Kontorchef Knud Stenshøj, råclhuset, Aarhus. 34 3
20 Socìologi: Lektor, cand. oecon. Torben Agersnap, Handelshøjskolen, København. Socialhygiejne: Kredslæge Otto Christiansen, Risskov. Psykologi: Skoledirektør, mag. art. Kr. Thomsen Jensen, København. Af skolens lærere har politiinspektøt Fritz a. Magius og lanclsdommer Karen lohnsen været med siden Af censorerne har kontorchef G. Dam og byretsdommer Jørgen Berthelsen været med siden V. Oversigt over antal dimittender I Hold Københaun: Århus: Tilsammen 7 t l 12 13A. 13B 14A' L A tB 221' t dimissionså l9b l t B 14 l t t , 1 I q 1 J 3 1 J J J 4 4 J 6, J l 13 i alt I l t T 2t t 20 tt l3 l9 t, r J/
Der var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet
Læs mereAnordning om sygeplejerskeuddannelsen
Anordning nr. 1 af 29. januar 1979. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I henhold til 2, stk. 5, i lov nr. 7 af 25. maj 1956 om
Læs mereRetspsykiatri som et fagområde
Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereSagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet
Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet Fundet det meget beklageligt, at der medgik næsten 1 år og 11 måneder til arbejdsdirektoratets behandling af en sag om ret til arbejdsløshedsdagpenge. FOB nr.
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereReferat af møde i Anerkendelsesudvalget
Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk Referat af møde i Anerkendelsesudvalget Tirsdag 29. april 2014, kl. 12.00-17.30. 17. juni 2014 Til stede
Læs mereHistorien om socialrådgiveruddannelsens tilblivelse og de første formænd i DS Workshop på Socialrådgiverdage 2017
Historien om socialrådgiveruddannelsens tilblivelse og de første formænd i DS ----- Workshop på Socialrådgiverdage 2017 Elsebeth Mortensen og Bente Rosenbeck Fra den sociale skole til den sociale højskole
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereBekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri
(Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDomstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:
Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar
Læs mereSagens omstændigheder:
Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Lærerpersonalets Ansættelse og Afskedigelse Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1937 2) Byrådsmødet den 20. august 1937
Læs mereSKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 195 9-60
SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN i 195 9-60 Å R S B E R E T N I N G F O R S K A G E N K O M M U N A L E S K O L E V Æ S E N V E D stadsskoleinspektør V. Lykkegaard Nielsen Skagen skolekommission: (d. 1/ 4 1958)
Læs mereBilleder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes
Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:
Læs mereBilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister
Bilag 1 Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister 26 YRKESCIRKULATION BLANDT JURISTER Af byretsdommer MAGNÚS THORODDSEN, Reykjavik I. Når man tager i betragtning at dette forhandlingsemne kun
Læs mereManglende offentliggørelse af praksisændring
Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister
Læs merearbejde eller bruger du
Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning
Læs mere21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid
Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om
Læs mereBekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter
Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 729 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 7. juli 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-793-0022 Dok.: TTM40022 HØRINGSOVERSIGT vedrørende Straffelovrådets
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereFor tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.
Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.
Læs mereDen 10. februar 1997 søgte klageren optagelse i Ejendomsmæglerregistret. Ansøgningen er sålydende:
Kendelse af 5. november 1997. J.nr. 97-62.813. Ikke optaget i Ejendomsmæglerregistret. Ansøgning indkommet for sent. Lov om omsætning af fast ejendom 37, stk. 2. (Merete Cordes, Christen Sørensen og Niels
Læs mereDirektionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereÅrlig Beretning 2017/18 Censorkorpset for Datalogi
Årlig Beretning 2017/18 Censorkorpset for Datalogi Kim Skak Larsen 31. marts 2018 Indledning I henhold til eksamensbekendtgørelsen skal der for et censorkorps afgives årlig beretning til universiteterne.
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915
Læs mereRegistreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent
(Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs mereKøbenhavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen
Københavns universitets behandling af klage over mundtlig eksamen En sag om gennemførelse af en mundtlig eksamen ved Københavns universitet og senere behandling af klager over eksamenen gav anledning til
Læs mereForretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan
Læs mere1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.
Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,
Læs mere2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.
2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. Resumé: udtalt, at en kommune lovligt kan give tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen
Læs mereEN SÆRLIG UDDANNELSE AF LEDERE OG MEDARBEJDERE INDENFOR BØRNEFORSORGEN
BETÆNKNING VEDRØRENDE EN SÆRLIG UDDANNELSE AF LEDERE OG MEDARBEJDERE INDENFOR BØRNEFORSORGEN AFGIVET AF DET AF ARBEJDS- OG SOCIALMINISTERIET DEN 8. MARTS 1947 NEDSATTE UDVALG VEDRØRENDE UDDANNELSE AF LEDERE
Læs mereHovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning
Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske
Læs mereForretningsorden. Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj Tlf Telefax Ved Fjorden Ringkøbing
Forretningsorden Godkendt af Byrådet den 22. april 2014 og den 20. maj 2014 Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Tlf. 9974 2424 Telefax 9975 9909 E-mail: videnogstrategi@rksk.dk Hjemmeside: www.rksk.dk 1 Byrådets
Læs mereRapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret
Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i
Læs mereRetningslinjer for diplomingeniørpraktik
Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.
Læs mereTilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag
Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag Udtalt, at Familieretsdirektoratet ikke i forhold til den ene part i en bidragssag var berettiget til at ændre en afgørelse,
Læs mereAfsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004
Afsluttende statusrapport for 2003 vedr. Gaderummet Bjørn Christensen/Merete Dobusz Konsulentkompagniet 20. januar 2004 1. Indledning Den afsluttende statusrapport en opsamling af erfaringer baseret på
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant
Givið út 21. desember 2016 12. december 2016. Nr. 1607. Bekendtgørelse for Færøerne om godkendelse som adoptant I medfør af 25 i lov om adoption, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1169 af
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mere21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid
21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets
Læs mereByrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december Forslag til forretningsorden for Køge Byråd
Byrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 Forslag til forretningsorden for Køge Byråd 2018-2021 Forretningsorden for Køge Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog
Læs mereI mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.
- 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune
FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: Byrådets møder 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 4 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse 4 Udvalg
Læs mereAfslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering
Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering Henstillet til indenrigsministeriet at træffe en ny afgørelse i anledning af A's anmodning om aktindsigt i nogle udtalelser fra læger
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik. I. Ansættelseskrav.
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 2. januar 1990 om ansættelse af medarbejdere ved Ilisimatusarfik I medfør af 3 nr. l i landstingslov nr. 3 af 9. maj 1989 om Ilisimatusarfik fastsættes herved følgende
Læs mereOffentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 4. DECEMBER 2008 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade 3 4000 Roskilde Jour.nr.: 1200-10219-00061-08 Telefon: 46 35 14 48 Beslutningsreferat af møde nr. 4-2008 i Kredsrådet for Midt-
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereHenvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereStrafnedsættelse ved forklaring om medgerningsmænd - Behandlingen af sager, hvor sigtede gøres bekendt med muligheden for strafnedsættelse som følge
Strafnedsættelse ved forklaring om medgerningsmænd - Behandlingen af sager, hvor sigtede gøres bekendt med muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSpørgsmål om udenlandske læger på Region Hovedstadens hospitaler
Center for HR Forhandling og Personalepolitik POLITIKERSPØRGSMÅL Direkte 38669944 Ref.: CHR Dato: 18. marts 2019 Spørgsmål nr.: RR-022-19 Dato: 13. februar 2019 Stillet af: Karsten Skawbo-Jensen (C) Besvarelse
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereRÅDGIVNING INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE
BETÆNKNING OM RÅDGIVNING INDEN FOR DET SOCIALE OMRÅDE AFGIVET AF ET AF SOCIALMINISTEREN NEDSAT UDVALG BETÆNKNING NR. 619 KØBENHAVN 1971 ISBN 87 503 1138 7 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse
Læs mereHoldturnering, Finale
Række C2 Bane 25-26 Navne: Klub: 1: 2: 3: 4: 20'ere: Plus: Minus: Ialt: Plads: Sonja Andresen Poul Spaabæk Gunnar Pedersen Johan Andersen Grindsted FFI 6: C2p1 1: XXX XXX 16 16 0 32 40 2: XXX XXX 20 20
Læs mereForretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune
Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede
Læs mereBekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat
Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mererksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011
Netværksm rksmøde mellem lokale kliniske etiske komiteer inden for sundhedsområdet det i Danmark Vejle d. 24. marts 2011 Opstart af klinisk etisk komite Arbejdsgruppe februar 2009 Line Gessø Hansen Fællestillidsmand
Læs mereAssens Byråds Forretningsorden
Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereForretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd
Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles
Læs mereForretningsorden for Næstved Byråd
Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereUdvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6
Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens
Læs mereIndstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik
Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik
Læs mereInatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler
Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter
Læs mereAnsøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som psykolog Hjælp til at udfylde blanketten: Se vejledningen på side 6. Husk at skrive tydeligt og brug latinske bogstaver (ABCD
Læs mereHabilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet
Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Fundet det i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om speciel inhabilitet, at landbrugsministeriets repræsentant i et bedømmelsesudvalg
Læs mereForretningsorden for Thisted Byråd
Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,
Læs mereÆgtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg
Ægtefælleinhabilitet for medlemmer af kommunale udvalg Afstået fra at tage stilling til nogle klager over indenrigsministeriets (vejledende) udtalelser vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers adgang til
Læs mereVirksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Læs mereAnkemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse
Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse Udtalt, at det ikke kan opstilles som en egentlig tildelingsbetingelse for ydelse afhjælp efter bistandslovens 46, stk. 1, til sygebehandling
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs merePressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid
Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang
Læs mereStatsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.
Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen
Læs mereForretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse
Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3
INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse
Læs mereForretningsorden for Kolding Byråd.
Forretningsorden for Kolding Byråd. Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereDet er en fin og gennemført opdeling i bogen med de samme spørgsmål der behandles: Hvorfor forebygge? Opsporing og Motivation Indsatser
4. december 2014 11/030104 LPED Høringsskema Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Når du kommenterer på håndbogen vil vi bede dig være særligt opmærksom på følgende spørgsmål i relation til det fagområde
Læs mere1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.
Forslag til ny Forretningsorden Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereForretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.
Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard
Læs mereIV. Universitetets retsregler
IV. Universitetets retsregler A. Styrelsesregler Skrivelse af 16. juni 1978 fra Direktoratet for de videregående uddannelser vedrørende ændring af statuttens 68, stk. 1, sidste punktum og 70, stk. 2, således
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse
FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af
Læs mereDanskemesterskaber 2010 10 og 15 m Senior og Oldboys
Danskemesterskaber 00 0 og m Senior og Oldboys Resultatliste Dansk Skytte Union 0. og 0. marts 00 BPI UM 00-0 og m Senior og Oldboys 0m Senior 0 Carsten Klich Maribo Sys Hansen Hvidovre Peter Hansen Ballerup
Læs mere