Langtidsledighed i Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langtidsledighed i Midtjylland"

Transkript

1 211 September Langtidsledighed i Midtjylland Udvikling, karakteristika, risiko og indsats for langtidsledige i Midtjylland Udgivet: 22. september 211

2 Forord De seneste fremskrivninger fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at der er udsigt til et svagt fald i ledigheden i 211 og 212 men der er fortsat risiko for stigende langtidsledighed. Bekæmpelsen af langtidsledigheden er derfor en af de hovedudfordringer, som Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen har sat fokus på i den beskæftigelsespolitiske indsats for de kommende år. For at skabe det bedst mulige grundlag for en målrettet indsats for at bekæmpe langtidsledigheden, har beskæftigelsesregionen bedt konsulentvirksomheden mploy a/s om at udarbejde en analyse af langtidsledigheden i Midtjylland. Formålet med analysen er at give jobcentrene ny viden om de langtidsledige særligt i forhold til hvad der påvirker risikoen for at blive langtidsledig, og hvad der påvirker jobmulighederne hos de borgere, som er blevet langtidsledige. Rapporten er baseret på analyser af kvantitative data om: Personlige kendetegn (køn, alder, oprindelse) Kompetenceniveau (uddannelse, dimittering, lønniveau, erhvervserfaring) Tidligere beskæftigelse (ledighedstidspunktet, branche, antal ansatte på arbejdsplads) Privatsituationen (civilstand, boligsituation, bopæl, pendling til tidligere arbejdsplads) Tidligere ledighed og sygdom Herudover beskriver analysen: Hvordan udvikler antallet af langtidsledige sig i Midtjylland og de fire lokalområder? Hvilke kendetegn har de langtidsledige regionalt og lokalt? Hvilke brancher kommer de langtidsledige fra? Hvilken beskæftigelsesindsats får de langtidsledige? Hvor finder de langtidsledige job? Beskæftigelsesregionen skal påpege, at analysen udelukkende belyser betydningen af en række kvantitative faktorer, som kan have betydning for langtidsledigheden. Der er naturligvis også en række kvalitative faktorer, som har betydning for langtidsledigheden. Disse faktorer er dog ikke med i denne analyse, som er afgrænset til en rent kvantitativ analyse. Analysen suppleres med et debatoplæg, som perspektiverer analysens resultater. Debatoplægget har fokus på den beskæftigelsespolitiske indsats i jobcentrene og vil: Præsentere de vigtigste resultater fra analysen Udpege og perspektivere de centrale udfordringer i indsatsen for de langtidsledige Skabe grundlag for at de lokale beslutningstagere kan drøfte og beslutte strategier for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Beskæftigelsesregionen håber, at analysen giver ny viden og inspiration til jobcentrene i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats for at modvirke, at borgere bliver langtidsledige, og til en målrettet indsats for de langtidsledige. 1

3 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING SAMMENFATNING HVORDAN HAR LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLET SIG I MIDTJYLLAND? LANGTIDSLEDIGHEDEN ER STEGET STIGNINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN ER KRAFTIGST I MIDTJYLLAND MIDTJYLLAND HAR FORTSAT FÆRRE LANGTIDSLEDIGE END ANDRE STEDER NOGLE GRUPPER ER RAMT I HØJERE GRAD END ANDRE MANGE LANGTIDSLEDIGE KOMMER FRA INDUSTRI ELLER HANDEL RISIKOEN FOR AT BLIVE LANGTIDSLEDIG ER STEGET HVAD KENDETEGNER DE LANGTIDSLEDIGE? CENTRALE GRUPPER BLANDT LANGTIDSLEDIGE DE UFAGLÆRTE UNGE DE UDDANNEDE UNGE DE NYUDDANNEDE DE UFAGLÆRTE MÆND (3-54 ÅR) DE UFAGLÆRTE KVINDER (3-54 ÅR) DE FAGLÆRTE MÆND (3-54 ÅR) DE FAGLÆRTE KVINDER (3-54 ÅR) DE VIDEREGÅENDE UDDANNEDE (3-54 ÅR) ÆLDRE (+55 ÅR) DE NI GRUPPER FORDELER SIG FORSKELLIGT I LOKALOMRÅDERNE HVAD PÅVIRKER RISIKOEN FOR LANGTIDSLEDIGHED? PEJLEMÆRKER FOR JOBCENTRENE BETYDNINGEN AF KØN, ALDER OG OPRINDELSE BETYDNINGEN AF KOMPETENCENIVEAU BETYDNINGEN AF KONJUNKTURERNE BETYDNINGEN AF PRIVATSITUATIONEN BETYDNINGEN AF TIDLIGERE LEDIGHED OG SYGDOM FAKTORERNES BETYDNING I DE MIDTJYSKE LOKALOMRÅDER HVILKE LANGTIDSLEDIGE FÅR JOB? PEJLEMÆRKER FOR JOBCENTRENE BETYDNINGEN AF KØN, ALDER OG OPRINDELSE BETYDNINGEN AF KOMPETENCENIVEAU BETYDNINGEN AF HIDTIDIG ARBEJDSPLADS OG FORSIKRING BETYDNINGEN AF PRIVATSITUATIONEN BETYDNINGEN AF TIDLIGERE LEDIGHED OG SYGDOM MANGE LANGTIDSLEDIGE SKIFTER BRANCHE FOR AT FÅ JOB HVILKEN INDSATS MODTAGER DE LANGTIDSLEDIGE? HVOR INTENSIV ER AKTIVERINGEN AF DE LANGTIDSLEDIGE? DER ER FORSKEL PÅ KOMMUNERNES INDSATS HVILKE AKTIVERINGSTILBUD FÅR DE LANGTIDSLEDIGE? PROGRESSION I ANVENDELSEN AF TILBUD VARIGHEDEN AF PASSIVE PERIODER IMELLEM TILBUD DATA OG METODE BILAG

4 2. Indledning De seneste års lavkonjunktur har medført en stigning i antallet af ledige og langtidsledige i hele landet. Antallet af langtidsledige i Midtjylland er steget fra ca. 2.3 i august 28 til ca i marts 211. En stigende langtidsledighed øger risikoen for, at flere borgere marginaliseres og mister kontakten til arbejdsmarkedet, og at flere ældre borgere vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derudover betyder den stigende langtidsledighed, at flere borgere kommer i risikozonen for at miste dagpengeretten, når afkortningen af ydelsesperioden træder i kraft pr. 1. juli 212. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene sikrer, at færrest mulige personer får lang ledighed, og at flest mulige langtidsledige får genskabt kontakten til arbejdsmarkedet. Hvornår er man langtidsledig? I denne analyse defineres en langtidsledig som en ledig dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager, der har været ledig i minimum 8 pct. af tiden i det seneste år. Denne definition betyder, at den langtidsledige har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mindst 9 måneder inden for det seneste år. Den pågældende person kan enten have haft en sammenhængende periode eller flere perioder med ledighed, der sammenlagt overstiger 9 måneder inden for det seneste år. Kort om analysens datagrundlag Analysen er baseret på kvantitative data. Der er gennemført analyser af udviklingen i ledigheden og langtidsledigheden, som bygger på data fra dataportalen Jobindsats.dk. Der er gennemført analyser ved hjælp af registerdata, som indeholder information om de langtidslediges baggrund, kendetegn, bevægelser på arbejdsmarkedet samt om jobcentrenes indsats over for de langtidsledige. Disse data stammer fra forløbsdatabasen DREAM og særkørsler fra Danmarks Statistik. Ved at anvende data fra DREAM tilvejebringes informationer om de langtidslediges bevægelser på arbejdsmarkedet, som ligger ud over de tilgængelige data i Jobindsats.dk. Herudover giver DREAM oplysninger om aktiveringsindsatsen, som supplerer de tilgængelige data fra Jobindsats.dk. Der er desuden indhentet data fra Danmarks Statistik, som beskriver en række kendetegn for de langtidsledige, som ikke findes i Jobindsats.dk. Det drejer sig bl.a. om de langtidslediges uddannelsesniveau, privatsituation, branchetilhør, tidligere pendling, hidtidige lønniveau, boligform mv. I rapporten beskrives resultater af en række analyser, der samlet omfatter ca. 69. ledighedsberørte og ca. 16. langtidsledige personer i Midtjylland. 3

5 3. Sammenfatning På baggrund af analysen kan der udpeges en række overordnede, indsatsmæssige perspektiver, som jobcentrene kan overveje i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats overfor de korttidsledige og en målrettet indsats overfor de langtidsledige. Analysen viser, at risikoen for at blive langtidsledig i Midtjylland er fordoblet i løbet af de seneste 2-3 år, og at der kan være gode perspektiver i at tilrettelægge en forebyggende aktiveringsindsats overfor de nyledige. Ifølge analysen er der ingen umiddelbare tegn på, at jobcentrene har ændret aktiveringsindsatsen overfor de nyledige i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet. Både omfanget af og tidspunktet for aktiveringen i jobcentrene følger grundlæggende et mønster, der svarer til de gældende aktiveringsregler. På den baggrund kan der være indsatsmæssige perspektiver i at fastlægge en forebyggende aktiveringsstrategi, der fastlægger omfanget af, tidspunktet for og målgrupper for en tidlig, målrettet aktivering af de jobklare ledige. Analysen viser, at der findes objektive indikatorer for hvilke nyledige, der har størst risiko for at havne i langtidsledighed, og at disse pejlemærker gør sig gældende på tværs af lokalområderne i regionen. Med andre ord giver analysen jobcentrene et grundlag for at spotte hvilke nyledige, der i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har særlig risiko for langtidsledighed og som kan have fordel af en indsats tidligt i ledighedsforløbet. Blandt de vigtigste pejlemærker er: Hvilke brancher den nyledige har arbejdet inde for Om den nyledige tidligere har haft lang ledighed Om den nyledige er over 4 år Om den nyledige har en ikke-vestlig baggrund Om den nyledige har kort erfaring på arbejdsmarkedet. Jo flere af disse kendetegn, som gør sig gældende, jo større er risikoen for langtidsledighed. Det peger på, at der vil være gode perspektiver i at tilrettelægge en tidlig screening i ledighedsforløbet med afsæt i bestemte pejlemærker, der kan afdække de personlige kendetegn hos den ledige og udgøre grundlaget for en effektiv visitation til en tidlig indsats. Den tidlige screening kan med fordel ske i samarbejde med den lediges a-kasse, som har den første kontakt med de nyledige dagpengemodtagere. Analysen udpeger ni grupper af langtidsledige i Midtjylland, som varierer i størrelse, kendetegn og bevægelsesmønstre på arbejdsmarkedet. Samtidig viser analysen, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper af langtidsledige klarer sig. Med andre ord giver analysen et nuanceret billede af langtidsledighedens sammensætning på differentierede grupper af jobklare ledige. Udpegningen af de ni grupper af langtidsledige giver grundlag for at udvikle og fastlægge differentierede indsatsstrategier med afsæt i de ledighedsproblemer, der gør sig gældende for de respektive grupper af langtidsledige. 4

6 I analysen udpeges en række objektive indikatorer, som jobcentrene kan anvende til at spotte de langtidsledige, der har størst risiko for at blive hængende i ledighed. Blandt de vigtigste pejlemærker kan nævnes: Om den langtidsledige er over 5 år Om den langtidsledige har haft lange ledighedsperioder før Om den langtidsledige har haft længere sygdom tidligere Om den langtidsledige har kort erhvervserfaring Derimod betyder den faglige baggrund, uddannelse og branchetilhør mindre for jobchancerne, når først langtidsledigheden er indtruffet. Analysen viser også, at risikoen for at blive hængende i ledighed varierer betydeligt blandt de forskellige grupper af langtidsledige. Samtidig viser analysen, at jobcentrenes aktiveringsindsats især tilgodeser de grupper af langtidsledige, der har størst jobchancer. Det illustreres bl.a. af, at aktiveringsgraden er størst for de unge under 3 år og kvinder blandt de langtidsledige, mens ældre over 5 år og mænd har de laveste jobchancer blandt de langtidsledige. På baggrund heraf kan der overvejes en aktiveringsstrategi, der i højere grad målretter aktive tilbud til de grupper af langtidsledige, som har størst risiko for at blive hængende i ledigheden og dermed kan miste dagpengeretten. Som grundlag for udpegningen af risikogrupperne giver analysen en række objektive pejlemærker for jobcentrene, som kan anvendes til at målrette indsatsen mod de mest udsatte grupper blandt de langtidsledige. Analysen viser, at adfærdsmæssige parametre får større betydning for jobchancerne, når først langtidsledigheden er indtruffet. Det handler bl.a. om, at arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. får større betydning, når man har været ledige i længere tid, mens den faglige baggrund får mindre betydning. Det peger på, at jobcentrene i indsatsen overfor de langtidsledige med fordel kan sætte fokus på de adfærdsmæssige parametre, herunder at finde metoder til at understøtte den faglige og/eller geografiske mobilitet hos de langtidsledige samt at styrke indsatsen for at understøtte de langtidsledige med at få foden inden for på arbejdspladserne. Analysen viser, at jobcentrenes redskabsvalg varierer betydeligt i forhold til de forskellige grupper af langtidsledige. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at nogle grupper af langtidsledige aktiveres betydelig mindre i virksomhedsrettede tilbud de ældre over 55 år, ufaglærte mænd og faglærte mænd. Det udgør et dilemma, da disse grupper har relativt lave jobchancer blandt de langtidsledige og efter alt at dømme udfordres af adfærdsmæssige parametre, herunder arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. Det peger på, at jobcentrene i fastlæggelsen af aktiveringsstrategierne med fordel kan sigte særligt på at prioritere virksomhedsrettede tilbud til de grupper af langtidsledige, der har de laveste jobchancer. Samtidig kan indsatsen sigte på at understøtte en faglig mobilitet hos de pågældende via målrettet opkvalificering, vejledning, motivationsfremmende aktiviteter mv. 5

7 De ovenstående perspektiveringer fra analysen kan indgå i jobcentrenes indsatsstrategiske overvejelser og en evt. fastlæggelse af en samlet indsatsstrategi overfor de langtidsledige, herunder dimensionering af indsatsen, udpegning af risikogrupper, prioritering af målgrupper, tilrettelæggelse af screeeningsmetoder, prioritering og fastlæggelse af tilbudsviften, differentiering af tilbudsgivningen til forskellige grupper af langtidsledige, brugen af jobformidlende aktiviteter, motivationsfremmende aktiviteter mv. I det følgende sammenfattes analysens hovedresultater. Hvordan udvikler langtidsledigheden sig? Antallet af langtidsledige i Midtjylland er på ca. to år steget fra ca. 2.3 til ca Stigningen er kraftigere end i de øvrige regioner, da mange borgere arbejder inden for den hårdest ramte branche industrien. Udviklingen har betydet, at næsten hver tredje ledige midtjyde er langtidsledig i dag, hvor det kun omfattede ca. hver tiende for to år siden. Langtidsledigheden er steget i alle fire lokalområder. Stigningen har været mindst i Sydøst (Århus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted og Samsø), hvor antallet af langtidsledige er firedoblet. I Nordøst (Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov) er antallet af langtidsledige femdoblet. I Vest (Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Skive) og Midt (Viborg, Herning, Ikast-Brande og Silkeborg) er antallet af langtidsledige seksdoblet. Der er stor forskel på, hvor høj langtidsledigheden er i de midtjyske kommuner - omfanget spænder fra 1,2 pct. af arbejdsstyrken i Skanderborg til 2,4 pct. af arbejdsstyrken i Horsens. Generelt er der tale om, at langtidsledigheden er lavest i de sydøstlige kommuner og højest i de nordøstlige kommuner. Enkelte kommuner afviger dog fra niveauet i deres lokalområde. Udviklingen har ramt industriarbejdere og nyuddannede hårdt Udviklingen på arbejdsmarkedet har især ramt faglærte og ufaglærte fra industrien, og aktuelt er der ca. 2.7 langtidsledige fra industrien i Midtjylland. Det svarer til ca. 2,5 pct. af arbejdsstyrken i industrien. Til sammenligning er langtidsledighedsprocenten inden for offentlige service på,4 pct. Lavkonjunkturen har ligeledes ramt de nye grupper på arbejdsmarkedet hårdt. På bare to år er ca nyindtrådte på arbejdsmarkedet eller nyuddannede blevet langtidsledige i regionen. Som følge af udviklingen har gruppen lige nu den største langtidsledighedsprocent blandt alle grupperne på arbejdsmarkedet (5,6 pct.). Den stigende langtidsledighed har især ramt mændene, da de i højere grad end kvinderne arbejder inden for de konjunkturfølsomme brancher, herunder industrien. Over de sidste to år er antallet af langtidsledige mænd mere end syvdoblet, mens antallet af langtidsledige kvinder er godt og vel tredoblet. Risikoen for langtidsledighed er fordoblet Det er kendetegnende, at flere borgere bliver ramt af ledighed end tidligere, og at færre af de ledige genfinder arbejde hurtigt end tidligere. Disse to udviklingstræk giver til sammen en markant stigning i langtidsledigheden. 6

8 Der er aktuelt tale om, at ca. hver fjerde af de nyledige i Midtjylland bliver langtidsledige, hvor det for to år siden drejede sig om hver ottende. Med andre ord har en midtjysk nyledig i dag dobbelt så stor risiko for at blive langtidsledig som for to år siden. Hvad kendetegner de langtidsledige? Man kan tale om, at den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet har ændret sammensætningen af ledigheden markant på kort sigt. I analysen udpeges følgende 9 grupper af langtidsledige i Midtjylland: 2.3 ældre over 55 år: Den mest sandsynlige profil en gift mand, som tidligere har arbejdet som faglært eller ufaglært i den private sektor. Han har over 2 år erhvervserfaring. Han pendlede under 2 km. til sit seneste job. Han har ofte haft ledighedsperioder. 1.7 voksne, faglærte mænd: Der er typisk tale om en 3-49 årig mand, som har arbejdet som faglært inden for industrien eller byggebranchen. Han har særdeles lang anciennitet på arbejdsmarkedet (19 år), og han har haft få, kortvarige perioder med sæsonledighed eller sygdom. Han pendlede typisk under 4 km. til sit seneste job. 1.7 voksne, ufaglærte mænd: Den mest sandsynlige profil er en 3-49 årig, som er medlem af 3F og har ca. 17 års erhvervserfaring primært fra industrien. Han har tidligere haft kortere ledighedsperioder. Han pendlede under 2 km. til sit seneste job. 1.5 med videregående uddannelse: De langtidsledige med videregående uddannelse udgør en heterogen gruppe, som fordeler sig bredt aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt og branchemæssigt. 1.1 voksne, faglærte kvinder: Den mest sandsynlige profil er en 3-49 årig, som har arbejdet som faglært inden for industri, handel eller offentlig service. Hun pendlede tidligere under 2 km. til sit seneste job. Hun har en særdeles lang anciennitet på arbejdsmarkedet (17 år), men har typisk haft mange ledighedsperioder og enkelte sygdomsperioder. 1.1 voksne, ufaglærte kvinder: Hun er typisk 4-49 år. Hun er gift eller fraskilt. Hun har tidligere været ansat i industrien og er medlem af 3F. Hun har ca. 15 års erhvervserfaring og har pendlet mindre end 1 km. til sit seneste job. Hun har tidligere haft ledighedsperioder af kortere varighed og enkelte sygdomsforløb. 9 nyuddannede: Der er typisk tale om en årig mand eller kvinde, som er ugift. Den pågældende har oftest en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse. Den pågældende har typisk ca. 6 års erhvervserfaring fra tiden før eller under uddannelsesperioden. Vedkommende har kun i begrænset omfang haft ledighed tidligere. 65 ufaglærte unge: Den mest sandsynlige profil er en årig ugift mand. Han har afsluttet folkeskolen og har siden arbejdet ca. 4,5 år typisk i industrien. Han er dagpengemodtager og er typisk medlem af 3F eller Kristelig A-kasse. I sit seneste job pendlede han under 1 km. Han har før været ledig i kortere tid. 55 unge med uddannelse: Der er typisk tale om en ugift årig mand, som har en erhvervsuddannelse og har arbejdet ca. 6 år inden for industri, byggeri eller handel. Han har tidligere haft kortere ledighedsperioder. 7

9 Fordelingen af de ni grupper i de fire lokalområder er karakteriseret ved følgende: Vest har en overvægt af ufaglærte unge, ældre og ufaglærte voksne Midt har en overvægt af faglærte kvinder, ufaglærte voksne og ældre Nordøst har en overvægt af faglærte voksne (især kvinder) Sydøst har en overvægt af nyuddannede, højtuddannede og uddannede unge Hvad påvirker risikoen for langtidsledighed? Analysen dokumenterer, at der kan udpeges kendetegn hos de nyledige, som øger risikoen for at blive langtidsledige. Med andre viser analysen hvilke indikatorer, som jobcentrene kan anvende til at spotte hvilke nyledige, der med fordel kan sættes fokus på tidligt i ledighedsforløbet. De fundne indikatorer for jobcentrene afspejler den aktuelle lavkonjunktur, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet lige nu. Med andre ord er indikatorerne et resultat af, at der over de seneste par år har været en given udvikling i beskæftigelsen på det midtjyske arbejdsmarked, og som formentlig vil præge arbejdsmarkedet et godt stykke tid endnu. Analysen viser, at følgende kendetegn påvirker den nylediges risiko for langtidsledighed: Primære risikoindikatorer: Kendetegn, der i høj grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed Sekundære risikoindikatorer: Kendetegn, der i nogen grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed Andre indikatorer: Kendetegn, der mindsker den nylediges risiko for langtidsledighed Den nyledige har haft længere ledighedsperioder før Den nyledige er over 4 år Den nyledige har arbejdet inden for videnservice, industri, handel eller transport Den nyledige har kort eller ingen erhvervserfaring Den nyledige har en ikkevestlig baggrund Den nyledige er ugift Den nyledige har arbejdet som lavtlønnet i sit seneste job Den nyledige har haft lang pendlingsafstand Den nyledige har en gammel uddannelse Den nyledige har en lang videregående uddannelse Den nyledige kommer fra en større arbejdsplads Den nyledige har en mellemlang videregående uddannelse Den nyledige er en kvinde Den nyledige har afsluttet sin uddannelse for nylig Den nyledige havde en høj lønindtægt i sit seneste job Den nyledige har arbejdet inden for byggebranchen, offentlig service eller operationel service Resultaterne fra analysen viser en række vigtige pointer i forhold til håndteringen af de nyledige i indsatsen: I den aktuelle arbejdsmarkedssituation er uddannelsesniveauet ikke i sig selv udslagsgivende for de ufaglærtes risiko for langtidsledighed. De fleste øvrige uddannelsesgrupper har samme eller større risiko. De nyledige ufaglærtes risiko afhænger derimod især af, hvilke brancher de tidligere har arbejdet inden for, om de tidligere har haft ledighed, og om de er over 4 år. 8

10 Derudover kan andre faktorer have betydning, herunder om de nyledige har været lavtlønnede, har en gammel uddannelse eller kommer fra en større arbejdsplads. Jo flere af disse kendetegn, som gør sig gældende for den nyledige, jo højere risiko for langtidsledighed. Alderen øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed markant, hvilket bl.a. kan handle om aldersfordomme på arbejdsmarkedet. For mange ældre over 55 år øges risikoen desuden af, at de tidligere har haft ledighedsperioder eller har arbejdet inden for de udpegede risikobrancher. Derudover øger det risikoen, hvis de har en gammel uddannelse eller kommer fra en større arbejdsplads. En mulig forklaring på sidstnævnte kan efter mploys vurdering være, at man evt. har arbejdet med specialiserede opgaver, har haft snævre arbejdsfunktioner eller ikke har tilegnet sig nye teknikker mv. Det øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed, hvis den nyledige har en lang videregående uddannelse. Det kan overraske, da gruppen generelt har en lav ledighedsrisiko. Det kan bl.a. handle om, at mange LVU ere får problemer, når de skal søge fra ledighed. En mulig forklaring kan efter mploys vurdering være, at det giver negative signaler til arbejdsgiverne, når en højtuddannet er afskediget fra et tidligere job. De nyuddannede har den højeste langtidsledighedsprocent af alle de udpegede grupper i analysen. Der er tegn på, at gruppens høje langtidsledighed først og fremmest skyldes en høj risiko for at blive ledige. Der er således ikke tale om, at dimitteringstidspunktet øger risikoen for langtidsledighed tværtimod mindsker det risikoen. Analysen tyder på, at gruppens problemer primært skyldes, at de pågældende har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler erhvervserfaring og har svært ved at konkurrere om jobbene med de erfarne lønmodtagere. Der er klare tegn på, at risikoen for langtidsledighed er højere for nyledige, der har pendlet langt til deres seneste job. Det kan overaske, da den lange pendling er udtryk for mobilitet. Forklaringen kan være, at langvejspendlerne ofte har specielle kompetencer eller arbejdsfunktioner, som ikke nødvendigvis findes i lokalområdet. Derfor kan det tage længere tid for gruppen at genfinde beskæftigelse inden for det hidtidige kompetencefelt. Hvilken indsats modtager de langtidsledige? De forskellige grupper af langtidsledige aktiveres meget forskelligt. Dels varierer aktiveringsgraden betydeligt for grupperne, og dels er redskabssammensætningen meget forskellig for grupperne. Det illustreres af følgende mønstre i aktiveringsindsatsen for de langtidsledige: De unge og nyuddannede aktiveres mest (51 pct. af tiden), og de deltager mest i virksomhedsrettede tilbud (29-37 pct.). Ufaglærte og faglærte kvinder aktiveres mere end gennemsnittet (47 pct. af tiden), og de deltager mest i opkvalificering (21-22 pct.). Ufaglærte og faglærte mænd aktiveres mindst (35-36 pct. af tiden), og de deltager i mindre grad i virksomhedsrettede tilbud (13-16 pct.). De ældre over 55 år aktiveres mindre end gennemsnittet (36 pct. af tiden), og de deltager mindst i opkvalificering (8 pct.). 9

11 De videregående uddannede aktiveres mindre end gennemsnittet (38 pct. af tiden), og deres tilbudssammensætning svarer til gennemsnittet (ca. 2 pct. i virksomhedsrettede tilbud og ca. 18 pct. i opkvalificering). De kommende langtidsledige spottes ikke tidligt af jobcentrene Der er ingen umiddelbare tegn på, at de langtidsledige generelt er blevet identificeret som risikogrupper for langtidsledighed. Det illustreres af, at der typisk går mere end et halvt år, før der afgives aktive tilbud til de ledige, som senere bliver langtidsledige. Generelt har aktiveringen af gruppen, der i dag er langtidsledige, fulgt et mønster, der svarer til de gældende aktiveringsregler. Aktiveringsgraden for gruppen stiger i forbindelse med ret- og pligt tidspunkterne og topper ved ca. 1½ års ledighed. De fleste unge er i aktivering senest efter 6 måneder, mens de voksne typisk er i aktivitet efter 9 måneders ledighed. I det tidlige ledighedsforløb følger tilbudsprocessen et mønster, som er dikteret af de gældende aktiveringsregler. Til gengæld aktiveres de langtidsledige hyppigere end krævet i lovgivningen, hvilket illustreres af, at der i gennemsnit går ca. 12 uger mellem de langtidslediges aktive tilbud, hvor loven giver mulighed for aktiveringspauser på op til 26 uger. Der er progression i aktiveringen af langtidsledige Det er karakteristisk, at tilbudsgivningen til de langtidsledige følger et indholdsmæssigt mønster, hvor de langtidsledige først deltager i et afklarende forløb og herefter i opkvalificerende aktivering. Det illustreres bl.a. af, at andelen af virksomhedsrettede tilbud stiger fra 19 pct. af første tilbud til 45 pct. af fjerde tilbud. I de midtjyske kommuner varierer både aktiveringsgrad og tilbudssammensætning til de langtidsledige. Det illustreres af, at de langtidsledige aktiveres ca. 28 pct. af tiden i Herning og ca. 71 pct. af tiden i Hedensted. Hvilke langtidsledige får job? Analysen viser, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper af langtidsledige klarer sig. Det illustreres bl.a. af, at ca. halvdelen af de langtidsledige unge med uddannelse finder beskæftigelse i løbet af et år, mens det kun gælder ca. hver femte langtidsledige ældre over 55 år. Samtidig viser analysen, at der kan udpeges pejlemærker for hvilke kendetegn hos de langtidsledige, der hhv. øger og mindsker jobchancerne. Analysen angiver således en række risikoindikatorer for jobcentrene, som kan anvendes til at spotte hvilke langtidsledige, der har et øget behov for indsats for at komme i job igen. Dernæst viser analyserne, at andre risikofaktorer gør sig gældende for de langtidsledige end for de nyledige. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at konjunkturelle forhold og kompetenceniveau har mindre betydning, og at adfærdsmæssige parametre har større betydning, når man først er blevet langtidsledig. Følgende kendetegn påvirker selvstændigt de langtidslediges jobchancer: 1

12 Primære risikoindikatorer: Kendetegn, der i høj grad mindsker langtidslediges sandsynlighed for at finde job Sekundære risikoindikatorer: Kendetegn, der i nogen grad mindsker langtidslediges sandsynlighed for at finde job Andre indikatorer: Kendetegn, der øger den langtidslediges jobchancer Den langtidsledige modtager kontanthjælp Den langtidsledige har kort erhvervserfaring Den langtidsledige er over 5 år Den langtidsledige har tidligere haft længere ledighed eller sygdom Den langtidsledige lejer sin bolig Den langtidsledige kommer fra beskæftigelse på en større arbejdsplads Den langtidsledige har bopæl i Nordøst Den langtidsledige har en lang videregående uddannelse Resultaterne fra analysen viser en række vigtige pointer i forhold til håndteringen af de langtidsledige i indsatsen: Det øger den langtidslediges risiko for at blive hængende i ledighed markant, hvis den langtidsledige er kontanthjælpsmodtager, er over 5 år, haft har lange ledighedsperioder tidligere, har haft længere sygdom tidligere eller har kort erhvervserfaring. Derudover mindskes den langtidslediges sandsynlighed for at finde job i nogen grad, hvis den langtidsledige er boliglejer, har arbejdet på en større virksomhed eller har bopæl i den nordøstlige del af regionen. Omvendt øges den langtidslediges sandsynlighed for at finde beskæftigelse, hvis den pågældende har en lang videregående uddannelse. Det kan ikke påvises statistisk, at den langtidslediges køn, herkomst, branchetilhør, civilstand, tidligere lønniveau, og dimitteringstidspunkt har betydning for jobchancerne hos den langtidsledige. Med andre ord er en række af de nylediges risikofaktorer ikke gældende for de langtidsledige. Det vidner om, at den faglige baggrund mister betydning, når først langtidsledigheden er indtruffet, og at jobchancerne i højere grad domineres af adfærdsmæssige parametre, såsom arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. 11

13 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? I det følgende præsenteres udviklingen i langtidsledigheden fra 27 til Langtidsledigheden er steget Antallet af ledige i Midtjylland faldt under højkonjunkturen og nåede sit foreløbige lavpunkt i juli 28 med ca. 11. ledige personer, hvoraf 2.34 eller ca. hver femte var langtidsledige, jf. figur 1. I efteråret 28 og foråret 29 steg antallet af ledige i Midtjylland kraftigt, mens antallet af langtidsledige naturligt nok først begyndte at stige fra sommeren 29. Stigningen blev til gengæld kraftig, og i løbet af et år firedobledes antallet af langtidsledige. Fra efteråret 21 og frem har stigningerne i antallet af langtidsledige været mindre og i februar og marts 211 er antallet faldet, jf. figur 2. Udviklingen betyder, at der i Midtjylland i marts 211 er ca langtidsledige fordelt på ca. 1.5 modtagere af a-dagpenge og ca. 1. jobklare modtagere af kontant- eller starthjælp. Figur 1: Udviklingen i ledigheden i Midtjylland fordelt på langtidsledige og korttidsledige frem til marts 211 Personer Midtjylland (langtidsledige) Personer Midtjylland (korttidsledige) Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Anm.: Korttidsledige er defineret som alle ledige, der ikke er langtidsledige Figur 2: Udviklingen i langtidsledigheden i Midtjylland frem til marts 211 Personer Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Personer Stigningen i langtidsledigheden er kraftigst i Midtjylland Stigningen i antallet af langtidsledige har været kraftigere i Midtjylland end i de øvrige regioner. I Midtjylland er antallet af langtidsledige steget med ca. 4 pct. fra oktober 28 til marts 211, mens stigningen i Østdanmark, som har haft den mindste stigning, har været på ca. 2 pct., jf. figur 3. Den kraftigste stigning i langtidsledigheden i Midtjylland er sket i Vest (Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Skive) og Midt (Viborg, Herning, Ikast-Brande og Silkeborg), hvor antallet i perioden er mere end seksdoblet. I Nordøst (Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov) er antallet af langtidsledige femdoblet, mens Sydøst (Århus, Skan- 12

14 Midtjylland Syddanmark Nordjylland Østdanmark Hele landet Vest Midt Nordøst Sydøst Skanderborg Favrskov Lemvig Odder Hedensted Århus Holstebro Viborg Ringkøbing-Skjern Silkeborg Herning Struer Syddjurs Norddjurs Skive Samsø Randers Ikast-Brande Horsens derborg, Odder, Horsens, Hedensted og Samsø) med en firedobling er ramt mindst af de fire lokalområder, jf. figur 4. Disse forskelle i udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at fremstillingssektoren fylder relativt mere i erhvervsstrukturen i Vest og Midt end i Nordøst og Sydøst. Med andre ord arbejder flere borgere i Vest og Midt inden for brancher, som er hårdest ramt af lavkonjunkturen. Figur 3: Indekseret udvikling i antallet af langtidsledige i regionerne og hele landet frem til marts 211 Indeks 6 5 Indeks 6 5 Figur 4: Indekseret udvikling i antallet af langtidsledige i de midtjyske lokalområder frem til marts 211 Indeks 6 5 Indeks Okt-8=Indeks Okt-8=Indeks Midtjylland Syddanmark Nordjylland Østdanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Vest Midt Nordøst Sydøst Midtjylland Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger 4.3. Midtjylland har fortsat færre langtidsledige end andre steder På trods af at stigningen i langtidsledigheden har været kraftigere i Midtjylland end andre steder, er der fortsat færre langtidsledige i Midtjylland end i de øvrige regioner. I alt er 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Midtjylland ramt af langtidsledighed, mens det i de øvrige regioner drejer sig om 2-2,1 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 5. Figur 5: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i hhv. regionerne og de midtjyske lokalområder i marts 211 2,5 2, 1,5 1,,5, 1,82 1,7 2,5 2,2 2,11 2,2 1,8 1,8,2,3,2 1,6,5 1,7,3 1,81 1,85 1,95 1,75 1,7 1,7 1,8 1,6,1,2,1,2 2,5 2, 1,5 1,,5, Figur 6: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i de midtjyske kommuner i marts 211 2,5 2, 1,5 1,,5, 2,4 2,3 1,5 1,5 1,5 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 2, 2, 2, 2, 2,1 2,1 1,2 1,1 1,4 1,4 1,4 1,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,7 1,8 1,7 1,9 1,9 1,4 2, 1,9 2,1,6,1,,1,1,1,2,1,2,2,2,2,2,3,4,2,1,1,3 2,5 2, 1,5 1,,5, Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger I Midtjylland er langtidsledigheden størst i Nordøst (1,95 pct.) og lavest i Sydøst (1,75 pct.). I Vest og Midt er ca. 1,8 pct. af arbejdsstyrken ramt af langtidsledighed, jf. figur 5. 13

15 Andel der er langtidsledig (pct.) Samsø Lemvig Silkeborg Odder Skanderborg Skive Norddjurs Randers Syddjurs Ringkøbing-Skjern Struer Favrskov Holstebro Århus Herning Viborg Ikast-Brande Hedensted Horsens Midtjylland Hele landet Der er stor forskel på, hvor høj langtidsledigheden er i de midtjyske kommuner. På tværs af kommuner spænder langtidsledigheden fra 1,2 pct. af arbejdsstyrken i Skanderborg til 2,4 pct. af arbejdstyrken i Horsens, jf. figur 6. Generelt er der tale om, at langtidsledigheden er lavest i de sydøstlige kommuner og højest i de nordøstlige kommuner om end enkelte kommuner afviger en del fra niveauet i deres lokalområde (f.eks. Lemvig, Horsens og Ikast- Brande). Udviklingen betyder, at knap hver tredje ledig (3 pct.) i Midtjylland er langtidsledig i marts 211. Det svarer til niveauet på landsplan, jf. figur 7. Andelen af nyledige, der ender i langtidsledighed, er størst i Horsens og Hedensted (32-33 pct.). Til sammenligning bliver kun pct. af de nyledige i Samsø og Lemvig langtidsledige. De femhævede forskelle i langtidsledigheden i kommunerne er udtryk for, at kommunerne havde et forskelligt udgangspunkt ved starten af krisen og er blevet ramt forskelligt under krisen. Figur 7: Andelen af de ledighedsberørte, der er langtidsledige i marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Anm.: Bruttoledige Følgende kan fremhæves, jf. figur 8: A) Nogle kommuner har på trods af en lavere stigning i antallet af langtidsledige aktuelt flere langtidsledige end gennemsnittet: Samsø, Struer, Norddjurs og Syddjurs. B) Fem kommuner har haft en større stigning i antallet af langtidsledige og har aktuelt flere langtidsledige end gennemsnittet: Horsens, Ikast- Brande, Randers, Skive og Herning C) Seks kommuner har trods en kraftig stigning fortsat færre langtidsledige end gennemsnittet: Skanderborg, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Holstebro, Hedensted og Silkeborg. D) Fire kommuner har haft en lavere stigning og har aktuelt en lavere langtidsledighed end gennemsnittet: Århus, Odder, Lemvig og Favrskov Figur 8: Langtidsledige omfang og udvikling i de midtjyske kommuner 2,6 2,4 (A) Horsens Struer Ikast-Brande 2,2 Samsø Randers Norddjurs 2, Hele landet Skive Syddjurs Nordøst Midtjylland Midt Herning 1,8 Århus Sydøst Viborg Ringkøbing-Skjern Holstebro Silkeborg 1,6 Lemvig Vest Odder Hedensted ( ) (1.44 pct. stigning) 1,4 Favrskov Skanderborg 1,2 (D) (C) 1, Den procentvise stigning i langtidsledigheden Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: X-aksen viser den procentvise stigning i langtidsledigheden fra oktober 28 til marts 211. Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i marts 211. Bemærk at observationen for Hedensted reelt placerer sig længere til højre på X-aksen end angivet i figuren (stigning på over 1.4 pct.) (B) Den markante, procentvise stigning i Hedensted Kommune skal ses i lyset af, at der er tale om ganske små absolutte tal. 14

16 FOA FTF Lederne ASE Ingeniører AAK CA Min A-kasse Business DK Faglige hus HK Magistre Kristelig Metal NNF Journalistik mv. Teknikerne 3F Øvrige Gennemsnit Andel langtidsledige (pct.) Gennemsnit Kvinder Mænd år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år +6 år Dansk Vestlig Ikke-vestlig Nogle grupper er ramt i højere grad end andre Nogle grupper er ramt hårdere af stigningen i langtidsledigheden end andre. Det gælder især for mænd, hvor langtidsledigheden er syvdoblet siden efteråret 28, mens antallet af langtidsledige kvinder til sammenligning kun er godt tredoblet i samme periode, jf. figur 9. Udviklingen betyder, at antallet af langtidsledige mænd har overhalet kvinderne. Aktuelt er der 5 pct. flere langtidsledige mænd end langtidsledige kvinder i regionen. Blandt aldersgrupperne er det særligt de 4-55-årige, der har oplevet store procentvise stigninger i antallet af langtidsledige. Inden for disse grupper er antallet af langtidsledige 5- til 7-doblet. Figur 9: Den procentvise stigning i antallet af langtidsledige i Midtjylland fra oktober 28 til marts Desuden har stigningen i langtidsledigheden været lidt højere blandt personer med vestlig herkomst end blandt etniske danskere. Personer med ikkevestlig baggrund har haft den mindste stigning i langtidsledigheden. De store forskelle går igen blandt a- kassegrupper. Eksempelvis er blot én ud af 12 FOA-medlemmer langtidsledig, mens det gælder én ud af 2 3Fmedlemmer, jf. figur Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Generelt er billedet, at a-kasser med offentligt ansatte, selvstændige og højtuddannede har færre langtidsledige end a-kasser med faglærte eller ufaglærte medlemmer. En undtagelse er dog a-kasserne for magistre og journalister, der på trods af et højt uddannelsesniveau har relativt mange langtidsledige. Figur 1: Andelen af forsikrede, der er langtidsledige fordelt efter a-kasse i marts ,3 3,4,8 1, 1, 1,2 1,2 1,5 1,7 1,7 2,1 2,2 2,4 2,7 2,8 1,8 5,1 4,5 Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: A-kasser med under 1 langtidsledige i marts 211 er samlet i kategorien øvrige. Det gælder: Elfaget, DANA, BUPL, Byggefagene, Frie Funk., Socialpædagogerne, Funk.&Servicefag og DSA.,7 2, Figur 11: Langtidsledige omfang og udvikling i de midtjyske a-kasser i marts (A) 3F Teknikerne 4 Journalistik mv. NNF Metal 3 Magistre Kristelig HK Faglige hus 2 Business DK Gennemsnit Min A-kasse CA AAK ASE Ingeniører 1 FTF Lederne Øvrige FOA (D) (C) Den procentvise udvikling i antallet af langtidsledige Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Effekten af ændringer i a-kassernes medlemsantal er ikke medtaget i figuren. Øvrige a-kasser er: Elfaget, DANA, BUPL, Byggefagene, Frie Funk., Socialpædagogerne, Funk.&Servicefag og DSA. (B) 15

17 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 Langtidsledigheden er størst i 3F, som har mange medlemmer med arbejde inden for industrien og byggebranchen, jf. figur 1. Derudover har de øvrige a-kasser med medlemmer fra industrien (Teknikerne, NNF og Metal) en høj langtidsledighed. Det aktuelle langtidsledighedsniveau er et udtryk for, at alle a-kasser har haft en stigning i langtidsledigheden i de senere år. Ikke overraskende er det a-kasserne med mange ansatte inden for industri og byggeri, der har oplevet de kraftigste stigninger, jf. gruppe B i figur 11. Omvendt gælder det for en lang række a-kasser (gruppe D), at de er berørt mindre af lavkonjunkturen og opretholder en lav langtidsledighed på trods af udviklingen Mange langtidsledige kommer fra industri eller handel Langt de fleste af de langtidsledige kommer fra en arbejdssituation, hvor de kun i begrænset omfang har haft lange ledighedsperioder. Ca. 7. af de aktuelle 1.5 langtidsledige dagpengemodtagere er kendetegnet ved at være nyindplaceret i dagpengesystemet og komme fra beskæftigelse, jf. figur 12. Mange i gruppen er ramt af nedskæringer eller lukninger af deres hidtidige arbejdsplads. Knap 1.75 af de langtidsledige er nyindplacerede i dagpengesystemet uden tidligere beskæftigelse, jf. figur 12. Der er bl.a. tale om førstegangsudbydere og nyuddannede, som på grund af manglende erhvervserfaring har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ca. 1.5 af de langtidsledige er personer, som allerede havde forbrugt af deres dagpengeklip, inden langtidsledigheden begyndte at stige i sommeren 29, jf. figur 12. Denne gruppe indeholder mange ufaglærte, der har skiftende perioder i beskæftigelse og ledighed, og som på nuværende tidspunkt har haft et længere sammenlagt ledighedsforløb. Figur 12: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Midtjylland fordelt efter indplacering og branchetilknytning. Jan-9 til feb Nyindplaceret uden branche Nyindplaceret med branche Optjent ny indplacering Gammel indplacering Figur 13: Udviklingen i antallet af langtidsledige med branchetilknytning fordelt efter branche. Jan-9 til feb-11 Personer Øvrige brancher Off.brancher Operational service Handel Transport Byggeri Øvrig industri Metalindustri Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Gammel indplacering er personer med indplacering før 28 (brancheoplysninger i DREAM eksisterer først fra 28) Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Personer der er nyindplaceret med branche jf. figuren til venstre branchen er den branche personen var beskæftiget i umiddelbart før påbegyndelse af ledighedsforløbet (ny indplacering). Den største gruppe blandt de nye langtidsledige kommer fra industrien, heraf ca. 1.4 fra metalindustrien og ca. 1.3 fra øvrig industri, jf. figur 13. Det svarer til 39 pct. af de lang- 16

18 tidsledige, som kommer fra beskæftigelse. Derudover kommer ca. 1.2 af de langtidsledige fra handelssektoren og ca. 65 fra byggebranchen. Kun ca. 65 af de langtidsledige kommer fra beskæftigelse i den offentlige sektor, hvilket er udtryk for, at den offentlige sektor er underrepræsenteret blandt de langtidsledige. Den offentlige sektor bærer ca. 27 pct. af beskæftigelsen i Midtjylland, men leverer kun ca. 9 pct. af de langtidsledige. Figur 14: Langtidsledige i Midtjylland fordelt efter hvilken branche de blev ledige fra februar 211 Personer Personer Figur 15: Andelen af langtidsledige i de Midtjyske brancher februar 211 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 2,7 2,4 1,6 1,2 1,1,8,4,8 1,1 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Kun for nyindplacerede fra 28 og frem. Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Kun for nyindplacerede fra 28 og frem. Omvendt er industrien overrepræsenteret blandt de langtidsledige. Industrien bærer ca. 17 pct. af beskæftigelsen i Midtjylland, men tegner sig for ca. 39 pct. af de langtidsledige. Det illustreres også af en høj langtidsledighedsprocent for industrien, jf. figur 15, som udgør 2,4-2,7 pct. af arbejdsstyrken. Til sammenligning drejer det sig om,4 pct. i den offentlige sektor Risikoen for at blive langtidsledig er steget Der er markant større risiko for at blive langtidsledig i Midtjylland i dag, end der var for tre år siden. Det skyldes, at flere bliver ledige, og at færre af de ledige genfinder arbejde. Udviklingen er illustreret ved, at antallet af nyledige pr. kvartal er steget fra ca i begyndelsen af 28 til ca i slutningen af 29, jf. figur 16. Samtidig er der sket en markant stigning i andelen af de nyledige, som bliver hængende i lang ledighed. Hvor det gjaldt ca pct. af de nyledige i begyndelsen af 28, drejer det sig om ca pct. af de nyledige, som kom til i slutningen af 29. Udviklingen er udtryk for, at risikoen for at blive langtidsledig i Midtjylland er blevet fordoblet, og at ca. hver fjerde af de nyledige vil få en længere periode væk fra arbejdsmarkedet. 17

19 Antal nyledige Figur 16: Antal nyledige i Midtjylland hvert kvartal Personer Personer Figur 17: Andel af nyledige i Midtjylland der bliver langtidsledige inden for et år fordelt efter, hvornår de blev ledige ,2 15,3 19,3 26,4 21,3 27,5 27,4 23, kv8 2kv8 3kv8 4kv8 1kv9 2kv9 3kv9 4kv9 Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Nyledige er defineret som personer med ny indplaceringsdato i kvartalet 1kv8 2kv8 3kv8 4kv8 1kv9 2kv9 3kv9 4kv9 Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Nyledige er defineret som personer med ny indplaceringsdato i kvartalet Man kan tale om, at udviklingen har gennemløbet to forskellige udviklingsperioder. I 28 strammede arbejdsmarkedet til. Lavkonjunkturen kom til udtryk ved, at antallet af jobåbninger faldt i 28, mens antallet af afskedigelser steg i 29. Hen over 28 faldt antallet af jobåbninger på arbejdsmarkedet betydeligt, og andelen af nyledige, som blev langtidsledige, steg fra ca. 11 pct. i 1. kvartal 28 til ca. 26 pct. i 4. kvartal 28, jf. figur I slutningen af 28 og i 29 steg antallet af afskedigede fra virksomhederne, hvilket medførte en kraftig stigning i antallet af nyledige. Hvor der i 28 kom ca. 5. nyledige til pr. kvartal, kom der i 29 over 11. nyledige til pr. kvartal, jf. figur 18. Samlet har disse to udviklingstræk ført til, at antallet af langtidsledige i Midtjylland er næsten firedoblet i perioden frem til marts 211. Figur 18: Antal nyledige i Midtjylland og andelen der et år senere er langtidsledig (A) 1kv9 Gennemsnit kv9 4kv8 3kv9 Kilde: DREAM og mploys beregninger Anm.: Nyledige er defineret som personer med ny indplaceringsdato i kvartalet 2kv9 6. 1kv8 3kv8 4. 2kv8 2. (D) (C) Andel nyledige som blev langtidsledige inden for et år (B) 18

20 Kvinder Mænd år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år +6 år Dansk Vestlig Ikke-vestlig I alt Kvinder Mænd år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år +6 år Dansk Vestlig Ikke-vestlig Hvad kendetegner de langtidsledige? Der er i marts 211 ca langtidsledige i Midtjylland, hvoraf ca. 1.5 modtager a- dagpenge og ca. 1. modtager kontant- eller starthjælp. Der er et flertal af mænd blandt de langtidsledige, jf. figur 19. På bare to år har antallet af langtidsledige mænd overhalet antallet af langtidsledige kvinder, og mændene udgør ca. 6 pct. af den samlede gruppe. Lidt overraskende udgør de årige den største aldersgruppe blandt de langtidsledige, figur 19. Der er knap 1.8 i gruppen, som er overrepræsenteret i forhold til deres andel af arbejdsstyrken. Der er ca langtidsledige i de øvrige aldersgrupper, bortset fra de yngste og de ældste. Ca. 9.7 af de langtidsledige har en dansk oprindelse, jf. figur 19, svarende til ca. 84 pct. af den samlede gruppe af langtidsledige. Ca. 1.3 har en ikke-vestlig oprindelse. Selv om de ikke-vestlige borgere udgør en mindre gruppe, er der tale om, at de er overrepræsenterede i forhold til deres andel af arbejdstyrken. Figur 19: De langtidsledige i Midtjylland fordelt efter køn, alder og herkomst i marts 211 absolut antal Personer Personer Figur 2: De langtidsledige i Midtjylland fordelt efter køn, alder og herkomst i marts 211 i procent af arbejdsstyrken (16-64 år) ,2 5 2,7 2,8 4,6 2,1 2,1 2, 1,8 2, 1,9 2, 2, 1,5 1,6 1,7 1,4 1,9 1,8 1,8 1,8 1,7 1,8 1,9 2,6 1,3 2,3,6 1,5,2,1,2,4 1,3,3,3,2,2,2,1,1,1,1,4, Dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Dagpenge Kontanthjælp mv. Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger I alt er ca. 1,8 pct. af arbejdsstyrken ramt af langtidsledighed, jf. figur 2. En række grupper har dog en højere langtidsledighed. Det drejer sig mænd (2,1 pct.), årige (2,1 pct.), årige (2,7 pct.), vestlige borgere (2,8 pct.) og ikke-vestlige borgere (5,2 pct.). Omvendt er langtidsledigheden lav blandt årige (,6 pct.) og over 6-årige (1,3 pct.). For begge grupper gælder dog, at mange i disse aldersgrupper er uden for arbejdsstyrken. Det er kendetegnende for den aktuelle arbejdsmarkedssituation, at de faguddannede udgør den største gruppe blandt de langtidsledige. Krisen i industrien og byggebranchen har ramt særdeles mange faglærte, som ellers har haft en meget stabil beskæftigelse og lav ledighedsrisiko i en lang årrække. Som nævnt ovenfor i kapitel 5 har udviklingen i de seneste to år betydet, at mange faglærte ikke har genfundet beskæftigelse inden for deres hidtidige fagområde, hvilket øger risikoen for langtidsledighed for den del af gruppen, der er fastlåst i deres branchevalg. 19

Langtidsledighed i Midtjylland

Langtidsledighed i Midtjylland A N A L Y S E & O V E R V Å G N I N G B E S K Æ F T I G E L S E S R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2011 September Langtidsledighed i Midtjylland Udvikling, risiko, karakteristika og indsats for langtidsledige

Læs mere

Langtidsledighed i Midtjylland

Langtidsledighed i Midtjylland A N A L Y S E & O V E R V Å G N I N G B E S K Æ F T I G E L S E S R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2011 September Langtidsledighed i Midtjylland Udvikling, risiko, karakteristika og indsats for langtidsledige

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSKRAFTRESERVEN. Et månedligt overblik over status og udvikling

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSKRAFTRESERVEN. Et månedligt overblik over status og udvikling BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSKRAFTRESERVEN Et månedligt overblik over status og udvikling Udarbejdet i september 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ARBEJDSKRAFTRESERVEN - REGIONALT 5 Regional udvikling

Læs mere

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND

OVERORDNET OM LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND Beskæftigelsesregion De nye ledighedstal for december 2010 Næsten uændret ledighed i december 2010 I steg ledigheden med 205 personer fra december 2009 til december 2010. Det er en stigning på kun 0,6%

Læs mere

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010 Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i februar 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i februar 2017 Antal bruttoledige Ledighedstal for i februar 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M2 216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 Mænd 12.52 11.449 1.547 9.689 9.2 9.12

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i juli 2018

Ledighedstal for Region Midtjylland i juli 2018 Antal bruttoledige Ledighedstal for i juli 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.846 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 12.183 11.94 1.327 9.859 9.562 Kvinder 11.839 12.84 12.537 11.868

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i marts 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i marts 2017 Antal bruttoledige Ledighedstal for i marts 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M3 216M4 216M5 216M6 216M7 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 Mænd 11.449 1.547 9.689 9.2 9.12 9.293

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i februar 2018

Ledighedstal for Region Midtjylland i februar 2018 Antal bruttoledige Ledighedstal for i februar 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 13.124 12.435 11.377 1.964 1.85 11.413 11.339 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 12.183 Kvinder 12.775 12.175 11.193

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i januar 2018

Ledighedstal for Region Midtjylland i januar 2018 Antal bruttoledige Ledighedstal for i januar 218 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 12.791 13.124 12.435 11.378 1.966 1.85 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.174 11.937 Kvinder 12.79 12.775 12.175 11.192

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i november 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i november 2017 Ledighedstal for i november 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.274 11.37 12.792 13.125 12.435 11.379 1.967 1.849 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 Kvinder 11.714 11.832 12.79 12.776 12.175 11.194

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i oktober 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i oktober 2017 Antal bruttoledige Ledighedstal for i oktober 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 217M9 217M1 Mænd 9.621 1.261 11.288 12.759 13.93

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i august 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i august 2017 Antal bruttoledige Ledighedstal for i august 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i 216M8 216M9 216M1 216M11 216M12 217M1 217M2 217M3 217M4 217M5 217M6 217M7 217M8 Mænd 9.598 9.257 9.624 1.267 11.293 12.761

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i april 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i april 2017 Antal bruttoledige Ledighedstal for i april 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 1.547 9.689 9.2 9.12 9.293 9.97 9.19 9.829 1.482 12.38 12.889 12.553 11.486 Kvinder 11.544 11.259 11.193 11.18 11.194

Læs mere

Ledighedstal for Region Midtjylland i december 2017

Ledighedstal for Region Midtjylland i december 2017 Ledighedstal for i december 217 Bruttoledigheden fordelt på køn i Mænd 11.37 12.791 13.124 12.436 11.379 1.967 1.851 11.215 11.82 1.567 1.72 1.788 11.28 Kvinder 11.832 12.79 12.776 12.175 11.193 11.563

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2006 LEDIGHEDSFALD PÅ % I MIDTJYLLAND PÅ ET ÅR I den midtjyske beskæftigelsesregion fortsætter det rekordlave ledighedsniveau med kun 26.149

Læs mere

Kvartalsrapport Midtjylland

Kvartalsrapport Midtjylland 2013 Oktober Kvartalsrapport Midtjylland Overblik over resultater af beskæftigelsesindsatsen INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 MINISTERENS MÅL 1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...3 STATUS FOR MÅL

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland. august 0 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND HALVERET PÅ 2 ÅR Siden juni 0 er ledigheden i Midtjylland faldet fra 0. ledige til et rekordlavt ledighedsniveau på.08

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland. v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Udviklingen på arbejdsmarkedet i Midtjylland v. Mogens Jensen, sekretariatschef BR Midtjylland Stigende ledighed i Midtjylland siden midten af 28 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 21M1 21M7 22M1 22M7 23M1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Ledigheden i Aarhus Kommune, september 2016 Det samlede antal bruttoledige i Aarhus Kommune er i september 2016 på 7.222 fuldtidsledige, hvilket er en

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland

Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Østjylland

Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Pressemeddelelse fra RAR Østjylland Ledigheden faldt med 1.382 fra april 2014 til april 2015. Det svarer til et fald på 7,4%. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Østjylland er steget med 2.754 fra februar

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 9 november Ledigheden. Side 1 af 14

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 9 november Ledigheden. Side 1 af 14 ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 9 november 2 1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. oktober 27 oktober 28 oktober 2 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt

Læs mere

Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Ledigheden ligger generelt højere i Norddjurs end i regionen og landet som helhed (Sæsonkorrigeret ledighed

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Forsikrede ledige over 25 år. Minianalyse august 2017

Forsikrede ledige over 25 år. Minianalyse august 2017 Forsikrede ledige over 2 år Minianalyse august 2017 Indholdsfortegnelse Konklusion Offentligt forsørgede over 2 år Forsikrede ledige over 2 år i andel af arbejdsstyrken Varighed Flow Fordeling på a-kasser

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Roskilde. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Roskilde 2. statusnotat 2010 September 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Roskilde - 2. statusnotat 2010

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Krisen og dens betydning for omstilling af

Krisen og dens betydning for omstilling af Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 2. statusnotat 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Holbæk - 2. statusnotat 2010 Notatet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed

Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket

Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket . maj 9 Arbejdsløsheden står stille i øjeblikket Antallet af arbejdsløse steg med fuldtidspersoner fra februar 9 til marts 9. Arbejdsløsheden steg også lidt i februar, og samlet set er antallet af arbejdsløse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Ringsted, fordelt

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16 1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. juni 27 juni 28 juni 29 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt Pct. Randers 943 2, 553 1,2 1.627 135 1.762 3,7 Østjylland 9.483

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Spot på langtidsledigheden i Østdanmark

Spot på langtidsledigheden i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 12. september 2013 J.nr.: Spot på langtidsledigheden i Østdanmark Jobcentrene har i indsatsen over for jobklare ledige et særligt fokus på begrænsningen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Ringsted, fordelt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune Denne

Læs mere

Maj. Nøgletal for Midtjylland i 2012

Maj. Nøgletal for Midtjylland i 2012 2013 Maj Nøgletal for i 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER OG JOBÅBNINGER...1 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET: LEDIGHED, DEMOGRAFI OG PENDLING...2 SITUATIONEN

Læs mere

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde

Arbejdsløsheden fortsætter med at falde . februar 9 Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Antallet af arbejdsløse faldt med. fuldtidspersoner fra december til januar 9. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Godt færre arbejdsløse i løbet af 2018

Godt færre arbejdsløse i løbet af 2018 . januar 9 Godt. færre arbejdsløse i løbet af Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra november til december. Bruttoarbejdsløsheden er nu på. fuldtidspersoner, jf. tabel, svarende til, pct.

Læs mere

Arbejdsløsheden i 2007

Arbejdsløsheden i 2007 14. juli 2008 Arbejdsløsheden i 2007 Ledighedsprocenten i København var i 2007 5,3 pct. og i hele landet 3,4 pct. I København faldt det gennemsnitlige antal ledige med 5 pct. til 14.950 - en del mindre

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OPFYLDELSE AFMINIMUMSRETTIGHEDER. Status for 2.kvartal 2010 og juni/juli måned 2010

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OPFYLDELSE AFMINIMUMSRETTIGHEDER. Status for 2.kvartal 2010 og juni/juli måned 2010 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND OPFYLDELSE AFMINIMUMSRETTIGHEDER Status for 2.kvartal 2010 og juni/juli måned 2010 Udarbejdet september 2010 STATUS FOR RETTIDIGHED INDHOLDSFORTEGNELSE STATUS FOR MIDTJYLLAND

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Halsnæs. Bilagstabeller

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Halsnæs. Bilagstabeller Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Halsnæs Bilagstabeller November 2010 Bilagstabeller Målgruppen for Jobcenter Halsnæs indsats... 3 Tabel 1: Personer

Læs mere

AKS-barometer Juli 2013

AKS-barometer Juli 2013 AK-Samvirke AKS-barometer Juli 2013 Prognose for udvikling i antal ledige der mister dagpengeretten mk 12-09-2013 Indhold AKS-barometer- et prognoseredskab... 2 Bølgeeffekten... 3 AKS-barometer: 1 og 2

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere