Udviklingsplan Fra Glamsbjerg Fritidscenter til Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter

Transkript

1 Udviklingsplan Fra Glamsbjerg Fritidscenter til Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter Et samarbejde mellem skolerne, foreningsliv og Glamsbjerg Fritidscenter DGI Faciliteter & Lokaludvikling

2 2

3 Indhold 1. Baggrund for udviklingsplanen Konklusion og anbefaling Demografi, interessenterne og borgerne i Glamsbjerg Drifts- og organiseringsmuligheder Litteraturliste

4 1. Baggrund for udviklingsplanen 1.1. Baggrund I efteråret 2013 deltog Glamsbjerg Fritidscenters formand og daværende halinspektør i DGI Faciliteter & Lokaludviklings hallederuddannelse. I forbindelse med uddannelsen blev de to deltagere meget inspireret af de faciliteter, man var ude at se. Derfor ville man gerne bringe bestyrelsen, foreningslivet og ansatte i centret med på en udvikling og modernisering af centrets faciliteter, drift og organisering. Herunder en undersøgelse af visioner, faktiske behov og ønsker i forhold til en evt. til- og ombygning. Man var allerede gået i gang med ombygning. Der var bygget cafeteria på hallen, og det gamle cafeteria var inddraget til fitness. Man var i gang med en ombygning i den gamle kælder. Spørgsmålet var dog: Hvad er der egentlig behov for, og udnytter vi det, vi har optimalt? I løbet af uddannelsen har de to deltagere en løbende dialog om mulighederne for at inddrage DGI Faciliteter og Lokaludvikling i afklaringsprocessen. I løbet af 2014 kontaktede bestyrelsen så DGI Faciliteter & Lokaludvikling for at høre, hvilken hjælp man kunne få til projektet. I efteråret 2014 afvikles en borger- og interessentaften, hvor DGI F&L s konsulent lavede oplæg om moderne drift af idrætsfaciliteter og udviklingsmulighederne i og omkring Glamsbjerg Fritidscenter. Der var stor interesse for og opbakning til, at centret og tilbud fra centret og foreningerne skulle være meget mere fleksible. Derfor skulle en udbygning af centret tage afsæt i disse ønsker. I 2014 giver kommunen lovning på et tilskud til om- og tilbygning i centret, og i begyndelsen af 2015 hæves dette beløb. Derfor blev det endnu vigtigere at få afklaret, hvordan man bedst brugte pengene, så de understøtter den nye driftsform og samtidig blev til gavn for flest mulige borgere i Glamsbjerg. Ikke kun foreningsliv, skoler, uddannelsessteder og institutioner, men alle borgere i og omkring Glamsbjerg. 4

5 I foråret 2015 laves den endelige aftale med DGI F&L. Målet er at afklare, hvad den generelle holdning er til udviklingen og udvidelsen i og omkring centret. Der var en bred generel opbakning til, at centret ikke kun skal være en håndbold- og badmintonhal, men at udviklingen skulle gå mod et Fritids- og Idrætscenter for alle borgere i området. DGI F&L skal lave en inddragelsesproces, hvor man afklarer ønsker og behov hos borgerne i lokalområdet. Ikke blot en interessentanalyse med de foreninger, der allerede bruger hallen og faciliteterne her, men en analyse med meget bredere perspektiv. Derfor skal der laves en borgeranalyse, og alle andre interessenter, der kunne tænkes ind i det nye center, skulle også interviewes. Glamsbjerg er en skoleby, så derfor er ønsket også at få afklaret, hvordan de forskellige uddannelsesinstitutioner i fremtiden får brug for faciliteterne i Glamsbjerg Fritids- og Idrætscenter. Herunder også hvordan foreningsliv og borgere i byen og lokalområdet kan bruge de øvrige mange faciliteter i lokalområdet 1.2. Organisering af projektet Processen er blevet ledet af bestyrelsen i Glamsbjerg Fritidscenter, som har bestået af: Bestyrelsen i 2014: Formand: Jais Frimot Næstformand: Troels Johnsen Kurt G Andersen Jørn Christoffersen Dennis Christensen Janette Klang Bestyrelsen 2015: Formand: Steen Falk Næstformand: Troels Johnsen Kurt G Andersen Jens Pallesen Janette Klang Jørn Christoffersen 5

6 1.3. Analyse og visionsarbejdets baggrund Bestyrelsen ville i arbejdet med udviklingsplanen bl.a. undersøge følgende forhold: Hvordan kan Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter udvikles til at blive byens samlingssted? Hvordan kan Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter etableres og udvikles, så det bliver et center for byens borgere og ikke kun for enkelte aktiviteter i foreningerne? Hvordan kan der sikres et center, som dagen igennem fyldes ud af borgere i alle aldre. Et center, som sammen med foreningen sikrer, at der er et mangfoldigt udbud af aktiviteter for alle aktivitetsgrupper? Hvordan kan det sikres at flest mulige bruger centret samtidig med at de øvrige faciliteter i lokalområdet også udnyttes optimalt (f.eks. efterskolens svømmehal)? Hvordan kan der skabes et center i en driftsform, der genererer egen indtjening? Hvordan kan centret gøres mere økonomisk bæredygtigt? Hvilke målgrupper skal tænkes ind som brugere og vigtige interessenter, og hvordan tilgodeses behov og ønsker? Hvilke om- og tilbygninger fordrer det nye center, og hvad skal der fokuseres på? Hvordan kan der om- og tilbygges, og hvordan skal en ny tilbygning placeres og indrettes, så det nye center i videst mulig omfang tilgodeser alles interesser? Den overordnede idé med Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter er at skabe et sted for alle borgere i byen og lokalområdet med specielt fokus på motion og idræt. Herunder et kulturelt samlingssted, der kan bygge på synergiskabende samarbejde mellem motion, idræt og andre kulturelle aktiviteter. 6

7 7

8 1.4. Afgrænsning Opgaven har været forenings-, aktivitets- og facilitetsudvikling set i forhold til borgere samt nuværende og kommende foreninger. Den væsentlige del af opgaven har taget afsæt i udnyttelse og udvikling af de fysiske rammer, herunder at binde byen og centret sammen. En væsentlig del af opgaven har været at få placeret fitness mere centralt og integrere det udendørs svømmebad som en del af centrets aktivitet. I det fortsatte arbejde, er det vigtigt, at centret og foreningslivet, som rapporten peger på i forhold til drift og organisering, arbejder videre med opgaven med aktivitetsudvikling. Evt. med støtte fra DGI Fyn. Det er kun skitseprojektet, der skal ses som et afsluttet projekt. Skitsen har specielt fokus på selve centret med den til- og ombygning, som rapporten peger på Metodevalg I videst mulig omfang har styregruppen for projektet ønsket, at alle borgere og vigtige potentielle interessenter fik mulighed for at sætte deres præg på den fremtidige udvikling af centret. Der har derfor været afviklet en kvantitativ borgerundersøgelse, hvor 142 borgere deltog, samt en ungeundersøgelsen blandt skolens klasser, hvor 148 elever deltog. Borgerne og potentielle interessenter var endvidere inviteret til dialogmøder (se bilag sidst i rapporten). Her kunne de give deres input til, hvordan de hver især kunne se sig selv som en del af fællesskabet i et nyt, bæredygtigt og moderne fritidscenter i Glamsbjerg. Se hele afsnittet om borger-, bruger-, og interessentinddragelsen i afsnit 3. De har alle med deres input været en vigtig part i forhold til det fundament og de skitsetegninger, styregruppen nu kan fremlægge i nærværende skriftlige udgave af udviklingsplanen og det tegningsmateriale, der ses i appendiks 1 til rapporten. Elementer fra DGI Faciliteter & Lokaludviklings mange undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af et moderne og bæredygtigt Fritidsog Idrætscenter i Glamsbjerg området. 8

9 9

10 1.6. Opbygning af rapporten Rapporten her er den skriftlige del af udviklingsplanen. Den er bygget op, så læseren i første afsnit bliver præsenteret for de konklusioner og anbefalinger, DGI Faciliteter & Lokaludvikling giver projektet med på vejen. Udviklingspotentialer er begrundet og dokumenteret med udgangspunkt i delkonklusionerne i de efterfølgende afsnit om den demografiske sammensætning i Glamsbjerg området. Borgernes og interessenterne ønsker og behov samt organiserings- og driftsmulighederne for et nyt, moderne og bæredygtigt idrætscenter i Glamsbjerg. Som baggrundsmateriale bruges: 1. Forskellige interviews med bestyrelsen. 2. Udsagn fra borgeraften med ca. 50 deltagere, der repræsenterede lokalbefolkningen bredt i forhold til interesser og nuværende foreningsforhold. 3. En borgerundersøgelse, som er foretaget elektronisk. Bestyrelsen og interessenterne har selv været ansvarlige for at involvere borgerne. Konklusioner fra undersøgelsen indgår i rapporten her. Udtræk fra undersøgelsen kan ses i bilag Hele processen har ført til de skitseudkast, DGI F&L s tegnestue har lavet i tæt samarbejde med styregruppen. Det er styregruppen, der har haft endelige beslutninger i forhold til opbygning og indhold. Bl.a. i forhold til forventet økonomi. Bilag 1. 10

11 11

12 2. Konklusion og anbefaling Med udgangspunkt i analyseafsnittene 3 og 4 har det været muligt for DGI Faciliteter og Lokaludvikling at pege på det scenarie, der er skitseret i appendiks 1 til rapporten (skitsetegningerne). Det er det scenarie, styregruppen, borgerne, foreningerne og de mange interessenter i dialogerne har peget på, og det scenarie, der ifølge DGI Faciliteter & Lokaludviklings faglige vurdering har det bedste aktivitetsudviklingspotentiale og perspektiv, ligesom det vil give de bedste betingelser for rentabel drift Anbefaling Med udgangspunkt i de afviklede analyser og borgerundersøgelsen anbefaler DGI Faciliteter & Lokaludvikling i uprioriteret rækkefølge at: 12

13 13

14 2.2. Generelt Fra begyndelse af processen blev det slået fast, at målet var at skabe et nyt Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter for alle og undersøge opbakningen til dette. Hele processen, analyser og undersøgelser har vist, at der er et stort behov for at udbygge centret, så både foreninger, byens borgere og institutioner kan få plads til deres nuværende og kommende aktiviteter. Analyser og undersøgelserne har vist, at det væsentligste ikke er en hal mere. Til gengæld er der stort behov for er nye bevægelses-, motions- og møderum, der binder foreningslivet og faciliteterne sammen og sikrer, at Glamsbjerg Fritidscenter bliver lokalområdets fremtidige samlingssted. Til sammenligning med Glamsbjerg kan nævnes: En idrætshal i Køge Kommune favner i gennemsnit indbyggere (Lokaleog Anlægsfonden 2013). Landsgennemsnittet er indbyggere pr. idrætshal. Albertslund Kommune er den kommune i Danmark med de ringeste vilkår med indbyggere pr. idrætshal og Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med indbyggere pr. idrætshal. Med afsæt i det ligger Glamsbjerg området pænt med 3214 borgere i Ganske vist er der kun én hal som er byens hal. Til gengæld kan man både bruge folkeskolens store sal og Gymnasiets hal. Ud over det har efterskolen 2 haller, som indimellem benyttes af institutioner og i ganske få tilfælde af foreningslivet. Det er også efterskolen, der ejer svømmehallen, men med mulighed for at leje ud til foreningslivet. De øvrige haller ud over hallen ved idrætscenteret gør, at det vil være meget svært at udfylde tiderne i en evt. ny hal. Særligt i dagtimerne, vil det være endda meget svært. Til gengæld er der stærkt brug for øvrige moderne motionsrum til både institutioner og foreningsliv. Ikke mindst lider centret under, at flere rum og fitnesslokalet ikke er moderne, trænger til renovering og udluftning, (slide 53 og 54) 14

15 15

16 2.3. Centret i dag Generelt set er Glamsbjerg Fritidscenter i dag et velfungerende og velholdt center, der i store træk er udnyttet til bristepunktet, om end ikke med optimalt indretning og funktionalitet. I DGI s tegnestues analyser af centret viser nuværende forhold, at centret er udnyttet maksimalt både i kælder, i stueplan og på første sal. I modsætning til mange andre idrætscentre og fyrtårne i kommunen er al ledig arealplads forsøgt udnyttet. Der er ikke klublokaler, men moderne foreningszone. De enkelte lokaler er genanvendt til moderne motionsrum, f.eks. kælderlokale, gl. cafeteria på første sal, spinninglokale mv. Centret er et traditionelt knopskydningsprojekt, det vil sige, at man har udbygget efter, hvor der var plads og hvilke lokaler, man kunne ændre, og ikke så meget skabe sammenhæng mellem de enkelte funktioner. Som modelcenter for andre haller og centre i kommunen og Danmark generelt, er det væsentligt at lægge vægt på, at i dette center kommer aktivitet før facilitet. Mange steder har man bygget en masse kvadratmeter, som man ikke helt ved, hvad man skal bruge til. Her er der masser af aktivitet i alle rum, og de rum, der skal bygges, kan stort set fyldes op fra begyndelsen. (Se interessentanalysen). 16

17 17

18 2.4. Glamsbjerg som et moderne idrætscenter I fremtiden er det endda meget vigtigt, at der skabes rum og rammer, som kan samle borgerne og det meste af foreningsidrætten i Glamsbjerg og omegn endnu mere. Det er der slet ikke plads til i dag. Derfor er det utroligt vigtigt, at der skabes rum og rammer for de aktiviteter, der ikke er plads til i dag. Herunder især gymnastik i de mange forskellige former der er pt. Fitness har fået plads i hallen, men pt. er det ikke optimalt for hverken hal eller forening og heller ikke som borgernes fitnesscenter. Flere steder i rapporten peges der på gruppen af + 40 og Gruppe, som er vokset meget og som er voksende. Det er netop disse gruppe, der er størst i undersøgelsen 60% af besvarelserne, (slide 11). Erfaringer viser, at det er fleksible rum, der skal skabes. For disse årgange. Ikke en hal. Skoler og institutioner i lokalsamfundet efterspørger flere timer i hal eller stor sal, så også på dette område og i forhold til erhvervslivet, er en udbygning påkrævet, eller måske nærmest et krav. Lykkes det at skabe det center, som der peges på i denne rapport, vil det samtidig være med til at sikre en god og stabil drift. En drift, der kan generere økonomi, så centret fremover selv kan være med til at sikre et internt økonomisk grundlag for den videre udbygning. En vigtig platform i en tid, hvor kommunerne generelt er trængte. Dette kommer til at gælde for både udnyttelse af rum og rammer, aktiviteter, kommunikation og drift. 18

19 19

20 2.5. Hallens organisering - Det er vigtigt at få fokus på en evt. ny organisering eller nyt styreredskab. En halbestyrelse sammensat af et bredt udsnit af fremtidige brugere og ikke blot af de foreninger, som pt. bruger hallen. I fremtiden skal bestyrelsen drifte og styre Glamsbjerg Fritids- & Idrætscenter og sikre, at der er lige adgang for alle borgere, foreninger og institutioner og ikke kun dem, der er kommet ind. Det skal nævnes, at den nuværende bestyrelse er godt på vej med strategien. Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne ikke i fremtiden varetager foreningernes interesser, men hallens, borgernes og interessenternes interesser over en bred kam. Disse repræsentanter skal være ansvarlige for hallens drift og udvikling i forhold til visioner og mål. Fokusere på hallens og aktiviteternes udvikling i samarbejde med nuværende og kommende foreninger og aktiviteter. - Den nye forening driver hallen, fitness, forsamlingshuset, caféen og fremtidige aktiviteter. Herunder sikrer, at der hele tiden skabes økonomi til videreudvikling. - Den indtjening, der skabes af faciliteten går til denne drift. Herunder indtjening fra Café, fester, reklamepladser og udlejning af samtlige lokaler. 20

21 - Centerleder. Der bør hurtigst muligt laves en ny funktionsbeskrivelse for den nuværende nye leders funktion som centerleder. En overordnet centerleder for det nye center. En centerleder, der får det overordnede ansvar for at forfølge bestyrelsens mål og visioner. Gerne klare, tydelige målbare mål. Det anbefales, at man allerede nu ændrer centerlederens funktioner for at stå godt rustet, når de nye faciliteter er klar. Dette kan evt. ske i en sammenhæng mellem udvikling af Fitnessforeningen og drift af cafeen. (Se interessentanalysen). - Fra hal til center. Glamsbjerg Hallen har for få år sidsen skiftet titel fra hal til Fritidscenter. På mange områder er arbejdet med at skabe et egentligt center for alle derfor godt på vej. Derfor kan en ny organisering i princippet indføres allerede nu og understøtte udviklingen. Der skal være lige stort fokus på aktivitets- og facilitetsudvikling. Det vil sige, at bestyrelsen udstikker rammerne, og lederen varetager centerlederrollen. Herunder at sikre, at alle rum og rammer udnyttes optimalt og centret er for alle. Lederens opgave går fra at være traditionel halinspektør til at være medansvarlig for at skabe meget mere liv og aktivitet i og omkring hallen. Altså bygge bro mellem borgere, foreninger og hal og skabe muligheder for både organiserede og uorganiserede. Her skal erhvervsliv og turister også tænkes ind. - Centerlederens opgave er hele tiden at have fokus på, hvordan de forskellige faciliteter og rum udnyttes og sikre, at de tomme lokaler sættes i spil. Også de lokaler, der blot aflyses for en aften. - Det kan ikke forventes, at alle foreninger, grupper og organisationer ønsker at være en integreret del af centret fra starten. Det er dog utrolig vigtigt, at det indgår i visionen, at alle trækkes ind, hvilket interessentanalyserne har peget på, og den ny organisering også understøtter. - Dette er en proces, som allerede er startet i centret, men som hurtigt skal udvikles. Det vil være optimalt med en til to ekstra faste medarbejdere men specifikke kompetencer i forhold til f.eks. Café og Fitness. I første omgang med afsæt i en ny ansættelse. 21

22 2.6. Fleksibilitet og tilgængelighed - Fitness Der er stærkt brug for udvikling af fitnesscentret, samt en udvikling af aktiviteterne i forbindelse med fitness. Der bør skabes meget mere sammenhæng med de forskellige aktiviteter der kan være under fitness både uge og inde. Enten skal fitness og spinning samarbejde både med hinanden og hallen, ellers skal hallen være reel ejer af de enkelte rum og maskiner. Det første er optimalt, og der er allerede indgået aftale med cykelklubben omkring spinninglokale og maskiner. Det vil være optimalt, at gymnastikken kommer med ind i centret, og at der skabes meget mere holdtræning og aktivitet i de forskellige rum. Herunder fleksibilitet og tilgængelighed til de forskellige aktiviteter. (Se nærmere under Glamsbjergkortet). - - Der bør allerede nu skabes en langt større fleksibel tilgang til aktiviteterne i og omkring Glamsbjerg Fritidscenter, herunder aktiviteter i Glamsbjerg Fitness, i Køng Cykelklub, i gymnastik og evt. i halregi. På sigt også i brugen af efterskolens svømmehal, løb og MTB. - I dag dyrker 57% deres idræt på egen hånd eller privat, (slide 20 borgerundersøgelsen). Man kan allerede nu sikre, at udnyttelsen af faciliteterne i og omkring hallen optimeres. Faciliteterne bør udnyttes meget mere i alle timer i dagens løb, og de frie timer udnyttes mere optimalt. Specielt i weekends er der frie timer, der ikke bruges. Da den nye skolehal nu bruges af skolen, giver det mange frie og tomme timer om dagen. - At der skabes en større sammenhæng mellem aktiviteterne og gerne mange flere aktiviteter, specielt holdtræning og specialiseret holdtræning. (F.eks. rygtræning med fysioterapeut, hold for dem, der vil tabe sig osv.) - Glamsbjergkort At der skabes nogle mere fleksible medlemskaber med mange fleksible muligheder. Glamsbjerg Rapporten er anderledes end tidligere undersøgelser i DGI regi omkring organiserede / foreningsaktive 41% og 22

23 selvorganiserede 43% eller borgere i private centre 14% (se slide 20). - Det vil sige, at der er et rigtigt stort potentiale i Glamsbjerg, hvis man satser på at opfylde nogle af de ønsker, der er. Specielt til fleksibilitet. Det kræver mange flere aktiviteter med holdtræning, cirkeltræning, spinning, løb, MTB, motionsbadminton, som det fremgår af borgerundersøgelsen. Herunder gerne med fokus på sundhed og forebyggelse. (Slide 29) - Familieidræt. Er topscorer i undersøgelsen. 37,7% ønsker familieidræt i borgerundersøgelsen, (slide 30). Altså muligheden for, at familien kan gå til motion og idræt sammen. Enten at dyrke idræt sammen med familien eller blot samtidig med mange fleksible tilbud til alle. F.eks. lørdag formiddag med løb, MTB, hockey i hallen, spinning, cirkeltræning mv. Alt dette er der plads til på samme tid, og er det godt vejr, rykker man blot ud. Der er generelt stor fokus på familien (slide 26: 51,6% af dem, der ikke dyrker motion har større fokus på familien) gruppen. Borgerundersøgelsen og demografien i Assens Kommune peger på, at en stor brugergruppe er og bliver 60+. I Assens Kommune stiger andelen af +75 markant (rapporten s. 15 fig. 2). Gennem undersøgelsen peger en række på fokus på aktivitet for 60+. Derfor skal der sættes specielt fokus på denne gruppe. - Online booking Fleksibiliteten og tilgængeligheden ovenfor kræver som det første, at der hurtigst muligt etableres et online bookingsystem for hele hallens aktiviteter. Ikke holdidrætter, men hele det fleksible område. Conventus bruges af foreningslivet, så det kunne hurtigt implementeres. - Det er centerlederens opgave hele tiden at have fokus på, hvordan de forskellige rum udnyttes og sikre, at de tomme lokaler sættes i spil. Også de lokaler, der blot aflyses for en aften. - Prisen ser ud til at være relativt vigtig. Derfor skal der 23

24 arbejdes på, at kvaliteten er i top. Faciliteten og servicen er højere prioriteret end prisen (slide 14). Af dem, der ikke dyrker motion er prisen slet ikke det vigtigste (slide 26) Derfor skal der i fremtiden fokuseres på, at tilbuddene er gode og på et højt niveau Selvorganiserede, erhvervslivet og kulturen - Borgernes ønsker. Undersøgelsen peger generelt på, at mange dyrker deres aktivitet på egen hånd, og at der generelt ikke er alle de aktiviteter, som man ønsker sig i og omkring Glamsbjerg Fritidscenter. - De selvorganiserede og nye aktiviteter. Der, hvor foreningslivet ikke selv har tid eller mandskab til at sætte nye aktiviteter og tiltag i gang, skal centerlederen hjælpe med dette. I første omgang måske i centerregi, men senere kan det overgå til foreningslivet. - Kultur. Gennem hele forløbet har styregruppen haft ønske om, at Glamsbjerg Fritidscenter bliver lokalområdets samlingssted.. Der bør generelt være meget større fokus på kulturdelen, som skal ses i sammenhæng med cafédriften. Der skal skabes synergieffekt mellem det at komme til foredrag i centret og så blive inspireret til at gå til en motionsaktivitet eller omvendt Det nye bliver at få skabt meget mere liv i hallen eller ud fra hallen på det kulturelle område. Det skal sikre, at mange flere ikke idrætslige foreninger og aktiviteter trækkes til centret. Dette skal bl.a. sikre et meget stærkere flow mellem de forskellige aktiviteter. Man bliver inspireret af at se, hvad de andre laver, og derved få man lyst til at deltage aktivt. Dette er endnu et argument for at få fleksible lokaler, som kan gøres små og store efter behov. 24

25 2.8. De fysiske rammer. Hallen, caféen og faciliteten - Allerede nu er der mulighed for at udnytte faciliteterne mere optimalt, så mange flere kan bruge centret. En væsentlig del af dette er, at man ikke lejer lokalerne pr. time for et år af gangen, men at man kun booker dem, når der er behov for det. Det kræver samtidig, at der ikke er foreningslokaler, men alle lokaler er for alle gennem et fleksibelt brug. - Det er vigtigt hurtigt at få sat gang i aktivitetsudviklingen. Derfor skal de mange rum udnyttes optimalt allerede nu. Der er dog stærkt behov for yderligere rum. - Der skal arbejdes målrettet med driften af cafeen. Specielt i forhold til større arrangementer og nye målgrupper og forhåbentlig en større brugerflade. En del af dette er at sikre, at hallen og cafeen bliver byens mødested, hvor der kan tilbydes god og sund kost til daglig og spændende mad til specielle arrangementer. I dag opfattes cafeen som usund. Kun 28,6% synes, at maden i dag er sund eller meget sund!! (slide 48). Det er også sunde varer, der er scorer mest i undersøgelsen til, hvad man ønsker fremover Kommunikation - Kommunikationsdelen er en af de væsentlige udviklingsområder i fremtiden. Glamsbjerg Fritidscenter er jo det samlende i byen, så derfor skal hjemmeside og kommunikationen i fremtiden have stærkt fokus på, hvilke aktiviteter og tilbud, der er i fritidscentret. Både foreningernes og hallens egne tilbud. - Det er vigtigt, at der sættes fokus på forskellige kommunikationsmuligheder. Det er ikke tilstrækkeligt med en aktiv hjemmeside, Facebook og et klubblad. Der skal hele tiden udvikles på området i forhold til aktiviteter og målgrupper. Det ville være optimalt med infoskærme hos supermarkeder, på uddannelsesinstitutioner og i hallen. Der må gerne arbejdes på en stor skærm eller søjle på hovedgaden, som både 25

26 lokalbefolkning og besøgende tydeligt kan se. Det vil være optimalt med en sammenhængende hjemmeside for hele Glamsbjergområdet. Infoland er lige pt. et optimalt bud. - Conventus eller et andet online bookingsystem vil også være en væsentlig del af kommunikationen, da det tvinger alle aktive ind på hjemmesiden. Det er dog stort set kun de daglige brugere, man vil kunne kommunikere med Drift - Flere brugere giver bedre drift. Alle de ovennævnte elementer skal tilsammen være med til at sikre en stærkere og større egen drift, der på sigt kan skabe en bedre egenfinansiering i forhold til kommende udvidelser, både på aktivitetsområdet og i forhold til rum og rammer. - Driften skal ikke kun styrkes i centret, men vil også smitte af på foreningslivet, da der meget gerne skulle blive mange flere medlemmer Unge - Plads til de unge. Langt hen ad vejen understøtter ungeundersøgelsen de øvrige analyser og giver de samme pejlemærker og mål. De unge sætter sjov og fællesskab øverst på dagsordenen sammen med fællesskab, (slide 89) - Det er vigtigt at lægge mærke til, at også de unge ønsker fleksibilitet og tilgængelighed. Løb er den største aktivitet hos de unge, (slide 81) Mange af de unge er slet ikke en del af foreningslivet. (Slide 82) De vil meget gerne dyrke fitness og styrketræning. Fremover, men fodbold, håndbold og badminton scorer også flot. (Slide 90) 26

27 27

28 2.12. Idrætsbilledet er i forandring Glamsbjerg Fritidscenter skal være bredt favnende Idrætsbilledet er i forandring! Idrætsfaciliteter er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier set markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsudøvelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt, (Borgerundersøgelsen, slide 2). Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i aktiviteten. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber. Familieidrætten har fået en central placering. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls. Foreningslivet er i dag en af flere indgange til idrættens verden, men stadig i vækst. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen. Der skal skabes en facilitet, hvor den selvorganiserede idrætsudøver møder foreningsidrætten. Det skaber såvel foreningsudvikling som fastholdelse af og motivation for udøvere. Undersøgelser peger tydeligt på, at man kommer pga. aktiviteten, men bliver pga. fællesskabet. Det er et mangfoldigt idrætsbillede, der skal faciliteres i Glamsbjerg Fritidscenter. Mange af de eksisterende idrætsfaciliteter også i Assens Kommune er traditionelle og éndimensionelle i den forstand, at de er bygget af mænd til mænd, og kun bruges til én enkelt idrætsfunktion. Fyrtårnene har dog arbejdet med de nye tendenser. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne over for store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Forudsætningen og udfordringen er derfor: At Glamsbjerg Fritidscenter skal fremtidssikres med fleksible anvendelsesmuligheder samtidig med, at den specialiseres, så faciliteten også understøtter de primære og traditionelle idrætsgrene. 28

29 29

30 2.13. Udfordring Den helt store udfordring er at samle de aktiviteter i Glamsbjerg Fritidscenter, der i dag er spredt rundt i lokalområdet, skole- og gymnasiehal. Samtidig med, at man tilgodeser de mange nye ønsker, der er til aktiviteter, rum og rammer blandt borgerne. Et ønske, som går igen i borgerundersøgelsen. I den forbindelse har det været en udfordring, at kommunen gerne hurtigt vil have en plan for udbygning, men den skal netop hænge sammen med ønsker til aktivitet. Styregruppen har derfor ikke kunnet tage stilling til den endelige finansiering og anlægsinvestering. Den afhænger stærkt af, at der skabes sammenhæng i aktiviteter på tværs af foreninger, ny drift, fonde og kommunens forståelse for det samlede projekt. Derfor skal der arbejdes med fonde, evt. borgerindsamling, kommunalt tilskud og evt. kommunalt lån. Hovedgreb Ud fra denne rapport og bestyrelsens ønsker, udvikles fritidscentrets om- og tilbygning. den model, DGI Faciliteter & Lokaludvikling anbefaler som mulig model for et sundt og bæredyg-tigt Fritidsog Idrætscenter i Glamsbjerg. Hele tegningsmaterialet kan ses i appendiks 1 til nærværende rapport. 30

31 31

32 3. Demografi, interessenterne og borgerne i Glamsbjergområdet Igennem processen og udviklingsplanen for Glamsbjerg Fritidsog Idrætscenter har det været vigtigt for bestyrelsen at se på befolkningssammensætningen, borgernes og de mange andre interessenters ønsker og behov til et nyt og moderne center. I afsnittet her beskrives de gode input, der er fremkommet i hele inddragelsesprocessen, og slutteligt opsummeres de elementer, der ifølge interessenterne og borgerne vil kunne udgøre et moderne center for idræt og kultur i Glamsbjergområdet. 32

33 33

34 3.1. Demografien og nye tilbud Den samlede befolkningsprognose for Assens Kommune viser, at folketallet vil falde fra personer 2014 til personer i Det er et fald på 880 personer eller et fald på ca. 2,1 %. På landsplan er der en stigning på 3,6% Tabel 1. Udviklingen i Assens Kommune fra 0 25 år. Tabel 2. Udviklingen i Assens Kommune

35 Tabel 3 Hele Assens Kommune Som det fremgår, er der et faldende borgertal i Assens Kommune generelt. Der bliver ikke født nær så mange børn, men til gengæld bliver antallet af seniorer og ældre meget større. Antallet af + 66 er allerede nu stærkt voksende, så det er utrolig vigtigt, at både hallen og foreningen sigter mod disse målgrupper. Den sikreste måde at forudsige fremtiden på, er ved selv at skabe den Ud fra tabel 3 kan man se, at udviklingen bl.a. er afhængig af nybyggeri. Herunder siger kommunen selv, at det også er antallet af børnefamilier, der får stor indflydelse. Hvis der skal gøres en ihærdig indsats og sikres, at Glamsbjerg stadig bliver en børneog ungdomsby, er det vigtigt, at skabe de rigtige rammer, som understøtter denne udvikling. Når folk flytter til et område, er bl.a. foreningslivet og de aktiviteter, der er i og omkring idrætscentret et væsentligt grundlag. I forvejen er Glamsbjerg netop en skoleby med mange tilbud til børn og specielt unge. Her kan udviklingen af centret være med til at understøtte Glamsbjerg som ungdoms- og familieområde. 35

36 Tilbud til de forskellige livsfaser I livsfasen voksne med hjemmeboende børn, er det specielt vigtigt, at der fokuseres på tilbud, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt, (Breddeidrætsudvalget 2009). Det er tilbud som løbehold, cykelhold, fitnesstræning på hold eller individuelle muligheder, crossfit osv. Livsfasen voksne med hjemmeboende børn dyrker signifikant mindre sport end voksne uden børn (49 % mod 59 %). I livsfasen voksne med børn, der er flyttet hjemmefra er det de samme tilbud, der efterspørges, men i højere grad kan denne livsfase finde tid i kalenderen til mere faste træningstider og tilbud. Vandretur, løb, gymnastik og svømning er de mest foretrukne motionsformer i denne livsfase. Begge livsfaser har en tendens til, i højere grad end tidligere, at dyrke idræt og motion i valgte fællesskaber. Livsfasen seniorer foretrækker mere fællesskabsorienterede og organiserede aktiviteter. Det kan være forskellige holdaktiviteter fra gang til gang, gåture, gymnastik, hockeyaktivitet, cirkeltræning med henblik på genoptræning eller vedligeholdelse, dans osv. De tre mest foretrukne idrætter for seniorer er gymnastik, vandreture og svømning, (Breddeidrætsudvalget 2009). 36

37 37

38 3.2. Interessenterne Opsamling fra interessentmøderne Interessentanalyse i Glamsbjerg Fritidscenter Mandag d Centerlederen: Foreningen betaler 64 kr./t, hallen får 365/t. Det er vigtigt at regne på, hvad vi kan lave om for i forhold til det, kommunen har lovet at støtte med. For skolebrug er det skolerne selv, der betaler. Generelle overvejelser: Det anbefales, at ansøgningen til kommunen bliver på basis af, at byen er en uddannelsesby, som virkelig har brug for en udbygning af idrætsdelen. Samfundsrelevant er det vigtigt, at institutionerne ikke fremover har behov for at køre til forskellige haller i andre byer, hvis vi kan skabe rum og rammer for deres aktiviteter som en del af hallens almindelige udvikling. I forhold til en ny bygning bør man overveje fleksible betalinger efter tid og ønsker. Som det er i dag er der stort set ingen penge i halregi til udvikling, om- og tilbygning. Det skal man stærkt overveje i forhold til den fremtidige drift. Glamsdalen Idrætsefterskole: Timer i hallen pr. uge 8 timer Har ca. 350 elever. En af DK s største efterskoler. De timer, skolen bruger i Glamsbjerg Fritidscenter, bruges stort set kun i 7 måneder. Altså fra 1. september til 1. april. Hvordan kan skolens faciliteter sammentænkes med resten? GI har i forvejen 3 fitnesscentre. Svømmehallen, crossfit og MTB banen kan bruges af andre. GI mangler plads til håndbold. Ønsker meget mere fleksibilitet, som kunne understøttes af online booking. Vil være meget mere fleksibel. Vil gerne forpligtige sig, da vi får en super god behandling. Assens kommune 10 klassecenter: Timer i hallen pr uge 2 timer (men har ønsker for 6 timer mere) Har pt. ca. 170 elever. Mange af eleverne vil gerne dyrke idræt. 72 på idrætslinjen med 6 timer om ugen. 2 x 3 timer ligger fast. Kunne godt bruge 8 timer om ugen. 2 haller i 2-3 timer om ugen tirsdag kl torsdag kl , ville være optimalt samt fredag kl Kan bruge andre lokaler i forbindelse med undervisningen. Har det godt med, at der er en vis service, som giver fleksibilitet. Net mv. er sat op. Det kan man f.eks. betale for. Idrætsdag 2 dage om året. VUC og HF har også pladsproblemer. Job- og Kompetencecentret har også behov. 38

39 Glamsbjerg Fri- og Efterskole: Timer i hallen pr. uge 14 timer Har absolut brug for mere tid, selv om der også er en økonomisk udfordring. Tager til Odense for at klatre. Parkour område. Hallen mere åbent. Gerne mulighed for at leje hallen i udendørssæsonen. Hjemmeside bør opgraderes og laves med online booking. Skolen kunne godt tænke sig et tættere samarbejde med foreningslivet. Bl.a. kunne man ind imellem bruge en danseinstruktør. Kunne bruge skaterpark i forbindelse med hallen. Justering af multibanen. Glamsbjerg Badmintonklub Har mandag fra kl Motionistbadminton. Onsdag kl er der børneog ungdomstræning med træner og hold. Man kunne godt forestille sig, at hallen overtager udlejningen af frie baner og hele motionsområdet. Der bør være meget mere fleksibilitet, og prisen bør være højere. Derfor kan alle godt være medlem af foreningen. Glamsbjerg håndboldklub: Timer i hallen pr. uge 8 timer (men ønsker for 4 timer mere) Er gået fra 29 medlemmer i 2012 til 100 i Mest børnehold. 2 seniorhold, et dame et herre. Vil gerne udvikle sig og blive flere, men allerede nu er der alt for få timer i hallen. U 8 kunne godt træne på en halv hal. Kan kun klare betaling på kommunal basis, pt. 64 kr. Har ikke råd til 415 i efterskolens hal. Kunne godt tænke sig at få renoveret omklædningsrummene. Glamsbjerg Fitness Vil meget gerne være med til at udvikle aktivitetsniveauet. Er åben for mange samarbejdsmuligheder, men vil ikke afgive hjerteblod, styring af fitness. Synes absolut, der bør være en fælles IT platform for både hallen og foreningerne. Vil meget gerne i samarbejde med hallen om at ansætte en halv til en hel medarbejder mere. Glamsbjergskolen: Timer i hallen pr. uge 6 timer Kunne ønske sig en springgrav. Har selv en hal hvor man kan det hele, men mangler bl.a. En springgrav. En squashbane. Parkour bane med Crossfit. Klatrevæg, spejlsal og springgrav. Dans i mange afskygninger var et gennemgående tema i samtalen. 39

40 Glamsbjerg teakwondo: Timer i hallen pr. uge 6 timer Godt 50 medlemmer. 6 7 timer. Fra 17 tiden. 100 kr. / timen. Kan godt træne lørdag engang imellem. Ca. 1 gang om måneden. Har behov for eget lokale. Glamsbjerg Gymnastikforening. (Ingen timer pt., men vil meget gerne bruge os) Kunne tænke sig en gymnastiksal. Med ribber, tove, mv.. Plads på et hold på deltagere. Godt sted til redskaberne. Kan sagtens være fælles om redskaberne. Prøver at starte springhold op pt. sammen med Køng Friskole. Hallen kunne evt. stå for Coventus delen. Online booking. Starter 3. uge i september. Glamsbjerg Trampolinforening Ca. 40 medlemmer pt.. Startede i Assens januar Kunne ikke være i gymnasiehallen. Har brug for 2 x 2 timer. Er der springgrav, er det vigtigt, at den kan hæves højt op til den store trampolin. Udvalgt hold har kun ferie i juli måned. Skal have et stort søndagsarrangement en gang om året. Glamsbjerg Hallens bestyrelse kl Hallens bestyrelse var positiv over for tanken om både ankomstområde, fitnessområde og multihal. 10 millioner er klar i Spørgsmålet er, om det er nok, og om man skal søge kommunen om de ekstra penge, der kunne blive behov for. 40

41 41

42 3.3. Det siger borgerne Konklusion og resumé af borger- og ungeundersøgelsen i Glamsbjerg Om respondenterne Borgerundersøgelsen 142 respondenter svarede på borgerundersøgelsen. 62,9 % af disse er piger/kvinder. 43 % er medlem af en idrætsforening. 97,4 % kommer fra postnummer Langt de fleste af respondenterne er mellem 31 og 50 år. Ungeundersøgelsen 148 elever fra 5., 6., 7., 8., 9. og 10. klasse har svaret på ungeundersøgelsen. 45,8 % af disse er piger/kvinder. 55,3 % er medlem af en idrætsforening. 14,5 % ved ikke om de er medlem af en idrætsforening. 42

43 3.3.2 Overordnet konklusion på undersøgelserne Man kunne have ønsket sig en større opbakning til undersøgelsen fra borgerne i Glamsbjerg. Som i de fleste danske idrætsfaciliteter er det specielt omklædningsfaciliteter, depotforhold og toiletforhold, der trænger til renovering. Respondenterne dyrker i høj grad i dag idræt og motion, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Når man spørger til fremtidige ønsker er det samme gældende. De ikke-idrætsaktive foretrækker i højere grad aktiviteter, der dyrkes i regi af forening eller kommercielt center. I cafeteriet ønsker respondenterne at købe sunde produkter, men de usunde (pommes frittes, øl og vin) er stadig på Top 10 listen. Generelt set er de respondenter, der benytter Glamsbjerg Fitnesscenter, mere utilfredse med forholdende end de respondenter, der benytter andre fitnesscentre. De unge dyrker styrketræning og løb på egen hånd. Indeidrætten dyrkes i kun 35 % i regi af en forening. Udeidrætten i kun 25 %. Af fremtidige ønsker om idræt og motion er det hovedsageligt idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt, der topper. 43

44 3.3.3 Borgerundersøgelsen i Glamsbjerg De idrætsaktive 77 % af respondenterne dyrker idræt og motion. Det er forholdsvis mange, når vi sammenligner med seneste landsdækkende undersøgelsen (Laub 2011). Denne undersøgelsen viser, at 64 % af den voksne danske befolkning dyrker idræt og motion. De dyrker stort set lige meget idræt og motion i vinter- og sommerhalvåret. De fleste har kun mellem 0-3 km til den idræts- og motionsaktivitet, de hyppigst deltager i. Det til trods er bilen (48,4 %) det foretrukne transportmiddel til den idræts- og motionsaktivitet, de senest deltog i. Som indendørs idræt er styrketræning, fodbold og motionssvømning de tre idrætter, der dyrkes mest. Indendørs idrætten dyrkes i 43 % af tilfældene på egen hånd. Som udendørs idræt er løb, vandreture og motionssvømning de tre idrætter, der dyrkes mest. Udendørs idrætten dyrkes i hele 68 % af tilfældene på egen hånd. De vigtigste faktorer ved valg af idræt er en kort afstand til idrætsudfoldelsen, træneren/instruktøren og de fysiske rammer. I det kommende år er de tre mest ønskede idrætter/motionsformer: Styrketræning, løb og motionssvømning. Altså meget det, de gør i dag. De ikke-idrætsaktive 68 % af de ikke-idrætsaktive har overvejet at dyrke idræt og motion. De bruger i stedet for idræt og motion tiden på noget andet. Herunder familien, arbejdet og andre fritidsinteresser. Tilbud, der ville friste de ikke-idrætsaktive er på en top 4: Aerobic ol., dans en eller anden form, motionssvømning og styrketræning. Ud over styrketræning, der kan være hårdt konditionskrævende, så foretrækkes de mere blide motionsformer. Den idrætsaktive og den ikke-idrætsaktive Komme i form, fællesskab og sjov/oplevelse/spænding er afgørende faktorer i forhold til at dyrke/komme i gang med at dyrke idræt og motion. Aktiviteter for familien (fysisk aktivitet og socialt samvær, hvor familien kan dyrke forskellige idræts- og motionsaktiviteter i samme tidsrum), løbe-/motionssti, og indendørs og udendørs fitness er eksempler på tilbud, som vækker respondenternes interesse. 44

45 Kulturelle aktiviteter Respondenterne vil være interesseret i koncert indenfor rock og pop, stand-up og biograf, hvis disse events blev udbudt i Glamsbjerg. Glamsbjerg Fritidscenter Specielt omklædningsfaciliteter, depotforhold, toiletforhold og skiltning får dårlige karakterer af respondenterne. Men. når alt kommer til alt.. så vil de gerne anbefale centret til andre. Motions- og spinninglokale 65 % af respondenterne har benyttet et motions- og spinninglokale i 2014/ % af disse benytter oftest Glamsbjerg Fitnesscenter. Generelt set, er der noget større utilfredshed med Glamsbjerg Fitnesscenter, set i forhold til de respondenter, der benytter et andet fitnesscenter. Men kunderne i Glamsbjerg Fritidscenter er loyale. De vil gerne anbefale fitnesscentret til andre. Hallens cafeteria Kun 39 % af respondenterne har købt mad eller drikke i cafeteriet. 61,9 % af dem, der har købt mad i cafeteriaet, ved ikke om maden/drikken er sund? Hvis muligheden var der, så ville de købe sunde produkter (eksempelvis: sandwich med groft brød og kylling, bland selv salat og grovbolle). Pommes frittes, øl og vin er dog med på Top 10. Friluftsbadet Generelt set er der tilfredshed med friluftsbadet. Det, der i første omgang trænger til opmærksomhed er: Bruserum, omklædningsfaciliteter og skiltning. De unge 82 % af de unge dyrker idræt og motion i fritiden. Som indeidrætter er top 3: Styrketræning, fodbold og håndbold. Indeidrætten dyrkes i kun 35 % af tilfældene i regi af en forening. Som udeidrætter er top 3: Løb, fodbold og vandreture. Udeidrætten dyrkes i kun 25 % af tilfældene i regi af en forening. Vigtigheden ved valg af idræt er hovedsageligt træneren, det sociale og de fysiske rammer. Aktionsradius er som hos de voksne forholdsvis kort. Cyklen efterfulgt af mor og far som chauffør er det mest anvendte transportmiddel. De ikke-idrætsaktive unge bruger i stedet tiden på venner og familie, mangler nogle at følges med eller er i dårlig form. De unges motivationsfaktorer i forhold til idræt og motion er på top 3: Bedre form, sjov/spænding og et godt helbred. Fest, koncert og biograf er foretrukne kulturelle arrangementer. De mødes som oftest hos venner, forskellige steder i byen eller hjemme hos sig selv. 45

46 4. Drifts- og organiseringsmuligheder Med de ønsker og behov, som borgerne og de vigtige interessenter har beskrevet i foregående afsnit, og med udgangspunkt i den økonomiske ramme, der formentlig har vist sig mulig i projektet, peges der i dette afsnit på mulige drifts- og organiseringsmuligheder. Mulighederne skitseret i afsnittet tager sit afsæt i tegningsmaterialet i appendiks 1 til rapporten. Det er væsentligt at tænke alle de nye interessenter ind i centret, som ikke er der i dag. Derfor er den nye struktur, hvor bestyrelsen moderniseres med fokus på et bredere interessentfelt med både erhvervsliv, kultur og andre organiseringer, en væsentlig del. De fremtidige aktiviteter og den nye drift skabes på grundlag af faktiske forhold, analyser og borgerundersøgelser. Det grundlag, som denne rapport har været en begyndelse på. De overordnede rammer udstikkes i fremtiden af bestyrelse. Det er vigtigt at skabe en klar vision og gameplan med klare og tydelige mål, som hele tiden justeres efter udviklingen, borgere og brugere. Den daglige leder af centret sørger for, at visioner og mål efterleves og målet er, at både center og foreningslivet får mange flere medlemmer og brugere, som samtidig er med til at skabe grundlaget for en sund økonomi med meget mere egen drift. Et af de overordnede mål for fremtidens organisering og drift er, at der i centret selv skabes et økonomisk råderum, som giver mulighed for fremtidig egenfinansiering ved udvidelser og renoveringer. Selvfølgelig gerne med tilskud fra kommunen og fonde, men også med en drift, der gør, at man selv får en vis styrke økonomisk. 46

47 5. Litteraturliste Breddeidrætsudvalget (2009). Idræt for alle. København: Kulturministeriet. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Ibsen, B. (2006). Foreningsidrætten i Danmark. København: Idrættens Analyseinstitut. Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Lokale- og Anlægsfonden Facilitetsdatabase Lokaliseret via WWW den 23. januar 2014 på: 47